Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad
|
|
- Thor Lassen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad
2 Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald direkte ned på skulderen. Det er hyppigt cykelryttere eller skiløbere, der pådrager sig denne skade. Beskadigelse af ledbåndene giver en forskydning / ledskred i skulderhøjdeleddet, idet de store muskler, der hæfter på kravebenet, trækker kravebenet opad samtidig med, at armens vægt trækker selve skulderen og overarmen nedad. Derved kommer kravebenet til at stritte opad, og armens funktion vil føles svagere. Symptomer på ledskred i skulderhøjdeled Ledskred i skulderhøjdeleddet kan give symptomer i form af smerter, nedsat bevægelighed og en fornemmelse af ustabilitet i skulderen. Skaden behandles oftest på skadestuerne med en armslynge i 2-3 uger, og derefter tilrådes genop træning af bevægelighed og muskelstyrke. I langt de fleste tilfælde forsvinder symptomerne igen i løbet af 3-4 måneder, og skulderen fungerer uden gener, men kravebenet vil altid stå en lille smule højt i leddet. Hvis ledskreddet fortsat giver uholdbare smerter eller følelse af ustabilitet efter 4-6 måneder, kan man overveje en operation. I sjældne tilfælde, hvor der ikke sker nogen fremskridt de første 6 uger, kan operation komme på tale på dette tidspunkt. Træning af ledskred i skulderhøjdeled I langt de fleste tilfælde har du gode chancer for at træne dig ud af din skade, og du bliver henvist til fysioterapi. Aleris-Hamlet kan tilbyde træning hos vores fysioterapeut. Du kan have gener med lette smerter og nedsat bevægelighed i op til ½ år efter skaden, men du vil hele tiden mærke fremgang. Efter 3 måneder er skulderen så stabil, at du må bruge den frit og uden begrænsninger. Operation for ledskred i skulderhøjdeled Hvis du på trods af træningen fortsat har smerter og muligvis tegn på, at du også har beskadiget noget inde i selve skulder leddet, kan man i nogle tilfælde tilbyde dig en stabiliserende operation. Operationen foregår gennem en lille åbning fortil på skulderen, hvor man flytter et ledbånd fra forsiden af 2
3 skulderbladet hen til krave benet for at holde dette nede på plads. Det er også muligt at flytte en sene fra det ene ben op som erstatning for de beskadigede ledbånd. Operationstype aftaler du med speciallægen. Du skal efterfølgende holde skulderen i ro og må først belaste den fuldt efter 3 måneder, når ledbåndet er helet. Du har behov for genoptræning i op til 3-6 måneder efter operationen. Forundersøgelse Inden beslutningen om en operation kommer du til en forundersøgelse hos en af vores speciallæger i ortopædkirurgi. Du har på dette tidspunkt ofte været igennem et længere forløb med smertestillende medicin, blokadebehandling og evt. fysioterapi af din skulder. Ved forundersøgelsen fortæller du om dine symptomer og ønsker. Speciallægen undersøger din skulder og vurderer, om der er behov for yderligere undersøgelser fx ultralydsscanning, røntgenundersøgelse eller MR-scanning. Har du selv røntgenbilleder eller MR-scannings billeder af din skulder, bedes du medbringe disse til forundersøgelsen. Ud fra den samlede vurdering forklarer speciallægen dig hvilke behandlingsmuligheder, der foreligger, og sammen beslutter I, om en operation er det rette for dig. Skulderbuen Skulderhøjdeled Ledhoved Kraveben Ledskålen Ledlæben Skulderblad Brystben Skulderblad Overarm Ledkapslen Skulderens anatomi 3
4 Speciallægen gennemgår i så fald forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer med dig. Derudover taler I om, hvad du kan forvente dig af operationen og vigtigheden af genoptræningen. Forventninger Ca 75 % af de som bliver opereret vil efter operationen opleve en betydelig forbedring i form af bedre styrke og mindskede smerter. Fuldstændig normal funktion af skulderen kan ikke forventes. Du skal være meget tålmodig i forløbet efter operationen, da der går 6-12 måneder før slut resultatet er nået. Forsigtig styrketræning kan lade sig gøre efter 3 måneder. Motionsløb først efter 4 måneder og kontaktsport kan tidligst genoptages efter ½ år. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden operationen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Du bliver informeret ved forundersøgelsen, om mulighederne for bedøvelse. Faste Du får enten en lokalbedøvelse også kaldet en nerveblokade (blokade), hvor hele armen / skulderen er bedøvet eller du får en fuld bedøvelse. Evt. begge bedøvelser kombineret. Du skal i begge tilfælde møde fastende. Pause med medicin Se angående dette i folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation eller Vanlig medicin i forbindelse med din operation. Dagkirurgi (ambulant) Operationen bliver lavet som dagkirurgi, og du kan forvente at være klar til at blive udskrevet nogle timer senere samme dag. Operation Operationen varer 1-1½ time. Ved operationen tilstræber vi at genskabe stabiliteten mellem kraveben og skulderblad. Der laves et 6-7 cm langt snit over den yderste del af kravebenet. Den yderste del af kravebenet fjernes. Det ledbånd, som går mellem 2 knoglefremspring på selve skulderbladet frilægges og løsnes i den ene ende sammen med en lille knogleklods. Enden af ledbåndet trækkes ind i den yderste ende af kravebenet, hvor den gøres fast ved hjælp af en kraftig tråd. Derved skabes en ny ledbåndsforbindelse mellem kraveben og skulderblad. For at aflaste det dannede ledbånd, mens det heler ind, trækkes et bændel rundt om kravebenet og 4
5 ned under kravenæbsbenet. Dette bændel forsvinder af sig selv i løbet af 2-3 måneder. Der bliver lagt lokalbedøvelse i såret ved operationens slutning. Såret lukkes, og der sættes plaster på. Armen er fikseret i en armslynge. Armslyngen skal du bruge i 4 uger. Efter operationen Efter operationen taler du med speciallægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Smerter Du får smertelindring fra blokaden, der er lagt i forbindelse med operationen. Din arm vil være delvis lammet af blokaden. Blokaden klinger af i løbet af timer. Der kan på trods af blokaden være smerter umiddelbart efter operationen, og vi anbefaler, at du på operationsdagen starter med fast smertestillende medicin. Det vil være håndkøbsmedicin evt. suppleret med noget stærkere medicin. Det er vigtigt, at du starter med at tage fast smerte stillende medicin, inden virkningen af blokaden ophører. Derved har du smertestillende medicin i blodet, når virkningen af blokaden forsvinder. Hvis der ikke er lagt en blokade, skal du også have fast smertestillende medicin. Efter udskrivelsen Smerter Efter operationen må du forvente ømhed og smerter i skulderen. Du har behov for smertestillende medicin i en periode. Det anbefales at tage smertestillende medicin, så du kan træne skulderen og få så god bevægelighed som muligt. Der er brug for stor tålmodighed fra din side, da der kan gå 2-3 måneder, inden smerterne er faldet til ro, og der kan gå mellem ½ - 1 år, inden generne er helt væk. Is- / kuldebehandling Vi anbefaler brug af en kølende bandage / ispose de første dage. Det kan bruges minutter hver anden time. Hævelse Du skal tage armen ud af slyngen flere gange dagligt for at lave øvelser for hånd, albue og skulder efter instruktion af speciallægen. Dette er både for at bevare bevægeligheden og for at mindske hævelsen af fingre, hånd og armen. Forbinding og bad Forbindingen / plaster kan du fjerne næste dag (efter 24 timer) og tage 5
6 brusebad. Når sårene er tørre, skal du ikke have plaster på længere. Restriktioner Du skal bruge den fikserede armslynge i 4 uger. Du skal bruge den både dag og nat. Den må tages af under kontrollerede forhold, når du skal i bad og skifte tøj. Du skal forvente at få brug for hjælp til dette. Du må ikke løfte armen over vandret = skulderniveau de første 6 uger. Arbejde / sygemelding Du må forvente at være sygemeldt i en periode efter operationen. Hvor længe der er behov for, er dog meget afhængig af, hvor skulderbelastende dit job er. I nogle tilfælde kan der gå op til 3 måneder, før du kan genoptage arbejdet. Du taler med speciallægen om, hvad du skal forvente i din situation. Køre bil Du kan ikke køre bil, så længe armen er i bandage og heller ikke umiddelbart efter, at den er fjernet. Fjernelse af tråde og opfølgning Trådene skal du have fjernet efter dage hos os samt du får taget et røntgen billede af skulderen. Efter 4-6 uger kommer du til opfølgning hos speciallægen. Derefter bliver der arrangeret genoptræning hos fysioterapeut. Efter ca. 4 måneder kommer du til afsluttende samtale hos speciallægen samt røngtenkontrol af skulderen. Genoptræning kan foregå i privat eller offentligt regi, og vi skriver en henvisning til dig. Genoptræning Genoptræningen varer typisk 3-4 måneder. Har du en sundhedsforsikring, skal du under søge hos dit forsikringsselskab, om de dækker fysioterapeutisk behandling w efter operationen, da dette kan variere forsikringsselskaberne imellem. Du kan køre bil, når du kan reagere normalt i enhver situation og har fuld kontrol over armen. Du skal desuden være ude af behovet for stærk smertestillende medicin. 6
7 Mulige bivirkninger og komplikationer Bristning af det nye ledbånd Den mest almindelige komplikation er, at det nye ledbånd brister, og kravebenet rykker op igen. Det sker hyppigst under genoptræningen 3-4 måneder efter operationen. Det kan betyde, at operationen må laves om. Infektion Infektion er sjælden. Stivhed af skulderen Stivhed som en frossen skulder kan opstå, men er ligeledes meget sjælden. 7
8 Aleris-Hamlet Hospitaler - Vest Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 A, 1. sal DK Aarhus N Tlf aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf herning@aleris-hamlet.dk Tueager 5 DK Aarhus N Tlf aarhus@aleris-hamlet.dk Aleris-Hamlet Hospitaler - Øst København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf kobenhavn@aleris-hamlet.dk Ringsted Haslevvej 13 DK Ringsted Tlf ringsted@aleris-hamlet.dk Parken Øster Allé 42, 2. & 3. sal DK København Ø Tlf parken@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Vest Øst Mandag - torsdag Fredag Lørdag - søndag Lukket Lukket KNBE 32 Aleris-Hamlet Hospitaler 8. udgave september Udarbejdet af PTO/KJK/BMI. Revideres september Godkendt af kvalitetsledelsen
Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)
Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)
Patientvejledning Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet
Læs merePatientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose
Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder
Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse
Læs merePatientvejledning. Frossen skulder
Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed
Læs merePatientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade
Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff
Læs merePatientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen
Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder
Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse
Læs merePatientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue
Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)
Patientvejledning Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet
Læs merePatientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains
Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse
Læs merePatientvejledning. Ankelstabiliserende operation
Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,
Læs merePatientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - yderside. Lysis nervus radialis
Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - yderside Lysis nervus radialis På ydersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus radialis), som tager sig af følesansen især til
Læs merePatientvejledning. Springfinger
Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber
Læs merePatientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi
Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken
Læs merePatientvejledning. Ankelartroskopi. Kikkertundersøgelse af ankel
Patientvejledning Ankelartroskopi Kikkertundersøgelse af ankel Hvis du har smerter i anklen, kan man ved en kikkert undersøgelse i anklen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Det er også
Læs merePatientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris
Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.
Læs merePatientvejledning. Tennisalbue og golfalbue
Patientvejledning Tennisalbue og golfalbue De sener, som gør os i stand til at bøje og strække håndleddet, hæfter ved knoglefremspringene på yder- og indersiden af albuen. Opstår der smerter i albuen,
Læs merePatientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen
Patientvejledning Marisker Hudlapper ved endetarmen Marisker er små løse hudlapper, der sidder i eller omkring endetarmsåbningen. Den løse hud er resterne af en tidligere hæmoride, og de kan variere i
Læs merePatientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve
Patientvejledning Kort penisbånd Frenulum breve Det lille bånd, der sidder på undersiden af penis mellem hovedet og skaftet, kan være for kort. Det kan være medfødt eller opstå pga. arvæv. Det rammer op
Læs merePatientvejledning. Skæv penis. Krummerik
Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller
Læs merePatientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde
Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation
Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på
Læs merePatientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)
Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.
Læs merePatientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen
Patientvejledning Skade på sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du
Læs merePatientvejledning. Årebrok. Varicocele
Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok
Læs merePatientvejledning. Fedtknude
Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese
Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled
Læs merePatientvejledning. Sterilisation. Mænd
Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,
Læs merePatientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation
Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme
Læs mereFedtknude PATIENTVEJLEDNING
22 Fedtknude PATIENTVEJLEDNING Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger
Læs merePatientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel
Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden
Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med
Læs merePatientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ
Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår
Læs merePatientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne
Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led)
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning,
Læs merePatientvejledning. Frossen skulder
Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af tatovering. Operation
Patientvejledning Fjernelse af tatovering Operation Større tatoveringer kan ofte fjernes med laser. Det kan dog være svært at fjerne visse farver, og der kan opstå en resttatovering. Vi tilbyder ikke laser
Læs merePatientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade
Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose )
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose ) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad,
Læs merePatientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose
Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af frossen skulder
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af frossen skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig.
Læs merePatientvejledning. Byld. Ved endetarm
Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til
Læs merePatientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer
Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er
Læs merePatientvejledning. Senehæfte flytning på skinnebenet. Tuberositas tibia osteotomi
Patientvejledning Senehæfte flytning på skinnebenet Tuberositas tibia osteotomi En korrigerende knogleoperation for at få knæskallen til at spore mere rigtigt i knæet. Har du smerter bag knæskallen også
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor
Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet
Læs merePatientvejledning. Hammertå
Patientvejledning Hammertå Mange får med årene problemer med krumme tæer også kaldet hammertå. Det giver smerter som følge af tryk på oversiden af de krumme tæer. Ofte er det nødvendigt at operere en hammertå
Læs mereStritører PATIENTVEJLEDNING
5 Stritører PATIENTVEJLEDNING Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. Trochleoplastik operation
Patientvejledning Trochleoplastik operation Hvis du har en løs knæskal eller forreste knæsmerter og du har fået konstateret at du har en manglende fure til knæskallen (Trochlear Dysplasi), er der god grund
Læs merePatientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen
Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne
Læs merePatientvejledning. Nedgroet negl
Patientvejledning Nedgroet negl Tilstanden skyldes som regel, at neglene på et tidspunkt er blevet klippet forkert, men for stramme sko kan også være årsagen. Oftest er det en eller begge storetåsnegle,
Læs merePatientvejledning. Fistel. Ved endetarm
Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers
Læs merePatientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod
Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese )
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese ) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse
Læs merePatientvejledning. Brystvortereduktion
Patientvejledning Brystvortereduktion Hvis du er generet af meget store brystvorter, kan disse reduceres med en operation. Det kan være selve brystvorten (papillen ) eller det farvede område omkring papillen
Læs merePatientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled
Patientvejledning Hofteartroskopi Kikkertoperation af hofteled Hvad er en hofteartroskopi? Man kan fejle forskellige ting i hoften, der gør, at man får gener. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved en
Læs merePatientvejledning. Børnepolypper
Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.
Læs merePatientvejledning. Hæmoride operation
Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af
Læs mereFjernelse af tatovering. Operation PATIENTVEJLEDNING
23 Fjernelse af tatovering Operation PATIENTVEJLEDNING Større tatoveringer kan ofte fjernes med laser. Det kan dog være svært at fjerne visse farver, og der kan opstå en resttatovering. Vi tilbyder ikke
Læs merePatientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal
Patientvejledning Løs knæskal Ledskred af knæskal Hvis du har en løs knæskal, som går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret, fordi knæets brusk tager skade, hver gang knæskallen
Læs merePatientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn
Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (Weaver Dunn)
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (Weaver Dunn) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information
Læs merePatientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi
Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik
Læs merePatientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion
Patientvejledning Beskadiget lukkemuskel Sphincter rekonstruktion En beskadigelse af endetarmens lukkemuskel (sphincter) fx i forbindelse med en fødsel kan medføre manglende evne til at kontrollere passagen
Læs merePatientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi
Patientvejledning Kikkertundersøgelse af livmoderhulen Hysteroskopi En hysteroskopi er en kikkertundersøgelse af livmoder hulen. Man kan ved denne undersøgelse direkte se sygdomsforandringer i livmoderhulen
Læs merePatientvejledning. Indadvendte brystvorter
Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort
Læs merePatientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm
Patientvejledning Fremfald af endetarm Prolaps af endetarm Fremfald af slimhinden i den nederste del af endetarmen eller egentlig fremfald af nederste del af endetarmen (prolaps af endetarmen) opleves
Læs merePatientvejledning. Korrektion af ar
Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains
Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter stabiliserende operation i skulder
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter stabiliserende operation i skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad og påklædning. Generelt
Læs merePatientvejledning. Nerveknude. I foden
Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon
Læs merePatientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet
Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.
Læs merePatientvejledning. Bruskskader. I knæet
Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til
Læs merePatientvejledning. Lyskebrok. Hernie
Patientvejledning Lyskebrok Hernie Lyskebrok kan være medfødt og viser sig i barnets første leveår. Hos voksne er lyskebrok langt den mest almindelige broktype og forekommer langt hyppigere hos mænd end
Læs merePatientvejledning. Springfinger
Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad og påklædning. Generelt
Læs merePatientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation
Patientvejledning Galdesten Kikkertoperation Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden. Galdeblæren sidder på leverens underside som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug
Læs mereFjernelse af modermærke. Hudforandring - hudtumor PATIENTVEJLEDNING
20 Fjernelse af modermærke Hudforandring - hudtumor PATIENTVEJLEDNING Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftestgodartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet
Læs merePatientvejledning. Diskusprolaps. I lænden
Patientvejledning Diskusprolaps I lænden Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.
Læs merePatientvejledning. Seneknude. Ganglion
Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,
Læs merePatientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal
Patientvejledning Løs knæskal Ledskred af knæskal Hvis du har en løs knæskal, som går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret, fordi knæets brusk tager skade, hver gang knæskallen
Læs merePatientvejledning. Skæv næseskillevæg
Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler
Læs merePatientvejledning. Hæmoride. THD behandling
Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge
Læs merePatientvejledning. Hemicap Patellofe moral protese. Miniprotese i leddet mellem knæskallen og dens fure
Patientvejledning Hemicap Patellofe moral protese Miniprotese i leddet mellem knæskallen og dens fure Har du smerter bag knæskallen kaldes det også forreste knæsmerter. Skyldes dine kroniske forreste knæsmerter
Læs merePatientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi
Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken
Læs merePatientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled
Patientvejledning Håndledsartroskopi Kikkertundersøgelse af håndled Hvis du har smerter i håndleddet, kan man med en kikkertoperation i håndleddet - en såkaldt håndledsartroskopi - se ind i håndleddet
Læs merePatientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Læs merePatientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris
Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - hofte. Træningsprogram efter Hofteartroskopi
Patientvejledning Træningsprogram - hofte Træningsprogram efter Hofteartroskopi Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Genoptræningen
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose
Patientvejledning Fjernelse af svedkirtler - Hyperhidrose En del mennesker lider af uforklarlige årsager af for meget svedproduktion i armhulerne, og det kan være socialt invaliderende. I første omgang
Læs mereKarpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation
Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, hvilket giver snurren i fingrene og smerter
Læs merePatientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken
Patientvejledning Diskusprolaps og forsnævring i nakken Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse
Læs merePatientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte
Patientvejledning Rekonstruktion af brystvorte Efter at have fået rekonstrueret dit bryst, kan du få genskabt brystvorten. Vi kan lave en ny brystvorte af huden fra dit bryst. Det foregår i lokalbedøvelse.
Læs merePatientvejledning. Hulfod og platfod
Patientvejledning Hulfod og platfod Hulfod Platfod Hulfod Platfod Hulfod er en tilstand, hvor foden har en unormal, høj svang med stejle mellemfods knogler. Det betyder en fejlbelastning af såvel bag-,
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation
Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på
Læs merePatientvejledning. Rekonstruktion af udvendig sideledbånd. Skade på ledbånd i knæ
Patientvejledning Rekonstruktion af udvendig sideledbånd Skade på ledbånd i knæ Skader på det ydre sideledbånd i knæet kan ske ved en større vridskade med stor kraft fx kropstacklinger, fald fra højde
Læs merePatientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue
Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet
Læs merePatientvejledning. Botox behandling. af kraftig svedtendens i armhuler - Aleris-Hamlet Parken
Patientvejledning Botox behandling af kraftig svedtendens i armhuler - Aleris-Hamlet Parken Ca. 4% af danskerne lider af øget svedtendens også kaldet hyperhidrose. Det påvirker i høj grad livskvaliteten
Læs mere