Skattereform kan skabe ny vækst
|
|
- Sofia Toft
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 24 Skattereform kan skabe ny vækst Skattesystemets væksthæmmer er først og fremmest topskatten En kommende skattereform kan bringe ud af den nuværende nulvækstfælde Men muligheden for mere vækst skal afvejes med den øgede ulighed, som en reform kan medføre Øget vækst Topskatten er vækstbremse nr. 1, men afskaffelse øger ulighed. MM Topskatten - en folkesag Topskattebetalere fordelt på a-kasse, pct. A-kasse LO 16,4 FTF 33,8 Akademikere 67,1 Lederne 66,0 Selvstændige 28,8 Figur 1: Inden for LO-området er det særligt Dansk Metal og NNF-medlemmer, der betaler topskat. I begge forbund er det 25 pct. FTF omfatter bl.a. sygeplejerskerne, hvor også 25 pct. betaler topskat. Kilde: Aerådet. I dag Hvis grænsen hæves kr. 9,2 19,2 56,3 52,7 19,7 den nuværende finanskrise har gjort en skattereform vigtigere end nogensinde. Den vil kunne yde et væsentligt bidrag til at øge den økonomiske vækst og bringe ud af den nulvækstfælde, som vi i forvejen var på vej ind i og som nu kan blive skærpet af virkningerne fra finanskrisen. Af hensyn til den generelle økonomiske politik er det dog ikke lige meget, hvordan en skattelettelse udformes, indfases og finansieres. Dertil kommer også spørgsmålet om, hvor stort et hensyn man skal tage til den forøgelse af den økonomiske ulighed, som ændringer af skattesystemet umiddelbart kan medføre. Sådan lyder den samlede konklusion fra en række fremtrædende økonomer, der alle vurderer, at det er topskatten, der er den største vækstbremse. De peger dog også på, at skattelettelser ikke bør være ufinansierede, og at det er de langsigtede virkninger af en reformen, der sættes fokus på. Jens Lundsgaard, der er chef for OECDs /-kontor, er en af dem, der advarer mod hurtige skattelettelser, der vil kunne øge det private forbrug og dermed væksten: Selvom verdensøkonomien er på vej ind i en afmatning, så står dansk økonomi i en helt speciel situation med en ekstrem lav ledighed. Vi er langt fra at være i en situation, hvor økonomien mangler efterspørgsel målet skal være at forbedre strukturerne i skattesystemet, siger han. Det begrunder Jens Lundsgaard bl.a. med, at lønstigningerne i i en årrække har ligget over niveauet i de andre OECD-lande. Af hensyn til en fortsat konkurrenceevne skal der ikke bare lettes, men ændres på balancen mellem de enkelte elementer i skattesystemet. Et skattesystem, der i højere grad understøtter øget arbejdstid, international mobilitet, iværksætteri og uddannelse, vil ifølge OECD kunne skabe store, strategiske vækstgevinster. I analysen Do Tax Structures Affect Aggregate Economic Growth?, der netop er udkommet, peger OECD på, at den høje topskat er en af de store vækstdræbere, og at der er meget positive effekter ved at forbedre incitamenterne til at investere i uddannelse. En målrettet skattenedsættelse er uden sammenligning den bedste investering i mere vækst, lyder vurderingen. Det er den tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen, professor Torben M. Andersen, Aarhus Universitet, enig i: Tre fjerdedele af den økonomiske vækst stammer typisk fra ny eller bedre anvendelse af viden. En skattereform kan give et vigtigt bidrag ved at øge den økonomiske gevinst for den enkelte ved at tage en uddannelse, hvis der sker ændringer i topskatten, siger han. Ikke kun for de rige I dag betaler godt danskere topskat, hvilket svarer til omkring 45 pct. af de fuldtidsbeskæftigede. Dermed er topskatten ikke kun en sag for den absolut bedst lønnede del af befolkningen. For eksempel betaler hver fjerde sygeplejerske og hver fjerde medlem af Dansk Metal i dag topskat. Se figur 1. Derudover ligger endnu en stor gruppe almindelige lønmodtagere lige under den nuværende topskattegrænse. Arbejder de ekstra, eller søger de på anden måde at øge indkomsten, bliver beskatningen af den ekstraindkomst høj. Det kan, siger Jens Lundsgaard, være en forklaring på, at halvdelen af de danske sygeplejer-
