special- og omsorgstandpleje

Transkript

1 Fuglsang Belysning af forskelligheden af special- og omsorgstandplejen i 17 kommuner i Danmark Anne Frida Birk DKTE special- og omsorgstandpleje Opgaven er udarbejdet af: Vejleder: Dato for aflevering: Hanne Skytte Fuglsang Ole Hovgaard 22. december 2016 Side 1 af 25

2 Forord Denne rapport er lavet Hanne Skytte Fuglsang og, begge tandlæger og ledere af Voksentandplejen i henholdsvis Aarhus og Herning kommunale Tandplejer efteråret Undersøgelsen er lavet som et led i DKTE (Den kommunale tandplejes Efteruddannelse). En efteruddannelse under ATO (Ansatte tandlægers Organisation). Januar 2016 startede vi 24 tandlæger på DKTE forløbet, indenfor n. Af de 24 tandlæger vi er på holdet, er i alt 18 kommuner repræsenteret. I forbindelse med undervisningen og vores snak i gruppen, blev det hurtigt klart, at n er meget forskellig organiseret i kommunerne i Danmark. Denne forskellighed vakte vores nysgerrighed; for hvad kan den forskellige struktur betyde for, hvordan man arbejder og hvilke tilbud den enkelte patient får? Da denne rapport blot er en overordnet undersøgelse og ikke en systematisk analyse, vil vi ikke forvente at kunne få svar på, hvordan strukturen påvirker tilbuddet; men vi har sat os for at forsøge at belyse forskelligheden i de kommuner, der er repræsenteret på DKTE forløbet og måske få en ide om, hvad dette betyder. Rapporten er tænkt som en inspirator for kommunerne i forhold til den lokale organisering. Vi vil gerne takke vores medstuderende samt København, Aalborg, Viborg, og Silkeborg kommunale Tandpleje for at have deltaget i undersøgelse. Endvidere en tak til vores vejleder Ole Hovgaard, for den sparring vi har haft og hans gennemlæsning af opgaven. Side 2 af 25

3 Indhold 1. Indledning Problemformulering Den faglige gennemgang Redegørelse Hvordan er strukturen og herunder normeringen i n i de enkelte kommuner? Hvor mange omsorgspatienter har hver tandlæge? Behandler man selv alle special- og omsorgspatienter? Foregår narkose behandlinger i egen kommunen? (Hvordan er erfaringsgrundlaget) Hvordan er tilslutningsprocenten i de forskellige kommuner? Analyse: Diskussion: mulige årsagssammenhæng for forskelligheden Konklusion: Side 3 af 25

4 1. Indledning Special- og omsorgstandplejen er i Danmark organiseret forskelligt i kommunerne. Som et eksempel herpå kan vi nævne vores egne kommuner: I Aarhus er omsorgstandplejen organiseret i Voksentandplejen sammen med Specialtandplejen for voksne, Specialtandpleje for børn, Social Medicinsk Tandklinik og konsulentfunktionen. (Socialmedicinsk Tandklinik er ikke med i denne rapport, da Aarhus er eneste kommune, der har dette kommunale tilbud til udsatte borgere). Personalet i Voksentandplejen i Aarhus består af 22 personaler (7 tandlæger (tdl.), 1 tandplejer (tp.), 12 klinikassistenter (ka.) og 2 kliniske tandteknikere, der hver dag tager sig af Voksentandplejens målgruppe. Desuden deltager 5 personaler fra Børne- og unge tandplejen i omsorgstandplejen. Pga. manglede fysisk plads er hele personalet ikke samlet på Voksentandplejens klinik. Der suppleres med 3 satellit klinikker, som også bruges af Børn- og unge Tandplejen. I Aarhus er der indskrevet 1440 omsorgspatienter og 988 specialtandplejepatienter. Herning Kommunale Tandplejes havde inden en omstrukturering 1.september 2016, en decentral struktur, hvor Børne- og unge tandplejens personale varetog opgaven, specielt indenfor omsorgstandplejen. Tandplejen har 9 lokalklinikker og hver af dem havde tilknyttet de omsorgspatienter der bor i det geografiske område. Nogle klinikker havde meget få omsorgspatienter, en enkelt klinik havde kun 12 patienter og den klinik som havde flest havde 67 omsorgspatienter. Endvidere er en lille del af omsorgstandplejen udliciteret til en privat tandlægeklinik (En reminiscens fra inden kommunesammenlægningen). Sammensætning af tandplejepersonaleteamet var også forskelligt. Flere steder var der ikke tilknyttet tandplejere til omsorgstandplejen i lokalområdet, mens der på andre klinikker indgik tandplejere i teamet. I alt var der af Børne- og ungetandplejens personale, 23 der var tilknyttet omsorgstandplejen. I kommunen er indskrevet 340 omsorgspatienter og 137 specialtandpleje patienter, hvoraf 67 patienter er henvist til at gå regelmæssigt i den regionale specialtandpleje. Disse forskelligheder ønsker vi at se nærmere på. 1.1 Problemformulering Vores interesse er at belyse forskelligheden af n i de Danske kommuner. Vi har valgt at undersøge: 1) Hvordan er strukturen og herunder normeringen i n i de enkelte kommuner? 2) Erfaringsgrundlaget: Hvor mange omsorgspatienter har hver tandlæge? Behandler Den kommunale Tandpleje selv alle special- og omsorgspatienter? Foregår narkose behandlinger i egen kommune? 3) Hvor stor er tilslutningen i de forskellige kommuner? Side 4 af 25

