FAXE LADEPLADS INDLEDENDE VURDE- RINGER HYDRAULIK OG BADESTRAND

Transkript

1 Til Faxe Kommune Dokumenttype Baggrundsrapport Dato September 2016 Faxe Ladeplads Strand FAXE LADEPLADS INDLEDENDE VURDE- RINGER HYDRAULIK OG BADESTRAND

2 FAXE LADEPLADS INDLEDENDE VURDERINGER HYDRAULIK OG BADESTRAND Revision 1 Dato Udarbejdet af EAB Kontrolleret af JAN Godkendt af Beskrivelse RBJ Faxe Ladeplads Kystbeskyttelse Indledende vurderinger af hydrauliske forhold med henblik på etablering af badestrand Ref Dokument ID Dokument ID Version 1.0 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand INDHOLD 1. INDLEDNING 1 2. PROBLEMBESKRIVELSE OG KYSTENS HISTORIK 1 3. HYDRAULISKE FORHOLD Generelt Sedimenttransport og -type Vandstand og strøm Bølgedata Vindforhold Aktiv dybde Dybdeprofiler Strandprofil Ligevægtsorientering Tangophobning LØSNINGSFORSLAG Strand uden høfder Strand med to høfder Strand med tre høfder Udvidet havn og genetablering af den naturlige kystform (udenfor projektomfang) KONSEKVENSER SAMMENLIGNING AF FORSLAG REFERENCER 27

4 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 1 af INDLEDNING Faxe Kommune ønsker at etablere en strand med eller uden konstruktioner på strækningen fra lystbådehavnen til Faxe Å. Formålet er primært at reducere bølgeoverskyl på Strandvejen sekundært at etablere en badestrand. Dette notat beskriver de overordnede hydrauliske forhold ved kyststrækningen. Der skabes et overblik over havnens udvikling over tid og der beskrives hvordan de eksisterende hårde konstruktioner har ændret på sedimentdynamikken ved stranden. Der beskrives overordnet, hvilke foranstaltninger ville være nødvendige for at afhjælpe erosionsproblemerne ved stranden syd for Lystbådehavnen og hvilke konsekvenser yderlige ændringer ved kysten vil have på strømmønstret. På baggrund af disse overvejelser vil der blive udarbejdet forskellige forslag til etablering af en badestrand med evt. kystbeskyttelse, hvis dette vurderes nødvendigt. 2. PROBLEMBESKRIVELSE OG KYSTENS HISTORIK Det er blevet beskrevet i en række tidligere analyser af erosionsproblematikken ved Faxe Ladeplads, at anlæggelse af udskibningsmoler omkring 1843 og hhv. en stor og en lille havn i 1864 og 1870 ikke var sket under hensyntagen til kystens dynamik, se ref. [2] og [3]. Herunder er der givet en række billeder der illustrerer kystens historik. Figur 1: Historisk luftbillede af Faxe Ladeplads ved 1834

5 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 2 af 27 Figur 2: Historisk billede af to havne, 1864 og 1870 Som en følge af afbrydelsen af den sydgående sedimenttransport ved etablering af havnen i 1870 kunne det ikke undgås at området mellem de to havne sandede til. Eftersom udgravning med jævne mellemrum var en dyr operation, blev det besluttet at fylde arealet helt op og dermed indvinde en del af havets areal. Området efter landindvindingen er vist i Figur 4. Figur 3: Historisk billede af kysten, 1940

