Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Immunsystemet tager fejl
|
|
- Viggo Eriksen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus april-maj Immunsystemet - vores fantastiske forsvar mod sygdom. Alt materiale i denne fil (undtaget enkelte figurer fra citerede kilder) er Ib Søndergaard,. Materialet er til privat brug og må ikke bruges i kommerciel sammenhæng eller til afholdelse af kurser på universiteter, højere læreanstalter, skoler og lignende. del 4 Immunsystemet - vores fantastiske forsvar mod sygdom Ib Søndergaard Immunsystemet tager fejl Hvorfor skyldes nogle sygdomme immunsystemet selv?
2 I tilfældet tuberkulose er bakterien i stand til at leve inde i makrofagen og den kamp mellem makrofagen og bakterien giver anledning til inflammation, som ødelægger lungevævet. Ved sepsis (blodforgiftning) vil den stærke respons fra immunsystemet være skyld i at situationen bliver værre. Fra Lauren Sompayrac: How the immune system works, 4.ed., 2012, Wiley-Blackwell. Sygdomme der skyldes svagheder i regulationen af immunsystemet Autoimmune sygdomme De fleste autoimmune sygdomme skyldes at et af sikkerhedslagene, der skal sikre at autoreaktive celler elimineres, ikke fungerer. Så for at en autoimmun sygdom kan optræde må en person have MHC molekyler, der præsentere selv-antigener, og lymfocytter, der har receptorer, der kan genkende selv-antigen. Men herudover skal der også være sket et sammenbrud af de tolerance mekanismer, der eliminerer selvreaktive lymfocytter.
3 Sikkerhed Tænde og slukke for immunsystemet CD28 findes på hvilende og aktiverede celler CD28 B7 Th celle Makrofag eller anden APC CTLA-4 B7 CTLA-4 findes på aktiverede celler Hvis CTLA-4 mangler kan det føre til autoimmune sygdomme Autoimmunitet Antigener der normalt er skjulte kan komme i kontakt med immunsystemet Antigener fra bakterier eller virus kan krydsreagere med egne antigener. Det kræver dog også en lokal inflammation for at de selvreaktive celler ikke skal blive eliminerede MHC II kan udtrykkes på almindelige celler risiko for antistoffer mod selv hjælp polyclonal aktivering Nogle autoimmune sygdomme Insulin krævende diabetes. Her laves antistoffer og sikkert også dræber T-celler mod de insulinproducerende beta-celler i pankreas. Sklerose. Her dannes selvreaktive T-celler der fører til ødelæggelse af det myelinlag, der skal være med til at sikre at nerveimpulser i hjernen bliver effektivt overført. Makrofager menes at spille en rolle (herpes virus og Epstein-Barr virus spiller måske en rolle ved starten af sygdommen).
4 Nogle autoimmune sygdomme Rheumatoid arthritis (gigt). Kronisk inflammation af led. Selvreaktive T-celler og makrofager spiller en rolle. Inflammationen skyldes TNF, der kommer fra makrofager. Der ses også autoreaktive IgM-antistoffer mod Fc-delen af IgG antistoffer. Myasthenia gravis. Her produceres antistoffer mod receptoren for en vigtig neurotransmitter - acetylcholin. Sygdomsmekanisme Konsekvenser Prevalens Psoriasis autoreaktive T celler mod hudantigener Inflammation af hud 1 ud af 50 Rheumatoid arthritis Autoreaktive T celler mod led antigener Led-inflammation og destruktion 1 ud af 100 Graves sygdom Hishimotos thyroiditis Systemisk lupus erythematosus Auto-antistoffer mod receptoren for thyroid-stimulerende-hormon Auto-antistoffer og auto-reaktive T celler mod thyroid antigener Auto-antistoffer og auto-reaktive T celler mod DNA og kromatin