Regeringen og Venstre er den 17. juni nået til enighed om en skitse for Vækstpakke 2014.

Transkript

1 Side 1 af 5 Notat Dato 19. juni 2014 Fælles forståelse om skitse til Vækstpakke 2014 Regeringen og Venstre er den 17. juni nået til enighed om en skitse for Vækstpakke Aftalen er en opfølgning på regeringens udspil til vækstpakke, der blev offentliggjort 8. maj i år. Den største ændring i forhold til regeringens udspil er den forøgede lempelse af PSO-afgiften på samlet 13,2 mia. kr. i perioden , hvilket er meget positivt omend det ikke løser de grundlæggende udfordringer med PSO-afgiften. Samtidig er der indgået forståelse om en refusionsomlægning, som skal understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats. Provenuet fra effekterne af omlægningen på 2,1 mia. kr. i anvendes bl.a. til at øge puljen til lempelser for erhvervslivet, der er aftalt i forbindelse med Vækstplan DK i Landbrug & Fødevarer mener dog, at aftalen burde have været mere ambitiøs på en række punkter. F.eks. er forslaget om ligestilling af harmonikrav ikke med i rammeaftalen, ligesom der fortsat er behov for yderligere lempelser af de politisk bestemte omkostninger, herunder fx klassificeringen af rengøringsvand, mere effektiv kødkontrol mv. Landbrug & Fødevarer arbejder fortsat på, at disse elementer bliver en del af den politiske opfølgning på aftalen. Endelig trækker især forslaget om at stramme virksomhedsordningen i den forkerte retning for landbruget. Rammeaftalen indeholder en opblødning af dette, men denne er ikke tilstrækkelig. Det fælles udspil mellem regeringen og Venstre bliver nu forelagt Folketingets øvrige partier til forhandling. På flere områder er forslagene forligsbelagt. Der må derfor forventes flere justeringer af vækstpakkens indhold, når de øvrige partier inddrages. I det følgende gennemgås de relevante nye eller ændrede forslag, som regeringen og Venstre er enige om i forhold til regeringens udspil af 8. maj om Vækstpakke For områderne forskning og innovation, miljø, eksport, veterinær- og fødevarepolitik bekræfter aftalen regeringens udspil fra maj. Der udestår dog endnu politiske forhandlinger, der skal præcisere udmøntningen af de enkelte initiativer. Der forhandles også videre om forslagene i forhold til international rekruttering. Der henvises i øvrigt til notatet, der blev rundsendt i forbindelse med offentliggørelsen af regeringens oprindelige vækstudspil.

