1. Fokus på faglig progression og et ensartet sprogsyn
|
|
- Susanne Skaarup
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprogstrategien: Arbejdsgruppens anbefalinger Nedenstående anbefalinger er resultatet af arbejdsgruppens drøftelser og det arbejde som gruppen har udført i efteråret Anbefalingerne ser udfordringer og løsninger i et helhedsperspektiv, der går på tværs af sprogundervisningen i folkeskolen, i ungdomsuddannelserne og i de videregående uddannelser. Bedre sammenhæng i undervisning mellem grundskole og ungdomsuddannelser 1. Fokus på faglig progression og et ensartet sprogsyn Der er generelt store forskelle på elevernes forudsætninger i sprogundervisningen, hvilket gør det vanskeligt at udfordre og støtte alle tilstrækkeligt i at lære sprog. Samtidig oplever mange særligt sprogundervisningen i andet fremmedsprog i gymnasiet som en svær overgang, hvor en større vægt på grammatik og sprogrigtighed er en pludselig og vanskelig omstilling. Der er behov for et mere ensartet sprogsyn og en tydeligere faglig progression mellem grundskole og ungdomsuddannelserne At der skabes øget overensstemmelse mellem det forventede sprogfærdighedsniveau i Fælles Mål og i prøverne i grundskolen, og at ministeriet understøtter en fælles opfattelse af kravene til grundskoleelever på tværs af grundskole og ungdomsuddannelser At faglige mål og delmål på langs af uddannelsesniveauerne gennemgås og formidles i overensstemmelse med niveauangivelserne i den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) for dermed at sikre klarhed og sammenhæng på tværs af uddannelserne og sprogfagene At der i faglige mål sættes større fokus på at udvikle elevernes kombinerede færdigheder. Det skal ske ved i højere grad at integrere kultur, sproglig viden og kommunikative, herunder også de skriftlige kompetencer, og ved at disse færdigheder også fastholdes og indgår i den helhedsorienterede undervisning på erhvervsuddannelsesområdet.
2 1.4. At fremmedsprogundervisningen i langt højere grad kan inddrage viden om sprog fra dansk- og engelskundervisningen. I gymnasiet kan tværgående sprogforståelse fx opbygges gennem fælles forløb i 2. og 3.g, som opfølgning på almen sprogforståelse At ungdomsuddannelsesinstitutionerne arbejder mere målrettet med differentiering i sprogfagene. Det handler om, at den enkelte elev får bedre indsigt i egne sproglige ressourcer, styrker og mest hensigtsmæssige sproglæringsstrategier At indsatsen for fagligt udfordrede elever i fremmedsprogsundervisning i grundskolen styrkes At ministeriet skal gennemføre forsøg med bundne mundtlige afgangsprøver i fremmedsprogsfagene i grundskolen med henblik på en eventuel lovændring, der kan gøre ekstra prøver mulige. 2. Et nationalt løft af sproguddannelserne gennem forpligtende samarbejde Der mangler systematisk samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne om sprogfagene. Konsekvensen er et tab af viden om elevernes sproglige færdigheder i overgangen til ungdomsuddannelserne og videre i uddannelsessystemet, og ikke tilstrækkelig gensidig viden blandt sproglærerne om sprogundervisningen på langs af uddannelsesniveauerne Der skal etableres et samarbejdsforum om sproguddannelse og sprogundervisning i form af et center, som er tæt knyttet til sprogudbuddene i de store universitetsmiljøer, og som kan tilgodese og understøtte regional udvikling. Centret skal være opsøgende udadvendt og understøtte et helhedssyn på sprogundervisning fra skolestart til kandidat i hele landet. Den nye enhed skal skabe et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og de besluttende myndigheder i en fælles bestræbelse på at skabe et nationalt løft af sproguddannelserne. Det omfatter løsningen af en række konkrete opgaver, heriblandt: formidle resultater fra forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde inden for fremmedsprogsområdet, herunder inddragelsen af digitale læremidler i sprogundervisningen,
