GRUNDVANDSKORTLÆGNING ROSKILDE TRIN1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRUNDVANDSKORTLÆGNING ROSKILDE TRIN1"

Transkript

1 Til Naturstyrelsen Roskilde Dokumenttype Dato August 2012 GRUNDVANDSKORTLÆGNING ROSKILDE TRIN1

2 GRUNDVANDSKORTLÆGNING ROSKILDE TRIN1 Revision 1 Dato Udarbejdet af Niels Richardt Kontrolleret af Hanne Birch Madsen Godkendt af Niels Richardt Beskrivelse for Trin 1 kortlægning af Roskilde kortlægningsområde Ref Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 ROSKILDE TRIN1 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Roskilde kortlægningsområde Vandforsyning 3 3. Arealanvendelse 5 4. Geologi og grundvandsmagasiner 8 5. Grundvandets strømningsforhold Grundvandets kvalitet Sårbarhedsvurdering Kalkmagasinets sårbarhed Sandmagasinernes sårbarhed Forslag til Trin 2 aktiviteter Nyttige hjemmesider Referencer 22

4 ROSKILDE TRIN INDLEDNING De tidligere amter har udpeget en række områder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Målet er at sikre, at grundvandet også i fremtiden kan bruges som drikkevand efter en simpel vandbehandling 1. For at kunne beskytte grundvandet er det nødvendigt først at bestemme grundvandsressourcens udbredelse, grundvandets kvalitet og dets sårbarhed, det vil sige, hvor godt grundvandet er beskyttet mod forurening fra overfladen. For at kunne fastlægge sårbarheden kræves der viden om vandkvaliteten, om områdets geologiske forhold, om hvor grundvandet dannes 2, hvordan det strømmer på dets vej fra terræn til vandværkernes kildepladser, og om der findes forurening, som truer grundvandskvaliteten. Kortlægningen af sårbarheden gennemføres af Naturstyrelsen efter retningslinjer, der er opstillet af Miljøministeriet /1/. Kortlægningen er delt i en række trin: Trin 1 består af indsamling og vurdering af eksisterende data og eksisterende viden i forhold til grundvandsbeskyttelsen. Trin 1 skal resultere i en udpegning af, hvilke data der mangler for at gennemføre en fuldstændig kortlægning af grundvandets sårbarhed i et givet område. I kortlægningens senere trin indsamles disse manglende data, og der foretages en endelig udpegning af sårbare områder. Endelig udarbejder Naturstyrelsen på grundlag af resultaterne fra kortlægningen forslag til beskyttelse af grundvandet. På baggrund af den udførte kortlægning af sårbarheden skal der efterfølgende udarbejdes indsatsplaner, som indeholder en konkret beskrivelse af de aktiviteter, som skal iværksættes for at fremtidssikre grundvandet mod forurening. Disse indsatsplaner udarbejdes af kommunerne. Naturstyrelsen Roskilde har i november 2011 igangsat en Trin 1 kortlægning i Roskilde kortlægningsområde. Kortlægningen er afsluttet i juli Nærværende rapport er et resumé af den udførte Trin1 kortlægning. For en detaljeret gennemgang af kortlægningen henvises til hovedrapporten /2/. Formålet med Trin 1 kortlægningen af grundvandets sårbarhed over for forurening har været at skabe et overblik over det eksisterende datagrundlag samt fremsætte forslag til supplerende dataindsamling. Trin 1 kortlægningen har omfattet følgende: Indsamling af eksisterende viden og data fra kortlægningsområdet Redegørelse for den eksisterende tilgængelige relevante litteratur, datatæthed samt datakvalitet og usikkerheder Tolkning af geologiske, hydrogeologiske og kemiske data, og sammenstilling af disse til en foreløbig sårbarhedsvurdering af området Bestemmelse af problemstillingerne for området Forslag til videre tiltag i Trin Simpel vandbehandling omfatter iltning og sandfiltrering. 2 Grundvand dannes, hvor der siver vand ned fra terræn (planternes rodzone) til grundvandsmagasiner, der er geologiske lag, hvori grundvandets let kan strømme (f.eks. sandlag, gruslag eller kalklag). 3 Trin 2 er det næste trin i sårbarhedskortlægningen og omfatter indsamling af bl.a. supplerende geofysiske, hydrogeologiske og kemiske data.

5 ROSKILDE TRIN 1 2 Formålet med denne resumérapport er at formidle resultaterne af Trin 1 kortlægningen til områdets interessenter. Efter en beskrivelse i kapitel 2 af Roskilde kortlægningsområde og vandindvindingen i området følger der i kapitel 3 en kort beskrivelse af arealanvendelsen med fokus på forhold, der kan have positiv eller negativ indflydelse på grundvandets kvalitet. Herefter følger en beskrivelse af områdets geologi og grundvandsmagasiner (kapitel 4), vandets strømning (kapitel 5) og grundvandets kvalitet (kapitel 6) samt en beskrivelse af den foreløbige udpegning af sårbare områder (kapitel 7). Afslutningsvis beskrives der i kapitel 8 forslag til aktiviteter i kortlægningens Trin 2.

6 ROSKILDE TRIN ROSKILDE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Roskilde kortlægningsområde dækker et areal på ca. 65 km 2. Inklusive en bufferzone på 1 km er området på ca. 138 km 2. Kortlægningsområdet er beliggende i Roskilde Kommune samt i den sydvestlige del af Lejre Kommune. Kortlægningsområdet, bufferzonen og kommunegrænser er vist på kortet i figur 2.1. Som udgangspunkt er det kun inden for selve kortlægningsområdet, at der skal gennemføres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Bufferzonen medtages i kortlægningsarbejdet for at sikre, at tolkninger og vurderinger er pålidelige helt ud til kortlægningsområdets grænse. 2.1 Vandforsyning Der findes i dag 31 almene vandforsyninger 4 i kortlægningsområdet inkl. bufferzone. Disse vandforsyninger indvinder tilsammen ca. 5,8 millioner m 3 vand årligt. Heraf indvindes ca. 2,9 millioner m 3 vand årligt på KE's fire kildepladser i kortlægningsområdet: Assermølle kildeplads, Ledreborg kildeplads (ingen indvinding for tiden), Marbjerg kildeplads og Brokilde kildeplads, og der indvindes ca. 2,4 millioner m 3 vand årligt på KE's to kildepladser i bufferzonen: Hule Mølle kildeplads og Lavringe kildeplads. Placering af de almene vandforsyninger fremgår af kortet i figur 2.1. Figur 2.1: Roskilde kortlægningsområde med bufferzone samt placering af vandværker. 4 Vandværk, der leverer vand til minimum 10 ejendomme.