2 Side 2 af 5 ENERGIPOLITIK PSO Der lægges op til en lempelse af PSO-afgifterne på i alt 13,2 mia. kr. i perioden Erhvervslivet får heraf 7,9 mia. kr. i lempelse. Ifølge aftalen betyder det, at PSObelastningen for erhvervslivet reduceres med ca. 1/3 i forhold til det PSO-provenu, der oprindeligt blev kalkuleret med som følge af energiaftalen fra 2012 og den senere udvikling i energipriserne. Der vil både være tale om generelle lempelser for alle virksomheder og målrettede lempelser for en række særligt udsatte brancher og virksomheder, der lever op til kriterierne i EU s nye statsstøtteregler på miljøområdet. De målrettede lempelser vil kun i begrænset omfang gavne fødevareklyngen. Det er endvidere aftalt, at der skal afsættes en ramme til yderligere PSO-lempelser på 0,4 mia. kr., som om muligt skal målrettes energiintensive virksomheder, herunder gartnerier. Endeligt er det aftalt, at virksomhedernes årlige PSO-udgifter i 2020 nedbringes fra ca. 4,2 mia. kr. til ca. 2,4 mia. kr. svarende til en reduktion på godt 40 pct. Det er særdeles positivt, at der nu sker en markant lempelse af PSO-byrden for erhvervslivet. Landbrug & Fødevarer havde gerne set en endnu større lempelse, men aftalen er klart bedre end det, regeringen oprindeligt spillede ud med primo maj Landbrug & Fødevarer skønner, at fødevareklyngen samlet vil opnå en lempelse på op mod 200 mio. kr. om året. Der foreligger endnu ikke en detaljeret beskrivelse af lempelsen, herunder hvordan den er fordelt over perioden Tallet må derfor tages med forbehold. Det er meget positivt, at Landbrug & Fødevarers indsats for at påpege PSO-afgifternes konkurrenceforvridende effekter har båret frugt. Der er dog med forståelsen mellem Venstre og regeringen ikke taget et grundlæggende opgør med den dybt forvridende finansiering af den grønne omstilling. Forsyningssikkerhedsafgiften droppes Den meget udskældte forsyningssikkerhedsafgift droppes helt, og det medfører en besparelse for erhvervslivet på op mod 4,6 mia. kr. I det oprindelige udspil fra regeringen indeholdt tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften også en justering af afgifterne vedrørende bioolier som kunne være skadelig. Status for disse elementer er pt. uafklaret. Landbrug & Fødevarer hilser med stor tilfredshed, at forsyningssikkerhedsafgiften nu droppes helt. Landbrug & Fødevarer har vedvarende fremført, at de økonomiske og administrative konsekvenser af forsyningssikkerhedsafgiften var helt urimelige. Pulje på 75 mio. kr. Der afsættes en pulje på 75 mio. kr. årligt fra 2016 til drøftelse i de videre forhandlinger. Såfremt der ikke opnås enighed om anvendelse af disse midler, skal puljen bruges til reduktion af CO2-afgift til virksomheder, der ikke er omfattet af EU s kvotesystem.

3 Side 3 af 5 Beskrivelsen er pt. for upræcis til en mere konkret vurdering. Effektiviseringer i energisektoren Der lægges op til mere effektive forsyningssektorer. Derfor skal der ske effektiviseringer i både elsektoren og i fjernvarmesektoren. Endvidere skal der foretages analyser af gassektoren og Energinet.dk med henblik på at finde effektiviseringer. De nævnte tiltag er ikke nærmere beskrevet i aftaleteksten, men Landbrug & Fødevarer forventer, at der her er tale om et indhold svarende til regeringens oprindelige udspil til vækstplan. Her tales der om effektiviseringer i elsektoren for i alt 1,3 mia. kr. i 2020 og effektiviseringer i fjernvarmesektoren for ca. 0,5 mia. kr. i Omkostningerne i forsyningssektoren har stor afsmittende effekt for virksomhederne i fødevareklyngen, og Landbrug & Fødevarer er derfor meget tilfreds med, at der sker effektiviseringer i de nævnte sektorer. Vindmøller Der foretages en række justeringer i den vindmøllepolitik som blev aftalt i forbindelse med energiforliget i Dels forlænges vinduet for opførelse af havvindmølleparken Krigers Flak med 2 år, dels underlægges de kystnære møller et prisloft, ligesom omfanget af disse reduceres, og endelig reduceres støtten til landvind med i alt ca. 100 mio. kr. frem mod Landbrug & Fødevarer kan støtte de nævnte tiltag, da de vil medvirke til at billiggøre energiaftalen fra VE til procesordningen re-budgetters Tiltaget er ikke nærmere beskrevet, men regeringen har i sit oprindelige udspil lagt op til at hente 100 mio. kr. fra VE til proces-tilskudspuljen (som er på 500 mio. kr. årligt). Landbrug & Fødevarer finder, at VE til procespuljen er særdeles nyttigt for erhvervslivet i forbindelse med øget anvendelse af VE i procesenergiforbruget. Det vil dog være acceptabelt at hente 100 mio. kr. fra puljen. Pulje til overskudsvarme fjernes Tiltaget er ikke nærmere beskrevet, men Landbrug & Fødevarer forventer, at der er tale om at fjerne den pulje på 100 mio. kr. årligt i perioden , der blev vedtaget i forbindelse med Vækstaftalen fra april 2013 og som skulle gå til at fremme anvendelsen af overskudsvarme. Landbrug & Fødevarer arbejder for at der kan sker en langt større anvendelse af overskudsvarme end tilfældet er i dag, og vi finder det derfor stærkt problematisk at man fjerner den nævnte pulje.

4 Side 4 af 5 ERHVERVSPOLITIK Stramninger i virksomhedsordningen Regeringen har foreslået at stramme virksomhedsordningen. Stramningen betyder, at virksomheder med negativ indskudskapital ikke længere kan spare op i ordningen, og hvis erhvervsmæssige aktiver stilles til sikkerhed for privat gæld, så beskattes man som om beløbet er hævet, dvs. som personlig indkomst. I aftalen med Venstre er overgangsreglerne lempet, og det loves, at man vil finde en løsning på den situation, hvor blandet benyttede bygninger stilles til sikkerhed for lån. Landbrug & Fødevarer mener, at forslaget kan indebære markante konsekvenser for landbruget og arbejder kraftigt på at få målrettet forslaget. Som forslaget ligger nu, vil stramningen vedrørende opsparingsordningen berøre ca landmænd, og bestemmelsen med sikkerhedsstillelse vil ramme stort set alle landbrug. Nedrivningspuljer Der afsættes yderligere 55 mio. kr. årligt i perioden til nedrivningspuljerne, der skal styrke yderområdekommunernes mulighed for at fremme nedrivningsprocessen. Det er positivt, at regeringen og Venstre har fokus på at gøre de danske yderområder mere attraktive i forbindelse med bosætning. Nedrivningspuljerne har bidraget til forskønnelse og fornyet liv i de danske landdistrikter. Befordringsfradrag i yderområderne Det er aftalt at gennemføre en udvidelse af reglerne vedrørende befordringsfradrag for pendlere i udkantskommuner, så flere pendlere får gavn af øget befordringsfradrag. Det vurderes, at forslaget kan bidrage til at fastholde indbyggere i yderområderne ved at øge mulighederne for at pendle til og fra arbejde. Derfor hilser Landbrug & Fødevarer forslaget velkommen. Erhvervsbeskatningsudvalg Regeringen annoncerede i sit oprindelige udspil et ønske om at nedsætte et erhvervsbeskatningsudvalg. Udvalgets opgaveportefølje er blevet yderligere defineret i den nye aftale, hvoraf det fremgår, at udvalget udover at analysere problemstillinger i relation til beskatning af erhvervsindkomst og kapitalafkast skal udmønte en årlig pulje på 200 mio. kroner fra Her skal konkurrencedygtigheden af den danske skattelovgivning indgå som et vægtigt parameter Landbrug & Fødevarer har løbende opfordret til et eftersyn af de erhvervsrettede skatter og er derfor positive overfor nedsættelsen af et erhvervsbeskatningsudvalg. Ligeledes er det positivt, at der afsættes 200 mio. kr. til at forbedre konkurrenceevnen. Det skal understreges, at det er afgørende, at der sker en løbende og reel inddragelse af erhvervslivet i udvalgets arbejde.

5 Side 5 af 5 Mulighed for strukturelle påbud på konkurrenceområdet fjernet I regeringens oprindelige udspil til Vækstpakke 2014 indgik et forslag om at give konkurrencemyndighederne mulighed for at udstede strukturelle påbud om f.eks. opsplitning eller frasalg af dele af virksomheden. Forslaget er, som Landbrug & Fødevarer har arbejdet for, fjernet fra den nye aftale mellem regeringen og Venstre. Aftalen indeholder dog fortsat forslaget om oprettelse af en professionel bestyrelse, der skal træffe afgørelse i dag sager, hvor Konkurrencerådet i dag har kompetencen, samt forslaget om, at konkurrencemyndighederne kan fremover udarbejde konkurrenceanalyser uden at være underlagt ministeransvar. Det er positivt, at muligheden for at udstede strukturelle påbud er udgået. Det har Landbrug & Fødevarer arbejdet for. Samtidig er der behov for vandtætte skotter mellem departement og styrelse, så det politiske arbejde og analyse- og håndhævelsesarbejdet ikke risikerer sammenblanding.