6 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 3 af 27 Figur 4: Billede af kysten som den ser ud i dag. Den sydgående sedimenttransport langs den oprindeligt helt lige strandkyst er blevet afbrudt ved etableringen af begge havne, og hvirveldannelser sørger for at sedimentet bundfalder i området ved indsejlingen til industrihavnen, i stedet for at fortsætte sin naturlige vej langs kysten og dermed undlader at fodre blandt andet stranden syd for den nuværende lystbådehavn. Landindvindingen mellem de to tidligere enkelte havne har gjort problemet endnu værre og samtidig vanskeliggjort mulige foranstaltninger for at genetablere en del af den sydgående sedimenttransport ved at udligne kystlinjen og dermed hjælpe sedimentet med at flytte sig langs kysten. Det skal understreges at etablering af yderligere hårde konstruktioner ved en mulig strandløsning såsom høfder, ville kunne løse problemet lokalt ved den erosionstruede strand, men ikke kunne løse problemet med den afbrudte naturlige tilførsel af sediment nordfra og sandsynligvis flytte erosionsproblematikken længere nedstrøms. Ved at holde på sedimentet med høfder risikerer man at netop dette sediment vil komme til at mangle et andet sted. Derfor ville den bedste løsning for hele kyststrækningen være, at man genetablerer en del af den naturlige sedimenttransport nordfra. Dette ville kunne opnås ved at etablere en kunstig bypass mole som møder sandet ved pram-høfden (som så skulle fjernes). En skitse med idéen er vist i Figur 5. Bypass molen ville reducere hvirveldannelser og dermed hjælpe sedimentstrømmen med at finde vej langs kysten og tilføje en del sand til stranden syd for lystbådehavnen. Der ville stadigvæk bundfalde sandmængder i indsejlingen, som fortsat ville skulle udgraves, men mængden forventes at være betydelig mindre end de mængder der udgraves i dag. Samtidig ville bypass molen give mulighed for en havneudvidelse som beskrevet i ref. [2].

7 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 4 af 27 Figur 5: Skitse af en mulig havneudvidelse med bypass mole og strand Som et udmærket eksempel hvordan en mole kan fungere som sediment bypass kan der anføres indsejlingen til Hvide Sande havn, se Figur 6 før og Figur 7 efter etableringen. Ved at forlænge den oprindelige bølgebryder på nordsiden af havnen og etablering af en mole sydpå kunne der skabes en snæver indsejling i dybere vand som tillader sedimenttransport på tværs og dermed kræver mindre udgravning. Figur 6: Satellitbillede af Hvide Sande Havn i 2011

8 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 5 af 27 Figur 7: Satellitbillede af Hvide Sande Havn i 2013 efter etablering af bypass moler Et andet, dog mindre realistisk alternativ til at udligne kysten ved Faxe Ladeplads og dermed genetablere en del af den naturlige sedimenttilførsel fra nord er at fjerne det opfyldte areal mellem roklubben og indsejlingen til havnen. Ved besigtigelse den kunne det ikke observeres at arealet blev udnyttet af Faxe Kalk. Landindvindingen har været et stort indgreb i kystens ligevægt og er sammen med pram-høfden i dag grunden til de store hvirveldannelser som er årsagen til tilsanding af området foran havnen og manglende sand længere sydpå. Taget i betragtning at kommunens budget er begrænset, er disse to mere radikale forslag dog udenfor det aktuelle aftalte projektomfang. Disse forslag, der endegyldigt ville kunne løse tilsandings- og erosionsproblemerne, kan dog indtænkes ved en eventuel senere udvidelse af selve havnen. Hvis der vælges en høfde-løsning til at afhjælpe erosion ved stranden syd for lystbådehavnen, kunne det være en mulighed at designe høfderne som en midlertidig konstruktion som nemmere kan fjernes når en mere helhedsorienterede (fx bypass mole) løsning eventuelt bliver valgt senere.

