Guideline til socialtilsynets vurdering af tilbud med social stofmisbrugsbehandling

Transkript

1 Guideline til socialtilsynets vurdering af tilbud med social stofmisbrugsbehandling Sammenhæng mellem kvalitetsmodellen og de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling december 2017

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf: info@socialstyrelsen.dk Udgivet december 2017 Download eller se rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. ISBN: kontakt isbn@socialstyrelsen.dk digital isbn: kontakt isbn@socialstyrelsen.dk

3 Indhold Introduktion... 2 Baggrund... 2 Social stofmisbrugsbehandling... 3 Lovgrundlag for social stofmisbrugsbehandling... 3 Tilbudstyper i social stofmisbrugsbehandling... 5 Behandlingstilgange... 5 Kobling mellem kvalitetsmodellens temaer og anvisninger i NR... 7 Tema: Uddannelse og beskæftigelse... 7 Tema: Selvstændighed og relationer... 9 Tema: Målgruppe, metoder og resultater Tema: sundhed og trivsel Tema: Organisation og ledelse Tema: Kompetencer Tema: Fysiske rammer Lovgivning Side 1 af 18

4 Introduktion De nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling (fremover benævnt NR) er Socialstyrelsens anbefalinger til god social stofmisbrugsbehandling. Anbefalingerne bygger på forskning og gode erfaringer fra praksis. Socialtilsynenes kvalitetsvurdering af sociale stofmisbrugsbehandlingstilbud bør derfor basere sig på NR. For at understøtte socialtilsynets kvalitetsvurdering af de sociale stofmisbrugsbehandlingstilbud har Socialstyrelsen udarbejdet disse guidelines. Første kapitel giver et kort indblik i væsentlige temaer i social stofmisbrugsbehandling. I andet kapitel er det for hvert af temaerne i kvalitetsmodellen beskrevet, hvilke anvisninger i NR tilsynskonsulenterne kan basere deres vurderinger på. Endvidere er der for hver indikator i kvalitetsmodellen oplistet en række spørgsmål, som med fordel kan undersøges i en tilsynskontekst. Baggrund Socialstyrelsen offentliggjorde de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling i marts Retningslinjerne er udarbejdet af Socialstyrelsen i samarbejde med repræsentanter fra en række relevante aktører. Formålet med retningslinjerne er at give kommunerne et fælles grundlag for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af den sociale stofmisbrugsbehandling, så indsatsen i højere grad bygger på forskning og gode erfaringer fra praksis. NR omfatter en række retningslinjer med tilhørende anvisninger, som systematisk beskriver, hvordan kommunerne bør organisere og gennemføre den sociale stofmisbrugsbehandling for at sikre høj faglig kvalitet. Retningslinjerne er vejledende anbefalinger og forpligter ikke den enkelte kommune til at fastsætte et bestemt serviceniveau. En væsentlig del af de nationale retningslinjer er imidlertid baseret på eksisterende lovgivning. Med udgangspunkt i NR har Socialstyrelsen udarbejdet denne guideline til støtte for socialtilsynenes vurdering af kommunal social stofmisbrugsbehandling. Publikationen indeholder en række spørgsmål, som socialtilsynene kan bruge ved vurdering af de enkelte indikatorer i socialtilsynets kvalitetsmodel. De nationale retningslinjer er tilgængelige på Socialstyrelsens hjemmeside i en webudgave og en samlet pdf udgave via følgende links: Nationale retningslinjer - webudgave: Nationale retningslinjer - pdf udgave: Side 2 af 18

5 Social stofmisbrugsbehandling Dette kapitel giver et kort indblik i væsentlige temaer i social stofmisbrugsbehandling. I fodnoterne og i litteraturoversigten i sidste kapitel er der nævnt en række publikationer, hjemmesider og vejledninger til relevant lovgivning, hvor man kan få mere viden. Lovgrundlag for social stofmisbrugsbehandling Behandlingsgaranti og retten til lægesamtale Kommunerne har pligt til at yde social stofmisbrugsbehandling efter servicelovens 101 til borgere, som har et behandlingskrævende stofmisbrug. Behandlingen skal iværksættes inden for 14 dage efter, at borgeren har anmodet om dette 1. Alle, der visiteres til social stofmisbrugsbehandling, skal ifølge sundhedslovens 142 tilbydes en lægesamtale inden iværksættelse af behandlingen og senest 14 dage efter anmodning om behandling 2. Sundhedslovens 142 forpligter desuden kommunerne til at tilbyde borgere med misbrug af opioider (heroin) gratis lægelig behandling med substitutionsmedicin. Lægeordineret heroin Siden marts 2009 har det været muligt for borgere med et længerevarende heroinmisbrug at blive visiteret til behandling med heroin. Det drejer sig om borgere, der ønsker at få hjælp til deres misbrugsproblematik, men som har været vanskelige at hjælpe med anden substitutionsbehandling 3. Frit valg Borgere, der visiteres til stofmisbrugsbehandling, skal oplyses om retten til frit at vælge et andet tilsvarende tilbud 4. En afgørelse om behandling skal indeholde en begrundelse, som viser hvilke retsregler der er anvendt og hvilke hovedhensyn, der er lagt vægt på 5. Hvis borgeren ikke får fuldt medhold, skal borgeren informeres om sin ret til vejledning om klagemuligheder 6. 1 Se servicelovens 101, stk. 2 2 Se sundhedsloven 142, stk. 2 3 Se vejledning nr af 27. september Se serviceloven 101, stk Se forvaltningsloven 22 og 24 6 Se forvaltningsloven 25 Side 3 af 18

