STRATEGIPLAN FOR DIGITALISERING

Transkript

1 December 2013 Sjælsøskolen STRATEGIPLAN FOR DIGITALISERING Rudersdal Skolevæsen foretager en meget stor satsning på digitalisering i Satsningen består af fokus på hardware, trådløst net, digitale læremidler og håndtering af digitalisering i skolens kernefunktion: at give alle elever den størst mulige læring og dannelse. Her følger vores tanker og overvejelser i nutiden om fremtiden, formuleret som en strategiplan. Der er en stor forandring på vej. 1. Hvorfor nu denne digitalisering? 2. Vision og forestilling om fremtidig kultur 3. Status hardware 4. Pædagogiske og didaktiske overvejelser SAMR modellen hvad kan IT tilføre, didaktiske overvejelser Elevens læring, progression og dokumentation Læringsmiljø og lærerrollen/elevrollen 5. Kompetenceudvikling 6. Vurdering af digitale læremidler 7. Retningslinjer og etiske overvejelser ved brug af IT 8. Praktiske afklaringer før take off

2 1. Hvorfor nu denne digitalisering? Vi må grundlæggende konstatere, at vi i vores kerneopgave med at uddanne og danne vores elever bedst muligt, naturligvis er forpligtede til at gøre vores elever så dygtige som muligt, til at håndtere og anvende de digitale muligheder, der findes. De voldsomt og hurtigt voksende, digitale muligheder og informationer, udgør et stadig større fundament for at kunne lære, lære at lære, handle og skabe og for at kunne begå sig i front, i samspil og konkurrence med alle andre nationalt og globalt. Nedenstående citater er hentet i artiklen Eleverne som didaktiske designere 1 Citat fra artiklen: Når eleverne har adgang til internettets eksponentielt stigende informationsmængde, giver det ikke længere mening at holde fast i en opfattelse af læreren som en alvidende vidensbrønd. Faktuel viden om praktisk taget alt er kun et klik væk, og selvfølgelig skal eleverne bruge nettet til at finde, diskutere og bearbejde information, som de kan bruge i deres projekter og opgaver. Endvidere findes der en mængde ikke didaktiserede webtjenester og apps til mobile enheder, som indeholder et stort potentiale for at styrke elevernes produktion af kreative, multimodale udtryk samt styrke samarbejds og kommunikationsprocesser i undervisningen. Disse ressourcer skal udnyttes ikke bare fordi det er smart men fordi brugen af disse teknologier understøtter nogle af de læringsformer, der er brug for i dagens samfund. Nye læringsformer En af de primære årsager til globaliseringsprocessen og den eksponentielle informationstilvækst i vores samfund er netop udviklingen af nye informations og medieteknologier. At uddanne elever til livsduelige medborgere i dette konstant foranderlige, gennemdigitaliserede, globale videns og netværkssamfund kræver bl.a., at eleverne udvikler effektive læringsstrategier, der sætter dem i stand til at lære igennem hele livet. Derfor er det vigtigt, at eleverne i skolen i højere grad oplever, at de er primær drivkraft for egen læring igennem problem, projekt og procesorienterede forløb, fordi det er igennem disse arbejdsformer, at eleverne har mulighed for at udvikle sig til independent learners altså aktive lærende med kompetencer, der gør, at de af egen kraft kan sætte sig ind i nye vidensområder og samarbejde og kommunikere på tværs af landegrænser med internettet som platform. Hermed IKKE sagt, at færdigheder ikke længere har sin plads i skolen, men videnssamfundets krav om nye læringskompetencer betyder, at vi taler for en didaktisk vægtforskydning hvor undervisere i højere grad bevidst tilrettelægger undervisningen med det formål, at eleverne lærer at lære. 1 (