3 kvalitetsudvikle fagdidaktik i samarbejde med skoleledere, rektorer og de videregående uddannelsesinstitutioner, der uddanner sproglærere, udvikle didaktik og uddannelsesforløb indenfor sprog, der understøtter et højt læringsudbytte, herunder udvikling af undervisnings- og eksamensformer, formidle og udvikle viden om inddragelsen af tosprogedes særlige ressourcer i sprogundervisningen, udarbejde vejledningsmateriale for sprogvalg og job- og karrieremuligheder som sprog- og kulturkompetencer åbner for, i samarbejde med grundskole, ungdomsuddannelser, professionshøjskoler og universiteter at udvikle og gennemføre efteruddannelsesforløb for sproglærere, fx i form af fælles forløb på tværs af uddannelsesniveauer, yde bistand og vejledning til institutioner og organisationer, der organiserer sprogcamps, formidle kontakter i målsprogslandene i forhold til udveksling, sprogrejser, sprogdage, DM i sprog, og bidrage til udviklingen af talentprogrammer og lignende initiativer, inddrage andre interessenter, som fx Goethe Instituttet, Institut Français, Confucius Instituttet og andre internationale centre, som fx det norske center for fremmedsprog, European Centre for Modern Languages (ECML), udenlandske ambassader og kultur- og sproginstitutter og i det internationale netværk for sprogcentre, INNLAC, varetage funktionen som ECML kontaktpunkt i Danmark, 2.2. At kommunerne pålægges at fastlægge en lokal sprogstrategi med angivelse af, hvordan der arbejdes med sprog i grundskolerne, herunder hvordan der sikres et kommunalt udbud af tysk, fransk og på sigt spansk. På ungdomsuddannelserne pålægges den enkelte institution at udarbejde en lokal strategi. Den lokale og kommunale sprogstrategi skal sikre en samlet indsats for sprogfagene på tværs af institutionerne og bør indeholde langsigtede mål for institutionernes udbud af sprogfag, samt mål for hvordan der sikres samarbejde, udvikling og vedligeholdelse af sproglærerkompetencer At undervisere og ledere i grundskoler og ungdomsuddannelser lokalt og regionalt indgår i samarbejder for at fremme fælles initiativer, lokal progression og samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner.
4 3. Faglig og didaktisk opdatering af sproguddannelserne, samt efteruddannelse Der knytter sig en række forskelligartede udfordringer til uddannelsen af sproglærere. Samlet set har universiteternes og professionshøjskolernes sproguddannelser behov for styrket faglig og didaktisk udvikling. De studerende på universiteternes sproguddannelser har fokus på indhold inden for sprog-, kultur- og litteraturforskning, men ikke i tilstrækkelig grad på de udfordringer kandidaterne møder i sprogundervisningen i gymnasiet. Tilrettelæggelsen af læreruddannelsen giver mange steder ikke tilstrækkelig mulighed for at udvikle på de studerendes egne sproglige færdigheder. Lærerne i grundskolen efterspørger samtidig bedre mulighed for fagfaglig efteruddannelse og didaktisk opdatering inden for fremmedsprogene At skolerne forpligtes til at sikre didaktisk opkvalificering af alle sproglærerne. Herunder fælles efteruddannelse af sprogundervisere på tværs af uddannelsestrin, fx uddannelsen af særlige fremmedsprogsvejledere, som kan styrke sammenhængen mellem uddannelserne At de 40 ECTS, lærerstuderende på professionshøjskolerne skal have for at indstille sig til kompetencemålsprøven, alene skal ligge i det pågældende sprogfag At det gymnasiale pædagogikum opdateres, så indsatsen med at inddrage fremmedsprog og fremmedsprogskompetencer i andre fag indgår i uddannelsen. Undervisningsministeriet skal tilsvarende understøtte den faglige og didaktiske efteruddannelse i erhvervsuddannelserne og i de gymnasiale uddannelser med målrettede kurser i sprogfagsdidaktik At mulighed for merit i sproguddannelserne for udlandsophold i målsprogsområdet udnyttes bedre, fx ved at sproguddannelserne udvikler særlige forløb, hvor udveksling eller udlandsophold er integreret. Øget interesse og motivation for at tale og vælge sprog 4. Sprog som nøglen til uddannelse og karriere