5 Gennem et spørgeskema til vores medstuderende på DKTE uddannelsen samt til Aalborg, Viborg, Silkeborg og Københavns kommuners Tandpleje, har vi stillet spørgsmål indenfor disse emner. 1 For at afgrænse rapporten er ikke alle spørgsmål med i gennemgangen. Endvidere skal nævnes at tallene fra besvarelserne kan være behæftet med usikkerhed, i det tallene ikke er efterkontrolleret og udelukkende brugt på den måde, som den enkelte har forstået de forskellige spørgsmål. Tilslutningen til n er i vores rapport udregnet i procent i forhold til antal borgere i kommunen. Dette kan give et afvigende billede, da der kan være forskel i demografien i kommunerne. Der er mange flere spørgsmål og emner der kunne være interessante at undersøge og som kunne fortælle om forskellighederne i kommunerne og tilbuddet til patienterne. Men for at holde os inden for den vejledning for DKTE opgaven, som er udleveret, har vi været nødt til at afgrænse undersøgelsen. 1.2 Den faglige gennemgang Hvad er der af anbefalinger: Tandplejepersonaleteamet, der varetager opgaven med n, består af tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og evt. tandteknikere. 2 Det anbefales, at n tilrettelægges så opgaven varetages af et begrænset antal personer. Personalegruppen skal have den fornødne viden og kompetencer til at imødekomme denne patientgruppe, hvilket ofte kræver særlig indsigt i de specielle problemer, som f.eks. begrænset egenomsorg har i relation til pasning af egne tænder eller at kunne håndtere de afledte problemer, man kan møde hos patienter med forskellige funktionsnedsættelser mm. 3 Den decentrale struktur, forskellig teamsammensætning og at mange har opgaven, gør det vanskeligt at arbejde med standardisering, kvalitet, sparring og videreudvikling. I lighed med andre dele af sundhedsvæsnet gælder for kommunal, at kompetencen hos personalet og kvaliteten i behandlingsresultatet øges jo større patientvolumen. 4 I Sundhedsstyrelsens nye rapport Modernisering af omsorgstandplejen fra oktober 2016 bliver der peget på, at tilslutningen til omsorgstandplejen er lav i forhold til estimatet over den potentielle målgruppe. Bestemmelserne i sundhedsloven er dækkende i forhold til at sikre målgruppen den nødvendige tandbehandling, men for få bruger ordningen. Man anbefaler i rapporten en styrket opsøgende indsats for at informere om tilbuddet, samt at der ses på, hvordan man visitere borgere ind i omsorgstandplejen. Anbefalinger til styrket omsorgstandpleje for svage ældre 5 : Estimatet for hvor mange borgere der er tilknyttet omsorgstandplejen: borgere. Befolkningstal 3. kvartal 2016: x 100: = 0,9% x 100: = 1,1% Forventet vil mellem 0,9-1,1% af Danmarks befolkning være omfattet af omsorgstandplejen. Som det er i dag, er der ca borgere der bruger omsorgstandplejen x 100: =0,4% 1 Refererer til bilag 1 2 Refererer til kilde 6, Refererer til kilde 1 4 Refererer til kilde 2, s.28 5 Refererer til kilde 2 6 Refererer til kilde 5 7 Refererer til kilde 2 Side 5 af 25