7 ROSKILDE TRIN 1 4 Ud over de almene vandforsyninger findes der også enkelte mindre ikke-almene vandværker, indvinding til gartneri og husdyrfarme samt indvinding til anden erhvervsvirksomhed inden for kortlægningsområdet. Endelig findes der også en række enkeltvandsforsyninger (private boringer og brønde) samt afværgeanlæg til værn mod grundvandstruende forureninger i området. Antallet af aktive indvindingsanlæg fremgår af tabel 2.1. Som det fremgår af tabellen er der i alt registreret 107 aktive indvindingsanlæg i Jupiterdatabasen 5 inden for Roskilde kortlægningsområde inkl. bufferzone. Den samlede registrerede indvinding på de ikke-almene anlæg er, som det fremgår af tabel 2.1, beskeden. Tabel 2.1: Aktive indvindingsanlæg i Roskilde kortlægningsområde inkl. bufferzone. Anlægs ID Anlægstype Aktive anlæg i 2011 Indvundet mængde, 2010 V01 Alment vandforsyningsanlæg V02 Alment vandforsyningsanlæg V03 Husholdninger, 3-9 husstande 4 0 V30 Institutioner V50 Gartneri V53 Planteskole V80 Anden erhvervsvirksomhed V85 Husdyrfarm V90 Andet enkeltanlæg 9 0 V93 Bortledning af vand 1 0 V94 Nødforsyningsanlæg 1 0 V95 Husholdning, 1-2 husstande 20 0 V99 Afværgeanlæg 9 0 Total Jupiterdatabasen er en offentlig database med en lang række data om geologi og grundvand. Databasen bestyres af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) se link i kapitel 9.

8 ROSKILDE TRIN AREALANVENDELSE Den alt dominerende arealanvendelse i Roskilde kortlægningsområde inkl. bufferzone er landbrug (65,8 %), jf. Tabel 3.1. Byområder og bebyggelse i det åbne land udgør ca. 12,2 % af arealet. Det største byområde i kortlægningsområdet er Roskilde, og det største byområde i bufferzonen er Hedehusene. Roskilde kortlægningsområde inkl. bufferzone omfatter kun mindre skovområder (ca. 3,2 %), hvor de største skovområder ligger længst mod vest i kortlægningsområde og bufferzone. Den overordnede arealanvendelse for kortlægningsområdet inkl. bufferzone er vist i figur 3.1, og fordelingen mellem de forskellige arealanvendelser inden for kortlægningsområdet inkl. bufferzone er opgjort i Tabel 3.1. Figur 3.1: Den overordnede arealanvendelse for Roskilde kortlægningsområde inkl. bufferzone.

9 ROSKILDE TRIN 1 6 Tabel 3.1: Overordnet fordeling af arealanvendelsen i Roskilde kortlægningsområde inkl. bufferzone. Betegnelse km 2 % Landbrug 91,08 65,82 Byområde 16,83 12,16 Hav, Søer og Vandløb 6,23 4,50 Overdrev, Hede, Eng, Mose og Marsk 5,73 4,14 Skov 4,40 3,18 Vej, jernbane og landingsbane 4,20 3,03 Industri og Tekniske arealer 3,04 2,20 Rekreativt område og sportsanlæg 2,73 1,98 Råstofområde 1,73 1,25 Gartneri 0,83 0,60 Uklassificeret 0,68 0,49 Græsarealer 0,67 0,48 Kirkegård 0,20 0,15 Overflade (ringe vegetation) 0,04 0,03 Sum 138,37 100,00 Udover den overordnede arealanvendelse er der i Trin 1 kortlægningen blandt andet set på råstofområder og råstofindvinding, skovarealer, naturområder, landbrugsarealer samt forureningskilder set i forhold til trusler/beskyttelse af grundvandet. Råstofgrave kan potentielt udgøre en øget risiko for grundvandsforureninger i et område, da der nogle steder graves ned gennem de beskyttende lerlag og ned til grundvandspejlet. Derfor er det vigtigt i forbindelse med sårbarhedskortlægningen at vurdere eventuelle trusler fra råstofgravene. I Roskilde kortlægningsområde er der på nuværende tidspunkt fire graveområder for sand og grus. Disse er beliggende syd og øst for Roskilde by. På nuværende tidspunkt er der udlagt to råstofinteresseområder (områder, der reserveres til på sigt at kunne blive udpeget som graveområder) inden for kortlægningsområdet, men Region Sjælland har en ny råstofplan 2012 på vej, og råstoftemaet skal derfor opdateres i forbindelse med den videre kortlægning af Roskilde kortlægningsområde. Skove og naturområder i form af søer, vandløb, vådområder, moser og enge kan have en beskyttende effekt overfor påvirkning af grundvandet fra terrænoverfladen, og de større skove og naturområder er derfor vist på Figur 3.1. På baggrund af det nuværende datagrundlag har det ikke været muligt at opdele skoven i løvskov og nåleskov. Dette er uheldigt i forhold til kortlægningen af vandets kredsløb, idet der er forskel på hvor meget grundvand, der dannes under forskellige typer skov. Grundvandsdannelsen er størst under løvskov. De nuværende skovområder er i hovedrapporten /2/ suppleret med oplysninger for skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket. Skovrejsningsområder repræsenterer områder, hvor skovrejsning kan nyttiggøres som en grundvandsbeskyttende foranstaltning. Omvendt lægger områder med uønsket skovrejsning planmæssige bånd på eventuel fremtidig grundvandsbeskyttelse. I modsætning til skovarealerne kan landbrugsarealerne udgøre en grundvandstrussel, da der på disse arealer er et øget forbrug af gødning og pesticider. Fra Region Sjælland er der indsamlet oplysninger om de kendte forureningskilder i Roskilde kortlægningsområde. Forureningskilderne er opdelt i lokaliteter, hvor der er påvist en forurening (V2- kortlagte grunde), og lokaliteter, hvor der er formodning om en forurening (V1-kortlagte grunde). Der er ialt tale om 154 lokaliteter inden for kortlægningsområdet inklusive bufferzonen, fordelt på 54 V1-kortlagte og 100 V2-kortlagte lokaliteter.

