Husk alle bevægelserne

Transkript

1 Husk alle bevægelserne Dette er en huskeleg, hvor hver elev introducerer en bevægelse. Eleverne skal stå i en cirkel, så alle kan se hinanden. Den voksne markerer cirklens start- og slutpunkt. Klassetrin: 3. Tidsforbrug: min. Materialer: Ingen Før legen begynder, skal eleverne vurdere, hvor meget de hver især vil udfordres. De første elever i cirklen skal huske færrest bevægelser, derfor skal man stille sig forrest, hvis man ikke vil udfordres så meget. Hvis man derimod gerne vil prøve at huske så mange bevægelser som muligt, skal man stille sig bagerst. Den første elev laver en bevægelse. Den anden elev laver den første bevægelse og tilføjer en ny bevægelse. Den tredje elev laver første og anden bevægelse og tilføjer derefter en ny bevægelse. Sådan fortsætter legen. Hvis en elev får brug for hjælp undervejs, må der hjælpes. Mange elever synes, det er rart og sjovt, hvis den voksne er den sidste, der skal forsøge at huske alle bevægelserne.

2 På række uden synssans Eleverne skal samarbejde uden brug af synssansen. Først vælges to observatører, der skal holde øje med, hvordan de andre løser opgaven, og hvad der virker godt i samarbejdet. Alle, undtagen observatørerne, tager bind for øjnene. Derefter skal eleverne stille sig på en række, så de er ordnet efter deres højde. Den højeste elev skal dermed stå i den ene ende af rækken, og den laveste elev skal stå i den anden ende. Når alle eleverne står på rækken, kan de tage bindene af øjnene igen. Klassetrin: 3. Tidsforbrug: Omkring 15 min. Materialer: Bind til at have for øjnene, det kan f.eks. være viskestykker eller halstørklæder. Til sidst fortæller observatørerne, hvad de så. Her skal den voksne muligvis guide, så der kommer fokus på det, der fungerede godt i elevernes samarbejde og kommunikation. Øvelsen kan også laves med synssans, men uden brug af tale. Lad f.eks. eleverne stille sig på række efter skostørrelse eller i alfabetisk orden. Eller med brug af alle sanser: Lad eleverne stille sig på række efter fødselsdato.

3 Send grimassen videre Klassetrin: Øvelsen er en hurtig is-bryder. Eleverne står i en cirkel, så alle kan se hinanden. Den voksne starter med at lave en grimasse og viser den til sidemanden. Sidemanden kopierer grimassen og sender den derefter videre rundt i cirklen. Når grimassen er kommet hele vejen rundt, kan en af eleverne sende en ny grimasse rundt i cirklen. Øvelsen fungerer bedst, hvis tempoet er højt. Tidsforbrug: Materialer: 3-5 min. Ingen

4 Siddende cirkel Klassetrin: Eleverne skal stå i en tæt cirkel med venstre skulder ind mod midten af cirklen. Alle holder fast på hoften af den, der står foran og sætter sig langsomt ned på knæene af personen bagved. Når alle sidder, kan eleverne prøve at slippe hinandens hofter, klappe, vippe forsigtigt ind mod midten eller ud mod højre side. Tidsforbrug: Materialer: 10 min. Ingen

5 Spion på udkig efter det gode samarbejde Denne øvelse skal få eleverne til at blive opmærksomme på hinandens initiativer og hensigter i klasserummet. Start med at tale med eleverne om, at man ofte kan lære meget af at observere andre. I denne øvelse skal de kigge efter små tegn på det gode samarbejde i klassen. Hvilke tegn på godt samarbejde kender eleverne allerede? Stikord til denne samtale kunne for eksempel være: øjenkontakt, lytte, kropssprog og sige pyt. Klassetrin: Tidsforbrug: Ca. 2 timer fordelt over flere dage. Materialer: Skriveredskaber Det er ikke hensigten at fremhæve konkrete elever i denne øvelse. Hensigten er derimod at fremhæve konkret adfærd, der gavner elevernes samarbejdsevne. I løbet af de næste dage skal eleverne være på udkig efter tegn på godt samarbejde i klassen. Hver gang de ser noget, skal de skrive det ned, så de kan huske eksemplerne senere. Efter nogle dage kan klassen gennemgå deres observationer. Den voksne kan guide eleverne, så der bliver talt om adfærden frem for personerne. Der er mulighed for at samle elevernes observationer, så klassen kan skrive en huskeliste til det ideelle samarbejde.

6 Tegn sammen - uden rammer Øvelsen går ud på at lade eleverne opleve, hvad der sker, når de arbejder sammen uden forudgående aftaler og rammer. Klassetrin: Tidsforbrug: Materialer: Papir og blyant. 10 min. Start med at fortælle eleverne, at øvelsen er et forsøg, og at I skal finde ud af, hvad der sker, når man skal arbejde sammen, men ikke har nogen aftaler om den opgave, man skal løse. Eleverne skal arbejde parvis. Hvert par skal have én blyant og ét stykke papir. Fortæl eleverne, at de har tre minutter til at tegne en fælles tegning, men de må ikke tale sammen. Start tiden og se, hvad der sker. Når tiden er gået, kan eleverne fortælle, hvad de tænkte og gjorde undervejs. Bed eleverne om at beskrive fordele og ulemper ved, at der ikke var aftaler/rammer. Forsøg derefter at få eleverne til at reflektere over, om der ville være de samme fordele/ulemper, hvis der ikke var aftaler/rammer for det normale samarbejde i klassen.

7 Pas på slangens hale I denne øvelse skal eleverne både afprøve og italesætte simple samarbejdsprincipper. Klassetrin: 4. Tidsforbrug: 30 min. Materialer: En klemme. Eleverne skal stå på en række og holde hinanden i hænderne. Den bagerste elev sætter en klemme fast i trøjen på sin ryg. Eleverne skal forestille sig, at de er en lang slange, der bugter sig afsted. Slangen er sulten (og ikke så klog), så den forsøger at spise sin egen hale. Før øvelsen begynder, kan man tale med eleverne om, hvilke mål der er for de forskellige dele af slangen. Eleverne ved slangens hoved skal være hurtige, for at fange halen. Eleverne i midten skal holde sammen på slangen, og de bagerste elever skal beskytte halen. Hver gang slangen får fat i sin hale, bytter eleverne pladser. Når de har byttet to-tre gange, afbrydes øvelsen, og der er mulighed for at italesætte de strategier, eleverne anvendte i samarbejdet. Derefter kan øvelsen fortsætte. Hvis der er behov for ekstra hjælp, kan den voksne guide eleverne ved at gentage strategierne. F. eks. Prøv at se, de andre passer på halen ved at danne en cirkel uden om den. Til sidst kan man bede eleverne sammenligne samarbejdet i øvelsen med det samarbejde, de kender fra undervisningen. Legen kræver noget gulvplads eller kan evt. leges udendørs.

8 Æblemaskinen Klassetrin: 4. I denne øvelse skal eleverne kommunikere non-verbalt. Fortæl eleverne, at de sammen skal danne en menneskemaskine, men de må ikke tale sammen. Maskinen skal sikre, at æblerne fra æbleplantagen bliver plukket og fragtet til fabrikken, hvor æblerne laves til juice og derfra fragtes videre til butikken. Maskinen består udelukkende af elevernes bevægelser. Den første elev plukker æbler og gentager denne bevægelse. Derefter kobler den næste elev sig på æbleplukkeren, f. eks. ved at flytte æblerne væk fra træet. Eleverne må ikke røre hinanden, men deres bevægelser skal passe sammen som en mekanisk maskine. Tidsforbrug: Materialer: min. Ingen Observer, hvordan eleverne kommunikerer nonverbalt, imens de danner maskinen. Øvelsen afsluttes, når alle er koblet på maskinen. I kan drøfte, hvordan eleverne kommunikerede. Spørg f. eks. om eleverne lagde mærke til, hvordan de non-verbalt gav tegn til, at de gerne ville kobles på. Øvelsen kan justeres, så eleverne laver andre maskiner og eventuelt i mindre grupper. Hver elev kan tilføje en lyd til sin bevægelse.

9 Find en der I denne øvelse får eleverne mulighed for at opleve nye sider af hinanden. Alle eleverne får udleveret et ark med udsagn. Øvelsen går ud på at eleverne skal tale med hinanden for at finde en klassekammerat, der passer på hvert af de otte udsagn. For at sikre at eleverne får talt med så mange som muligt, kan man aftale, at det samme navn ikke må optræde ved flere udsagn. Øvelsen kan afsluttes, når den første elev er færdig, eller når alle er færdige. Derefter kan nogle af udsagnene undersøges Må vi høre en joke? eller Hvem øver sig på noget svært?. Klassetrin: Tidsforbrug: minutter Materialer: Print arket med de otte udsagn, så der er et print til hver elev. Alle elever skal bruge en blyant. Find en der: Kan fortælle en joke Øver sig på noget svært Kan fortælle om en rigtig god bog Har sovet i telt Kan tegne din hånd Kan lave pizza Har været modig Kan slå en koldbøtte eller en vejrmølle

10 Jeg kan fortælle en joke Thinkstock, mtri Jeg øver mig på noget svært Thinkstock, Di_Studio Jeg kan fortælle om en rigtig god bog Thinkstock, Paul Jeg kan tegne din hånd Thinkstock, OlgaSiv Jeg har sovet i telt Thinkstock, Mikhail Kokhanchikov Jeg kan lave pizza Thinkstock, Olga Nayashkova Jeg har været modig Thinkstock, Don Mason Jeg kan slå en koldbøtte eller en vejrmølle Thinkstock, Zoonar

11 Husk eller løb med tændstikker I denne øvelse skal eleverne samarbejde om at huske. Klassen deles i to grupper. Den ene gruppe skal udføre selve opgaven, og den anden gruppe skal observere. Klassetrin: Tidsforbrug: minutter Materialer: tændstikker og to a4-ark. En af observatørerne laver et mønster af tændstikker på et stykke papir. En anden observatør går lidt væk med et nyt stykke papir og tændstikker. Der må gerne være meter mellem udgangspunktet og det nye papir, så de der udfører opgaven tvinges til at samarbejde om at huske det er ikke målet, at de blot løber frem og tilbage mange gange. Eleverne skal starte med at aftale, hvordan de vil løse opgaven. Observatørerne skal lægge mærke til, hvad de andre aftaler, og derefter skal de registrere, hvordan opgaven løses i praksis. Gruppen skal se mønsteret og gå til det nye papir for at lave en kopi. Opgaven løses bedst, hvis gruppen får fordelt opgaverne således, at hver enkelt elev kun skal huske placeringen af to- tre tændstikker. Det kan være en fordel, hvis gruppen udnævner en tovholder. Når gruppen er færdig, sammenlignes de to mønstre. Derefter fortæller observatørerne om deres observationer, og de sammenlignes med de oprindelige aftaler. Lad eleverne bytte roller, så observatørerne også kan prøve at løse opgaven. Til sidst kan eleverne drøfte, hvordan erfaringerne fra denne øvelse kan anvendes i klassens daglige arbejde.

12 Interview om at skabe nye venskaber I denne øvelse skal eleverne tale om dannelse af nye relationer, og de skal lytte til hinandens overvejelser om emnet. Klassetrin: Tidsforbrug: Materialer: Skriveredskaber 1 time Start med at tale med eleverne om, at man ofte kommer i en situation, hvor man har behov for at kunne skabe nye venskaber. F.eks. når man starter på et nyt sportshold, hvis man flytter til en anden skole, på ferier osv. Fortæl eleverne, at de sikkert allerede ved, hvad man selv kan gøre for at skabe nye venner i sådanne situationer, men at det ikke er sikkert, at de er bevidste om, hvad de gør. Denne ubevidste viden skal nu frem i lyset. Allerførst skal eleverne interviewe hinanden. Der kan eksempelvis tages udgangspunkt i disse spørgsmål: Hvordan opstår venskaber? Hvad kan man selv gøre, for at skabe nye venskaber? Hvad plejer du at gøre, og hvordan virker det? Hvilke regler er vigtige i nye venskaber? Når eleverne har interviewet hinanden, skal de skrive deres overvejelser ned. Derefter inddeler den voksne eleverne i små grupper, hvorefter eleverne på skift fortæller eller læser op.

13 Mine succeser Målet med øvelsen er, at eleverne over en længere periode bliver opmærksomme på egne og andres succesoplevelser i relation til andre børn. Man kan starte med at tale med eleverne om succeskriterier. Hvornår er noget en succes for den enkelte? Her kan den voksne bidrage med egne eksempler. De kan f.eks. handle om, hvordan man selv har håndteret generthed, vrede eller andet, som eleverne kan relatere til. Klassetrin: Tidsforbrug: Skrive 5 min. dagligt og fortælle 15 min. en gang om ugen Materialer: skriveredskaber Ud fra eksemplet kan man skrive en eksemplarisk tekst på tavlen. Dermed sikres det, at eleverne har kendskab til formen, før de selv skal skrive. Eleverne skal skrive om deres egne succeser i relation til andre børn. Hvis en elev går i stå, må den voksne hjælpe med at få øje på succeserne. En gang om ugen skal eleverne have mulighed for at fortælle om succeserne. Først kan de tale med sidemanden, og derefter er der mulighed for, at fortælle hele klassen om ugens succeser. Det er vigtigt, at eleverne ved, at de kun skal fortælle det, de har lyst til at dele med klassen. Der er mulighed for at inddrage elevernes refleksioner i samarbejdet med elevens forældre.

14 Tegn på skift I denne øvelse arbejder eleverne parvis. De skal skiftevis tage føringen og følge med. Eleverne starter med at lave en lodret streg på papiret. Stregen fungerer som spejl, således at det, der tegnes på den ene side af stregen, også skal tegnes på den anden side. Klassetrin: Tidsforbrug: min. Materialer: Papir og blyanter. Eleverne skal tegne på hver sin side af spejlet, men de må ikke tale sammen. Den ene elev begynder at tegne på den ene side af papiret, og den anden følger med. Undervejs skal de bytte roller, men stadig uden at tale sammen. Når tegningen er færdig, skal den anden elev have lov til at begynde en spejl-tegning, og den første elev følger med. Ideer til symmetriske tegninger: et menneske et træ en rumraket et kranium en borg en ugle