9 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 6 af HYDRAULISKE FORHOLD 3.1 Generelt For at danne et overblik over de forhold der påvirker kysten ved Faxe Ladeplads er der indhentet informationer om bølger, vind, vanddybder, sedimenttyper og højvandstande. Dataene er hentet via disse kilder: A. Kystatlas.kyst.dk: Bølgeroser, højvande, sedimenttransportretning B. GEUS jupiterdatabase for Google Earth: Eksisterende jordprofiler C. Mike C-Map Global Chart Database: vanddybder D. Mike 21 modellen over Østersøen (Ramboll) 3.2 Sedimenttransport og -type Sandtransport langs kysten er en konsekvens af bølge- og strømpåvirkningen af kyststrækningen og afhænger af kystens orientering i forhold til den fremherskende bølgeretning. Ved en orientering af kysten vinkelret på den fremherskende bølgeretning vil nettotransporten nærme sig nul, mens kystorienteringer der afviger fra dette vil give anledning til en nettosedimenttransport langs kysten. Når nettosedimenttransporten er nul, er kyststrækningen orienteret i sin ligevægtsorientering. Jo større forskel der er mellem kystens orientering og ligevægtsorienteringen jo større vil nettotransporten være. For at forhindre at det tilførte sand til etablering af badestranden bliver transporteret væk af strømmen, bør den fremtidige strand være orienteret i ligevægtsretningen. I Faxe bugt er der vurderet at være en sedimenttransport gående fra nord mod syd. Nettosedimenttransportraten er vurderet at variere mellem og m 3 /år som er skønnet på baggrund af de angivne mængder, der udgraves fra sejlrenden om året. Ifølge oplysningerne fra Faxe Kalk blev der udgravet følgende mængder i de sidste 3 år: 2013: m : m : m 3 Sedimentet ved Faxe Ladeplads kan beskrives som mellemkornet sand, se kilde B. En eventuel sandfodring vil tage udgangspunkt i dette men korstørrelsen for den fodrede sand ville skulle beregnes mere detaljeret på et senere tidspunkt for at sikre en stabil strand. 3.3 Vandstand og strøm Området ligger i de indre danske farvande og har derfor ingen betydende tidevandsvariationer og -strømme. Strømmen vil være vindgerereret og mest af betydning i vandets overflade. Vindgenererede strømninger skønnes ikke ar være af tilstrækkelig størrelsesorden for at flytte sediment. Strømninger indgår derfor ikke i overvejelserne om skitseprojektet. Den langsgående sedimenttransport vil derfor udelukkende blive drevet af bølgerne som møder stranden i en vinkel. Højvandstande er estimeret på baggrund af Kystdirektoratets højvandsstatistikker, som også er en del af kystatlas, ref. A. De forskellige ekstremhændelser kan udtrykkes som lave, middel eller høje scenarier, se Figur 8. Figuren viser om hvor mange cm en ekstremhændelse bestemt på baggrund af historiske data skal forøges for at tage højde for fremtidige klimaændringer. Spredningen bliver større med stigende returperiode og der er derfor i overvejelserne antaget det mulige middel højvandscenarie med en design returperiode for 2050 for at begrænse usikkerheden.

10 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 7 af 27 Den nærmeste vandstandsmåler fra Kystdirektoratets højvandsstatistikker findes i Rødvig Havn med en estimeret højvand på 144cm over DVR90 for et middel scenarie i 2050, se Tabel 1. Tabel 1: Højvandshændelser i Rødvig Havn. Kystdirektoratets højvandsstatistikker Statistiske middeltidsvandstande VS (cm) Spredning (cm) 100 år år år Ved at rangordne de målte ekstremer kan 1 års vandstanden bestemmes til: VS1 = 104 cm. Figur 8: Højvandsscenarier for de indre Danske farvande Ved at tilføje det mulige middel scenarie, vil den antagne ekstremvandstand ved Faxe Ladeplads i år 2050 være 170cm over DVR90.

11 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 8 af Bølgedata Informationen om bølgeretninger er påkrævet til evaluering af orientering af en ny badestrand. Ved hjælp af Kystdirektoratets kystatlas har det været muligt at hente en bølgerose for Faxe bugt. Den er præsenteret i Figur 9. Størstedelen af bølgerne og også de højeste bølger kommer fra grader N, mens en lille andel større bølger også kan forventes fra retningerne 75 og 120 grader N. Bølgerosen bekræfter oprindelige forventninger, idet disse retninger også indebærer den største fetch for vinden til at generere bølger. Bølger i Faxe bugt er primært vindgenererede, som gør at bølgeretningen vil i de fleste situationer være éns med vindretningen. Figur 9: Bølgerose for Faxe bugt Rambølls bølgemodel over Østersøen har det gjort muligt at udtrække signifikante bølgehøjder (Hs) for givne vindretninger og hastigheder. Der er blevet trukket bølgedata ud for vindretning 90 grader N og for vindhastigheder 15, 20, 25 og 30m/s. Lokaliteten af dataudtræk er vist i Figur 11. Vanddybden ved udtrækspunktet er ca. 10m. Tabel 2: Forhold mellem vind og bølger. Rambølls bølgemodel fra Østersøen Vindhastighed (m/s) Vind (=bølge) retning (ºN) Signifikant bølgehøjde Hs (m) 15 Øst 1.7m 20 Øst 2.6m 25 Øst 2.8m 30 Øst 2.9m Vindhastigheder er plottet mod Hs, som gav mulighed for at bestemme et udtryk for Hs som funktion af vindhastigheden.