6 Anonym stofmisbrugsbehandling Kommunerne har pligt til at tilbyde anonym stofmisbrugsbehandling til borgere, der ikke har andre sociale problemer end stofmisbrug 7. Afgørelse om anonym stofmisbrugsbehandling træffes på baggrund af en afklarende samtale med borgeren. Anonym stofmisbrugsbehandling skal som minimum tilbydes som gruppebehandling af kortere varighed, hvilket typiske vil være én gang om ugen i en periode på 16 uger eventuelt afsluttet med en individuel samtale. Der er ikke krav om, at anonym stofmisbrugsbehandling skal være iværksat indenfor 14 dage efter borgerens anmodning om behandling. Magtanvendelse og frivillig tilbageholdelse for gravide og andre Gravide med stofmisbrug, der visiteres til døgnbehandling, skal tilbydes en kontrakt med mulighed for frivillig tilbageholdelse. For andre borgere med stofmisbrug, som visiteres til døgnbehandling, kan kommunen beslutte, om de skal have samme tilbud om indgåelse af kontrakt med mulighed for frivillig tilbageholdelse 8. Magtanvendelse og indberetning i forbindelse med tilbageholdelse af borgere i stofmisbrugsbehandling er præciseret i bekendtgørelse nr af 16/12/2016 og i vejledning nr fra 26/03/2017. Kvalitetsstandard Alle kommuner har pligt til at udarbejde og offentliggøre deres kvalitetsstandard for den sociale stofmisbrugsbehandling 9. Formålet er at gøre det synligt og gennemskueligt for borgerne, hvilken service de kan forvente. Målgrupper for social stofmisbrugsbehandling Stofforbruget hos borgere, der anmoder om stofmisbrugsbehandling, har ændret sig indenfor de sidste 10 år. Tidligere havde hovedparten, der anmodede om behandling, heroin som hovedstof, mens det nu er hash, som er hovedstof for hovedparten. I 2014 var det således 71 pct. af de borgere, der anmodede om behandling, der havde hash som hovedstof 10. Der er stor forskel på graden af belastninger hos borgere, der modtager social stofmisbrugsbehandling. Spændet går fra borgere, der er svært belastede og har komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer, til borgere, der har få eller ingen sociale problemer ud over stofmisbruget. Problemer og belastninger kan udover stofmisbruget være psykiske problemer, fysiske sygdomme, boligproblemer, kriminalitet, ringe eller ingen kontakt med arbejdsmarked eller uddannelsessystem, ringe fungerende sociale kontakter og dårlig økonomi. Den sociale stofmisbrugsbehandling bør derfor tage højde for, om en borger har problemer ud over stofmisbruget, og hvorvidt behandlingen er sammensat ud fra den enkelte borgers 7 Se serviceloven 101 a 8 Se bekendtgørelse af lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling af 20. oktober BEK nr 430 af 30/04/ Narkotikasituationen i Danmark Sundhedsstyrelsen Side 4 af 18

7 konkrete behov 1. I tilrettelæggelsen af behandlingen bør der være opmærksomhed på, om en borger har problemer, der kan være en barriere for at kunne modtage og profitere af behandlingen. Tilbudstyper i social stofmisbrugsbehandling Den sociale stofmisbrugsbehandling skal ifølge serviceloven være indrettet sådan, at der kan gives tilbud til alle typer af borgere med stofmisbrug 11. Behandlingstilbuddene bør derfor tage højde for, at borgere med stofmisbrug har forskellige behov for og mål med behandlingen. Tilbudstyperne inden for den kommunale sociale stofmisbrugsbehandling kan opdeles i følgende, der har stigende intensitet: 12. Ambulant behandling er en ydelse, som tilbydes borgerne 2 8 gange om måneden og kan indeholde individuelle samtaler eller gruppeforløb, afhængig af og tilpasset den enkelte borger. Målet kan både være skadesreduktion og stoffrihed. Dagbehandling er en ydelse, som tilbydes borgere mere end otte gange om måneden, typisk 5-8 timer om dagen 3 5 dage om ugen. Ydelsen tilpasses den enkelte borgers behov og kan omfatte en kombination af følgende aktiviteter: individuelle samtaler og gruppesamtaler, undervisning, aktivering og sociale støttetilbud. Døgnbehandling ydes typisk i private eller selvejende institutioner, der arbejder ud fra forskellige behandlingstilgange og har forskellige metodiske tilgange. Målet med behandlingen er ofte stoffrihed, men der findes også døgntilbud, hvor målet med behandlingen kan være stabilisering. Behandlingstilgange Social stofmisbrugsbehandling er en socialpædagogisk og/eller terapeutisk funderet indsats, som baserer sig på borgerens motivation og frivillighed. Social stofmisbrugsbehandling virker sædvanligvis godt for de borgere, der fastholdes i behandlingen. Det kan dog være en udfordring at fastholde borgerne i behandlingen. Behandlingen skal tilrettelægges og justeres i samarbejde med borgeren, og den enkelte behandler bør søge og anvende de aktuelt bedst dokumenterede metoder, der kan afhjælpe den enkelte borgers problemer 13. Det er ledelsens ansvar at sikre, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer og modtager systematisk opkvalificering og supervision for at kunne tilbyde borgerne et behandlingstilbud, der matcher deres behov 14. Der bør være tæt sammenhæng mellem de sociale og sundhedsfaglige indsatser i stofmisbrugsbehandlingen 15. Ligeledes bør den sociale stofmisbrugsbehandling 11 Se NR anvisning Pedersen, M.U. & M.K. Nielsen Behandlingsgaranti og ydelser i dansk stofmisbrugsbehandling. Center for Rusmiddelbehandling Se NR anvisning 2.2.1, 2.2.5, 3.1.2, og Se NR anvisning 4.3.1, 4.3.2, 4.3.4, 15 Se NR retningslinjerne 3.2, 3.3, 3.4 og 4.2 Side 5 af 18