3 2. Vision At øge elevens læring At fremme undervisningsdifferentiering At lette dokumentation omkring elevens læring og progression At give læreren nye effektive læringsredskaber At lette lærerens arbejdsopgaver At fremme åbningen mod omverdenen internationalisering At eleven kan hjælpes til at være medskaber af egen læring At finde frem til digitale platforme for lærerens planlægning af undervisningen og håndteringen af læringen At digitalisering skaber nye variationer i undervisningen det multimodale At IT vil motivere eleverne i deres læring Digitaliseringskultur i fremtiden. Hvad ønsker vi at se: Eleverne: Eleverne benytter dagligt deres medie Eleverne danner nye læringsfællesskaber Eleven øger sin medvirken i egen læring Fraværende elever kan bedre følge med i undervisningen Elevernes forberedelse/efterbehandling/træning styrkes Elevens læringsrum med fast tid og sted fortoner sig Lærerne: Anvender IT i undervisningen hver gang det kan give en øget læringseffekt hos eleverne Anvender IT i undervisningen hver gang det kan understøtte elevens læring i faget Bruger digitalisering til at dokumentere elevens læring og sætte faglige mål for eleven Lettes i sit daglige arbejde Lettes mht. videndeling og samarbejde Det fysiske miljø: Det fysiske læringsmiljø udvides bliver uden grænser De multimodale funktioner ses mere i det fysiske rum Mediateket huser flere forskellige arbejdsfunktioner for elever og lærere der arbejdes i grupper med digitale medier) Vi ser færre bøger og kopimængden daler Vi ser nye læringsfællesskaber dukke op

4 3. Status på fremtidigt/hidtidigt hardware: Sjælsøskolens trådløse net er udskiftet i oktober 2013, som trin et. Der tegner sig allerede en klart forbedret funktion. Vi vil være 100 % optimistiske på dets fremtidige funktion og ikke fortabe os i et tilbagekik på de hidtidige mange problemer i f.h.t. funktionen i det trådløse net på skolen og dets afsmitning på tilliden til og udbredelsen af brugen af IT, men alene slå fast: et velfungerende trådløst net er en forudsætning for enhver form for succes med digitalisering på alle niveauer. Tidsplanen for udrulningen af hardware: Marts 2014: Alle lærere får udleveret ipad. August 2014: Alle elever fra klasse får udleveret ipad Alle lokaler får installeret Apple TV Eleverne i bh. 2. klasse får en ipad pr 3 elever Sjælsøskolen får ca. 55 mac computere til skolens samlede brug og behov Sjælsøskolen råder for nuværende over ca. 100 bærbare pc ere placeret i afdelingerne og på mediateket. Der er stationære pc ere i alle klasser. I alle lokaler er der Interaktivt Whiteboard/projektor. Vi har stationære pc ere i edb lokalet (26 stk.) og i udskolingen har vi et mindre lokale med 12 stk. 4. Pædagogiske og didaktiske overvejelser SAMR modellen IT kan inddrages i undervisningen på mange forskellige måder og på mange niveauer, lige fra at styrke de kendte læreprocesser, hvor IT benyttes som en erstatning uden særlige funktionelle ændringer, fx ved brug af et tekstbehandlingsprogram eller at bruge en interaktiv tavle som en almindelig kridttavle til at transformere læreprocesser, hvor inddragelse af IT er en forudsætning, fx ved at bruge programmer der muliggør at elever uafhængig af tid, sted og landegrænser kan samarbejde i realtid om samme produkt. Uanset på hvilket niveau man inddrager IT, kan IT aldrig stå alene og skal altid tænkes ind i fagdidaktiske sammenhænge. Man må som underviser overveje: HVORFOR HVORNÅR HVORDAN.

5 For at få bedre overblik på hvorfor, hvornår og hvordan man inddrager IT kan man bruge SAMRmodellen. SAMR modellen opfordrer til refleksion indenfor 4 områder 1. substitution, 2. augmentation, 3. modification, 4. redefinition. 1. Substitution/Erstatning: Hvad får jeg (eleverne) ud af, at jeg erstatter gammel teknologi med ny teknologi? 2. Augmentation/Udvidelse: Har jeg tilføjet en egenskab til læringsaktiviteten/opgaven, som ikke kunne være blevet gjort med den gamle teknologi på et grundlæggende niveau? Hvordan bidrager denne egenskab til mit didaktiske design? 3. Modification/Ændring: Hvordan er den oprindelige læringsaktivitet/opgave blevet ændret? Afhænger denne ændring af den nye teknologi? Hvordan bidrager denne ændring til mit didaktiske design? 4. Redefinition/Omskabelse: Hvad består den nye læringsaktivitet/opgave af? Vil den erstatte eller understøtte tidligere læringsaktiviteter/opgaver? Hvordan er denne læringsaktivitet kun mulig ved brug af ny teknologi? Hvordan bidrager den nye læringsaktivitet til mit didaktiske design? Modellen uddybes i nedenstående link: ( Elevens læring, progression og dokumentation Det overordnede mål med den nye skolereform er, at alle elever skal udfordres og blive så dygtige de kan. Det betyder, at vi i endnu højere grad end i dag skal differentiere og sætte mål for den enkelte elevs læring i samarbejde med eleven selv og forældrene. For bedst muligt at kunne understøtte den enkelte elevs læring og progression skal vi løbende kunne dokumentere elevens faglige ståsted samt de faglige fremskridt/udbytte af de forskellige læringsforløb. It kan i den

6 sammenhæng være et vigtigt værktøj både til at tydeliggøre mål, evaluering og progression. I dag bruger vi hovedsaligt Intra til at tydeliggøre målsætninger og evaluering, herunder elevplaner og klasselog. Vi ser frem til at få adgang til en langt mere fleksibel og dynamisk platform, som kan styrke det løbende overblik over den enkelte elevs læring, fx via elevernes digitale portfolio og testresultater, og hvor eleverne er aktive medspillere i målsætning, læringsforløb/produktion og evaluering. Indsats Indføring i og forventningsafklaring i forhold til brugen af den/de nye portaler (det digitale skrivebord) Videndeling i fagteams om forskellige digitale evaluerings og feedback værktøjer Læringsmiljø og lærerrollen/elevrollen Via 1 1 får eleverne adgang til en konstant voksende informationsmængde, hvilket betyder at lærer og elevrollen vil blive redefineret og læringsrummet ændres. Eleverne kan hurtigt finde faktuel viden og svar på mere komplekse sammenhænge på nettet, og er ikke på samme måde som tidligere afhængig af bogsystemer og lærerens viden på det pågældende område. Lærerens rolle bliver i en større udstrækning end tidligere at rammesætte læringsforløb ud fra udvalgte læringsmål, som eleverne samarbejder om at undersøge og finde svar på med læreren som vejleder. Læreren går fra at være overvejende videnformidler til at være overvejende læringsvejleder, hvor lærerens rolle bliver at facilitere og kvalificere elevernes læringsprocesser med bl.a. fokus på de fire temaer, der er fremhævet i faghæfte 48: Informationssøgning og indsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, videndeling og samarbejde Samtidig med at elev og lærerroller ændres ved inddragelse af it, kan it også give mulighed for at åbne læringsrummet op mod omverdenen med muligheder for at eleverne kan indgå i kollaborative samarbejder på tværs af tid, rum og landegrænser om virkelighedsnære problemstillinger.

7 5. Kompetenceudvikling Den digitale skole stiller nye krav til måden at tænke læring og læringsprocesser på. For at kunne udnytte det fulde læringspotentiale der ligger i inddragelsen af it, skal man som lærer og pædagog have viden og kompetencer inden for tre hovedområder, som alle indgår i et komplekst samspil med hinanden. Fagfaglig viden Pædagogisk viden Teknologisk viden Nedenstående figur viser hvordan de enkelte kompetencer spiller sammen. Modellen uddybes på Med viden og kompetencer inden for alle tre områder vil der være flere muligheder for, at it ikke alene bliver et supplement i de lærerprocesser vi kender i dag, men at it teknologier bliver inddraget i transformerende læreprocesser, hvor eleverne får mulighed for bl.a. at arbejde kollaborativt og reflekterende med autentiske problemstillinger uafhængig af tid, rum og landegrænser. Det er ikke teknologien isoleret set, der skaber nye læreprocesser og læring, men den fagdidaktiske brug af teknologien. Særligt inden for den teknologiske viden, oplever vi en stor spændvidde i den enkeltes kompetencer, og vi må derfor differentiere kompetenceudviklingen. Det er samtidig umuligt at sige hvilke konkrete it teknologiske kompetencer der er nødvendige, da teknologiens muligheder

8 udvides konstant. Det væsentligste vil være at opnå en legende tilgang til it, med lyst og mod til at opsøge og afprøve nye muligheder. Vi ønsker at understøtte en kultur, hvor der er en eksperimenterende og reflekterende tilgang til it og nye lærerprocesser, hvor man ønsker og tør at afprøve nye ideer, og hvor man deler sine erfaringer med andre. En kultur hvor man ind i mellem vil opleve at være på gyngende grund, og hvor man træder vejen imens man går den. Følgende link giver en sjov vinkel på den forandrings og læringsproces vi står over for. Indsats For at understøtte alle kompetenceudvikling og den ovenforstående kultur vil vi have særlig fokus på at kompetenceudviklingen bliver eksperimenterende og praksisnær. Oplæg om visionen for den digitale skole fra Rudersdal Skolevæsen, så alle får indsigt i hvorfor, hvordan og hvilke muligheder der ligger i brugen af it. Introduktion til brugen af Ipads både som et personligt redskab og i læringssammenhænge Cafe arrangementer med videndeling evt. med forskellige temaer Oprettelse af en it patrulje, der både kan inspirere, undervise i nye teknologier og samtidig hurtigt kan assistere ved opståede problemstillinger under forberedelse, gennemførelse og evaluering af læringsprocesser LTL (lærer til lærer) forløb I fagteams fokus på inspiration, videndeling, didaktiske refleksioner og vurdering af digitale læremidler og redskaber Kompetenceudviklingsforløb tilrettelagt til den enkeltes kompetenceniveau Undervisningsvejlederne holder sig løbende opdateret om fagets digitale undervisningsmidler og værktøjer, så de kan inspirere til og understøtte en fagdidaktisk inddragelse at it. Udvikling af mediateket til et eksperimenterende område for lærere og elever

9 6. Vurdering af digitale læremidler Der udkommer rigtig mange digitale læremidler samtidig med at der er adgang til uanede mængder af ikke didaktiserede læremidler herunder forskellige webtjenester og apps til mobile enheder. En del af disse ikke didaktiserede læremidler kan understøtte elevernes multimodale produktioner og styrke mulighederne for samarbejds og kommunikationsprocesser i læringssammenhænge. Med denne store adgang til forskellige typer læremidler er det væsentligt at kunne vurdere egnetheden af disse. Indsats I budgettet prioriteres digitale læringsmidler frem for analoge. Mediatekets medarbejdere har et tæt samarbejde med undervisningsvejlederne i vurdering af nye digitale læringsmidler og værktøjer og formidler løbende oversigter over relevante læringsmidler, også med oversigt over egnede ikke didaktiserede læremidler. Vurderingsværkstøjet Vurdigi kan evt. bruges, som ved hjælp af enkle spørgsmål kan give et overblik over konkrete materialer og portalers egnethed, se mere på Undervisningsvejlederne har et overordnet overblik over tilgængelige læremidler og kan inspirere og hjælpe til at kvalificere teamets og den enkelte medarbejders valg af materialer I fagteams inspiration og videndeling om nye læringsmidler. 7. Retningslinjer og etiske overvejelser ved brug af IT Ud over at eleverne skal opnå IT kompetencer, så de kan inddrage IT effektivt, kritisk, kreativt og innovativt i læringssammenhænge, er det også nødvendigt at de får nogle gode digitale vaner med indsigt i og forståelse for, hvordan man begår sig ansvarsbevidst, trygt og sikkert i den virtuelle verden. Nedenstående er et udpluk af de emner, som vil være væsentlige at eleverne bliver præsenteret for og få mulighed for at arbejde med i forskellige sammenhænge og på forskellige niveauer igennem deres skoleforløb. Hvad er god og dårlig opførsel på nettet Digitale fodspor Personlige oplysninger og sikkerhed Regler for at filme og tage billeder af andre, herunder offentliggørelse Venskaber på nettet Sociale profiler

10 Digital mobning Forskellige kommunikationsformer afhængig af kontekst og modtager Lovgivning angående ytringsfrihed og ophavsret Indsats I samarbejde med skolens it vejleder og andre relevante medarbejdere vil skolens ledelse udarbejde en tidsplan for, på hvilke klassetrin de forskellige emner forventes at blive taget op, samt oprette en digital platform, hvor lærerne kan finde inspirationsmateriale til at arbejde med digital dannelse og webetik. Nedenfor ses enkelte forslag til undervisningsmaterialer. På hjemmesiden er der en række gode råd samt konkrete forslag til undervisningsforløb igennem hele skoleforløbet og til brug på forældremøder. På undervisningssitet findes der forskelligt materiale til undervisningsbrug, bl.a. video, interaktive dilemmaer, billeder, cases og interview med børn og voksne. Desuden indeholder hjemmesiden temaer om digital mobning, konflikter på nettet, online forelskelse, identitet og chat mm. På materiale findes der konkrete undervisningsforløb om digital dannelse, herunder om digitale fællesskaber, digitale identiteter og digitale fodspor 8. Praktiske afklaringer før take off. Der er mange praktiske detaljer som ikke er på plads endnu. Her tænkes på: Forsikringsforhold, indkøb af apps, ejerskab, tab/tyveri, reparationer, mm, mm, mm Vi regner med at få en masse information om svar og løsninger på dette fra centralt hold. På Sjælsøskolens og IT udvalgets vegne Bodil Mul og Frank Munk Olsen