12 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 9 af 27 Figur 10: Forhold mellem vind og bølger. Rambølls bølgemodel fra Østersøen. Både bølgehøjder og størrelsen af vinkelrummet stiger med afstanden fra bunden af bugten. Punktet er valgt i dybere vand og med en distance fra kysten for at opnå et konservativt estimat på den signifikante bølgehøjde som er uforstyrret af kysten. De kystnære vanddybder vil i sidste ende bestemme bølgehøjden på grund af dens dybdebegrænsning. Figur 11: Bathymetri af Faxe bugt og punkt for udtræk af bølgedata

13 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 10 af Vindforhold For at lave antagelser om vindforhold er der blevet brugt en bølgerose fra DMI, som er baseret på 10 års måledata fra Bønsvig Strand. Stationen ligger ca. 11km syd for Faxe Ladeplads og antages som at have lignende vindforhold. Vindrosen er vist i Figur 12 og tallene er givet i Tabel 3. Vindretningen med den højeste andel af store vindhastigheder (>11m/s) er 90 grader (fra Øst). Figur 12: Vindrose fra Bønsvig Strand. DMI. Tabel 3: Vind Bønsvig Strand DMI. Vindretning N Ø S V Ialt % m/s m/s >11.0m/s Middel hastighed Største hastighed På grunds af kystens orientering ved Faxe Ladeplads er kun vindretningerne fra 60 til 180 grader relevante for genererig af bølger. Derfor er sandsynligheder fra Tabel 3 skaleret sådan at der udelukkes sandsynligheder fra andre retninger end 60 til 180 grader. Dette kan anses som et konservativt valg idet tiden med vind fra andre end de relevante retninger indgår også i beregningerne. Ude fra i Tabel 3 og forholdet bestemt med hjælp af Rambølls bølgemodel vist i Figur 10 er der lavet en oversigt over vindhastigheder, deres sandsynlighed og den tilhørende bølgehøjde der kan forventes for de relevante retninger. Det antages at bølgeretningen er lige med vindretningen. Der antages også at forholdet mellem vind og bølger er værst fra retningen 90, og at der derfor kan antages det samme forhold for alle andre retninger som et konservativt estimat.

14 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 11 af 27 Tabel 4: Sandsynligheden for bølgeintervaller. Vindhastighed U (m/s) Hs (m) I alt U< <U< U > Under de planlagte numeriske simuleringer vil disse forhold kunne beskrives mere detaljeret. 3.6 Aktiv dybde Den aktive dybde vil markere overgangen mellem mobil og uforstyrret havbund. I området lavere end den aktive dybde vil der kunne forekomme sedimenttransport mens der i vanddybder større end den aktive dybde kan forventes mere stabile sedimentforhold og bløde sedimenter med evt. algebegroning. Den aktive dybde bliver således en funktion af afstanden fra kystlinjen, som er illustreret i Figur 15, Figur 16 og Figur 17. For at bestemme den aktive dybde er det nødvendigt at kende den signifikante bølgehøjde som bliver overskredet 12 timer om året, Hs, 12h. Det er ikke muligt at bestemme denne bølgehøjde med tilstrækkelig nøjagtighed på nuværende tidspunkt med de tilgængelige værktøjer. Bølgehøjden er derfor estimeret på grund af sandsynligheder for vindhastighederne i Tabel 3, kombineret med vind-bølgeforhold vist i Figur 10. Sandsynligheden for en hændelse der varer 12 timer om året: PP = = Der er fitted en Weibull fordeling til vinddata vist i Tabel 3. Retningssandsynligheder er skaleret sådan at kun retningerne fra 60 til 180 grader indgår i beregningen, fordi disse retninger har de højeste andele af store vindhastigheder. Figur 13: Weibull fit til DMI vinddata