proteiner Overproduktion af thyroid-hormon 1 ud af 100 Destruktion af thyroid-væv - 1 ud af 200 underproduktion af thyroid-hormoner Glomerulonefritis, vaskulitis, udslæt 1 ud af 200 Lymfocyt infiltration af exokrine kirtler som Sjögrens sygdom Auto-antistoffer og auto-reaktive T celler mod ribonukleo-proteiner medfører tørre øjne, tør mund; andre organer kan involveres og føre til 1 ud af 300 systemisk sygdom. Crohns sygdom Auto-reaktive T celler mod antigener fra intestinale bakterier Intestinal inflammation; dannelse af arvæv 1 ud af 500 Multipel sklerose Auto-reaktive T celler mod hjerne antigener Dannelse af sklerotiske plaks; destruktion af myelinskederne; muskelsvaghed, ataksi o.a. 1 ud af 700 Type 1 diabetes Auto-reaktive T celler mod pankreas ø- celler (Langerhanske øer) Destruktion af beta-celler i pankreas. Stop af insulinproduktion 1 ud af 800 Immundeficiens Immundeficiens der skyldes genetiske defekter. Ikke funktionelle CD40 og CD40L proteiner hvor B-celler ikke kan aktiveres p.gr.a. manglende co-stimulatorisk signal. Manglende thymus. DiGeorge syndrom. Mangel på fuktionelle T-celler. SCIDS (severe combined immunodeficiency syndrome) hvor hverken T- eller B-celler er funktionelle. Fejl i det innate immunsystem f.eks. mangel på C3 eller mangel på MBL.
5 9 MBL binder til Bakterier som salmonella og streptokokker Virus som influenza A og HIV Protozoer som giver f.eks. malaria Svampe som Candida albicans Døende celler og hjælper hermed til fagocytose og hermed til oprydning AIDS Det der gør HIV-1 infektion så problematisk er: Det er en RNA virus som bruger en medbragt reverse transcriptase (som læser dårligt). Giver høj mutationsrate. Den anbringer det resulterende c-dna i det cellulære DNA hvor det ligger latent. Den inficerede celle opdages ikke. Angriber hjælper T-celler gennem CD4. Bruger dendritiske celler til at lade sig transportere ind i lymfeknuder med mange CD4+ celler.
6 En HIV-1 infektion Fra Lauren Sompayrac: How the immune system works, 4.ed., 2012, Wiley-Blackwell. Fra Lauren Sompayrac: How the immune system works, 4.ed., 2012, Wiley-Blackwell. Fra Lauren Sompayrac: How the immune system works, 4.ed., 2012, Wiley-Blackwell. Vaccine? Ikke endnu selvom det er den mest undersøgte virus overhovedet. Kemoterapi. Ja en kombination af medikamenter der rammer forskellige dele af virusens replikationscyklus er faktisk ret effektiv. Men med bivirkninger.
7 Vacciner - Kighoste - Pertussis (whooping cough) bakterie - Fåresyge - mumps virus - Mæslinger - measles mæslinger - virus - Røde hunde - rubella (German measles) - virus - Stivkrampe - tetanus bakterie - Børnelammelse - polio virus - Skoldkopper - varicella zoster (chicken pox)- virus - Borrelia - bakterie - AIDS - HIV - virus - Malaria - parasit - Ebola - virus Hvis man er smittet med ebola, kan der gå 2 21 dage, før man får symptomer. Symptomerne minder om influenza: Høj feber, mathed, hovedpine, muskel- og mavesmerter. Senere kommer der opkastninger, diarré, udslet og lever- og nyresvigt, og til sidst i forløbet kan der opstå både indre og ydre blødninger. Ebola kaldes også for hæmoragisk feber, eller blødningsfeber. Hukommelses Th- og B-celler kan produceres ved at vi bliver udsat for fragmenter af det der angriber os. Uden at vi behøver en egentlig infektion. Noget andet er det med hukommelses dræber T- celler. Her behøver vi en infektion for at få noget præsenteret med MHC 1.