8 koordineres eller integreres med indsatser, der afhjælper en borgers sociale, psykiske og/eller fysiske problemer for at sikre, at den samlede indsats, en borger modtager, opleves som sammenhængende. De mest udbredte behandlingsmetoder med dokumenteret effekt er kognitiv terapi og motiverende samtaler. Læs mere om kognitiv terapi og MI på Vidensportalen (Kognitiv adfærdsterapi, Motiverende samtale). Side 6 af 18

9 Kobling mellem kvalitetsmodellens temaer og anvisninger i NR Ved vurderingen af, om stofmisbrugsbehandlingstilbud har den fornødne kvalitet, skal socialtilsynet anvende kvalitetsmodellen. Kvalitetsmodellen understøtter det faglige skøn og medvirker til ensartethed, systematik og gennemsigtighed i socialtilsynets vurderinger. Socialtilsynet skal basere deres vurdering på kvalitetskriterierne og indikatorerne. Socialtilsynet kan indenfor rammerne af temaerne inddrage andre relevante forhold i vurderingen. I kvalitetsmodellen er der ikke fastsat grænseværdier for, hvornår et tilbud har den fornødne kvalitet. Socialtilsynets vurderinger beror således på et fagligt skøn. De nationale retningslinjer udgør et vidensgrundlag, der kan kvalificere socialtilsynets faglige skøn og give tilsynsførende indsigt i og aktuelt bedste viden om stofmisbrugsbehandlingstilbud. Viden om NR kan understøtte socialtilsynet i en fagligt kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med stofmisbrugsbehandlingstilbud. Herunder bidrage til, at de personer, som skal føre tilsyn med stofmisbrugsbehandlingstilbuddene har indsigt i og anvender den aktuelt bedste viden om stofmisbrugsbehandlingstilbud. For at understøtte socialtilsynene i at anvende retningslinjerne i praksis har Socialstyrelsen opstillet nogle guidelines for, hvordan retningslinjerne kan kobles til kvalitetsmodellen. Nedenfor følger disse guidelines. For hvert af de syv temaer i kvalitetsmodellen er det beskrevet, hvilke anvisninger i NR tilsynskonsulenterne kan basere deres kvalitetsvurdering på. Hvert tema indledes med en kort rammesætning af det faglige grundlag. Dernæst er der for hver indikator under de forskellige kriterier oplistet en række spørgsmål, som med fordel kan undersøges i en tilsynskontekst. Ved hvert spørgsmål er der henvist til konkrete anvisninger i NR fx se anvisning Tema: Uddannelse og beskæftigelse Målgruppen for den sociale stofmisbrugsbehandling er en heterogen gruppe. Gruppen spænder fra borgere, der er svært belastede med komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer, der ikke eller kun i begrænset omfang har eller har haft kontakt med arbejdsmarked eller uddannelsessystem, til borgere, der er i arbejde eller under uddannelse, og som ikke har andre sociale problemer end misbruget. Kerneydelsen i social stofmisbrugsbehandling er en socialpædagogisk eller terapeutisk funderet indsats. Formålet med indsatsen er, at borgerne bliver stoffrie, får reduceret deres forbrug af stoffer eller får reduceret skaderne af forbruget. Indsatserne i den sociale Side 7 af 18