15 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 12 af 27 Vindhastigheden der svarer til en sandsynlighed på 0.001: = 1 (1 exp ( ( UU AA )bb ) Med A=6.5m/s og b=2.0 kan U bestemmes til 17m/s. Ifølge forholdet bestemt ude fra bølgemodellen vist i Figur 10, kan H S,12h blive bestemt som 2.0m. Den aktive dybde kan ifølge ref. [1] estimeres som to gange H S,12h, hvilket giver et resultat på 4.0m. 3.7 Dybdeprofiler Ude fra Rambølls side scan undersøgelse af havbunden foran Faxe Ladeplads er der lavet et bathymetrikort i Figur 14 som illustrerer dybdeforholdene foran den planlagte strand mere detaljeret. Der er også tegnet tre dybdeprofiler i kortet som er vist i Figur 15, Figur 16 og Figur 17. Figur 14: Bathymetrikort med resultater fra havbundsundersøgelser

16 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 13 af 27 Figur 15: Kystprofil 1 Figur 16: Kystprofil 2

17 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 14 af 27 Figur 17: Kystprofil 3 Det kan ses at den aktive dybde 4.0m ligger omkring 1km fra kysten for profil 1 og 2. For profil 3 ligger den i lidt kortere afstand, omkring 800m fra kysten. Den relativt store aktive dybde og den store distance fra kysten danner gode forudsætninger for en attraktiv badestrand, idet badende gæster ville kunne opleve en behagelig sandbund i stedet for blød bund med evt. begroning. Til gengæld vil der være mulighed for bevægelse af sedimentet. 3.8 Strandprofil Et stabilt strandprofil opnås ved at tilpasse hældningen af profilet til det anvendte sandfodringsmateriale. Ligevægtsprofilets dybde, d, som funktion af afstanden fra kysten, x, vil afhænge af kornstørrelsen af det sand som anvendes og kan tilnærmes af følgende udtryk, side 103 i ref. [1]. dd = AA xx 0,67 hvor A er en stejlhedsparameter (A = 0,103 for d50 = 0.3 mm og A = 0,132 for d50 = 0,5 mm), se Tabel 7.2 i ref. [1]. Efter den aktive dybde kan profilet have en anden hældning (stejlere eller fladere). I ref. [1] er der givet ligevægtsprofiler for forskellige kornstørrelser. Ligevægtsprofiler er defineret som uafhængige af bølgehøjden, men bølgehøjden indgår på indirekte vis idet bølgehøjden bestemmer den aktive dybde og ligevægtskonceptet kun er gældende fra kysten indtil den aktive dybde.

18 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 15 af 27 Figur 18: Ligevægtsprofiler for forskellige kornstørrelser, ref. [1] Groft sand kan bære en stejlere profil end fint sand. Fint sand er behageligere men er mere eksponeret for vinderosion, hvilket kan være til gene for solbadende. Baseret på en geoteknisk boring fra Strandvej 26, som blev foretaget i forbindelse med opførelse af et parcelhus kan kornstørrelsen ved stranden beskrives som mellemkornet sand, hvilket betyder at d 50 vil være mellem 0.2 og 0.6mm. Boreprofilet er vedhæftet denne rapport som Bilag. Da bølgeeksponeringen primær er fra Øst/Sydøst, bør stranden så vidt muligt orienteres mod den fremherskende bølgeretning, som beskrevet i afsnit 3.9.