8 Design af vacciner Hvilken gren af immunsystemet skal aktiveres? Den humorale (antistoffer) Den cellulære (T-celler) Hvordan skal der induceres hukommelse (influenza versus polio kort versus lang inkuberings tid - mange antistoffer ved start contra hukommelses B-celler) Vaccinetyper Ikke inficerende vacciner Inaktiverede virus eller bakterier f.eks. polio eller kighoste (antistof respons) Toxoider (difteritis, tetanus) Rene makromolekyler (kighoste) Rekombinante antigener (hepatitis B, human papilloma virus) Disse vacciner giver antistoffer og hukommelses Thog B-celler, men ingen hukommelses dræber T-celler. Vacciner af denne type kan i nogen tilfælde dog bruges mod virus (polio, hepatitis B) Vaccinetyper Hvorfor får vi ikke hukommelses dræber T-celler? Hvorfor kan vi bruge antistoffer mod visse virusinfektioner? Svækkede vacciner Svækkede virus (eller bakterier) f.eks. polio (cellulært respons og IgA), røde hunde, mæslinger og fåresyge Disse vacciner kan producere hukommelses dræber T-celler. Der kan være sikkerhedsproblemer for mennesker med svækket immunforsvar.
9 Rekombinant vektor vacciner Man anbringer et gen fra et patogen i en virus der ikke forårsager sygdom. Her laves der hukommelses dræber T-celler. Denne metode er prøvet til at udvikle en vaccine mod HIV-1. Dog uden det store held. DNA baserede vacciner. Ønskeliste for vacciner AIDS (mere end 30 mio. inficerede med 3 mio. ny hvert år) Malaria (2 mio. dør hvert år). Nogle mener at halvdelen af de mennesker, der er døde siden stenalderen, er døde af malaria. Tuberkulose (1,5 mio. dør hvert år), men en 1/3 af verdens befolkning er smittede og 9 mio. nye tilfælde hvert år. Er blandt de sygdomme der dør flest af. Herpes simplex (1/3 af verdens befolkning er inficerede) Ebola (færre døde, men ekstrem farlig, hvis ude af kontrol) Hvad med medicinsk behandling af tuberkulose? Der laves faktisk forsøg med at udrydde moskitoen. del 5 Immunsystemet - vores fantastiske forsvar mod sygdom Ib Søndergaard Cancer og immunsystemet
10 Vores egne pæne og ordentlige celler, som vi jo ikke reagerer mod Cancerceller. De er jo vores egne celler, som vi ikke kan reagere mod? Eller kan vi.. Cancer-celler er muterede celler, som gør ting normale celler ikke gør. De laver proteiner normale celler ikke laver. Derfor vil de også kunne opfattes som fremmede af immunsystemet Et gen - som hvis det bliver muteret - fører til at en celle deler sig uhæmmet kaldes et proto-oncogen. Det muterede gen kaldes nu et oncogen. Vi har to generelle systemer til at tage sig af dette. Systemer der prøver at undgå mutationer og systemer der tager sig af mutationerne hvis de forekommer. To generelle cancerkategorier: Faste tumorer Blodcellecancer Faste tumorer kan yderligere klassificeres afhængig af hvilken celletype de stammer fra: Karcinomer stammer fra epithelceller. Det er lunge-, bryst-, tyktarm- og livmoderhalskræft. Cancer i bindevæv og strukturelt væv (knogler etc.) kaldes sarcomer, men er mere sjældne. Blodcellecancer er hyppigst leukæmi og lymfomer
11 Klassificeret på en anden måde: Spontane tumorer Virusassocierede tumorer Cancer er et problem om kontrol af celledeling. Det handler om en mutation i et gen, der koder for et protein (p53), som har betydning for kontrol med celledeling. Normalt fanges mutationer af forskellige kontrolsystemer. Virus kan også fremkalde cancer ved at mutere DNA. Vi har altså fine kontrolsystemer internt i cellerne. Hvad rolle spiller immunsystemet? Det er klart at ved virusbetingede tumorer kan immunsystemet have stor betydning. Ved andre cancerformer er det ikke så klart. Cytotoksiske (dræber) T-celler er ikke særlig effektive mod spontane tumorer. Cellerne er os selv (tolerance). T-cellerne har ikke adgang til de rigtige områder (naive T-celler kommer ikke ud i vævet). Så tolerance mod os selv vinder over evt. at opdage en cancercelle.