5 Der er ikke en udbredt forståelse af, at sprog er nøglen til verden tværtimod opleves fremmedsprog (udover engelsk) som vanskelige og ikke særligt nødvendige at lære. Der er ikke prestige i at være dygtig og satse på sprog, og elever, lærere og forældre mangler viden om sprogfagenes betydning for studie- og karrieremuligheder At de gymnasiale læreplaners vejledninger indeholder eksempler på, hvordan introduktionen til de sproglige studieretninger kan ske i grundforløbet, og hvordan sprogfagenes kan inddrages i studie- og karrierevalg. Eksemplerne skal gøre eleverne bekendte med at sprog og mestring af flere sprog er en væsentlig studie- og tillægskompetence indenfor mange uddannelser og erhverv At der i udskolingen, erhvervsuddannelserne og det gymnasiale grundforløb sættes øget fokus på elevernes sprogvalg, og på sammenhængen mellem sprogvalg og uddannelses- og karriereønsker, og at eleverne får viden og erfaringer med mulighederne ved at kunne sprog. Der skal etableres et samarbejde på skolerne mellem sprogfagslærerne og vejledere. Skolernes ledelse er ansvarlig for, at der i samarbejde med fx UU-centre og Studievalg vejledes grundigt og koordineret om sprogvalg, samt at lærerne også har viden om hvilke job- og karrieremuligheder sprog åbner for At de sproglige studieretninger i gymnasiet, i lighed med den naturvidenskabelige satsning, markedsføres aktivt og målrettet over for folkeskoleelever i de ældste klasser. Gymnasiernes ledelser er ansvarlige for denne øgede indsats At Undervisningsministeriet støtter institutioners ønsker om at udbyde studieretninger, som kombinerer sprog og naturvidenskabelige fag på højt niveau At personer for hvem særlige sprogkompetencer eller en bestemt sproguddannelse har haft betydning for deres karriere i erhvervslivet, inddrages på karriere- og vejledningsdage i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne At der følges op på de tiltag, der allerede er iværksat i grundskolen for at sikre, at elevernes motivation fastholdes fx ved at udvikle aldersadækvate, motiverende
6 undervisningsmaterialer og forløb, hvor disse savnes. Det er ligeledes vigtigt at udbrede kendskabet til allerede eksisterende materialer. 5. Indlejring af fremmedsprog i undervisningen i andre fag Undervisning i fremmedsprog er ofte isoleret fra den øvrige undervisning. Konsekvensen er, at sprogenes anvendelse og relevans ikke er tydelig for eleverne. Inddragelsen af sprog i andre fag har et stort potentiale for at højne betydning og relevans af sprog og generelle sprogkundskaber At der stilles krav om at alle uddannelser inddrager tekster på flere fremmedsprog, så lærere på forskellige niveauer kan arbejde med fremmedsprogede tekster i undervisningen, Undervisningsministeriet skal gennem eksempler inspirere til faglige forløb, hvor undervisning med inddragelse af tekster og andet materiale på fremmedsprog vurderes at kunne styrke den faglige læring At fremmedsprogene skal spille en større rolle i undervisningen i andre fag, særligt på ungdomsuddannelserne. Det skal fx ske ved at gøre det muligt i relevante fag at undervise ikke alene på engelsk, men også på tysk eller fransk uden dispensationsansøgning. 6. Autentisk sprogoplevelse gennem global satsning Sprogundervisning styrkes gennem en tæt kontakt med verden uden for klasseværelset og ved at undervisningen indgår i autentiske sammenhænge. Der er behov for et mere systematisk samarbejde mellem skoler og på tværs af skoleformer, som skaber rammer for, at elever der lærer sprog kan møde andre elever og anvende deres fremmedsprog i nye sammenhænge. Mange skoler har særlige globale satsninger og fokus på at udvikle elevernes globale kompetencer, uden at skolen medtænker en særlig indsats for fremmedsprogsundervisningen. Hvis eleverne skal opnå fuldt udbytte af en skoles globale satsning, forudsætter det også en satsning på flere fremmedsprog end engelsk At skoler med en global satsning sikrer særlige rammer for elevernes fremmedsprogsindlæring gennem fx:
7 - at der etableres sprogcamps i alle fremmedsprog i både folkeskole og på ungdomsuddannelserne og på tværs af skoleformerne, - at sprogrejser, udveksling med partnerskoler og webbaseret samarbejde opprioriteres i sprogundervisningen i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, - at viden om mulighederne i PIU ordningerne for erhvervsuddannelserne indtænkes i en øget satsning på udveksling, og at der for erhvervsuddannelserne sikres gode muligheder for mobilitet i grænseregionerne i forbindelse med praktikpladssøgning At der i lighed med danske science gymnasier etableres en forening af danske sproggymnasier, som kan indgå et strategisk samarbejde om fx at opnå støtte til blandt andet sprogcamps og sprogrejser. 7. Understøttelse af de skandinaviske sprog i uddannelserne Der er en nedgang i elevernes kendskab til de nordiske nabosprog. Sproglige kompetencer inden for de skandinaviske sprog, særligt svensk og norsk, er vigtige i forhold til at forstå landenes fælles kulturelle baggrund og styrke landenes relationer inden for handel og erhverv. Hertil kommer at norsk og svensk udgør en særlig mulighed for, at eleverne tidligt kan få en oplevelse af nemt at kunne tilegne sig sprogkundskaber på et fremmedsprog. De nordiske sprog er styrket med folkeskolereformen, som betyder, at eleverne allerede fra 1. klasse introduceres til svensk og norsk i danskundervisningen. Sprogene opfattes dog ikke som centrale, og lærerne føler sig ikke i tilstrækkelig grad klædt på til at undervise i sprogene At eleverne tidligt introduceres til norsk og svensk, for at de får en oplevelse af at forstå og kunne gøre sig forståelig på et andet sprog. Oplevelsen af tidligt at beherske flere sprog skal tjene som en succesoplevelse, som motiverer eleverne til at lære flere sprog At der i danskundervisningen arbejdes målrettet med at forstå og at gøre sig forståelig på nabosprogene. Indsatserne for at styrke nabosprogsundervisningen i grundskolen skal udvikles, og de faglige mål i dansk i gymnasiet skal tydeligt bygge videre på de nabosprogskundskaber eleverne opnår i grundskolen.
8 Bedre overgange og samspil mellem de gymnasiale uddannelser og videregående uddannelser 8. Øgede krav til sprogkompetencer i de videregående uddannelser Sprog indgår ofte ikke i de specifikke adgangskrav til videregående uddannelser, og blandt andet derfor vælger eleverne ikke i høj nok grad sprog i gymnasiet. Der er derfor behov for at sætte fokus på anvendelsen af sprogkompetencer i de videregående uddannelser generelt og særligt på andre sprog end engelsk At der i højere grad bygges videre på faglige mål for sprog i gymnasiet ved fastlæggelse af sproguddannelsernes studieordninger, og at der ved optaget til sprogfagene på de videregående uddannelser fastsættes krav om niveau og karakterer i sprogfagene i gymnasiet, herunder i dansk At universiteterne opfordres til at tænke sprog ind som et element i alle uddannelser, fx som ECTS-belagte kurser, udlandsophold, pensum på fremmedsprog eller lignende At alle videregående uddannelser tydeliggør, hvilke sproglige forudsætninger i dansk og fremmedsprog, der er nødvendige for at gennemføre uddannelsen. 9. Fokus på sprog som videreuddannelses- og karrierekompetencer Fremmedsprog (udover engelsk) fremstår i et videreuddannelses- og karriereperspektiv ikke som en central kompetence. Der mangler en tidlig betoning af, at sprog er en væsentlig kompetence, som bidrager til at opnå et højt fagligt niveau inden for mange uddannelser og erhverv, og derfor udgør en væsentlig tillægskompetence i mange erhverv, fx arbejde som ingeniør både på et dansk og på et internationalt arbejdsmarked At der i vejledning om valg af studieretning og i karrierevejledning i gymnasierne (alle gymnasieretninger og hf) gøres opmærksom på betydningen af sproglige kompetencer, hvad enten man skal være sygeplejeske, lærer, ingeniør eller gerne vil arbejde i en international virksomhed.