19 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 16 af Ligevægtsorientering Den samlede virkning af strøm og bølger skaber den langsgående transport af sediment, men det er bølgerne, som er den dominerende faktor og stranden bør derfor ideelt set orienteres vinkelret på den fremherskende bølgeretning, hvis geometrien tillader dette. Stranden vil i alle tilfælde udsættes for sæsonmæssige variationer som følge af variationer i bølgeretningen, men det ønskes typisk at orientere stranden i den retning som svarer til at netto-transporten over året er så lille så muligt for at minimere behovet for regelmæssig strandfodring. Stranden ville skulle holdes på plads ved hjælp af høfder. Som vist i afsnit 3.4, er den dominerende bølgeretning fra 90 og 105 grader. Kyststrækningen mellem Lystbådehavnen og Faxe Å kan inddeles i tre strækninger med hver deres orientering til bølgerne. Dette er illustreret i Figur 19. Strandens orientering er vurderet som 40ºN for strækning A (orange), 44ºN for strækning B (rød) og 33ºN for strækning C (gul). Strækning C ligger tættest ved ligevægtsretningen, dvs. tættest op mod bølgernes retning. Derefter følger strækning A, mens strækning B ligger længst væk fra ligevægtsretningen og dermed forventes at opleve mest erosion. Alpha-vinklen angiver, hvor meget strækningen er fra ligevægtsretningen, som er her antaget lige med den mest sandsynlige bølgeretning på 105ºN. Ved bølger fra 90ºN ville vinklen blive større. Det kan derfor forventes at erosionen er større ved bølger fra 90 grader, idet stranden er længere fra ligevægtsorienteringen. Ved bølger fra 120ºN vil erosionen være mindre, i det strandens orientering ville være tættere på bølgeretningen. Figur 19: Orientering af tre markerede kyststrækninger i projektområdet mod de dominerende bølgeretninger For at klassificere sandkyster er der i ref. [1] givet tabel 9.1. Ifølge denne tabel kan stranden ved Faxe Ladeplads klassificeres som kysttype 3M. Kystens orientering til bølgeretningen er mellem 10º og 50º, og bølgeeksponering er moderat på grund af den relativt lave vanddybde.

20 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 17 af 27 Figur 20: Klassificering af kyster efter dens retning i forhold til bølgerne, ref. [1]. Omfanget af den samlede transport er influeret af kornstørrelsen på sandet og af strandprofilets facon, men ligevægtsorientering er primært styret af hyppigheden af de indkommende bølgehøjder og retninger. Transporten varierer ikke-lineært med bølgehøjden hvilket kan tilnærmes ved at opløfte til potensen 5/2, ref. [1]. Ligevægtsorienteringen, αligevægt, kan da findes fra følgende udtryk. NN 0 = HH 5/2 ss,ii hyyyyyyyyyyheeee sin (αα bbøllllll,ii αα llllllllllægggg ) ii=1

21 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 18 af Tangophobning Opskyl af tang på de indre Danske kyster er et almindeligt udbredt fænomen, men under forhold som fremmer tangvæksten unaturlig meget kan tangophobningen på strandene blive et problem. Ved stranden syd for Lystbådehavnen kunne der ved besigtigelse den ses en moderat mængde tang ved vandkanten, som vist i Figur 21. Figur 21: Tangophobning ved stranden syd for Lystbådehavnen Dette problem er vurderet at være af overskueligt omfang, og vil ikke kunne undgås helt. Derfor bør der overvejes løsninger, hvor egnede køretøjer ville kunne komme ned på stranden for at fjerne større ansamlinger af tang med en grab. Eventuelle flydespærringer til beskyttelse af stranden mod flydende tang vil ikke altid fungere efter hensigten. Tværtimod vil spærringerne til tider fange tangen på den forkerte side af spærringen. En stor del af tangen har kun begrænset opdrift, og vil ved pålandsvind og bølger være suspenderet i vandsøjlen og derfor passere under flydespærringen. Ved fralandsvind er der ikke bølger, og tangen vil i højere grad befinde sig i overfladen og derfor fanges på indersiden af spærringen.