12 Problemet er at cancer ikke ses som en fare i forhold til immunsystemet. Det er jo trods alt vores egne celler. Tolerance overfor os selv vinder. Men et andet problem er at tumorer kan skabe et miljø, der dæmper immunresponset. Nogle ændringer af celler til cancer-celler gør at de kan ses som fremmede og derfor kan angribes. Dette kan bruges i cancer-vacciner. Makrofager og NK celler kan spille en rolle ved visse former for cancer. De genkender begge forskellige former for strukturer der kan være mål for angreb. De er ude i vævet og de kan starte et angreb meget tidligt. Men de kan også omdannes til celler, der dæmper immunresponset. Usædvanlige proteiner på overfladen kan være mål. Dendritiske celler der præsenterer usædvanlige proteiner. Har nogen effekt. Rekombinante T-celler med receptorer der genkender usædvanlige proteiner. Ringe effekt. Vaccination mod virus der giver kroniske infektioner og senere cancer. God effekt. Vaccination mod udvalgte sjældent udtrykte proteiner på celleoverflader (f.eks. Survivin). En ny og meget spændende vej kan være at fjerne den hæmning af immunsystemet, der er karakteristisk ved mange cancerformer. Det kan gøres ved særlige antistoffer, der så at sige hæmmer hæmningen af immunsystemet. Der er en række af disse produkter på markedet eller på vej til markedet.
13 Problemet er at teste om det virker. Kan man tillade sig at lave dobbeltblindede, placebokontrollerede test? For kan man forholde patienter muligheden for en kemoterapi, der trods alt har nogen effekt? CD4 og CD8 bruges af T-cellerne til at fokusere på det rigtige MHC molekyle. De stabiliserer også bindingen mellem T-cellen og den celle der præsenterer antigen. T-celler kan udsende en række cytokiner der kan bruges til at kommunikere med resten af immunsystemet. Heriblandt interferon gamma (IFN-ɣ). IFN-ɣ har mange effekter. Vigtigt i denne sammenhæng er at det kan føre til at der bliver lavet PD-L1 både på cancerceller og på immunsystemceller. PD-L1 betyder programmed death ligand 1. Programmed death-ligand 1 (PD-L1) har en vigtig rolle ved at undertrykke immunsystemet ved f.eks. graviditet autoimmune sygdomme Når PD-L1 binder til PD1 eller B7.1 nedreguleres dræber T-celler.
14 Dræber T-celler kan slå celler, der bliver genkendt, ihjel. Det sker v.hj.a. en kombination af perforin/granzym B, der får en målcelle til at starte apoptose. De kan også bruge interaktion mellem Fas ligand (FasL) på deres overflade og Fas protein på målcellen. IFN-ɣ
15 IFN-ɣ kan føre til at PD-L1 udtrykkes på cancerceller. PD-L1 PD-L1 interagerer med PD1 og B7.1 på den aktiverede T-celle og fører til at immunresponset fra T-cellen undertrykkes. T-celle B7.1 PD1 PD-L1 PD-L2 Cancercelle Bedst som T-cellen er klar til at slå cancer-cellen ihjel, så lukkes den ned. T-celle B7.1 PD1 PD-L1 PD-L2 Cancercelle Vigtigt IFN-ɣ kan også få makrofager til at danne PD-L1 på overfladen. De kan så også de-aktivere T-cellen.