10 stofmisbrugsbehandling bør være koordineret eller integreret med anden nødvendig støtte, eksempelvis støtte, der imødegår borgerens beskæftigelsesmæssige problemer. Denne støtte kan for nogle være en kontakt med et værested. For andre vil det være væsentligt, at stofmisbrugsbehandlingen er placeret på tidspunkter, der er forenelige med arbejde eller uddannelse. En vurdering af, om et stofmisbrugsbehandlingstilbud har etableret samarbejdsrelationer med relevante parter inden for uddannelse og beskæftigelse, bør derfor tage udgangspunkt i, hvilken eller hvilke delmålgruppe(r) tilbuddet omfatter. Nedenfor er det beskrevet, hvilke spørgsmål der med fordel kan undersøges ved vurderingen af de enkelte indikatorer samt hvilke anvisninger i NR disse spørgsmål baserer sig på. Kriterium 1: Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skolegang, uddannelse og beskæftigelse Indikator 1.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål i forhold til at understøtte borgernes skolegang, uddannelse, beskæftigelse eller samværs- og aktivitetstilbud, og der følges op herpå. Har tilbuddet etableret kontakt med relevante samarbejdspartnere med henblik på at sikre en koordineret eller integreret indsats for borgere, der har behov for uddannelseseller beskæftigelsesrettet støtte? Se anvisning Har tilbuddet etableret en struktur for samarbejde med eksterne parter, der sikrer den nødvendig koordinering af borgerens behandlingsplan og jobcentrets indsatsplan eller andre planer, som er relevante i forhold til at støtte borgerens uddannelse eller beskæftigelse? Se anvisning Fremgår det af borgerens behandlingsplan, hvilke behov, mål og ønsker borgeren har i forhold til uddannelse og beskæftigelse? Se anvisning Fremgår det af borgerens behandlingsplan, hvilke uddannelses- og beskæftigelsesopgaver andre aktører har ansvaret for, og hvem der følger op på disse? Se anvisning Fremgår det af behandlingsplanen, hvordan mål for behandlingen understøtter borgerens mulighed for deltagelse i skolegang, beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud? Se anvisning og Indikator 1.b: Borgerne er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannelse, beskæftigelse, eller samværs- og aktivitetstilbud. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller grundskoletilbud. Fremgår det af borgerens behandlingsplan, om behandlingen forholder sig til eventuelle sociale barrierer, herunder borgerens mulighed for at bidrage til og opleve sig som en del af et fællesskab? Se anvisning og Er borgerens behandlingsplan koordineret med tilbud om skolegang, beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud? Se anvisning og Er tidspunkter for behandling forenelige med arbejde eller uddannelse for de borgere, der er i arbejde eller under uddannelse? Se anvisning Side 8 af 18

11 Tema: Selvstændighed og relationer I temaet selvstændighed og relationer i kvalitetsmodellen er det under kriterium 2 beskrevet, at de sociale tilsyn skal vurdere, i hvor høj grad et tilbud styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed. En borgers kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed kan blandt andet styrkes gennem inddragelse af borgeren i tilrettelæggelsen af stofmisbrugsbehandlingen. En forudsætning for reel inddragelse af borgeren er, at borgeren oplever at blive anerkendt af de medarbejdere og i de institutioner, som varetager behandlingen. Normer, regelsæt og arbejdsgange i en institution kan være hindringer for, at borgeren oplever sig anerkendt, og det forringer mulighederne for borgerens medinddragelse og dermed udbyttet af indsatsen 16. Tilsynskonsulenterne kan derfor med fordel undersøge, hvordan tilbuddet sikrer inddragelse af borgeren i planlægning, opsætning af mål og vurdering af behandlingsforløbet. Stofmisbrugsbehandlingen bør være koordineret eller integreret med anden nødvendig støtte for at sikre en helhedsorienteret indsats målrettet borgerens samlede problematik. Borgere, der er indskrevet i stofmisbrugsbehandling, kan have sociale, psykiske eller fysiske problemer i et omfang, der kan være en barriere for at opnå målet med stofmisbrugsbehandlingen. Disse barrierer bør derfor afdækkes systematisk, så der kan iværksættes relevant støtte til borgeren. Nedenfor er det ud for de enkelte indikatorer beskrevet, hvilke spørgsmål med fordel kan undersøges ved vurderingen af den konkrete indikator, samt hvilke anvisninger i NR disse spørgsmål er baseret på. Kriterium 2: Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå selvstændighed Indikator 2.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål til at understøtte udvikling af borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og leve så selvstændigt et liv som muligt, og der følges op herpå. Det er en lovgivningsmæssig forpligtelse for et tilbud at sikre, at borgeren har mulighed for at medvirke i behandlingen af sin sag, og at behandlingen tilrettelægges på en måde, så borgerens perspektiv bliver inddraget i behandlingen. Bliver behandlingen tilrettelagt i samarbejde med borgeren og bliver borgerens perspektiv inddraget i behandlingen? Se anvisning Bliver borgeren informeret om alle væsentlige aspekter i sin sag? Se anvisning Er det tydeligt for borgeren, hvornår og hvordan beslutninger træffes? Se anvisning Bliver borgeren løbende hørt, om vedkommende oplever sig inddraget i tilstrækkelig grad? Se anvisning Bliver der gennemført en basal screening for sociale problemer, psykiske vanskeligheder og fysiske lidelser, og bliver der fulgt op på resultatet? Se anvisning til og med anvisning S. Juul og E. Riiskjær, «Fælles værdier i det sociale og sundhedsmæssige arbejde med udsatte.» Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, s. 26, 2012 Side 9 af 18

12 Inddrages borgeren i opfølgning på konkrete og individuelle mål for behandlingen? Se anvisning og Indikator 2.b: Borgerne indgår i sociale aktiviteter i det omgivende samfund. Mangelfulde sociale relationer kan være en barriere for at opnå de ønskede resultater af behandlingen, ligesom misbruget kan være en barriere for at opnå og fastholde sociale relationer. Det er derfor relevant, at behandlingstilbuddene er opmærksomme på, om en borger har behov for støtte til at opnå en højere grad af deltagelse i sociale fællesskaber. Bliver der, snarest efter at borgeren er startet i behandlingen, sat fokus på at reducere potentielle sociale barrierer for borgerens udbytte af den sociale stofmisbrugsbehandling? Se anvisning Tema: Målgruppe, metoder og resultater I temaet målgruppe, metoder og resultater er det beskrevet, at socialtilsynene i deres kvalitetsvurdering skal lægge vægt på, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metoder medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er afgørende for borgernes udbytte af den sociale stofmisbrugsbehandling, at den bygger på aktuelt bedste viden, er helhedsorienteret, og at behandlingen er tilrettelagt i samarbejde med borgeren og inddrager borgerens perspektiv 17. Målgruppen for den sociale stofmisbrugsbehandling er, som nævnt tidligere, en heterogen gruppe, hvor nogle er svært belastede med komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer, mens andre ikke har andre sociale problemer end selve misbruget. Nogle behandlingstilbud har en afgrænset målgruppe, mens andre er målrettet alle borgere med behandlingskrævende stofmisbrug, fx. både borgere, der modtager substitutionsbehandling, unge med hashmisbrug og borgere i anonym behandling. Disse behandlingstilbud skal kunne rumme og tilbyde relevant behandling til alle borgere med deres forskellige behandlingsbehov. Nedenfor er det ud for de enkelte indikatorer beskrevet, hvilke spørgsmål med fordel kan undersøges ved vurderingen af den konkrete indikator, samt hvilke anvisninger i NR disse spørgsmål er baseret på. Kriterium 3: Tilbuddet arbejder med afsæt i en tydelig målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Indikator 3.a: Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgrupper. Social stofmisbrugsbehandling bør tilrettelægges med udgangspunkt i relevant forskning og dokumentation på området. Behandlingen bør tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Det er den enkelte behandlers ansvar at inddrage de bedste løsninger, der medvirker til at tilgodese borgerens behov. 17 Se NR anvisning Side 10 af 18

13 Hvordan sikrer tilbuddet, at behandlerne anvender de bedst dokumenterede metoder til at afhjælpe den enkelte borgeres behov? Se anvisning og Hvordan sikres det, at indsatsen løbende tilpasses borgerens ændrede behov? Se anvisning Hvordan sikrer tilbuddet, at borgerne tilbydes skadesreduktion efter behov? Se anvisning Hvordan sikrer tilbuddet, at de valgte faglige tilgange og metoder matcher specifikke målgrupper, fx unge, gravide, borgere med psykiske problemer? Se anvisning Indikator 3.b: Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgerne til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen Har borgeren en behandlingsplan, der beskriver konkrete, klare mål for indsatsen for den enkelte borger? Se retningslinje 2.6 Er borgerens behandlingsplan koordineret med eventuelle andre planer, fx. lægelig behandlingsplan eller handleplan efter servicelovens 141? Se anvisning Foretager tilbuddet løbende en faglig vurdering af, om den tilbudte misbrugsbehandling har den tilsigtede virkning for den enkelte borger? Se anvisning og Indikator 3d: Tilbuddet samarbejder aktivt med relevante eksterne aktører for at understøtte, at målene for borgerne opnås. For at sikre en struktureret, målrettet og sammenhængende behandlingsindsats for borgerne er det nødvendigt, at relevante aktører er inddraget i behandlingen. Relevante eksterne aktører kan være borgerens pårørende, borgerens centrale kontaktpersoner, dvs. behandlere i den ambulante psykiatri, alkoholbehandlingstilbud eller den praktiserende læge. Andre aktører kan være kommunale støtte- og kontaktpersoner, mentorer (fx fra jobcenteret), bostøttemedarbejdere til borgere med psykiske lidelser, aktører fra PSP- samarbejdet (Politiet, Sociale myndigheder og Psykiatri) og medarbejdere fra jobcenter og uddannelsesvejledning. Har tilbuddet etableret formelle samarbejdsaftaler med relevante eksterne aktører? Se anvisning Sikrer tilbuddet, at behandlingen tids- og indholdsmæssigt hænger sammen med indsatser hos andre aktører? Se anvisning Yder tilbuddet støtte til borgeren i kontakten med andre aktører under behandlingen? Se anvisning Modtager borgeren ved udskrivning rådgivning om, hvor han eller hun fremover kan søge støtte og hjælp? Se anvisning Benytter tilbuddet VISO til udredning af borgere med komplekse problemstillinger, hvor der er behov for særlig specialiseret viden? Se anvisning og Tema: sundhed og trivsel Mange af de borgere, der er i social stofmisbrugsbehandling, har fysiske, psykiske og/eller sociale problemer. Hvis borgerne ikke modtager hjælp og støtte til at magte deres problemer, Side 11 af 18

14 kan det være en barriere for, at borgeren får udbytte af stofmisbrugsbehandlingen. Det er derfor vigtigt, at der i den sociale stofmisbrugsbehandling arbejdes med at afdække og reducere barrierer, der kan hindre, at målet med behandlingen nås. For borgere, der modtager behandling ud over stofmisbrugsbehandlingen, er det væsentligt at den sociale stofmisbrugsbehandling som minimum er koordineret med anden behandling, så de forskellige indsatser understøtter hinanden, uanset om indsatser foregår samtidigt eller efterfølger hinanden. De forskellige indsatser kan også være tilrettelagt som en samlet og integreret indsats, hvor viden og observationer fra ét fagområde benyttes til at kvalificere indsatsen på et andet fagområde 18. Et væsentligt mål med den sociale stofmisbrugsbehandling er, at borgeren oplever, at livet bliver mere meningsfuldt og tilfredsstillende, og defineret og styret af borgeren selv. Inddragelse af borgerne i behandlingen medvirker til, at borgerne i højere grad kan tage ansvar for behandlingen og tage beslutninger vedrørende ændringer i deres hverdag, som kan medvirke til at nå målet med behandlingen. Inddragelse af borgerne er dermed et væsentligt element i styrkelsen af borgernes værdighed, autonomi og integritet. For at sikre at borgerne oplever sig inddraget i behandlingen, må alle aktiviteter foregå med blik for borgerens ønsker, ressourcer og konkrete situation. Borgerinddragelse er et samarbejde om misbrugsbehandlingsforløbet, hvor borgeren træffer beslutninger vedrørende behandlingen i samråd med de involverede fagpersoner 19. Som nævnt under temaet selvstændighed og relationer, er det en forudsætning for reel inddragelse, at borgeren oplever at blive anerkendt af de medarbejdere og i de institutioner, som varetager det sociale arbejde. Normer, regelsæt og arbejdsgange i en institution kan fx. være hindringer for, at borgeren oplever sig anerkendt, og det forringer mulighederne for borgerens medinddragelse og dermed udbyttet af indsatsen 20. At borgeren er inddraget i behandlingen og oplever behandlingstiltagene som meningsfulde har en betydning for gennemførelsen og effekten af behandlingen 21. Nedenfor er det ud for de enkelte indikatorer beskrevet, hvilke spørgsmål med fordel kan undersøges ved vurderingen af den konkrete indikator, samt hvilke anvisninger i NR disse spørgsmål er baseret på. Kriterium 4: Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse Indikator 4.a: Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. Den enkelte borger bør inddrages igennem hele stofmisbrugsbehandlingsforløbet, således at indsatser og ydelser tilrettelægges i overensstemmelse med borgerens ønsker, erfaringer og behov. Bliver borgeren løbende hørt, om han eller hun oplever sig inddraget i tilstrækkelig grad? Se anvisning S. Bengtsson og S. Grønborg Knudsen, «Integration af behandling og social indsats over for personer med sindslidelse.» s. 14, Rehabiliteringsforum Danmark, «Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet.» MarselisborgCentret, s , S. Juul og E. Riiskjær, «Fælles værdier i det sociale og sundhedsmæssige arbejde med udsatte.» Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, s. 26, M. Hesse og B. Thylstrup, «Ambulant behandling af stofmisbrug.» Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, s. 11, Side 12 af 18

15 Er dialogen mellem behandler og borger præget af respekt, lydhørhed og nysgerrighed? Se anvisning Indikator 4.b: Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov At borgeren er inddraget i behandlingen og oplever behandlingstiltagene som meningsfulde, har en betydning for gennemførelsen og effekten af behandlingen. Er behandlingen tilrettelagt i samarbejde med borgeren, og er borgerens perspektiv inddraget? Se anvisning Bliver behandlingen tilrettelagt, så borgeren har en reel mulighed for at blive inddraget? Se anvisning Tager borgerens behandlingsplan udgangspunkt i borgerens ønsker, erfaringer og behov for behandling? Se anvisning Sikrer behandleren, at borgeren er informeret om alle væsentlige aspekter i sin sag? Se anvisning Er borgeren blevet informeret om muligheden for at lade sig repræsentere af andre? Se anvisning Er det tydeligt for borgeren, hvornår og hvordan beslutninger træffes? Se anvisning Kriterium 5: Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel Indikator 5 a: Borgerne trives i tilbuddet. Borgernes tilfredshed med stofmisbrugsbehandlingen har stor betydning for gennemførelse og effekt af behandlingen. Det er derfor vigtigt, at borgeren oplever, at indsatser og ydelser er meningsfulde og modsvarer deres problemforståelse. Samtidig er det væsentligt for borgernes trivsel, at de føler sig velkomne, og at dialogen med medarbejderne er præget af lydhørhed og nysgerrighed. Oplever borgerne, at behandlingen er meningsfuld og modsvarer deres behov? Se anvisning Er det tydeligt for borgerne, hvilke indsatser og ydelser de modtager, og hvad støtten skal hjælpe til? Se anvisning Oplever borgerne sig velkomne i tilbuddet, og opleves personalet tilgængeligt? Se anvisning Kan borgerne få hjælp i form af samtaler og praktisk støtte, når dette er relevant? Se anvisning Indikator 5.b: Borgerne har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser. En del borgere, der modtager social stofmisbrugsbehandling, har fysiske og/eller psykiske problemer, som kan have indflydelse på effekten af den sociale stofmisbrugsbehandling. Det er derfor væsentligt at relevante sundhedsfaglige indsatser er koordinerede eller integreret med den sociale stofmisbrugsbehandling. Side 13 af 18