22 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 19 af LØSNINGSFORSLAG Fire forskellige løsningsforslag er beskrevet herunder. Derudover er der lavet et oversigtsmatrix i kapitel 6, som illustrerer fordele og ulemper ud fra nogle udvalgte kriterier. 4.1 Strand uden høfder En strand der bliver etableret uden høfder vil være det mest naturlige valg uden visuelle gener og den foretrukne løsning af badegæsterne. Ulempen ved denne løsning er dog de ret høje vedligeholdelsesomkostninger. Stranden vil ikke kunne orienteres op mod den dominerende bølgeretning og derfor må betydelig erosion forventes. For at beholde stranden, ville det derfor skulle sandfodres med jævne mellemrum. Hvis denne løsning er vurderet som interessant, kan sandfodringsmængder bestemmes mere nøjagtigt efter numeriske modelleringer. Løsning 4-1 er skitseret i Figur 22 som viser tidspunktet lige efter etablering af stranden. Linjen i vandet indikerer den kote, hvor det valgte strandprofil ender og overgår med den eksisterende havbund. Denne dybde er kun skønnet og vil blive bestemt mere nøjagtig når de planlagte simuleringer er blevet afsluttet. Figur 22: Løsning 4-1 Strand uden høfder, lige efter etablering

23 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 20 af 27 Som beskrevet i de forgående afsnit, vil stranden uden høfder ikke blive liggende. Derfor vil løsning 4-1 ikke kunne vedligeholdes uden jævnlig sandfodring. Hvis sandfodringen undlades, ville strækningen efter noget tid erodere og ende med en situation der ligner den eksisterende situation. Dette er illustreret i Figur 23. Figur 23: Løsning 4-1 Strand uden høfder, udvikling med tiden Selvom denne løsning måske er umiddelbart attraktiv, skal der dog regnes med betydelige udgifter til sandfodring for at vedligeholde den opfyldte sandstrand. Omkostningerne ville kunne beregnes når sedimentbudgettet er nærmere bestemt og resultater af simuleringerne foreligger. 4.2 Strand med to høfder Etableres en strand med høfder, kan stranden laves bredere og kan dermed fungere som yderligere kystbeskyttelse under en storm. En sådan løsning ville også kunne give plads til flere badegæster og det større areal ville betyde en mere rummelig oplevelse. Dog vil oplevelsen ved badning og svømning mellem høfderne opfattes som mindre naturligt. Sedimenttransporten kan mindskes ved hjælp af høfder. Dog har det vist sig at stranden ikke kan orienteres helt op mod den dominerende bølgeretning, fordi høfderne ellers skulle dimensioneres urimeligt lange. Det er derfor blevet valgt at fylde stranden op parallelt til den nuværende kyst og lade naturen danne den endelige udformning mellem høfderne. På grund af høfdernes mindre længde tillader denne løsning noget sedimenttransport på tværs af høfderne, som betyder at erosion nedstrøms bliver mindre udpræget. Høfder vil dog altid medføre noget erosion i kyststrækningerne længere sydpå. Derfor skal der indregnes kompensationsfodring i de ramte områder. Dette kan belyses nærmere ved numeriske modelleringer. I Figur 24 og Figur 25 er der hhv. vist løsning 4.2 direkte efter etablering af stranden mellem de to nye høfder og fordeling af sandet efter at sandet er blevet eroderet i den nordlige ende af stranden og flyttet op ad høfderne.

24 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 21 af 27 Figur 24: Løsning 4-2 Strand med to nye høfder, lige efter etablering Figur 25: Løsning 4-2 Strand med to nye høfder, udvikling med tiden For ikke at forværre erosion syd for Faxe Å, er der ikke planlagt nogle ændringer ved den eksisterende høfde. Det forventes at forholdene bliver uændrede, med en smule erosion lige syd for den sydligste høfde. Konsekvenserne vil blive belyst nærmere i simuleringerne og behovet for kompensationsfodring bestemmes.