16 Vi havde altså et potentielt immunrespons mod en cancer-celle, som så bliver lukket ned. Nu kommer et antistof ind i billedet. Et antistof der er lavet kunstigt og som ligner vores egne antistoffer. Et antistof, der reagerer med PD-L1 på cancerceller og vores egne immunceller. PD-L1 interagerer med PD1 og B7.1 på den aktiverede T-celle og fører til at immunresponset fra T-cellen undertrykkes. T-celle B7.1 PD1 PD-L1 PD-L2 Cancercelle Antistoffet hindrer at PD-L1 interagerer med PD1 og B7.1 på den aktiverede T- celle. T-celle B7.1 PD1 PD-L1 PD-L2 Cancercelle Anti-PD-L1 En vigtigt pointe: Nogle anti-pd-l1 (f.eks. MPDL3280A) reagerer ikke med PD-L2 og det sikrer at PD-L2 stadig kan reagere med PD1. Det mener man hindrer autoimmunne reaktioner bl.a. i lungerne.
17 Det var historien om et af de ny tiltag, der hjælper vores eget immunsystem med at bekæmpe cancer. Så nu har vi et antistof bundet til cancer-cellerne. T-celle B7.1 PD1 PD-L1 PD-L2 Cancercelle Anti-PD-L1 (MPDL3280A) CD16 Fc-receptor Målcelle NK-celle Antistof ADCC (antibody-dependant cellular cytotoxicity) antistof anti-pd-l1 CD16 Fc-receptor Målcelle NK-celle Antistof der ikke reagerer med NK-cellen ADCC (antibody-dependant cellular cytotoxicity)
18 Dette anti-pd-l1 mangler den del som NK-cellen kan binde sig til Men hvorfor undgå NK-cellen? Hvad er lige pointen her? NK-cellen kunne blande sig ved at eliminere de celler, der har PD-L1 på overfladen. Det har cancercellerne, så hvorfor ikke? Fordi det også ville eliminere alle de andre celler, der har PD- L1 på overfladen f.eks. makrofager. Det ville lave ravage. Så pointen er at overlade cancercellerne til dræber T-cellerne - de professionelle.. T-celle B7.1 PD1 PD-L1 PD-L2 Cancercelle Anti-PD-L1 (MPDL3280A) T-celle B7.1 PD1 PD-L1 PD-L2 Cancercelle Anti-PD-L1 (MPDL3280A)
19 Man kunne selvfølgelig også have valgt at lave et antistof mod PD1.. Men det ville hindre PD-L2 i at binde til PD1 og dermed give bivirkninger. T-celle B7.1 PD1 PD-L1 PD-L2 Cancercelle Herceptin (trastuzumab) - et antistof mod HER2 (human epidermal growth factor receptor 2) receptoren, der findes ved visse former for brystcancer HER2 receptor HER2 receptor Normal celle Cancer celle HER2 = human epidermal growth factor receptor 2 HER2 receptor Signal om celledeling
20 NK-celle CD16 Fc-receptor Antistof ADCC (antibody-dependant cellular cytotoxicity) Antistof + kemoterapi ADCC (antibody-dependant cellular cytotoxicity) Et kritisk blik på immunsystemet Hvad skal immunsystemet kunne og kan det det?
21 Beskytte en meget lang grænse Forsvare mod flere samtidige angreb Have en god kommunikation mellem styrkerne Opdage individuelle angreb med det samme, finde størrelse, hvem, hvor Sende passende våben til invasionsstedet Have et tilstrækkeligt forsvar indtil bedre våben kan produceres Beskytte mod mange forskellige våbentyper Reagere hurtigt mod fjender med almindelige våben Reagere mod angribere med ny våbentyper ved at fremstille ny modvåben Reagere med et passende forsvar Have redundante forsvarssystemer Sikre en høj grad af samarbejde mellem forsvarsstyrkerne Lære af erfaring og kunne finjustere forsvaret Beskytte selv mod selv Tilbagekalde og inaktivere våben efter slaget Det lyder som krig og det er det. Vi bliver dagligt angrebet af millioner af bakterier, virus, parasitter og svampe. Det meste opdager vi ikke fordi vi har et effektivt forsvar. Man kunne kritisere at det adaptive immunsystem er så langsomt. På den anden side så virker det meget effektivt mod hvad som helst. Hvad med cancer. Vi har et immunsystem som prioriterer det at undgå autoimmunitet højere end at beskytte mod cancer. Allergier. Det er prisen vi betaler for at kunne bekæmpe parasitter. Immunsystemet fungerer dårligere med alderen. Thymus bliver mindre og vi uddanner færre T-celler. B-cellerne fungerer dog fint stort set hele livet. Så alt i alt. Vi har et fantastisk immunsystem.
Biologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereAutoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen
Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs meremig og mit immunsystem
mig og mit immunsystem Middelfart 16/11 2017 Ib Søndergaard Knowledge sharing in biochemistry and immunology Immunsystemet et overblik Lymfesystemet - immunsystemets datingbarer Hukommelse i immunsystemet
Læs mereMig og mit immunsystem
Materialet stammer fra min forelæsning Mig og mit immunsystem holdt 2. april 2016 på Folkeuniversitetet i Århus. Alt materiale er Ib Søndergaard,, 2016. Materialet er til privat brug og må ikke videresendes
Læs mereImmunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø
Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen
Læs mereHumanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi
Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens
Læs mereMikrobiologi Hånden på hjertet
Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz
Læs meremig og mit immunsystem
Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus november 2016. Mig og mit immunsystem Alt materiale i denne fil er Ib Søndergaard,. mig og mit immunsystem Ib Søndergaard Materialet er til privat brug og må ikke
Læs mereEksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010
MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt
Læs mereMOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI
AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus
Læs mereSkriftlig reeksamen august 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereTrimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion
Trimning af immunsystemet ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion ved gentagne infektioner for eksempel i hals, lunger eller underliv ved autoimmune sygdomme som Type 1 diabetes,
Læs mereForårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april
Læs mereReeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mere10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft
10. Immunsystemet Kroppens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan immunsystemet reagerer på kræft hvordan denne viden kan bruges til behandling immunterapi Man har i de senere år
Læs mereImmunologi- det store overblik
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereImmunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?
Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus april-maj 2015. Immunsystemet - vores fantastiske forsvar mod sygdom. Alt materiale i denne fil (undtaget enkelte figurer fra citerede kilder) er Ib Søndergaard,.
Læs mereIMMUNTERAPI Virkninger, Bivirkninger og Palliative aspekter
IMMUNTERAPI Virkninger, Bivirkninger og Palliative aspekter Jens Oluf Bruun Pedersen Starten på immunterapi imod kræft Infektion og kræft Onkogene patogener Visse mikroorganismer vides at være direkte
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereReeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereVirus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi
Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus
Læs mereRe- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar
Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereHvorfor skal hunden VACCINERES?
Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereAnalyser/metoder til undersøgelse af immundefekter
Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige
Læs mere21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)
21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereRe- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs mereSkriftlig reeksamen august 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig reeksamen august 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs merePriorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR)
Indlægsseddel: information til brugeren Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/11 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Immunsystemet (ny studieordning, 2017) Uddannelse: Semester: Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 18.
Læs mereRe- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar
1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for
Læs mereForårseksamen Med korte, vejledende svar
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også
Læs mereHvorfor skal hunden. vaccineres?
Hvorfor skal hunden vaccineres? Hvorfor skal hunden vaccineres? Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod. Hundesyge Hundesyge skyldes et
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereGODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER
GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER Hvad betyder IBD? Og hvad er kronisk tarmbetændelse? IBD er en forkortelse af den engelske
Læs mereIM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008
IM-H11 Parasitter og immunsystemet Forskellige parasitters metoder til at omgå det adaptive immunsystem gennemgås, bla malaria og trypanosomiasis. TH2 celler defineres og deres dannelse udfra TH0 omtales.
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereReeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august
Læs mereVaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.
Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereBilag A Ordforklaringer
Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler
Læs mereStudieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 5 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3.
