Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Transkript

1 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1

2 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen bruge forskningen til? Lærere på skoler med høje resultater rapporterer I højere grad om, at de har samtaler med deres ledelser om undervisning og læring.. det er gennem ledelse af lærere at effekten fremkommer.. (at eleverne bliver så dygtige de kan) Professor Viviane Robinson, Student-Centered Leadership 2011

3 HVAD er skoleledelsens væsentlige opgaver

4 Lederens motivation har afgørende betydning! Hvad motiverer mig i mit lederskab? 4

5 Hvad bøvler uddannelseslederne med? 1. Lederne bøvler med at prioritere deres tid. 2. Det er for nogle en mental udfordring at gå fra primært fokus på drift til fokus på selve undervisningen og læreren. 3. Udfordringen ligger også i selve kulturen på nogle afdelinger på Erhvervsskolerne. Tradition for høj grad af autonomi blandt lærerne. 5

6 Ledelsestrekanten 6

7 Ledelse handler om samspil Der findes ikke én rigtig måde at tænke ledelse og organisation på. Fra værktøj til evnen til at respondere i de løbende processer Både ledere og medarbejdere indgår sammen i processer på skolen. Rejser spørgsmål om: Hvordan skabes processer, der understøtter løsningen af skolens kerneopgave? Hvordan bidrager lederen til, at både ledere og lærere oplever sig som kompetente til at indgå i og agere meningsfuldt i processerne Hvordan giver medarbejderne følgeskab til lederne/ organisationen? 7

8 Ledelse er for alle Ledelse bevæger sig fra at være en bestemt rolle, som få personer i organisationen besidder til nærmere at kunne beskrives som processer, positioner og funktioner, som alle medarbejdere i princippet er bærere af. Selvledelse og/eller kollegial ledelse i team bliver centrale nye ledelsesformer. Ledelse bliver på den måde en kompetence, alle skal besidde. 8

9 Konteksten som processerne er indlejret i Strategi Det pædagogiske didaktiske grundlag Lokale uddannelsesplaner Teamorganisering De pædagogiske processer Lovgivning reform Observation og sparring Helhedsorientering Sammenhæng skole/praktik Differentiering Læringsmiljø 9

10 Ledelse er kommunikation og koordination KOMMUNIKATION KOORDINATION 10

11 Koordination og kommunikation At være organiseret afhænger i det hele taget af kollektivt koordinerede ord og handlinger. Uden det ingen organisation! Modtageren bestemmer budskabet! 11

12 Undersøgelse af perspektiver UNDERSØGELSE AF PERSPEKTIVER KOMMUNIKATION KOORDINATION 12

13 Undersøgelse af perspektiver Nysgerrighed Lyt Stil spørgsmål til de forskellige forståelser Anerkend mangfoldigheden Stop med at regne den ud det kan ikke lade sig gøre! 13

14 Involvering UNDERSØGELSE AF PERSPEKTIVER KOMMUNIKATION INVOLVERING KOORDINATION 14

15 Forventninger Involver Forklar Involvering Nøglebegreber i forandringsprocesser SÆT KONTEKST ANERKENDELSE 15

16 Positioneringsbevidsthed UNDERSØGELSE AF PERSPEKTIVER KOMMUNIKATION INVOLVERING KOORDINATION POSTIONERINGS- BEVIDSTHED 16

17 Positioneringsbevidsthed At tildele hinanden gunstige positioner i samspillet, så alle får mulighed for at vise sig kompetente 17

18 Tillid / mod UNDERSØGELSE AF PERSPEKTIVER KOMMUNIKATION TILLID/ MOD INVOLVERING KOORDINATION POSTIONERINGS- BEVIDSTHED 18

19 Mod og Tillid Mod og vilje til at lade sig forstyrre og være lærer og leder på nye måder Mod til at slippe ideen om kontrol Mod til at vove sig frem i teamet og tillid til at blive mødt dér. Tillid er en risikabel forudydelse (det starter med dig selv). 19

20 Når ledelsesprocesserne flyder UNDERSØGELSE AF PERSPEKTIVER KOMMUNIKATION TILLID/ MOD INVOLVERING KOORDINATION POSTIONERINGS- BEVIDSTHED 20

21 Ledelse i kontekst DIFFERENTIERING ERHVERVSSKOLE- REFORM UNDERSØGELSE AF PERSPEKTIVER KOMMUNIKATION LÆRINGSMILJØ LOKALE UDDANNELSES- PLANER PÆDAGOGISK DIDAKTISK GRUNDLAG TILLID/ MOD KOORDINATION INVOLVERING TEAM- ORGANISERING KOBLING SKOLE- PRAKTIK POSTIONERINGS- BEVIDSTHED HELHEDS- ORIENTERING 21

22 Professionelle læringsfællesskaber Samarbejde Deprivatisering af praksis Reflekterende dialoger Fokus på elevers læring Fælles værdier og vision De 5 søjler i et professionelt læringsfællesskab Efter Bonsen & Hubner, 2012: 61.

23 Refleksionsprocesser og professionelle læringsfællesskaber kan skabe sammenhæng. 2. Refleksion som en begyndende forklaring på hændelserne i praksis. 3. Refleksion som en begyndende teoretisering. 4. Refleksion som en konfrontationen mellem teori og praksis 1. Refleksion som en beskrivelse af, hvad der sker i praksis. Praksis 5. Refleksion som restrukturering af antagelserne. 23

24 Tak for i dag!ak for i dag