2 25 sker arbejder mindre end fuld tid. Vi kan se nogle tydelige mønstre. Når skatten stiger meget, foretrækker nogle at gå lidt ned i tid, og andre føler ingen tilskyndelse til at tage en ekstra uddannelse eller yde noget ekstra. Vi må spørge os selv, om det virkelig er meningen, at faggrupper som sygeplejersker skal betale topskat, siger Jens Lundsgaard. Derudover peger Torben M. Andersen på, at en lavere topskat kan påvirke unges valg af uddannelse. Ændringer af topskatten kan ske på tre måder: Man kan hæve grænsen for, hvor meget man kan tjene, før den skal betales. Man kan sætte satsen på de nuværende 15 pct. ned. Og endelig kan man naturligvis helt fjerne topskatten, hvilket vil koste ca. 19 milliarder kr. svarende til ca. 2 pct. af statens og kommunernes samlede indtægt på skatter og afgifter. Det lyder ikke af så meget. Slet ikke, fordi en lettelse af skatten på den sidste tjente krone vil få folk til at arbejde mere og dermed betale mere i skat. De seneste beregninger fra Skatteministeriet viser f.eks., at selvfinansieringsgraden er helt oppe på 84 pct., hvis både mellem- og topskatten fjernes helt. Det har givet ekstra-ammunition til dansk erhvervsliv, der i årevis har kæmpet for at få topskatten afskaffet. En af frontkæmperne har været Danfoss, der allerede i 2005 anbefalede at hæve indtægtsgrænsen med kr. om året svarende til kr. om måneden. Begrundelsen var, at et sådant løft ville gøre det attraktivt for medarbejderne at yde en ekstra indsats og gøre det nemmere at tiltrække nøglemedarbejdere fra udlandet. Med de nye beregninger mener Danfoss, at der er grund til at gå endnu videre: Vi taler om en lille del af de samlede skatteindtægter. Jeg tror på, at pengene kommer ind, efterhånden som folk vænner sig til de nye, lavere skatter og så også arbejder lidt ekstra. I dag dæmper de høje marginalskatter virkelysten. Det kan bedre betale sig for vore medarbejdere at holde fri i stedet for at yde en ekstra indsats, siger kommunikationsdirektør Ole Daugbjerg. Ifølge Torben M. Andersen er der dog grund til at være meget forsigtig, fordi Skatteministeriets beregninger hviler på et meget spinkelt empirisk grundlag: En selvfinansieringsgrad på 84 pct. er ønsketænkning, så stor en reform finansierer sandsynligvis ikke sig selv og heller ikke næsten sig selv. En skattereform skal ændre mange menneskers adfærd, og det tager tid. I Topskatten ned Vil få sygeplejersker og metalarbejdere til at arbejde ekstra. Vi må spørge os selv, om det virkelig er meningen, at faggrupper som sygeplejersker skal betale topskat Jens Lundsgaard, OECD begyndelsen vil graden af selvfinansiering være lav, og så vil den stige efterhånden som adfærden ændres, siger Torben M. Andersen. Han advarer stærkt mod en overoptimistisk tro på, at en skattereform ikke behøver at blive finansieret. Det er ikke sandsynligt og kan lægge kimen til nye økonomiske problemer. Vi har brug for, at flere betaler skat for at kunne finansiere de offentlige udgifter, når de store årgange trækker sig fra arbejdsmarkedet. Det er bedre at være på den sikre side og sørge for en tilstrækkelig finansiering af en skattereform. Skulle der komme et overskud, plejer der at være mange gode ideer til, hvordan