16 For at sikre at gravide kvinder med misbrug får den relevante støtte til sig selv og det kommende barn, bør tilbuddet have etableret et tæt samarbejde med familieambulatoriet, kommunens børne/familieafdeling, praktiserende læge, sundhedsplejerske mv. Har behandlingsstedet kontakt med de nødvendige sundhedsfaglige samarbejdspartnere, så det er muligt, at borgeren får en koordineret eller integreret indsats? Se anvisning Er behandlingen koordineret eller integreret med eventuelle sundhedsfaglige indsatser, en borger modtager? Se anvisning Er der etableret det nødvendige tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, der sikrer en specialiseret indsats til borgere, der venter barn? Se anvisning Indikator 5.c: Tilbuddets viden og indsats vedrørende borgernes fysiske og mentale sundhed modsvarer borgernes behov. Er behandlingsstrategien rettet mod borgerens sociale, fysiske og psykiske funktionsprofil? Se anvisning 3.2.1, 3.3.1, Modtager medarbejderne støtte og sparring fra relevante sundhedspersoner, så de kan tilpasse den sociale stofmisbrugsbehandling til borgernes eventuelle psykiske lidelser? Se anvisning og Bliver der udarbejdet koordinerede indsatsplaner for borgere med samtidigt misbrug og svære psykiske lidelser og komplekse sociale problemstillinger? Se anvisning Har tilbuddet systematiseret opsporing af borgere, der venter barn? Se anvisning Har tilbuddet en systematisk præventionsindsats? Se anvisning Har tilbuddet de nødvendige sociale, psykologiske og sundhedsmæssige kompetencer, der sikrer borgerne en kvalificeret indsats, der matcher deres behov? Se anvisning Kriterium 7: Tilbuddet forebygger vold og overgreb Indikator 7.a: Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer vold eller overgreb i tilbuddet En respektfuld samtalekultur, hvor dialogen mellem borger og medarbejdere er præget af lydhørhed og nysgerrighed kan medvirke til at minimere risici for konflikter og voldelige episoder. Har behandlingstilbuddet en respektfuld samtalekultur, hvor borgerne oplever sig hørt, respekteret og anerkendt? Se anvisning 3.1,5 Tema: Organisation og ledelse Den kommunale stofmisbrugsbehandling omfatter mange forskellige opgaver, der er fundereret i forskellig lovgivning. Ledelsen skal sikre, at behandlingstilbuddet er organiseret og struktureret på en måde, så borgerne modtager et kvalificeret behandlingsforløb. Ledelsen skal ligeledes sikre, at den faglige sammensætning af behandlerne understøtter, at borgerne kan modtage en kvalificeret og helhedsorienteret behandling. Det er også ledelsen ansvar at skabe et grundlag for etablering af et samarbejde med nødvendige aktører. Side 14 af 18

17 Nedenfor er det ud for de enkelte indikatorer beskrevet, hvilke spørgsmål med fordel kan undersøges ved vurderingen af den konkrete indikator, samt hvilke anvisninger i NR disse spørgsmål er baseret på. Kriterium 8: Tilbuddet har en kompetent ledelse Indikator 8.a: Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet. Sikrer ledelsen, at behandlernes faglige, organisatoriske og personlige kompetencer medtænkes i tilrettelæggelse af uddannelse og kompetenceudvikling? Se anvisning Sikrer ledelsen, at behandlingen hviler på aktuelt bedste viden fra forskning og praksis? Se retningslinje 3.5 Sikrer ledelsen, at behandlingsstedets rammer og struktur gør det muligt for medarbejderne at gøre brug af de aktuelt bedst dokumenterede metoder og strategier i behandlingen? Se anvisning Sikrer ledelsen, at behandlingsstedet har etableret en struktur, der sikrer nødvendig koordinering mellem stofmisbrugsbehandlingen og andre indsatser, som en borger modtager? Se anvisning og Sikrer ledelsen, at kvalitetsudviklingen i behandlingsstedet hviler på de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling? Se afsnit 1.1 om formål med NR Indikator 8.b: Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere. Er der sammenhæng mellem de problemstillinger, medarbejderne oplever, og den supervision og sparring, de modtager? Se anvisning Modtager personale løbende og systematisk supervision? Se anvisning Kriterium 9: Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Indikator 9.a: Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer. Oplever borgerne, at indsatser og ydelser er meningsfulde og modsvarer deres behov? Se anvisning Oplever borgerne, at personalet er tilgængeligt, og at de kan få samtaler og praktisk støtte, når det er relevant? Se anvisning Kontakter behandlerne borgerne, hvis de ikke møder frem til aftaler? Se anvisning Tema: Kompetencer Personalet på et stofmisbrugsbehandlingstilbud bør være bredt fagligt sammensat og i stand til at differentiere indsatsen afhængig af den enkelte borgers behov. Personalegruppen bør have solide analytiske og metodiske færdigheder, ligesom de skal være tværfagligt sammensat. Side 15 af 18

