Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken
|
|
- Emma Clausen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patientvejledning Diskusprolaps og forsnævring i nakken
2 Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. For at du får det bedste slutresultat af operationen er din egen indsats vigtig. Du har selv et ansvar for, at det anbefalede træningsprogram med videre følges, og du må have tålmodighed i forhold til, hvor hurtigt du kommer tilbage til din hverdag igen. Diskusprolaps rammer folk i alle aldre, men ses oftest i års alderen. Det skyldes ofte en aldersbetinget nedbrydning af diskus. Diskus er den stødabsorberende kerne mellem ryghvirvlerne. Gennem en svaghed i diskus kan det gummiagtige indhold i diskuskernen bule ud og trykke på en nerverod. Svagheden i diskus kan dog også opstå som følge af en uheldig, pludselig rygbelastning. Diskusprolaps ses hyppigst i lænderegionen, men kan også ses i halsrygsøjlen. Næsten de samme symptomer ses ved slidgigt i nakken, hvor der kommer forsnævring omkring nerverne. Symptomerne kommer ofte mere gradvist over nogle år, men ligner meget de symptomer, man ser ved en diskusprolaps. Symptomerne er smerter/stivhed i nakke, udstrålende til arme og fingre. Føleforstyrrelse/følelsesløshed i arme og fingre og nedsat kraft i armenes muskler. I meget sjældne tilfælde kan der være problemer med at kontrollere vandladning og afføring. Forundersøgelse Du kommer først til en forundersøgelse hos vores speciallæge i rygkirurgi, som lytter til din sygehistorie og foretager en klinisk undersøgelse. Det er nødvendigt, at du får lavet en MR-skanning, før vi kan stille en endelig diagnose. MR- skanning laves så vidt muligt samme dag, som du kommer til forundersøgelse. Herefter taler du med rygkirurgen om, hvilke muligheder der er for behandling. Forberedelser Du skal møde fastende til operation for diskusprolaps. Indtil operationen råder vi dig til at leve på den måde, som giver dig færrest mulige smerter. 2
3 Torntap Rygmarvskanal Klemt nerve Prolaps Nerve Diskus Diskusprolaps der trykker på nerven Torntap Frigjort nerve Rygmarvskanal Nerve Fjernet del af diskus Frilagt nerve efter operation 3
4 Pause med medicin Se angående dette i folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation eller Vanlig medicin i forbindelse med din operation. Forventninger Formålet med operationen er først og fremmest at lindre smerterne der stråler ned i armen. I de fleste tilfælde vil føle forstyrrelser og kraft nedsættelse også blive afhjulpet af operationen. Det kan ikke altid lade sig gøre at fjerne alle symtomer. Målet er, at du kan fungere godt i dagligdagen uden eller med beskedne smerter i nakke og arm. Du kan ikke forvente, at alle generne er væk lige efter operationen. Der kan gå op til 6-12 måneder, før du kan vurdere, hvor stor effekt du har haft af operationen. Indlæggelse Du må forvente at være indlagt en enkelt nat, og at du kan tage hjem efter morgenmaden næste dag. Operation Ved operationen bliver du fuldt bedøvet. Operation og bedøvelse varer ca. 1-1 ½ time i alt. Bedøvelsen får du gennem en tynd plastikkanyle, der er lagt i hånd ryggen. Operationen laves via et 4-5 cm langt snit på halsens forside. De forskellige strukturer i halsen løsnes forsigtigt fra hinanden, indtil man når ned til halsrygsøjlen. Ved brug af røntgen undersøgelse under operationen finder vi leddet med nerveafklemningen. Diskus fjernes, og det er nu muligt at nå helt om til rygmarven og nerverne. Her fjerner vi det væv, der trykker på nerven. Da diskus fjernes ved operationen, indsætter vi i stedet en lille klods i spænd mellem hvirvlerne, som erstatning for den diskus, der er fjernet. Herefter lukkes såret på halsen. Du må forvente at have et dræn ud fra såret lige efter operationen. Det skal forhindre, at der kommer en blodsamling. Efter operation Efter operationen taler du med special lægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Dræn Drænet, som er lagt under operationen, bliver fjernet, inden du skal hjem. Smerter Oftest vil smerterne i armen være mindre umiddelbart efter operationen, men der kan være smerter i nakken. Du vil få fast smertestillende medicin (med faste intervaller). Har du mange smerter, er det vigtigt, at du siger til, så vi sammen kan finde den bedste 4