10 ROSKILDE TRIN 1 7 De kortlagte grunde primært er beliggende i Roskilde by. Grundene er fordelt på mange forskellige forurenende aktiviteter, men de to altdominerende aktiviteter er losse-/fyldpladser eller andre former for deponier samt grunde, hvor der har været oplag eller på anden måde håndtering af benzin og olie.

11 ROSKILDE TRIN GEOLOGI OG GRUNDVANDSMAGASINER Landskabet i Roskilde kortlægningsområde fremstår meget varieret med store bakkestrøg længst mod vest, og med store sletteområder og områder med mere småbakket landskab og med en række markante ådale. Som i hovedparten af Danmark er landskabet i Roskilde kortlægningsområde hovedsageligt skabt af istidens gletsjere. Under terrænoverfladen ses sand- og lerlag fra istiderne og i større dybde også lag fra før istiderne, hvor Danmark var helt dækket af hav. Viden om geologien i undergrunden kommer især fra boringer men også fra geofysiske målinger samt viden om, hvordan landskabet er opstået. På baggrund af disse oplysninger er der lavet en tredimensional computermodel over geologien på Sjælland. I den geologiske model er jordlagene opdelt efter deres sammensætning og efter, hvor godt vand kan strømme i lagene. Grundvandet har let ved at strømme i sand og kalk, mens der stort set ikke sker nogen grundvandsstrømning, men blot langsom nedsivning, i lerede aflejringer. Lagene, hvor grundvandet har let ved at strømme, kaldes grundvandsmagasiner, mens de lerede lag, der ligger over grundvandsmagasinerne, kan betegnes dæklag. De lerede dæklag er vigtige i sårhedssammenhæng, idet tykke lerede dæklag kan beskytte grundvandsmagasinerne mod forurening fra overfladen. I figur 4.1 ses en principskitse af de geologiske lag i kortlægningsområdet. Figur 4.1: Geologisk principskitse for Roskilde kortlægningsområde. De kvartære sandmagasiner er vist med gult og nummereret i forhold til magasinangivelserne i den geologiske Sjællandsmodel. De kvartære, lerede dæklag (hovedsageligt moræneler) er angivet med brunt. Kerteminde Mergel er angivet med blåt og Lellinge Grønsandskalk er angivet med turkis. Grænsen mellem disse to prækvartære enheder er stiplet, da den præcise grænse ikke er kortlagt i Roskilde kortlægningsområde. Danien Kalk er angivet med grønt.

12 ROSKILDE TRIN 1 9 Nederst findes lag fra før istiderne, de såkaldte prækvartære lag. I Roskilde kortlægningsområde kan de prækvartære lag inddeles i Danien Kalk, Lellinge Grønsandskalk og Kerteminde Mergel. Disse lag er alle dannet på havbunden på et tidspunkt for mange millioner år siden, da Danmark var dækket af hav. Danien Kalk og Lellinge Grønsandskalk udgør sammen kalkmagasinet, der er det vigtigste grundvandsmagasin i området. Den øverste del af kalken er typisk stærkt opsprækket og knust som følge af tryk fra istidens gletsjere, og på grund af denne opsprækning er kalken velegnet til vandindvinding, da grundvandet let kan strømme gennem sprækkerne. Kerteminde Mergel, der ligger over kalkmagasinet, har i modsætning til lagene i kalkmagasinet dæklagsegenskaber, og Kerteminde Mergel medvirker således til at beskytte kalkmagasinet mod forurening fra overfladen. Lagene ovenover de prækvartære lag kaldes de kvartære lag. De er dannet i kvartærtiden under istiderne inden for de sidste par millioner år. Tykkelsen af de kvartære lag i området varierer mellem mindre end 20 meter og mere end 100 meter. De kvartære lag i Roskilde kortlægningsområde er som skitseret i figur 4.1 domineret af lerlag, men der findes også en række større eller mindre sandlegemer. Som det fremgår af figur 4.1, kan sandlegemerne dybdemæssigt inddeles i tre enheder: KS2 (Kvartær Sand 2), KS3 og KS4. Disse sandlag er alle grundvandsmagasiner, men det er kun KS2, der har væsentlig indvindingsmæssig betydning i Roskilde kortlægningsområde. På figur 4.2 er med grøn streg skitseret de områder, hvor KS2 udgør primært magasin 6. Som det fremgår af kortet, drejer det sig om et område øst for Roskilde og et område omkring Glim. I resten af kortlægningsområdet udgør kalkmagasinet primært magasin. De forskellige lerlag, der ligger over grundvandsmagasinerne skaber en beskyttelse over for forureninger fra terrænoverfladen, idet nedsivningen gennem lerlag sker meget langsomt, fordi de er relativt tætte. Desuden reduceres (nedbrydes) nitrat i lerlagene, ligesom nogle miljøfremmede stoffer også nedbrydes. Tykkelsen af lerlag over et grundvandsmagasin giver derfor et mål for den geologiske beskyttelse af grundvandsmagasinet. I Figur 4.2 og Figur 4.3 er vist tykkelsen af beskyttende lerlag over henholdsvis KS2 magasinet og kalkmagasinet. Ud over at vise lertykkelsen over KS2 magasinet, viser kortet i figur 4.2 også, hvor dette magasin er tolket til at findes. Som det fremgår af kortet, er der store områder i den nordlige del af kortlægningsområdet og mindre områder i de resterende dele af kortlægningsområdet, hvor KS2 ikke findes. 6 Primært magasin er et grundvandsmagasin, hvorfra der foregår en betydende vandindvinding.