18 Kompetenceprofilen for professionelle på rusmiddelområdet kan beskrives med følgende tredeling 22 : Faglige kompetencer: Er sammensat af relevant teoretisk og metodisk viden og færdigheder, kendskab til lovgivningen på området, erfaring med målgruppen og evner til at reflektere både over mødet med borgerne og metoderne i arbejdet samt arbejdets organisering. Organisatoriske kompetencer: Er sammensat af evner til at arbejde sammen i et team og til at etablere og opretholde mange kontakter med relevante samarbejdspartnere. Gode samarbejdsevner er et omdrejningspunkt i den koordinerende indsats for den enkelte borger. Personlige kompetencer: Er sammensat af rummelighed, vedholdenhed og evner til at knytte forskellige indsatser på området sammen. Personlige kompetencer drejer sig grundlæggende om at være til stede som menneske, at være alsidig, rummelig og anerkendende. Andre centrale kompetencer er robusthed og evnen til refleksion. Man skal turde møde mennesker i en vanskelig situation og tilbyde hjælp, der tager udgangspunkt i borgerens egne ønsker og livsvilkår - ikke ens egen opfattelse af, hvordan livet skal leves. Kriterium 10: Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder Indikator 10.a: Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. Omfatter den samlede behandlergruppe medarbejdere med relevant social, psykologisk og sundhedsfaglig uddannelse suppleret med relevant efteruddannelse? Se anvisning Er behandlergruppen tværfagligt sammensat? Se anvisning Har behandlergruppen erfaring med målgruppen og relevante metoder inden for området? Se retningslinje 4.3 Har behandlergruppen kendskab til relevant lovgivning? Se anvisning Har behandlingsstedet de nødvendige sociale og sundhedsmæssige kompetencer, der sikrer, at borgerne får den nødvendige behandling? Se anvisning Indikator 10.b: Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer. Følgende spørgsmål er relevante at undersøge i en tilsynskontekst: Oplever borgerne, at behandlerne udviser god dømmekraft? Se anvisning Oplever borgerne, at behandlingen er forklaret i et forståeligt og meningsfuldt sprog. Se anvisning Hvordan sikrer behandlerne, at de forvalter deres autoritet etisk og retfærdigt? Se anvisning Olsen og Lindholm, «Kompetence og uddannelsesbehov på rusmiddelområdet en indledende undersøgelse.» Center for alternativ samfundsanalyse, Side 16 af 18

19 Tema: Fysiske rammer En af de grundlæggende betingelser for at kunne yde god social stofmisbrugsbehandling er velegnede fysiske rammer. Det bør være let for borgerne at finde frem til behandlingstilbuddet, adgangsforholdene bør være handicapvenlige og åbningstiderne afstemt efter borgernes behov. Det enkelte behandlingstilbud bør være indrettet hensigtsmæssigt i forhold til at varetage tilbuddets kerneopgaver, herunder at sikre rum for en god dialog og diskretion og fortrolighed om personlige oplysninger. Af hensyn til både medarbejdere og borgere er det væsentligt, at lokalerne er indrettet, så de minimerer muligheden for konflikter, vold og stofsalg på stedet. Nedenfor er det ud for de enkelte indikatorer beskrevet, hvilke spørgsmål med fordel kan undersøges ved vurderingen af den konkrete indikator, samt hvilke anvisninger i NR disse spørgsmål er baseret på. Kriterium 14: Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Indikator 14.a: Borgerne trives med de fysiske rammer. Er behandlingsstedet indrettet, så modtagelse og fysisk indretning sikrer borgerne diskretion og fortrolighed om personlige oplysninger, minimerer risici for konflikter mellem borgerne og smitterisici? Se anvisning Sikrer de fysiske rammer rum for en god dialog mellem behandler og borger? Se anvisning Indikator 14.b: De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov. Er der taget hensyn til handicapvenlighed ved indretning af behandlingstilbuddet, og er åbningstiderne tilrettelagt efter borgernes behov? Se anvisning Er tilbuddet indrettet, så det kan rumme alle målgrupper, fx. borgere der ønsker at være anonyme, unge og borgere med udadreagerende adfærd? Se anvisning Side 17 af 18

20 Lovgivning Vejledninger til relevant lovgivning: Servicelovens regler for den sociale stofmisbrugsbehandling er uddybet i vejledning 5 til serviceloven (Vejledning om særlig støtte til voksne) afsnit VII 23 Retssikkerhedslovens regler om inddragelse af borgeren i behandlingen er uddybet i vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område kapitel 6, og reglerne om helhedsvurdering af en borgers problemer er uddybet i kapitel 7 i samme vejledning 24 Anvendelse af regler om og forpligtelse til at tilbyde borgere med stofmisbrug en kontrakt om tilbageholdelse er uddybet i vejledning om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling 25. Socialstyrelsen har desuden udgivet en række publikationer, der alle kan bidrage med viden om forskellige aspekter inden for stofmisbrugsområdet. Alle publikationer kan downloades fra socialstyrelsens hjemmeside 23 link: 24 Link: 25 VEJ nr 9309 af 26/03/2017 Side 18 af 18

21 Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf.: december 2017