6 Specialtandpleje grundlag: 4,2 patienter pr indbyggere, 80% af dem vil være tilknyttet specialtandplejen. 8 I procent: x 100: = 0,42% 4,2 x :1000= borgere. (Estimeret vil 80% af dem være i specialtandplejen: x80%= x 100: = 0,34%) 2. Redegørelse 2.1 Hvordan er strukturen og herunder normeringen i n i de enkelte kommuner? 2/3 del af kommunerne har personale- og ledelsesmæssigt samlet deres voksen. (Bilag 2, Q3). 2 kommuner har 2 personalegrupper, men en samlet ledelse og 2 kommuner har ingen specialtandpleje. Tager vi de fysiske rammer (hvor behandles patienterne) med i beskrivelsen i forhold til en central eller decentral struktur, er der igen en overvægt af kommunerne, der har en centralklinik, hvor patienterne kan behandles. (Bilag 2, Q24 +25) 24% af kommunerne behandler omsorgspatienterne på børnog ungeklinikkerne. Der ses i øvrigt at for omsorgspatienter at man i overvejende grad i kommunerne har flere muligheder for hvor patienterne behandles: på central klinik, på plejehjem eller i hjemmet med mobil unit. 9 kommuner har besvaret under Andet at omsorgspatienter behandles i en tandbus eller på tandklinik på plejecentre. (Bilag 2, Q24). 70% af de adspurgte kommuner behandler specialtandplejepatienterne på centralklinik. I de andre kommuner behandles patienterne på børn- og unge tandklinikker. Næsten 60% af kommunerne har specialtandplejepatienter, der går i Regionen og for de kommuner, der har besvaret Andet er besvarelserne: Patienterne behandles i Tandbus, i anden kommune, behandles på 2 hovedklinikker og henvises til fuldnarkose. (Bilag 2, Q25) Specialtandplejebørn og unge: Ca.60% af kommunerne har børn tilknyttet specialtandplejen og henvist til Regionen. 70% af kommunerne har specialtandplejebørn og unge, der er tilknyttet Tandplejens børn- og ungeklinikker. For kommuner der har angiver Andet er svarene: Henvist til anden kommune, klinik for børnog unge specialtandplejepatienter, specialtandpleje på 2 hovedklinikker, få patienter går i regionen og i regionen når der skal behandles i fuldnarkose. (Bilag 2, Q26) Personalenormering: Det er ud fra spørgeskemaet udregnet som antal timer pr. 100 omsorgspatienter og antal timer pr. 100 specialtandplejepatienter opdelt i 3 grupper efter kommune størrelse. (Bilag 3 figur 1-6). (Furesø har ikke oplyst normering og København har ikke opgivet normering for klinikassistenter.) Normering til omsorgstandpleje: Ud fra de indberettede tal ses en kommune (Mariager) der skiller sig markant ud fra de andre kommuner ved at have den højeste normering for tdl. 11,3, ka. 33,87 og næsthøjest med tp. på 11,3 timer om ugen. De to store kommuner Aalborg og Aarhus og evt. Guldborgsund har ansat 8 Refererer til kilde 4 og 5 Side 6 af 25