13 ROSKILDE TRIN 1 10 Figur 4.2: Samlet tykkelse af ler over KS2 grundvandsmagasinet. I områder uden farvesignatur findes KS2 magasinet ikke. Tykkelsen af lerdækket over KS2 magasinet er jf. figur 4.2 generelt beskeden, idet der kun er små spredte områder med mere end 15 meter ler over magasinet. Lerlagstykkelsen over kalkmagasinet er jf. figur 4.3 markant større end lertykkelsen over KS2. Ydermere er den lerlagstykkelse, der ses i figur 4.3 reelt en minimumsværdi i store områder. Det skyldes, at den geologiske model, der ligger til grund for lertykkelseskortet, ikke skelner mellem Lellinge Grønsandskalk (grundvandsmagasin) og Kerteminde Mergel (dæklag). Den nøjagtige udbredelse af Kerteminde Mergel er ukendt, men bortset fra de nordligste dele af kortlægningsområdet og i områder, hvor istidslagene skærer sig ned i såkaldte begravede dale (jf. figur 4.1) findes mergelen sandsynligvis overalt, og tykkelsen af Kerteminde Mergel (ukendt) skal her lægges til den i figur 4.3 viste lertykkelse. Figur 4.3 viser, at der forekommer tyndt lerdække i områder i de nordøstlige dele af kortlægningsområdet samt i et strøg i den vestlige del af kortlægningsområdet. Det er uvist, om der findes Kerteminde Mergel i disse områder, og det er dermed også uvist, om den i figur 4.3 viste lertykkelse er reel, eller om den er en minimumstykkelse.

14 ROSKILDE TRIN 1 11 Figur 4.3: Samlet tykkelse af kvartær ler over kalkmagasinet. Der er en betydelig usikkerhed på den geologiske model i Roskilde kortlægningsområde. Usikkerheden skyldes til dels, at der i nogle områder er en relativt beskeden datadækning - datagrundlaget består primært af boringer, og fladedækkende geofysiske undersøgelser findes kun langs kortlægningsområdets grænser. Den primære årsag til modellens usikkerhed er imidlertid, at der er tale om en hurtigt tolket regional model, hvor langt fra alle tilgængelige data er blevet tolket og har indgået i modelopsætningen. Det betyder, at de overordnede linjer i modellen sandsynligvis er i orden, men at detaljer omkring f.eks. udbredelse af kvartære sandmagasiner og nøjagtig tykkelse af lerdækket over grundvandsmagasinerne er meget usikre. Ydermere er der den ovenfor beskrevne problemstilling, at modellen ikke skelner mellem Lellinge Grønsandskalk (grundvandsmagasin) og Kerteminde Mergel (dæklag), hvilket både er et problem i forhold til udpegning af sårbare områder med tynde lerede dæklag og i forhold til forståelsen af grundvandets dannelse og strømning i området. Der er derfor et stort behov for at få opstillet en mere pålidelig detaljeret geologisk model, der udnytter alle tilgængelige data, og som ikke sammenblander grundvandsmagasiner og dæklag. I nogle områder kan der desuden være behov for supplerende data for at den geologiske model kan blive tilstrækkelig detaljeret. Det gælder særligt i områder med tynde dæklag over primært magasin, hvor det er vigtigt at modellen er så præcis som muligt af hensyn til et ønske om at kunne lave præcise afgrænsninger af særligt sårbare områder. Behovet for supplerende data i disse områder kan mest hensigtsmæssigt dækkes af geofysiske undersøgelser.

15 ROSKILDE TRIN GRUNDVANDETS STRØMNINGSFORHOLD Kortlægningen af grundvandets strømningsforhold i Roskilde kortlægningsområde har omfattet dels en vurdering af de primære magasiners hydrauliske forhold, grundvandets strømningsmønster, kvantificering af de væsentligste elementer i vandet kredsløb (vandbalance) samt kortlægning af vandløb og vandløbsoplande. Disse elementer har en central betydning for vurderingen af grundvandsressourcens sårbarhed. En vurdering af, om påvirkning af jordoverfladen med et forurenende stof resulterer i en belastning af grundvandsressourcen, og om denne belastning eventuelt påvirker grundvandskvaliteten i en vandværksboring negativt, kræver en god forståelse af grundvandets strømningsforhold i området. Et vigtigt arbejdsredskab i forbindelse med kortlægningen har været en hydrologisk grundvandsmodel 7, hvor alle områdets oplysninger om vandets kredsløb samt en beskrivelse af de geologiske lag er indarbejdet. Figur 5.1: Principskitse for grundvandets strømningsveje i Roskilde kortlægningsområde baseret på den geologiske principskitse i figur 4.1. Med sorte pile er strømningsveje/grundvandsdannelse vist. Oppumpningen i kortlægningsområdet foregår primært fra kalkmagasinet og i mindre omfang fra KS2 og KS3 (indvindingsboringer vist med blå stave). I figur 5.1 ses en principskitse af grundvandets strømningsveje i Roskilde kortlægningsområde. Principskitsen er en udbygning af den geologiske principskitse i figur 4.1. Som det fremgår af figuren, er grundvandets strømningsveje meget komplicerede på grund af de mange grundvandsmagasiner og på grund af store forskelle i grundvandsdannelse. Grundvandsindvindingen i Roskilde kortlægningsområde sker altovervejende fra kalkmagasinet (95 %), og den resterende indvinding sker fra KS2 og KS3 sandmagasinerne. 7 En computermodel, der kan simulere grundvandets strømningsveje på baggrund af data omkring områdets geologi og vandets kredsløb.