5 smertebehandling til dig. Du kan have behov for at få noget ekstra smertestillende. Det er vigtigt for forløbet, at du kun har acceptable smerter. Sårheling Det første døgn efter operationen har du en forbinding på såret. Når drænet er fjernet, får du forbinding på, hvor det har siddet. Forbindingen kan du fjerne efter 24 timer. Genoptræning Et par timer efter operationen kommer du ud af sengen med let hjælp og går lidt rundt. Før eller efter operationen instruerer fysioterapeuten dig i øvelser fra øvelses programmet. Du får vej ledning om det videre genoptræningsforløb. For at du opnår det bedste resultat, er det vigtigt, at du følger de råd og øvelser, som lægen og fysioterapeuten giver dig. Øvelserne fortsætter du med hjemme. Du får inden udskrivelsen også information om, hvordan du vender tilbage til normal funktion af nakken. Der er ikke behov for egentlig genoptræning. Skift hyppigt stilling mellem at gå, stå, sidde og ligge Når du er opereret i nakken, vil du opleve, at du har det bedst, når du hyppigt skifter stilling mellem at ligge ned, sidde, stå eller gå. Du kan få forøgede smerter i nakken, hvis du sidder i længere tid, og du skal derfor kun sidde kortvarigt i starten og gradvist øge det, som du føler det behageligt. Efter udskrivelse Bad Du kan tage bad uden plaster et døgn efter operationen eller drænet er fjernet. Skyl såret grundigt med rent vand til slut og dup såret tørt med et rent håndklæde. Der vil evt. sidde nogle tapestrimler på tværs af såret (steristrips), som er med til at holde sårrandene sammen, og de skal sidde, indtil de selv falder af. De kan tåle, at du tager bad nogle gange. For at nedsætte risiko for betændelse anbefaler vi, at du dagligt skifter hovedpude betræk, indtil såret er helet. Opfølgning Vi anbefaler opfølgning, fjernelse af tråde (evt. er du syet med tråde som opløses af sig selv) og justering af smertestillende medicin hos din egen læge dage efter operationen. Du får en tid til opfølgning efter 1-3 måneder evt. med røngtenundersøgelse. Forholdsregler de første 3 måneder Smertestillende medicin Et par dage efter operationen kan du opleve smerter mellem skulderbladene. Dette er normalt og kan som oftest behandles med almindelig 5
6 smertestillende medicin, indtil generne forsvinder - typisk i løbet af 1-2 uger. Ved behov for yderligere smertestillende efter udskrivelsen kontakter du din praktiserende læge. Bilkørsel Du kan være passager i en almindelig bil, gerne med ryglænet lagt tilbage. Du kan køre bil igen, når du kan køre forsvarligt. Du skal have normal funktion af dine arme, og du må ikke tage stærk smertestillende medicin. Der går oftest ca. 2 uger. Fodtøj Vi anbefaler, at du i den første tid benytter fodtøj med stødabsorption og undgår sko med høje hæle. Arbejde Du må typisk være sygemeldt 4-6 uger efter operationen, og i nogle tilfælde kan det være en fordel at starte op på nedsat tid i en kort periode. Svømning Du kan svømme efter 2-3 uger, hvis såret er helet. Undgå brystsvømning de første uger. Sport Du kan tidligst løbe / jogge efter 6-8 uger. Løbesko skal være af god kvalitet med stødabsorption. Du bør undgå hårdt og ujævnt terræn i starten. Kontaktsport og sport med vrid i ryggen, fx golf kan du tidligst genoptage efter 3-4 måneder. Hvis du går for tidligt i gang, kan der være en risiko for forværring af generne i ryggen, som kan være vanskelige at behandle. Seksualliv Seksuallivet kan genoptages, når du har lyst. Løfte / bære Du skal undgå tunge løft i de første 2 uger - max. 3 kg. Vægten skal fordeles ligeligt, og byrden skal bæres tæt på kroppen. Mulige bivirkninger og komplikationer Der er altid en risiko for komplikationer i forbindelse med bedøvelse og operation, selv om den er meget lille. Ny nerveafklemning Nogle få patienter udvikler en ny nerveafklemning i nakken på et andet niveau end det opererede. Der er ikke nogen kendte forholdsregler, fx specielle øvelser, der nedsætter denne risiko. Arvæv Der dannes altid noget arvæv i rygmarvs kanalen i det område, hvor man har opereret. Betydelige mængder arvæv kan medføre varige smerter. 6
7 Betændelse i operationssåret I den første tid efter operationen kan der komme betændelse i såret på halsen. Dette sker hos mindre end 1 %. Betændelse i diskusskiven I den første tid efter operationen kan der opstå betændelse i det område, hvor diskusprolapsen blev fjernet. Dette sker hos under 0,1 % af patienterne. For at forebygge denne komplikation giver vi dig antibiotika i forbindelse med operationen. Blødning i operationssåret I meget sjældne tilfælde kan der inden for det første døgn efter operationen dannes en blodansamling i såret. I så tilfælde er det nødvendigt at åbne såret igen for at tømme blodansamlingen ud, da den kan påvirke vejrtrækningen. Skade på nerve I forbindelse med operationen kan der ske skader på den ene nerve til stemme båndene, således at du bliver hæs. Hos langt de fleste kommer nerven sig dog igen i løbet af 1-2 måneder, men hos ca. 2-3 % er hæsheden blivende. I meget sjældne tilfælde (sjældnere end 1 %) kan der ske en lammelse af nerven til armen eller en beskadigelse af rygmarven, hvilket kan medføre lammelse af både arme og ben. 7