7 kliniske tandteknikere. Aalborg og Aarhus er blandt de kommuner, der har færreste tp. timer sammen med Hillerød og Silkeborg. Vesthimmerland har ingen tp. i omsorgstandplejen. Viborg er med 13 tp timer om ugen den kommune, der ligger højest på tp. timer. Til gengæld er forbrug af tdl. ressourcer kun 3 timer, hvor kun Randers og Herlev, begge med 2,3 ligger lavere sammen med Vejle som den laveste med 1,4. (Bilag 3 Figur 1-3) Personale normeringen i Specialtandplejen er opgjort efter kommunestørrelsen Bilag 3 figur 4-6 og i figur 7-9 er kommunerne sat op efter hvor stor en procentdel af specialtandplejepatienterne der er henvist uden for egen kommune. Sammenligningen i forhold til hvor mange specialtandplejepatienter man henviser ud af kommunen i forhold til normering, giver et mere retvisende billede af de indbyrdes forhold. I Aalborg hvor man ikke henviser patienter ud af kommunen og har alle patienterne selv, har man flere tdl+tp+kliniske tandtekniker timer end de fleste andre kommuner. I Aalborg har man 14,3 tdl. + 2,8 kliniske tandtekniker timer pr. 100 specialtandplejepatienter, hvor man i Århus har 5,7 tdl +2,2 tp + 2,3 kliniske tandtekniker timer. (Bilag 3, fig.7) I kommuner med <25% henviste patienter er der mere ligelig fordeling, dog har man i Randers den bedste normering indenfor både ka, tp og tdl. (Bilag 3, Fig. 8) For kommune der henviser 25-50% specialtandplejepatienter, har Mariagerfjord den markant bedste normering, hvor de andre kommuner ligger mere ligeligt i det samlede antal tdl + tp timer.( Bilag 3, fig. 9) 2.2 Hvor mange omsorgspatienter har hver tandlæge? Behandler man selv alle special- og omsorgspatienter? Laver man selv narkose behandlinger i kommunen? (Hvordan er erfaringsgrundlaget) Vi har i opgaven valgt at fokusere på omsorgspatienter, da specialtandplejepatienter i forskellig grad henvises ud af det kommunale tilbud. Endvidere har vi valgt kun at se på antal patienter pr. tdl., da nogle kommuner ikke bruger tp. Der er stor forskel på antallet af patienter pr. tdl. Mariagerfjord, der er den kommune der har færrest patienter, har hver tdl. i gennemsnit 31 patienter og i København hvor der er flest patienter er der 329 patienter pr. tdl. Kommuner hvor tdl. <50 patienter: Mariagerfjord, Silkeborg og Viborg. Mellem patienter pr. tdl: Hillerød, Skive, Vesthimmerland og Lyngby Taarbæk patienter pr tdl: Aarhus, Vejle, Herlev, Guldborgsund, Randers, Brøndby. Aalborg og København har flest patienter pr. tdl, henholdsvis 210 og 329 patienter. (Bilag 3, fig. 13) 14 ud af 17 kommuner har specialtandplejepatienter der fast går i regionen eller er henvist til anden kommune. (Bilag 2, Q28) Andelen af specialtandplejepatienter der går et andet sted end i egen kommunale Tandpleje er varierende: I 40% af kommunerne er det <25% af patienterne, 33% af kommunerne har 25-50% der går et andet sted, i 6,7% (hvilket svarer til 1 kommune) går 50-75% af patienterne et andet sted, 1 kommune har 75-99% et andet sted og 2 kommuner har alle specialtandplejepatienterne udenfor den kommunale Tandpleje. (Bilag 2, Q29) For omsorgspatienter er gældende at i 65% af de adspurgte kommuner behandler alle omsorgspatienterne hjemme i Den kommunal Tandpleje. De resterende kommuner har besvaret at patienterne også behandles i privat praksis, hos det private firma Hjemmetandplejen eller der henvises til behandling i fuldnarkose. (Bilag 2, Q30) Side 7 af 25

8 33% af kommunerne laver selv narkosebehandlinger, 50% henviser til Regionen og 17% henviser til behandling i anden kommune. Hertil kan tilføjes, at som tillæg til besvarelse er nævnt: Fuldnarkosebehandling foregår i nabo-regionen, specialtandplejepatienter går i anden kommune og ingen omsorgspatienter har været i fuldnarkosebehandling, sygehusregi for ASA III patienter og vi behandler selv i fuldnarkose på sygehuset. (Bilag 2, Q27) 2.3 Hvordan er tilslutningsprocenten i de forskellige kommuner? I kun 2 kommuner, Herlev og Lyngby Taarbæk, er der den anbefalede tilslutning til omsorgstandplejen 0,9-1,1%. Alle andre adspurgte kommuner ligger under den anbefalede tilslutningsprocent. For specialtandplejen ser billedet anderledes ud: 10 kommuner ud af 17 ligger tæt på eller over den estimerede tilslutningsprocent på 0,34%. De resterende kommuner har en tilslutningsprocent fra 0,12 0,22 (Bilag 3, figur 11) 3. Analyse: Langt de fleste kommuner har en personale- og ledelsesmæssigt samlet. De fysiske rammer er mere komplekse at beskrive. Specielt den fysiske struktur af omsorgstandplejen er svært at tegne et enkelt billede af. Kommunerne har flere steder, hvor patienterne behandles og kombinationen er forskellig. Der behandles på centralklinik, på børn- og ungeklinikkerne, i tandbus, i klinikker på plejecentre og med mobiludstyr. Et flertal af kommunerne behandler på en centralklinik, men tager samtidig også ud på plejecentre og kommer i hjemmene med mobilt udstyr. Næsten alle kommuner (88%) kommer i hjemmet hos borgeren med mobiludstyr. For specialtandplejepatienterne er billedet knapt så broget. 71% af kommunerne har en central klinik, hvor patienterne behandles. I 29% af kommunerne behandles specialtandplejepatienterne på børn- og ungeklinikkerne. 60% af kommunerne har patienter, der er henvist og går i regionen. Andre henviser til anden kommune. Normeringen i omsorgstandplejen er meget forskellig i kommunerne. Dels er der forskel i antal tdl. timer.; men der er også forskel i prioriteringen af de forskellige faggrupper. Mariagerfjord har en høj normering inden for alle tre faggrupper, tdl, tp og ka., men ingen kliniske tandteknikere er tilknyttet. Andre kommuner har prioriteret at have mange tdl timer og ingen eller få tp timer, eller som i Viborg hvor der er mange tp timer og næsten ingen tdl timer. I specialtandplejen er billedet af normeringen mere ens. Enkelte kommuner skiller sig ud. Der ses stor forskel på det antal omsorgs patienter der er tilknyttet pr. tdl. Kommuner hvor antallet af omsorgspatienter <100 patienter pr. tandlæge: Hillerød, Skive. Mariagerfjord, Silkeborg, Vesthimmerland, Viborg, Furesø og Lyngby Taarbæk. Kommuner, der enten ikke har mange omsorgspatienter, hvor strukturen i omsorgstandplejen er decentral er der mange om opgaven. Side 8 af 25

9 Behandlingen af specialtandplejepatienter foregår for de fleste kommuner ikke kun hjemme i Den kommunale Tandpleje. Der er varierende grad for hvor stor en andel af patienterne der er henvist. Omsorgspatienterne bliver i langt højere grad behandlet i kommunal regi. 2/3 af kommunerne henviser til behandling i fuldnarkose. De fleste henvisninger er til den regionale specialtandpleje, men nogle henviser også til behandling i anden kommune. 1/3 af kommunerne udfører selv narkosebehandlinger. Tilslutningen til omsorgstandplejen er generelt lav. Der er en generel tendens til at færre ældre er tilknyttet tilbuddet end hvad der er tiltænkt. Kun to af de adspurgte kommuner har en tilslutnings procent, der svarer til den anbefalede. For specialtandplejen ser billedet anderledes ud, her har over halvdelen af kommunerne det antal patienter, der er tiltænkt. Side 9 af 25

10 4. Diskussion: mulige årsagssammenhæng for forskelligheden Der er i rapporten påvist flere forskelligheder i kommunernes måde at strukturer og organisere special- og omsorgstandplejen. Den administrative personale- og ledelsesmæssige del er for lang flertallet af kommunerne samlet. Forskellighederne i den udførende del, der hvor patienterne behandles og af hvem og om de alle behandles i Den kommunale Tandpleje. I omsorgstandplejen er der forskel på, hvilke klinikker der tilbydes behandling på. Omkring en ¼ af kommunerne behandler på de lokale børne- og ungeklinikker. Det kan være et udtryk for at, man ikke har en central klinik og at tandlægerne på lokalklinikkerne har tilknyttet omsorgspatienterne i det geografiske område. Det kan også være et udtryk for, at man ved brug af børn- og ungeklinikkerne har et tilbud, der ligger i de ældres nærmiljø. Alle kommunerne tilbyder behandling på Tandplejens klinikker men også ude hos borgerne på plejecenteret eller i hjemmet. Forklaringen er formentlig at man imødekommer patienternes behov. Patienterne i målgruppen for omsorgstandplejen er ikke i stand til at benytte de eksisterende tandplejetilbud i praksistandplejen og kan derfor også kan have svært ved at komme på Tandplejens klinik. Problemer med transport, manglende mulighed for at omsorgspatienten kan ledsages af personale fra plejehjemmet eller af pårørende, samt at en del af de ældre er svækkede gør, at det kan være nødvendigt at behandle i nærmiljøet. Vi har ønsket at se på, hvorvidt kommune størrelsen har betydning for personale normering i special- og omsorgstandplejen og om det er muligt at drage konklusioner eller se et gennemgående mønster i fordelingen af personaler. Der er umiddelbart ikke en tydelig sammenhæng med kommune størrelsen og personalenormeringen, men derimod en klar tendens til at nogle kommuner er væsentligt bedre normeret end andre. Dog skal det nævnes, at en mindre kommune som Mariagerfjord kommune ( indbyggere) er den kommune, der har færrest omsorgspatienter (62) og har en god normering. Forklaringen er muligvis at med få patienter bliver det svært at få rutiner og opbygge effektivitet. Samtidigt skal man have tid til at søge viden og lave sparring og dette behov kan tænkes større, når ens erfaringsgrundlag er lavt. Modsat fald, kan de store kommuner med mange omsorgspatienter have stordriftsfordele og arbejde mere effektivt. Her er der typisk medarbejdere som kun arbejder med den omtalte målgruppe og får opbygget meget erfaring. Fagligheden og det at få erfaring inden for feltet kan være en udfordring for de kommuner, hvor tdl. har få omsorgspatienter. I Silkeborg kommune er opmærksom på problemstillingen omkring fagligheden og har diskuteret den decentrale struktur internt i Tandplejen. Et ønske fra kommunens tandlæger gør, at man fortsat har opgaven delt ud. I stedet arbejdes med fagligheden ved erfa-møder og eller konkret sparring om den enkelte pt. Tilslutningen til omsorgstandplejen er generelt lav i kommunerne. Dette kan skyldes at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad informere borgerne om tilbuddet. Mange ældre søger ikke information på kommunens hjemmeside og det kan være her informationen ligger. Et andet og meget centralt problem, er måden hvorpå visitationen foregår i de enkelte kommuner. For specialtandplejen er det i undersøgelsen gældende at der er forskellig tilslutning. Tilslutning i nogle kommuner er høj. Årsagen kan være at en kommune har mange bo-institutioner og dermed en centrering af patienter inden for målgruppen. Det kan også være udtryk for forskellighed i visitationen. Side 10 af 25