9 9.2. At der i alle videregående uddannelser gøres brug af de sproglige kompetencer de studerende har med sig fra grundskole og ungdomsuddannelse, så disse holdes ved lige. Tekster på engelsk, tysk, fransk og på spansk og eventuelt andre sprog, som de studerende har erhvervet sig kundskaber i, inddrages i undervisningen. Tosprogede elever 10. Der er ingen systematisk kortlægning og anerkendelse af den sproglige ressource som tosprogede elever udgør i en undervisningssammenhæng, og der mangler generelt konkret afprøvning af og erfaring med metoder, som kan lede til øget viden om, hvordan den tosprogede kompetence kan inddrages i undervisningen At tosprogede elever får mulighed for at gå til prøve og få udstedelse af attest for deres sprogfærdigheder. Dette skal bidrage til at anerkende elevernes ressourcer og give dem lyst til dybere beskæftigelse med sprogene At Undervisningsministeriet arbejder videre med systematisk at indsamle erfaring og viden om inddragelsen af tosprogedes kompetence i undervisningen. Særligt kan der være brug for at styrke viden om, hvordan: - der på baggrund af erfaringer gjort i blandt Norge og Sverige kan ske en systematisk kortlægning af de sproglige ressourcer på den enkelte grundskole og uddannelsesinstitution, - der kan igangsættes en mere systematisk afprøvning af allerede udviklede materialer i inddragelsen af tosprogedes sprogkundskaber i undervisningen, blandt andet med inspiration fra Sverige og Norge, - skoler og uddannelsesinstitutioner understøttes i arbejdet med sproglig udvikling for tosprogede elever, fx i form af konkrete forløb, redskaber og metoder, herunder ikke mindst i fremmedsprogsfagene. I anbefalingerne anvendes en række begreber, som knytter sig til fagsproget i sprogmiljøerne. Blandt
10 lærere, fagfolk og elever forstås disse begreber ofte forskelligt, hvilket er medvirkende årsag til det forskellige syn på sprogundervisning ikke alene på tværs af de forskellige uddannelsesniveauer, men også på tværs af de enkelte sprogfag. Der er behov for en mere fælles forståelse af opgaven med sprogundervisning og sprogfaglighed. Nedenfor er der derfor kort defineret nogle få centrale begreber for dermed at skabe grundlag for en mere ensartet tilgang og større klarhed om begrebernes betydning. Den sproglige dimension (af fagene): Den sproglige dimension handler om fokus på sprogets form set i relation til kommunikationssituationen og dens kontekst - hvem siger hvad til hvem, hvor og hvornår. Den sproglige dimension går på to ben: Først handler det om helheder i sprogets form: ytringer, dialogers opbygning, teksters struktur og genre, og om hvordan præsentationer er opbygget. Dernæst handler det om detaljen - om de enkelte ords bøjning, stavning og rækkefølge i sætningen. Kommunikativ tilgang: En kommunikativ tilgang til sprogundervisning og sproglæring fokuserer på sprogets kommunikative funktioner og mål, fx i samtale, mundtlig fremstilling eller skriftligt. Der er fokus på dialogens struktur, kommunikationsstrategier, funktion og betydning i kontekst, social og kulturel kontekst. Fluency vægtes højere end korrekthed i detaljen, men der er et stigende fokus på sprogets form efterhånden som den kommunikative kompetence udvikler sig. Kombinerede færdigheder: Kombinerede færdigheder henviser til sammenhængen mellem kulturviden, sproglig viden og kommunikative kompetencer i elevens samlede evne til at kommunikere et bestemt budskab til en specifik modtager i en konkret kontekst/den samlede kommunikative kompetence. Sproglige ressourcer Inddragelse af sproglige ressourcer i sprogundervisning og sproglæring handler om at skabe bevidsthed om al den sproglige viden og færdighed, elever og studerende har med sig inden for andre sprog de mestrer eller kender til fra forældre, venner eller udlandsophold. Hertil kommer aktivering af selve erfaringen med at tilegne sig sprog (læringsstrategier). Elever og studerende motiveres til at lære sprog, når de oplever en anerkendelse af deres
11 sproglige ressourcer og får mulighed for bruge dem fagligt i deres skole- og uddannelsesforløb.
