Antallet af overførselsmodtagere falder

Transkript

1 Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de årige. Inkl. personer på støttet beskæftigelse er antallet af overførselsmodtagere på godt 83. fuldtidspersoner, svarende til ca. 23 pct. af de årige. Antallet og andelen af overførselsmodtagere er faldet det seneste år og har afbrudt af kriser generelt haft en faldende tendens siden midten af 9 erne. Det seneste år er der især blevet færre modtagere af efterløn og sygedagpenge, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er vokset. Andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, der er uden arbejde, har ligget forholdsvist stabilt omkring 27 pct. siden 196. Samtidig har Danmark, selvom en femtedel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder er på overførelsesindkomst, den 4. højeste beskæftigelsesfrekvens i EU. af senioranalytiker Erik Bjørsted & chefanalytiker Frederik I. Pedersen 11. maj 213 Analysens hovedkonklusioner Ser man bort fra støttet beskæftigelse, SU-modtagere og pensionister er antallet af overførelsesmodtagere omkring 75. fuldtidspersoner, hvilket svarer til knap 21 pct. af de årige. Dermed er antallet af overførelsesmodtagere faldet med ca. 9. fuldtidspersoner i 212. Inkl. støttet beskæftigelse er antallet af overførselsmodtagere ca. 83. fuldtidspersoner, svarende til 23 pct. af de årige. Det er et fald på ca fra 211 til 212. Antallet af overførselsmodtagere er forholdsvis langt fra rekorden i midten af 9 erne, hvor op imod 9. var på overførelsesindkomst. Faldet det seneste år dækker primært over færre modtagere af efterløn og sygedagpenge. Antallet af kontanthjælpsmodtager vokser dog fortsat kraftigt. Siden krisens udbrud i 28 er antallet af overførselsmodtagere vokset med ca fuldtidspersoner og med 55.5, når man ser bort fra støttet beskæftigelse. Opgørelsen viser, at andelen i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i arbejde, og som enten forsørges af det offentlige, forsørges af familien eller forsørger sig selv siden 196 har ligget stabilt omkring 27 pct. Det gælder også fra 196 til 1972 (lige inden 1. oliekrise), hvor andelen i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst voksede fra 5½ pct. til ca. 11 pct., og hvor velfærdssystemet blev udbygget kraftigt. På trods af at Danmark stadig hænger fast i krisen, og en femtedel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder er på overførselsindkomst, har Danmark den 4. højeste beskæftigelsesfrekvens i EU. Kontakt Senioranalytiker Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Færre overførelsesmodtagere i 212 Samlet var der i 212 ca. 75. fuldtidspersoner på overførselsindkomst, når man ser bort fra folkepensionister, SU-modtagere og personer i støttet beskæftigelse, som samtidig tæller med i beskæftigelsen. Det er et fald på godt 9. personer i forhold til 211. Inkl. personer i støttet beskæftigelse er antallet af overførselsmodtagere ca fuldtidspersoner, hvilket er et fald på ca fuldtidspersoner. Det fremgår af tabel 1, der viser antallet af overførelsesmodtagere på de forskellige ordninger. Faldet i antallet af overførselsmodtagere er især trukket af færre modtagere af efterløn og sygedagpenge, som hhv. er faldet med ca. 1.3 og 4.6 fuldtidspersoner i 212. Samtidig er antallet af førtidspensionister faldet lidt med knap 2. fuldtidspersoner i 212. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i 212 derimod vokset med ca. 8. fuldtidspersoner, og siden krisens udbrud i 28 er gruppen af kontanthjælpsmodtagere under 65 år vokset med ca. 45. fuldtidspersoner. Siden krisens udbrud er antallet af overførselsmodtagere, når vi ser bort fra støttet beskæftigelse, samlet vokset med 55.5 fuldtidspersoner, hvilket især er trukket af flere ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Antallet af personer på sygedagpenge og på efterløn er derimod faldet siden 28. Inkl. støttet beskæftigelse er antallet af overførselsmodtagere vokset med 62.7 fuldtidspersoner. Tabel 1. Antallet af overførelsesmodtagere Fuldtidspersoner Ændring, fuldtidspersoner Registreret nettoledighed Feriedagpenge Vejledning og opkvalificering i alt Støttet beskæftigelse ex praktik Virksomhedspraktik Barselsdagpenge ex orlov til børnepasning Førtidspension Efterløn Kontanthjælp og introduktionsydelse Revalideringsydelse Ledighedsydelse Sygedagpenge i alt Orlovsydelser I alt I alt ekskl. støttet beskæftigelse Anm: Der ses bort fra personer på folkepension og SU-modtagere. Personer på sygedagpenge med job er inkluderet i opgørelsen, ligesom opgørelsen også omfatter førtidspensionister, som har job ved siden af førtidspensionen. Der ses kun på personer under 65 år. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og ADAM s databank. 2

3 Faldet i antallet af efterlønsmodtagere er bemærkelsesværdigt, idet der dels ikke er demografiske forhold, der taler for så stort et fald, og dels har vi tidligere set, at tilbagetrækningen bliver øget i dårlige tider. Antallet af overførselsmodtagere har siden midten af 9 erne haft en faldende tendens I modsætning til det billede, man kan få i den økonomiske debat, ligger antallet af overførselsmodtagere i de arbejdsdygtige aldre langt fra et rekordniveau. I 212 lå antallet af overførselsmodtagere faktisk under niveauet i 24 i kølvandet på afmatningen, som fulgte efter den bristede IT-boble. Det er bemærkelsesværdigt i lyset af, at vi de senere år har gennemlevet den største økonomiske krise siden 2. verdenskrig. Det fremgår af figur 1, som viser udviklingen i antallet af overførselsmodtagere siden 196. Som det også fremgår af figur 1, var antallet af overførselsmodtagere højest i 1995, hvor omkring 9. i den arbejdsdygtige alder var på overførselsindkomst (inkl. personer i støttet beskæftigelse). Udviklingen op til 1995 afspejler dels, at man i 6 erne og 7 erne udbyggede velfærdsydelserne, og dels at perioden var stærkt præget af to oliekriser samt de syv magre år, som fulgte i kølvandet på kartoffelkuren i Figur 1. Udviklingen i antallet af overførselsmodtagere, fuldtidspersoner 1. fuldtidspersoner Overførelsesmodtagere ex støttet besk. Overførelsesmodtagere inkl. støttet besk. Anm: Der ses på følgende ydelser: A-dagpenge, kontanthjælp, aktiverede, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, førtidspension, efterløn, overgangsydelse, arbejdsmarkedsorlov, feriedagpenge og barselsorlov. Personer på sygedagpenge med job er inkluderet i opgørelsen, ligesom opgørelsen også omfatter førtidspensionister, som har job ved siden af førtidspensionen. Der ses alene på personer i alderen år. Udviklingen i figuren er således ikke påvirket af nedsættelsen af pensionsalderen fra 67 til 65 år. Data fra Danmarks Statistiks databank går kun tilbage til 27. Data fra er konstrueret ved at kæde Danmarks Statistiks tal med tal fra ADAM s databank, korrigeret for personer over 65 år. Aldersfordelingen er baseret på ADAM s befolkningsregnskab, UADAM. Data før 1984 er en tilbageregning pba. tal fra Finansministeriet. Der findes kun data for støttet beskæftigelse tilbage til Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, RAS, den Sammenhængende Social Statistik, ADAM s databank, UADAM og Finansministeriet. Inklusiv støttet beskæftigelse er antallet af overførselsmodtagere ca. 7. fuldtidspersoner under topniveauet, og ekskl. støttet beskæftigelse er antallet af overførselsmodtagere ca. 14. fuldtidspersoner under topniveauet. Forskellen afspejler, at den støttede beskæftigelse har været voksende i perioden. 3