11 5. Konklusion: Vi har med denne opgave forsøgt at belyse forskellighederne i flere kommuner i Danmark og konklusionen er følgende: De fleste kommuner har en personale- og ledelsesmæssigt samlet. Den fysiske struktur af omsorgstandplejen er svært at tegne et enkelt billede af. Kommunerne har flere steder hvor patienterne behandles. Et flertal af kommunerne behandler på en centralklinik, men tager samtidig også ud på plejecentre og kommer i hjemmene med mobilt udstyr. For specialtandplejen har 71% af kommunerne en central klinik, hvor patienterne behandles. I 29% af kommunerne behandles specialtandplejepatienterne på børn- og ungeklinikkerne. 60% af kommunerne har patienter, der er henvist og går i regionen. Andre henviser til anden kommune. Normeringen i omsorgstandplejen er meget forskellig i kommunerne. I specialtandplejen er billedet af normeringen mere ens. Enkelte kommuner skiller sig ud. Der ses stor forskel på det antal omsorgs patienter der er tilknyttet pr. tdl. og dermed stor forskel på hvilken erfaring tdl. kan tilegne sig. 2/3 af kommunerne henviser til behandling i fuldnarkose. De fleste henvisninger er til den regionale specialtandpleje, men nogle henviser også til behandling i anden kommune. 1/3 af kommunerne udfører selv narkosebehandlinger. Tilslutningen til omsorgstandplejen er generelt lav. Der en generel tendens til at færre ældre er tilknyttet tilbuddet end hvad der er tiltænkt. Kun to af de adspurgte kommuner har en tilslutnings procent, der svarer til den anbefalede. For specialtandplejen ser billedet anderledes ud, her har over halvdelen af kommunerne det antal patienter, der er tiltænkt. Der kan være mange årsager til forskelligheden og lokale hensyn at tage. Årsager som er vigtige at have med i overvejelserne, når der ledelsesmæssigt ses på struktur og organisering. Eksempler kan være manglende fysiske muligheder for at samle n eller et fortsat ønske fra personalet om at mange deler opgaven. Side 11 af 25

12 6. Referenceliste 6.1. Kilde 1: Sundhedsstyrelsen. Vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje. Sundhedsstyrelsen, Besøgt: d. 14. december Kilde 2: Sundhedsstyrelsen. Modernisering af omsorgstandplejen. Sundhedsstyrelsen Besøgt: d. 14. december Kilde 3: Ministeriet for sundhed og forebyggelse: Rapport om serviceeftersyn af sundhedslovens krav til indholdet af omsorgstandplejen. Besøgt: d. 14. december Kilde 4: Status over Specialtandpleje. Rapport fra kommunerne i region Midt Kilde 5: Amtstandplejeudvalget i juni 2000 rapporten "Tandplejetilbud til personer med særlige odontologiske behandlingsbehov Kilde 6: Danmarks statistik 6.7. Kilde 7: Sundhedsstyrelsen, Tandplejeprognose Besøgt: d. 14. december 2016 Side 12 af 25

13 7. Bilag: 7.1 Bilag 1: Spørgeskemaundersøgelsen Ved udarbejdelse af spørgeskemaet har vi gjort brug af Survey Monkey. 1. Kommunenavn 2. Befolknings tal 3. Er omsorgstandpleje og specialtandpleje for voksne personale- og ledelsesmæssigt samlet? 4. Antal omsorgspatienter 5. Antal specialtandplejepatienter voksne 6. Antal børn og unge specialtandplejepatienter 7. Normering tandlæge til omsorgstandpleje (antal tandlægetimer pr. Uge) inklusiv ledelse 8. Antal tandlæger der deltager i omsorgstandpleje 9. Normering klinikassistenter til omsorgstandpleje (antal klinikassistenttimer pr. Uge) 10. Antal klinikassistenter der deltager i omsorgstandpleje 11. Normering tandplejer til omsorgstandpleje (antal tandplejertimer pr. Uge) 12. Antal tandplejere der deltager i omsorgstandpleje 13. Normering klinisk tandtekniker til omsorgstandpleje (timer pr. Uge) 14. Antal klinisk tandteknikere der deltager i omsorgstandpleje 15. Normering tandlæge til specialtandpleje (timer pr. Uge) inklusiv ledelse 16. Antal tandlæger der deltager i specialtandpleje 17. Normering klinikassistent til specialtandpleje (timer pr. Uge) Side 13 af 25

14 Antal klinikassistenter der deltager i specialtandpleje 18. Normering tandplejer til specialtandpleje (timer pr. Uge) 19. Antal tandplejere der deltager i specialtandpleje 20. Normering klinisk tandtekniker til specialtandpleje (timer pr. Uge) 21. Antal klinisk tandteknikere der deltager i specialtandpleje 22. Hvor mange personaler deltager i alt i omsorgs og specialtandpleje 23. Hvor behandles omsorgstandplejepatienter (der kan besvares med flere muligheder) 24. Hvor behandles specialtandplejepatienter (der kan besvares med flere muligheder) 25. Hvor behandles børn og unge specialtandplejepatienter (der kan besvares med flere muligheder) 26. Narkosebehandlinger af omsorgs og specialtandplejepatienter foregår 27. Har i specialtandplejepatienter der fast går i regionen eller er henvist til anden kommune? 28. Hvis ja hvor stor en del af specialtandplejepatienter går et andet sted 29. Behandles alle omsorgspatienter i kommunal tandpleje? 30. Hvis nej beskriv hvor? 31. Hvor mange plejehjem er der i din kommune 32. Hvor mange bosteder for psykiske og fysiske handicappede er der i din kommune? 33. Hvem visiterer til omsorgstandplejen? 34. Hvem visitere til specialtandplejen? 35. Har I undervisningsprogram for plejehjem, bosteder, institutioner mm 36. Andre kommentarer? Side 14 af 25

15 7.2 Bilag 2: Diagram udtræk fra spørgeskemaundersøgelse Side 15 af 25

16 Side 16 af 25

17 Side 17 af 25

18 Side 18 af 25

19 7.3 Bilag 3: Behandlet datastatistik ud fra spørgeskema Side 19 af 25

20 Side 20 af 25

21 Side 21 af 25

22 Side 22 af 25

23 Side 23 af 25

24 Figur 11 Figur 12 Kommune Antal personaler omsorgstandpleje Antal personaler specialtandpleje Aarhus Vejle Hillerød Skive Herlev Guldborgsund Antal personaler I alt i om. og sp. Mariagerfjord 5 6 Ikke oplyst Silkeborg ? Randers Vesthimmerland Herning Viborg Brøndby Ålborg København Furesø Lyngby Taarbæk Side 24 af 25

25 Figur 13 Kommune Antal omsorgspatienter Antal patienter pr. tandlæge Aarhus Vejle Hillerød Skive Herlev Guldborgsund Mariagerfjord Silkeborg Randers Vesthimmerland Herning Viborg Brøndby Ålborg København Furesø Lyngby Taarbæk Antal patienter pr. tandplejer Side 25 af 25