8 Aleris-Hamlet Hospitaler - Vest Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 A, 1. sal DK Aarhus N Tlf aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf herning@aleris-hamlet.dk Tueager 5 DK Aarhus N Tlf aarhus@aleris-hamlet.dk Aleris-Hamlet Hospitaler - Øst København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf kobenhavn@aleris-hamlet.dk Ringsted Haslevvej 13 DK Ringsted Tlf ringsted@aleris-hamlet.dk Parken Øster Allé 42, 2. & 3. sal DK København Ø Tlf parken@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Vest Øst Mandag - torsdag Fredag Lørdag - søndag Lukket Lukket KABC 21 KNAG 40 Aleris-Hamlet Hospitaler 18. udgave september Udarbejdet af BMI/KJK/KAT. Revideres september Godkendt af kvalitetsledelsen
Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken
Patientvejledning Diskusprolaps og forsnævring i nakken Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse
Læs merePatientvejledning. Diskusprolaps. I lænden
Patientvejledning Diskusprolaps I lænden Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.
Læs merePatientvejledning. Diskusprolaps. I lænden
Patientvejledning Diskusprolaps I lænden Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.
Læs merePatientvejledning. Spinalstenose. Rygmarvsforsnævring
Patientvejledning Spinalstenose Rygmarvsforsnævring Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i lænden. Dese
Patientvejledning Slidgigt i lænden Dese Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.
Læs merePatientvejledning. Spinalstenose. Rygmarvsforsnævring
Patientvejledning Spinalstenose Rygmarvsforsnævring Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse
Læs merePatientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose
Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes
Læs merePatientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains
Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i lænden. Dese
Patientvejledning Slidgigt i lænden Dese Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.
Læs merePatientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve
Patientvejledning Kort penisbånd Frenulum breve Det lille bånd, der sidder på undersiden af penis mellem hovedet og skaftet, kan være for kort. Det kan være medfødt eller opstå pga. arvæv. Det rammer op
Læs merePatientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen
Patientvejledning Marisker Hudlapper ved endetarmen Marisker er små løse hudlapper, der sidder i eller omkring endetarmsåbningen. Den løse hud er resterne af en tidligere hæmoride, og de kan variere i
Læs merePatientvejledning. Årebrok. Varicocele
Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok
Læs merePatientvejledning. Fedtknude
Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger
Læs merePatientvejledning. Springfinger
Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber
Læs merePatientvejledning. Sterilisation. Mænd
Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,
Læs merePatientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion
Patientvejledning Beskadiget lukkemuskel Sphincter rekonstruktion En beskadigelse af endetarmens lukkemuskel (sphincter) fx i forbindelse med en fødsel kan medføre manglende evne til at kontrollere passagen
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor
Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet
Læs merePatientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne
Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden
Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med
Læs merePatientvejledning. Børnepolypper
Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.
Læs merePatientvejledning. Skæv penis. Krummerik
Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller
Læs mereFedtknude PATIENTVEJLEDNING
22 Fedtknude PATIENTVEJLEDNING Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger
Læs merePatientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde
Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).
