Tryg i Aarhus. Præsentation af udkast til en tryghedsstrategi Magistraten den 16. januar Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune

Transkript

1 Tryg i Aarhus Præsentation af udkast til en tryghedsstrategi Magistraten den 16. januar 2017

2 Baggrund 1/2 I forlig om budgettet for er der afsat midler til at styrke borgerens tryghed. Forligsteksten lyder: Tryg og sikker by Forligspartierne er enige om, at borgernes tryghed skal styrkes. Uanset hvor man bor, skal man føle sig tryg både i sit eget hjem, og når man færdes ude. Det gælder både børn, voksne og ældre. For at styrke trygheden mest muligt, vil der blive iværksat initiativer, hvor der er behov for det, og som samtidig supplerer det allerede igangværende tryghedsarbejde hos både politiet og kommunen. Tryghedsinitiativerne kan eksempelvis fokusere på: Forebyggelse af indbrud Almene boligområder, hvor beboerne generelt er mere utrygge end andre steder. IT-kriminalitet, som stadig flere, unge såvel som ældre, er bekymrede for Hensynsløs adfærd i trafikken Tryghedsskabende kommunikation Der afsættes 2 mio. kr. til at styrke trygheden i 2017 samt 1 mio. kr. årligt i efterfølgende år.

3 Baggrund 2/2 Østjyllands Politi med politidirektør Helle Kyndesen i spidsen vil gerne samarbejde med om en fælles tryghedsstrategi. I det følgende præsenteres et udkast til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og. Det samlede strategiudkast er vedlagt som bilag.

4 Indstilling Det indstilles, at Magistraten drøfter det præsenterede udkast til en tryghedsstrategi, samt om der skal tilføjes yderligere fokusområder.

5 Udkast til tryghedsstrategi 1/7 Tryghed i den samlede kommune Med strategien Tryg i Aarhus ønsker og Østjyllands Politi at styrke tryghedsarbejdet i den samlede kommune. Målet er at øge trygheden for alle borgere uanset alder og bopæl. Initiativer Nye initiativer iværksættes, hvor der er behov for det. Samtidig vil nogle af de allerede eksisterende tryghedsinitiativer løftes ind under strategiens paraply for at drage nytte af den synergi, der skabes, når man arbejder sammen om at nå et fælles mål. Andre tryghedsinitiativer forsætter sideløbende, f.eks. antiradikaliseringsindsatsen og kriminalitetshandleplanen. Aktivt medborgerskab og frivilligt engagement Strategien har fokus på det aktive medborgerskab. Det betyder, at borgere, foreninger og virksomheder vil blive aktivt involveret i arbejdet med at styrke trygheden i Aarhus.

6 Udkast til tryghedsstrategi 2/7 Forståelse af tryghed I strategien forstås tryghed som fraværet af utryghed. Ved utryghed forstås følelsen af angst, af at være i alarmberedskab, forårsaget af en bevidsthed eller forventning om fare. Samme forståelse anvendes af Rigspolitiet i deres årlige tryghedsindeks, som strategien hviler på.

7 Udkast til tryghedsstrategi 3/7 Målsætning Den overordnede målsætning for tryghedsstrategien lyder: Tryghedsniveauet i Aarhus skal forsat være på niveau med eller bedre end i de øvrige store byer (København, Odense, Aalborg og Esbjerg). Politiets årlige tryghedsindeks anvendes som den overordnede indikator for udviklingen i tryghedsniveauet og der med om den overordnede målsætning nås eller ej.

8 Udkast til tryghedsstrategi 4/7 Andel af trygge borgere i de fem største byer I 2015 var der flest trygge borgere i København (89,9 procent), mens der var færrest trygge borgere i Aarhus (86,6 procent) var placeringerne byttet om, sådan at der er flest trygge borgere i Aarhus (92,3 procent) og færrest trygge borgere i Odense og København (87,3 procent). Forskellene mellem årene er dog ikke statisk signifikante (Kilde: Rigspolitiets tryghedsindeks 2015 og 2016). Som beskrevet på den forrige side, er tryghedsstrategiens overordnede målsætning, at tryghedsniveauet i Aarhus, jf. tallene ovenfor, forsat er på niveau med eller bedre end i de øvrige større byer.

9 Udkast til tryghedsstrategi 5/7 Delmål Tryghedsindekset består af tre elementer, der til sammen bestemmer tryghedsniveauet. De tre elementer er oversat til følgende delmål: Initiativets målgruppe oplever mindre utryghedsskabende adfærd eller kriminalitet i deres nabolag Initiativets målgruppe oplever sig mindre utrygge ved den utryghedsskabende adfærd og kriminalitet, der forekommer deres nabolag Mængden af kriminalitet i falder (i Tryghedsindekset måles det ved antallet anmeldelser til politiet) Alle Tryg i Aarhus -initiativer iværksættes ud fra en vurdering af, om og hvordan de bidrager til opfyldelsen af et eller flere af delmålene. På den måde sikres det, at initiativerne bidrager til at nå den overordene målsætning. Overordnet set vil initiativer have fokus på det forebyggende arbejde, som det også er tilfældet i tilsvarende sammenhænge, hvor der samarbejdes mellem politi og kommune.

10 Udkast til tryghedsstrategi 6/7 Forslag til fokusområder for tryghedsstrategien Indbrudsforebyggelse Indbrud skaber utryghed for mange (14 procent af danskerne er enten temmelig eller meget bekymrede for indbrud*) I 2015 og 2016 har der været stor interesse for infomøder om indbrudsforebyggelse og nabohjælp. Infomøderne kan evt. gentages i 2017 med fokus på de, der er mest utrygge. Med støtte fra TrygFonden gennemfører Aarhus Kommune, Østjyllands Politi, Nationalt Forebyggelsescenter og Justitsministeriets Forskningskontor et forsøg med indbrudsforebyggelse ved hjælp af unik, usynlig mærkning af indbo. Kommunikationsindsatser om mærkning af indbo kan overveges på baggrund af forsøgets resultater. Men for nu har Justitsministeriets Forskningskontor påpeget, at der ikke må kommunikeres om forsøget, da det vil forringe dets validitet. Digital tryghed IT-kriminalitet er den kriminalitetsform, som danskerne er mest utrygge ved (25 % er enten temmelig eller meget bekymrede for IT-kriminalitet*) Jo bedre IT-kompetencer desto mere tryg er den enkelte ved at færdes på internettet**. Workshops og kampagner med fokus på gode råd og tilstrækkelig online-beskyttelse kan således hjælpe til at mindske utrygheden ved færdsel på internettet. Forsætter på følgende side * Det Kriminalpræventive Råd (2016): Danskernes forestillinger, bekymringer og adfærd i forhold til kriminalitet ** Forbrugerrådet TÆNK (2016): Digital tryghed de væsentligste udfordringer for forbrugerne i Danmark

11 Udkast til tryghedsstrategi 7/7 Forslag til fokusområder for tryghedsstrategien Aktivt medborgerskab som drivkraft i utrygge boligområder Nogle boligområder er væsentligt mere utrygge end andre. Naboskab og sociale relationer har betydning for den oplevede tryghed i et boligområder*. Netværk blandt beboerne giver handlekraft, hvis der i fællesskab skal sættes ind mod utryghedsskabende fænomener i boligområdet*. Aktivt medborgerskab kan styrke fælleskaber, f.eks. gennem kend-din-nabo-initiativer og på den måde bidrage til at øge den oplevede tryghed. Tryghedsskabende kommunikation Den oplevede tryghed hos den enkelte borger stemmer ikke altid overens med faktiske risiko for kriminalitet**. En af årsagerne er, hvad der poplært betegnes som flertalsmisforståelser. En nuanceret og virkelighedsnær formidling af tryghedsrelaterede emner kan hjælpe til, at borgerne ikke føler sig utrygge på et forket grundlag. Dette kan ske gennem både kampagneaktiviteter og dag-til-dag kommunikation Tryghed i trafikken Farlige trafikale forhold og hensynsløs adfærd i trafikken skaber utryghed. Politiet og kommunen varetager forskellige opgaver ift. trafik, men ved at øge samarbejdet kan trygheden måske øges. * Center for Boligsocial Udvikling (2015): Naboskab i udsatte boligområder. **Det Kriminalpræventive Råd (2016): Danskernes forestillinger, bekymringer og adfærd i forhold til kriminalitet

12 Proces fem mod vedtagelse i byrådet Dato Aktivitet Formål 10. januar Møder med Justitsministeriets Forskningskontor, Nationalt Faglig kvalificering af udkast til tryghedsstrategien Forebyggelsescenter og Det Kriminalpræventive Råd 11. januar Direktørgruppen i Præsentation af udkast til tryghedsstrategi 16. januar Magistraten Præsentation af udkast til tryghedsstrategi 19. januar Møde mellem justitsministeren og borgmesteren Drøftelse af mulige samarbejdsfelter i relation til tryghedsstrategien Februar Marts Dialog mellem, Østjyllands Politi og kommunens magistratsafdelinger Vedtagelse af tryghedsstrategien i byrådet Tryghedsstrategiens indhold og fokusområder fastlægges.