pengene kan bruges, siger Torben M. Andersen. Løft grænsen Har man ikke penge til at finansiere en stor reform, er der dog også muligheder i en mindre, hvor man f.eks. hæver topskattegrænsen. Ifølge Torben M. Andersen bør der dog være tale om en væsentlig stigning: Det giver ikke mening at løfte grænsen med 500 eller kr. om måneden, der skal ske et væsentligt løft i indkomstgrænserne, når mere end 45 pct. af lønmodtagerne i dag betaler topskat. Ved at løfte grænsen, bibeholder vi omfordelingen fra højt til lavere lønnet. Vi vender tilbage til et system, hvor topskatten er en topskat og ikke også betales af sygeplejersker og LO-arbejdere, siger Torben M. Andersen. Den oprindelige Danfoss-model, hvor skattegrænsen hæves med kr. om måneden, vil ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd få betydning for mere end lønmodtagere. Kun undtagelsesvist vil en hånd-
3 26 Mindre kan gøre det Meget store lønmodtagergrupper vil slippe for topskat, hvis grænsen hæves. MM De betaler topskat Op med topskattegrænsen 350 x Under Stigning i grænse, kr Ingen grænse Figur 2: Grafen viser, at det store antal topskattebetalere har en indkomst på mellem og kr. Selv mindre flytninger af grænsen for, hvornår der skal betales topskat, påvirker mange hundrede tusinder af borgere. I dag er topskattegrænsen på kr. Kilde: Kilde AErådet og Skatteministeriet. Antal personer Topskat, kr Reduktion i antal topskattebetalere Tabt provenu, mia. kr. 1,3 3,2 5,4 6,8 19,0 Over værker inden for LO-området skulle betale topskat i dag betaler hver sjette LO-arbejder topskat. Se figur 2. Hvor det koster 19 milliarder kr. helt at afskaffe topskatten, koster det forslag under det halve i mistede skatteindtægter. Overvismand Peter Birch Sørensen og vismand Jan Rose Skaksen har tilmed beregnet, at graden af selvfinansiering typisk er højere ved små end ved store skattelettelser. Skubbes grænsen for topskatten, kan selvfinansieringen nå helt op på 90 pct., fjernes topskatten, er selvfinansieringen kun det halve. Ifølge Torben M. Andersen vil problemet med de høje danske marginalskatter øges fra nytår, når den sidste del af VK-regeringens skattelettelser træder i kraft. I dag betaler alle lønmodtagere tre typer skat til staten, bundskat, mellemskat og topskat. Fra den 1. januar forhøjes grænsen for betaling af mellemskat til det niveau, der gælder for betaling af topskat. Satsen for den kombinerede mellem- og topskat bliver på 21 pct. Skattespringet fra bundskat til den kombinerede mellem- og topskat er meget højt. Det er en lodret mur, der har en symbolsk, psykologisk effekt og en økonomisk betydning. Det kunne tale for at genindføre mellemskatten bare på et meget højere niveau end i dag, siger Torben M. Andersen. Reform giver økonomisk ulighed Uanset hvordan topskatten reduceres, vil det favorisere den bedst lønnede del af befolkningen, men omfordelingen fra de bedst til de dårligst lønnede bliver markant mindre, hvis man nøjes med at hæve indkomstgrænsen. Fordelingsprofilen vil dog også afhænge af, hvordan reformen finansieres, og AErådet har udarbejdet et forslag, der viser, at det er muligt at hæve topskattegrænsen uden at skabe større økonomisk ulighed. Ifølge chefanalytiker Jonas Schytz Juul fra AErådet kan det f.eks. ske ved at fjerne en del af de skattefradrag, som især kommer de bedrestillede til gavn. Særligt to forslag indebærer meget store økonomiske gevinster for statskassen. Det drejer sig bl.a. om at indføre en grænse for, hvor mange penge, der kan sættes ind om året på en pensionskonto med fradragsret og om at harmonisere fradragsregler for mellem- og topskat, så det er de nuværende regler for topskatten, der gælder. Den type forenklinger kan give ekstra-indtægter på helt op til 5 milliarder kr. og bidrage til at betale regningen for en skattereform. Lige som Torben M. Andersen er Jonas Schytz Juul meget skeptisk over for de mange beregninger, der tilsyneladende viser, at en nedsættelse af f.eks. topskatten vil være næsten selvfinansierende: Vi ved ikke præcist, hvor meget ændringer af topskatten påvirker borgernes vilje til at arbejde. Hvis vi skal sikre os, at borgerne arbejder mere og ikke holder mere fri, når topskatten ændres, skal der samtidig ske ændringer i for eksempel deres fradrag. Så bliver tilskyndelsen til at arbejde større, siger Jonas Schytz Juul. Han peger også på, at ligheden i skattesystemet også kan fastholdes ved både at gennemføre lettelser i toppen og i bunden af skattesystemet. Det kunne ske ved at forøge det nuværende beskæftigelsesfradrag, som ifølge overvismand Peter Birch Sørensen og vismand Jan Rose Skaksen kan have samme betydning for arbejdsudbuddet som ændringer af mellem- og tops-
4 27 MM Topskatter i top og boligskatter i bund s placering på udvalgte skatteområder Skattetryk Topskat Selskabsskat 1 Boligskat 2 Pct. Figur 3: At skatten er høj i er både rigtigt og forkert. I forhold til andre vestlige lande er det samlede skattetryk og marginalskatten for de rigeste høj. Til gengæld er f.eks. boligskatten lavere end gennemsnittet og kun en tredjedel af den amerikanske ligesom vores selskabsskat er lavere end i og en række andre lande. Note 1 : Alle tal er fra 2006 med undtagelse af tallene for selskabsskatten, der er fra Note 2 : Boligskattens andel af statens indtægter. Kilde: OECD, 2008, KPMG, 2008, Skatteministeriet, OECD katten. Ved at øge beskæftigelsesfradraget øger vi tilskyndelserne til at finde et arbejde i stedet for at indrette en tilværelse på overførselsindkomst. Det øger også tilskyndelsen til at forblive i beskæftigelse, siger Jonas Schytz Juul. En tredje mulighed er at finansiere nedsættelsen af indkomstskatten med en forhøjelse af boligskatterne. Det er ifølge OECD og mange andre økonomer en af de bedste og mest stabile finansieringer i skattesystemet. Den påvirkes ikke af international konkurrence som skatten på højtuddannede medarbejdere eller som selskabsskatten. Og det påvirker heller ikke væksten negativt på samme måde som personskatterne. Det eneste problem ved den løsning er imidlertid, at stort set alle danske politikere har frasagt sig den mulighed, selvom den danske boligskat sammenlignet med andre lande ligger i den lave ende. Se figur 3. Bred perspektivet ud Den nuværende økonomiske omfordeling mellem højt- og lavtlønnede har bidraget til, at er et af de mest lige lande i verden målt i kroner og øre. Men bl.a. OECD har rejst spørgsmålet om, hvorvidt den høje økonomiske lighed inden for skattesystemet skal fastholdes for enhver pris. Der er et internationalt pres på særligt topskatten, fordi virksomheder i stigende grad konkurrerer om nøglemedarbejdere på et globalt arbejdsmarked. Her indgår de høje topskatter i vurderingen, når medarbejdere overvejer tilbuddene fra danske virksomheder. I stedet for at holde fast i et skattesystem, der i sig selv fører til høj lighed men som på sigt bliver mindre robust, fordi virksomheder ikke kan tiltrække de nøglemedarbejdere, der skal sikre væksten fremover kunne alternativet ifølge OE- CD være at sikre et mere robust skattesystem. De høje marginalskatter bidrager meget mindre til finansiering af offentlig service og andre Lighed ikke umuligt Jobfradrag i bunden giver flere i arbejde.