Læs merePatientvejledning. Nedgroet negl
Patientvejledning Nedgroet negl Tilstanden skyldes som regel, at neglene på et tidspunkt er blevet klippet forkert, men for stramme sko kan også være årsagen. Oftest er det en eller begge storetåsnegle,
Læs merePatientvejledning. Hæmoride operation
Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af
Læs merePatientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - yderside. Lysis nervus radialis
Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - yderside Lysis nervus radialis På ydersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus radialis), som tager sig af følesansen især til
Læs merePatientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm
Patientvejledning Fremfald af endetarm Prolaps af endetarm Fremfald af slimhinden i den nederste del af endetarmen eller egentlig fremfald af nederste del af endetarmen (prolaps af endetarmen) opleves
Læs merePatientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer
Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)
Patientvejledning Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet
Læs merePatientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel
Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En
Læs merePatientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi
Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken
Læs merePatientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris
Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af tatovering. Operation
Patientvejledning Fjernelse af tatovering Operation Større tatoveringer kan ofte fjernes med laser. Det kan dog være svært at fjerne visse farver, og der kan opstå en resttatovering. Vi tilbyder ikke laser
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad
Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald direkte ned
Læs merePatientvejledning. Byld. Ved endetarm
Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til
Læs mereStritører PATIENTVEJLEDNING
5 Stritører PATIENTVEJLEDNING Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af frossen skulder
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af frossen skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig.
Læs merePatientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue
Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet
Læs merePatientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)
Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.
Læs merePatientvejledning. Fistel. Ved endetarm
Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers
Læs merePatientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen
Patientvejledning Skade på sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du
Læs merePatientvejledning. Frossen skulder
Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed
Læs merePatientvejledning. Brystvortereduktion
Patientvejledning Brystvortereduktion Hvis du er generet af meget store brystvorter, kan disse reduceres med en operation. Det kan være selve brystvorten (papillen ) eller det farvede område omkring papillen
Læs merePatientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ
Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår
Læs merePatientvejledning. Indadvendte brystvorter
Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose )
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose ) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad,
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation
Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder
Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse
Læs merePatientvejledning. Korrektion af ar
Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være
Læs merePatientvejledning. Skæv næseskillevæg
Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler
Læs merePatientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn
Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese )
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese ) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led)
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning,
Læs merePatientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet
Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.
Læs mereFjernelse af tatovering. Operation PATIENTVEJLEDNING
23 Fjernelse af tatovering Operation PATIENTVEJLEDNING Større tatoveringer kan ofte fjernes med laser. Det kan dog være svært at fjerne visse farver, og der kan opstå en resttatovering. Vi tilbyder ikke
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi
Patientvejledning Fjernelse af mandler Tonsillektomi Mandler er lymfevæv placeret på begge sider af halsen ved indgangen til svælget. Hvad er halsbetændelse? Halsbetændelse er en infektion af mandlerne
Læs merePatientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen
Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne
Læs merePatientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation
Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme
Læs merePatientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade
Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff
Læs merePatientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
Læs merePatientvejledning. Ørespytkirtel
Patientvejledning Ørespytkirtel De sygdomme, der kan føre til operation af ørespytkirtlerne er især knuder. Disse er dog heldigvis oftest godartede. De kommer gradvist men kan blive voldsomt store, hvis
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af sten i nyren. Kikkertoperation via urinrøret
Patientvejledning Fjernelse af sten i nyren Kikkertoperation via urinrøret Nyresten er hyppigere end både galdesten og blindtarms betændelse. 10-15 % af alle mænd og 3-5 % af alle kvinder får nyresten
Læs mereFjernelse af modermærke. Hudforandring - hudtumor PATIENTVEJLEDNING
20 Fjernelse af modermærke Hudforandring - hudtumor PATIENTVEJLEDNING Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftestgodartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet
Læs merePatientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi
Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik
Læs merePatientvejledning. Ankelartroskopi. Kikkertundersøgelse af ankel
Patientvejledning Ankelartroskopi Kikkertundersøgelse af ankel Hvis du har smerter i anklen, kan man ved en kikkert undersøgelse i anklen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Det er også
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi
Patientvejledning Fjernelse af mandler Tonsillektomi Mandler er lymfevæv placeret på begge sider af halsen ved indgangen til svælget. Hvad er halsbetændelse? Halsbetændelse er en infektion af mandlerne
Læs mereDiskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Diskusprolaps i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs merePatientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten
Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese
Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled
Læs merePatientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi
Patientvejledning Kikkertundersøgelse af livmoderhulen Hysteroskopi En hysteroskopi er en kikkertundersøgelse af livmoder hulen. Man kan ved denne undersøgelse direkte se sygdomsforandringer i livmoderhulen
Læs merePatientvejledning. Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst
Patientvejledning Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst Pectus excavatum er en medfødt defekt, som får brystvægen til at se indsunken ud. Tilstanden kaldes også tragtbryst og kan i mange tilfælde rettes op
Læs merePatientvejledning. Tennisalbue og golfalbue
Patientvejledning Tennisalbue og golfalbue De sener, som gør os i stand til at bøje og strække håndleddet, hæfter ved knoglefremspringene på yder- og indersiden af albuen. Opstår der smerter i albuen,
Læs merePatientvejledning. Lyskebrok. Hernie
Patientvejledning Lyskebrok Hernie Lyskebrok kan være medfødt og viser sig i barnets første leveår. Hos voksne er lyskebrok langt den mest almindelige broktype og forekommer langt hyppigere hos mænd end
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af brystimplantater
Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage af et
Læs merePatientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten
Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse
Patientvejledning Blokade Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse Anlæggelse af blokade med binyrebarkhormon og lokal bedøvelse sker for at dæmpe en irritationstilstand i og omkring væv. Du kan få lagt
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - hofte. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese
Patientvejledning Træningsprogram - hofte Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese For at du hurtigst muligt kan vende tilbage til din normale hverdag, er det vigtigt, at du laver
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af sten i nyren. Kikkertoperation via urinrøret
Patientvejledning Fjernelse af sten i nyren Kikkertoperation via urinrøret Nyresten er hyppigere end både galdesten og blindtarms betændelse. 10-15 % af alle mænd og 3-5 % af alle kvinder får nyresten
Læs merePatientvejledning. Botox behandling. af kraftig svedtendens i armhuler - Aleris-Hamlet Parken
Patientvejledning Botox behandling af kraftig svedtendens i armhuler - Aleris-Hamlet Parken Ca. 4% af danskerne lider af øget svedtendens også kaldet hyperhidrose. Det påvirker i høj grad livskvaliteten
Læs merePatientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains
Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse
Læs merePatientvejledning. Hæmoride. Elastikbehandling
Patientvejledning Hæmoride Elastikbehandling Hæmorider er en af de mest almindelige sygdomme. Over halvdelen af befolkningen vil på et tidspunkt i deres liv få gener fra hæmorider. Hvad er hæmorider? Hæmorider
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - hofte. Træningsprogram efter Hofteartroskopi
Patientvejledning Træningsprogram - hofte Træningsprogram efter Hofteartroskopi Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Genoptræningen
Læs merePatientvejledning. Hæmoride. THD behandling
Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge
Læs merePatientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation
Patientvejledning Galdesten Kikkertoperation Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden. Galdeblæren sidder på leverens underside som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug
Læs mereDekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Dekompression i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad og påklædning. Generelt
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder
Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen
Patientvejledning Træningsprogram - ankel Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle smerter i achillessenen, som skyldes seneirritation.
Læs merePatientvejledning. PH-måling. 24-timers ph-måling i spiserøret
Patientvejledning PH-måling 24-timers ph-måling i spiserøret En ph-måling i spiserøret anvendes i forbindelse med undersøgelse for refluks. Den kan måle, om spiserøret udsættes for tilbageløb af surt maveindhold
Læs merePatientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod
Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager
Læs merePatientvejledning. Hammertå
Patientvejledning Hammertå Mange får med årene problemer med krumme tæer også kaldet hammertå. Det giver smerter som følge af tryk på oversiden af de krumme tæer. Ofte er det nødvendigt at operere en hammertå
Læs merePatientvejledning. Snorken. Snorkeoperation
Patientvejledning Snorken Snorkeoperation Snorken kan være meget generende både for dig selv og omgivelserne. Det kan være med til at give en dårlig søvnkvalitet og dermed træthed om dagen. Årsager til
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter Rekonstruktion af forreste korsbånd (ACL)
Patientvejledning Træningsprogram - knæ Træningsprogram efter Rekonstruktion af forreste korsbånd (ACL) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og
Læs mereFjernelse af brystimplantater PATIENTVEJLEDNING
5 Fjernelse af brystimplantater PATIENTVEJLEDNING Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage af
Læs merePatientvejledning. Røntgenundersøgelse
Patientvejledning Røntgenundersøgelse Røntgenbilleder kan bidrage til, at du kan få stillet den rigtige diagnose. Røntgenbilleder kan i princippet anvendes til gen givelse af alle dele / vævstyper i kroppen,
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter stabiliserende operation i skulder
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter stabiliserende operation i skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad og påklædning. Generelt
Læs mereKorrektion af ar PATIENTVEJLEDNING
18 Korrektion af ar PATIENTVEJLEDNING Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan
Læs merePatientvejledning. Ankelstabiliserende operation
Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,
Læs mere