25 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 22 af Strand med tre høfder Hvis der etableres en smal strand med tre høfder, kunne der eventuelt opnås en mere homogen udformning af strækningen, og sandet ville blive holdt på plads også i den nordlige ende af strækningen. Det er dog usikkert, hvorvidt en tredje høfde syd for lystbådehavnen ville give mening, eftersom området virker at være skærmet fra de værste bølgeretninger på grund af den eksisterende pram-høfde. Strømforhold i området lige syd for lystbådehavnen vurderes at være ret komplekse, og vil skulle undersøges nærmere ved hjælp af simuleringerne. Af de samme grunde som er nævnt for løsning 4.2 gøres der ikke noget ved den eksisterende høfde ved Faxe Å. Også ved denne løsning vil der opstår erosion nedstrøms og konsekvenserne vil belyses nærmere ved numeriske simuleringer. Der skal regnes med udgifter til kompensationsfodring, ligesom for forslag 4.2. I Figur 26 og Figur 27 er der hhv. vist løsning 4.3 direkte efter etablering af stranden mellem de tre nye høfder og fordeling af sandet efter en ligevægt er blevet etableret mellem høfderne. Figur 26: Løsning 4-3 Strand med tre nye høfder, lige efter etablering

26 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 23 af 27 Figur 27: Løsning 4-3 Strand med tre nye høfder, udvikling med tiden

27 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 24 af Udvidet havn og genetablering af den naturlige kystform (udenfor projektomfang) En mere radikal løsning kunne være at udvide havnen og opfylde arealet syd for havnen, og på bedst mulige vis genetablere den naturlige kystform med den naturlige sydgående sedimenttransport. Selvom dette vurderes at være udenfor det aktuelle projektomfang, nævnes denne løsning som umiddelbart den mest bæredygtige og vedligeholdelsesvenlige, fordi det forventes at behovet for udgravning af sejlrenden reduceres betydeligt og en stor del af det samlede sedimentbudget på omkring m 3 om året ville fortsætte sin naturlige vej langs stranden og dermed sørge for en naturlig form for sandfodring. Figur 28: Løsning 4-4 Etablering af bypass mole og initial-sandfodring Hvordan strømmønstret lige præcist ville se ud efter etableringen af en ny bypass mole og udviklingen af stranden syd for lystbådehavnen ville skulle undersøges nærmere ved hjælp af numeriske simuleringer.

28 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 25 af KONSEKVENSER Ved at udvide den eksisterende strand vil der skulle foretages nogle ændringer, som er opsummeret herunder. Der findes et slæbested ved syd enden af lystbådehavnen, som ved en udvidelse af stranden ikke længere vil kunne bruges. Det skal derfor overvejes at flytte slæbestedet et andet sted inde i lystbådehavnen hvor der også er adgang for biler med trailere. En mulighed for at genbruge rampen fra slæbestedet kunne være at etablere adgang til en traktor på sådan måde, at den kunne få adgang til stranden for at samle eventuel opskyllet ålegræs op.

29 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 26 af SAMMENLIGNING AF FORSLAG De fire forslag som er blevet beskrevet i de foregående afsnit er opsummeret i Tabel 5. Tabellen skal forstås som en meget simpel sammenligning af fordele og ulemper ved de fire forslag, og der er bevidst lavet en subjektiv vurdering af disse. Tabellen kan derfor variere lidt alt efter prioriteter og præferencer. Tabel 5: Simpel sammenligning af forslag Kriterie 4.1 Strand uden høfder 4.2 Strand med 2 nye høfder 4.3 Strand med 3 nye høfder 4.4 Udvidet havn med opfyldt strand Erosionsbeskyttelse Oplevelse for badegæster + +/- - + Effekter nedstrøms Etableringsomkostninger + +/- +/- - Vedligeholdelsesudgifter

30 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 27 af REFERENCER [1] Mangor, K., Shoreline Management Guidelines, DHI, 2015, DRAFT. [2] Vurdering af virkningen af udvidelse af Fakse Ladeplads Lystbådehavn. DHI. September 2010 [3] Klimatilpasning Kystbeskyttelse ved Faxe Ladeplads. Skitseforslag. COWI. Juli 2013 [4] Fakse Ladeplads. Lidt om havnens historie. Arne Aasbjerg. Oktober 2002 [5] Soulsby, R., Dynamics of Marine Sands, HR Wallingford, 1997.

31 Indledende vurderinger Hydraulik og Badestrand 1-1 BILAG 1 BOREPROFIL FRA STRANDVEJ 26

32