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereStrategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs mereStrategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet
R 5 G Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet E N G L I S 2 H H 4 S P 3 F R A N Ç A I 8 S Ñ O 8 V E 4 L N K 5 S 0
Læs mereBrobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. erfaringer fra et efteruddannelsesprojekt. Petra Daryai-Hansen
Brobygning mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne erfaringer fra et efteruddannelsesprojekt i tysk Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU
Læs mereSproglærerforeningens Sprogpolitik 2015
Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget, Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannels 2012-13 BUU alm. del Bilag 16, EUU alm. del Bilag 22, FIV alm. del Bilag 12 Offentligt TALEPAPIR
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereKommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium
Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et
Læs mereECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog
ECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog Fremmedsprog som tillægskompetence Specialiseringsmodul CLIL på Københavns Professionshøjskole 1 CLIL-teamet
Læs mereECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog
ECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog Fremmedsprog som tillægskompetence Specialiseringsmodul CLIL på Københavns Professionshøjskole CLIL-teamet
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Sammen om naturvidenskab Anbefalingsrapporten set i sammenhæng med naturfagskompasset Warm-up: Hvis I nu skulle formulere anbefalinger til en national strategi... Hvad ville I så fokusere på? 13 forandringsteorier
Læs mereRådgivningsgruppen har under sit arbejde særligt drøftet og prioriteret, at børn og unges naturvidenskabelige dannelse skal styrkes.
Rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi Nedenstående dokument er rådgivningsgruppens anbefalinger til en naturvidenskabsstrategi. Baggrund Det fremgår af gymnasiereformen fra juni
Læs mereBilag om undervisning i fremmedsprog 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende
Læs mereSprogpolitik for RUC
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs mereProjekt i TYSK AG - FS. Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød
Brobygning Projekt i TYSK AG - FS Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød Hvorfor er brobygning så vigtig? sikre, at eleverne har de nødvendige, faglige kompetencer til det næste trin i uddannelsesforløbet
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereFaglig udvikling i praksis - italiensk
Faglig udvikling i praksis - italiensk Lyngby Gymnasium, 3. april 2017 Lene Kirk-Sørensen, lekir1@stukuvm.dk 2557 4149 Side 1 Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Gymnasieloven og Bekendtgørelsen
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereIntegration af flersproglighed og interkulturalitet i lokale sprogstrategier
Integration af flersproglighed og interkulturalitet i lokale sprogstrategier Ana Kanareva-Dimitrovska Ana Kanareva-Dimitrovska Det Nationale Center for Fremmedsprog (Vest) Det Europæiske Center for Moderne
Læs mereFaglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz
Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz FIP i AP på hhx, marts 2017 Side 1 Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Grundforløbet
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereUdkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1
Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1 Velkommen Dagens program 10.00-10.45 Fremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression (ved Petra Daryai-Hansen, Phd, lektor
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereEn fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.
En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og
Læs mereNordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter
Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan
Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole Udviklingsplan 2014-2017 Ungdomsskolens formålsparagraf: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mereFlerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på
Læs mereElevernes internationale kompetencer
Elevernes internationale kompetencer Høje Taastrup Gymnasium 12.01.2015 Fagkonsulent i latin, græsk, oldtidskundskab, almen sprogforståelse og talentudvikling Side 1 Udviklingsplanen for de gymnasiale
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereRektors resultatlønskontrakt for 2018/19
Rektors resultatlønskontrakt for 2018/19 Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed på (SG) samt understøtte rektors indsats for at opnå de opstillede mål for skoleåret
Læs mereTorsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Læs mereUdkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1
Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1 Velkommen Dagens program 10.00-10.45 Fremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression (ved Mette Skovgaard Andersen, lektor,
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereSpørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2
Uddannelsesudvalget (2. samling) L 56 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Christoph Schepers Videnscenter for
Læs mereOplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereKORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING
INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereInvitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx
Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereNational indsats for talentfulde elever
National indsats for talentfulde elever National indsats for talentfulde elever Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet Fotograf: Jakob Dall, Ulrik Jantzen ISBN nr.:978-87-603-3217-3
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereDerfor mener Radikal Ungdom, at
Erhvervsskolerne I fremtiden kommer Danmark til at mangle erhvervsuddannede. Alligevel er optaget på de gymnasiale uddannelser vokset støt i de sidste mange år, og optagelsen på erhvervsskolerne er faldet
Læs mereUddannelsesråd Lolland-Falster
STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang
Læs mereMerit og valgfag. Hvis du ikke har søgt eller fået tildelt merit i grundfaget naturfag, skal du kun have 1 valgfag.
Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Naturfag E Du skal derfor modtage
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Stine Lema Videnscenter for fremmedsprog
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereEuropaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet
Læs mereSprogkonference. Fredericia Gymnasium 29. august 2012
Sprogkonference Fredericia Gymnasium 29. august 2012 Almen Sprogforståelse Fælles basis for det sproglige arbejde i det almene gymnasium eller The best intentions! Almen sprogforståelse er et forløb, hvor
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om internationalisering af folkeskolen
2010/1 BSF 97 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. marts 2011 af Christine Antorini (S), Leif Lahn Jensen (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Nanna
Læs mereSPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET
SPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET Hvordan opprioritere sproglige studieretninger? Hvordan finde næring til sprogenes fødekæde? Hvordan bevare fremmedsprog? Hanne Leth Andersen Nyborg, 2. marts 2018 Sprog
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereHøringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter
Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter 1. Indledning Et udkast til forslag til lov om et nationalt naturfagscenter har i perioden fra den 22. juni 2018 til den 27. august 2018
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereVelkommen til NCFF's ansøgningsskema til projektstøtte. (Skemaet ses og udfyldes bedst i fuld skærm på en computer.)
P92R-SGWK-HNHE Velkommen til NCFF's ansøgningsskema til projektstøtte. (Skemaet ses og udfyldes bedst i fuld skærm på en computer.) Kære ansøger Dette skema skal udfyldes, når du vil ansøge NCFF om økonomisk
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereAnbefaling 1. Samarbejde med erhvervslivet. Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer
Anbefaling 1 Samarbejde med erhvervslivet Fokus på unge med skæve/alternative kompetencer Iværksætter uddannelse i Helsingør (som skal være landsdækkede) Eventuddannelse + stillinger i kommunen, der skal
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mere4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder
TIL LEDERE 4 VEJE Materiale til undervisningsbaseret vejledning i 6. og 7. klasse DE UNGES UDBYTTE AF 4 VEJE? MATERIALET EN UNG, DER HAR PRØVET 4 VEJE HAR: fået grundlæggende information om erhvervsuddannelser
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereFormål og hensigt EUD10 Djursland
EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereKonference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014
Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg
Læs mereTalentudvikling i uddannelsessystemet. Hvor står vi og hvad bør der gøres?
Side 1 Talentudvikling i uddannelsessystemet. Hvor står vi og hvad bør der gøres? Talent-DK Stefan Hermann 23. august 2011 Agenda 1. Hvad er et talent og hvorfor`? 2. Hvor står vi? Talentarbejdet i dag
Læs mereHvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum
Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret
Læs mereCharlotte Rønhof DUS 28. maj 14. Almen dannelse og erhvervskompetence
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 203 Offentligt Charlotte Rønhof Almen dannelse og erhvervskompetence Fra almen dannelse til arbejdspladsen Almen dannelse Grundskole Gymnasiale
Læs mereDigitale kompetencer og digital læring
Digitale kompetencer og digital læring National handlingsplan for de videregående uddannelser April 2019 Udgivet af Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel.: 3392 9700 ufm@ufm.dk www.ufm.dk Foto
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereVelkommen til NCFF's ansøgningsskema til projektstøtte. (Skemaet ses og udfyldes bedst i fuld skærm på en computer.)
8F5Q-6737-FFHT E-mail ars@cc.au.dk 8F5Q-6737-FFHT Velkommen til NCFF's ansøgningsskema til projektstøtte. (Skemaet ses og udfyldes bedst i fuld skærm på en computer.) Kære ansøger Dette skema skal udfyldes,
Læs mereUU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes
Læs mere