5 28 Robust skattesystem Økonomisk ulighed kan være en fordel for de svage. velfærdsudgifter, end folk tror. Topskatten gør ikke livet lettere for sindslidende og andre med tunge sociale problemer tværtimod. En fornuftigt finansieret skattereform vil gøre velfærdssamfundet mere robust, så der er råd til at gøre noget for dem, som virkelig har det svært, siger Jens Lundsgaard. Han peger på, at der er en række andre typer uligheder, som et mere robust skattesystem kan afhjælpe. er f.eks. et af de lande, hvor flest borgere lever af en overførselsindkomst. Selvom der er gennemført arbejdsmarkedsreformer, og ledigheden aktuelt er meget lav, så lever hver femte voksne dansker af overførselsindkomster. Bliver nedgangen i økonomien varig, kan problemet blive større og uligheden mellem beskæftigede og ikke-beskæftigede stige. Et andet problem er, at flere og flere unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, og mange af dem kan få svært ved at følge med på et moderne arbejdsmarked. Risikoen er, at de ender med at tilbringe en stor del af livet vekslende mellem lavtlønnede job og offentlig forsørgelse. Det vil øge uligheden. Derfor skal der være råd til nye offentlige initiativer for at mindske denne ulighed, vurderer Jens Lundsgaard. Han mener, at diskussionen om ligheden i skattesystemet kan skygge for en mere grundlæggende diskussion af finansieringen af et mere robust skattesystem, der stimulerer den økonomiske vækst. I den seneste OECD-analyse af, hvordan indretningen af skattesystemet påvirker den økonomiske vækst, er konklusionen klar. På den ene side skal de høje indkomster beskattes mindre hårdt på den anden side skal finansieringen hentes ved at sætte den i international sammenhæng lave danske boligskat op. Det vil tune indretningen af skattesystemet til at fremme væksten mest muligt. MM Jens Reiermann jre@mm.dk Referencer: AErådet: Lettelse af topskatten uden ændring af byrdefordelingen,2008. AErådet: Fordeling af levevilkår,2008. DI: Fem myter om mellem- og topskat, KPMG: Individual Income Tax Rate, OECD: Do Tax Structures Affect Aggregate Economic Growth?, Peter Birch Sørensen og Jan Rose Skaksen: Skattepolitikken og arbejdsmarkedet, Økonomi og Politik nr.4, Den danske ledelseskanon Hvad er de 12 største ledelsesbedrifter i? Det spørgsmål har Mandag Morgen sammen med C3, DJØF, Dansk Erhverv, Finansforbundet, KVINFO, Mercuri Urval og Personalestyrelsen sat sig for at besvare. Målet er at skabe s første ledelseskanon. Per Jenster (CBS) & Steen Hildebrandt (ASB). Du kan læse meget mere om projektet, kanonudvalget og partnerne på Og du er inviteret til at være med. På websitet kan du nominere og vurdere ledelsesbedrifter, samtidig med at du kan deltage i den generelle debat om ledelse. Den endelige udvælgelse af de 12 ledelsesbedrifter foretages af et kanonudvalg, der består af Kurt Klaudi Klausen (SDU), Majken Schultz (CBS), Per Nikolaj Bukh (AAU),
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereMange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat
Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereMens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv
JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereTopskatten gør Danmark fattigere
DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereVLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereRegeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereVæsentlig mere end en milliard
Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs merePROBLEMET LIGGER I TOPPEN
Oktober 2016 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat. Sammenlignet med andre lande betaler danske topskatteydere
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mereTale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober
Læs mereEKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER
15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et
Læs mereDe konservative og personskatten
i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere
Læs mereFem myter om mellem- og topskat
Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk
Læs mereTOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-
23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereRegeringens skatteudspil rammer skævt
Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereRegeringens udspil om skatteændringer 2007
22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal
Læs mereAlmindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst
Almindelige lønmodtagere får op til 5.000 kr. i gevinst Denne analyse gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a- kasser. Analysen viser, at almindelige lønmodtagere får en
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereFordelingseffekt af skattereform på a-kasser
Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker
Læs mereDe fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.
Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereLad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A.
Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Notat J.nr. 12-0208020 Besvarelse af samrådsspørgsmål B Samrådsspørgsmål B: Ministeren bedes redegøre for forudsætningerne
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereArbejdsudbud og indkomstskat
Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter
Læs mereDER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE
DER ER RÅD! DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE Lars Løkke og politikerne på Christiansborg siger, at der ikke er råd til velfærd. Arbejdsgiverne siger, at der ikke er råd til lønforhøjelser. Medierne
Læs mereSkat og Ligestilling. Inge Henningsen
Skat og Ligestilling Inge Henningsen Kvinderådet Repræsentantskabsmøde 2016 Skat er et aktuelt politisk problem Skattelovgivning er væsentlig bestanddel af regeringens forslag til finanslov 2017 og 2025-plan
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereDynamiske effekter af en skattereform
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark
Læs mereSkattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier
i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 117 Offentligt Notat om skat, Ældre Sagen januar 2009 Skal skattereformen være grå eller grøn? Det skal være attraktivt at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet,
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mere17 Skatter og afgifter
Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,
Læs mereFORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereOffentligt eller privat forbrug?
Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG
Læs mere52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste
mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereDe beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark
De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet
Læs mereBalance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser
Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke
Læs mere- Tale til besvarelse af spørgsmål V, W og X den 18. december Ministeren bedes redegøre for fordelingsprofilen
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt 13. december 2017 J.nr. 2017-8243 Kontor: Økonomisk Politik og Analyse SAU samrådsspørgsmål V, W og X - Tale til besvarelse
Læs mereRegeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.
Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereIngen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag
Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark.
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereAnalyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey
Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte
Læs mereRegeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark
Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over
Læs mereSinglerne vinder mest på skatteudspillet!
21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk
Læs mereFordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0
6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig
Læs mereProgressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereBeregning af marginalskat
CEPOS har i dette notat lavet et konkret bud på en forenkling af skattesystemet, der er neutral både mht. ulighed og skatteprovenu. Der er heller ingen effekt på beskæftigelsen. Skatteomlægningen indebærer,
Læs mereEffekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)
Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i
Læs mere(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med
Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat
Læs mereSkattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Læs mere1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man
Læs mereSkattetrykket er ikke sat ned i 30 år
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereaf Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ
i:\jan-feb-2001\skat-2.doc af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ LAVERE SKAT PÅ INDKOMST I TYSKLAND ER EN MYTE Ifølge Dansk Industri kan det meget bedre betale sig at arbejde i
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereDI DEBAT. Bremsen på Danmark
DI DEBAT Topskat Bremsen på Danmark 2 Hvor godt går det egentlig i Danmark? Det går godt i Danmark. De økonomiske nøgletal er i top og økonomien kører i højeste gear. Men fremtidig vækst og velstand kan
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereTopskat betales ikke af almindelige lønmodtagere
Topskat Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Et argument, der ofte bruges for at lette topskatten, er, at personer med almindelige job som lærere og sygeplejersker betaler topskat. Antallet
Læs mereRegeringens skatteudspil er fornuftigt men uambitiøst
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Regeringens skatteudspil er fornuftigt men uambitiøst I Ingeniørforeningen vil vi gerne rose regeringen for at have lavet et afbalanceret
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereSkattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi
Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereDanmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige
vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat
Læs mereFå kvinder betaler topskat
Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereDI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser
Jacob Bræstrup jcb@di.dk, 3377 3426 SEPTEMBER 2019 DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Hovedpointer: Det danske system for kommunal beskatning og udligning har for
Læs mereBedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst
Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mere