16 ROSKILDE TRIN 1 13 I grundvandsmagasiner, hvor grundvandet har let ved at strømme, er strømningsretningen hovedsagelig vandret. I modsætning hertil sker strømningen i vandstandsende dæklag overvejende lodret. Den lodrette strømning gennem dæklagene afhænger af trykforholdene i grundvandsmagasinet og i det terrænnære grundvand i dæklagene. Hvis vandtrykket er højere i dæklagene end i grundvandsmagasinet, sker der en nedadrettet strømning dvs. at der sker en grundvandsdannelse. Størrelsen af den nedadrettede strømning (grundvandsdannelsen) afhænger dels af trykforskellen, dels af dæklagene karakter og tykkelse. Der sker typisk en stor grundvandsdannelse i højdedrag, fordi der her er en stor nedadrettet trykforskel. Når trykket er højere i grundvandsmagasinet end i dæklagene, sker der en opadrettet strømning. I nogle tilfælde kan trykket i grundvandsmagasinet være så højt, at der hersker såkaldt artesiske forhold, hvor trykniveauet ligger over terræn. Hvis der laves en boring i et sådant område, vil grundvandet løbe ud af boringen af sig selv, og i områder med særligt gennemstrømmelige dæklag kan der forekomme naturligt springende kilder. Opadrettet strømning og artesiske forhold ses typisk i dale og andre lavninger i terrænet. Figur 5.2: Grundvandsdannelse til de terrænnære lag. Fordelingen af grundvandsdannelsen er baseret på modelberegninger /2/. I figur 5.2 ses et kort over den terrænnære grundvandsdannelse, dvs. grundvandsdannelse mellem terræn og det øverste frie grundvandspejl i dæklagene. Det ses af figuren, at grundvandsdannelsen både kan være positiv (blå nuancer) og negativ (grønne nuancer). En positiv grundvandsdannelse betyder, at der dannes grundvand til det øverste grundvandsspejl (nedadrettet strømning), mens en negativ grundvandsdannelse omvendt betyder, at der sker grundvands-

17 ROSKILDE TRIN 1 14 strømning fra det øverste grundvandsspejl mod terræn. Som det fremgår af kortet forekommer den opadrettede strømning primært langs kortlægningsområdets vandløb. I områderne med opadrettet grundvandsstrømning annullerer den opadrettede strømning en eventuel geologisk sårbarhed i forhold til områdets grundvandsmagasiner. Dette skyldes, at der her ikke kan forekomme nedsivning hverken af rent eller forurenet overfladevand. I grundvandsmagasinerne, som udgøres af kalkmagasinet og kvartære sandmagasiner, styres vandstrømningen af grundvandets trykniveau, som kaldes grundvandspotentialet. De højeste trykniveauer forekommer i højdedragene med stor grundvandsdannelse, og de laveste trykniveauer forekommer, hvor vandløb, søer og havet dræner grundvandsmagasinerne. Vandet strømmer fra områder med højt tryk til områder med lavere tryk, jf. figur 5.1. Grundvandspotentialet i kalkmagasinet er vist i figur 5.3. Som det fremgår af figuren, ligger de højeste potentialer i bakkeområdet længst mod vest samt i plateauområderne sydøst og øst for kortlægningsområdet. Det højeste potentiale er ca. 25 m længst mod vest i bufferzonen og det lavest er ca. 6 m i den nordøstlige bufferzone. Grundvandet i kalkmagasinet strømmer i den sydlige del af kortlægningsområdet fra de højtliggende områder overordnet mod vandløbsdalene mod nordøst og nordvest. Desuden ses en lokal strømning mod de store kildepladser. I den nordlige del af kortlægningsområdet strømmer grundvandet i kalkmagasinet fra højtliggende områder øst for kortlægningsområdet mod nordvest mod Roskilde Fjord. Også her ses en lokal strømning mod store kildepladser. Strømningsretningerne er vist med sorte pile på kortet i figur 5.3 Figur 5.3: Grundvandspotentialet for kalkmagasinet med angivelse af grundvandets strømningsretning samt hovedgrundvandsskel. Potentialerne er modelberegnede med den hydrologiske grundvandsmodel.

18 ROSKILDE TRIN GRUNDVANDETS KVALITET Grundvandets kvalitet og kemiske sammensætning afspejler de mange påvirkninger, som vandet har været udsat for på sin vej fra jordoverfladen og ned gennem dæklagene til grundvandsmagasinet. Grundvandets kemiske sammensætning er populært sagt et fingeraftryk af de geologiske og strømningsmæssige forhold i undergrunden samt overfladepåvirkningerne i området. Bedømmelsen af grundvandets kvalitet er baseret på vurdering af en række kemiske egenskaber for grundvandet. Der bliver kigget på både grundvandets naturlige kemiske sammensætning og forekomsten af miljøfremmede stoffer 8. Ved vurdering af den naturlige grundvandskemi ses der på, om grundvandet indeholder stoffer, der kan være problematiske i vandværkets vandbehandling, give smagsmæssige problemer eller være direkte sundhedsskadelige. Den naturlige grundvandskemi kan også give en indikation af, om grundvandsmagasinet er sårbart, på vej til at blive sårbart eller fremstræder velbeskyttet. Fund af nitrat eller miljøfremmede stoffer, f.eks. pesticider, viser, at grundvandsmagasinet er påvirket af nedsivning fra terræn, og dermed må betegnes som sårbart. Datagrundlaget for de grundvandskemiske tolkninger er ligesom datagrundlaget for geologien og vandets strømning af vekslende kvalitet, både geografisk i kortlægningsområdet og mellem de forskellige grundvandsmagasiner. Der findes klart flest oplysninger om kalkmagasinet, da hovedparten af områdets vandforsyningsboringer henter vand fra dette grundvandsmagasin, men også for dette magasin er der områder uden data. I forhold til sandmagasinerne KS2 og KS3 er der store områder uden data, særligt i de nordlige dele af kortlægningsområdet. For det dybe sandmagasin KS4 er der ingen data. Stærkt oxideret-svagt reduceret Nitrat: <100 mg/l Sulfat: <215 mg/l Nikkel: <25 µg/l Klorid: <125 mg/l (<660 mg/l) Pesticider: over grænseværdi Klorerede opl.: over grænseværdi Å Stærkt oxideret-svagt reduceret Nitrat: <15 mg/l (<130 mg/l) Sulfat: <125 mg/l Klorid: <75 mg/l Pesticider: over grænseværdi Svagt oxideret-stærkt reduceret Nitrat: <5 mg/l Sulfat: <130 mg/l Ammonium: <1,8 mg/l Klorid: <660 mg/l Fluorid: <2 mg/l Bor: <1000 µg/l Pesticider: <0,1 µg/l Stærkt oxideret-stærkt reduceret Nitrat: <90 mg/l Sulfat: <215 mg/l Nikkel: <50 µg/l Klorid: <75 mg/l Pesticider: over grænseværdi Klorerede opl.: over grænseværdi Figur 6.1 Principskitse med samstilling af geologi, hydrologi og kemi. Pilene viser strømningsveje og grundvandsdannelse. 8 Stoffer, der er tilført naturen fra f.eks. landbrug og industri.