4 Siden 1995 har der overordnet set været en faldende tendens i antallet af overførselsmodtagere, som midlertidig blev afbrudt af den globale afmatning i begyndelsen af erne i kølvandet på IT-boblen og igen af den nuværende krise. Før den nuværende krise var antallet af overførselsmodtagere, når man ser bort fra støttet beskæftigelse, tilbage på niveauet fra slutningen af 8 erne på ca. 7. fuldtidspersoner i den arbejdsdygtige alder og 77. fuldtidspersoner inklusiv støttet beskæftigelse. Ser man på antallet af overførselsmodtagere i den arbejdsdygtige alder i forhold til befolkningen mellem 15 og 64 år, svarer de ca. 83. overførselsmodtagere til, at ca. 23 pct. i den arbejdsdygtige alder i dag er på overførselsindkomst. Det er, som det fremgår af figur 2, ikke specielt højt set i et 2- årigt perspektiv. Samme billede tegner sig, når man ser bort fra støttet beskæftigelse i opgørelsen. Ekskl. personer i støttet beskæftigelse er det 21 pct. af de årige, som er på overførselsindkomst. Sammenlignet med 28, hvor andelen på overførselsindkomst var lavest, er andelen af overførselsmodtagere i dag ca. 1½ pct.enheder højere, og andelen af overførselsmodtagere er i dag noget lavere end efter den seneste nedtur i kølvandet på IT-boblen. Andelen af overførselsmodtagere toppede ligesom antallet af overførselsmodtagere i 1995, hvor ca. en fjerdedel i den arbejdsdygtige alder var på overførselsindkomst. Figur 2. Andelen i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst og uden arbejde Andel af overførselsmodtagere i den arbejdsdygtige alder ex støttet besk. Andel af overførselsmodtagere i den arbejdsdygtige alder inkl. støttet besk. Andel i den arbejdsdygtige alder uden beskæftigelse Anm.:Der ses på følgende ydelser: A-dagpenge, kontanthjælp, aktiverede, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse, førtidspension, efterløn, overgangsydelse, arbejdsmarkedsorlov, feriedagpenge og barselsorlov. Personer på sygedagpenge med job er inkluderet i opgørelsen, ligesom opgørelsen også omfatter førtidspensionister som har job ved siden af førtidspensionen. Der ses alene på personer i alderen år. Udviklingen i figuren er således ikke påvirket af nedsættelsen af pensionsalderen fra 67 til 65 år. Data fra Danmarks Statistiks databank går kun tilbage til 27. Data fra er konstrueret ved at kæde Danmarks Statistiks tal med tal fra ADAM s databank, korrigeret for personer over 65 år. Aldersfordelingen er baseret på ADAM s befolkningsregnskab, UADAM. Data før 1984 er en tilbageregning pba. tal fra Finansministeriet. Der findes kun data for støttet beskæftigelse tilbage til Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, RAS, den Sammenhængende Social Statistik, ADAM s databank, UADAM og Finansministeriet. Figur 2 viser også andelen i den arbejdsdygtige alder, som er uden arbejde, og som enten er på overførselsindkomst, bliver forsørget af familien eller forsørger sig selv. 4

5 Gabet mellem andelen af personer uden arbejde (den grå kurve) og andelen af overførselsmodtagere ekskl. støttet beskæftigelse (den mørkeblå kurve) kan i store træk fortolkes som gruppen i den arbejdsdygtige alder, der bliver forsørget af familien/forsørger sig selv eller er studerende, som evt. modtager SU. At spændet blev mindre op gennem 6 erne og 7 erne afspejler, at samfundet gik fra familie/selvforsørgelse til, at det offentlige tilbød forskellige typer overførselsindkomster, hvis man af den ene eller anden årsag ikke arbejdede. Samtidig er det værd at bemærke, at andelen uden arbejde har