Læs mereSyge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1/10 Syge- og reeksamen august 2011 Med svar Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester
Læs mereDet innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner
Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner A kursus i teoretisk og immunologi TLR3 og LGP 2 Odense, 13. april 2015 Søren T. Lillevang Klinisk Immunologisk Afdeling Odense
Læs mereSkriftlig eksamen april 2017
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen april 2017 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:
Læs mereDANSK VEJLEDNING TIL CISV HEALTH FORM
DANSK VEJLEDNING TIL CISV HEALTH FORM Dette er en vejledning til at udfylde den internationale Health Form. Vi anbefaler at man som minimum FØRSTE gang barnet rejr med CISV bruger barnets egen læge, således
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereForårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april
Læs mereTil dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side
Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de
Læs mereSommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar
1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin
Læs mereBØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut
1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,
Læs mereForårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar
1 Forårseksamen 2016 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man
Læs mereved inflammatorisk tarmsygdom
BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling
Læs mereTIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER
TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,
Læs mereAutoimmune sygdomme. - når kroppen er sin egen fjende
28 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 1 2 0 1 1 Autoimmune sygdomme - når kroppen er sin egen fjende Sygdomme som leddegigt, diabetes og sklerose skyldes, at immunsystemet ikke kan holde ordentligt
Læs mereKomplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk
Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.
Læs mereSkal du vaccineres mod influenza?
Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereSommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar
1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet smittet med vaccineforebyggelige sygdomme.
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332 Offentligt Jr. Nr. 17/01021 Den 24. januar 2017 Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereImmunologi. AMU kursus
Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereVi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.
Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereMEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del
Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?
Læs mereNår generne tændes i fiskens hud
Når generne tændes i fiskens hud TIL FORSVAR Jens Sigh (jsi@kvl.dk) Thomas Lindenstrøm (thl@kvl.dk) Jose Bresciani (job@kvl.dk) Kurt Buchmann (kub@kvl.dk) Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Institut
Læs mereModulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019
Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, histologi, kliniske øvelser og kliniske ophold, som
Læs mereBørnevaccinationsprogrammet
Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2018 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 11. udgave Sundhedsstyrelsen, november 2018. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs merePriorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR)
Indlægsseddel: Information til brugeren Priorix, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning Levende vaccine mod mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus (MFR) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs mereDen rette vaccine til den rette infektion. Gregers Jungersen, dyrlæge, ph.d, Professor i Veterinær immunologi og vaccinologi
Den rette vaccine til den rette infektion Gregers Jungersen, dyrlæge, ph.d, Professor i Veterinær immunologi og vaccinologi Dagens tekst Immunologi ved forskellige infektioner Immunologiske korrelater
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereViral hepatitis. Hepatitis C
Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2018
Studienummer: 1/10 Skriftlig eksamen juni 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet (gl. studieordning) Medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester
Læs mereTema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08
Temaforelæsningen tager sit udgangspunkt i sygdommen tuberkulose. Situationen bruges som ramme for omtale af bakterier, som overvejende giver anledning til kroniske, intracellulære infektioner. Immunologisk
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs mereZCD Anatomi og Fysiologi
ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 8 Immunsystemet Lektion 14 Immunsystemet Immunsystemet Immunsystemet er ofte præsenteret på en måde, der gør forståelsen af hvad begrebet egentligt omfatter meget forvirrende.
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereSommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.
Læs mereBehandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&
13/03/12 Andremavetarm og helbredsproblemersomkan lignecandida?? EvaLydeking?Olsen2012 Behandlingenvirkerjo???? BehandlingafCandidarelateredeproblemer: Sukkerfrikost SFvelsesfri/sFvelses? begrænset Minusgær,gæredeFngog
Læs mereBilag III. Tilføjelser til relevante punkter i produktresumé, etikettering og indlægsseddel
Bilag III Tilføjelser til relevante punkter i produktresumé, etikettering og indlægsseddel 43 Tilføjelser, som skal inkluderes i de relevante punkter i produktresuméet for monovalente mæslinge-vacciner.
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereBØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014
Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet
Læs mereStyrk dit immunforsvar. - med kost og træning
Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller
Læs merePjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger
Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste
Læs mereBØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK
BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab)
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Behandling af Crohn s sygdom med Humira.(Adalimumab) Patientinformation 2011 Forfattere: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Helsevej
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mere