19 ROSKILDE TRIN 1 16 En sammenfatning af de grundvandskemiske forhold i Roskilde kortlægningsområde er vist på Figur 6.1 og beskrevet i det følgende. Grundvandet i KS2 magasinet er overvejende karakteriseret som oxideret i de dele af magasinet, hvorfra der foreligger data. At vandet er oxideret betyder, at det indeholder ilt og/eller nitrat, og det indikerer, at grundvandet er sårbart over for påvirkninger fra overfladen. Ud over mange fund af nitrat er der da også en række fund af pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Vurderet ud fra grundvandskemien fremstår magasinet derfor som meget sårbart over for påvirkninger fra overfladen. I den vestlige del af kortlægningsområdet er der i det dybere liggende KS3 magasin både oxiderede og reducerede forhold. At grundvandet er reduceret betyder, at det ikke indeholder ilt og nitrat, hvilket vidner om en bedre beskyttelse mod forurening fra terrænoverfladen end i magasiner med oxideret vand. Der er i flere boringer påvist nitrat, men i lavere koncentrationer end i KS2, og der ses en god sammenhæng mellem tykkelsen af lerdækket og fund af nitrat. Der er enkelte fund af pesticider og andre miljøfremmede stoffer, og i en af boringerne overskrides grænseværdien for pesticider. Magasinet fremstår således moderat beskyttet mod påvirkninger fra overfladen. Særligt hvor lerdækket er tyndt, er magasinet sårbart. I den sydlige og vestlige del af kalkmagasinet er der generelt reducerede forhold, men hvor lerdækket er tyndt ses der svagt oxiderede forhold. Magasinet er stort set nitratfrit, men med enkelte fund mellem 1-5 mg/l. Der er flere fund af pesticider i kalkmagasinet, men ingen overskrider grænseværdien. Derudover er der gjort enkelte, lave fund af klorerede opløsningsmidler og andre miljøfremmede stoffer. Kalkmagasinet i den sydlige og vestlige del af kortlægningsområdet fremstår således rimelig velbeskyttet for påvirkninger fra overfladen. Derudover er grundvandskvaliteten truet af optrængende gammelt havvand ved Assermølle kildeplads. I den østlige og nordlige del af kalkmagasinet er der overvejende reducerede forhold. Dog ses der oxiderede forhold ved Herregårdsvej affaldsdepot, i bufferzonen ved Hedehusene og den nordøstligste del af kortlægningsområdet, hvor lerdækket tynder ud. I de fleste boringer er indholdet af nitrat <1 mg/l, men der er fund af nitrat op til 90 mg/l.. I enkelte boringer er der påvist pesticider og andre miljøfremmede stoffer og i en boring i den østlige bufferzone overskrides grænseværdien for både pesticider og klorerede opløsningsmidler. Alt i alt fremstår kalkmagasinet i den nordlige og østlige del velbeskyttet, også geologisk set. Dog tynder lerdækket ud mod øst, hvilket også kan ses i vandkemien med fund af nitrat og miljøfremmede stoffer, og magasinet er i dette område mindre velbeskyttet fra påvirkninger fra overfladen.

20 ROSKILDE TRIN SÅRBARHEDSVURDERING I forbindelse med Trin 1 kortlægningen er der gennemført en indledende sårbarhedsvurdering af kalkmagasinet og af KS2 sandmagasinet i Roskilde kortlægningsområde. Sårbarhedsvurderingen er primært udført overfor nitrat men inddrager også fund af pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Det er normal praksis at udføre en sårbarhedsvurdering overfor nitrat, da nitrat historisk er den grundvandskemiske parameter, der har givet størst problemer med hensyn til sikring af rent drikkevand. Tolkningen af magasinernes nitratsårbarhed følger Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning /3/. De ikke-nitratsårbare områder er kendetegnet ved, at lerede dæklag over grundvandsmagasinet er mindst 15 m tykke, eller at dæklagene og grundvandsmagasinet har en god reduktionskapacitet, det vil sige, at de kan nedbryde nitrat. Hvis grundvandet er reduceret og ikke indeholder nitrat, er det også indikation på et ikke sårbart grundvandsmagasin. Det samme er tilfældet, hvis grundvandsstrømningen er opadrettet. Tilsvarende er de nitratsårbare områder kendetegnet ved, at grundvandstrømningen er nedadrettet, dæklagene og grundvandsmagasinet har kun ringe eller ingen reduktionskapacitet samtidig med, at lerede dæklag er mindre end 15 meter tykke. 7.1 Kalkmagasinets sårbarhed I figur 7.1 er for kalkmagasinet i Roskilde kortlægningsområde lavet en sammenstilling af sårbarhedsindikatorerne lertykkelse over magasinet (en forenklet udgave af lertykkelseskortet i figur 4.3), gradientforhold samt fund/ikke-fund af nitrat og pesticider i seneste vandprøver fra magasinet. Overordnet fremtræder kalkmagasinet i de sydlige og centrale dele af kortlægningsområdet geologisk set som velbeskyttet. I hovedparten af disse områder er lerdækket over 30 meter tykt. Der er dog også områder med tyndere lerdække, særligt omkring Assermølle kildeplads, hvor lerdækket er mindre end 15 m tykt. Gradientforholdene i området omkring Assermølle kildeplads og Ledreborg kildeplads bevirker til dels, at den geologiske sårbarhed annulleres af en opadrettet gradient. Der ses dog enkelte fund af nitrat samt mange fund af pesticider inden for dette område med opadrettet gradient. Dette må skyldes, at indvindingen på de to kildepladser har vendt gradienten på kildepladserne. Den hydrologiske model, hvorfra gradientforholdene er udtrukket, er ikke tilstrækkelig detaljeret til at "fange" denne gradientvending. På grund af gradientvendingen fremtræder området med en vis nitratsårbarhed og med stor sårbarhed over for pesticider. Uden for Assermølle kildeplads og Ledreborg kildeplads er der i de sydlige og centrale dele af kortlægningsområdet kun ganske få fund af nitrat og pesticider. Nitratfundene er sandsynligvis ikke et resultat af en nitratsårbarhed men skyldes snarere problemer omkring boringskonstruktionen. Det kan overordnet konkluderes, at kalkmagasinet i disse områder bortset fra området ved Assermølle kildeplads og Ledreborg kildeplads fremtræder med lille nitratsårbarhed. De nitratsårbare områder omkring kildepladserne kan ikke afgrænses pålideligt på grund af usikkerheder på den geologiske model, usikkerheder på den hydrologiske model (gradientforholdene) og manglende viden om dæklagenes redoxforhold (tykkelsen af oxideret ler contra tykkelsen af reduceret ler). I den nordlige tredjedel af kortlægningsområdet fremtræder kalkmagasinet sårbarhedsmæssigt med et mere broget billede. Geologisk set ses flere steder sårbare områder med lerdække under 15 meter, og generelt er lerdækket tyndere i den nordlige del af kortlægningsområdet end længere mod syd. En række områder med geologisk sårbarhed annulleres dog af en opadrettet gradient. Som følge af den geologiske sårbarhed ses da også i større udstrækning fund af både nitrat og pesticider i den nordlige halvdel af kortlægningsområdet.