ligget meget stabilt på omkring 27 pct. i perioden. Selv da man udbyggede velfærdssystemet i 6 erne og 7 erne, hvor markant flere kom på overførselsindkomst, voksede andelen i den arbejdsdygtige alder uden arbejde ikke. Man kan derfor ikke umiddelbart konkludere, at bare fordi man har opbygget et velfærdssamfund med mulighed for offentlig forsørgelse, at en højere andel så ikke forsørger sig ved at arbejde. Fra 196 til 1972 (lige inden 1. oliekrise) voksede andelen i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst således fra 5½ pct. til ca. 11 pct. Alligevel lå andelen i den arbejdsdygtige alder uden arbejde relativt stabilt på ca. 27 pct. Gabet mellem andelen uden arbejde og andelen på offentlig forsørgelse er blevet større i løbet af krisen, hvilket betyder, at en højere andel af dem, som på trods af, at de ikke har arbejde, ikke modtager offentlig forsørgelse eller at flere er begyndt på en uddannelse, hvor man evt. modtager SU. Bemærk også, at andelen uden beskæftigelse ligger mærkbart over andelen i kølvandet på dot.com-krisen, og vi skal tilbage til midten/slutningen af 9 erne for at finde en større andel af personer i den arbejdsdygtige alder, som ikke er i beskæftigelse. Danmark har den fjerde højeste beskæftigelsesfrekvens i EU På trods af, at ca. hver femte i den arbejdsdygtige alder herhjemme er på overførselsindkomst, har Danmark den fjerde højeste beskæftigelsesfrekvens i EU-27. Det fremgår af figur 3, som viser, at andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, som er i arbejde, ligger på godt 72½ pct., mens den i EU- 27 som helhed er på 64,3 pct. Selvom en femtedel i den arbejdsdygtige alder herhjemme er på overførselsindkomst betyder det således ikke, at Danmark har en lav andel i den arbejdsdygtige alder, som går på arbejde. Tværtimod ligger Danmarks beskæftigelsesfrekvens i top 4 i EU-27 på trods af vores veludbyggede velfærdssystem med diverse overførselsindkomster. Under den økonomiske krise har mange i Danmark mistet deres arbejde, hvilket har betydet, at særligt gruppen, der modtager dagpenge og kontanthjælp, er steget markant i de senere år. Dertil kommer også, at arbejdsmarkedet i løbet af krisen formentlig er blevet mindre rummeligt og derfor har vanskeligere ved at rumme de svage grupper på arbejdsmarkedet. Konsekvensen er, at alene siden 28 er der kommet godt 6. flere fuldtidspersoner i den arbejdsdygtige alder, som modtager overførsler fra det offentlige. Den altovervejende del af stigningen i antallet af offentligt forsørgede skyldes altså den økonomiske krise. 5

6 Figur 3. Beskæftigelsesfrekvenser i EU Kroatien Grækenland Spanien Italien Ungarn Bulgarien Irland Malta Rumænien Polen Slovakiet Belgien Portugal Litauen Letland Euro Frankrig Slovenien EU-27 Cypern Luxembourg Tjekkiet Estland Finland UK Østrig Danmark Tyskland Sverige Holland Anm.: 212 er seneste observation for Danmark, mens 211 er seneste observation for de øvrige lande. Kilde: AE på baggrund af Eurostat. Når det er sagt, bliver det også afgørende at hæve uddannelsesniveauet især blandt kontanthjælpsmodtagerne. Særligt de unge kontanthjælpsmodtagere under 3 år har et forholdsvist lavt uddannelsesniveau. For de unge kontanthjælpsmodtagere som helhed har 75 pct. kun grundskolen som højest fuldførte uddannelse, mens det blandt de såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 er over 8 pct., som kun har grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Får man ikke løftet uddannelsesniveauet markant for de unge kontanthjælpsmodtagere risikerer de at hænge fast i systemet og få en meget løs tilknytning til arbejdsmarkedet. I yderste konsekvens risikerer de at blive marginaliseret. 6