21 ROSKILDE TRIN 1 18 Figur 7.1: Foreløbig sammenstilling af sårbarhedsindikatorer for kalkmagasinet i Roskilde kortlægningsområde. På Marbjerg kildeplads, hvor der jf. den hydrologiske model er opadrettet gradient, er der flere fund af nitrat. Dette tolkes lige som for de sydlige kildepladser som et resultat af indvindingsbetinget gradientvending, som den hydrologiske model ikke er tilstrækkelig detaljeret til at afsløre. Det kan overordnet konkluderes, at en række delområder i den nordlige tredjedel af kortlægningsområdet fremtræder nitratsårbare. De nitratsårbare områder kan ikke afgrænses pålideligt på grund af usikkerheder på den geologiske model, usikkerheder på den hydrologiske model (gradientforholdene) og manglende viden om dæklagenes redoxforhold. 7.2 Sandmagasinernes sårbarhed Sandmagasinet KS1 findes spredt som mindre afgrænsede sandmagasiner i kortlægningsområdet. Lerdækket er tyndt, og magasinet er derfor sandsynligvis meget sårbart overalt, hvor det forekommer, undtagen i områder med opadrettet gradient. Grundlaget for en vurdering af sårbarheden for sandmagasinet KS2 er vist på kortet i figur 7.2. Kortet viser det forenklede lertykkelseskort over KS2 sammen med en markering af områder med opadrettet gradient ved basis af rodzonen samt kortlægningsresultater for nitrat og pesticider i grundvandet. Sandmagasinet KS2 fremtræder næsten overalt som sårbart geologisk set, idet lerdækket næsten overalt i kortlægningsområdet er under 15 meter tykt. Størstedelen af KS2 udgøres af Hedeland formationen, hvis lerdække ydermere er karakteriseret ved forekomst af hyppige og dybe sprækker, hvilket øger den geologiske sårbarhed yderligere. Den geologiske sårbarhed annulleres

22 ROSKILDE TRIN 1 19 kun i mindre områder af en opadrettet gradient. Helt i overensstemmelse med dette fremtræder grundvandskemien også udpræget sårbar med særdeles mange fund af både nitrat og pesticider. Sandmagasinet KS3 fremtræder generelt geologisk set velbeskyttet med lerdække over 15 meter. Der er dog også områder hvor lerdækket er under 15 meter. Figur 7.2: Foreløbig sammenstilling af sårbarhedsindikatorer for KS2 sandmagasinet i Roskilde kortlægningsområde.

23 ROSKILDE TRIN FORSLAG TIL TRIN 2 AKTIVITETER En meget vigtig aktivitet i Trin 1 kortlægningen har været at identificere datamangler og tolkningsproblemer, der kan have betydning for udpegningen af sårbare områder. Trin 1 kortlægningen er afsluttet med at udarbejde en række forslag til Trin 2 9 aktiviteter for Roskilde kortlægningsområde. Datagrundlaget fremtræder med mangler inden for både geologi, hydrogeologi og grundvandskemi. Neden for er angivet en liste over de vigtigste forslag til aktiviteter, der er beskrevet i hovedrapporten: Boringslokalisering, hvor alle boringer og brønde opspores. Dette vil gøre det muligt, at skaffe nye pejlepunkter til en synkronpejlerunde i alle grundvandsmagasinerne, og dermed opnå et godt pejlegrundlag til en grundvandsmodel. Desuden tilvejebringes en mulighed for at udtage vandprøver til grundvandskemiske analyser. Geofysiske målinger, (MEP 10 og evt. Paces 11 ), disse nye data vil gøre det muligt at opnå mere viden om områdets geologi og ikke mindst lerdækket over magasinerne. I hovedrapporten er der udarbejdet et kort, der viser de områder, hvor der med fordel kan indsamles nye geofysiske data. Seismiske undersøgelser 12 og TEM-undersøgelser 13, foreslås udført for at undersøge, om saltvandsproblemer på Assermølle kildeplads er forårsaget af saltvandsoptrængning langs forkastninger (brud) i undergrunden. Synkronpejlerunde i alle områdets boringer, så det er muligt at opnå viden om potentialeforholdene i både kalkmagasinet samt sandmagasinerne. Det anbefales, at der koordineres med nabokortlægningsområderne Lejre Vest og Osted. Synkronmålinger i områdets vandløb for at forbedre datagrundlaget til grundvandsmodellen. For at opnå en bedre forståelse af sammenhængen mellem grundvandsmagasinerne og vandløbene kan der med fordel gennemføres målinger, der afslører ind- og udstrømningszonerne i vandløbene. Det anbefales, at der koordineres med nabokortlægningsområderne Lejre Vest og Osted. Opdatering af geologiske og hydrologiske modeller, forståelsen af områdets geologi opdateres med de nye data. Den nye geologiske model benyttes til at opdatere grundvandsmodellen. Opdatering af den grundvandskemiske kortlægning, når der er indsamlet nye data, og der er blevet udarbejdet geologiske- og hydrologiske modeller, bør der i Trin 2 gennemføres en grundig grundvandskemisk kortlægning og udarbejdes en grundvandskemisk forståelsesmodel for kortlægningsområdet. Kortlægning af redoxgrænsen i dæklagene, tjener til at afklare hvilke dele af dæklagene, der er reducerede, og som medvirker til at beskytte grundvandet mod nitrat, og hvilke dele, der er oxiderede og dermed ikke yder nogen beskyttelse mod nedsivning af nitrat. 9 Trin 2 er det næste trin i sårbarhedskortlægningen og omfatter indsamling af bl.a. data. 10 MEP (Multi-Elektrode-Potentiale) er en målemetode, hvor der måles på jordens elektriske modstand i 0-70 meter. F.eks. har ler en lav modstand og sand har en høj modstand. 11 Paces (Pulled Array Continuous Electrical Sounding) en målemetode, der en målemetode, hvor der måles på jordens elektriske modstand i 0-25 meter. F.eks. har ler en lav modstand og sand har en høj modstand. Data indsamles via et lille køretøj, der trækker en række elektroder efter sig. 12 Ved seismiske undersøgelser sendes lydbølger ned i undergrunden, hvor de reflekteres på grænserne mellem forskellige geologiske lag. Når de reflekterede lydbølger registreres på overfladen, kan der udtegnes et billede af lagene i undergrunden. Metoden er særlig velegnet til at finde forkastninger (brud) i undergrunden. 13 TEM er en elektromagnetisk geofysisk metode, der blandt andet er særlig velegnet til at finde en grænse mellem fersk og salt grundvand.

24 ROSKILDE TRIN NYTTIGE HJEMMESIDER I forbindelse med den nationale grundvandskortlægning kan følgende links være nyttige: Naturstyrelsens hjemmeside: De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland: De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (Jupiterdatabasen): boringer tilgængelig på nettet. De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GERDA) Den nationale geofysiske database. De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (rapportdatabase): Database med grundvandsrapporter.

25 ROSKILDE TRIN REFERENCER /1/ By- og landskabsstyrelsen, Administrationsgrundlag for Miljøministeriets afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Miljøministeriet, /2/ Rambøll, 2012: Roskilde kortlægningsområde Trin 1, Hovedrapport. Rapport til Naturstyrelsen Roskilde, juli /3/ Miljøstyrelsen, Zonering. Vejledning nr

Sorø-Stenlille trin 1

Sorø-Stenlille trin 1 Miljøcenter Nykøbing F Sorø-Stenlille trin 1 Resumerapport December 2008 Miljøcenter Nykøbing F Sorø-Stenlille trin 1 Resumerapport December 2008 Ref 747332J NLR20081004A(1) Version 1 Dato 2008-12-15 Udarbejdet

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Bilag 1 Lindved Vandværk

Bilag 1 Lindved Vandværk Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...

Læs mere

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data Udført Arbejde Brædstrup Indsamling af dokumentation for: Planmæssige forhold Udført geofysik

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN Til Kommunerne i Herlev-Glostrup kortlægningsområde Dokumenttype Rapport Dato December 2015 RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN RESUMÉ AF GRUNDVANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

GRUNDVANDS- REDEGØRELSE

GRUNDVANDS- REDEGØRELSE Til Ringsted Kommune Dokumenttype Rapport Dato Marts 2017 GRUNDVANDS- REDEGØRELSE RINGSTED KOMMUNE RINGSTED KOMMUNE Revision 2.0 Dato 2017-03-20 Udarbejdet af NLR Kontrolleret af LSC Godkendt af NLR Beskrivelse

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser

Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Baggrund Ansøgningen Der er ansøgt om etablering af en motorsportsbane på Bornholm og kommunen har foreslået

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS Fokuspunkter i mit indlæg: 1. Baggrund: Lovgrundlag, Zoneringsvejledningen,

Læs mere

Hadsten Kemi; Kommunemøde 19/3/2010

Hadsten Kemi; Kommunemøde 19/3/2010 Oversigt: 1. Indledning 2. Konklusion 3. Processer 4. Kritiske parametre 5. Specifikke vurderinger/parametre 6. Tidsserier 7. Indsatser 1. Indledning Det overordnede formål med opgaven var at skabe et

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark

Kortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Kortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark Udfordringer for vandkvaliteten i kalkmagasinerne

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET BAGGRUND FOR PROJEKTET I GLADSAXE KOMMUNE I Gladsaxe Kommune har der været stor interesse for at nedsive regnvand lokalt, da borgerne er blevet belønnet

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Bilag 1 Daugård Vandværk

Bilag 1 Daugård Vandværk Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen

Læs mere

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed

Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Sammentolkning af data ved vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Erfaringer fra Århus Syd Den heterogene geologi ses også i antallet af boringer hvor reducerede jordlag ligger over oxiderede

Læs mere

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016

Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Grundvandskortlægning

Grundvandskortlægning Grundvandskortlægning Sydsamsø Onsdag den 9. januar 2013 PAGE 1 Kortlægningens overordnede formål og den efterfølgende indsatsplanlægning Den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes fortsat

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1429 Nibe Søren Bagger Koordinator, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD)

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Tillæg nr. 3 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har den 31. maj 2016 vedtaget Tillæg

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

BACH GRUPPEN A/S Industrivej Viborg. Att: Brian Sønderby

BACH GRUPPEN A/S Industrivej Viborg. Att: Brian Sønderby Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 10 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.raastoffer.rm.dk BACH GRUPPEN A/S Industrivej 22 8800 Viborg Att: Brian Sønderby Afslag på ansøgning om dispensation til

Læs mere

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen

Læs mere

1 Hvad er en grundvandsredegørelse?

1 Hvad er en grundvandsredegørelse? Grundvandsredegørelse for muligt Kommuneplantillæg for erhvervsareal ved Christiansmindevej i Skanderborg. - supplement til gældende grundvandsredegørelse Jan. 2019 Indhold 1 Hvad er en grundvandsredegørelse?...2

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan G R E V E K O M M U N E Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan Revision : 1.3 Revisionsdato : 2015-06-12 Sagsnr. : 106331-0001 Projektleder : JNKU Udarbejdet

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere