Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18

19 Beskæftigelse (1.000 kr.) Funktion Serviceudgifter U/I Korr. budget ekskl. overførsler kr. Overførsler fra 2015 til kr. Forbrug februar kr. Forbrugs % Forventet 2016 i.f.t.budget regnskab 2016 ekskl. overførsler Afvigelse mellem Resultat sidste budget eksl. månedsopgørelse - er overførsler og forventet regnskab flyttet over fra sidste md Produktionsskoler U , Forebyggende foranstaltninger for børn og unge U X Botilbud for personer med særlige sociale problemer u Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt alternative U , Servicejob U , Servicejob I , Lægekonsulent og lægeerklæringer U , Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre U , Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre I 0 I alt serviceudgifter Side 19 Overførselsudgifter Sygedagpenge U , Sygedagpenge I , Sociale formål U , Sociale formål I , Kontanthjælp U , Kontanthjælp I , Aktiverede kontanthjælpsmodtagere U Aktiverede kontanthjælpsmodtagere I Uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt dp-retten U , Uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt dp-retten I , Revalidering U , Revalidering I , Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntil U , Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntil I , Ressourceforløb m.m. U , Ressourceforløb m.m. I , Ledighedsydelse U , Ledighedsydelse I , Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats U , Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats I , Seniorjob til personer over 55 år , Seniorjob til personer over 55 år I , Beskæftigelsesordninger U ,

20 Beskæftigelsesordninger I , I alt overførselsudgifter Forsikrede ledige Dagpenge til forsikrede ledige U , Beskæftigelsesindsats for forsikredeledige U , Beskæftigelsesindsats for forsikredeledige I , I alt forsikrede ledige Råderumspulje Førtidspension Førtidspension tilkendt 1. juli 2014 eller senere U , Førtiidspension tilkendt før 1. juli 2014 U , I alt Førtidspension Resultat ekskl. flygtningeområdet Beboelse U , Beboelse I X Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. U , Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. I , Kontanthjælp til udlændinge omf. Introduktionsprogram U , Kontanthjælp til udlændinge omf. Introduktionsprogram I , Repatriering U , Repatriering I , Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge U , Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge I , Resultat flygtningeområdet I alt Samlet resultat Side 20

21

22 Notat om arbejdet med implementering af vision og politikker i Beskæftigelse. De visioner, politikker mv der udmøntes gennem dialogaftalerne i Beskæftigelse, er især : Byrådets vision, formuleret i Naturens Rige. Direktionens strategi- og handlingsplan. Beskæftigelsesplanen. Planstrategien. Beskæftigelsespolitikken. Integrationspolitikken. Beskæftigelseschefens DBA dækker samtlige ovenstående visioner, planer og mål. Beskæftigelseschefen har indgået DBA-aftaler med de 5 afdelingsledere (Jobklar, SDP/Job på særlige vilkår, Kontanthjælp/Særlig indsats, Social/Integration og Ydelse, Samt de to ledere af hhv Kompetencecenter Skjern og Kompetencecenter Ringkøbing. DBA erne bruges aktivt i styringen af indsatser (mål og retning), samt i motivation af medarbejderne. Der er især fokus på: færre på offentlig forsørgelse (god økonomi). den aktive linie. Nytænkning af kerneopgaven. Den aktive borger. Ift færre på offentlig forsørgelse, er der fx helt konkrete mål for nedbringelse af antal sager. Det gælder fx for etablering af fleksjobs (270), nedbringelse af borgere på ledighedsydelse, særligt over 78 uger, samt indsatsen for nedbringelse af borgere på sygedagpenge fra 680 til 450 løbende sager i gennemsnit. Den aktive linie understøttes ved tidlig indsats og aktive tilbud til alle målgrupper. Et eksempel er Projekt Vejen på Kompetencecentret i Skjern, hvor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kommer i forløb i samme uge, som de har henvendt sig om hjælp. Forløbet starter med en screening af borgeren. Derefter lægges en plan for borgerens vej i beskæftigelse. De fleste deltagere udsluses til praktik og løntilskud. Enkelte til uddannelse. Projekt Vejen er også et fint eksempel på nytænkning af kerneopgaven, idet også myndighedsopgaven er udlagt til projektmedarbejderne på Projekt Vejen under forløbet. Samme tankegang er på Unge på broen og er også under indfasning i forløb for borgere på ledighedsydelse og sygedagpengeopfølgning. Side 22

23 Etablering af Jobklubber og netværk for ledige, hvor de kan hjælpe hinanden i jobsøgningen, er også eksempler på nytænkning af kerneopgaven og på tænkning i tilbud og organiseringer, der kan understøtte den aktive borger. I arbejdet anvendes i stigende grad screeningsværktøjer, der hjælper med at målrette indsatsen, afdække risikosager og bane vejen for tidlig og forebyggende indsats. Endelig skal nævnes, at der fortsat satses på efteruddannelse af personalet i coaching teknikker, der har vist sig som gode værktøjer til at borgeren selv får fokus på sine ressourcer og får motivationen styrket. Det kan konstateres, at Beskæftigelse: Er i fuld gang med implementering af vision og politikker. At vision og politikker i høj grad er styrende for mål, retning og indsatser i Beskæftigelse. At Beskæftigelse lykkes med at involvere hele personalet i udmøntningen af visioner og politikker. Side 23

24

25 Evaluering Motivationsgruppen Spørgsmål Dit generelle indtryk (oplæg, lokaler, forplejning m.m.) Svar Meget godt: 8 svar + 1 svar Perfekt, gruppen har aldrig kørt bedre Godt: 1 svar Mindre godt: Har du fået ny viden med hjem? I høj grad: 7 svar I nogen grad: 3 svar I mindre grad: Hvordan vurderer du generelt Meget godt: 9 svar formen af forløbet? (Oplæg, Godt: 1 svar mulighed for egen deltagelse, gruppearbejde m.m.) Mindre godt: Angiv de 3 vigtigste ting du har Nye venskaber (9 svar) opnået ved deltagelse Har fået bedre humør Lært at jeg faktisk godt kan bruges til noget Terapi Klar til praktik (2 svar) Klar på et nyt liv Jeg har fået åbnet øjnene for hvad jeg gerne vil arbejde med resten af livet Jeg har fået et større overblik over mit eget liv Tro på mig selv Kommet ud blandt andre Godt at snakke med andre, hvad der går en på Jeg har fået mere psykisk overskud Jeg er trappet 10 mg ned i suboxone, og har 0 dag den 23/1-15 Jeg tager ikke steosolid mere, er trappet ud under forløbet Fået nye redskaber (2 svar) Øvelse i den daglige rytme og soverytme Fået selvtillid og anerkendelse, glæde i hverdagen, noget at stå op til, forskel på weekend og hverdag, lyst til social kontakt Blevet mere selvsikker At jeg har kunnet få hjælp og støtte til mit hash stop (det har hjulpet godt) Hvordan vil du bruge din nye viden? Jeg starter på VUC efter nytår Arbejde med mig selv og tænke over mit netværk Fortsat clean og tænke mig om Jeg vil bruge den på at komme videre på en uddannelse og få mere styr på mit liv Døgnbehandling, arbejde med mig selv og venner uden for misbrug Bruge det til at få det bedre Jeg vil fortsætte ad samme vej, som jeg er på nu. Og bruge min nye viden om mig selv på Kompetencecentret i Skjern og sammen med min misbrugsrådgiver i Tarm Side 25

26 Evaluering Motivationsgruppen Til mit videre forløb Blive mere social, folk kan lide mit selskab, blive mere seriøs omkring forbrug og betydningen af det, yde ekstra indsats da jeg er blevet meget mere motiveret på et bedre liv I min fritid til at læse mine venner bedre og til at forstå andre Nævn mindst 1 ting der kunne Mindre skift af lokaler gøres bedre til næste gang Samme lokale hver gang (3 svar) De samme voksne/lærere (3 svar) Ingen kærester på holdet Lidt flere penge til udflugter gavner sammenholdet Nye mødetider kl (4 svar) Noget mere person til person snak to mands snak Ved Nada tage hensyn til den enkelte ikke alle kan være i ro Det måtte gerne slutte lidt senere på eftermiddagen Synes det har været super fint, så ingenting Tidspunktet på dagen må gerne ændres, da misbrugere har mange problemer ang. morgenrutiner. Man VIL gerne være i gruppen, men har svært ved at vågne op Der skal være styr på kørsel Har du yderligere kommentar Lad det fortsætte, så andre får øjnene op for at de også er noget værd og kommer videre i deres liv Tak for en herlig tid Bedre fremmøde fra de andre Det har været et rigtigt fedt forløb Dejligt at have noget at stå op til, som også er overskueligt Vigtigt at der har været få på holdet pga. min angst Syntes der var meget forstyrrelse, når folk skulle sidde stille i mere end 10 min. af gangen Manglede Nada, da det forsvandt Jeg håber inderligt, at gruppen bliver til noget igen, da jeg gerne vil stoppe mit misbrug og dette er løsningen dertil Lærerene skal være der hele forløbet, ellers kan det blive svært for de fleste Side 26

27

28 Registrering af fremmøde og aftaler med rådgiver Navn Rådgiver Indsats Plan efter jul A DF Mødt 64 % (10 sygedage) Ønsker at komme på slusen 2 udeblivelse Udtrappes i medicin ved lægen. Møder ved 10 tiden hver dag. B RT Mødt 94 % (3 sygedage) Ingen udeblivelse Udredning i Herning VUC Møde på KompetenceCenter Er tilmeldt VUC Stoppet med Hash i forløbet C NJ Mødt 85% Minibo Udredning i Herning Samtaler D MB Mødt 88 % (4 sygedage) STU Ingen udeblivelse E RT Mødt 55% (9 sygedage) 4 udeblivelser Samtaler F NJ Mødt 37 % (6 sygedage hvor kæresten skriver) 15 udeblivelser G MB Mødt 45 % Haft meget fravær pga. læge og tandlægetider Samtaler H MB Mødt 52% (3 sygedage) 10 udeblivelser Har været meget i misbrug men er stoppet i november og vil gerne i døgnbehandling. Samtaler I NJ Mødt 100% Samtaler Udredning i Herning J DF Mødt 46 % (11 sygedage) 7 udeblivelser Udredning ved Handicap og psykiatri. KompetenceCenter Skjern Udtrappes og er helt clean Afgørelse af udredning Venter på svar på udredningen. Social og sundhedsskolen Er tilmeldt, SU er søgt Døgnbehandling Springbrættet Efter opholdet er lovet et højskoleophold af Jobcenteret. Praktik begynder 11/ Praktik Samtaler Bostøtte Handicap og psyk. er på sagen K DF Mødt 37 % (9 sygedage) 12 udeblivelser Samtaler Startet i substitutionsbehandling i november L AT Mødt 21 % (7 sygedage) 19 udeblivelser Har udtalt overvejelser omkring kriminalitet hvis der ikke ydes hjælp M SH Mødt 70 % (9 sygedage) 1 udeblivelse Udtrapning under forløbet. Det er aftalt at fortsætte med mentor og støtte i behandling for misbrug. Søger pension? KompetenceCenter Skjern Side 28

29 Registrering af fremmøde og aftaler med rådgiver Flere af de unge har fået mentor støtte i forløbet. Eks. på andre opgaver: Lavet afdragsordninger i RKI Samtaler på KompetenceCenteret Samtaler på praktiksteder Kontakt til læger og hospitaler Kontakt til familie Side 29

30

31 Aftale mellem Sundhedscentret og Jobcenter Ringkøbing-Skjern om et Motivations- og afklaringsforløb for borgere, som har et problematisk forbrug af rusmidler Side 31

32 Aftale om Motivations- og afklaringsforløb Sundhedscenter Vest og Jobcenter Ringkøbing-Skjern har indgået aftale jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 32, stk. 1, nr. 2 om vejledning og opkvalificering af Jobcentrets udsatte ledige, der har et problematisk forbrug af rusmidler 1. I praksis er det Misbrugsafdelingen (MA) og Kontanthjælp, særlig indsats (KSI) der samarbejder om forløbet. Baggrunden for aftalen er et fælles mål om at samskabe et målrettet og effektfuldt tilbud, som både får de unge til at deltage aktivt og samtidig medvirke til at åbne deres øjne, så de kan se en vej ud af en livsstil med misbrug og offentlig forsørgelse. Nedenstående beskrivelse er udarbejdet på baggrund af 3 pilotprojekter, som er afviklet over de seneste 5 år. Det har været en vanskelig proces, dels pga. en vanskelig motiverbar gruppe, men også det at skabe og fastholde en fælles metode over for gruppen har være en udfordring. På baggrund af erfaringerne, er vi nået i mål med samskabelsen, og har fundet strategier og samarbejdsmodeller med de unge, så vi har skabt et målrettet og effektfuld tilbud, som får de unge til at deltage og samtidig åbne deres øjne, så de kan se en vej ud af misbrug og offentlig forsørgelse. Sundhedscenter Vest og Jobcenter Ringkøbing-Skjern vil samarbejde om at udvikle målgruppens kompetencer, så de kan opnå en tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet jf. nedenstående. Der er tale om et dynamisk samarbejde, og forløbet kan tilrettes ved skiftende behov. Målgruppe Borgere, uanset alder, med et problematisk forbrug af rusmidler, som ikke formår at passe aktivitetstilbud/uddannelse/job eller hvor forbruget går ud over trivsel, dagligdagen og/eller livskvalitet Den primære målgruppe er aktivitetsparate på uddannelseshjælp eller kontanthjælp Øvrige målgrupper i Jobcentret Unge under 18 år Antal i gruppen: Det forventes, at der løbende i gennemsnit vil være 12 kursister. Mål Målet er at få lagt realistiske planer for at opnå selvforsørgelse og et liv uden misbrug Formål At samarbejde og koordinere indsatserne i MA og KSI/andre afdelinger At afklare behandlingsbehov og motivere til behandling At afklare uddannelses-/beskæftigelsesmål og motivere til uddannelse/job At kunne relatere sig til uddannelse/job Tilbuddet skal udvikle den lediges sociale kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet og for personer, som modtager uddannelseshjælp, opkvalificering til at kunne 1 Definition: Rusmiddelproblematikker kan bredt defineres som et forbrugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, der giver problemer i forhold til hverdag og det social liv (Vidensportalen på det sociale område) 2 Side 32

33 påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse jf. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 32, stk. 2. Målet er, at den ledige tilegner sig kompetencer, som bidrager til en tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, inden for områder på det lokale arbejdsmarked, hvor der er god muligheder for at opnå beskæftigelse. Indhold Formål og mål giver indholdet i forløbet Der skal være fokus på ressourcer, udviklingsmuligheder og arbejdes løsningsorienteret, således at det giver selvindsigt samt tydeliggørelse af ressourcer og barrierer for det videre forløb Spejling og gensidighed i kraft af at man arbejder i grupper, hvilket kan give styrke og fællesskab Alle kursister skal have en mentor Kursister for mulighed for at byde ind med indhold for at give ejerskab Meningsfulde aktiviteter, herunder fysisk træning, virksomhedsbesøg, besøg af jobkonsulent, besøg på uddannelsesinstitutioner og kommunale tilbud Afveksling i indhold Understøtte at den enkelte får løst øvrige sociale problemer ADL træning, social færdighedstræning herunder at øge sociale kompetencer og fremme social indlæring Oplevelse af aktiviteter/lave noget, positive oplevelser Fastlagte individuelle samtaler med behandler fra MS sideløbende med forløbet At støtte den enkelte til at (re)socialisere sig og bryde isolation samt samvær med andre mennesker. Alternativ netværk til misbrugsmiljøet/uhensigtsmæssige relationer Tilbud med rummelighed for de behov gruppen har brug for, for at indgå i et tilbud. Struktur på dagligdagen Understøtte mobilisering af egne kræfter for at optimere borgernes egne problemløsningsevner og understøtte selvstændighed og ansvar ift. fremadrettet forløb. Støtte den enkelte til øget indsigt i egen situation. Håndtering, indsigt i rusmiddelproblematikkerne. Grundtanken ved at arbejde i grupper er ligeledes at borgerne kan hjælpe sig selv og hinanden ved at dele erfaringer og lign. for at støtte hinanden til løsninger og forandringer Skabe bedre sundhed gennem kost, motivation og aktiviteter. Formkrav Motivations- og afklaringsforløbet foregår på Sundhedscenter Vest. Der er fremmøde 3 dage om ugen i tidsrummet MA står praktisk for udførsel af undervisningen Der vil være 2 medarbejdere til stede Der vil være en mentorstøtte 16 timer pr. uge, som udmøntes til understøttelse af fremmøde (5,5 timer) og deltagelse på kurset (3*3,5 timer=10,5) 3 Side 33

34 Er der deltagelse af borgere, som ikke er under Jobcentrets målgruppe, skal støtten ift. fremmøde ske fra anden side, fx SSP, støtte fra Familiecentret e.lign. Der er løbende optag Placering Sundhedscentret sørger for opdaterede pjecer om forløbet. Når KSI har en mulig kursist til forløbet gives besked til de 2 behandlere på Sundhedscentret via mail. Behandlerne indkalder borger, rådgiver i KSI, og mentor til en visitationssamtale på Sundhedscentret inden for 3 uger. Det aftales, hvordan mentor kan understøtte stabilt fremmøde, og hvordan barrierer for deltagelse fjernes (fx transport problemer) Opstart på forløb aftales (inden for én uge) I forbindelse med visitation skal der udarbejdes en kontrakt (indarbejdes i uddannelsesplan/jobplan) Sundhedscentret fremsender hver 2. uge (lige uger) deltagerliste til Joan Thyregaard, som sørger for synkronisering med Workbase. Der udarbejdes ikke LAB-skema. Mødelister Kursisterne skal føre mødelister, og Sundhedscentret sørger for, at listerne så vidt muligt er partshørt, inden de sendes til Jobcentret, så de senest er i Jobcentret d. 5. i måneden. Tilbudsperiode og notatpligt Borgeren placeres i tilbuddet i 16 uger. Sundhedscentret udarbejder løbende opfølgningsnotater i samarbejde med mentor. Senest i 12. uge fremsendes statusrapport til KSI til brug for stillingtagen til kursistens videre forløb. Der indkaldes til et fælles statusmøde med deltagelse af borger, kursist, kursusleder, mentor og sagsbehandler, hvor der følges op på kontrakt og planer, som opdateres. Forløbet kan undtagelsesvis forlænges med 12 uger. Senest i 8. uge fremsendes statusrapport til KSI til brug for stillingtagen til kursistens videre forløb og der indkaldes til et fælles statusmøde, hvor der følges op på kontrakt og planer, som opdateres. Sygdom og fravær Ved sygdom kontaktes Sundhedscentret på tlf. xx xx og Jobcentret mellem 8.00 og 9.00 på Andet fravær SKAL aftales med jobkonsulent eller henvisende sagsbehandler INDEN fravær. Ikke aftalt fravær sidestilles med udeblivelse. Økonomi Budget (årligt): Kursusleder ansat på Sundhedscentret Side 34

35 Aktivitetsudgifter på Sundhedscentret Mentorstøtte fra Beskæftigelse I alt kr. Forløbet foreslås finansieret via omfordeling af driftsmidler fra Sundhedscentret og Beskæftigelse: Der sker en regulering/omfordeling af de midler, som Beskæftigelse pt. bidrager med på Sundhedscentret, hvilket frigiver til det nye forløb. De resterende afholdes via driftsudgifter i Beskæftigelse. Der oprettes særskilt kontoafsnit til projektet. Der skal afregnes til Sundhedscentret, som afregnes kvartalsvis via posteringsbilag. Sundhedscentret sender kvartalsvis en oversigt på deltagerne til økonomimedarbejder i Beskæftigelse. Udgiften til mentor afregnes direkte fra projektet. For deltagere, som ikke er Jobcentrets målgruppe, fx en ung under 18, er prisen for at deltage kr. pr. påbegyndt deltageruge. Beløbet indbetales på særskilt kontoafsnit til projektet. Evaluering Sundhedscentret udarbejder løbende evalueringer, jf. pilotprojektet Motivations- og afklaringsforløb, hvor følgende parametre skal fremgå: Navn, cpr. nr., rådgiver, indskrivningsperiode, indsats/fremmøde % og plan efter forløbet. Evalueringen opdateres løbende i edoc Forsikring Kommunen kan være ansvarlig og erstatningspligtig, når der sker skader på ting eller personer i forbindelse med virksomhedspraktik eller vejledning/opkvalificering. Dette gælder alene tilbud, som Ringkøbing-Skjern Kommune har iværksat/bevilget, og det er derfor vigtig, at der forligger opdaterede aftaler om tilbuddet. Er uheldet ude, tages der STRAKS kontakt til jobkonsulent eller henvisende sagsbehandler. Tavshedspligt Sundhedscentret har tavshedspligt. Den som virker i offentligt forvaltning har tavshedspligt jf. Straffelovens bestemmelser. Tavshedspligten vedrører oplysninger, der ved lov m.v. er betegnet som fortrolige, eller når det i øvrigt er nødvendig at hemmeligholde oplysninger for at varetage væsentlige hensyn til private eller offentlige interesser. Aftalens varighed og genforhandling Denne aftale er gældende fra 15. maj 2016, hvor visitering af kursister kan starte. Forløbet forventes at starte pr. 15. august timer pr. uge i 42 deltageruger pr. år 5 Side 35

36 Aftalen kan opsiges med 3 mdrs. varsel fra den 1. i måneden af begge parter, og kontrakten genforhandles inden Ved væsentlig misligholdelse kan hver af parterne ophæve med øjeblikkelig virkning. Underskrifter Skjern d. Ulla Svendsen Sundhedscenter Vest Joan Thyregaard Jobcenter Ringkøbing-Skjern 6 Side 36

37

38 R A P P O R T Aktiveringstilbud til unge Udarbejdet af Politisk Administrativt Sekretariat, april Side 38

39 A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e 2 1. Indledning Beskæftigelse... 4 Jobcenteret... 5 Unge på Broen Din vej til uddannelse... 5 Virksomhedspraktik... 6 Vejledning og opkvalificering... 7 Mentorstøtte... 8 Integration... 9 Ungdomsklasse i Herning... 9 Forberedende voksenundervisning (FVU) med SU Dagtilbud og Undervisning...11 STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse...12 EGU - erhvervsgrunduddannelsen...13 Klar parat - start...14 Mentorindsats inden for Sundhed og Omsorg Børn og Familie Handicap og Psykiatri Sundhed og Omsorg...19 Misbrugsafdelingen på Sundhedscenter Vest...19 Side 39

40 A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e 3 1. Indledning Det følgende er en udredning af de aktiveringstilbud, som Ringkøbing-Skjern Kommune i skrivende stund tilbyder unge borgere mellem 16 og 30 år for at få dem i uddannelse, beskæftigelse eller videre i livet. Der er lagt fokus på de tilbud, som kommunen tilbyder denne gruppe eksklusivt, dvs. tilbud som øvrige borgere ikke får tilbudt. Derfor er der ikke medtaget tilbud, som tilbydes borgere i øvrigt. Det er hensigten, at det med denne udredning bliver klarlagt, hvilke tilbud kommunen tilbyder dens borgere i den nævnte aldersgruppe, for at få tydeliggjort, om der er grundlag for et ydereligere samarbejde på tværs af fagområderne. Ligeledes er det hensigten med nærværende udredning at skabe klarhed over det eksisterende samarbejde på området. Side 40

41 A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e 4 2. Beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2. Beskæftigelse... 4 Jobcenteret... 5 Unge på Broen Din vej til uddannelse... 5 Virksomhedspraktik... 6 Vejledning og opkvalificering... 7 Mentorstøtte... 8 Integration... 9 Ungdomsklasse i Herning... 9 Forberedende voksenundervisning (FVU) med SU...10 Side 41

42 A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e 5 Jobcenteret Unge på Broen Din vej til uddannelse Navn på tilbud Unge på Broen Din vej til uddannelse. Organisatorisk forankring Beskæftigelse, Jobcentret, Kontanthjælp, særlig indsats og kontaktperson Kontaktperson: Joan Thyregaard Målgruppe for tilbuddet Unge under 30 år på uddannelseshjælp, som er uddannelsesparate, og som endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Beskrivelse af tilbuddet Formålet er brobygning for uddannelsesparate unge til ungdomsuddannelser. I brobygningsfasen har de unge brug for at udvikle kompetencer på det faglige, det sociale eller det personlige område. Dette med formålet at blive i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Tilbuddet er et samarbejde mellem Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, Jobcentret og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Forløbet indeholder: - Opgradering af boglige fag. - Introduktion til det faglige miljø på erhvervsuddannelsernes værksteder. - Snusevirksomhedspraktikker - Personlige udvikling. - Udvikling af arbejdsmarkedskompetencer. Den unge får tilknyttet en mentor igennem forløbet. Mentorerne skal være støttende, herunder bl.a. hjælpe til struktur, styr på tider mv. Jobcentret visiterer til dette tilbud. Samarbejde mellem Beskæftigelse og Ungdommens Uddannelsesvejledning fagområder (UU). Kapacitet og forbrug Kapacitet: 60 helårspersoner Forbrug: Ca. 50 helårspersoner (140 har været tilknyttet i løbet af 2015) Side 42

43 A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e 6 Virksomhedspraktik Navn på tilbud Virksomhedspraktik Organisatorisk Beskæftigelse, Jobcentret, Kontanthjælp, særlig indsats forankring og Kontaktperson: Joan Thyregaard kontaktperson Målgruppe for tilbuddet Unge under 30 år på uddannelseshjælp Beskrivelse af tilbuddet Hvis virksomhedspraktik etableres for en unge under 30 år, skal det være som led i en uddannelsesrettet indsats. Den unge kan få tilbud om virksomhedspraktik, der er behov for at få afklaret uddannelsesmål (beskæftigelsesmål), eller hvis den unge mangler faglige, sociale eller sproglige færdigheder for at kunne gå i uddannelse (få et job.) Virksomhedspraktik kan iværksættes på en offentlig eller i en privat virksomhed. Virksomhedspraktik er som hovedregel kortvarig. Ud over individuelle aftaler om virksomhedspraktikker har Jobcentret også flere virksomhedscentre med faste pladser med mentorstøtte. Jobcentret visiterer til dette tilbud. Samarbejde mellem fagområder Kapacitet og forbrug Beskæftigelse, og i nogle tilfælde UU, B&F og H&P Efter behov ift. Jobcentrets målgruppe Side 43

44 A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e 7 Vejledning og opkvalificering Navn på tilbud Vejledning og opkvalificering Organisatorisk Beskæftigelse, Jobcentret, Kontanthjælp, særlig indsats forankring og Kontaktperson: Joan Thyregaard kontaktperson Målgruppe for tilbuddet Unge under 30 år på uddannelseshjælp Beskrivelse af tilbuddet Vejledning og opkvalificering er en samlekategori for en række tilbud. Det kan være korte vejlednings- og afklaringsforløb eller særlige projekter (Som eksempler kan nævnes kommunens beskæftigelsesprojekter (Vejen, Derudad, Fredensgade)), og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning. Det kan også være ordinære uddannelsesforløb, som blandt andet omfatter almen voksenuddannelse, AMUkurser og erhvervskompetencegivende uddannelser. Samarbejde mellem fagområder Kapacitet og forbrug Formålet med opkvalificering og vejledning er at afdække eller udvikle den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer, så den unge kan komme i uddannelse. Beskæftigelse, og i nogle tilfælde UU, B&F og H&P Efter behov ift. Jobcentrets målgruppe Side 44

45 A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e 8 Mentorstøtte Navn på tilbud Organisatorisk forankring og kontaktperson Målgruppe for tilbuddet Beskrivelse af tilbuddet Mentorstøtte Beskæftigelse, Kompetencecenter Skjern. Mentorteam Kontaktperson: Mona Rosenbeck eller Gitte Tang Vestergaard Unge under 30 år på uddannelseshjælp Målgruppen for mentorordningen er alle, der har et afgørende behov for en mentor for at opnå eller gennemføre et uddannelsesrettet (beskæftigelsesrettet) forløb En mentor har til opgave at støtte eller fastholde en person i et arbejde, et beskæftigelsesrettet tilbud mv. En mentors funktioner kan være meget forskelligartede og vurderes ud fra, hvad det præcis er, den enkelte har særlig brug for støtte til. Ud over hjælp i uddannelsesinstitutionen eller på arbejdspladsen kan støtten derfor også bestå i hjælp til at overkomme andre barrierer, der gør det vanskeligt for personen at fastholde eller få job eller uddannelse. Det kan fx være hjælp til at komme op om morgenen og møde på arbejdspladsen eller hjælp til at kontakte egen læge eller jobcentret. Jobcentret visiterer til mentorstøtte Samarbejde mellem fagområder Kapacitet og forbrug Beskæftigelse, og i nogle tilfælde UU, B&F og H&P Efter behov ift. Jobcentrets målgruppe Side 45

46 A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e 9 Integration Ungdomsklasse i Herning Navn på tilbud Organisatorisk forankring og kontaktperson Målgruppe for tilbuddet Beskrivelse af tilbuddet Ungdomsklasse i Herning Integrationsteamet, Social og Integration, Beskæftigelse. Unge udlændinge mellem 16 og 25 år. Forløbet er for unge udlændinge, der ikke kan påbegynde en ungdomsuddannelse, på grund af manglende sprogfærdigheder eller manglende kendskab til det danske samfund. Undervisningen er projektorienteret og forbereder kursisterne til det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked. Basisundervisningen er dansk, suppleret med engelsk, matematik, EDB og sport ligesom ekskursioner indgår som en naturlig del af dagligdagen. Der arbejdes pt. på i samarbejde med dagtilbud og undervisning - at få etableret et tilbud i kommunen. Sagen er på vej gennem det politiske niveau. Planen er at det skal i gang efter sommerferien. Og dermed afsluttes samarbejdet omkring ungdomsklassetilbuddet i Herning. Samarbejde mellem fagområder Kapacitet og forbrug Kapacitet: Efter behov (ekstern ydelse). Forbrug: 10 personer pt. Side 46

47 A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e 10 Forberedende voksenundervisning (FVU) med SU Navn på tilbud Forberedende voksenundervisning (FVU) med SU Organisatorisk Integrationsteamet, Social og Integration, Beskæftigelse. forankring og kontaktperson Målgruppe for tilbuddet Unge udlændige under 20 år, der har afsluttet sprogkurset, men endnu ikke har lært sprog på et niveau, der muliggør videre integration. Beskrivelse af tilbuddet Udlændinge, der har for dårlige sproglige kundskaber, bliver visiteret til et FVU-forløb, hvor der vælges flere kurser. Kursisten opnår derved ret til SU under forløbet. Samarbejde mellem fagområder Kapacitet og forbrug Kapacitet: Efter behov (ekstern ydelse). Forbrug: ca. 7 personer. Side 47

48 A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e Dagtilbud og Undervisning INDHOLDSFORTEGNELSE 3. Dagtilbud og Undervisning...11 STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse...12 EGU - erhvervsgrunduddannelsen...13 Klar parat - start...14 Mentorindsats inden for Sundhed og Omsorg...15 Side 48

49 A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e 12 STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Navn på tilbud STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Organisatorisk forankring og Pernille Pletbjerg, STU-vejleder, kontaktperson Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Målgruppe for tilbuddet Unge udviklingshæmmede og andre unge (16-25 år), der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Beskrivelse af tilbuddet Formålet med STU er, at den unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt. Ungdomsuddannelsen består af undervisning og praktiske aktiviteter. Herunder botræning og praktik på virksomheder og i institutioner. Eleven vil få udviklet sine: - Muligheder for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet. - Evner til at indgå i sociale sammenhænge, og få et selvstændigt og aktivt fritidsliv. - Faglige kompetencer i forhold til uddannelse og/eller beskæftigelse. Samarbejde mellem fagområder Børn og Familie, Beskæftigelse, Dagtilbud og Undervisning, Handikap og Psykiatri. Kapacitet og forbrug Kapacitet: Efter behov (lovkrav og afhængig af målgruppevurdering.) Forbrug: gennemsnitlig ca. 22 personer pr. år. Side 49

50 A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e 13 EGU - erhvervsgrunduddannelsen Navn på tilbud Organisatorisk forankring og kontaktperson Målgruppe for tilbuddet Beskrivelse af tilbuddet Samarbejde mellem fagområder Kapacitet og forbrug EGU erhvervsgrunduddannelsen. Forankret i Produktionsskolen. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) vejleder og er tovholdere på hvert enkelt forløb. Unge under 30 år, som ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Den unge skal være brancheafklaret, og skal kunne arbejde fuld tid på en arbejdsplads. De unge, som kan have gavn af EGU kan f.eks. være unge som har indlæringsvanskeligheder, unge af anden etnisk baggrund, unge med personlige og sociale problemer, skoletrætte unge. Det er unge, som har brug for et individuelt tilrettelagt og støttende forløb. Gennem EGU er formålet at udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer, som gør den unge i stand til at komme i beskæftigelse eller i videre uddannelse. EGU er et 2-årigt uddannelsesforløb, hvor der tages udgangspunkt i praktisk arbejde. - I praktikperioderne kan den unge arbejde på en privat eller offentlig virksomhed. - I forløbet skal indgå uger skole/kursus. Afsluttet EGU giver adgang til medlemskab af A-kasse. Produktionsskolen og UU. Kapacitet: Efter behov (lovkrav og afhængig af målgruppevurdering.) Forbrug: gennemsnitlig ca. 25 personer pr. år. Side 50

51 A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e 14 Klar parat - start Navn på tilbud Klar parat - start Organisatorisk forankring og Udbydes i Produktionsskolen. Ungdommens kontaktperson Uddannelsesvejledning (UU) vejleder og visiterer. Målgruppe for tilbuddet Ikke-uddannelsesparate unge mellem 9.klasse og 18 år. Beskrivelse af tilbuddet Formålet med forløbet er, at gøre den unge uddannelsesparat. Det er et særligt tilrettelagt forløb for de yngste ikke-uddannelsesparate. KPS starter med et 2-ugers socialt introforløb. Undervisningen foregår på skolens værksteder. Læringen er meget praktisk orienteret og har fokus på elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Virksomhedspraktik indgår som et vigtigt afklaringsredskab. KPS tilrettelægges individuelt og varer normalt 20-uger, men kan forlænges med op til 20-uger mere. Samarbejde mellem fagområder Produktionsskole og UU. Kapacitet og forbrug Kapacitet: Efter behov. Forbrug ca. 15 personer pr. år. Side 51

52 A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e 15 Mentorindsats inden for Sundhed og Omsorg Navn på tilbud Mentorindsats inden for Sundhed og Omsorg. Organisatorisk forankring og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) kontaktperson Målgruppe for tilbuddet Målgruppen er unge, som har brug for voksenstøtte ud over den uddannelsesmæssige støtte. Beskrivelse af tilbuddet Målet er hjælp til fastholdelse på en kurs, som peger imod gennemført uddannelse. Det hovedsagelige indsatsområde er blandt elever og studerende inden for sundhed og omsorg. Herunder: - Mentor for grundforløbselever fra Ringkøbing-Skjern Kommune. - Mentor for SOSU-elever - Støtte til praktiksansvarlige Mentorens rolle er langt overvejende støttende. Det kan være at hente den unge på bopælen, hvis vedkommende ikke møder i skole / i praktik. Mentoren mødes med den unge, og skal hjælpe denne til at fortsætte eller komme godt i gang med uddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning er i løbende samarbejde med mentor, så fokus bliver holdt på uddannelse og beskæftigelse. Samarbejde mellem fagområder Sundhed og Omsorg, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Side 52

53 A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e Børn og Familie I Børn og Familie eksisterer der pt. ingen specielle tilbud, der kører som projekter eller er specielt målrettet den aktuelle målgruppe. Derimod har Børn og Familie (nærmere bestemt socialrådgivningen) en række redskaber indlejret i loven om social service. Redskaberne er: 1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. 2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet. 3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. 4) Døgnophold. 5) Aflastningsordning. 6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien. 7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted. 8) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge. 9) Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. Socialrådgivningen oplyser, at det specielt er pkt. 6 (kontaktperson), 8 (praktikforløb med arbejdsdusør) og i tilfælde skole- og fritidstilbud, jf. pkt. 1, der anvendes ved unge i målgruppen. I forhold til opfølgning på de forebyggende indsatser benyttes handleplaner, og i udgangspunktet kan foranstaltningerne ikke kan iværksættes, uden forudgående gennemførsel af en børnefaglig undersøgelse, efter lov om social services 50. Herudover har socialrådgivningen konsultative tilbud, der også anvendes ved unge i målgruppen. Af øvrig relevans for målgruppen er efterværnsopgaverne, hvor man kan forlænge anbringelse eller kontaktpersonen frem til det fyldte 23. år. Anbringelser kan også konverteres til kontaktperson. Der kan ligeledes gives forældre- og/eller ungepålæg, hvor med forældrene eller den unge skal følge en nærmere defineret handleplan. I overgangsfasen mellem barn (indtil 18 år) og voksen (over 18 år) foregår der et overdragelsessamarbejde mellem Handicap og Psykiatri, Beskæftigelse og UU for at forberede hinanden på kommende brugere. I disse Samarbejdsfora med halvårligt interval deltager socialrådgivningen børn/familie, beskæftigelse, VOK og UU. Her drøftes de aktive sager i socialrådgivningen med unge i aldersgruppen drøftes, hvor der antages at være et særligt behov for støtte efter det 18 år. Side 53

54 A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e 17 Den overvejende del af udførelsen (kontaktpersoner og efterværn) i Børn og Familie for den aktuelle målgruppe ligger hos Familiecentret Ringkøbing-Skjern. Her varetager Familiecentrets Ungeteam opgaver, der vedrører de årige. Der er et tæt og naturligt samarbejde mellem Ungeteamets medarbejdere, den unge, UU vejledere, Beskæftigelse m.v. i de konkrete sager. Side 54

55 A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e Handicap og Psykiatri I Handicap & Psykiatri findes der ingen målrettede tilbud til unge mennesker i den relevante aldersgruppe. Antallet af personer i den relevante alder er lavt, hvorfor der ikke er grundlag for specielle ungetilbud. Brugerne af tilbuddene i aldersgruppen optages overordnet i det almindelige tilbud, der gives til alle brugerne, dog med tilpasning til de interesser og det sted i livet, som de unge brugere befinder sig. Dagtilbuddene i Handicap og Psykiatri visiteres efter Lov om Socialservice 103 og 104. Der findes følgende: Tilbud til personer med Sindslidelse, ADHD eller Autismespektrumforstyrrelser: Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme, Skjern: Dagtilbuddet på Rosengården og dagtilbuddet i Drosselvej. Der er endvidere dagtilbuddet Priorgården, Ringkøbing til personer, der kan indgå i at passe en butik. Tilbud til personer med udviklingshæmning: Center Bakkehuset, Videbæk: Dagtilbuddet Kernen Å-center Syd, Skjern: Me-tri, Skjern Industriservice og Skovbrynet Center Vest, Ringkøbing: MSM og Hatkjærhus. Der er indgået aftale om salg af ydelser til Beskæftigelse, når Beskæftigelse finder det relevant. Der er kan indgås aftale om, at dagtilbuddene er udfører på STU, når det findes relevant. Side 55

56 A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e Sundhed og Omsorg Misbrugsafdelingen på Sundhedscenter Vest I misbrugsafdelingen er langt de fleste af stofmisbrugerne i behandling i aldersgruppen år. Men der forefindes ikke et decideret tilbud til unge personer i målgruppen, udover den naturlige tilpasning qua aldersfordelingen i brugergruppen, hvorfor de optages i de eksisterende generelle tilbud. Generelt tilbyder misbrugsafdelingen: Anonym og gratis rådgivning Afklarings- og motivationsforløb Individuelle, strukturerede samtaleforløb for misbrugere Individuelle, strukturerede samtaleforløb for pårørende Kursus og behandlingsforløb i grupper Visitation til døgnbehandling, inkl. opfølgning Efterbehandlingsforløb I efteråret 2015 har der været et tilbud til unge, som er aktivitetsparate, og som har et problematisk forbrug af rusmidler. Tilbuddet har været en succes for så vidt angår afklaring af den fremtidige beskæftigelse og nedbringelse af rusmiddelforbrug. Det er et ønske, at der fortløbende er et tilbud til denne målgruppe, og Beskæftigelse og Sundhedscenter Vest samarbejder om dette. Side 56

57

58 TILBUDSVIFTEN ORDINÆR BESKÆFTIGELSE/ ORDINÆRT UDDANNELSE MÅLGRUPPER UDDANNELSESPARATE, HERUNDER ÅBENLYS UDDANNELSESPARATE AKTIVITETSPARATE UNDER 30 ÅR LØNTILSKUD Målgruppe: Alle målgrupper, undtagen åbenlys uddannelsesparate Formål: Oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer Omfang: Individuelt, op til 37 timer Målgruppe: Alle målgrupper Formål: Afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål/uddannelsesmål Omfang: Individuelt, op til 37 timer Målgruppe: Aktivitetsparate Formål: Afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål/uddannelsesmål Omfang: Individuelt, op til 37 timer Målgruppe: Åbenlys uddannelsesparate og jobparate Formål: Nytteindsats, personen skal arbejde for sin ydelse Omfang: 37 timer pr. uge Målgruppe: Aktivitetsparate Formål: Udvikling af kompetencer samt fastlæggelse af uddannelses-/beskæftigelsesmål Omfang: Individuelt, op til 37 timer Målgruppe: Uddannelsesparate Formål: Visitation og fastlæggelse af uddannelsesmål, og udvikling af kompetencer Omfang: Individuelt fremmøde, op til 30 timer Målgruppe: Aktivitetsparate Formål: Udvikling af kompetencer, samt arbejdsevnebeskrivelser Omfang: Individuelt fremmøde, op til 30 timer, som udgangspunkt 3 mdr. Målgruppe: Aktivitetsparate, primært over 30 år Formål: Screening og fastlæggelse af beskæftigelsesmål, arbejdsevnevurdering og anbefalinger ift. indsats Omfang: Individuel fremmøde, op til 37 timer pr. uge, som udgangspunkt i 8 uger Målgruppe: Kvinder med depression og angst Formål: Udvikling af kompetencer, så personen bliver i stand til at følge øvrige indsatser Omfang: Visitation og relations arbejde (3 måneder), gruppeforløb, praktikforløb med udslusningsstøtte (2 måned) Målgruppe: Personer med væsentlige sociale problemer, fx personlighedsforstyrrelser, kriminalitet Formål: Udvikling af kompetencer, så personen bliver i stand til at følge øvrige indsatser Omfang: fase 1: relations arbejde (1 måned), gruppeforløb (max 6 mdr.), praktikforløb med udslusningsstøtte (1 måned) MENTOR Målgruppe: Aktivitetsparate og jobparate Formål: Udvikling af kompetencer, som bidrager til at opnå kompetencer inden for områder på det lokale arbejdsmarked, hvor der er gode muligheder for beskæftigelse Omfang: Individuelt, op til 34 timer ØVRIGE INDIVIDUELLE INDSATSER Målgruppe: Aktivitetsparate og jobparate Formål: Optræning af kompetencer inden for rengøring, metal, landbrug samt byg&anlæg Omfang: Minimum 25 timer fra start Målgruppe: Uddannelsesparate og aktivitetsparate Formål: At fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, uddannelse/job Omfang: Kontakt min. hver anden uge og op til 2 timer pr. uge Målgruppe: Alle målgrupper Formål: Udvikle faglige, (sociale) eller sproglige kompetencer Omfang: Individuelt Målgruppe: alle målgrupper Formål: Udvikle og optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål/uddannelsesmål Omfang: Individuelt, op til 37 timer 18 AKTIVITETSPARATE OVER 30 ÅR 17 VIRKSOMHEDSPRAKTIK 16 VUC 15 VIRKSOMHEDSCENTER 14 JOBPAKKER 13 VERDE 12 GENSTART 11 PRODUKTIONSSKOLEN 10 UNGE PÅ BROEN 09 VÆRESTEDET 08 VEJEN 07 DERUDAD 06 AVANTI 05 MOTIVATIONS- OG AFKLARINGSFORLØB 04 MENTOR 03 SOCIAL BEHANDLING 02 SOCIAL AFKLARING JOBPARATE Målgruppe: Personer med et problematisk forbrug af rusmidler Formål: At få lagt realistiske planer for at opnå selvforsørgelse og et liv uden misbrug Omfang: Fremmøde 3 dage om ugen i tidsrummet Målgruppe: Personer der har ret til at få en mentor Formål: Personer, som i perioder på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i tilbud, har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte Omfang: Kontakt min. hver anden uge og op til 2 timer pr. uge Målgruppe: Personer med massive sociale problemer Formål: Støtte til løsning af sociale problemer, fx massiv misbrug, alvorlig psykiatrisk lidelse mm Omfang: Kontinuerlige samtaler, så længe behovet er der Målgruppe: Personer med væsentlige sociale problemstillinger Formål: Screening af sociale problemstillinger og anbefalinger ift. indsats Omfang: Ugentlige samtaler i 4-5 uger FUNKTIONSEVNEBESKRIVELSE 01 Målgruppe: Personer med meget begrænset arbejdsevne Formål: Funktionsevnebeskrivelse i eget hjem ud fra daglig gøremål og samtaler Omfang: 2-3 besøg Side 58

59

60 Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens 7 April 2016 Side 60

61 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning Undersøgelsens formål Undersøgelsens hovedresultater 3 2 Lovgrundlag 7 3 Undersøgelsens metode Spørgeskemaundersøgelsen Casebeskrivelserne 12 4 Kommunernes organisering af arbejdet med vurdering af uarbejdsdygtighed Gode erfaringer med brug af forløbskoordinatorer, økonomiske konsulenter og lægekonsulent i Jobcenter Vejen Gode erfaringer med samarbejde i Beskæftigelsescenter Horsens qua faglige koordinatorer i afdelingerne og den faglige kvalitetsgruppe Kommunernes overordnede organisering Specifikt for sygedagpengesager visiteret til kategori Internt samarbejde i kommunen Gode erfaringer med Rehabilitering til job et tværsektorielt projektsamarbejde mellem Jobcenter Hillerød og træningssektionen Det interne samarbejde i kommunerne omkring vurdering af uarbejdsdygtighed Sager i kategori Sager i kategori Samarbejde med eksterne interessenter Hvilke eksterne interessenter samarbejder kommunerne med? Kommunernes samarbejde med de praktiserende læger Gode erfaringer med projekt Stuegang et tværfagligt samarbejde mellem lægehuset Remisen og Vordingborg Jobcenter Kommunernes vurdering af samarbejdet med de praktiserende læger Kommunernes samarbejde med arbejdsgiverne Gode erfaringer med samarbejde mellem Jobcenter Lolland samt virksomheden Nordic Sugar og 3F-afdelingen i Nakskov Kommunernes vurdering af samarbejdet med arbejdsgiverne Kommunernes samarbejde med fagforeninger og A-kasser Kommunernes samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen Kommunernes samarbejde med tilbudsydere (tidligere revalideringsinstitutioner) 84 7 Indhentning af oplysninger fra sygemeldte borgere Inddragelse af borgerne i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed 93 8 Smal og bred vurdering af uarbejdsdygtighed 94 Side 61

62 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Sager visiteret til kategori Sager visiteret til kategori 3 98 Bilag 1 Spørgeskema udsendt til kommunerne 101 Titel Kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens 77 Udgiver Ankestyrelsen, april 2016 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen 7998 Statsservice Telefon Hjemmeside ast@ast.dk Side 62

63 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 1 Forord Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed, jf. sygedagpengelovens 7. Ankestyrelsen har gennemført undersøgelsen i andet halvår af Baggrunden for undersøgelsen er den nye sygedagpengemodel, hvor reglerne om visitation og opfølgning per 5. januar 2015 er ændret som følge af sygedagpengereformen, der trådte delvist i kraft 1. juli Sygdagpengereformen har blandt andet til formål at sikre økonomien for sygemeldte borgere under hele perioden, hvor de er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom. Vurdering af uarbejdsdygtighed, grundet egen sygdom, har afgørende betydning for, hvorvidt en borger fortsat er berettiget til sygedagpenge eller eventuelt jobafklaringsforløb, hvis der ikke (længere) er grundlag for en forlængelse af sygedagpengeudbetalingen. Hensigten med reformen var ikke at ændre på vurderingen af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens 7. Reformen indeholdt imidlertid nye regler om kategorisering af sygemeldte, opfølgning og om fremrykning af revurderingstidspunktet til 22. uge. Formålet med undersøgelsen er at belyse kommunernes organisering og sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed for at sikre en fortsat god sagsbehandling samt en fortsat god platform for implementering af sygedagpengereformen i kommunerne. Undersøgelsen består af et spørgeskema udsendt til alle landets kommuner med fokus på sagsbehandlingen i forbindelse med sygedagpengesager i kategori 2 og kategori 3, jf. sygedagpengelovens 12 stk. 1. Herunder er der spurgt til kommunernes gode erfaringer samt udfordringer i forbindelse med sagsbehandlingen. Derudover indgår casebeskrivelser af fem kommuners gode erfaringer med henholdsvis organisering af arbejdet i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed og samarbejde med andre interessenter i undersøgelsen. Udvælgelsen er baseret på kommunernes egne vurderinger af deres erfaringer med sagsbehandlingen. De fem casekommuner er Vejen Kommune, Horsens Kommune, Hillerød Kommune, Vordingborg Kommune og Lolland Kommune. Undersøgelsen er et supplement til Ankestyrelsens praksisundersøgelse om 7 i sygedagpengeloven, som Ankestyrelsen sideløbende med denne undersøgelse har gennemført i 16 kommuner. Side 63

64 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Sammenfatning Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens 7. Undersøgelsen består af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse samt fem casebeskrivelser af udvalgte kommuners gode erfaringer med vurdering af uarbejdsdygtighed. 1.1 Undersøgelsens formål Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at kortlægge kommunernes organisering af sagsbehandlingen i forbindelse med 7 vurderingen i sygedagpengeloven. Kommunerne er blevet spurgt til deres organisering og interne samarbejde (eksempelvis mellem afdelinger i jobcentret og mellem forskellige forvaltninger i kommunen). Undersøgelsen omhandler også kommunernes samarbejde med eksterne interessenter (herunder praktiserende læger, arbejdsgivere, øvrige sundhedsvæsen mv.) i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. Formålet med de fem casebeskrivelser er at belyse gode erfaringer med både internt samarbejde i kommunen og eksternt samarbejde i forbindelse med kommunens vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager. Casebeskrivelserne skal tjene som inspiration for andre kommuner i forhold til udvikling af det løbende arbejde med at forbedre sagsbehandlingen ved vurdering af uarbejdsdygtighed. I undersøgelsen indgår kommunernes sagsbehandling i forhold til sygemeldte visiteret til kategori 2 og 3, mens undersøgelsen ikke omhandler sagsbehandlingen af sager visiteret til kategori 1. Se lovgrundlaget i kapitel 2 for en uddybning vedrørende kategorierne. Undersøgelsen belyser også kommunernes arbejde med henholdsvis den smalle og den brede vurdering af uarbejdsdygtighed. Den smalle og den brede vurdering i sygedagpengelovens 7, stk. 3 og 4: Den smalle vurdering indbefatter, at vurdering af uarbejdsdygtighed inden for tre måneder efter sygemeldingen som udgangspunkt skal foretages på baggrund af beskæftigelsen før sygemeldingen. Den brede vurdering indbefatter, at vurdering af uarbejdsdygtighed efter tre måneders sygefravær sker på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, med mindre der er særlige grunde, der taler for andet. Side 64

65 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Undersøgelsens hovedresultater Overordnede tendenser og centrale fund En overordnet tendens i undersøgelsen er, at kommunernes samarbejde internt i kommunen og med eksterne interessenter i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed bidrager til at øge forståelsen på tværs af fagligheder og synspunkter. Et tæt samarbejde fører til et bedre kendskab til den konkrete sag blandt sagsbehandleren og eksempelvis den praktiserende læge eller fagforening, hvilket kan bidrage til færre misforståelser i sagsforløbet. Det er alt andet lige nødvendigt at skabe et rum for dialog mellem sagsbehandlere, andre fagpersoner (eksempelvis behandlere) og eksterne interessenter (eksempelvis praktiserende læger og arbejdsgivere) for, at det gode samarbejde omkring vurdering af uarbejdsdygtighed kan opstå. Især de praktiserende lægers attestarbejde og sagsbehandlernes samarbejde med de praktiserende læger herom er forbundet med vanskeligheder, hvilket skaber barrierer for sagsbehandlingen i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. Organisering af arbejdet med vurdering af uarbejdsdygtighed på jobcentret Kommunernes besvarelser viser, at det er den enkelte sagsbehandler, der foretager vurdering af uarbejdsdygtighed i 89 kommuner (93 procent). 94 af kommunerne (98 procent) angiver, at der foregår sparring mellem de medarbejdere, der foretager vurdering. Knap to tredjedele af kommunerne har tilknyttet lægekonsulenter, der bliver inddraget løbende i forbindelse med sagsbehandlingen ved vurdering af uarbejdsdygtighed. Casebeskrivelsen af Vejen Kommunes gode erfaringer viser, at sagsbehandlerne på jobcentret har let og fleksibel adgang til andre fagligheder end den socialfaglige, som de kan trække på i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. De sygeplejeuddannede forløbskoordinatorer bidrager til at koordinere alle sager med et sundhedsfagligt sigte bl.a. i forhold til sundhedsvæsenet. De økonomiske konsulenter bidrager bl.a. til at skabe klarhed over økonomien for sygemeldte. Lægekonsulenten bistår med hurtige lægelige afklaringer, oversættelse af latinske betegnelser og med at formulere de rigtige spørgsmål, som sagsbehandlerne kan stille til den praktiserende læge. Casebeskrivelsen af Horsens Kommunes gode erfaringer viser, at der er faglige koordinatorer i hver af de otte afdelinger i Beskæftigelsescenter Horsens. Det bidrager bl.a. til smidigere sagsgange på tværs af afdelingerne og til at skabe ensartethed i sagsbehandlingen på tværs af afdelingerne. Koordinationen mellem afdelingerne foregår i den faglige kvalitetsgruppe, der også beslutter, hvordan man arbejder metodisk med at sikre et ens fagligt niveau på tværs af afdelingerne. Tilbudsservice kan let levere oplysninger ind til sagsbehandlerne i Arbejdsmarkedsservice til brug for bl.a. den brede vurdering, fordi de arbejder i det samme sagsbehandlingssystem, idet de er interne leverandører af tilbud i Beskæftigelsescenter Horsens. Side 65

66 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 4 Forelæggelse af sager for rehabiliteringsteamet Kommunerne giver udtryk for forskelligartede oplevelser af rehabiliteringsteamets rolle i forbindelse med behandling af sager visiteret til kategori ud af 60 kommuner (62 procent) vurderer ikke, at rehabiliteringsteamets indstilling bidrager til at lette den efterfølgende vurdering af uarbejdsdygtighed, mens de resterende 38 procent vurderer, at rehabiliteringsteamets indstilling letter den efterfølgende vurdering. Undersøgelsen viser, at jobcentret varetager den koordinerende sagsbehandlerfunktion i alle kommuner på nær én. Her er funktionen forankret i socialforvaltningen. Samarbejde internt i kommunen 40 ud af 93 kommuner (43 procent), har et internt samarbejde, hvor andre afdelinger, forvaltninger eller enheder i kommunen bidrager med oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. For både sager visiteret til kategori 2 og 3 gælder, at kommunerne samarbejder mest med sundhedsforvaltningen. Hovedparten af kommunerne oplyser, at de ikke eller kun i nogle tilfælde har udfordringer i det interne samarbejde i forhold til både sager visiteret til kategori 2 og 3. Casebeskrivelsen af Hillerød Kommunes gode erfaringer fra det tværfaglige samarbejdsprojekt Rehabilitering til job mellem jobcentret og kommunens træningssektion viser, at en fremskudt sagsbehandling, hvor jobcentret har placeret en medarbejder i træningscentret, bidrager til at lette sagsgangen i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. Det skyldes bl.a., at sagsbehandlerne let kan inddrage behandlernes faglighed, hvilket fører til hurtigere og mere kvalificeret sagsbehandling. Projektet har også ført til, at der er skabt faglige og vedvarende netværk mellem sagsbehandlere og behandlere i projektet på tværs af forvaltningerne. Samarbejde med eksterne interessenter I forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed, viser spørgeskemaundersøgelsen at: Samtlige kommuner inddrager de praktiserende læger. 95 procent af kommunerne inddrager det øvrige sundhedsvæsen. 72 procent af kommunerne inddrager arbejdsgiveren i de sager, hvor borgeren er i et ansættelsesforhold. 55 procent af kommunerne inddrager tilbudsydere (tidligere revalideringsinstitutioner). 36 procent af kommunerne inddrager fagforeningerne. 35 procent af kommunerne inddrager A-kassen. 33 procent af kommunerne angiver, at de inddrager andre eksterne samarbejdsparter. Samarbejde med de praktiserende læger 87 ud af 95 kommuner (92 procent) oplyser, at der i enten høj eller nogen grad er udfordringer i forbindelse med indhentning af relevante oplysninger fra de praktiserende læger. Udfordringerne består eksempelvis i, at de attester, som kommunerne modtager Side 66

67 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 5 fra lægerne, er mangelfulde. 60 ud af 92 kommuner (65 procent) har iværksat tiltag for at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger i perioden 1. januar 2014 til 1. september Tiltagene består eksempelvis i dialogmøder samt i, at kommunerne orienterer de praktiserende læger om lovgivningen på sygedagpengeområdet. Casebeskrivelsen af Vordingborg Kommunes gode erfaringer i projekt Stuegang med fælles stuegang mellem sagsbehandlere fra jobcentret og praktiserende læger fra lægehuset Remisen viser, at det konkrete møde mellem interessenterne skaber øget forståelse for hinandens arbejde og faglighed. Det tætte samarbejde bidrager bl.a. til at kvalificere attestarbejdet: Sagsbehandlernes attestbegæringer bliver bedre, hvilket fører til, at de praktiserende lægers attestarbejde bliver bedre. Samarbejdet bidrager også til en tidlig og koordineret indsats, der bl.a. har resulteret i kortere sygemeldinger for borgerne. Samarbejde med arbejdsgiverne 42 ud af 68 kommuner (62 procent) vurderer ikke, at de har udfordringer i forbindelse med indhentning af relevante oplysninger fra arbejdsgiverne. De kommuner, der har udfordringer, vurderer eksempelvis, at de består i, at arbejdsgiverne ikke er gode nok til at få indsendt oplysningerne, som kommunerne har brug for. 34 ud af 65 kommuner (52 procent) har iværksat tiltag for at udvikle samarbejdet. Tiltagene består eksempelvis i formaliserede samarbejder samt opsøgende arbejde fra kommunens side med henblik på at informere arbejdsgiverne om sygedagpengeområdet. Casebeskrivelsen af Lolland Kommunes gode erfaringer med det eksterne samarbejde med både virksomheden Nordic Sugar og fagforeningen 3F viser, at interessenterne over tid har oparbejdet et godt kendskab til hinanden som følge af geografisk nærhed og en hyppig kontakt. Det bidrager til at smidiggøre såvel sagsgange som kommunikationen mellem interessenterne. Afgørende for det gode samarbejde er bl.a. også, at alle relevante parter deltager i fælles møder, eksempelvis når der skal lægges en plan for sygemeldte borgeres tilbagevenden til arbejde. Samarbejde med fagforeningerne 25 ud af 35 kommuner (71 procent) vurderer, at de i høj eller nogen grad har udfordringer i samarbejdet med fagforeningerne i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. Det er eksempelvis en udfordring, når fagforeningerne agerer som borgerens advokat og derved bliver en potentiel modstander frem for en samarbejdspartner i processen. 14 ud af 33 kommuner (42 procent) har gjort tiltag til at udvikle samarbejdet med fagforeningerne. Tiltagene består eksempelvis i skabelse af rum for dialog mellem kommunerne og fagforeningerne. Samarbejde med A-kasserne 19 ud af 33 kommuner (57 procent) vurderer, at de har udfordringer i forhold til samarbejdet med A-kasserne. Kommunerne vurderer eksempelvis, at udfordringerne består i, at der er forskellige opfattelser af, hvornår sygemeldte kan varetage et arbejde. 9 ud af 28 kommuner (32 procent) har gjort tiltag til at udvikle samarbejdet med A- Side 67

68 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 6 kasserne i form af eksempelvis dialogmøder, der skal bidrage til en fælles forståelse mellem kommunen og A-kassen. Samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen 76 ud af 91 kommuner (83 procent) oplyser, at de har udfordringer med indhentning af relevante oplysninger fra det øvrige sundhedsvæsen. Udfordringerne skyldes bl.a. lange ventetider på anmodninger om attester og journaloplysninger samt, at oplysningerne ikke er konkrete nok i forhold til at kunne vurdere den sygemeldtes mulighed for varetagelse af specifikke arbejdsopgaver. 22 ud af 91(24 procent) af de kommuner, der har udfordringer i samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen, har iværksat tiltag for at udvikle samarbejdet i perioden 1. januar 2014 til 1. september Tiltagene består eksempelvis i, at kommunerne arrangerer møder med de respektive samarbejdspartnere med henblik på at skabe et fælles afsæt for arbejdet med sygemeldte borgere. Samarbejde med tilbudsyderne (tidligere revalideringsinstitutioner) 26 ud af 53 kommuner (49 procent) vurderer, at de i nogen grad har udfordringer i samarbejdet med tilbudsyderne. Kommunerne vurderer eksempelvis, at kvaliteten af udtalelserne fra tilbudsyderne er ikke tilstrækkelig høj, og at de ikke forholder sig tilfredsstillende til de sygemeldtes jobfunktioner. 27 ud af 50 kommuner (54 procent) har gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet i perioden 1. januar 2014 til 1. september Tiltagene består eksempelvis i samarbejdsmøder og evalueringer, der har til formål at skærpe fokus på arbejdet med vurdering af uarbejdsdygtighed. Indhentning af oplysninger fra sygemeldte borgere Hovedparten af kommunerne har ikke problemer med at få oplysninger fra borgerne. 6 ud af 96 kommuner (seks procent) oplyser, at de i forhold til sager visiteret til kategori 2 på stand by oplever udfordringer i hovedparten af sagerne. 47 ud af 57 (83 procent) af de kommuner, der oplever udfordringer, har ikke gennemført tiltag for at imødekomme udfordringerne. Sagsbehandling i forhold til den smalle og den brede vurdering Kommunerne vurderer, at de har relativt færre problemer i sagsbehandlingen i forhold til at foretage den smalle og den brede vurdering i sager visiteret til kategori 3 end i sager visiteret til kategori 2. For sager visiteret til kategori 2 vurderer to tredjedele af kommunerne, at de har vanskeligheder i forhold til at foretage den brede vurdering i forbindelse med fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige. Lidt over halvdelen af kommunerne har vanskeligheder i forhold til at foretage den smalle vurdering for de samme typer af sygemeldinger i kategori 2. For sager visiteret til kategori 3 gælder, at lidt over en tredjedel af kommunerne oplever udfordringer i forhold til at foretage både den smalle og den brede vurdering i forbindelse med fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige. Side 68

69 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Lovgrundlag Sygedagpengelovens 7 - uarbejdsdygtighed Det er en grundlæggende betingelse for retten til sygedagpenge, at borgeren er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det betyder, at personer, som har en sygdom, men som ikke er uarbejdsdygtige på grund af sygdommen, ikke har ret til sygedagpenge. Vurderingen af, hvorvidt den sygemeldte borger er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, skal ske ud fra en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på arbejdsevnen, jf. sygedagpengelovens 7, stk. 1. Som udgangspunkt vurderes den sygemeldtes uarbejdsdygtighed på baggrund af beskæftigelsen forud for sygemeldingen, jf. sygedagpengelovens 7, stk. 3, hvilket er betegnet den smalle vurdering. Uarbejdsdygtigheden vurderes på baggrund af, hvorvidt den sygemeldte er ude af stand til at udføre nogen af de opgaver, der ligger indenfor den sygemeldtes tidligere arbejdsområde. Efter, som udgangspunkt, 3 måneders sygefravær skal vurderingen foretages på baggrund af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrund, jf. sygedagpengelovens 7, stk. 3, hvilket er betegnet den brede vurdering. Her vurderes den sygemeldtes muligheder for at kunne varetage arbejdsopgaver på baggrund af uddannelse og arbejdserfaring, evt. med en kortere oplæring. Vurdering af uarbejdsdygtighed hos sygemeldte, der er ledige, foretages på baggrund af det arbejdsområde, den ledige står til rådighed for, jf. sygedagpengelovens 7, stk. 4. Sygedagpengeudbetalingen ophører delvist den dag, hvor borgeren er delvis arbejdsdygtig, og helt den dag, hvor borgeren er helt arbejdsdygtig. Dette er tilfældet, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension, jf. sygedagpengelovens 7, stk. 5. Det fremgår af skrivelse nr af 30. april 2015 om sygedagpengelovens 7 om uarbejdsdygtighed, at der lægeligt set er tale om en helbredsmæssigt stationær tilstand, når følgende tre betingelser er opfyldt: 1. den eller de behandlende læger ikke finder behov for yderligere diagnostik, 2. lægerne vurderer, at tilstanden er fyldestgørende behandlet, og 3. der er gået den tid, lægen har angivet for, at behandlingens fulde virkning kan bedømmes. En lønmodtager vil være delvist uarbejdsdygtig, når vedkommende kun kan udføre arbejdet delvist, eller når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller Side 69

70 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 8 tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. En lønmodtager er delvist uarbejdsdygtig, hvis pågældendes fravær er på fire timer eller mere om ugen, jf. sygedagpengelovens 7, stk. 2, 2. pkt.. En selvstændig er delvist uarbejdsdygtig, når det skønnes, at vedkommende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde, jf. sygedagpengelovens 7, stk. 2, 4 pkt. Kommunen skal foretage en selvstændig vurdering af uarbejdsdygtigheden og kan således ikke lægge eksempelvis A-kassens rådighedsvurdering til grund for at anse en borger for at være arbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Se i denne forbindelse principafgørelse Sygedagpengelovens 8 inddragelse af sygemeldte i opfølgningen Formålet med opfølgningsreglerne er først og fremmest at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter samt sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen har pligt til at koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen. Sygedagpengelovens 9 inddragelse af relevante aktører i opfølgningen Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret. Kommunen skal derfor efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen. Det kan være arbejdspladsen - hvis den sygemeldte er i ansættelse - praktiserende læge, A-kassen, den faglige organisation, revalideringsinstitutioner samt sygehuse og -afdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med arbejdspladserne. Hvis den sygemeldte har givet samtykke hertil, skal kommunen informere arbejdsgiveren om relevante initiativer, som kommunen iværksætter for den sygemeldte. Det vil være relevant, hvis der er tale om initiativer, som har betydning i forhold til virksomheden. F.eks. skal kommunen informere arbejdsgiver om iværksættelse af afklarende foranstaltninger, revalidering, fleksjob eller førtidspension. Sygedagpengelovens 10 den løbende vurdering af uarbejdsdygtighed Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale, foretage en samlet vurdering af behov for indsats og iværksætte den relevante indsats for at fremme gradvis tilbagevenden til arbejde. Side 70

71 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 9 Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning, vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, og om der foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Sygedagpengelovens 11 oplysningsgrundlaget Kommunen skal have et tilstrækkeligt grundlag til at foretage visitation og opfølgning. Den sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger, herunder om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde og sygdommens karakter, til brug for kommunen. Sygedagpengelovens 12 visitationskategorier (gældende fra 5. januar 2015) Kommunen visiterer den sygemeldte borger til én af tre visitationskategorier på baggrund af oplysningsskemaet og sagens øvrige oplysninger. Visitationskategorier Kategori 1: Sager, hvor en fuld raskmelding forventes inden for otte uger regnet fra første fraværsdag. Kategori 2: Sager, hvor en fuld raskmelding forventes senere end otte uger regnet fra første fraværsdag. Kategori 3: Sager, hvor en fuld raskmelding forventes senere end otte uger regnet fra første fraværsdag, og hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats. De ændrede regler har virkning i forbindelse med den første opfølgningssamtale den 5. januar 2015 eller senere. Sagen kan dog kun være i kategori 1 i de første otte uger af sygefraværet. Det er ikke muligt senere i et længerevarende sygeforløb at revisitere til kategori 1. Sygedagpengelovens 13 d. stk. 3 og stk. 4 rehabiliteringsteam og koordinerende sagsbehandler Sager, der visiteres til kategori 3, skal behandles i rehabiliteringsteamet senest fire uger efter visitationen. Forinden skal rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes sammen med den sygemeldte. Rehabiliteringsteamet skal komme med indstilling til indsatsen, og den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal efterfølgende udarbejde planens indsatsdel sammen med borgeren. Kommunen kan overdrage den koordinerende sagsbehandler til en anden enhed end jobcentret (jf. 6, stk. 4, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.). Side 71

72 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Undersøgelsens metode Undersøgelsen af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens 7 bygger på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse samt casebeskrivelser af fem kommuners gode erfaringer med tilrettelæggelsen af arbejdet med vurdering af uarbejdsdygtighed. I dette kapitel vil de metodiske overvejelser, der knytter sig til spørgeskemaundersøgelsen og casebeskrivelserne blive præsenteret. 3.1 Spørgeskemaundersøgelsen Vi har som led i undersøgelsen gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med det formål at bidrage med viden om kommunernes sagsbehandling. Undersøgelsen afdækker, hvordan kommunerne har organiseret arbejdet med vurdering af uarbejdsdygtighed, samt samarbejder internt i kommunen (mellem jobcentret og andre forvaltninger) og med eksterne interessenter. Spørgeskemaet omhandler følgende temaer: Organisering Samarbejde internt i kommunen Udfordringer og gode eksempler i det interne samarbejde Erfaringer med den smalle vurdering Erfaringer med den brede vurdering Den koordinerende sagsbehandler og rehabiliteringsteam Eksternt samarbejde omkring indhentning af oplysninger Inddragelse af borgere Temaerne, der omhandler internt samarbejde, smal og bred vurdering samt borgerinddragelse, er desuden underopdelt i forhold til sager, som er visiteret til kategori 2 og kategori 3 samt, i forhold til om der er tale om fuldtidssygemelding, delvis arbejdsdygtighed eller sygemelding på stand-by. Som led i udarbejdelsen af spørgeskemaet har to kommuner bidraget til kvalificering af spørgeskemaet inden udsendelse. I rapporten anvender vi betegnelsen delvis arbejdsdygtig, hvilket modsvarer betegnelsen delvis raskmeldt i spørgeskemaet, jf. spørgeskemaet i bilag 1. Besvarelser Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt til alle landets kommuner i september 2015, stilet til kommunens sygedagpengeteam. Spørgeskemaundersøgelsen bygger på 96 Side 72

73 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 11 kommunebesvarelser. Da to kommuner i to tilfælde har afgivet en samlet besvarelse, fordi de har indgået et forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet, er svarprocenten 100 procent 1. Der har ikke været tvungen besvarelse af spørgsmålene i spørgeskemaet, og kommunerne har i nogle tilfælde har undladt at besvare nogle af spørgsmålene. Antallet af besvarelser af de enkelte spørgsmål fremgår af noterne til tabeller og figurer i rapporten. Her fremgår desuden eventuelle aktiveringer, der har betydning for hvilke kommuner, der er blevet stillet det pågældende spørgsmål. Det betyder eksempelvis, at hvis en kommune har angivet, at den ikke inddrager A-kassen i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed, har kommunen i forbindelse med besvarelse af spørgeskemaet ikke fået stillet yderligere spørgsmål, der vedrører samarbejde med A- kassen. Særligt i forhold til frikommuner Syv kommuner er som led i frikommuneforsøget undtaget fra at følge reglerne i sygedagpengelovens 12, hvorefter kommunen skal foretage visitation af sygedagpengesager. Tre af frikommunerne 2 har oplyst til Ankestyrelsen, at de i varierende grad benytter sig af deres status som frikommune til at undlade at visitere sager til kategorierne i sygedagpengeloven. Kommunernes besvarelser af de spørgsmål, der omhandler konkrete forhold vedrørende arbejdet med sager visiteret til kategori 2 og kategori 3, er derfor ikke medtaget i afrapporteringen. Validering af data Vi har foretaget en overordnet validering af kommunernes besvarelser af spørgeskemaet. I de enkelte tilfælde, hvor besvarelserne havde betydelige mangler, er kommunerne blevet kontaktet med henblik på at sikre kvaliteten af datagrundlaget. Vi har desuden foretaget en validering af spørgsmålene vedrørende antallet af sager, der er visiteret til kategori 2 og til kategori 3 samt spørgsmål 6.1, der omhandler antallet af komplekse sager visiteret til kategori 3 og er forelagt for rehabiliteringsteamet i perioden 5. januar til 1. september 2015, jf. spørgeskemaet i bilag 1. Ved gennemgangen fandt vi nogle tilsyneladende uoverensstemmelser i kommunernes besvarelser af de pågældende spørgsmål. Eksempelvis at nogle kommuner havde oplyst et relativt højt eller relativt lavt antal sager visiteret til kategori 2 og/eller kategori 3. Gennemgangen af besvarelserne gav anledning til en høring af omkring to tredjedele af kommunerne, som blev gennemført primo Kommunernes høringssvar viste, at der knytter sig en række forbehold til opgørelsen af antallet af sager på baggrund af de indrapporterede tal. Kommunerne oplyste blandt andet, at der kan være sket fejl i visitationen eller registeringen af visitationen af sager i kommunerne, hovedsageligt 1 Kommunerne, der har et samarbejde på området, er Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune samt Esbjerg Kommune og Fanø Kommune. 2 De tre kommuner er Viborg Kommune, Vejle Kommune og Vesthimmerland Kommune. Side 73

74 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 12 vedrørende sager visiteret til kategori 3. Flere kommuner oplyste, at de havde misforstået spørgsmålene og derfor havde indrapporteret misvisende tal. Otte kommuner oplyste, at de alligevel ikke havde sager visiteret til kategori 3 i den pågældende periode. Endelig havde kommunerne opgjort antallet af sager på varierende måder. Som følge af de nævnte usikkerheder har vi valgt ikke at medtage omfanget af sager, der var visiteret til kategori 2 og til kategori 3 samt antallet af sager forelagt rehabiliteringsteamet, i rapporten. Høringen har desuden resulteret i, at vi har fjernet de ovenfor nævnte otte kommuners besvarelser fra de spørgsmål, der ellers kun var stillet til kommuner, der havde sager visiteret til kategori 3 i perioden mellem 5. januar og 1. september De otte kommuners øvrige besvarelse af spørgeskemaet indgår i afrapporteringen. 3.2 Casebeskrivelserne Som et led i undersøgelsen har vi gennemført en række interview med kommunale ledere og medarbejdere samt relevante interne og eksterne samarbejdspartenere med henblik på at udarbejde fem casebeskrivelser som inspiration for andre kommuner til, hvordan de kan udvikle arbejdet med vurdering af uarbejdsdygtighed, deres samarbejde internt i kommunen på tværs af afdelinger og forvaltninger og i forhold til, hvordan de efter behov kan inddrage relevante eksterne interessenter i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. Samtlige casebeskrivelser indeholder indledningsvis et kort resumé af casen samt en kort redegørelse for kommunernes organisering af sygedagpengeindsatsen. Herefter følger kommunens gode erfaringer med samarbejde internt såvel som eksternt. Der er så vidt muligt tale om overordnede procesbeskrivelser af gode arbejdsgange, samarbejdsformer og organisationsformer knyttet til kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed, men enkelte af casebeskrivelserne indeholder også konkrete eksempler fra de kvalitative interviews på gode erfaringer fra specifikke sagsforløb. De specifikke sagsforløb bidrager til at illustrere en bestemt god erfaring i den pågældende kommune. Caseudvælgelse De fem kommuner, der indgår i casebeskrivelserne, er Vejen, Horsens, Hillerød, Vordingborg og Lolland. De fem cases er udvalgt på baggrund af kommunernes besvarelse af Ankestyrelsens spørgeskema. Det primære kriterium i forbindelse med caseudvælgelsen er, at der er tale om kommuner, som i besvarelsen af spørgeskemaet har angivet, at de har gode erfaringer med samarbejde internt (herunder mellem jobcentret og andre forvaltninger) og eksternt samarbejde (eksempelvis læger, arbejdsgivere og fagforeninger) i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager. Side 74

75 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 13 I forbindelse med udvælgelsen af de fem cases har vi lagt vægt på, at der indgår eksempler på forskellige former for samarbejde for at illustrere variationen i kommunernes arbejde med at styrke det interne og eksterne samarbejde omkring vurdering af uarbejdsdygtighed. Vi har på baggrund af kommunernes besvarelser både udvalgt eksempler på samarbejde mellem jobcentret og eksterne interessenter samt eksempler på, hvordan jobcentret samarbejder internt i kommunen med andre afdelinger (i jobcentret) og med andre forvaltninger i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. Sekundært har vi udvalgt kommuner med en vis geografisk spredning på tværs af landet. Endelig har vi udvalgt kommunerne på baggrund af omgørelsesprocenten på 7 sager i sygedagpengeloven i Fire af kommunernes omgørelsesprocent lå under landsgennemsnittet. Den femte kommunes omgørelsesprocent lå et par procentpoint over gennemsnittet samme år. Kvalitative interviews Fælles for alle fem casebeskrivelser er, at de er baseret på semistrukturerede kvalitative interviews. Disse er karakteriseret ved, at interviewene er foretaget på baggrund af på forhånd definerede temaer og på baggrund af kommunens besvarelse af spørgeskemaet. Den anvendte spørgeguide har været løst struktureret, og i forbindelse med interviewet har vi stillet supplerende spørgsmål på baggrund af den nye viden, vi har opnået i løbet af interviewet. I hver kommune er der gennemført et interview med en repræsentant på ledelsesniveau i jobcentret med ansvar for sygedagpengeindsatsen. Der er desuden i hver kommune gennemført et gruppeinterview med sagsbehandlere, der arbejder med vurdering af uarbejdsdygtighed, jf. 7 i sygedagpengeloven. Derudover bygger de enkelte casebeskrivelser på interviews med de interne og eksterne samarbejdspartnere, som kommunerne har oplyst, at de har et godt samarbejde med i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. Antallet af gennemførte interviews varierer mellem tre og fire på tværs af de fem cases, alt afhængig af hvilke relevante samarbejdsparter, der er relevante for de enkelte kommuners arbejde. Vi har som forberedelse til gennemførelsen af de kvalitative interviews gennemført et pilotinterview i en sjette kommune. Erfaringerne fra pilotinterviewet er efterfølgende inddraget i arbejdet med udviklingen af de endelige interviewguides og anvendt i de interviews, der ligger til grund for de fem casebeskrivelser. Side 75

76 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Kommunernes organisering af arbejdet med vurdering af uarbejdsdygtighed Kapitlet handler om kommunernes organisering af arbejdet med vurdering af uarbejdsdygtighed, herunder hvem der træffer afgørelser, hvordan medarbejderne er organiseret samt de særlige forhold, der knytter sig til arbejdet med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager visiteret til kategori 3. Kapitlet bliver i afsnit 4.1 og 4.2 indledt med to casebeskrivelser af, hvordan henholdsvis Vejen Kommune og Horsens Kommune internt arbejder med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager. Afsnit omhandler kommunernes organisering af arbejdet med vurdering af uarbejdsdygtighed på baggrund af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Opsummerende viser resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, at vurdering af uarbejdsdygtighed i hovedparten af kommunerne bliver foretaget i en afdeling i jobcenteret, herunder i ydelseskontoret. Medarbejderne, der behandler sagerne, er typisk organiseret i teams, hvor de enten er specialiserede i forhold til specifikke typer af sager, eller hvor alle medarbejdere behandler samtlige typer af sygedagpengesager. I hovedparten af kommunerne er det den enkelte sagsbehandler, der foretager vurdering af uarbejdsdygtighed, og stort set samtlige kommuner oplyser, at sparringen mellem medarbejderne er formaliseret. Hovedparten af kommunerne oplyser, at der er en lægekonsulent tilknyttet arbejdet med vurdering af uarbejdsdygtighed. Specifikt i relation til sager visiteret til kategori 3 vurderer lidt mere end halvdelen af kommunerne ikke, at rehabiliteringsteamets indstillinger bidrager til at lette det efterfølgende arbejde med vurdering af uarbejdsdygtighed. Størstedelen af kommunerne oplyser, at jobcenteret varetager den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Side 76

77 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Gode erfaringer med brug af forløbskoordinatorer, økonomiske konsulenter og lægekonsulent i Jobcenter Vejen Resumé Casen er en beskrivelse af Jobcenter Vejens gode erfaringer i forhold til den løbende vurdering af uarbejdsdygtighed. Disse er sygeplejeuddannede forløbskoordinatorer, økonomiske konsulenter og samarbejdet med en lægekonsulent. Fælles for de gode erfaringer er, at andre fagpersoner end sagsbehandlerne har deres faste gang i jobcentret og dermed er let tilgængelige for sagsbehandlerne. Derigennem opnår sagsbehandlerne meget fleksibelt og uformelt adgang til en række andre fagligheder end den socialfaglige, der bidrager med oplysninger til brug for bl.a. den løbende vurdering af uarbejdsdygtighed. Den let tilgængelige information er bl.a. med til at forkorte sagsbehandlingstiden og bidrager også til at nedbryde silotænkning mellem forvaltningerne i kommunen. Forløbskoordinatorerne bidrager til at koordinere alle sager med et sundhedsfagligt sigte både internt i kommunen (i forhold til andre forvaltninger) og eksternt (eksempelvis i forhold til praktiserende læger, behandlingstilbud, sygehuse med videre.). De bidrager også til at holde fokus på en helhedsorientering i sagsbehandlingen samt med sundhedsfaglig viden om, hvornår sagsbehandlerne via en indsats kan flytte sygemeldte borgere. De økonomiske konsulenter hjælper med at skabe overblik over, hvordan økonomien kan hænge sammen, når forsørgelsen i forbindelse med en sygemelding ikke længere er løn, men de lavere sygedagpenge. De bidrager også til at rydde op i økonomien for sygemeldte, hvor økonomiske problemer er en hindring for, at borgeren kan komme i arbejde. I forhold til samarbejdet med lægekonsulenten er det erfaringen fra Jobcenter Vejen, at det fungerer godt, at sagsbehandlerne kan få hurtige lægelige afklaringer gennem mundtlige drøftelser, samt at lægekonsulenten oversætter de lægelige oplysninger. Lægekonsulenten bidrager også til at hjælpe sagsbehandlerne med at få stillet de rigtige spørgsmål til den praktiserende læge i forbindelse med den konkrete sagsbehandling, da lægekonsulenten ikke må kontakte den praktiserende læge. Casen bygger på semistrukturerede interviews med henholdsvis en chefkonsulent på sygedagpengeområdet og en lægekonsulent, et semistruktureret gruppeinterview med seks sagsbehandlere (heraf en fastholdelseskonsulent og en fastholdelsesagent) samt et semistruktureret gruppeinterview med to sundhedsfaglige forløbskoordinatorer, som har deres løbende gang i sygedagpengeafdelingen men er ansat i Sundhedsafdelingen. Organisering af sygedagpengeindsatsen Vejen Kommune har en flad og ikke-hierarkisk struktur med få ledelseslag, hvilket ifølge chefkonsulenten medfører, at kompetencerne i høj udstrækning er lagt ud til Side 77

78 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 16 sagsbehandlerne i det omfang, det er muligt. På baggrund af en borgerundersøgelse, der viste, at sygemeldte borgere oplevede skiftende sagsbehandlere som en stor udfordring, har man i jobcentret per 1. september 2015 valgt at gøre sagsbehandlerne til generalister under overskriften Alt i en jobguide. Det medfører, at sagsbehandlerne skal kunne bestride hele sygedagpengeopgaven med mindre sagen er for kompleks, sådan at der sker færrest mulige sagsbehandlerskift i forbindelse med sagsbehandlingen. Chefkonsulenten fortæller, at det er relationen og kontakten til borgere og virksomhedere, der dermed bliver vægtet. Borgerservice er det sted i Vejen Kommune, der modtager sygemeldingerne, og som typisk efter fem uger sender sagen videre til sygedagpengeafdelingen. Indkomne sager i sygedagpengeafdelingen screenes dagligt af fem sagsbehandlere, der skiftes til at screene sagerne en dag om ugen. De tager som udgangspunkt alle fastholdelsessager, hvor der kan rykkes ud umiddelbart. Omkring 10 sagsbehandlere, foretager den løbende vurdering af uarbejdsdygtighed i de øvrige sager, jf. sygedagpengelovens 7. Den sagsbehandler, der efter den første screening overtager en specifik sag, tager herefter telefonisk kontakt til sygemeldte og en eventuel arbejdsgiver, hvis borgeren har givet samtykke hertil. I forbindelse med sager, hvor sygemeldingen eksempelvis skyldes depression eller stress, bliver der foretaget en dobbelt screening. Her deltager den sagsbehandler, der har fået tildelt sagen samt forløbskoordinator og en psykiatrisk lægekonsulent tilknyttet jobcentret. I disse sager foregår den første kontakt til sygemeldte ved, at jobcentret skriftligt inviterer borgeren ind til en samtale frem for at tage telefonisk kontakt til borgeren. Det er input fra den psykiatriske lægekonsulent, der har bidraget til denne praksis, forklarer en af sagsbehandlerne. Både chefkonsulent og en sagsbehandler oplyser, at det har stor positiv effekt, at sagsbehandleren tager denne første kontakt. Såvel borgere som virksomheder tilkendegiver løbende i dialogen med jobcentret, at de er glade for denne første kontakt. Det er den samme sagsbehandler, der har stået for den første kontakt, der har sagen og som også er med til det første møde på virksomheden, som den sygemeldte eventuelt er sygemeldt fra. Det bidrager til at skabe sammenhæng i sagsbehandlingen. Gode erfaringer med forløbskoordinatorer i Jobcenter Vejen Vejen Kommune har siden 2008 (efter kommunesammenlægningen) haft de samme to forløbskoordinatorer ansat, hvis opgave bl.a. er at støtte borgerne i forhold til sundhedsfaglige problemstillinger og supervisere sagsbehandlerne. De to forløbskoordinatorer, der forinden var ansat andre steder i kommunen, er uddannede sygeplejersker ansat på fuld tid i Sundhedsafdelingen. Forløbskoordinatorernes opgave er at koordinere alle sager med et sundhedsfagligt sigte. Der kan både være et koordineringsbehov internt i kommunen (eksempelvis imellem forvaltninger) samt et eksternt koordineringsbehov (eksempelvis i forhold til praktiserende læge, behandlingstilbud eller sygehus). På den måde, udtaler Side 78

79 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 17 chefkonsulenten, bliver forløbskoordinatorerne bindeled mellem forvaltningerne. En sagsbehandler vurderer, at forløbskoordinatorerne bidrager til at nedbryde siloer mellem forvaltningerne og er med til at optimere det tværprofessionelle samarbejde. Forløbskoordinatorernes opgavebeskrivelse har udviklet sig over tid med en tydelig bevægelse fra sundhedsforvaltningen imod jobcentret, og i den tid har de optrænet deres kompetencer. I dag arbejder de overvejende forebyggende og har fokus på en tidlig indsats. Forløbskoordinatorerne lægger relativt flest timer i jobcentret i forhold til i de andre forvaltninger, men alle forvaltninger og borgere kan i princippet trække på forløbskoordinatorerne efter behov i sager, hvor der er et sundhedsfagligt sigte. Den primære målgruppe for forløbskoordinatorernes arbejde i sygedagpengeafdelingen er sygemeldte, som har brug for en nyorientering i arbejdslivet i forhold til det, de arbejdede med før sygemeldingen. Deres sundhedsfaglige baggrund er vigtig i forhold til at kunne afdække eventuelle bagvedliggende kompleksiteter hos borgeren bl.a. gennem, at de ofte kender borgerens eventuelt forudgående sygdomshistorie. Forløbskoordinatorerne kigger på borgerne med sundhedsfaglige øjne, og de finder ud af, hvornår sagsbehandlerne kan rykke de sygemeldte, fortæller en af forløbskoordinatorerne. En formiddag om ugen er en af de to forløbskoordinatorer fast til stede i sygedagpengeafdelingen i jobcentret. Her er de sammen med den psykiatriske lægekonsulent med til at screene sagerne i forbindelse med den dobbelte screening (er beskrevet ovenfor). Forløbskoordinatorerne går også fast stuegang hos sagsbehandlerne for at høre, om sagsbehandlerne har nogle problemstillinger eller spørgsmål i forbindelse med sagsbehandlingen, som de har behov for at vende med de sundhedsfaglige forløbskoordinatorer. Med til forløbskoordinatorernes opgaver hører også, at de tager på hjemmebesøg hos eksempelvis sygemeldte borgere, der er ramt af stress eller depression. De går også med sygemeldte til lægen eller tager med på hospitalet, når den sygemeldte har behov for det. De kan også lave planer sammen med sygemeldte borgere eller tage initiativ til, at de sagsbehandlere, der er tilknyttet en sygemeldt borgers sag, sætter sig sammen, og forløbskoordinatorerne kan deltage i rundbordssamtaler med fagforeninger og læger. Hvis der er behov for at få skabt et overblik i en sygedagpengesag, byder forløbskoordinatorerne også ind i den sammenhæng. Forløbskoordinatorerne fortæller, at de også er med til at skabe sammenhæng i forhold til at skubbe sygedagpengesager, der af en eller anden årsag er gået i stå, i gang igen. Forløbskoordinatorerne bidrager med at holde fokus på borgerens samlede situation og ikke kun isoleret set på den aktuelle sygemelding og borgerens rettigheder og pligter. De inddrager også de øvrige omstændigheder i sagen og kortlægger muligheder i forhold til den samlede indsats. Det bidrager til at korte sagsbehandlingstiden for sagsbehandlerne. Side 79

80 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 18 Forløbskoordinatorerne deltager desuden på skift i det ugentlige møde i rehabiliteringsteamet. Forløbskoordinatorerne udtaler, at de sygemeldte borgere decideret efterspørger, at forløbskoordinatorerne er med på rehabiliteringsmødet, når deres sag skal behandles. En sagsbehandler vurderer, at noget af det, forløbskoordinatorerne er rigtig gode til, er at støtte op om borgerne og til at samtale med især de meget syge borgere. Til forskel fra sagsbehandlerne har forløbskoordinatorerne ikke myndighed. Både sagsbehandlere og forløbskoordinatorerne vurderer, at dette er en stor fordel i samarbejdet med de sygemeldte borgere. Forløbskoordinatorerne bidrager til at overskueligøre situationen for borgeren, der kan få en følelse af, at der er et fælles mål frem for, at borgerne kan opleve, at jobcentret qua sin myndighedsfunktion lægger pres på dem. Gode erfaringer med brug af økonomiske konsulenter Forløbskoordinatorerne udtaler, at det er altafgørende, at der er styr på sygemeldtes økonomi. Og hvis der ikke er det, er det meget vanskeligt at få en sygemeldt borger tilbage i job. Også chefkonsulenten understreger vigtigheden af at have fokus på det økonomiske aspekt. I Jobcenter Vejen har man ansat to personer med relevant økonomisk baggrund 15 timer ugentligt til ved behov at gennemgå økonomien for sygemeldte, hvis dårlige økonomi er med til at bremse for, at de kan vende tilbage i job. De kan også hjælpe borgere, der bliver ramt på økonomien, som følge af at de oplever en nedgang i indtægten ved at gå fra at få løn til at modtage sygedagpenge. De økonomiske konsulenter hjælper borgerne med at overskue livet på nedsat tid, fortæller en af forløbskoordinatorerne. De økonomiske konsulenter kan også bidrage til at give overskud til eksempelvis depressionsramte, der ikke selv kan overskue at tage sig af sin økonomiske situation. De økonomiske konsulenter kan hurtigt danne et overblik over økonomien for sygemeldte borgere. En sagsbehandler fortæller, at de i forbindelse med, at de er inde over økonomien hos en sygemeldt anvender en form for hjælp til selvhjælp tilgang. Det foregår ved, at de økonomiske konsulenter blandt andet har udarbejdet en liste over de ting, som borgerne selv kan foretage sig for at få styr på økonomien, inden de kommer til møde med de økonomiske konsulenter. Dette er et meget konkret redskab, vurderer en af sagsbehandlerne. Om effekten af de økonomiske konsulenters arbejde fortæller en af sagsbehandlerne, at de blandt andet har bidraget til at afværge tvangsauktioner for sygemeldte borgere. Chefkonsulenten vurderer på baggrund af de hidtidige erfaringer, at man med fordel kunne anvende flere ressourcer på økonomiske konsulenter i jobcentret, da erfaringerne viser, at det ville kunne betale sig. Gode erfaringer med brug af en lægekonsulent Jobcenter Vejen har en kontrakt med et privat firma om ansættelse af en lægekonsulent to dage om ugen. Lægekonsulenten har en ugentlig arbejdsdag på jobcentret og en Side 80

81 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 19 ugentlig arbejdsdag hjemme. I forhold til mængden af opgaver er dette pasende, vurderer lægekonsulenten. I jobcentret kan sagsbehandlerne efter behov booke møder med lægekonsulenten af 15 minutters varighed, hvor konkrete sager bliver drøftet. Sagsbehandlerne booker tiden om morgenen, og skal til lægekonsulenten i den forbindelse ud over borgerens CPR-nummer angive, hvad det er, de konkret ønsker at drøfte med lægekonsulenten relateret til den konkrete sag. Det betyder i praksis, at lægekonsulenten ikke har nogen egentlig tid til forberedelse, hvilket lægekonsulenten vurderer ikke er til hinder for at kunne løse sin opgave. Lægekonsulenten understreger vigtigheden af det fælles møde, frem for at sagsbehandlerne eksempelvis blot lægger de relevante sager, så lægekonsulenten kan gennemgå dem selv. Det skyldes vigtigheden af dialogen og drøftelsen mellem lægekonsulent og sagsbehandler af den konkrete problemstilling. Den mundtlige drøftelse mellem læge og sagsbehandler på det 15 minutter lange møde bidrager til, at sagsbehandlerne får et hurtigt svar, så de kan komme videre med i deres arbejde. Lægekonsulenten har adgang til borgerens journal. I forhold til den løbende vurdering af uarbejdsdygtighed bidrager lægekonsulenten til at tolke, hvad det er borgeren kan, og hvilke konsekvenser det har for uarbejdsdygtigheden. Lægekonsulenten bidrager også til at klarlægge borgerens ressourcer og hvad, borgeren kan i stedet. Ud over spørgsmål relateret til konkrete sager, anvender sagsbehandlerne også lægekonsulenten til at forstå lægefaglige ting, der eksempelvis er noteret af den praktiserende læge i LÆ 285. Lægekonsulenten kan eksempelvis også bidrage med en klar tydning af latinske betegnelser. Lægekonsulenten må ikke selv anmode den praktiserende læge om supplerende oplysninger, men kan rådgive sagsbehandlerne, når de skal spørge ind til noget specifikt vedrørende sygemeldingen. Det kan eksempelvis foregå ved, at lægekonsulenten hjælper sagsbehandleren med at formulere de rigtige spørgsmål til brug for dialogen med den praktiserende læge. Lægekonsulentens arbejde på den ugentlige hjemmearbejdsdag består i at udarbejde skriftlige skøn, sammenfatninger mv. i form af lægekonsulentnotater, når sagsbehandlerne har brug for, at de lægelige oplysninger bliver sammenfattet i en konkret sag. Side 81

82 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Gode erfaringer med samarbejde i Beskæftigelsescenter Horsens qua faglige koordinatorer i afdelingerne og den faglige kvalitetsgruppe Resumé Casen er en beskrivelse af Beskæftigelsescenter Horsens gode erfaringer med faglige koordinatorer, samarbejdet mellem bestiller i Arbejdsmarkedsfastholdelse og udfører i Tilbudsservice samt den faglige kvalitetsgruppe. De faglige koordinatorer i afdelingerne har det faglige ansvar for sagsbehandlingen. Fagligheden sikres bl.a. gennem løbende individuelle møder med sagsbehandlerne, hvor tilfældigt udvalgte sager bliver diskuteret. For de faglige koordinatorer giver det et billede af, hvad der rør sig i sagsbehandlingen, og om eksempelvis nye redskaber bliver brugt. Sagsbehandlerne (bestiller) i Arbejdsmarkedsfastholdelse har et godt samarbejde med vejlederne (udfører) i Tilbudsservice, der til fordel for jobcentret bidrager med en tværfaglig indsats og en tæt opfølgning. Vejlederne leverer informationer ind til brug for bl.a. den brede vurdering af uarbejdsdygtighed. Sagsbehandlerne og vejlederne anvender det samme sagsbehandlingssystem, da Tilbudsservice er en afdeling i Beskæftigelsescenter Horsens. Den faglige kvalitetsgruppe består af faglige koordinatorer fra de otte afdelinger i Beskæftigelsescenter Horsens. De faglige koordinatorer bidrager til at sikre, at afdelingerne understøtter hinanden, og at der er tale om en ensartet indsats på tværs af afdelingerne. Dette sker ved, at de faglige koordinatorer beslutter, hvordan man arbejder metodisk med at sikre et fagligt niveau på tværs af afdelingerne i centret. De faglige koordinatorer er bindeled på tværs af afdelingerne. Casebeskrivelsen bygger på semistrukturerede interviews med henholdsvis afdelingsleder i Arbejdsmarkedsfastholdelse, et gruppeinterview med seks sagsbehandlere, et gruppeinterview med to faglige koordinatorer i Arbejdsmarkedsfastholdelse samt interview med faglig koordinator i Tilbudsservice. Organisering af sygedagpengeindsatsen I Horsens Kommune er beskæftigelsesindsatsen organiseret i tre søjler i Beskæftigelsescenter Horsens. De tre søjler består af henholdsvis Jobcentret, Staben samt Tilbud og Ydelse. Der er ansat faglige koordinatorer i alle otte afdelinger i Beskæftigelsescenter Horsens, som alle indgår i den faglige kvalitetsgruppe. I Arbejdsmarkedsfastholdelse, der er en afdeling i Jobcenter Horsens, er ansat omkring 30 myndighedssagsbehandlere, som alle arbejder med den løbende vurdering af uarbejdsdygtighed, jf. 7 i sygedagpengeloven. Sagsbehandlerne i Arbejdsmarkedsfastholdelse er formelt organiseret i teams omkring varighed af Side 82

83 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 21 borgerens forløb, men sagsbehandlerne arbejder meget på tværs fortæller en af de faglige koordinatorer i Arbejdsmarkedsfastholdelse. - Team Tidlig indsats har sagen de første 22 uger. Allerede i forbindelse med den første samtale kan Tidlig indsats visitere den sygemeldte til Tilbudsservice, der er kommunens interne udfører (uddybes nedenfor). - Team 2 arbejder med sager, hvor udbetalingen af sygedagpenge er forlænget. - Team 3 arbejder med sygemeldte i jobafklaringsforløb. Ledelsen i Arbejdsmarkedsfastholdelse er todelt. Afdelingslederen, der referer direkte til beskæftigelsesdirektøren, har ansvar for alle administrative opgaver samt økonomi og personale. Den andel del af ledelsen består af to faglige koordinatorer. Gode erfaringer med faglige koordinatorer i Arbejdsmarkedsfastholdelse De faglige koordinatorer er et af de elementer, der er gode erfaringer med i Arbejdsmarkedsfastholdelse i forhold til at bidrage positivt til den løbende vurdering af uarbejdsdygtighed, jf. 7 i sygedagpengeloven. De faglige koordinatorer har det overordnede faglige ansvar for henholdsvis det faglige niveau i sagsbehandlingen, samt for at sagsbehandlerne følger op på sager. Ordningen med de faglige koordinatorer har eksisteret i 3-4 år, oplyser afdelingschefen i Arbejdsmarkedsfastholdelse. De faglige koordinatorer er bl.a. ansvarlige for koordination, udvikling af metoder og arbejdsgangsbeskrivelser bl.a. for at sikre de mest hensigtsmæssige snitflader mellem afdelingerne. De faglige koordinatorers arbejde i Arbejdsmarkedsfastholdelse består bl.a. i løbende at afholde møder med de enkelte sagsbehandlere i afdelingen som led i produktionsopfølgningen. Her bliver sager, der er mere eller mindre tilfældigt udvalgt, drøftet. På møderne er der fokus på det, den enkelte sagsbehandler gør godt i sagsbehandlingen, og på hvordan det kan blive dyrket, fortæller en af de faglige koordinatorer i Arbejdsmarkedsfastholdelse. Møderne resulterer i, at de faglige koordinatorer får en fornemmelse af, hvad der rør sig i sagsbehandlingen, og om eksempelvis nye redskaber bliver brugt. Hvert kvartal er der individuelle samtaler mellem sagsbehandlerne og de faglige koordinatorer, hvor den enkelte sagsbehandlers arbejde bliver drøftet. En af de faglige koordinatorer fra Arbejdsmarkedsfastholdelse vurderer, at de individuelle samtaler bidrager positivt til fagligheden og i forhold til at holde fokus. Sagsbehandlerne er glade for samtalerne, da de er et rum for faglig drøftelse. For koordinatorerne giver de individuelle møder mulighed for at sætte ind i forhold til sagsbehandlingen der, hvor den enkelte sagsbehandler har et behov, vurderer en af de faglige koordinatorer i Arbejdsmarkedsfastholdelse. Side 83

84 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 22 Gode erfaringer med samarbejde mellem bestiller i Arbejdsmarkedsfastholdelse og udfører i Tilbudsservice I Beskæftigelsescenter Horsens er en af de gode erfaringer samarbejdet mellem Tilbudsservice og Arbejdsmarkedsfastholdelse om at bidrage til den løbende vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager. Det skyldes ifølge en af de faglige koordinatorer i Arbejdsmarkedsfastholdelse, at der er en meget tæt opfølgning i Tilbudsservice. Tilbudsservice er til forskel fra jobcentret en tværfaglig afdeling, hvilket gør det muligt at få sagen bliver belyst tværfagligt. Samarbejdet mellem sagsbehandlere (bestiller) og vejledere (udfører) foregår ved, at sagsbehandlerne i Arbejdsmarkedsfastholdelse løbende sætter borgere på en fiktiv sagsstamme. Disse sager bliver fordelt torsdag morgen, og borgerne bliver indkaldt til en samtale mandag/tirsdag i den efterfølgende uge. Her bliver der udarbejdet en individuel plan for forløbet, som typisk har en varighed af seks uger. Dette forløb, der er tiltænkt nysygemeldte, hedder Alt-i-Ét og kan afhængig af den enkelte sygemeldtes behov bestå af holdundervisning i håndtering af stress og smerter, afspænding, mindfulness, udredning og vejledning ved fysioterapeut, samtaler med stresscoach, individuelle samtaler med coach og jobvejleder, træning i motionscenter med fysioterapeut og nyorientering mod arbejdsmarkedet. Efter de seks uger bliver der på baggrund af oplysninger fra Tilbudsservice indgået en aftale med borgeren om det videre forløb. Den faglige koordinator i Tilbudsservice fortæller, at vejlederne leverer oplysninger ind til sagsbehandlerne eksempelvis i forhold til de løbende samtaler, især i forhold til den brede vurdering af uarbejdsdygtighed i forhold til sygemeldte, der er i forløb under Alt-i-Ét. Tilbudsservice har desuden andre tilbud til borgere, der er sygemeldte i længere tid. Der bliver afholdt samarbejdsmøder undervejs i et forløb mellem sagsbehandler og vejleder, hvor der bl.a. kan blive forventningsafstemt og justeret i indsatsen. Til grund for samarbejdet mellem sagsbehandlere i Arbejdsmarkedsfastholdelse og vejledere i Tilbudsservice har kvalitetsgruppen eksempelvis udarbejdet skabeloner, hvor opgaven mellem rådgiver og vejleder er beskrevet. Skabelonerne bidrager til at give et hurtigt overblik over, hvem der har ansvar for at gøre hvad og hvornår i en sag. Det fungerer rigtig godt, vurderer den faglige koordinator i Tilbudsservice. I forhold til sager, hvor den sygemeldte skal nyorientere sig, bliver der gjort en del brug af jobcentrets karrierekonsulent, hvilket især foregår i forhold til den brede vurdering. Det sker ved, at karrierekonsulenten bliver inddraget i forholdt til at komme med forslag til anden beskæftigelse. Karrierekonsulenten lægger dermed op til 7 vurderingen, fortæller den faglige koordinator i Tilbudsservice. Sagsbehandlerne i Arbejdsmarkedsfastholdelse og vejledere i Tilbudsservice arbejder i det samme sagsbehandlingssystem på baggrund af en prædefineret struktur der defineres af den faglige kvalitetsgruppe. Side 84

85 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 23 Tilbudsservice har siden 1. januar 2014 været en afdeling i Beskæftigelsescenter Horsens, hvilket resulterer i, at der ligger en anden rolle i det at være udfører end tidligere, hvor Tilbudsservice var en del af Horsens Kommune men ikke Beskæftigelsescentret, vurderer den faglige koordinator i Tilbudsservice. At den faglige koordinator er en del af kvalitetsgruppen bidrager til et bredere indblik og til at skabe bedre sammenhæng mellem myndighedssagsbehandlerne i Arbejdsmarkedsfastholdelse og udførerne i Tilbudsservice. Det gør det også muligt for koordinatoren i Tilbudsservice at bringe problemstillinger og synspunkter ind i kvalitetsgruppen, der kan blive bragt videre i resten af Beskæftigelsescenter Horsens af de faglige koordinatorer i afdelingerne. Der afholdes halvårlige møder, som bliver anvendt til at adressere det, der ikke fungerer, og det som skal rettes til i forhold til de enkelte tilbud, herunder samarbejdssnitflader hvor der er behov for justering. Typisk vil der blive justeret i Workflows efter et sådan møde. Den faglige koordinator i Tilbudsservice vurderer, at dette mødeforum har ført til, at sagsbehandlere og vejledere kender hinanden godt. I en travl hverdag resulterer kendskabet til hinanden på tværs af afdelingerne eksempelvis i, at kommunikationen glider lettere. Gode erfaringer med den faglige kvalitetsgruppe i Beskæftigelsescenter Horsens Den faglige kvalitetsgruppe er et formelt forum for samarbejde på tværs af de otte afdelinger i Beskæftigelsescenter Horsens. Der indgår faglige koordinatorer fra alle afdelinger i kvalitetsgruppen, hvilket den faglige koordinator i Tilbudsservice vurderer, gør kvalitetsgruppen stærk. Kvalitetsgruppen mødes cirka hver tredje uge og er organiseret under en specialkonsulent, der er ansat i stabssøjlen, som tager sig af de helt overordnede spørgsmål i centret. Kvalitetsgruppen er et forum, som bidrager til at skabe blik for jobcentret som helhed og bidrager til, at den enkelte medarbejder fokuserer på borgerens samlede forløb frem for at se på den enkelte afdelings del af et forløb. Kvalitetsgruppen er med til at sikre, at de forskellige afdelinger i centret understøtter hinanden og bidrager til, at indsatsen bliver langt mere ensartet på tværs af de otte afdelinger. En af de faglige koordinatorer i Arbejdsmarkedsfastholdelse udtaler, at man er på vej væk fra at tænke i ydelser til, hvilke indsatser, der ville være gode for den sygemeldte borger på det pågældende tidspunkt. Og erfaringen er, at det betyder noget for, hvor hurtigt de enkelte sager kommer i mål, og hvordan man forstår sagen. Det er de faglige koordinatorer, der bliver enige om, hvordan man metodisk arbejder med at sikre et fagligt niveau på tværs af afdelingerne i centret. Kvalitetsgruppen har eksempelvis besluttet, at man i de tunge sager arbejder metodisk på baggrund af en fast sagsepisodemetode baseret på aktionsforskning, fortæller en af de faglige koordinatorer fra Arbejdsmarkedsfastholdelse. Metoden giver en meget fast struktur for, hvordan sagsbehandlerne skal analysere sig igennem en sag for at få alle faglige perspektiver ind. Det er et eksempel på, at kvalitetsgruppen er med til at sikre den røde tråd i beskæftigelsesindsatsen på tværs af afdelingerne. Kvalitetsgruppen bidrager også til, at Side 85

86 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 24 der er kortere vej imellem afdelingerne, når den ene eller anden opgave skal løses. Det er de faglige koordinatorers rolle at formidle de relevante informationer til sagsbehandlerne i de respektive afdelinger samt at bringe informationer fra afdelingen ind i kvalitetsgruppen. De skaber også en fælles forståelse på tværs af afdelingerne for, hvad der er behov for at få belyst i en sag. 4.3 Kommunernes overordnede organisering Stort set samtlige kommuner oplyser, at en afdeling i jobcenteret varetager opgaven med vurdering af uarbejdsdygtighed. Hovedparten af kommunerne (93 procent) oplyser, at det udelukkende er en afdeling i jobcenteret, der foretager vurdering af uarbejdsdygtighed. Syv procent af kommunerne (svarende til syv kommuner) oplyser, at opgaven både ligger hos ydelseskontoret og en anden afdeling i jobcenteret. Arbejdsdelingen er i de tilfælde typisk sådan, at ydelseskontoret foretager vurdering af uarbejdsdygtighed ved opstarten af en sag, og at en anden afdeling i jobcenteret varetager den efterfølgende løbende vurdering. Se figur 4.1. Figur 4.1 Hvor i kommunen foretages vurdering af uarbejdsdygtighed? (Angivet i procent) Afdeling i jobcenteret Andet Note: Figuren er baseret på 96 besvarelser. Besvarelserne viser, at medarbejdere, der varetager opgaven, typisk er organiseret i teams, hvor de enten er specialiserede i forhold til at behandle bestemte typer af sager, eller hvor medarbejderne hver især behandler samtlige typer af sager. Næsten halvdelen af kommunerne (44 procent) oplyser, at medarbejderne, der træffer afgørelse om vurdering af uarbejdsdygtighed, er organiseret i teams efter en anden struktur end dem, der fremgår af tabel 4.1. Overordnet set er der fire former for teamstrukturer, der går igen i disse kommuners besvarelser. En del er organiseret i teams efter kategoriseringen af sagerne. En del oplyser, at de forskellige teams er organiseret ud fra, om borgeren er ledig eller i et Side 86

87 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 25 ansættelsesforhold. Flere kommuner har valgt at organisere de enkelte teams på baggrund af sygdomme eller lidelser. Endelig oplyser en del af kommunerne, at de er organiseret i teams, men at sagerne bliver fordelt ligeligt blandt medarbejderne uden yderligere skelen til indholdet i den konkrete sag. Knap en fjerdedel af kommunerne oplyser, at medarbejderne er organiseret i teams efter cpr-nummer opdeling, og godt en femtedel af kommunerne (19 procent) oplyser, at de er organiseret i teams efter varighed på forløbet. 14 procent af kommunerne (13 kommuner) har oplyst, at arbejdet er organiseret på en anden måde. Hovedparten af de 13 kommuner beskriver, at de foretager en ligelig fordeling af sager blandt medarbejderne i kommunen. De øvrige kommuner oplyser, at arbejdet er organiseret på baggrund af cpr-numre, varighed af sagen samt hvorvidt borgeren enten er ledig eller i et ansættelsesforhold. Hvem foretager vurdering af uarbejdsdygtighed? 93 procent af kommunerne har oplyst, at den enkelte sagsbehandler foretager vurderingen. Syv procent (4 kommuner) oplyser, at det kun nogen gange er den enkelte sagsbehandler, der foretager vurdering af uarbejdsdygtighed. I de fire kommuner, ligger opgaven som udgangspunkt hos sagsbehandleren, men pågældende har adgang til formaliseret faglig sparring med kolleger eller med en faglig koordinator. I de tre kommuner, hvor det ikke er den enkelte sagsbehandler, der foretager vurderingen, oplyser kommunerne, at vurdering af uarbejdsdygtighed bliver foretaget af henholdsvis en visitationsgruppe, i et samarbejde mellem kolleger samt i et samarbejde mellem sagsbehandleren og en faglig konsulent. Se tabel 4.2. Side 87

88 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 26 Sparring blandt kolleger Stort set samtlige kommuner (98 procent), angiver, at medarbejderne sparrer med hinanden som et led i sagsbehandlingen i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. Kommunerne oplyser generelt, at der både er tale om uformel sparring på daglig basis mellem kolleger samt formaliseret sparring, ofte om komplekse sager, hvor der opstår tvivlsspørgsmål. Den formaliserede sparring foregår typisk i form af et ugentligt møde, hvor der foruden sagsbehandlergruppen deltager en faglig leder eller en faglig koordinator. Flere kommuner oplyser, at der også kan være mulighed for, at andre fagpersoner, eksempelvis lægekonsulenter, deltager i møderne efter behov. To kommuner beskriver eksempelvis, hvordan sparringen mellem medarbejderne foregår i deres kommune: Sparringen foregår ikke hver gang, men altid i de sager, hvor sagsbehandler er i tvivl. Det kan foregå enten sammen med en kollega eller på vores ugentlige gruppemøde, hvor vi har et fast punkt der hedder sager/supervision. Medarbejderne har mulighed for at sparre med hinanden løbende i hverdagen. Udover dette, er der et ugentligt team møde hvor alle sagsbehandlere er til stede sammen med faglig koordinator, hvor der kan medbringes sager af alle typer, herunder også rådighedsvurderinger. Et par kommuner bemærker desuden, at sparringen anvendes som et værktøj i forhold til at sikre ensartethed i kommunens sagsbehandling. Genvurdering 31 procent af kommunerne har angivet, at det er andre i kommunen, end de mulige svarkategorier, kommunen er blevet givet, der varetager opgaven i forbindelse med genvurdering af afgørelser om manglende uarbejdsdygtighed, hvilket svarer til 30 Side 88

89 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 27 kommuner. Af de 30 kommuner oplyser 17 kommuner, at genvurdering bliver foretaget i samarbejde mellem sagsbehandler, faglig leder, koordinator eller evt. sammen med et team. Fem af de 30 kommuner oplyser, at kommunen har en klageenhed, et klageteam eller en specialist i klagesager, der varetager opgaven. Fire af de 30 kommuner oplyser, at en faglig leder eller konsulent foretager genvurderingen. To af de 30 kommuner oplyser, at en juridisk konsulent foretager genvurderingen, og ligeledes oplyser to kommuner, at det kan være forskelligt fra sag til sag, hvem der foretager genvurdering. 30 procent af kommunerne har svaret, at det er sagsbehandlere, der foretager genvurdering af påklagede afgørelser. 17 procent af kommunerne oplyser, at genvurdering foretages ved drøftelse i et team af medarbejdere. Se figur 4.2. Figur 4.2 Hvem foretager genvurdering, hvis sygedagpengemodtageren klager over en afgørelse om manglende uarbejdsdygtighed? (Angivet i procent) Sagsbehandler Koordinator Drøftes i et team Teamleder Andre Note: Figuren er baseret på 96 besvarelser. Procenterne er afrundede og summer derfor ikke til 100. Lægekonsulenten Lægekonsulenten fungerer som en administrativ medarbejder, der med faglig viden, kan bistå sagsbehandlerne i forbindelse med afklaringen af helbredsmæssige forhold hos borgerne. 60 ud af 95 kommuner, oplyser at de har en lægekonsulent tilknyttet arbejdet med vurdering af uarbejdsdygtighed. Kommunerne oplyser, at lægekonsulenten typisk bliver benyttet til at oversætte lægelige oplysninger til brug for sagsbehandlerens vurdering samt ved behov for at få foretaget en lægelig vurdering. Det kan eksempelvis omhandle skånehensyn eller mulighederne for, at borgeren kan varetage andre opgaver eller andet arbejde, end det den pågældende er sygemeldt fra. Se tabel 4.3. Side 89

90 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 28 Kommunerne oplyser, at lægekonsulenterne hovedsageligt bliver inddraget efter behov, både i form af mundtlig og skriftlig sparring. Nogle kommuner har faste tidspunkter, hvor sagsbehandlerne har mulighed for at sparre med lægekonsulenten, mens andre kommuner har en mere ad hoc tilgang, hvor sagsbehandlerne selv kontakter lægekonsulenten. To kommuner beskriver samarbejdet med lægekonsulenten på følgende måde: Vi bruger lægekonsulenter til forståelse af sygdommen/skånebehov og til vurdering af om sagen er tilstrækkeligt belyst. Det er ikke lægekonsulenterne, der vurderer uarbejdsdygtigheden, men bidrager med deres viden til sagsbehandlerens vurdering. Vi bruger lægekonsulent til at oversætte lægeoplysninger i sagerne - hvis vi er i tvivl om uarbejdsdygtighed, spørger vi enten borger eller praktiserende læge via en specifik helbredsattest. 4.4 Specifikt for sygedagpengesager visiteret til kategori 3 I forbindelse med sager, der er visiteret til kategori 3, skal borgerne ifølge lovgivningen have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der skal tilrettelægges individuelt. Kommunen skal blandt andet udpege en koordinerende sagsbehandler, som varetager borgerens sag, samt forelægge sagen for rehabiliteringsteamet inden fire uger fra visitationen (jf. kapitel 2 om lovgrundlaget). Hvem varetager typisk den koordinerende sagsbehandlerfunktion i kommunen? Den koordinerende sagsbehandlers rolle er gennemgående og koordinerende i forhold til forløbet efter sygemeldingen for at sikre, at borgeren modtager en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Lovgivningen giver kommunerne mulighed for at overdrage den koordinerende sagsbehandler funktion til andre enheder i kommunen end jobcenteret. Side 90

91 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 29 Spørgeskemaundersøgelsen viser, at i stort set samtlige kommuner varetager en enhed i jobcenteret funktionen som koordinerende sagsbehandler. Kun i en enkelt kommune er funktionen forankret i socialforvaltningen. Kommunernes vurdering af rehabiliteringsteamets rolle i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed Kommunerne er dels blevet bedt om at vurdere effekten af de indstillinger, rehabiliteringsteamet kommer med for det videre sagsforløb i forhold til vurdering af uarbejdsdygtighed. Dels er kommunerne bedt om at beskrive deres erfaringer med rehabiliteringsteamets rolle i sagerne. Da det ikke er lovpligtigt, at rehabiliteringsteamet skal inddrages i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed, er spørgsmålene udelukkende stillet med henblik på at afdække kommunernes eventuelle erfaringer med rehabiliteringsteamet i forbindelse med sagsbehandlingen af sygedagpengesager visiteret til kategori 3. Hovedparten af kommunerne, 62 procent, vurderer slet ikke, at rehabiliteringsteamets indstillinger gør det nemmere efterfølgende at foretage vurdering af uarbejdsdygtighed. 15 procent af kommunerne oplyser, at de i nogen grad vurderer, at indstillingerne fra rehabiliteringsteamet er med til at lette vurdering af uarbejdsdygtighed. Syv procent af kommunerne vurderer, at rehabiliteringsteamets indstillinger i høj grad er med til at gøre arbejdet med vurderingerne nemmere. 17 procent af kommunerne oplyser, at de ikke har forelagt nogen komplekse sygedagpengesager for rehabiliteringsteamet. Se tabel 4.4. Kommunerne giver udtryk for forskelligartede oplevelser med rehabiliteringsteamets rolle i forhold til den videre sagsbehandling i kategori 3 sagerne. Nogle kommuner bemærker, at det er en gevinst at få rehabiliteringsteamets tværfaglige blik på sagerne, mens andre Side 91

92 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 30 kommuner ikke oplever, at rehabiliteringsteamet bidrager til sagsbehandlerens arbejde med vurdering af uarbejdsdygtighed. En kommune beskriver eksempelvis, at sundhedskoordinatoren i teamet kan forholde sig til både beskæftigelse og det helbredsmæssige i sagerne: Vurderingen er at der kommer nye øjne på sagen og forslag på hvad der videre kan arbejdes med for at få borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Det gode er at sundhedskoordinatoren læser hele sagen og forholder sig til både arbejdsmarkedet og helbredet. En anden kommune bekriver ligeledes fordelen ved, at eksempelvis sundhedsfagligt personale er med til at tage stilling til sagen: Rehabiliteringsteamets rolle er meget afgørende i forhold til vurdering af uarbejdsdygtigheden i nogle af disse sygedagpengesager, eftersom der på mødet deltager en sundhedskoordinator med lægefaglig ekspertise. Nogle kommuner har oplyst, at rehabiliteringsteamet ikke har fokus på uarbejdsdygtighed efter 7. Eksempelvis har to kommuner skrevet følgende: De gode erfaringer er mest, at der sættes fokus på indsatsplanen. Men ellers oplever jeg ikke, at rehabiliteringsteamet har fokus på 7 og udfordringen er, at der bruges mange ressourcer på administration, hvilket er tid der fjernes fra den direkte kontakt med borgeren. Rehabiliteringsteamet er ikke klædt på til at vurdere uarbejdsdygtigheden i sygedagpengesager. De er vant til borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet. De har endvidere vanskeligt ved at pege på relevante indsatser for borgerne. Det er derfor svært at få øje på gevinsten ved at forelægge sagerne for rehabiliteringsteamet (også fordi tværfaglige indsatser kan iværksættes uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet). En tredje kommune oplyser, at de har gode erfaringer med et specialiseret rehabiliteringsteam, der fokuserer på 7, til behandling af disse sager: Vores specialiserede rehabiliteringsteam har altid stort fokus på 7 vurderinger, da det specialiserede team ikke vurderer sager der kan være ress.forløb eller FØP, men udelukkende fastholdelsesfleksjob og tilskud til selvstændige og JA-forløbssager. Side 92

93 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Internt samarbejde i kommunen Dette kapitel handler om kommunernes tilrettelæggelse af og erfaringer med det tværgående samarbejde internt i kommunen med at indhente oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager. Indledningsvis bliver i afsnit 5.1 præsenteret en casebeskrivelse af gode erfaringer med det interne projektsamarbejde i Hillerød Kommune mellem Jobcenter Hillerød og træningssektionen, der er forankret i Sundheds- og Ældreforvaltningen i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. I afsnit 5.2 bliver kommunernes interne samarbejde i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed gennemgået på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. Der indgår både eksempler på gode erfaringer og udfordringer i samarbejdet. Opsummerende viser resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, at knap halvdelen af kommunerne modtager oplysninger fra andre afdelinger, forvaltninger og enheder i kommunen, der bliver anvendt i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. I forbindelse med sager visiteret til kategori 2 får størstedelen af kommunerne oplysninger fra sundhedsforvaltningen. En stor del af kommunerne får oplysninger fra andre afdelinger, hvilket bl.a. kan omfatte kommunale tilbud, interne virksomhedspraktiksteder og behandlingscentre. Hovedparten af kommunerne, at de i nogle tilfælde har udfordringer i samarbejdet omkring fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige. Størstedelen har ikke udfordringer i samarbejdet omkring sygemeldte på stand-by. I forbindelse med sager visiteret til kategori 3 får størstedelen af kommunerne oplysninger fra sundhedsforvaltningen, og en stor del af kommunerne modtager oplysninger fra socialforvaltningen, som anvendes i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. Lidt over halvdelen af kommunerne har ikke udfordringer i det interne samarbejde i samarbejdet omkring fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige, mens knap halvdelen af kommunerne i nogle tilfælde oplever udfordringer i samarbejdet. Side 93

94 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Gode erfaringer med Rehabilitering til job et tværsektorielt projektsamarbejde mellem Jobcenter Hillerød og træningssektionen Resumé Projekt Rehabilitering til job var et tværsektorielt projekt mellem sygedagpengesektionen i Hillerød Jobcenter og kommunens træningssektion. Projektets målgruppe var sygemeldte borgere visiteret til kategori 2 med blandt andet muskel- og skeletbesvær, men også sygemeldte med dobbeltdiagnoser, eksempelvis konkurrerende psykiske lidelser. Projektet gik ud på, at en sagsbehandler fra jobcentrets sygedagpengesektion var udstationeret i træningssektionen i alt fire dage ugentligt, hvor sagsbehandleren blandt andet gennemførte samtaler med sygemeldte borgere, der kom til træning i træningssektionen. Der var tale om en fremskudt sagsbehandling, som skulle smidiggøre sagsgangene til gavn for borgere med et genoptræningsbehov, herunder den løbende vurdering af borgernes uarbejdsdygtighed, jf. sygedagpengelovens 7. Erfaringen er, at dette fungerede rigtig godt. Fysisk tæthed mellem sagsbehandleren og behandlerne førte til hurtigere og mere kvalificeret sagsbehandling. At behandlerens viden var til stede og let tilgængelig for sagsbehandleren bidrog til at lette den løbende vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager for sygemeldte borgere visiteret til kategori 2. Det tætte tværsektorielle samarbejde bidrog også til læring mellem medarbejderne. Der blev desuden etableret faglige netværk mellem sagsbehandlere og behandlere, som fortsat har positiv betydning i dag bl.a. i forbindelse med den løbende vurdering af uarbejdsdygtighed. Projektet udløb officielt for omkring to et halvt år siden, men samarbejdet mellem sygedagpengesektionen og træningssektionen fortsatte efterfølgende indtil ultimo Projektet var en del af Arbejdsmarkedsstyrelsens forsøgsprogram KVIS Koordineret Virksomhedsrettet Indsats for Sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 2 - og løb i perioden 1. oktober 2011 til 1. marts En effektevaluering viser, at projekt Rehabilitering til job opnåede de næstbedste resultater af de 14 projekter under forsøgsprogrammet: 70 procent af deltagerne blev raskmeldt til job. Fremadrettet er det på baggrund af de gode erfaringer med projekt Rehabilitering til job kommunens intention at starte samarbejdet mellem Hillerød Jobcenter og træningssektionen op igen i løbet af 2016, eventuelt med en nytænkning af rammerne omkring samarbejdet. Casebeskrivelsen bygger på semistrukturerede interviews gennemført med henholdsvis sektionsleder på sygedagpengeområdet i Hillerød Jobcenter, et gruppeinterview med fire sagsbehandlere på sygedagpengeområdet samt med en ergoterapeut fra træningssektionen. Side 94

95 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 33 Organisering af sygedagpengeindsatsen I Hillerød Jobcenter er medarbejderne, der beskæftiger sig med vurdering af uarbejdsdygtighed jf. 7 i sygedagpengeloven, organiseret i to teams: - I team 1 arbejder seks sagsbehandlere med nye sygedagpengesager frem til revurderingstidspunktet samt med sager frem til 39. uge efter en forlængelse af sygedagpengeudbetalingen. - I team 2 arbejder fire sagsbehandlere med de længerevarende sygedagpengesager efter 52 uger samt ressource- og jobafklaringsforløb. Der bliver afholdt månedlige møder mellem den faglige koordinator på sygedagpengeområdet og sagsbehandlerne, hvis formål er at styrke indsatsen i sagerne og drøfte eventuelle spørgsmål. Ligeledes bliver der afholdt sektionsmøder hver 14. dag, hvor forskellige temaer og problemstillinger på sygedagpengeområdet tages op. Derudover er det muligt for sagsbehandlerne løbende at sparre med den faglige koordinator i sygedagpengesager, herunder bl.a. i forbindelse vurdering af uarbejdsdygtighed. Projekt Rehabilitering til job Formålet med projekt Rehabilitering til job var både at skabe bedre resultater for sygemeldte borgere og at skabe et bedre samarbejde mellem sagsbehandlere fra jobcentrets sygedagpengesektion og behandlere fra træningssektionen (eksempelvis ergo- og fysioterapeuter). Projektet fokuserede også på kontakten til eventuelle arbejdsgivere samt kontakten mellem sygemeldte borgere og arbejdsgivere gennem en virksomhedsrettet indsats. Som led i projektet var der normeret en sagsbehandler fra jobcentrets sygedagpengesektion til at være fast udstationeret i træningssektionen i alt fire dage ugentligt. I en periode på nogle måneder var to sagsbehandlere dog udstationeret samtidig i træningssektionen. Formålet med udstationeringen var hurtigere, mere koordineret og intenst at kunne sætte ind overfor sygemeldte borgere med et genoptræningsbehov. Sagsbehandleren gennemførte samtaler med borgere i forbindelse med, at de kom til genoptræning i træningssektionen. Derigennem opnåede sagsbehandleren en bedre føling med borgerne. Efter behov deltog også relevante behandlere fra træningssektionen og arbejdsgiverne i møderne. Sagsbehandleren havde kiggeadgang til fysio- og ergoterapeuternes journaler i træningssektionen. Sagsbehandleren stod for kontakten til arbejdsgiverne, og undertiden var behandlerne fra træningssektionen ude på konkrete arbejdspladser, hvor de bidrog med ergonomiske vejledninger i forbindelse med sygemeldte borgeres hele eller delvise tilbagevenden til arbejde. Side 95

96 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 34 Gode erfaringer fra projekt Rehabilitering til job for både medarbejdere og sygemeldte borgere Både medarbejdere fra jobcentret og behandlere fra træningssektionen vurderer, at de i starten af projektperioden, hvor de ikke var vant til at arbejde tæt sammen og ikke kendte hinanden så godt, havde meget forskellige opfattelser af hinandens fagligheder. I takt med, at projektet skred frem, voksede ikke kun kendskabet til, men også respekten for hinandens opgaver mellem sagsbehandler og behandlere. Projektsamarbejdet resulterede dermed i en øget forståelse træningssektionen for hinandens arbejdsopgaver. Den fysiske udstationering af sagsbehandleren i træningssektionen førte til, at der var let adgang mellem sagsbehandler og behandlerne i dagligdagen. Der blev skabt et uformelt miljø med en høj faglighed. Konkret blev der etableret et løbende, fleksibelt, ukompliceret og tæt samarbejde. En sagsbehandler vurderer, at udstationeringen træningssektionen bidrog til et samarbejde fri for sagsbehandlerhøjtidelighed. Vigtige udvekslinger mellem sagsbehandler og medarbejdere fra træningssektionen blev på grund af den fysiske nærhed muligt at foretage hurtigt. Eksempelvis kunne tvivlsspørgsmål let blive afklaret. Det førte til et hurtigere sagsflow og en hurtigere afklaring for de sygemeldte borgere. Det blev dermed muligt at vende hurtigere tilbage til borgere og arbejdsgivere, end det var tilfældet i forbindelse med sagsbehandlingen inden projektet. Den umiddelbare tilgængelighed mellem sagsbehandler og medarbejderne i træningssektionen betød også, at det var lettere at lægge en fælles plan for borgerne, og planerne blev bedre gennem det tætte tværfaglige samarbejde. Projektet førte også til, at der fandt læring sted på tværs af sagsbehandlerens og behandlernes fagligheder. Bl.a. blev sagsbehandlerens opgave med den løbende vurdering af uarbejdsdygtighed tydeligere for behandlerne i træningssektionen i takt med, at projektet skred frem. Ergoterapeuten vurderer, at beskæftigelseslovgivningen og dermed sagsbehandlerens rammer blev klarere for behandlerne, selv om behandlerne ikke arbejdede med denne del af lovgivningen. Omvendt blev sagsbehandleren også klogere på, hvad det betød at have en bestemt sygdom. Både i forhold til de konkrete jobs, som borgerne i projektet var sygemeldte fra og i forhold til sygdommens eventuelle indvirken på alternative jobfunktioner. Samarbejdet resulterede også i, at det blev hurtigere og klarere for sagsbehandleren at foretage den løbende vurdering af borgernes uarbejdsdygtighed. Samarbejdet mellem sagsbehandleren og behandlere førte til, at kvaliteten i sagsbehandlingen blev bedre, fordi der blev skabt synergier gennem projektet. Fællesmængden mellem sagsbehandler og behandlere blev større som følge af projektet, konkluderer en sagsbehandler. Ergoterapeuten vurderer, det var borgernes erfaring qua projektet, at det blev tydeligere, at der eksisterede et samarbejde mellem jobcenter og træningssektion i forhold til deres konkrete sag. Borgerne fik også i højere grad følelsen af at blive mødt af det samme system. Side 96

97 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 35 Det var også lettere for sygemeldte borgere, at jobcentret og træningssektionen fysisk befandt sig i samme hus, da det muliggjorde, at de sygemeldte borgere let kunne komme i kontakt med sagsbehandleren, når de havde deres gang i træningssektionen i forbindelse med genoptræningen frem for at de skulle møde op i jobcentret på en anden adresse. Sagsbehandler og behandlere undgik også qua projektet, at borgerne spillede dem ud imod hinanden. At behandlere fra træningssektionen også deltog i fællesmøder med arbejdsgiver, borger og sagsbehandler, når der eksempelvis skulle lægges en plan for hel eller delvis tilbagevenden til arbejdet, havde en god effekt. Ergoterapeuten vurderer, at behandlernes deltagelse i møderne bidrog til, at borgerne i højere grad kunne slappe af under samtalen, idet behandlerne havde viden om sygdommens indvirkning på det konkrete job, som den enkelte var helt eller delvist sygemeldt fra. Den faglige viden formidlede behandlerne på mødet til bl.a. arbejdsgiverne, frem for at det var borgeren selv, der stod for at formidle denne meget fagspecifikke viden eksempelvis om en bestemt sygdoms indvirkning på konkrete jobfunktioner. At sagsbehandleren, der havde kendskab til beskæftigelseslovgivningen, også deltog på møderne, vurderer ergoterapeuten, var en god kombination af fagligheder. I de tilfælde, hvor der blev udarbejdet en træningsplan med inddragelse af arbejdsgiveren i forbindelse med borgerens gradvis tilbagevenden til arbejde, bidrog planen til, at der blev givet plads til, at borgeren eksempelvis kunne træne om morgenen inden arbejde eller på bestemte dage. Dette var langt mere hensigtsmæssigt, frem for, at borgeren selv skulle passe træningen ind ved eksempelvis at flekse ud og ind igen fra arbejdspladsen midt på dagen. Ergoterapeuten vurderer, at dette bidrog til at mindske stress for borgerne, ved at det blev legitimt for borgeren at træne eksempelvis i arbejdstiden, hvis dette fremgik af planen, som også arbejdsgiveren var taget i ed i forhold til. Gennem det tætte samarbejde mellem sagsbehandleren og behandlerne oplevede ergoterapeuten også, at det var muligt til forskel fra inden projektet at mindske sygemeldte borgeres usikkerhed om bl.a. økonomi og mistroen til det offentlige system, hvilket blev muliggjort af, at sagsbehandleren befandt sig tæt på træningssektionen og hurtigt kunne bidrage med relevante oplysninger og afklaring bl.a. i forhold til sygemeldtes forsørgelsesgrundlag. Ergoterapeuten vurderer, at behandlerne i træningssektionen på baggrund af deres faglige viden kunne bidrage til at sætte en ordentlig ramme for sygemeldte borgeres gradvise tilbagevenden til arbejde, hvilket eksempelvis resulterede i, at sygemeldte borgere ikke kom hurtigere i gang med at arbejde igen, end deres sygdom tillod. Udstationeringen af sagsbehandleren fra jobcentrets sygedagpengesektion til *** Side 97

98 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 36 træningssektionen fortsatte godt halvandet år ud over projektperioden indtil ultimo Her blev sagsbehandleren trukket tilbage til jobcentret grundet interne prioriteringer bl.a. som følge af arbejdet med implementeringen af sygedagpengereformen, udtaler sektionslederen. Selv om projektet formelt er afsluttet, gør de medarbejdere, der var involveret i projektet fortsat brug af det tværfaglige netværk, der blev skabt mellem sagsbehandlerne fra jobcentrets sygedagpengesektion og behandlerne fra træningssektionen. En sagsbehandler udtaler, at samarbejdet omkring den løbende vurdering af borgernes uarbejdsdygtighed i dag er lettere, end det var, inden projekt Rehabilitering til job blev gennemført i og med, at medarbejderne nu kender hinanden, fordi de gennem projektet er blevet vant til et tæt samarbejde. Projektsamarbejdet har også ført til, at konkrete problemstillinger i dag bliver løst langt hurtigere af de medarbejdere fra jobcentret og træningssektionen, der deltog i projektet, end det er tilfældet for andre sagsbehandlere og behandlere, der ikke har erfaring med det tætte tværsektorielle samarbejde igennem projekt Rehabilitering til job. Projektsamarbejdet har ifølge ergoterapeuten også efterfølgende bidraget positivt til samarbejdet mellem jobcentret og træningssektionen omkring andre målgrupper. Side 98

99 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Det interne samarbejde i kommunerne omkring vurdering af uarbejdsdygtighed Det er kommunens opgave at indhente oplysninger med henblik på at foretage en samlet vurdering af den enkelte borgers sygdom og sygdommens indvirkning på borgerens arbejdsevne. 43 procent af kommunerne har angivet, at sagsbehandlerne, der foretager vurdering af uarbejdsdygtighed, modtager oplysninger til brug for vurdering fra andre afdelinger, forvaltninger eller enheder internt i kommunen. De resterende 57 procent af kommunerne oplyser, at dette ikke gør sig gældende. Se figur 5.1. Figur 5.1 Bidrager forskellige afdelinger, forvaltninger eller andre enheder i kommunen med oplysninger til vurdering af uarbejdsdygtighed? (Angivet i procent) Ja Nej Note: Figuren er baseret på 93 besvarelser Sager i kategori 2 Størstedelen af kommunerne (mellem 74 og 80 procent) oplyser, at det primært er sundhedsforvaltningen, der bidrager med oplysninger i sygedagpengesager visiteret til kategori 2, hvilket gælder for alle tre typer af sygemeldinger. Desuden oplyser mellem 45 og 70 procent af kommunerne, at andre afdelinger i jobcenteret bidrager med oplysninger i forhold til alle tre typer af sygemeldinger. Mellem 33 og 45 procent af kommunerne oplyser, at andre afdelinger, forvaltninger eller enheder i kommunen bidrager med oplysninger. Det er eksempelvis kommunale tilbud så som genoptræningstilbud og fastholdelseskonsulenter. Det er også virksomhedspraktiksteder (internt i kommunen), et rusmiddelcenter og ydelseskontorer. Se figur 5.2. Side 99

100 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 38 Figur 5.2 Oversigt over hvilke afdelinger, forvaltninger og enheder i kommunen der bidrager med oplysninger til vurdering af uarbejdsdygtighed i en sygedagpengesag visiteret til kategori 2: (Angivet i procent) Fuldtidssygemeldte i kategori Delvis arbejdsdygtige i kategori Sygemeldte på standby i kategori Sundhedsforvaltningen Andre afdelinger i jobcentret Socialforvaltningen Andre Familieforvaltningen Ungeenhed Note: Figuren over fuldtidssygemeldte er baseret på 39 besvarelser. Figuren over delvis arbejdsdygtige er baseret på 40 besvarelser. Figuren over sygemeldte på stand-by er baseret på 20 besvarelser. Spørgsmålet er stillet til de kommuner, der har angivet at andre afdelinger, forvaltninger og enheder i kommunen bidrager med oplysninger til vurdering af uarbejdsdygtighed. Kommunerne har haft mulighed for at angive flere afdelinger, forvaltninger og enheder. Udfordringer i samarbejdet internt i kommunen Mellem 30 og 65 procent af kommunerne vurderer, at der er udfordringer forbundet med det interne samarbejde i forbindelse med at indhente oplysninger for kategori 2 sager i nogle tilfælde. Mellem 35 og 70 procent af kommunerne har ingen udfordringer. Se tabel 5.1. Side 100

101 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 39 Kommunerne beskriver, at udfordringerne ofte handler om, at det enten ikke er muligt for sagsbehandlerne at få de oplysninger, der er behov for i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed, eller at kvaliteten af de oplysninger, sagsbehandlerne modtager, ikke er god nok. Derudover skaber det også udfordringer i samarbejdet, hvis der ikke er en fælles forståelse af uarbejdsdygtighed i de forskellige afdelinger, forvaltninger og enheder internt i kommunen. En kommune beskriver eksempelvis, at sagsbehandlerne ikke kan få de relevante vurderinger fra personalet på et rusmiddelcenter: Sygemeldte med rusmiddelproblematikker tilses ofte hverken hos egen læge eller i hospitalsregi. Oftest henviser egen læge til at jobcentret må indhente oplysninger hos det kommunale rusmiddelcenter hvortil der er tilknyttet psykiater og psykolog og almen mediciner. Rusmiddelcentrets arbejde vedrører dog alene misbruget og det sundhedsfaglige personale der kan/vil/må ikke udtale sig om prognoser for sygdomme eller fremtidig arbejdsevne. En anden kommune oplyser, at det kan være forskellige forståelser af uarbejdsdygtighed, der skaber udfordringer: Andre samarbejdspartnere har ofte ikke den samme forståelse af uarbejdsdygtighedsbegrebet og derfor kan det ind imellem godt være svært at få statusskrivelser, som kan bruges konkret i vurderingen. En tredje kommune beskriver en oplevelse af, at forvaltningerne ikke arbejder mod samme mål, hvilket er med til at skabe udfordringer: Der kan være udfordringer, i forhold til at arbejde efter samme mål afhængig af hvilken forvaltninger borgeren er tilknyttet. Side 101

102 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 40 Gode eksempler på samarbejde internt i kommunen Mange af kommunerne beskriver også flere eksempler på gode interne samarbejder mellem afdelinger, enheder og forvaltninger i kommunen. Samarbejdet kan både være af formel karakter eksempelvis i form af månedlige møder eller faste kommunikationsveje. Der er også tale om samarbejder af mere uformel karakter, hvor det smidiggør kommunikationen, at de kommunale medarbejdere kender hinanden eller har arbejdssted på samme adresse. En kommune lægger vægt på, at det at skabe forståelse for de andre afdelingers arbejdsopgaver samt rammerne for arbejdet, er med til at sikre en mere smidig sagsgang: Det er den gennemgående oplevelse at det at man har siddet omkring bordet, at medarbejderne kender til hinanden smidiggør samarbejdet - det samme gælder en gensidig forståelse for hinandens rammer - serviceloven og beskæftigelseslovgivningen er jo bygget noget forskelligt op.( ) Vi har desuden oprettet samarbejdsrum, hvor ledere fra forskellige forvaltninger sidder ved samme bord og skal arbejde med en fælles tilgang på tværs - tilgangen siver så ned igennem organisationen til medarbejderne, fordi lederne italesætter det tværfaglige arbejde i meget større omfang. En anden kommune beskriver et godt eksempel på, hvordan kommunen har organiseret det tværfaglige samarbejde: Internt i Arbejdsmarkedsforvaltningen har vi gode erfaringer med at få kvalificeret vores vurdering af uarbejdsdygtighed via oplysninger fra sundhedsfagligt personale (sygeplejerske, psykolog, fysioterapeut), der forestår enten monofaglige screeninger af borgerne, eller - som noget nyt - tværfaglig screening/analyse af de sygemeldte, som vi henviser til dette tilbud, når vi vurderer, at borgeren er i moderat til høj risiko for at blive langtidssyg Sager i kategori 3 Flere kommuner oplyser, at de andre afdelinger, der bidrager med oplysninger i forbindelse med sager i kategori 3, ofte er de samme som det er tilfældet i kategori 2 sager. Typisk vil det være kommunale genoptræningstilbud, men der er også tale om kommunale botilbud, væresteder og misbrugscentre. I sygedagpengesager visiteret til kategori 3 oplyser henholdsvis 74 og 85 procent af kommunerne, at sundhedsforvaltningen bidrager med oplysninger i forbindelse med både fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige. Mellem 65 og 67 procent af kommunerne oplyser, at socialforvaltningen bidrager med oplysninger. Henholdsvis 59 og 65 procent oplyser, at andre afdelinger i jobcenteret bidrager med oplysninger. 33 og 39 procent af Side 102

103 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 41 kommunerne oplyser, at andre afdelinger, forvaltninger eller enheder i kommunen bidrager med oplysninger. Se figur 5.3. Figur 5.3 Oversigt over hvilke afdelinger, forvaltninger og enheder i kommunen der bidrager med oplysninger til vurdering af uarbejdsdygtighed i en sygedagpengesag visiteret til kategori 3: (Angivet i procent) Fultidssygemeldte i kategori Delvist arbejdsdygtige i kategori Sundhedsforvaltningen Socialforvaltningen Andre afdelinger i jobcentret Familieforvaltningen Andre Ungeenhed Note: Figuren vedrørende baserer sig på 27 besvarelser. Figuren omhandlende delvis arbejdsdygtige er baseret på 23 besvarelser. Spørgsmålet er stillet til de kommuner, der oplyser at andre afdelinger, forvaltninger og enheder bidrager med oplysninger til vurdering af uarbejdsdygtighed, samt at kommunen havde mindst én sygedagpengesag visiteret til kategori 3 i perioden mellem 5. januar og 1. september Kommunerne har haft mulighed for at angive flere afdelinger, forvaltninger og enheder. Udfordringer i samarbejdet Lidt mere end halvdelen af kommunerne (mellem 50 og 54 procent) oplyser, at de ikke har udfordringer i det interne samarbejde mellem afdelinger, forvaltninger og enheder ii kommunen i forbindelse med sager visiteret til kategori 3 sager. Det gør sig både gældende for sager, hvor borgeren er fuldtidssygemeldt og delvis arbejdsdygtig. Omkring halvdelen af kommunerne (mellem 46 og 50 procent) vurderer, at der i nogle tilfælde er udfordringer i samarbejdet. Se tabel 5.2. Side 103

104 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 42 Flere kommuner oplyser, at udfordringerne i det interne samarbejde omkring kategori 3 sager ofte er de samme, som gør sig gældende for samarbejdet i forbindelse med kategori 2 sager. Yderligere fremhæver kommunerne, at det kan være vanskeligt at få koordineret samarbejdet, når der er mange forskellige fagligheder og lovgivninger i spil i sager visiteret til kategori 3. En kommune bemærker eksempelvis, at dét, at der er behov for at arbejde på tværs af områder og sektorer, kan skabe udfordringer: Der er ofte udfordringer med det tværgående samarbejde og iværksættelse af relevante foranstaltninger på social- og sundhedsområdet. Ligeledes kan der være udfordringer i det tværgående samarbejde med det tværsektorielle samarbejde som f.eks. psykiatrien og hospitalsregi. En anden kommune bemærker ligeledes, at dét at få forskellige områder og systemer til at arbejde sammen kan skabe udfordringer for samarbejdet: Der er ikke en samlet oversigt over de afdeling i kommunen som den enkelte borger har kontakt med. Der er forskellige it-systemer og dermed forskellige journalsystemer. Desuden kan der være kulturelle forskelle. Gode eksempler på samarbejde Kommunernes besvarelser viser, at relationer og kendskab til medarbejdere og opgaver på tværs af afdelinger, forvaltninger og enheder er vigtige i forhold til at skabe et godt samarbejde i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. Besvarelserne fra kommunerne viser også, at det i stor udstrækning er de samme gode eksempler, der gør sig gældende for arbejdet med både sager visiteret til kategori 2 og kategori 3. En kommune beskriver et godt eksempel på, hvordan den har organiseret det tværgående samarbejde omkring sen-hjerneskadede borgere i kategori 3: Side 104

105 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 43 Vi har rigtig fint samarbejde omkring sen-hjerneskadede, hvor vi har mulighed for at holde tværfaglige, koordinerende møder mellem voksen-handicap, jobcenter, sundhedscenter og evt. øvrige relevante for at finde den bedste indsats for borgeren. Gælder både kategori 2 og 3. En anden kommune beskriver rehabiliteringsteamets handleplaner som et godt eksempel, der får samarbejdet internt i kommunen til at fungere godt: ( )Sagerne har været på rehab ifm. med overgang til kategori 3, derfor er der lagt en tværfaglig handleplan - som smidiggør det tværfaglige arbejde. Flere kommuner påpeger, at de ikke har et grundlag for at vurdere gode erfaringer med samarbejdet omkring kategori 3 sager, da kommunerne endnu kun har begrænset erfaring med den type sager. Side 105

106 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Samarbejde med eksterne interessenter Dette kapitel handler om kommunernes samarbejde med eksterne interessenter i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. Det fremgår af sygedagpengeloven jf. kapitel 2, at kommunen efter behov skal inddrage relevante aktører i opfølgningen samt have fokus på at udvikle samarbejdet med læge og arbejdsplads. De eksterne interessenter omfatter i denne undersøgelse praktiserende læger, arbejdsgivere, det øvrige sundhedsvæsen, tilbudsydere (tidligere revalideringsinstitutioner), fagforeninger og A-kasser samt eventuelle andre eksterne interessenter. Indledningsvis i kapitlet fremgår en oversigt, over hvilke eksterne interessenter kommunerne oplyser, at de samarbejder med ved vurdering af uarbejdsdygtighed. I forlængelse af gennemgangen af kommunernes samarbejde med de praktiserende læger, indgår i afsnit en casebeskrivelse af Vordingborg Kommunes gode erfaringer med samarbejde med lægehuset Remisen i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. I forbindelse med gennemgangen af samarbejdet med arbejdsgivere indgår i afsnit 6.2 en casebeskrivelse af Lolland Kommunes gode erfaringer med samarbejde med Nordic Sugar i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. Dernæst bliver kommunernes samarbejdsformer samt gode erfaringer og udfordringer i samarbejdet med de eksterne interessenter behandlet i afsnit på baggrund af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. 6.1 Hvilke eksterne interessenter samarbejder kommunerne med? Undersøgelsen viser, at samtlige kommuner inddrager de praktiserende læger 3. Tillige oplyser stort set samtlige kommuner, 95 procent, at de inddrager det øvrige sundhedsvæsen. 72 procent af kommunerne oplyser, at de inddrager arbejdsgiverne for at få oplysninger om sygemeldtes forhold. 55 procent af kommunerne oplyser, at de inddrager tilbudsydere. Omkring en tredje del af kommunerne oplyser, at de inddrager henholdsvis fagforeninger og A-kasser. 33 procent af kommunerne oplyser, at de inddrager andre samarbejdsparter, end dem der indgår som svarmuligheder i spørgeskemaet. De andre samarbejdsparter omfatter blandt andet private firmaer, der udbyder forskellige forløb til borgere, mentortilbud, virksomhedspraktikker eller anden 3 En kommune har dog i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen ikke angivet, at de samarbejder med den praktiserende læge. Men vi kan se af bemærkningerne fra samme kommune, at de samarbejder med de praktiserende læger, hvorfor vi på den baggrund konkluderer, at alle kommuner samarbejder med de praktiserende læger. Vi har dog valgt ikke at tilføje kommunens manglende besvarelse i forhold til de relevante figurer, hvorfor eksempelvis figur 6.2 er baseret på 95 besvarelser. Side 106

107 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 45 aktør, der eksempelvis kan være specialiseret i psykiske lidelser. Undersøgelsen afgrænser sig fra at gå yderligere ind i samarbejdet med andre eksterne interessenter som et selvstændigt tema på linje med eksempelvis de praktiserende læger og arbejdsgivere. Se figur 6.1. Figur 6.1 Hvilke samarbejdsparter inddrager kommunen i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (Angivet i procent) Praktiserende læger 99 Det øvrige sundhedsvæsen 95 Arbejdsgivere 72 Tilbudsydere (tidligere revalideringsinstitutioner) 55 Fagforeninger 36 A-kasser 35 Andre samarbejdsparter Note: Figuren er baseret på 96 besvarelser. Kommunerne havde mulighed for at markere flere svarmuligheder. 6.2 Kommunernes samarbejde med de praktiserende læger Opsummerende viser spørgeskemaundersøgelsen, at samtlige af landets kommuner inddrager de praktiserende læger i forbindelse med indhentning af oplysninger, der bliver anvendt i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. De fleste kommuner oplyser, at de praktiserende læger bliver inddraget i hovedparten af sagerne visiteret til kategori 2 og 3. Samarbejdet foregår overvejende via attester. Størstedelen af kommunerne vurderer, at der er udfordringer i samarbejdet med de praktiserende læger, og hovedparten heraf oplyser, at de har gennemført tiltag med fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger. Side 107

108 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Gode erfaringer med projekt Stuegang et tværfagligt samarbejde mellem lægehuset Remisen og Vordingborg Jobcenter Resumé Casen er en beskrivelse af projekt Stuegang mellem Jobcenter Vordingborg og det lokale lægehus Remisen. Et centralt formål i projektet er at arbejde forebyggende med en tidlig og koordineret indsats overfor borgerne. Qua projektet er der etableret en fast arbejdsgang i form af fælles stuegang i lægehuset mellem enkelte sagsbehandlere og en håndfuld praktiserende læger. På stuegangen afklarer og koordinerer sagsbehandlere og praktiserende læger en tidlig og forebyggende indsats eksempelvis overfor borgere/patienter, der er i risiko for at blive stødt ud af arbejdsmarkedet. Projektet har bl.a. medført, at sagsbehandlere og praktiserende læger har opnået en fælles forståelse af borgeren, ligesom der er skabt en nemmere kontakt, som har lettet den løbende vurdering af uarbejdsdygtighed for sagsbehandlerne. Projektsamarbejdet har også bidraget til, at lægerne får bedre attestbegæringer fra sagsbehandlerne, hvilket har bidraget til, at de praktiserende lægers attestarbejde er blevet bedre. I forhold til længden af borgernes sygemeldinger har projektet bidraget til, at disse i gennemsnit er blevet afkortet med en uge. Casebeskrivelsen bygger på et semistruktureret interview med henholdsvis afdelingsleder i Sygedagpenge og Fastholdelse, et semistruktureret gruppeinterview med to sagsbehandlere og et semistruktureret interview med en praktiserende læge fra lægehuset Remisen. Organisering af sygedagpengeindsatsen Opgaven med at foretage vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager efter sygedagpengelovens 7 er placeret i afdelingen Sygedagpenge og Fastholdelse i Jobcenter Vordingborg. Sagsbehandlerne er organiseret i to grupper: - En gruppe på fire sagsbehandlere tager sig af de sager, hvor der er tale om nye sygemeldinger. - En gruppe på seks sagsbehandlerne tager sig af de resterende sygedagpengesager. Alle sagsbehandlere i afdelingen arbejder med den løbende vurdering af sygemeldtes uarbejdsdygtighed jf. 7 i sygedagpengeloven. Sagsbehandlerne, der arbejder med sagerne i forhold nye sygemeldte, arbejder målrettet med en tidlig indsats overfor borgerne. Der eksisterer en fast procedure, hvor Side 108

109 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 47 sagsbehandlerne ringer ud til alle nysygemeldte borgere for at tage en status i forhold til den enkelte. Sagsbehandlerne har mulighed for at konsultere psykolog og psykiater samt benytte en fastholdelseskonsulent. De kan også igangsætte en kompetenceafklaring (leveret af en ekstern konsulent) for at få en hurtig afklaring af det videre forløb i sagen. Som en del af den tidlige indsats har sagsbehandlerne desuden mulighed for at iværksætte tilbud i form af eksempelvis fysisk træning og indsatser i forhold til stress og depression. Jobcentret har også en lægekonsulent tilknyttet, som sagsbehandlerne kan trække på både i forhold til at afklare de lægelige oplysninger og i forhold til bistand ved afklaring og uddybning af diverse spørgsmål. Projekt Stuegang I februar 2015 startede Jobcenter Vordingborg et et-årigt projekt op med et lægehus i kommunen, Remisen, med det overordnede formål at undgå udstødning fra arbejdsmarkedet for borgere, der var i risiko for det. Samarbejdet omfatter fem læger fra lægehuset samt afdelingen Sygedagpenge og Fastholdelse i Jobcenter Vordingborg. Projektsamarbejdet har flere formål. Et formål med samarbejdet er, at forebygge sygemeldinger samt undgå langtidssygemeldinger ved at sætte tidligt og proaktivt ind før der sker en sygemelding eller før, at borgeren har været sygemeldt i op til otte uger. Et andet formål med samarbejdet er et ønske om en ordentlig afdækning af såkaldte gengangere, der ofte melder sig syge i jobcentret efter kortvarige perioder i job, fortæller afdelingslederen. Et tredje formål med samarbejdet er at skabe et fælles sprog mellem sagsbehandlere og praktiserende læger for at opnå større forståelse mellem de to professioners fagområder til gavn for borgeren/patienten. Projektsamarbejdet mellem lægehuset og Jobcenter Vordingborg foregår konkret ved, at to sagsbehandlere fra afdelingen Sygedagpenge og Fastholdelse afholder fælles stuegang i lægehuset med lægerne fra Remisen, hvor både sagsbehandler og læger medbringer sager, som de har behov for at drøfte. På stuegangen bliver kun drøftet sager på borgere, der er tilknyttet en af de respektive læger fra Remisen. Oftest er der tale om, at lægerne hver medbringer 3-4 sager, og kendetegnende for disse sager er, at kommunen allerede er inde i den pågældende sag. Der kan også være tale om sager, hvor lægen vurderer, at der er et behov for at få jobcentret involveret i forhold til en konkret patient, som eksempelvis er i risikozonen for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Borgerne har på forhånd givet deres accept til, at lægerne tager deres sager med på stuegang. Sagsbehandlerne har forinden mødet indhentet relevante sager fra de kolleger, der eventuelt også har behov for at få konkrete sager vendt med de respektive læger fra Remisen. Disse sager indgår også som en del af den fælles stuegang. På stuegangen diskuterer de praktiserende læger og sagsbehandleren samtlige relevante sager. Her bliver sagerne afklaret, og de konkrete indsatser, der eventuelt skal iværksættes i forhold til den pågældende borger/patient af enten praktiserende læge eller sagsbehandler, koordineres. Sagsbehandlerne kan også tage konkrete spørgsmål eller generelle problemstillinger med, som bliver diskuteret i løbet af den fælles samtale. Side 109

110 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 48 Der bliver skrevet et referat af hver enkelt sag, som bliver behandlet på den fælles stuegang. Referatet anvendes til en efterfølgende opfølgning på processen og i forhold til at følge sygemeldtes udvikling. Efter den fælles stuegang tager praktiserende læge kontakt til de patienter, hvis sager har været drøftet, og ridser konklusionerne fra stuegangen op. Lægen orienterer også sygemeldte om, hvorvidt jobcentret eventuelt vil tage kontakt til borgeren. Internt i jobcentret anvendes referatet af sagsbehandlerne i forbindelse med den videre sagsbehandling i de konkrete sager, hvor dette er relevant. Gode erfaringer fra projekt Stuegang Som følge af projektsamarbejdet er der opnået en række gode erfaringer til gavn for både sagsbehandlere, praktiserende læger og borger/patient. Den praktiserende læge vurderer, at der med projektet er tale om en win-win situation. Samarbejdet har ført til, at sagerne kommer hurtigere i gang, ligesom sagsbehandlingstiden er afkortet med en uge per borger. Sygemeldingerne for borgere, der deltager i projektet, er ligeledes blevet afkortet med gennemsnitligt en uge. Alle borgere/patienter, der er fundet egnet til at deltage i projektet, har indvilget i at deltage. Ifølge oplysninger fra den praktiserende læge føler de patienter, der er med i projektet, sig privilegerede over at deltage. Med den fælles stuegang har sagsbehandlere og praktiserende læger opnået en fælles forståelse af sygemeldte borgere, ligesom der bliver lagt en fælles plan for den konkrete borgers/patients forløb. Projektet har bidraget til at lette samarbejdet mellem sagsbehandler og læge. Sagsbehandlerne vurderer, at der med den fælles stuegang er skabt et uformelt forum, hvor sagsbehandler og praktiserende læge løbende lærer at forstå hinanden. Sagsbehandleren nævner, at der med stuegangen er blevet skabt et fælles rum, hvor det er tilladt at stille dumme spørgsmål. Også den praktiserende læge vurderer det fælles rum som værdifuldt bl.a. fordi, det har givet indsigt i de tilbud, der er til rådighed for borgerne i kommunen. En sagsbehandler nævner også, at der gennem samarbejdet på stuegangen sker en bedre afklaring af mulighederne for alternativt arbejde. I projektets opstartsfase blev den fælles stuegang mellem sagsbehandlere og de praktiserende læger afholdt cirka hver anden uge, mens der ¾ år inde i projektet går omkring tre til fire uger mellem, at der bliver afholdt stuegang. Den første tid i projektet var præget af, at der blev slebet kanter af i samarbejdet mellem læger og sagsbehandlere og af, at de to parter skulle lære hinandens sprog. Sagsbehandlerne vurderer, at der fortsat skal arbejdes på den fælles forståelsesramme i forhold til arbejdsmarked og sygdom. Der er også et løbende behov for at afklare hvilke spidskompetencer, der ligger hos henholdsvis sagsbehandlere og læger. I forhold til vurdering af borgernes uarbejdsdygtighed har den fælles stuegang bidraget til at lette arbejdet. I løbet af projektet er kvaliteten af oplysningerne i lægeattesterne blevet øget ved, at sagsbehandlerne er blevet bedre til at beskrive, hvad det er for Side 110

111 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 49 oplysninger, de har behov for fra de praktiserende læger, og hvad de skal anvende dem til i forbindelse med vurdering af borgerens uarbejdsdygtighed i sygedagpengeloven. De praktiserende læger er blevet bedre til at imødekomme dette behov, hvorved attestarbejdet er blevet bedre. *** Både afdelingsleder og læge har tilkendegivet, at de som udgangspunkt er positive overfor at forlænge projektet, når det udløber primo I projektet er lægerne dog kun aflønnet i 10 minutters intervaller svarende til den tid, deres patienters sager behandles på den fælles stuegang. I forbindelse med en forlængelse ønsker lægerne at ændre aflønningsmodellen, sådan at de fremadrettet vil blive aflønnet per påbegyndt time. Dette vil, udtaler den praktiserende læge, kunne bidrage til, at alle læger er til stede under hele konferencen med kommunens sagsbehandlere med deres samlede viden og kompetencer frem for, at lægerne som følge af den nuværende aflønningsmodel kun har incitament til at overvære den del af konferencen, hvor deres patienters sager diskuteres, fordi de ikke bliver betalt for mere. Kommunen ønsker at udbrede projektet til andre lægehuse i kommunen og jobcentre i landet. Afdelingslederen vurderer, at for at man kan få lignende projekter sat i værk og opnå tilsvarende gode erfaringer mellem andre læger og jobcentre, er det afgørende, at der er ildsjæle involveret, som brænder for opgaven med at forhindre udstødelse fra arbejdsmarkedet. I forhold til at udbrede projektet skal man også være opmærksom på, at det kræver et vist volumen af sager at indgå i samarbejdet i den eksisterende model. En bagvedliggende forklaring på projektets gode resultater er ifølge lægen et godt samarbejdsklima mellem Vordingborg Kommune og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der er grundlagt gennem mange års samarbejde i først det lokale koordinationsudvalg og dernæst i det lokale beskæftigelsesråd. Her er ifølge den praktiserende læge skabt et samarbejdsklima, der er karakteriseret af tillid og af fokus på borgeren. Projekt Stuegang bygger oven på dette. Som en del af det gode samarbejde mellem Vordingborg Jobcenter og de praktiserende læger i kommunen skal afslutningsvis nævnes, at der dels bliver afholdt to årlige dialogmøder mellem alle kommunens 28 praktiserende læger og alle relevante forvaltninger i kommunen. Dels bliver der afholdt kontaktudvalgsmøder, der specifikt omhandler sygedagpengelovgivningen og hvor både praktiserende læger, afdelingsledelse og sagsbehandlere deltager.. Formålet med mødet er at skabe et rum for dialog. På mødet fokuseres særligt på attestsamarbejdet, og på om der er noget, som skal strammes op eller gøres anderledes. Det foregår, udtaler afdelingslederen, på et meget operativt niveau, hvor der tages udgangspunkt i arbejdet med konkrete cases. Side 111

112 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Kommunernes vurdering af samarbejdet med de praktiserende læger Kommunerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at estimere omfanget af deres samarbejde med de praktiserende læger. 79 procent oplyser, at kommunen i hovedparten af sagerne, hvor det er relevant at inddrage lægen, får oplysninger i form af en lægeattest til brug for første opfølgningssamtale. 14 procent af kommunerne oplyser, at det er tilfældet i omkring halvdelen af sagerne, og syv procent oplyser, at det er tilfældet i få sager. Se figur 6.2. Figur 6.2 I hvilket omfang får kommunen oplysninger fra den praktiserende læge i form af en lægeattest til brug for 1. opfølgningssamtale? (Angivet i procent) I hovedparten af sagerne I omkring halvdelen af sagerne I få sager Note: Figuren er baseret på 95 besvarelser fra de kommuner, der oplyser, at de inddrager praktiserende læger i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Den praktiserende læge bliver inddraget både i forbindelse med den første opfølgning med den sygemeldte borger og i den løbende opfølgning på sygemelding og uarbejdsdygtighed. 79 procent af kommunerne oplyser, at de inddrager lægen i forbindelse med den første opfølgning. 80 procent af kommunerne oplyser, at de inddrager lægen i forbindelse med den løbende opfølgning. Fem procent af kommunerne oplyser, at de inddrager lægen i andre henseender. Kommunerne bemærker blandt andet, at de inddrager lægen i forbindelse med, at der kommer nye oplysninger i sagen, eller at de inddrager lægen i hele forløbet, herunder ved den første opfølgning, hvis attesten er klar på det tidspunkt. Se tabel 6.1. Side 112

113 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 51 Udveksling af oplysninger Hovedparten af kommunerne oplyser, at udvekslingen af oplysninger med den praktiserende læge overvejende foregår via attester. 94 procent af kommunerne oplyser, at udvekslingen af oplysninger overvejende foregår i form af lægeattest LÆ procent af kommunerne oplyser, at udvekslingen overvejende foregår i form af statusattester. Se figur 6.3. Figur 6.3 Hvordan foregår udvekslingen af oplysninger med den praktiserende læge overvejende i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesagen? (Angivet i procent) I form af lægeattest LÆ I form af statusattest 57 Telefonisk Møder Andet Mailkorrespondance 87 Note: Figuren er baseret på 95 besvarelser fra de kommuner, der oplyser, at de inddrager praktiserende læger i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Kommunerne havde mulighed for at markere flere svarmuligheder, og figuren summer derfor ikke til 100. Side 113

114 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 52 Kommunerne er blevet bedt om at oplyse omfanget af lægeattester, hvor kommunen vurderer, at der er behov for at få uddybet den første attest fra den praktiserende læge, i forhold til at få oplysninger, der kan lægges til grund for vurdering af uarbejdsdygtighed. Næsten halvdelen af kommunerne, 46 procent, oplyser, at de vurderer, at de har et behov for at få uddybet attesten i størstedelen af sagerne, hvor lægen bliver inddraget. En tredjedel af kommunerne, 33 procent, oplyser, at det er tilfældet i halvdelen af sagerne. Godt en femtedel af kommunerne, 21 procent, har vurderet, at det er tilfældet i få sager. Ingen kommuner har oplyst, at det aldrig er tilfældet. Se figur 6.4. Figur 6.4 I hvor stor en andel af sygedagpengesagerne vurderer kommunen, at der er behov for at få uddybet den første attest fra den praktiserende læge i forhold til vurdering af uarbejdsdygtighed? (Angivet i procent) I størstedelen af sagerne I halvdelen af sagerne I få sager Aldrig 21 0 Note: Figuren er baseret på 95 besvarelser fra de kommuner, der oplyser, at de inddrager praktiserende læger i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Størstedelen af kommunerne, 72 procent, oplyser, at de i nogen grad har udfordringer i samarbejdet med de praktiserende læger i forbindelse med at indhente oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. 20 procent af kommunerne vurderer, at de i høj grad har udfordringer i samarbejdet med de praktiserende læger. Udfordringerne indebærer, at kommunerne modtager mangelfulde oplysninger fra lægerne, typisk i form af mangelfuldt udfyldte attester. Derudover består udfordringerne i, at lægerne er hurtige til at skrive en sygemelding på baggrund af borgerens egen vurdering. Otte procent af kommunerne oplyser, at de ikke vurderer, at der er udfordringer i samarbejdet. Se figur 6.5. Side 114

115 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 53 Figur 6.5 Vurderer kommunen udfordringer i samarbejdet med den praktiserende læge ved indhentning af relevante oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (Angivet i procent) I høj grad I nogen grad Slet ikke Note: Figuren er baseret på 95 besvarelser fra de kommuner, der oplyser, at de inddrager praktiserende læger i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Gode erfaringer med samarbejdet Flere kommuner bemærker, at de som hovedregel har et fint samarbejde med lægerne, når de tager telefonisk kontakt med henblik på at få uddybet eller afklaret informationerne, der fremgår af attester. En kommune bemærker eksempelvis: Det kan være relevant og brugbart at kontakte lægerne telefonisk og få en dialog om den sygemeldte. Ved dialogen får nogle læger en bedre forståelse for begrebet uarbejdsdygtighed og hvorledes det skal vurderes ift. sygedagpengereglerne. Nogle kommuner beskriver, at det har en positiv effekt på samarbejdet, når medarbejderne fra kommunen er tydelige i deres tilbagemelding omkring hvilke informationer, som mangler, eller der er behov for at få uddybet. En kommune har eksempelvis skrevet: Generelt handler meget af det om, at vi får svar som vi spørger. Dernæst kan det give god mening at afholde rundbordssamtaler, så man fra alle sider kan få præciseret, hvad der er behov for af oplysninger og hvad der skal svares på - og også får taget udgangspunkt i den enkelte borger også fremadrettet, så borger heller ikke fastholdes i et sygdomsmønster, men også får hjælp til at komme videre "på trods". Ved forespørgsel hos egen læge giver det også god mening at liste konkrete arbejdsfunktioner op fremfor blot titel på det job borger er ansat i, således at egen læge har en reel forudsætning for at vurdere, om arbejdets karakter er forenelig med lidelsen. Side 115

116 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 54 Tiltag til udvikling af samarbejdet med de praktiserende læger Kommunerne er blevet bedt om at oplyse, hvorvidt der er gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger i perioden mellem 1. januar 2014 og 1. september Datoerne er fastsat med henblik på, at kommunerne både beskriver eventuelle tiltag, der er iværksat som forberedelse til og som følge af sygedagpengereformens ikrafttræden. 65 procent af kommunerne oplyser, at de har gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet, mens 35 procent af kommunerne oplyser, at de ikke har gennemført tiltag i perioden. Se tabel 6.2. Kommunerne lægger i tiltagene gennemgående vægt på at skabe fora for dialog mellem lægerne og de kommunale medarbejdere. En kommune skriver eksempelvis: Vi inviterer flere gange årligt lægerne til dialogmøde. Senest var der oplæg ved psykiater Jesper Karle vedr. stress, angst og depression. Oplægget handlede om vigtigheden af ikke blot at sende patienten hjem på sofaen, men at understøtte en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det er dog erfaringen, at det som oftest er de læger, vi samarbejder bedst med, der møder op til dialogmøderne. Flere kommuner beskriver, at de arbejder med at informere de praktiserende læger i kommunen om lovgivningen, eksempelvis ved at afholde orienteringsmøder eller udsende materiale. En kommune beskriver eksempelvis tiltagene således: Vi har afholdt fyraftensmøder med de praktiserende læger, dog langt fra alle deltog. Vi har et par gange deltaget på møder i deres 12 mandsforeninger og lavet et oplæg for turnuslægerne. Derudover udgiver vi et nyhedsbrev til de praktiserende læger hvor vi holder dem ajour med bl.a. de ændringer der er på området. Flere kommuner benytter sig også af samarbejdet med en praksiskoordinator. En kommune beskriver eksempelvis de tiltag, de har gjort: Side 116

117 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 55 Der er afholdt fyraftensmøde med lægerne for at orientere om ny lovgivning, ny attest m.m. Desuden løbende dialog med praksiskonsulenten, der dels i en periode er kommet fast i Jobcentret for at styrke attestsamarbejdet og dels netop har sendt brev til ud til de praktiserende læger i forhold til LÆ 285 som vi er udfordret på både i forhold til tidsfristerne og i forhold til kvaliteten. Kommunerne er desuden blevet bedt om at beskrive hvilke yderligere tiltag, der vil kunne bidrage til at forbedre samarbejdet med de praktiserende læger. Kommunerne peger generelt på, at der er behov for at skabe en bedre forståelse blandt de praktiserende læger. Dels for lovgivningen, herunder rammerne for uarbejdsdygtighed og sygedagpenge, og dels for vigtigheden af, at borgerne bibeholder kontakten til arbejdsmarkedet under sygemeldingen. Der bliver desuden peget på, at der kan være behov for et kvalitativt løft i forhold til udfyldelsen af attester. En kommune beskriver eksempelvis: ( ) Kommune og praktiserende læge går ikke altid "samme vej" i forhold til, hvilke tiltag borgeren kan være berettiget til. Et dialogforum omkring, hvad lovgivningen tilsiger og forventningsafstemning mellem kommune og læger kunne være en god mulighed. Vi har i kommunen indledt et samarbejde med to praktiserende læger om at udarbejde en fælles "pixidrejebog til det gode attestsamarbejde" mhp at imødekomme nogen af de udfordringer vi har - ikke mindst i fht en forventningsafstemning. Side 117

118 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Kommunernes samarbejde med arbejdsgiverne Indledningsvis præsenteres i afsnit en casebeskrivelse af Lolland Kommunes gode erfaringer med at etablere et samarbejde med virksomheden Nordic Sugar. Casen indeholder desuden en beskrivelse af kommunens gode samarbejde med fagforeningen 3F. Af hensyn til forståelsesrammen for beskrivelsen af samarbejdet indgår casebeskrivelsen i indeværende afsnit, skønt beskrivelsen af Lolland Kommunes samarbejde med 3F med fordel også kan læses i forbindelse med en rammesætning af kommunernes samarbejde med fagforeninger og A-kasser. Efterfølgende gennemgås i afsnit kommunernes vurdering af samarbejdet med arbejdsgivere på baggrund af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Opsummerende viser resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, at hovedparten af kommunerne inddrager arbejdsgiverne i forbindelse med indhentning af oplysninger, der bliver anvendt i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. En del af kommunerne inddrager arbejdsgiverne i størstedelen af sagerne, mens en del af kommunerne inddrager arbejdsgiverne i få sager. Størstedelen af kommunerne vurderer, at den sygemeldte er i et ansættelsesforhold i omkring halvdelen af sagerne visiteret til kategori 2 eller kategori 3, hvor kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed. Hovedparten af kommunerne vurderer desuden, at de ikke har udfordringer i samarbejdet med arbejdsgiverne. Omkring halvdelen af kommunerne, der har udfordringer oplyser, at de har gennemført tiltag. Side 118

119 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Gode erfaringer med samarbejde mellem Jobcenter Lolland samt virksomheden Nordic Sugar og 3F-afdelingen i Nakskov Resumé Casen er en beskrivelse af det gode samarbejde mellem Jobcenter Lolland og henholdsvis virksomheden Nordic Sugar og fagforeningen 3F, der har til huse i Nakskov. Det gode samarbejde skyldes blandt andet den geografiske nærhed, som muliggør et løbende og tæt samarbejde i relation til vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager. I samarbejdet mellem jobcentret og Nordic Sugar indgår blandt andet fællesmøder med medarbejder og en repræsentant fra virksomheden, hvor også arbejdsleder og tillidsrepræsentant deltager. Formålet med møderne er blandt andet at lægge en fælles plan for den sygemeldte medarbejders tilbagevenden. Her gør virksomheden blandt andet brug af ordningen praktik i eget job, der muliggør, at medarbejderen kan komme tilbage på virksomheden i en tidsbegrænset periode på omkring fire uger på nedsat tid, ud fra en individuel vurdering, men med fuld løn med henblik på at prøve jobbet af. Fagforeningerne er af historiske og kulturelle grunde stærke på Lolland sammenlignet med andre steder i landet. En rammeaftale ligger til grund for samarbejdet mellem Jobcenter Lolland og de fagforeninger, der ønsker at være omfattet. Centrale elementer i samarbejdet er kvartalsvise netværksmøder og bisidderordning i forhold til møder jobcentret i forbindelse med blandt andet den løbende opfølgning i sygedagpengesager. Casebeskrivelsen bygger på et semistruktureret gruppeinterview med henholdsvis teamleder i Sygedagpenge og Fleksjob samt chef for Jobcenter Lolland, et semistruktureret gruppeinterview med fire sagsbehandlere, et semistruktureret interview med formanden for 3F s afdeling i Nakskov samt et semistruktureret gruppeinterview med to repræsentanter fra Nordic Sugar i Nakskov, der blandt andet arbejder strategisk i virksomheden med sygefravær. Organisering af sygedagpengeindsatsen I Lolland Jobcenter arbejder en række jobkonsulenter i afdelingen Job og Formidling sideløbende med sygedagpengeindsatsen de første otte uger i forhold til ledige sygedagpengemodtagere. Her gennemgås de sygemeldtes CV er i samarbejde med to sygedagpengesagsbehandlere for at opnå et indblik i, hvilke kompetencer de sygemeldte har, så de trods sygdom kan stå til rådighed på arbejdsmarkedet. Derudover arbejder ydelsessagsbehandlerne med sygedagpengesager i de første otte uger i forhold til sygemeldte i et ansættelsesforhold, hvis borger forventes raskmeldt inden for disse 8 uger. Sagsbehandlerne, der arbejder med vurdering af uarbejdsdygtighed i forhold til sygemeldte i kategori 2 og 3, er organiseret i to grupper: Side 119

120 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Den ene gruppe, der består af to sagsbehandlere, arbejder med sygemeldte borgere, der er ledige og er sygemeldt i over otte uger og samarbejder derfor med A-kassen. - Den anden gruppe, der består af fire sagsbehandlere, arbejder med den virksomhedsrettede indsats i forhold til sygemeldte, der er i et ansættelsesforhold og som har været sygemeldte i mere end otte uger. Der er ugentlige sparringsmøder mellem sagsbehandlere i de to grupper og teamlederen på sygedagpengeområdet. I forbindelse med revurdering af sygedagpengesager er både teamleder og faglig konsulent på sygedagpengeområdet inde over sagen. Sygedagpengeindsatsen er i høj grad virksomhedsrettet. Både jobcenterchefen og sagsbehandlere beskriver, at jobcentret har så god en dialog med virksomhederne, at virksomhederne er begyndt at kontakte sagsbehandlerne inden en sygemelding for at sætte et fastholdelsesforløb i gang eksempelvis ved brug af personlig assistance, hjælpemidler eller ordningen praktik i eget job (sidstnævnte beskrives nedenfor). Jobcenterchefen vurderer i forlængelse heraf, at arbejdsgiverne er de vigtigste samarbejdspartnere for jobcentret. Gode erfaringer med samarbejde mellem Jobcenter Lolland og virksomheden Nordic Sugar Interviewpersoner fra Jobcenter Lolland og virksomheden Nordic Sugar vurderer samstemmende, at de har et godt og tæt samarbejde både i forhold til at forebygge sygemeldinger og i forbindelse med længerevarende sygemeldinger. Om samarbejdet udtaler en af repræsentanterne fra Nordic Sugar: Vi kører efter samme pil. Nordic Sugar er en stor tyskejet produktionsvirksomhed, som bl.a. har to fabrikker i Nakskov og Nykøbing Falster. Der er sammenlagt 350 ansatte på de to fabrikker, hvoraf den ene halvdel består af ufaglærte medarbejdere, og den anden halvdel består af faglærte (fortrinsvis smede og elektrikere). På fabrikken i Nakskov, som casen omhandler, arbejder medarbejderne i teams af personer. Hvert team har en arbejdsleder. 3F repræsenterer de ufaglærte medarbejdere og Dansk Metal de faglærte medarbejdere. Nordic Sugar har en nedskrevet sygefraværspolitik, som er opdateret for nyligt, hvilket de to medarbejdere, vi har interviewet, vurderer, er vigtigt. Der er fokus på omkostningerne forbundet med sygefravær fra virksomhedens side. Bl.a. følger man fra virksomhedens side fraværsprocenten løbende og analyserer årsager til variationer over tid og udsving i sygefraværsprocenten på fabrikken. Det indebærer eksempelvis også, at der bliver taget konkret bestik af de enkelte langtidssygemeldte medarbejdere og vurderet, hvad virksomheden kan gøre for den enkelte medarbejder med henblik på at reducere sygefraværet. På fabrikken i Nakskov ligger sygefraværet på interviewtidspunktet på fem en halv procent, men fra virksomhedens side har man et Side 120

121 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 59 konkret mål om at reducere det til tre procent. Det er erfaringen, udtaler en af medarbejderne fra Nordic Sugar, at det er vigtigt at bl.a. arbejdslederen både har fokus på medarbejderne, når de er fraværende, samt når de er til stede på virksomheden. En af sagsbehandlerne fra kommunen udtaler, at Nordic Sugar er gode til at tage vare på sine ansatte og at de gør en stor indsats for at få medarbejderne tilbage i arbejde, bl.a. ved at samarbejde med sagsbehandlerne i kommunen. At det er vigtigt set fra virksomhedens synspunkt at have tæt kontakt til en sagsbehandler fra første dag i de sager, hvor der er en formodning om, at der kan blive tale om et længerevarende sygdomsforløb, fremhæver en af medarbejderne fra Nordic Sugar. Nogen gange er det jobcentret, der tager kontakt til Nordic Sugar i forbindelse med sygemeldte medarbejdere. Andre gange er det omvendt. Fra jobcentrets side bestræber man sig på, at det er den eller de samme sagsbehandlere, som samarbejder med den enkelte virksomhed for at sikre én indgang for virksomhederne. En af medarbejderne fra Nordic Sugar udtaler, at sagsbehandlerne er gode til at præsentere muligheder i bl.a. beskæftigelseslovgivningen, og finde ud af, hvad man kan gøre for den enkelte medarbejder, der enten er i risiko for langtidssygemelding eller allerede er sygemeldt. Men det kan også afhængig af den enkeltes behov være andre relevante tiltag i form af eksempelvis genoptræning eller stress-kurser, som sagsbehandlerne kan tilbyde. Der er tale om nogle fine forløb i forhold til samarbejdet med sagsbehandlerne, vurderer en af medarbejderne fra Nordic Sugar, hvor sagsbehandlerne informerer virksomheden og løbende sender oplysninger, hvis den sygemeldte har givet samtykke hertil. Sagsbehandlerne er gode og langt hen ad vejen empatiske i dialogen med de sygemeldte medarbejdere. De formår også i høj grad at sætte mennesket før systemet, hvilket er vigtigt for virksomheden. De kommunale sagsbehandlere oplyser, at de har været på empowermentkursus, som de anvender i sager med nysygemeldte. Her er der fokus på sygemeldtes egenmotivation i forhold til at komme tilbage i arbejde. En af de gode erfaringer mellem Jobcenter Lolland og Nordic Sugar er afholdelse af fællesmøder/rundbordssamtaler på virksomheden. Afhængig af den konkrete sag er det både jobcentret og virksomheden, der tager initiativ til møderne, der generelt fungerer rigtig godt. I rundbordssamtalerne deltager ud over medarbejderen også en repræsentant fra Nordic Sugar, medarbejderens arbejdsleder, tillidsrepræsentant og sagsbehandler. Her bliver planen eksempelvis for medarbejderens delvise tilbagevenden afklaret. Og det plejer at fungere rigtig godt, vurderer en af medarbejderne fra Nordic Sugar. Ud over de fælles møder foregår kontakten mellem Nordic Sugar og de to sagsbehandlere, som virksomheden har kontakt til på nuværende tidspunkt, meget ukompliceret i form af telefonsamtaler og mailkorrespondance efter behov. En anden god erfaring i samarbejdet mellem Jobcenter Lolland og Nordic Sugar i forhold til at få langtidssygemeldte tilbage i job igen er ordningen praktik i eget job. Ordningen gør det muligt for medarbejderen at komme tilbage på virksomheden eksempelvis et par Side 121

122 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 60 dage om ugen i en tidsbegrænset periode på omkring fire uger. Teamlederen i jobcentret udtaler, at praktik i eget job bl.a. handler om at prøve arbejdet af i forhold til fremtiden for den sygemeldte, og at dette altid beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Sagsbehandleren har mulighed for at forlænge perioden, hvor ordningen er gældende, hvilket sker på baggrund af en konkret vurdering. Hvis praktikken forløber godt, kan det udvikle sig til en delvis raskmelding og senere eventuelt til en aftale om fuld tilbagevenden til arbejdspladsen mellem sygemeldte og Nordic Sugar. En af medarbejderne fra Nordic Sugar beskriver et succesfuldt eksempel på brugen af ordningen praktik i eget job, hvor en medarbejder, der havde været sygemeldt i over et år lykkedes med at komme tilbage på arbejdspladsen og i dag er fuld arbejdsdygtig. Medarbejderen er via praktik i eget job blevet fastholdt på virksomheden. Teamlederen i jobcentret vurderer, at den løbende vurdering af uarbejdsdygtighed dog kan være vanskelig i forbindelse med praktik i eget job. Dette skyldes, at ordningen er relativ lukrativ for borgeren, der modtager fuld løn (arbejdsgiveren modtager refusion fra kommunen) samtidig med, at borgeren arbejder på nedsat tid som led i den individuelt tilrettelagte plan for gradvis tilbagevenden til arbejde. Det resulterer ifølge teamlederen i, at der ikke er et økonomisk incitament for borgeren til løbende at øge sin arbejdstid, og derved kan der være risiko for, at ordningen kan være en sovepude i forhold til, at borgeren kan blive fuldt raskmeldt. Gode erfaringer med samarbejde mellem Jobcenter Lolland og den lokale 3F afdeling Blandt befolkningen i den arbejdsdygtige alder er der en overkoncentration af ufaglærte på Lolland set i forhold til resten af landet, hvilket resulterer i en høj koncentration af ufaglærte blandt de sygemeldte på Lolland. Fagforeningerne på Lolland er relativt stærke sammenlignet med de fleste andre steder i landet. Jobcenterchefen forklarer, at det er en del af en gammel kultur. I Lolland Kommune eksisterer en rammeaftale for samarbejdet mellem jobcentret og fagforeningerne, som har rødder tilbage til før kommunesammenlægningen. Rammeaftalen, der revideres løbende, omfatter alle de faglige organisationer, som er interesserede i at være med i samarbejdet. Jobcenter Lolland har et godt og bredt samarbejde med fagforeningen 3F, der er en af de store fagforeninger på Lolland, der primært repræsenterer ufaglærte, men også enkelte grupper af faglærte. En vigtig forudsætning for det gode samarbejde mellem netop fagforeningen 3F og jobcentret er, at 3F har en lokal afdeling i Nakskov og dermed er fysisk til stede på Lolland til forskel fra andre mindre fagforeninger. Den geografiske tæthed resulterer i, at medarbejdere fra henholdsvis jobcentret og 3F kan blive mere præcise i den løbende dialog med hinanden. I det daglige bruger sagsbehandlerne og 3F s medarbejdere hinanden løbende. Sagsbehandlerne ringer eksempelvis til 3F for at få afklaret konkrete spørgsmål om Side 122

123 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 61 overenskomsten. Jobcentret orienterer i forbindelse med den første telefoniske kontakt ved anmeldelse af sygemelding bl.a. sygemeldte om, at de kan tage en repræsentant fra deres fagforening med som bisidder til møder med jobcentret. På grund af 3F s tilstedeværelse på Lolland har de ressourcer til og mulighed for stort set altid at være til stede på møderne. Det benytter mange af fagforeningens medlemmer sig af, hvilket bidrager til, at sagsbehandlerne og 3F s ansatte ofte mødes. 3F-formanden fortæller, at tillidsrepræsentanter på virksomhederne også ofte er bisiddere for medlemmerne i forbindelse med møder mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Der er, udtaler formanden, en udbredt mistro blandt 3F s medlemmer til det offentlige system, og han vurderer, at det er godt for samarbejdet mellem jobcentret og 3F, at 3F er bisiddere for deres medlemmer ved møderne med jobcentret. Ved at de er med til møderne som bisiddere, kan de efterfølgende sammen med medlemmerne få vendt, hvad det egentlig var, sagsbehandleren sagde på mødet. Og ikke hvad medlemmet eventuelt fejlagtigt har opfattet, at sagsbehandleren har sagt. Det bidrager til at lette kommunikationen og samarbejdet. En anden fordel for samarbejdet mellem jobcentret og 3F er, at 3F s medarbejder har mulighed for at have en dialog med medlemmet, som sagsbehandleren ikke kan. Det skyldes både, at medlemmet har tillid til fagforeningen, og at 3F-repræsentanten og medlemmet ofte taler det samme sprog. For sagsbehandlerne er det relativt mere tidskrævende, når fagforeningerne er så meget inde over deres arbejde, men teamlederen vurderer, at tiden er godt givet ud. Hvis der alligevel opstår frustrationer blandt sagsbehandlerne i forhold til samarbejdet med fagforeningerne, tager ledelsen en snak med sagsbehandleren om den konkrete problemstilling, hvilket teamlederen vurderer typisk bidrager til at nedtrappe en potentiel konflikt med den pågældende fagforening. En af de særlig gode erfaringer fra samarbejdet mellem Jobcenter Lolland og fagforeningerne er afholdelsen af kvartalsvise netværksmøder. Hele jobcentrets virksomhed er genstand for møderne, hvilket har til hensigt at sikre sammenhæng mellem alle områder i jobcentret. Netværksmøderne er en del af det løbende samarbejde med fagforeningerne på bl.a. sygedagpengeområdet. På møderne forestår jobcentret oplæg om eksempelvis ny lovgivning, og hvordan man fra jobcentrets side agter at arbejde hermed, mens fagforeningerne på netværksmøderne bidrager med viden om eksempelvis jobprognoser og arbejdsløshedsprocenter inden for bestemte brancher eller stillingstyper. På netværksmøderne ser man også tilbage på samarbejdet i den tid, der er gået siden seneste fælles netværksmøde, fortæller 3F formanden. Jobcentrets medarbejdere deltager også på netværksmøderne. Det er vigtigt for samarbejdet, at fagforeningerne oplever, at jobcentrets ledelse har tillid til sine medarbejdere, vurderer jobcenterchefen. Side 123

124 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Kommunernes vurdering af samarbejdet med arbejdsgiverne 55 procent af kommunerne oplyser, at det er tilfældet i omkring halvdelen af sagerne. 39 procent af kommunerne oplyser, at det er tilfældet i hovedparten af sagerne, mens seks procent af kommunerne oplyser, at sygemeldte kun i få sager er i et ansættelsesforhold. Se figur 6.6. Figur 6.6 I hvor stor en andel af sygedagpengesagerne i kategori 2 og kategori 3, hvor kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed, skønner kommunen, at den sygemeldte er i et ansættelsesforhold? (Angivet i procent) I hovedparten af sagerne I omkring halvdelen af sagerne I få sager Note: Figuren er baseret på 69 besvarelser fra de kommuner, der oplyser, at de inddrager arbejdsgivere i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Næsten halvdelen af kommunerne, 42 procent, oplyser, at arbejdsgiveren bliver inddraget i hovedparten af sagerne. 39 procent af kommunerne oplyser, at de i få sager inddrager arbejdsgiveren i tilfælde af, at sygemeldte er i et ansættelsesforhold. 19 procent af kommunerne har oplyst, at arbejdsgiver bliver inddraget i omkring halvdelen af sagerne. Se figur 6.7. Side 124

125 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 63 Figur 6.7 I hvilket omfang inddrager kommunen arbejdsgiveren i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (Angivet i procent) I hovedparten af sagerne I omkring halvdelen af sagerne I få sager Note: Figuren er baseret på 69 besvarelser fra de kommuner, der oplyser, at de inddrager arbejdsgivere i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. 76 procent af kommunerne oplyser, at de inddrager arbejdsgiveren i forhold til at bidrage med oplysninger til brug for den løbende opfølgning. 65 procent af kommunerne oplyser, at de inddrager arbejdsgiver i forbindelse med den første opfølgning. 22 procent af kommunerne oplyser, at arbejdsgiveren bliver kontaktet i andre henseender. På baggrund af kommunernes bemærkninger kan det omfatte, at kommunen tager kontakt til arbejdsgiveren forud for en sygemelding. Det kan eksempelvis være fastholdelseskonsulenter eller -teams, der kontakter arbejdsgiver for at afdække eventuelle fastholdelsesindsatser. Se tabel procent af kommunerne oplyser, at kontakten til arbejdsgiver foregår telefonisk. 84 procent af kommunerne oplyser, at de tager på virksomhedsbesøg, og 62 procent af kommunerne oplyser, at de afholder møder med arbejdsgiverne. 42 procent af kommunerne oplyser, at kontakten blandt andet kan foregå via mailkorrespondance. Se tabel 6.4. Side 125

126 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 64 Information til arbejdsgiveren Næsten halvdelen af kommunerne, 45 procent, oplyser, at de kun informerer arbejdsgiveren løbende i få sager. 22 procent af kommunerne oplyser, at de slet ikke holder arbejdsgiveren løbende informeret om vurdering af uarbejdsdygtighed for sygemeldte ansatte. 20 procent af kommunerne informerer arbejdsgiveren løbende i omkring halvdelen af sagerne, mens 13 procent af kommunerne oplyser, at de informerer arbejdsgiveren løbende i hovedparten af sagerne. Se figur 6.8. Figur 6.8 Informerer kommunen løbende arbejdsgiveren om uarbejdsdygtighedsvurdering af sygemeldte medarbejdere (udover kravet om partshøring, jf. forvaltningslovens 19)? (Angivet i procent) I hovedparten af sagerne I omkring halvdelen af sagerne I få sager Kommunen informerer ikke Note: Figuren er baseret på 69 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager arbejdsgivere i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Kommunerne oplyser hovedsageligt, at de informerer arbejdsgiverne i forbindelse med møder, eksempelvis rundbordssamtaler med arbejdsgiveren, eller at det er en Side 126

127 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 65 fastholdelseskonsulent, der formidler informationen til arbejdsgiveren. En kommune skriver eksempelvis: I hver sygedagpengesag, hvor der er en arbejdsgiver, er der tilknyttet en fastholdelseskonsulent, der jævnligt taler med arbejdsgiver. I den forbindelse drøftes der delvis genoptagelse af arbejdet, optrapning af arbejdstid, omplacering, arbejdsredskaber osv., hvilket naturligt giver arbejdsgiver viden om uarbejdsdygtighedens omfang. En anden kommune beskriver, at der er fokus på, at inddrage arbejdsgiveren i processen: Det vil typisk være i en rundbordssamtale med arbejdsgiver og borger, men eftersom det er en fastholdelseskonsulent og ikke sagsbehandler, som har den opgave tales der ikke direkte om uarbejdsdygtighed, men derimod om, hvilke andre opgaver borgeren kan varetage og om det overhovedet er realistisk at forblive i virksomheden og om hvordan borger kan vende delvist tilbage. Vi forsøger at arbejde med styret tilbagevenden, så det ikke blot bliver en sag mellem borger og arbejdsgiver, således at det bliver afhængigt af, hvilke pogaver arbejdsgiver kan/vil stille til rådighed og hvilke opgaver der evt. er købt vikar ind til. En tredje kommune beskriver sin praksis med at informere arbejdsgiverne på følgende måde: Typisk telefonsamtale; derudover en pjece med generel info til arbejdsgiver. Vi informerer ikke løbende men informerer altid om smal og bred vurdering og især i sager hvor vi kan se at det bliver tale om bred vurdering er vi i dialog med arbejdsgiveren omkring arbejdssituation og arbejdstilpasninger, (midlertidig) omplacering, så man undgå at miste refusion uden at medarbejder har genoptaget arbejdet. Indhentning af oplysninger fra arbejdsgiveren Hovedparten af kommunerne, 62 procent, oplyser, at de ikke vurderer, at der er udfordringer i samarbejdet med arbejdsgiverne i forbindelse med indhentning af oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. 29 procent af kommunerne oplyser, at de i nogen grad har udfordringer, mens kun ni procent af kommunerne oplyser, at de i høj grad har udfordringer i den forbindelse. Se figur 6.9. Udfordringerne består eksempelvis af, at arbejdsgiverne ikke er gode til at få indsendt de oplysninger, kommunerne har brug for til at kunne foretage vurdering af uarbejdsdygtighed. Derudover kan der være interesseforskelle mellem arbejdsgiveren og kommunen i forhold til fastholdelse og afskedigelse af en sygemeldt. Det kan også handle om, at parterne ikke altid har den samme forståelse af uarbejdsdygtighed. Kommunerne beskriver også, at de har et dilemma i forbindelse med, at den sygemeldte Side 127

128 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 66 bliver vurderet arbejdsdygtig, men til et andet arbejde end det, sygemeldte er ansat i på tidspunktet for vurdering. Figur 6.9 Vurderer kommunen at der er udfordringer i samarbejdet med arbejdsgivere ved indhentning af relevante oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (Angivet i procent) I høj grad I nogen grad Slet ikke Note: Figuren er baseret på 68 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager arbejdsgivere i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Gode erfaringer med samarbejdet mellem kommunerne og arbejdsgiverne Overordnet peger flere kommuner blandt andet på, at de har gode erfaringer med at tage kontakt til arbejdsgiverne tidligt i forløbet for på den måde at skabe en god dialog. Derudover har flere kommuner gode erfaringer med at informere og vejlede arbejdsgiverne om muligheder i lovgivningen og deres rettigheder som arbejdsgiver samt om uarbejdsdygtighed. Erfaringen er, at det skaber grobund for et godt samarbejde. En kommune beskriver deres gode erfaringer således: Vi har oprettet et fastholdelsesteam for alle sager, hvor den sygemeldte borger fortsat har en arbejdsplads. Disse medarbejdere er både beskæftigelsesrådgiver og virksomhedskonsulent på deres sager, dvs. de kan træffes myndighedsbeslutninger på møder på arbejdspladserne. Der kan handles hurtigt. Mange arbejdspladser bliver glædelig overasket for den støtte vi kan yde for at fastholde deres sygemeldte medarbejder. Det gør at de næste gang er meget åben for vores kontakt. En anden kommune beskriver sine gode eksempler på følgende vis: Vi har gode erfaringer med at orientere arbejdsgiver om hvad jobcenteret kan tilbyde og kontaktoplysninger til deres medarbejders sagsbehandler. Så kan arbejdsgiveren tage kontakt, hvis det ikke lykkes Jobcenteret at få fat i arbejdsgiveren. Side 128

129 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 67 Tiltag til udvikling af samarbejdet Lidt over halvdelen af kommunerne, 52 procent, oplyser at de har gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet med arbejdsgiverne i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. 48 procent af kommunerne oplyser, at der ikke er gennemført tiltag for at styrke samarbejdet i den henseende. Se tabel 6.5. Tiltagene omfatter blandt andet yderligere fokus på formaliserede samarbejder med arbejdspladserne og opsøgende arbejde for at informere arbejdsgiverne om rammerne i lovgivningen, herunder muligheder, rettigheder og pligter. En kommune beskriver også et øget fokus på virksomhedsdelen og indførelse af et værktøj til systematisering af kontakten til virksomhederne: Der har været løbende udviklingsarbejde i forhold til professionalisering af jobcenters virksomhedsservice. Indførelsen af IT værktøj til systematisering af virksomhedskontakt. En anden kommune beskriver, at den har iværksat omfattende tiltag for at sikre det gode samarbejde med arbejdsgiverne: Det er besluttet, at der sendes brev til alle arbejdsgivere i kat 2 sager, hvor vi inviterer til et samarbejde og oplyser hvem der er kontaktperson i Jobcentret. Dette har medført, at et betydeligt større antal arbejdsgivere har kontaktet Jobcentret tidligt i sygedagpengesagen. Derudover er der fokus på fastholdelsesindsatsen, via fastholdelseskonsulenter, som kontakter arbejdsgiverne i de sager, hvor det forventes at borger vil kunne starte delvist indenfor kortere tid eller som er delvist sygemeldt. Kommunerne peger særligt på, at samarbejdet ville kunne formaliseres yderligere gennem indførelse af faste procedurer for, at parterne mødes og diskuterer sagerne, herunder at både kommunen og arbejdsgiverne har fokus på at tage kontakt så tidligt som muligt i et forløb. Side 129

130 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Kommunernes samarbejde med fagforeninger og A-kasser I dette afsnit bliver resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, der omhandler samarbejdet med fagforeninger og A-kasser, afrapporteret. Det fremgår af kommunernes besvarelser, at der er en del sammenfald i vurdering af kommunernes samarbejde med henholdsvis fagforeninger og A-kasser, hvorfor vi har valgt at afrapportere de to interessenttyper samlet. 4 Besvarelsesgrundlaget er stort set ens for hver af de to typer af interessenter, da 35 kommuner, 36 procent, oplyser, at de inddrager fagforeningerne i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed, og 34 kommuner, 35 procent, har oplyst, at de inddrager A-kasserne. Opsummerende viser resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, at de fleste kommuner kun i få sager tager kontakt til fagforeningerne for at indhente oplysninger. Inddragelsen sker overvejende i forbindelse med den løbende opfølgning samt, hvis borgeren eksempelvis er uenig i kommunens vurdering. Hovedparten af kommunerne har i nogen grad udfordringer i samarbejdet med fagforeningerne. I de kommuner, der har udfordringer, har under halvdelen gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet. Hovedparten af kommunerne vurderer, at der er kontakt til en A-kasse i få sager. Stort set samtlige kommuner inddrager A-kassen i få sager med henblik på at indhente oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Inddragelsen sker overvejende i forbindelse med den løbende opfølgning samt eksempelvis ved ophør af sygedagpengeudbetalingen. Omkring halvdelen af kommunerne har i nogen grad udfordringer i samarbejdet med A-kasserne, mens lidt under halvdelen ikke har udfordringer med A-kasserne. Af de kommuner, der har udfordringer i samarbejdet med kommunerne, har kun en lille del gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet. Det fremgår af besvarelserne, at kommunerne vurderer, at borgerne ikke i udpræget grad har kontakt til hverken fagforening eller A-kasse i forbindelse med en sygedagpengesag. Undersøgelsen viser desuden, at borgerne oftere har kontakt til en fagforening end til en A-kasse. Lidt over halvdelen af kommunerne, 53 procent, vurderer, at borgeren i få sager har kontakt til en fagforening, mens hovedparten af kommunerne, 71 procent vurderer, at borgeren har kontakt til A-kassen i få sager. Se figur Kommunerne er desuden med én undtagelse blevet stillet de samme spørgsmål omkring deres samarbejde med fagforeninger og A-kasser, kommunerne har dog besvaret spørgsmål om fagforeninger og A-kasser adskilt Side 130

131 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 69 Figur 6.10 I hvor stor en andel af sygedagpengesagerne i kategori 2 og kategori 3, hvor kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed, skønner kommunen, at der er kontakt til: (Angivet i procent) Fagforeninger A-kasser I hovedparten af sagerne I omkring halvdelen af sagerne I få sager Note: Figuren over fagforeninger er baseret på 34 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager fagforeninger i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Figuren over A-kasser er baseret på 34 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager A-kasser i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Procenterne er afrundede til hele tal og summer derfor ikke til 100. Næsten samtlige kommuner oplyser, at de inddrager A-kassen i få sager, og hovedparten af kommunerne oplyser, at fagforeningerne bliver inddraget i få sager. Få kommuner (tre procent) oplyser, at A-kasserne bliver inddraget i omkring halvdelen af sagerne, mens godt en fjerdedel, 24 procent, af kommunerne oplyser, at det er tilfældet med fagforeningerne. Seks procent oplyser, at de inddrager fagforeningerne i hovedparten af sagerne. Se figur Side 131

132 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 70 Figur 6.11 I hvilket omfang inddrager kommunen: (Angivet i procent) Fagforeninger A-kasser I hovedparten af sagerne I omkring halvdelen af sagerne I få sager Note: Figuren over fagforeninger er baseret på 34 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager fagforeninger i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Figuren over A-kasser er baseret på 34 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager A-kasser i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Procenterne er afrundede til hele tal og summer derfor ikke til 100. Kommunerne inddrager hovedsageligt fagforeninger og A-kasser i forbindelse med den løbende opfølgning i sygedagpengesager. 65 procent af kommunerne oplyser, at de inddrager fagforeningerne i forbindelse med den løbende opfølgning, og 62 procent af kommunerne oplyser, at det er tilfældet for A-kasserne. Henholdsvis 53 procent og 47 procent af kommunerne oplyser, at fagforeninger og A-kasser inddrages i anden forbindelse. Fagforeningerne bliver blandt andet inddraget, hvis borgerne er uenige i kommunens vurdering af uarbejdsdygtighed. A-kasserne inddrages blandt andet ved ophør af sygedagpengeudbetalingen. Seks procent af kommunerne oplyser, at de inddrager fagforeningen inddrages i forbindelse med den første opfølgning, og ni procent af kommunerne oplyser, at de inddrager A-kassen i forbindelse med den første opfølgning. Se figur Side 132

133 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 71 Figur 6.12 Hvornår inddrager kommunen A-kasser og fagforeninger: (Angivet i procent) I forbindelse med den første opfølgning A-kasser I forbindelse med den løbende opfølgning Fagforeninger Andet Note: Figuren over fagforeninger er baseret på 34 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager fagforeninger i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Figuren over A-kasser er baseret på 34 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager A-kasser i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Kommunerne havde mulighed for at markere flere svarmuligheder. Figuren summer derfor ikke til 100. Henholdsvis 97 procent og 65 procent af kommunerne oplyser, at de holder møder med fagforeningen og A-kassen. 76 procent af kommunerne oplyser, at de har telefonisk kontakt med fagforeningerne, og 88 procent af kommunerne oplyser, at det er tilfældet i forhold til kontakten til A-kassen. 47 procent af kommunerne oplyser, at de har mailkorrespondance med fagforeningerne, og 35 procent af kommunerne oplyser, at det er tilfældet i forhold til kontakten til A-kasserne. Se figur Side 133

134 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 72 Figur 6.13 Hvordan foregår kontakten til A-kasser og fagforeninger overvejende: (Angivet i procent) Telefonisk Møder Mailkorrespondance A-kasser Fagforeninger Note: Figuren over fagforeninger er baseret på 34 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager fagforeninger i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Figuren over A-kasser er baseret på 34 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager A-kasser i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Kommunerne havde mulighed for at markere flere svarmuligheder. Derfor summer figuren ikke til 100. De kommuner, der oplyser, at de inddrager A-kasserne i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed, er blevet bedt om at oplyse, hvorvidt de som hovedregel inddrager A-kassens rådighedsvurdering. Hovedparten af disse kommuner, 88 procent, oplyser, at de ikke inddrager rådighedsvurderingen, mens 13 procent af kommunerne oplyser, at de inddrager A-kassens rådighedsvurdering i vurdering af uarbejdsdygtighed. Se figur Side 134

135 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 73 Figur 6.14 Inddrager kommunen som hovedregel A-kassens rådighedsvurdering i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed? (Angivet i procent) Ja Nej Note: Figuren er baseret på 32 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager A-kasser i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Udfordringer i samarbejdet med fagforeninger og A-kasser 69 procent af kommunerne vurderer, at de i nogen grad har udfordringer i samarbejdet med fagforeningerne, og 48 procent af kommunerne oplever, at de i nogen grad har udfordringer i samarbejdet med A-kasserne. 29 procent af kommunerne vurderer, at de slet ikke har udfordringer i samarbejdet med fagforeningerne, og 42 procent af kommunerne vurderer, de slet ikke har udfordringer i samarbejdet med A-kasserne. Tre procent af kommunerne oplyser, at de i høj grad vurderer, at de har udfordringer i samarbejdet med fagforeningerne, og ni procent af kommunerne vurderer, at de i høj grad har udfordringer i samarbejdet med A-kasserne. Se figur Side 135

136 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 74 Figur 6.15 Har kommunen udfordringer i samarbejdet med: (Angivet i procent) Fagforeninger A-kasser I høj grad I nogen grad Slet ikke Note: Figuren over fagforeninger er baseret på 35 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager fagforeninger i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Figuren over A-kasser er baseret på 33 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager A-kasser i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Procenterne er afrundede til hele tal og summer derfor ikke til 100. Mange kommuner beskriver, at det langt hen ad vejen er de samme udfordringer, der gør sig gældende for samarbejdet med både fagforeningerne og A-kasserne. Udfordringerne handler blandt andet om, at der er forskellige opfattelser af, hvornår en borger er i stand til at varetage et arbejde. En kommune beskriver udfordringen på følgende måde: Der er ikke altid enighed omkring begrebet uarbejdsdygtighed - Jobcentret mener at borgeren er rask nok til at stå til rådighed og A-kassen/Fagforeningen vurderer at borgeren er syg til at modtage understøttelse. Og så er det et problem at man ikke kan være delvis til rådighed i A-kassen. Der er en gråzone i de to lovgivninger. Nogle kommuner bemærker blandt andet, at der kan være uenighed i forhold til A- kasserne omkring dokumentationsgrundlaget, der ligger til grund for kommunens vurdering af uarbejdsdygtighed. Andre kommuner beskriver, at fagforeningerne bliver en modstander i stedet for en samarbejdspartner, fordi de agerer som borgerens advokat. Gode erfaringer med samarbejdet med fagforeninger og A-kasser Mange af de gode erfaringer omkring samarbejdet gør sig gældende for både fagforeninger og A-kasser. Kommunerne peger eksempelvis på, at det fungerer godt, når fagforeningen eller A-kassen deltager i en rundbordssamtale og kan bidrage med viden om borgerens situation og eventuelle muligheder i forhold til den sygemeldtes videre forløb. Derudover peger flere kommuner på, at de har gode erfaringer med at afholde Side 136

137 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 75 samarbejdsmøder. Samarbejdsmøderne bidrager blandt andet til at skabe forståelse for kommunens arbejde. Tiltag til udvikling af samarbejdet med fagforeninger og A-kasser 42 procent af kommunerne oplyser, at de har gennemført tiltag, der skal bidrage til at udvikle samarbejdet med fagforeningerne, og 32 procent af kommunerne oplyser, at de har gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet med A-kasserne. Se figur Figur 6.16 Har kommunen gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet i forhold til at foretage vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager med: (Angivet i procent) Fagforeninger A-kasser Ja Nej Note: Figuren over fagforeninger er baseret på 33 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager fagforeninger i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Figuren over A-kasser er baseret på 28 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager A-kasser i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Overordnet består tiltagene både i forhold til samarbejdet med fagforeningerne og med A-kassen i, at der er blevet skabt rammer for en dialog mellem parterne, hvis formål er at bidrage til en bedre forståelse mellem kommunen og henholdsvis fagforeninger og A- kasser. En kommune beskriver eksempelvis et sådan tiltag: Vi afholder igennem mange år halvårlige samarbejdsmøder med de faglige organisationer/a-kasser, hvor vi drøfter relevante emner, fx. reformerne og hvordan vi i kommunen vil håndtere dem, forskellige tiltag m.m. I forbindelse med styrkelse af samarbejdet med fagforeningerne, beskriver en kommune eksempelvis de tiltag, den har gennemført således: Side 137

138 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 76 Vi afholder samarbejdsmøder med repræsentanter fra LO ca. en gang i kvartalet. Dette har givet mulighed for at fagforeningerne har opnået bedre forståelse af f.eks. forlængelsesbetingelserne, samt ændret det generelle samarbejde i form af et meget lavt konfliktniveau. En anden kommune beskriver, at den har en samarbejdsaftale med fagforeningerne: Løbende kvartalsmæssige samarbejdsmøder hvor alle fagforeninger bliver inviteret og kan bringe punkter til dagsorden. Dertil har vi en samarbejdsaftale hvori der står beskrevet hvorledes samarbejdet bør fungere ift. kontakt, dialog mm. Kommunerne bemærker desuden, at yderligere tiltag, der ville kunne bidrage til at styrke samarbejdet med fagforeninger, kunne omfatte en tættere dialog, eksempelvis gennem flere samarbejdsmøder. I forbindelse med samarbejdet med A-kasserne beskriver en kommune, at de gennemfører en række tiltag for at styrke samarbejdet: ( )Vi har orienteret a-kasserne om vores handleplan for at blive mere præcise i 7 vurderingen. Vi har inddraget a-kasserne i orienteringsmøder omkring reformen. Vi afholder ½ årlige samarbejdsmøder med a-kasser og faglige organisationer lokalt i kommunen på sygedagpengeområdet. En kommune skriver at et yderligere tiltag eksempelvis kunne indbefatte at: A-kassen allerede ved sygemelding orienterede Jobcentret, hvis der var risiko for længerevarende fravær, så der hurtigt kan sættes igang evt. for at fortsætte i allerede tilrettelagte forløb eller virksomhedspraktikker/løntilskud, hvis det er muligt. Alternativt, at A-kassen selv vurderede mulighederne. Side 138

139 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Kommunernes samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen I dette afsnit bliver resultaterne af den del af spørgeskemaundersøgelsen, der omhandler samarbejdet mellem kommunen og det øvrige sundhedsvæsen, afrapporteret. Opsummerende viser spørgeskemaundersøgelsen, at stort set samtlige kommuner (95 procent) inddrager det øvrige sundhedsvæsen med henblik på at få oplysninger til brug for vurdering af arbejdsdygtighed. Hovedparten af kommunerne inddrager det øvrige sundhedsvæsen i omkring halvdelen af sygedagpengesagerne. Lidt over halvdelen af kommunerne vurderer, at borgerne er i kontakt med det øvrige sundhedsvæsen i omkring halvdelen af sygedagpengesagerne. Det øvrige sundhedsvæsen bliver primært inddraget i forbindelse med den løbende vurdering af arbejdsdygtighed og kontakten foregår hovedsageligt i form af attester. Næsten halvdelen af kommunerne vurderer, at der er behov for at få uddybet den første udtalelse fra det øvrige sundhedsvæsen i omkring halvdelen af sagerne. En del kommuner vurderer, at det er tilfældet i få sager. Størstedelen af kommunerne vurderer, at der i nogen grad er udfordringer i samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen. Hovedparten heraf har ikke gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 59 procent af kommunerne i omkring halvdelen af sagerne inddrager det øvrige sundhedsvæsen for at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. 34 procent af kommunerne inddrager det øvrige sundhedsvæsen i hovedparten af sagerne, mens syv procent af kommunerne inddrager det øvrige sundhedsvæsen i få sager. Se tabel 6.6. Side 139

140 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS procent af kommunerne vurderer, at den sygemeldte har kontakt til det øvrige sundhedsvæsen i omkring halvdelen af sagerne. 43 kommuner vurder, at den sygemeldte har kontakt til det øvrige sundhedsvæsen i hovedparten af sagerne, mens fem procent af kommunerne vurderer, at de har kontakt til det øvrige sundhedsvæsen i få sager. Se figur Figur 6.17 I hvor stor en andel af kategori 2 og kategori 3 sagerne, hvor kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed, skønner kommunen, at borgeren har kontakt til det øvrige sundhedsvæsen? (Angivet i procent) I hovedparten af sagerne I omkring halvdelen af sagerne I få sager Note: Figuren er baseret på 91 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager det øvrige sundhedsvæsen i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Indhentning af oplysninger fra det øvrige sundhedsvæsen 91 procent at kommunerne vurderer, at de har kontakt til det øvrige sundhedsvæsen i forbindelse med den løbende opfølgning. 31 procent af kommunerne vurderer, at de inddrager det øvrige sundhedsvæsen i forbindelse med den første opfølgning. 11 procent af kommunerne oplyser, at de bl.a. inddrager det øvrige sundhedsvæsen omkring revurderingstidspunktet. Se figur Side 140

141 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 79 Figur 6.18 Hvornår inddrager kommunen det øvrige sundhedsvæsen i vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (Angivet i procent) I forbindelse med den løbende opfølgning I forbindelse med den første opfølgning Andet Note: Figuren er baseret på 91 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager det øvrige sundhedsvæsen i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Kommunerne havde mulighed for at markere flere svarmuligheder. Derfor summer figuren ikke til 100. For 99 procent af kommunerne foregår kontakten til det øvrige sundhedsvæsen oftest med henblik på at indhente attester. 25 procent af kommunerne oplyser, at de har telefonisk kontakt til det øvrige sundhedsvæsen, mens 13 procent oplyser, at de har andre former for kontakt. Det omfatter typisk, at kommunen modtager journaloplysninger. Ni procent af kommunerne oplyser, at de afholder møder med det øvrige sundhedsvæsen, og otte procent oplyser, at kontakten foregår via mailkorrespondance. Se figur Side 141

142 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 80 Figur 6.19 Hvordan foregår kontakten til det øvrige sundhedsvæsen overvejende, når kommunen skal indhente oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (Angivet i procent) I form af attester Telefonisk Andet Møder Mailkorrespondance Note: Figuren er baseret på 91 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager det øvrige sundhedsvæsen i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Kommunerne havde mulighed for at markere flere svarmuligheder. Derfor summer figuren ikke til procent af kommunerne vurderer, at de i halvdelen af sagerne har behov for at få uddybet den første udtalelse fra det øvrige sundhedsvæsen, mens 42 procent af kommuner vurderer, at det gælder i få sager. 14 procent af kommunerne vurderer, at de har behov for at få uddybet den første udtalelse fra det øvrige sundhedsvæsen i størstedelen af sagerne. Se tabel 6.7. Udfordringer i samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen 77 procent af kommunerne vurderer, at de i nogen grad har udfordringer i samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen, mens 16 procent af kommunerne vurderer, at de slet Side 142

143 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 81 ikke har udfordringer i samarbejdet. Syv procent af kommunerne vurderer, at de i høj grad har udfordringer i samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen. Se tabel 6.8. Udfordringerne består for kommunerne bl.a. i lange ventetider på at få svar på anmodninger om attester eller journaloplysninger. Det kan udgøre en barriere i forhold til sagsbehandlingen. Kommunerne bemærker desuden, at det øvrige sundhedsvæsen ikke altid bliver svaret konkret på de spørgsmål, kommunen stiller. Kommunerne nævner også, at de personer, der udfylder attester og udtalelser, ikke forholder sig konkret til sygemeldtes muligheder for at varetage konkrete arbejdsopgaver. Mange kommuner oplyser, at de især har udfordringer i samarbejdet med psykiatrien. En kommune bemærker eksempelvis: Det er svært at få oplysninger fra psykiatrien inden for de fastlagte frister for besvarelse. Det sker at psykiater vurderer omfanget af sociale ydelser, eller skriver vurderinger vedr. sdp. forlængelse, ændrer sine vurderinger m.m. for at sikre sin patient samme forsørgelsesgrundlag. Vi oplever et mindre godt samarbejde med psykiatrien. En anden kommune beskriver ligeledes problemstillinger, der knytter sig til de lange svartider: Meget lang besvarelsestid en del steder fra - især fra hospitaler. Ikke sjældent får vi tilsendt journalnotater i stedet for statusattester -hvilket slet ikke besvarer de spørgsmål vi har stillet. Sagerne trækker ud og sagsbehandlers ressourcer bruges på at rykke, ringe eller finde andre muligheder. Borgerens sag oplyses utilstrækkeligt og trækkes i langdrag. Afgørelser vanskeliggøres og sagsflowet stoppes. Nogle læger udtaler sig stadig om hvilke ydelser borgeren skal have: F.eks. føp eller fleksjob. Side 143

144 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 82 Endelig har en kommune bemærket, at de forskellige opgaver, der bliver varetaget af henholdsvis sundhedsvæsenet og jobcenteret, er med til at skabe udfordringer i samarbejdet: Det kan være vanskeligt, da det øvrige sundhedsvæsen har en helt anden opgave end Jobcentret og dermed fokus på andet omkring den sygemeldte. Hvis den sygemeldte f.eks. går til genoptræning, er fysioterapeutens opgave at have fokus på at bedre den sygemeldtes tilstand i forhold til den konkrete problemstilling f.eks. et opereret knæ. De skal ikke have fokus på, i hvilket omfang den sygemeldte vil kunne varetage arbejde inden for nuværende beskæftigelse eller andet erhverv osv. Gode erfaringer med samarbejdet Kommunerne er desuden blevet bedt om at beskrive de gode erfaringer, de har med at samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Kommunerne peger bl.a. på, at de har gode erfaringer med at samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen i forhold til at få uddybet informationer i forbindelse med, at der efterfølgende bliver rettet kontakt til læger eller andet personale. Kommunerne vurderer også, at materialet de modtager fra det øvrige sundhedsvæsen er skarpt og brugbart i forhold til vurdering af uarbejdsdygtighed. Derudover bemærker et par kommuner, at de har et godt samarbejde med psykiatrien, der giver forståelse for begge siders opgaver og behov, hvilket en kommune eksempelvis har beskrevet på følgende vis: Samarbejdsmøde med Psykiatrisk Klinik har givet en fælles forståelse af de udfordringer vi har i begge instanser. En anden kommune beskriver gode erfaringer med at modtage konkrete og realistiske anvisninger på borgerens muligheder og begrænsninger fra afdelinger og klinikker: Der er rigtig meget godt samarbejde med klinikker og afdelinger rundt omkring - f.eks. arbejdsmedicinsk klinik hvor det er tydeligt, at deres arbejde gør vores arbejde nemmere. De har konkrete, realistiske anvisninger på hvordan borgers skånehensyn bedst kan rummes, og de har en positiv tilgang i samarbejdet med os som kommune. En tredje kommune beskriver gode erfaringer med at lægge en fælles plan for indsatsen i forhold til det øvrige sundhedsvæsen: Vi har tæt samarbejde med både Sundhedshuset/genoptræningen/ neurorehabilitering samt med psykiatrisk afd. hvor vi har fælles møder med borger og derved får lagt en fælles plan. Side 144

145 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 83 Et par kommuner peger på, at de har gode erfaringer med at være meget præcise i deres anmodninger om oplysninger fra det øvrige sundhedsvæsen. En kommune skriver eksempelvis: Generelt er samarbejdet godt - og igen man får svar som man spørger og jo mere konkret man kan være omkring de konkrete arbejdsopgaver borger skal varetage, jo bedre svar får man. Tiltag til udvikling af samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen 76 procent af kommunerne oplyser, at de ikke har gjort tiltag til at udvikle samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen, mens 24 procent af kommunerne oplyser, at de har gjort tiltag til at udvikle samarbejdet. Tiltagene omkring samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen omfatter, at kommunerne arrangerer møder med de respektive samarbejdspartnere fra bl.a. regionen for at skabe et fælles afsæt for arbejdet med sygemeldte borgere. Se figur Har kommunen i perioden 1. januar 2014 til 1. september 2015 gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen? (Angivet i procent) Ja Nej Note: Figuren er baseret på 91 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager det øvrige sundhedsvæsen i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Side 145

146 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Kommunernes samarbejde med tilbudsydere (tidligere revalideringsinstitutioner) I dette afsnit bliver resultaterne af den del af spørgeskemaundersøgelsen, der omhandler tilbudsydere afrapporteret. Tilbudsydere omfatter eksterne aktører, der eksempelvis leverer coachingforløb, fysisk træning og faglig opkvalificering. 55 procent af kommunerne inddrager tilbudsydere med henblik på at få oplysninger. Heraf inddrager lidt over halvdelen af kommunerne tilbudsydere i omkring halvdelen af sagerne, mens lidt under halvdelen inddrager tilbudsyderne i få sager. Tilbudsyderne bliver hovedsageligt inddraget i forbindelse med den løbende vurdering af uarbejdsdygtighed, og størstedelen af kommunerne vurderer, at der i få sager er behov for at få uddybet den første udtalelse. Lidt over halvdelen af kommunerne har ikke udfordringer i samarbejdet med tilbudsyderne, mens lidt under halvdelen af kommunerne vurderer, at der i nogen grad er udfordringer i samarbejdet. 54 procent af de kommuner, der har udfordringer, har gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet med tilbudsyderne. Indhentning af oplysninger fra tilbudsydere Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 53 procent af kommunerne inddrager tilbudsydere i omkring halvdelen af sagerne. 47 procent at kommunerne oplyser, at de inddrager tilbudsydere i få sager. Se tabel procent af kommunerne vurderer, at den sygemeldte har kontakt til tilbudsydere i omkring halvdelen af sagerne. 32 procent af kommunerne vurderer, at sygemeldte i få sager har kontakt til tilbudsydere, mens otte procent af kommunerne vurderer, at sygemeldte har kontakt til tilbudsydere i hovedparten af sagerne. Se figur Side 146

147 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS I hvor stor en andel af sygedagpengesagerne i kategori 2 og kategori 3, hvor kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed, skønner kommunen, at borgeren er i kontakt med tilbudsydere? (Angivet i procent) I hovedparten af sagerne I omkring halvdelen af sagerne I få sager Note: Figuren er baseret på 53 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager tilbudsydere i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. 88 procent af kommunerne oplyser, at de inddrager tilbudsydere i forbindelse med den løbende opfølgning. 15 procent af kommunerne oplyser, at de inddrager tilbudsydere i forbindelse med den første opfølgning, mens 13 procent af kommunerne oplyser, at de inddrager tilbudsyderne i anden forbindelse. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at sygemeldte har gennemført et forløb i forhold til at belyse arbejdsevnen. Se figur Hvornår inddrager kommunen tilbudsydere i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (Angivet i procent) I forbindelse med den løbende opfølgning I forbindelse med den første opfølgning Andet Note: Figuren er baseret på 52 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager tilbudsydere i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Side 147

148 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS procent af kommunerne oplyser, at kontakten til tilbudsydere foregår via mailkorrespondance. 67 procent oplyser, at kommunen holder møder med tilbudsyderne, og 56 procent oplyser, at kontakten foregår telefonisk. Se figur Figur 6.23 Hvordan foregår kommunens kontakt til tilbudsydere overvejende i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (Angivet i procent) Mailkorrespondance Møder Telefonisk Note: Figuren er baseret på 52 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager tilbudsydere i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Kommunerne havde mulighed for at markere flere svarmuligheder. 83 procent af kommunerne vurderer, at de i få sager har behov for ar få uddybet den første udtalelse fra tilbudsydere. 15 procent af kommunerne vurderer, at de har behov for at få uddybet den første udtalelse fra tilbudsydere, mens 2 procent af kommunerne vurderer, at de aldrig har behov for at få uddybet den første udtalelse fra tilbudsydere. Se tabel Side 148

149 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 87 Udfordringer i samarbejdet med tilbudsydere 51 procent af kommunerne vurderer, at de slet ikke har udfordringer i samarbejdet med tilbudsydere, mens de resterende 49 procent af kommunerne vurderer, at de i nogen grad har udfordringer i samarbejdet med tilbudsydere. Se tabel Udfordringerne i forhold til samarbejdet med tilbudsyderne besår blandt andet i, at kommunerne vurderer, at kvaliteten af udtalelserne fra tilbudsydere ikke er høj nok. Derudover bemærker flere kommuner, at tilbuddene enten ikke i tilstrækkelig grad forholder sig til eksempelvis sygemeldtes jobfunktioner, eller at de omvendt foretager konkrete vurderinger af uarbejdsdygtighed. En kommune beskriver eksempelvis: Der kan være tale om upræcise formuleringer, manglende belysning af arbejdsevne - herunder arbejdstid, arbejdsopgaver og hvorvidt skånehensynene imødekommes, Side 149

150 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 88 begrænset belysning af progressionen eller plan for optræning af arbejdsevnen. Det kan også være ventetid på tilbagemeldinger. Gode erfaringer med samarbejdet med tilbudsydere De gode erfaringer med samarbejdet med tilbudsyderne er blandt andet, at de ofte har meget specialiseret viden om et specifikt område og derved kan bidrage til at belyse sygemeldtes situation. Derudover peger kommunerne blandt andet på, at det er en fordel for behandlingen samt belysningen af sagen, at tilbudsyderne arbejder tæt sammen med sygemeldte og derfor har mulighed for at få en god dialog. To kommuner beskriver eksempelvis dette på følgende vis: Tilbudsyderne har ofte et tættere samarbejde med borgeren og kan via dialog skabe god forståelse og tillid omkring at få den sygemeldte til at forstå begrebet uarbejdsdygtighed. Ofte hurtige tilbagemeldinger om 7. Hurtige beskrivelser af borgeren. Anden aktør får hurtigere en tættere relation til borgeren og dermed en hurtigere snak eller coaching om tilbagevenden til arbejdet, samt muligheden for justering af job, brancheskift, træning, behandling m.v. En anden kommune beskriver, at organiseringen af samarbejdet fungerer godt: Vi har en løbende tæt dialog med vores tætteste samarbejdspartner. De kommer i jobcentret på ugentlig basis og er let tilgængelige for medarbejdere og borgere. En kommune peger på, at det er en fordel for samarbejdet, at tilbudsyderne har fokus på uarbejdsdygtigheden i deres arbejde: God erfaring med de tilbudsydere, som har lagt en strategi for hvordan de løser opgaver på sygedagpengeområdet og aktivt forholder sig til at skelne imellem sygdomsklager og uarbejdsdygtighed. Tiltag til udvikling af samarbejdet med tilbudsydere 54 procent af kommunerne oplyser, at de har gjort tiltag til at udvikle samarbejdet med øvrige tilbudsydere, mens 46 procent af kommunerne oplyser, at de ikke har gennemført sådanne tiltag. De gennemførte tiltag består bl.a. i fokus på forventningsafstemning og løbende samarbejdsmøder samt udarbejdelse af evalueringer. Formålet er bl.a. et skærpet fokus på arbejdet med uarbejdsdygtighed blandt tilbudsyderne, herunder hvilke oplysninger kommunens sagsbehandlere har brug for i forhold til at kunne foretage vurderinger. Kommunerne peger generelt på, at det at skabe bedre fællesforståelse og Side 150

151 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 89 videndeling kunne være omdrejningspunktet for eventuelle yderligere tiltag for at styrke samarbejdet med tilbudsyderne. Se figur Figur 6.24 Har kommunen i perioden 1. januar 2014 til 1. september 2015 gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet med tilbudsydere? (Angivet i procent) Ja Nej Note: Figuren er baseret på 50 besvarelser fra kommuner, der oplyser, at de inddrager tilbudsydere i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed. Side 151

152 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Indhentning af oplysninger fra sygemeldte borgere Dette kapitel handler om, hvorvidt kommunerne har udfordringer i forhold til at indhente oplysninger fra sygemeldte borgere til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed samt kommunernes gode eksempler og tiltag i den forbindelse. Opsummerende viser resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, at hovedparten af kommunerne ikke har problemer med at få oplysninger fra sygemeldte borgere hvis sag er visiteret til kategori. Størstedelen af de kommuner, der oplever udfordringer, har ikke gennemført tiltag for at imødekomme disse. De kommuner der har iværksat tiltag, arbejder med at informere og skabe dialog med borgerne. Hovedparten af kommunerne, mellem 56 og 65 procent, oplyser, at de ikke har udfordringer i forhold til at indhente oplysninger fra borgere, hvis sag er visiteret til kategori 2. Mellem 27 og 40 procent oplyser, at de i få sager har udfordringer i forhold til at indhente oplysninger fra borgere, hvis sag er visiteret til kategori 2. Få kommuner vurderer, at det er en udfordring at indhente oplysninger fra borgerne i omkring halvdelen eller i hovedparten af sagerne. Se figur 7.1. Side 152

153 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 91 Figur 7.1 Oplever kommunen udfordringer med indhentning af oplysninger fra sygemeldte borgere i kategori 2 i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed? (Angivet i procent) Fuldtidssygemeldte i kategori Delvis arbejdsdygtige i kategori Sygemeldte på stand-by i kategori Nej, kommunen oplever ikke udfordringer i den forbindelse Ja, i omkring halvdelen af sagerne Ja, i få sager Ja, i hovedparten af sagerne Note: Figuren over fuldtidssygemeldte er baseret på 93 besvarelser. Figuren over delvis arbejdsdygtige er baseret på 92 besvarelser. Figuren over sygemeldte på stand-by er baseret på 93 besvarelser. Hovedparten af kommunerne, mellem 64 og 68 procent, oplyser, at de ikke har udfordringer med at indhente oplysninger fra borgere, hvis sag er visiteret til kategori 3. Mellem 26 og 33 procent af kommunerne oplyser, at de har udfordringer i få sager. Det gør sig både gældende for fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige borgere. Få kommuner vurderer at de har udfordringer med at indhente oplysninger fra borgere i omkring halvdelen eller i hovedparten af sagerne. Se figur 7.2. Side 153

154 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 92 Figur 7.2 Oplever kommunen udfordringer med indhentning af oplysninger fra sygemeldte borgere i kategori 3 i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed? (Angivet i procent) Fuldtidssygemeldte i kategori Delvis arbejdsdygtige i kategori Nej, kommunen oplever ikke udfordringer i den forbindelse Ja, i omkring halvdelen af sagerne Ja, i få sager Ja, i hovedparten af sagerne Note: Figuren er baseret på 66 besvarelser. Procenter er afrundet til hele tal og summer derfor ikke til 100. Tiltag til at imødekomme udfordringerne Hovedparten af de kommuner, der oplever udfordringer med at indhente oplysninger fra borgere, hvis sag er visiteret til kategori 2, oplyser, at de ikke har iværksat tiltag for at imødekomme udfordringerne. Hver sjette kommune har indført tiltag for at imødekomme udfordringerne. I forhold til sager visiteret til kategori 3 oplyser lidt mindre end en fjerdedel af kommunerne, at de har iværksat tiltag, mens hovedparten af kommunerne oplyser, at de ikke har iværksat tiltag for at imødekomme de udfordringer, kommunen har. En kommune beskriver hvordan, de forsøger at løse udfordringen: Det sker indimellem, at borgerne sætter kryds i "Nej" på oplysningsskemaet ift. at vi må indhente oplysninger i sagen. I disse sager ringer vi til borger, og får altid samtykket, da det viser sig, at borger gerne vil medvirke, og har misforstået punktet på skemaet. To andre kommuner, der også oplyser, at de har iværksat tiltag, beskriver, at de forsøger at forholde sig proaktivt i forhold til udfordringerne, der kan opstå i forbindelse med indhentning af oplysninger fra borgerne: Side 154

155 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 93 Tilbud om visning af Sundhed.dk og opfordrer borgerne til at medbringe deres NemID, således oplysningerne kan trækkes med det samme. Vi har indført informationsmøder vedr. rettigheder og pligter for alle nysygemeldte i kommunen. 7.1 Inddragelse af borgerne i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed Flere kommuner beskriver gode eksempler på, hvordan de inddrager sygemeldte borgere i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i form af dialog med fokus på, hvad det vil sige at være uarbejdsdygtig og på, at borgerne oplever, at medarbejderne er lydhøre overfor deres problematikker. En kommune beskriver, hvordan de arbejder med at sikre dette: Vi sætter meget tid af til den første samtale i Jobcenteret, så den bliver grundig og borgeren oplever både at blive hørt, set og forstået. På denne måde samarbejder borgeren. En anden kommune beskriver, at en tæt dialog med sygemeldte borgerne også kan være med til at give borgerne en bedre forståelse af deres situation: For stort set alle sygemeldte indkaldes borgerne til en samtale, hvor de præsenteres for, at vi agter at partshøre dem. Dette skaber ofte en god dialog, og forståelse hos borgeren. Dette kan resultere i, at borgeren selv agerer i egen sag, og stiller sig til rådighed eller raskmelder sig til arbejde. En tredje kommune beskriver, at de har gode erfaringer med at sikre en tæt kontakt mellem borger, arbejdsgiver og sagsbehandler via rundbordssamtaler på arbejdspladsen for at fastholde borgeren i arbejde: Rundbordssamtaler på arbejdspladsen, hvor vi lægger en fast plan for genoptagelse af arbejdet i samarbejde både med borger og arbejdsgiver. Det er vigtigt, at sagsbehandler gør klart, at planen så vidt det er muligt skal holdes og ellers opfølgende rundbordssamtaler på arbejdspladsen, ellers er erfaringen at en delvis raskmelding kan blive en "sovepude" for borgeren. Endelig beskriver flere kommuner, at den løbende opfølgning i form af møder og samtaler fungerer godt og er med til at sikre samarbejdet med borgerne. Side 155

156 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS Smal og bred vurdering af uarbejdsdygtighed Kommunerne er blevet bedt om at oplyse, hvorvidt de har udfordringer i forhold til at foretage den smalle og den brede vurdering af sygemeldte borgeres uarbejdsdygtighed. Formålet er at afdække, om der knytter sig specifikke problemstillinger til arbejdet med vurderingerne. Derudover er kommunerne blevet bedt om at beskrive eventuelle initiativer, der er iværksat på baggrund af beskrevne udfordringer, herunder gode eksempler i forhold til organiseringen af arbejdet. Vurderingsgrundlaget, for hvornår en sygemeldt borger er uarbejdsdygtig, bliver i første omgang bestemt af, hvorvidt borgeren er ledig eller er i et ansættelsesforhold på vurderingstidspunktet, dernæst af hvor længe borgeren har været sygemeldt fra arbejdet. Den smalle og den brede vurdering er nærmere beskrevet i kapitel 2. Opsummerende vurderer kommunerne, at de har færre problemer med at foretage den smalle og den brede vurdering i sager visiteret til kategori 3 end i sager visiteret til kategori 2. Hovedparten af kommunerne vurderer, at det i nogle sager visiteret til kategori 2 er vanskeligt at foretage både den smalle og den brede vurdering af uarbejdsdygtighed i forhold til både fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige. I forbindelse med borgere sygemeldt på stand-by vurderer hovedparten af kommunerne, at det ikke er vanskeligt at foretage hverken den smalle eller den brede vurdering af uarbejdsdygtighed. Omkring halvdelen af de kommuner, der har udfordringer, har iværksat initiativer for at imødekomme disse. I forbindelse med sager visiteret til kategori 3 vurderer omkring halvdelen af kommunerne ikke, at det er vanskeligt hverken at foretage den smalle eller den brede vurdering i forhold til fuldtidssygemeldte eller delvis raskmeldte borgere. En del af kommunerne vurderer, at det er vanskeligt at foretage vurderingerne i nogle sager. Omkring halvdelen af kommunerne, der har udfordringer, har iværksat initiativer for at imødekomme disse. 8.1 Sager visiteret til kategori 2 Overordnet set har kommunerne vurderet, at de i et mindre omfang af sagerne i kategori 2 har vanskeligheder i forbindelse med at foretage den smalle og den brede vurdering af uarbejdsdygtighed. Relativt set har kommunerne dog angivet, at de har flere Side 156

157 Bred vurdering Smal vurdering KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 95 udfordringer i de sager, hvor de skal foretage den brede vurdering end i de sager, hvor de skal foretage den smalle vurdering. Lidt over halvdelen af kommunerne har vanskeligheder i nogle sager i forhold til at foretaget den smalle vurdering af fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige. Til sammenligning har mere end to tredjedele af kommunerne udfordringer i nogle sager i forhold til at foretage den brede vurdering for fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige. Kommunerne vurderer, at de har færrest vanskeligheder i forhold til at foretage vurderingen af uarbejdsdygtighed i stand-by sager: To tredjedele af kommunerne har hverken vanskeligheder i forhold til den smalle eller den brede vurdering. Se figur 8.1. Figur 8.1 Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage henholdsvis den smalle og brede vurdering af uarbejdsdygtighed i forhold til sager i kategori 2: (Angivet i procent) Fuldtidssygemeldte i kategori Delvis arbejdsdygtige i kategori Sygemeldte på stand-by i kategori Fuldtidssygemeldte i kategori Delvis arbejdsdygtige i kategori Sygemeldte på stand-by i kategori Ja i størstedelen af sagerne Ja i omkring halvdelen af sagerne Ja i nogle sager Nej Note: Opgørelsen er baseret på 93 besvarelser for smal vurdering fuldtidssygemeldte, delvis arbejdsdygtige og sygemeldte på stand-by. I forhold til den brede vurdering er opgørelsen baseret på 93 besvarelser for delvis raskmelding og sygemeldte på stand-by og 92 besvarelser for fuldtidssygemeldte. Procenterne er afrundede til hele tal og summer derfor ikke til 100. Side 157

158 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 96 Eksempler på udfordringer Kommunerne oplyser, at de overordnede udfordringer, der typisk knytter sig til både den smalle og den brede vurdering af uarbejdsdygtighed i kategori 2, er, at der foreligger utilstrækkelige oplysninger om helbredsmæssige forhold, samt at der mangler viden om arbejdsopgaver og generelt om mulighederne på arbejdspladserne. Flere kommuner oplyser, at der i forbindelse med den brede vurdering kan opstå et dilemma i forhold til, at sagsbehandlerne ikke ønsker at træffe afgørelser, der gør, at borgerne mister deres tilknytning til arbejdspladsen. En kommune beskriver eksempelvis i forbindelse med den brede vurdering: Det er vanskeligt, at afveje hensynet til den brede vurdering kontra hensynet til at borgeren evt. mister sit arbejde hvis refusionen stopper til arbejdsgiver. Loven er klar og den følges, men vi er jævnligt i tvivl om vi derved skubber til en udstødelse fra arbejdsmarkedet. Vi går derfor i dialog med parterne i visse sager, for at modvirke en evt. afskedigelsesproces. En anden kommune beskriver eksempelvis, at det kan være en udfordring at afklare de beskæftigelsesmæssige forhold såvel som de helbredsmæssige: Det kan være problematisk at vurdere, om borgeren efter en smal vurdering er uarbejdsdygtig eller ej, hvis der er nogle opgaver i sygemeldtes sædvanlige job, som sygemeldte kan klare, mens der er andre opgaver, som den sygemeldte ikke kan klare. Og hvis arbejdsgiver i sådanne tilfælde ikke har mulighed for /vilje til at stille andre opgaver til rådighed problematiseres det yderligere. Herudover kan borgerens ønske/motivation til at gå helt eller delvist i job være en udfordring, ligesom det kan være en udfordring at få tilstrækkelig præcise lægelige oplysninger/vurderinger af funktionsevnen til brug for den socialfaglige vurdering af uarbejdsdygtighed. En tredje kommune beskriver problematikken omkring de oplysninger, sagsbehandlerne modtager fra lægerne på følgende måde: Det kan være vanskeligt at indhente brugbar lægelig dokumentation, det er slet ikke alle læger, der selv tager stilling til uarbejdsdygtighed for borgeren. Måske skriver de blot, hvad borgeren selv synes og mener. En kommune beskriver, at det kan være sværere at foretage den brede vurdering end den smalle: Den brede vurdering vurderes oftest sværere at anlægge end den "almindelige" vurdering. Især "timingen" er vigtig. Tillige skal man "lægge" sig i selen" for at oplyse/konkretisere hvad den sygemeldte så ellers vurderes at kunne magte efter de 3 måneder eller før ved særlige omstændigheder. Side 158

159 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 97 Flere kommuner peger på, at de ikke som udgangspunkt foretager vurdering af uarbejdsdygtighed i forhold til borgere, der er sygemeldte på stand-by. Dette kan være en del af forklaringen på, at hovedparten af kommunerne ikke har vanskeligheder med vurdering i de sager. Andre kommuner beskriver, at det kan være svært at foretage en vurdering af alvorligt syge borgere, og andre kommuner bemærker, at der kan være en form for berøringsangst i sager, hvor borgeren er sygemeldt på stand-by. Flere kommuner bemærker desuden, at Ankestyrelsens praksis bliver oplevet som uklar, hvilket giver anledning til udfordringer i arbejdet med vurderingerne, fordi det skaber usikkerhed om kommunernes egen praksis og eventuelle behov for ændringer af praksis. Eksempelvis er der usikkerhed om krav til oplysningsgrundlaget. Kommunerne efterlyser derfor, at der skabes mere klarhed over, hvordan lovgivningen skal fortolkes. Eksempler på initiativer/ændrede arbejdsgange De kommuner, der har oplyst, at de finder, at det kan være vanskeligt at foretage den smalle og/eller brede vurdering af uarbejdsdygtighed, er blevet bedt om at oplyse, hvorvidt der er iværksat initiativer, ændret arbejdsgange, indført retningslinjer med videre for at imødekomme vanskelighederne. Omkring halvdelen af kommunerne oplyser, at de har iværksat initiativer med videre for at imødekomme udfordringerne i forbindelse med både den brede og den smalle vurdering. Overordnet set er der blandt de iværksatte initiativer fokus på at skabe bedre muligheder for at få sagerne tværfagligt belyst, enten gennem ansættelse af fagpersoner eller etablering af samarbejde med andre medarbejdere i kommunen. Derudover beskriver kommunerne, at der er fokus på sparring mellem sagsbehandlere og faglige koordinatorer eller konsulenter. En kommune beskriver de iværksatte initiativer på følgende vis: Løbende undervisning og opkvalificering af sagsbehandlerkompetencer i f.t. 7. Udvidelse af muligheden for at kunne drøfte sagerne med faglig koordinator og lægekonsulent. Udvikling af samarbejdet med de praktiserende læger vedrørende udfærdigelse af lægeattester. Indkøb af ekstern konsulent/jurist til gennemgang af sager og tilhørende undervisning/kompetenceudvikling. En anden kommune beskriver, at den har indført ændrede arbejdsgange for at imødekomme vanskelighederne, der opstår i forskellige dele af arbejdet med vurderingerne: Vi har haft fokus på 7 vurderinger dels på afdelingsmøder, dels ved individuel produktionsopfølgning og på gruppemøder. Fokus på CV tidligst muligt i sagerne er indskrevet i kvalitetsstandarder med henblik på at oplyse sagerne optimalt fra starten. Derudover forsøges det at spørge bedre ind i konteksten når der anmodes om lægeattester, samt der forsøges telefonisk kontakt til lægerne i større omfang Side 159

160 Bred vurdering Smal vurdering KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 98 med henblik på belysning af hvori uarbejdsdygtigheden består i relation til det pågældende arbejde/arbejdsområde. 8.2 Sager visiteret til kategori 3 I forbindelse med den smalle vurdering oplyser omkring halvdelen af kommunerne, 51 procent, at de ikke har vanskeligheder i sager, hvor borgeren er fuldtidssygemeldt. Ved sager, hvor borgere er delvis arbejdsdygtige, har 47 procent ikke udfordringer. Knap halvdelen af kommunerne har angivet, at de ikke har vanskeligheder med at foretage hverken den smalle eller den brede vurdering for både fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige. Omkring 40 procent af kommunerne vurderer, at de har vanskeligheder i nogle sager for både fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige. Omkring 10 procent af kommunerne har vanskeligheder med at foretage både den smalle og den brede vurdering for fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige i størstedelen af sagerne. Se figur 8.2. Figur 8.2 Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage henholdsvis den smalle og brede vurdering af uarbejdsdygtighed i forhold til sager i kategori 3: (Angivet i procent) Fuldtidssygemeldte kategori Delvis arbejdsdygtige kategori Fuldtidssygemeldte kategori Delvis raskmeldte kategori Ja i størstedelen af sagerne Ja i omkring halvdelen af sagerne Ja i nogle sager Nej Note: Opgørelsen er baseret på 65 besvarelser for smal vurdering i forhold til fuldtidssygemeldte og delvis arbejdsdygtige. For bred vurdering er opgørelsen baseret på 66 besvarelser i forhold til fuldtidssygemeldte og 65 besvarelser for delvis arbejdsdygtige. Spørgsmålet er stillet til de kommuner der oplyser at de havde mindst én sag visiteret til kategori 3 i perioden 5. januar-1. september Procenterne er afrundede til hele tal og summer derfor ikke til 100. Side 160

161 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS 7 99 Eksempler på udfordringer De overordnede udfordringer, kommunerne beskriver i forbindelse med den smalle og brede vurdering af uarbejdsdygtighed i kategori 3 sager, knytter sig til, at borgerne har flere og komplekse problemstillinger. Det gør det svært at forholde sig særskilt til uarbejdsdygtighed, herunder at få oplyst sagen tilstrækkeligt til at vurdere arbejdsdygtigheden. En kommune beskriver eksempelvis vanskelighederne på følgende måde: Vanskeligheder ved kat 3 sager er primært, at skelne mellem egen sygdom og "andre årsager" til sygemeldingen, da det ofte er "de andre årsager" der fylder og gør sagen til en kat 3 hvor der er behov for tværfaglig indsats. Ofte er det jo ikke sygdommen i sig selv, som afføder behov for "tværfaglighed", men derimod alle de omkringliggende problemstillinger, som enten er affødt af sygdommen eller som bliver forstærkende effekt på sygdommen. En tredje kommuner peger på, at de mange problemstillinger overskygger uarbejdsdygtigheden, hvilket resulterer i, at det kan være svært at opnå et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag til at foretage den brede vurdering: Sagerne er typisk så komplicerede, og der er så mange faktorer der spiller ind i forhold til psykiatriske diagnoser, misbrugsproblemer, sociale problemstillinger omkring børn, skilsmisser, dårlig levestandard, dårlig boligforhold, krigstraumer, ringe eller så godt som ingen sociale kompetencer, ensomhed, arbejdsløshed, ingen uddannelse mv. mv. mv. Med til historien hører også sundhedsvæsenet/praktiserende læger, faglige organisationer samt evt. samarbejdspartnere som er med til at fastholde borgere på offentlig forsørgelse unødvendigt lang tid, forstået på den måde, at vores dokumentationsgrundlag ikke kan holde til en bred vurdering, jf. 7, dvs. de sociale problemstillinger bliver gjort til sygdom hos borgeren. Eksempler på initiativer/ændrede arbejdsgange De kommuner, der har vurderet, at det kan være vanskeligt at foretage den brede og/eller den smalle vurdering af uarbejdsdygtighed i kategori 3 sager, er blevet bedt om at oplyse, hvorvidt der er iværksat initiativer, ændret arbejdsgange, indført retningslinjer med videre, for at imødekomme vanskelighederne. Omkring halvdelen af kommunerne har oplyst, at de har iværksat initiativer med videre, både i forhold til udfordringer i forbindelse med den smalle og den brede vurdering. En stor del af kommunerne har oplyst, at de gode erfaringer i forhold til gennemførelse af initiativer og ændring af arbejdsgange er de samme for både kategori 3 sager og kategori 2 sager i forbindelse med den smalle og den brede vurdering. Kommunerne lægger vægt på, at styrke det tværfaglige samarbejde i kommunen for at forbedre oplysningsgrundlaget i sager visiteret til kategori 3. Side 161

162 KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING I FORBINDELSE MED VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED EFTER SYGEDAGPENGELOVENS En kommune oplyser eksempelvis, at de har fokus på at inddrage andre afdelinger og interessenter, når det er relevant: Vi forsøger i øvrigt at inddrage faglige organisationer, arbejdsgiver og øvrige medarbejdere i Jobcentret, når det er relevant i forhold til at sikre borgernes fastholdelse til arbejdsmarkedet. En tredje kommune peger på, at den koordinerende sagsbehandlerfunktion fremover kan være med til at skabe en helhedsorienteret og smidig sagsgang: Vores kategori 3 sager vil fremadrettet gå videre til en koordinerende sagsbehandler inden udfærdigelsen af den forberedende del, således at vi i den forbindelse øger fokus på 7, og får splittet sagen op i delelementer således at borgeren får en større forståelse for deres egen problemstilling og dermed hurtigere får den rette indsats for derigennem hurtigere at kunne lave en bred vurdering. Side 162

163 Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens 7 April 2016 BILAG Bilag 1 Spørgeskema udsendt til kommunerne Kontaktoplysninger Kontaktperson/skemaet udfyldes af Kontaktpersonens stillingsbetegnelse Direkte telefonnummer på kontaktperson adresse på kontaktperson Antal sager i kategori 2 og 3 Hvor mange sygedagpengesager i kategori 2 har kommunen haft i perioden 5. januar 2015 til 1. september 2015? Titel Kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens 7_Bilag Udgiver Ankestyrelsen, april 2016 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen 7998 Statsservice Telefon Hjemmeside ast@ast.dk Side 163

164 Hvor mange sygedagpengesager i kategori 3 har kommunen haft i perioden 5. januar 2015 til 1. september 2015? 1. Organisering 1.1 Hvor i kommunen foretages vurdering af uarbejdsdygtighed? (1) Afdeling i jobcenteret (2) Andet, uddyb venligst 1.2 De medarbejdere i kommunen, der træffer beslutning om vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager, er organiseret i: (1) Teams efter cpr-nummer opdeling (2) Teams efter varighed på forløb (3) Teams efter branche (4) Teams efter anden struktur, uddyb hvilken (5) Andet, uddyb venligst 1.3 Er det den enkelte sagsbehandler, der foretager vurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesagen? (1) Ja (2) Nej (3) Nogle gange 1.3 Bemærkninger Hvis kommunen har svaret 'nej' eller 'nogle gange', hvem foretager ellers vurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesagen? (1) Faglig koordinator (2) Teamleder (3) Afdelingsleder (4) Andre 1.3 Bemærkninger 1.4 Sparrer de medarbejdere, der foretager vurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesagen med hinanden? (1) Ja (2) Nej Hvis ja, beskriv hvordan sparringen foregår Side 164

165 1.5 Har kommunen lægekonsulenter tilknyttet i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (4) Ja (5) Nej Hvordan gør kommunen brug af lægekonsulenter i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? 1.6 Hvem foretager genvurderingen, hvis sygedagpengemodtageren klager over en afgørelse om manglende uarbejdsdygtighed? (1) Sagsbehandler (2) Koordinator (3) Drøftes i et team (4) Teamleder (5) Andre, angiv hvem 2. Samarbejde mellem afdelinger, forvaltninger og enheder i kommunen 2.1 Bidrager forskellige afdelinger, forvaltninger eller enheder i kommunen med oplysninger til vurdering af uarbejdsdygtighed? (1) Ja (2) Nej Side 165

166 Kategori Hvilke afdelinger, forvaltninger og enheder i kommunen bidrager med oplysninger til vurdering af uarbejdsdygtighed i en sygedagpengesag? Andre afdelinger i jobcentret Sundhedsforvaltningeforvaltningen Familie- Socialforvaltningen Ungeenhed Andre Fuldtidssygemeldte i kategori 2 Delvis raskmeldte i kategori 2 Sygemeldte på stand-by i kategori 2 (1) (2) (3) (5) (4) (6) (1) (2) (3) (5) (4) (6) (1) (2) (3) (5) (4) (6) Uddyb hvilke eventuelle andre afdelinger, forvaltninger og/eller enheder, der bidrager med oplysninger i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed. Kategori Hvilke afdelinger, forvaltninger og enheder i kommunen bidrager med oplysninger til vurdering af uarbejdsdygtighed i en sygedagpengesag for hhv.: Andre afdelinger i jobcentret Sundhedsforvaltningeforvaltningen Familie- Socialforvaltningen Ungeenhed Andre Fuldtidssygemeldte i kategori 3 Delvis raskmeldte i kategori 3 (1) (2) (3) (6) (4) (5) (1) (2) (3) (6) (4) (5) Uddyb hvilke andre afdelinger, forvaltninger og/eller enheder, der bidrager med oplysninger ved vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesagen. Side 166

167 3. Udfordringer og gode eksempler i forbindelse med samarbejde med andre afdelinger, forvaltninger og enheder Kategori Oplever kommunen udfordringer i det interne samarbejde mellem afdelinger, forvaltninger og enheder med at indsamle oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed for fuldtidssygemeldte i kategori 2? (1) Ja ofte (2) Ja i nogle tilfælde (3) Nej 3.2 Oplever kommunen udfordringer i det interne samarbejde mellem afdelinger, forvaltninger og enheder med at indsamle oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed for delvis arbejdsdygtige i kategori 2? (1) Ja ofte (2) Ja i nogle tilfælde (3) Nej 3.3 Oplever kommunen udfordringer i det interne samarbejde mellem afdelinger, forvaltninger og enheder med at indsamle oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed for sygemeldte på stand-by i kategori 2? (1) Ja ofte (2) Ja i nogle tilfælde (3) Nej 3.4 Beskriv de eventuelle udfordringer. 3.5 Hvis kommunen har gode erfaringer med samarbejdet mellem afdelinger, forvaltninger og enheder i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed for sygemeldte dagpengemodtagere i kategori 2, beskriv disse (eksempelvis tværgående samarbejde der kan sikre smidige sagsgange) Side 167

168 (Udfordringer og gode eksempler i forbindelse med samarbejde med andre afdelinger, forvaltninger og enheder fortsat) Kategori Oplever kommunen udfordringer i det interne samarbejde mellem afdelinger, forvaltninger og enheder med at indsamle oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed for fuldtidssygemeldte i kategori 3? (1) Ja ofte (2) Ja i nogle tilfælde (3) Nej 3.7 Oplever kommunen udfordringer i det interne samarbejde mellem afdelinger, forvaltninger og enheder med at indsamle oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed for delvis raskmeldte i kategori 3? (1) Ja ofte (2) Ja i nogle tilfælde (3) Nej 3.8 Beskriv de eventuelle udfordringer. 3.9 Hvis kommunen har gode erfaringer med samarbejdet mellem afdelinger, forvaltninger og enheder i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed for sygemeldte dagpengemodtagere i kategori 3, beskriv disse (eksempelvis tværgående samarbejde der kan sikre smidige sagsgange). 4. Erfaringer med den smalle vurdering (sygedagpengelovens 7 stk. 3) Kategori Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage den smalle vurdering af uarbejdsdygtighed i forhold til fuldtidssygemeldte i kategori 2? (1) Ja i størstedelen af sagerne (2) Ja i omkring halvdelen af sagerne (3) Ja i nogle sager (4) Nej Side 168

169 4.2 Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage den smalle vurdering af uarbejdsdygtighed i forhold til delvis raskmeldte i kategori 2? (1) Ja i størstedelen af sagerne (2) Ja i omkring halvdelen af sagerne (3) Ja i nogle sager (4) Nej 4.3 Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage den smalle vurdering af uarbejdsdygtighed i forhold til sygemeldte på stand-by i kategori 2? (1) Ja i størstedelen af sagerne (2) Ja i omkring halvdelen af sagerne (3) Ja i nogle sager (4) Nej Hvori består eventuelle vanskeligheder? Har kommunen iværksat initiativer, ændret arbejdsgange, indført retningslinjer mv. for at imødekomme vanskelighederne? (1) Ja (2) Nej Hvis ja, beskriv initiativerne og eventuelle gode erfaringer. (Erfaringer med den smalle vurdering (sygedagpengelovens 7 stk. 3) fortsat) Kategori Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage den smalle vurdering af uarbejdsdygtighed i forhold til fuldtidssygemeldte i kategori 3? (1) Ja i størstedelen af sagerne (2) Ja i omkring halvdelen af sagerne (3) Ja i nogle sager (4) Nej 4.5 Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage den smalle vurdering af uarbejdsdygtighed i forhold til delvis raskmeldte i kategori 3? (1) Ja i størstedelen af sagerne (2) Ja i omkring halvdelen af sagerne (3) Ja i nogle sager (4) Nej Side 169

170 Hvori består eventuelle vanskeligheder? Har kommunen iværksat initiativer, ændret arbejdsgange, indført retningslinjer mv. for at imødekomme vanskelighederne? (1) Ja (2) Nej Hvis ja, beskriv initiativerne og eventuelle gode erfaringer. 5. Erfaringer med den brede vurdering (sygedagpengelovens 7 stk. 3) Kategori Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage den brede vurdering af uarbejdsdygtighed i forhold til fuldtidssygemeldte i kategori 2? (1) Ja i størstedelen af sagerne (2) Ja i omkring halvdelen af sagerne (3) Ja i nogle sager (4) Nej 5.2 Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage den brede vurdering af uarbejdsdygtighed i forhold til delvis raskmeldte i kategori 2? (1) Ja i størstedelen af sagerne (2) Ja i omkring halvdelen af sagerne (3) Ja i nogle sager (4) Nej 5.3 Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage den brede vurdering af uarbejdsdygtighed i forhold til sygemeldte på stand-by i kategori 2? (1) Ja i størstedelen af sagerne (2) Ja i omkring halvdelen af sagerne (3) Ja i nogle sager (4) Nej Hvori består eventuelle vanskeligheder? Giv gerne konkrete eksempler Side 170

171 Har kommunen iværksat initiativer, ændret arbejdsgange, indført retningslinjer mv. for at imødekomme vanskelighederne? (1) Ja (2) Nej Hvis ja, beskriv initiativerne og eventuelle gode erfaringer. (Erfaringer med den brede vurdering (sygedagpengelovens 7 stk. 3) fortsat) Kategori Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage den brede vurdering af uarbejdsdygtighed i forhold til fuldtidssygemeldte i kategori 3? (1) Ja i størstedelen af sagerne (2) Ja i omkring halvdelen af sagerne (3) Ja i nogle sager (4) Nej 5.5 Vurderer kommunen, at det er vanskeligt at foretage den brede vurdering af uarbejdsdygtighed i forhold til delvis raskmeldte i kategori 3? (1) Ja i størstedelen af sagerne (2) Ja i omkring halvdelen af sagerne (3) Ja i nogle sager (4) Nej Hvori består eventuelle vanskeligheder? Giv gerne konkrete eksempler. Har kommunen iværksat initiativer, ændret arbejdsgange, indført retningslinjer mv. for at imødekomme vanskelighederne? (1) Ja (2) Nej Hvis ja, beskriv initiativerne og eventuelle gode erfaringer. Side 171

172 6. Den koordinerende sagsbehandler og rehabiliteringsteam 6.1 Hvor mange komplekse sygedagpengesager har været forelagt rehabiliteringsteamet i kommunen i perioden mellem 5. januar og 1. september 2015? 6.2 Hvad er kommunens vurdering af rehabiliteringsteamets rolle i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (Beskriv gode erfaringer og eventuelle udfordringer) 6.3 Oplever kommunen som hovedregel, at rehabiliteringsteamets indstilling gør det nemmere for kommunen at foretage vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesagen? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) Slet ikke (4) Ikke relevant da kommunen ikke har forelagt nogen komplekse sygedagpengesager for rehabiliteringsteamet 6.4 Hvilken enhed i kommunen varetager typisk funktionen som koordinerende sagsbehandler i forhold til sygemeldte i kategori 3 (jf. 13 d, stk. 6 i sygedagpengeloven)? (1) Jobcenteret (2) Sundhedsafdelingen (7) Socialforvaltningen (3) Familieafdelingen (4) Ungeenheden (5) Andet, angiv hvem Side 172

173 7. Eksternt samarbejde omkring indhentning af oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed i en sygedagpengesag 7.1 Hvilke samarbejdsparter inddrager kommunen i forhold til at få oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (1) Praktiserende læger (2) Det øvrige sundhedsvæsen (3) Tilbudsydere (tidligere revalideringsinstitutioner) (4) Arbejdsgivere (5) Fagforeninger (6) A-kasser (7) Andre samarbejdsparter, hvilke? Praktiserende læger 7.2 I hvilket omfang får kommunen oplysninger fra den praktiserende læge i form af en lægeattest til brug for 1. opfølgningssamtale? (1) I hovedparten af sagerne (2) I omkring halvdelen af sagerne (3) I få sager 7.3 Hvornår inddrager kommunen den praktiserende læge i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesagen? (Sæt gerne flere kryds) (1) I forbindelse med den første opfølgning (2) I forbindelse med den løbende opfølgning (3) Andet, uddyb 7.4 Hvordan foregår udvekslingen af oplysninger med den praktiserende læge overvejende i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesagen? (1) Telefonisk (2) Møder (3) Mailkorrespondance (4) I form af lægeattest LÆ 285 (6) I form af statusattest (5) Andet, beskriv Side 173

174 7.5 I hvor stor en andel af sygedagpengesagerne oplever kommunen, at der er behov for at få uddybet den første attest fra den praktiserende læge i forhold til vurderingen af uarbejdsdygtighed? (1) I størstedelen af sagerne (2) I halvdelen af sagerne (3) I få sager (4) Aldrig 7.6 Oplever kommunen udfordringer i samarbejdet med den praktiserende læge ved indhentning af relevante oplysninger til brug for vurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) Slet ikke Hvis ja, beskriv udfordringerne 7.7 Beskriv kommunens eventuelle gode erfaringer med at samarbejde med de praktiserende læger i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager. 7.8 Har kommunen i perioden 1. januar 2014 til 1. september 2015 gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed? Denne periode er valgt, så kommunen både kan beskrive tiltag, der er iværksat som forberedelse til og som følge af sygedagpengereformens ikrafttræden. (1) Ja, beskriv venligst i bemærkningsfeltet (2) Nej 7.8 Bemærkninger 7.9 Hvilke tiltag kunne yderligere bidrage til at forbedre samarbejdet med de praktiserende læger i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? Side 174

175 Øvrige sundhedsvæsen 7.10 I hvilket omfang indhenter kommunen supplerende oplysninger fra det øvrige sundhedsvæsen, når kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed i en sygedagpengesag? (1) I hovedparten af sagerne (2) I omkring halvdelen af sagerne (3) I få sager 7.11 I hvor stor en andel af kategori 2 og kategori 3 sagerne, hvor kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed, skønner kommunen, at borgeren har kontakt til det øvrige sundhedsvæsen? (1) I hovedparten af sagerne (2) I omkring halvdelen af sagerne (3) I få sager 7.12 Hvornår inddrager kommunen det øvrige sundhedsvæsen i vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager, hvor dette er relevant? (1) I forbindelse med den første opfølgning (2) I forbindelse med den løbende opfølgning (3) Andet, uddyb 7.13 Hvordan foregår kontakten til det øvrige sundhedsvæsen overvejende, når kommunen skal indhente oplysninger til brug for vurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (1) Telefonisk (2) Møder (3) Mailkorrespondance (4) I form af attester (5) Andet, beskriv 7.14 I hvor stor en andel af sygedagpengesager oplever kommunen, at der for at foretage en vurdering af uarbejdsdygtighed er behov for at få uddybet den første udtalelse fra det øvrige sundhedsvæsen? (1) I størstedelen af sagerne (2) I halvdelen af sagerne (3) I få sager (4) Aldrig Side 175

176 7.15 Oplever kommunen udfordringer i samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen, ved indhentning af relevante oplysninger til brug for vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) Slet ikke Beskriv udfordringerne, hvis kommunen i høj eller nogen grad oplever udfordringer med at indhente relevante oplysninger fra det øvrige sundhedsvæsen. Giv gerne konkrete eksempler Beskriv kommunens eventuelle gode erfaringer med at samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Har kommunen i perioden 1. januar 2014 til 1. september 2015 gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen? Denne periode er valgt, så kommunen både kan beskrive tiltag, der er iværksat som forberedelse til og som følge af sygedagpengereformens ikrafttræden. (1) Ja, beskriv venligst i bemærkningsfeltet (2) Nej 7.17 Bemærkninger 7.18 Hvilke tiltag kunne yderligere bidrage til at forbedre samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen i forbindelse med kommunens vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? Tilbudsydere (tidligere revalideringsinstitutioner) 7.19 I hvilket omfang inddrager kommunen tilbudsydere i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (1) I hovedparten af sagerne (2) I omkring halvdelen af sagerne (3) I få sager Side 176

177 7.20 I hvor stor en andel af sygedagpengesagerne i kategori 2 og kategori 3, hvor kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed, skønner kommunen, at borgeren er i kontakt med tilbudsydere? (1) I hovedparten af sagerne (2) I omkring halvdelen af sagerne (3) I få sager 7.21 Hvornår inddrager kommunen tilbudsydere i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (1) I forbindelse med den første opfølgning (2) I forbindelse med den løbende opfølgning (3) Andet, uddyb 7.22 Hvordan foregår kommunens kontakt til tilbudsydere overvejende i forbindelse med vurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (1) Telefonisk (2) Møder (3) Mailkorrespondance 7.23 I hvor stor en andel af sygedagpengesager oplever kommunen, at der er behov for at få uddybet den første udtalelse fra tilbudsydere i forhold til at foretage vurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (1) I størstedelen af sagerne (2) I halvdelen af sagerne (3) I få sager (4) Aldrig 7.24 Oplever kommunen udfordringer i samarbejdet med tilbudsydere, ved indhentning af relevante oplysninger til brug for vurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) Slet ikke Beskriv udfordringerne, hvis kommunen i høj eller nogen grad oplever, at der er udfordringer i samarbejdet med tilbudsyderne i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager. Giv gerne konkrete eksempler Beskriv kommunens eventuelle gode erfaringer med at samarbejde med tilbudsydere i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager. Side 177

178 7.26 Har kommunen i perioden 1. januar 2014 til 1. september 2015 gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet med tilbudsydere for at understøtte vurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager?denne periode er valgt, så kommunen både kan beskrive tiltag, der er iværksat som forberedelse til og som følge af sygedagpengereformens ikrafttræden. (1) Ja, beskriv venligst i bemærkningsfeltet (2) Nej 7.26 Bemærkninger 7.27 Hvilke tiltag kunne yderligere bidrage til at forbedre samarbejdet med tilbudsydere, når kommunen skal foretage vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? Arbejdsgivere 7.28 I hvor stor en andel af sygedagpengesagerne i kategori 2 og kategori 3, hvor kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed, skønner kommunen, at den sygemeldte er i et ansættelsesforhold? (1) I hovedparten af sagerne (2) I omkring halvdelen af sagerne (3) I få sager 7.29 I hvilket omfang inddrager kommunen arbejdsgiveren i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (1) I hovedparten af sagerne (2) I omkring halvdelen af sagerne (3) I få sager 7.30 Hvornår inddrager kommunen arbejdsgiveren? (1) I forbindelse med den første opfølgning (2) I forbindelse med den løbende opfølgning (3) Andet, uddyb 7.31 Hvordan foregår kontakten til arbejdsgiveren overvejende? (1) Telefonisk (2) Møder (3) Mailkorrespondance (4) Virksomhedsbesøg Side 178

179 7.32 Informerer kommunen løbende arbejdsgiveren om uarbejdsdygtighedsvurderingen af sygemeldte medarbejdere (udover kravet om partshøring jf. forvaltningslovens 19)? (1) I hovedparten af sagerne (2) I omkring halvdelen af sagerne (3) I få sager (4) Kommunen informerer ikke 7.33 Beskriv hvordan arbejdsgiver løbende modtager information om vurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager fra kommunen Oplever kommunen udfordringer i samarbejdet med arbejdsgivere ved indhentning af relevante oplysninger til brug for vurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) Slet ikke Hvis ja, beskriv udfordringerne 7.35 Beskriv kommunens eventuelle gode erfaringer med at samarbejde med arbejdsgivere i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager. Giv gerne konkrete eksempler Har kommunen i perioden 1. januar 2014 til 1. september 2015 gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet med arbejdsgivere i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? Denne periode er valgt, så kommunen både kan beskrive tiltag, der er iværksat som forberedelse til og som følge af sygedagpengereformens ikrafttræden. (1) Ja, beskriv venligst i bemærkningsfeltet (2) Nej 7.36 Bemærkninger 7.37 Hvilke tiltag kunne yderligere bidrage til at forbedre samarbejdet med arbejdsgiverne i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? Side 179

180 Fagforeninger 7.38 I hvor stor en andel af sygedagpengesagerne i kategori 2 og kategori 3, hvor kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager, skønner kommunen, at der er kontakt til fagforeningen? (1) I hovedparten af sagerne (2) I omkring halvdelen af sagerne (3) I få sager 7.39 I hvilket omfang inddrager kommunen fagforeningen i forbindelse med vurderingen af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (1) I hovedparten af sagerne (2) I omkring halvdelen af sagerne (3) I få sager 7.40 Hvornår inddrager kommunen fagforeningen? (1) I forbindelse med den første opfølgning (2) I forbindelse med den løbende opfølgning (3) Andet, uddyb 7.41 Hvordan foregår kontakten til fagforeningen overvejende? (1) Telefonisk (2) Møder (3) Mailkorrespondance 7.42 Oplever kommunen udfordringer i samarbejdet med fagforeninger ved indhentning af relevante oplysninger i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) Slet ikke Hvis kommunen i høj eller nogen grad oplever udfordringer, beskriv disse 7.43 Beskriv kommunens eventuelle gode erfaringer med at samarbejde med fagforeninger. Side 180

181 7.44 Har kommunen i perioden 1. januar 2014 til 1. september 2015 gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet med fagforeninger? Denne periode er valgt, så kommunen både kan beskrive tiltag, der er iværksat som forberedelse til og som følge af sygedagpengereformens ikrafttræden. (1) Ja, beskriv venligst i bemærkningsfeltet (2) Nej 7.44 Bemærkninger 7.45 Hvilke tiltag kunne yderligere bidrage til at forbedre samarbejdet med fagforeninger i forbindelse med, at kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? Giv gerne konkrete eksempler. A-kassen 7.46 I hvor stor en andel af sygedagpengesagerne vedrørende sygemeldte i kategori 2 og kategori 3, hvor kommunen skal vurdere uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager, skønner kommunen, at der er kontakt til A-kassen? (1) I hovedparten af sagerne (2) I omkring halvdelen af sagerne (3) I få sager 7.47 I hvilket omfang indhenter kommunen oplysninger fra A-kassen i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager vedrørende sygemeldte dagpengemodtagere? (1) I hovedparten af sagerne (2) I omkring halvdelen af sagerne (3) I få sager 7.48 Hvornår inddrager kommunen A-kassen? (1) I forbindelse med den første opfølgning (2) I forbindelse med den løbende opfølgning (3) Andet, uddyb 7.49 Hvordan foregår kontakten til A-kassen overvejende? (1) Telefonisk (2) Møder (3) Mailkorrespondance Side 181

182 7.50 Oplever kommunen udfordringer i samarbejdet med A-kasser, ved indhentning af relevante oplysninger til brug for kommunens vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) Slet ikke Hvis kommunen i høj eller nogen grad oplever udfordringer, beskriv venligst 7.51 Beskriv kommunens eventuelle gode erfaringer med at samarbejde med A- kasser i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Inddrager kommunen som hovedregel arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering i vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? (1) Ja (2) Nej 7.53 Har kommunen i perioden 1. januar 2014 til 1. september 2015 gennemført tiltag for at udvikle samarbejdet med A-kasser i forhold til at foretage vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? Denne periode er valgt, så kommunen både kan beskrive tiltag, der er iværksat som forberedelse til og som følge af sygedagpengereformens ikrafttræden. (1) Ja, beskriv venligst i bemærkningsfeltet (2) Nej 7.53 Bemærkninger 7.54 Hvilke tiltag kunne yderligere bidrage til at forbedre samarbejdet med A- kasser i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager? Giv gerne konkrete eksempler. Side 182

183 8. Inddragelse af borgere i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Kategori Oplever kommunen udfordringer med indhentning af oplysninger fra fuldtidssygemeldte borgere i kategori 2 i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed? (1) Ja, i hovedparten af sagerne (3) Ja, i omkring halvdelen af sagerne (4) Ja, i få sager (2) Nej, kommunen oplever ikke udfordringer i den forbindelse 8.2 Oplever kommunen udfordringer med indhentning af oplysninger fra delvis raskmeldte borgere i kategori 2 i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed? (1) Ja, i hovedparten af sagerne (3) Ja, i omkring halvdelen af sagerne (4) Ja, i få sager (2) Nej, kommunen oplever ikke udfordringer i den forbindelse 8.3 Oplever kommunen udfordringer med indhentning af oplysninger fra sygemeldte borgere på stand-by i kategori 2 i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed? (1) Ja, i hovedparten af sagerne (3) Ja, i omkring halvdelen af sagerne (4) Ja, i få sager (2) Nej, kommunen oplever ikke udfordringer i den forbindelse 8.4 Har kommunen iværksat tiltag for at imødekomme udfordringerne med at indhente oplysninger fra borgerne? (1) Ja (2) Nej Beskriv tiltagene Side 183

184 8.5 Hvis kommunen har gode eksempler på, hvordan kommunen inddrager sygemeldt borgere i kategori 2 i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed, beskriv disse (Angiv hvis eksemplerne specifikt vedrører en af grupperne) Kategori Oplever kommunen udfordringer med indhentning af oplysninger fra fuldtidssygemeldte borgere i kategori 3 i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed? (1) Ja, i hovedparten af sagerne (3) Ja, i omkring halvdelen af sagerne (4) Ja, i få sager (2) Nej, kommunen oplever ikke udfordringer i den forbindelse 8.7 Oplever kommunen udfordringer med indhentning af oplysninger fra delvis raskmeldte borgere i kategori 3 i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed? (1) Ja, i hovedparten af sagerne (3) Ja, i omkring halvdelen af sagerne (4) Ja, i få sager (2) Nej, kommunen oplever ikke udfordringer i den forbindelse 8.8 Har kommunen iværksat tiltag for at imødekomme udfordringerne med at indhente oplysninger fra borgerne? (1) Ja (2) Nej Beskriv tiltagene 8.9 Hvis kommunen har gode eksempler på, hvordan kommunen inddrager sygemeldte borgere i kategori 3 i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed, beskriv disse (angiv hvis eksemplerne specifikt vedrører en af grupperne) Side 184

185 Andet Hvis spørgeskemaundersøgelsen har givet anledning til andre bemærkninger, kan I notere disse her. Tak for besvarelsen, der nu er modtaget i Ankestyrelsen. Det er muligt at printe spørgeskemaet ud ved at klikke på printerikonet. Indsæt næste bilag her Side 185

186

187 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Sygedagpengelovens 7 om uarbejdsdygtighed April 2016 Side 187

188 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Forord 1 2 Hovedresultater og anbefalinger Hovedresultater Ankestyrelsen anbefaler 6 3 Regler og Ankestyrelsens praksis Lovgrundlag og praksis 7 4 Materiel vurdering Samlet vurdering af afgørelsernes korrekthed Afgørelser, der ikke lever op til regler og praksis fordelt på årsager Oplysningsgrundlag Afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag Stop af sygedagpengeudbetalingen efter 7, stk Stop af sygedagpengeudbetalingen efter 7, stk Stop efter 7, stk. 3 og stk. 4, fordelt på beskæftigede og ledige Stop af sygedagpengeudbetalingen efter 7, stk Standsningstidspunktet 50 5 Særlige sagsbehandlingsregler (kommunernes opfølgning) Oplysningsskema Lægelige oplysninger Visitation, revisitation og opfølgning Inddragelse af arbejdsgiver Retssikkerhedslovens 7a 57 6 Formel vurdering Begrundelse Klagevejledning Partshøring Andet til formaliteten 66 Bilag 1 Metode og baggrund 68 Bilag 2 Regelgrundlag 73 Bilag 3 Principafgørelser 94 Bilag 4 Kommunefordelte resultater 105 Bilag 5 Indkaldelsesbreve 107 Bilag 6 Måleskema 119 Side 188

189 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Det har ikke været muligt at gøre sidehovederne tilgængelige for personer med et synshandicap. Sidehovederne består blot af et billede og undersøgelsens titel. Titel Sygedagpengelovens 7 om uarbejdsdygtighed Udgiver Ankestyrelsen, april 2016 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon Hjemmeside ast@ast.dk Side 189

190 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 1 1 Forord Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af kommunernes praksis ved anvendelsen af sygedagpengelovens 7 om uarbejdsdygtighed. Baggrunden for undersøgelsen er sygedagpengereformen, som trådte i kraft den 1. juli 2014 og som blandt andet har til mål at sikre, at sygemeldte er økonomisk sikrede i hele perioden, hvor de er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom. Reformen medførte, at revurderingstidspunktet blev rykket frem, så kommunen skal vurdere, om der er grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge, når borgeren har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående måneder. Udbetaling af sygedagpenge forudsætter bl.a., at borgeren er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Hvis borgeren er uarbejdsdygtig, men der ikke (længere) er grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge, overgår borgeren til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. På denne baggrund er vurderingen af uarbejdsdygtighed af afgørende betydning for borgerens forsørgelsesgrundlag. Der blev alene foretaget en mindre redaktionel ændring af 7 i forbindelse med reformen, og det var med reformen ikke hensigten, at vurderingen efter 7 skulle være anderledes end før den 1. juli Formålet med undersøgelsen er at belyse kommunernes anvendelse af 7 i praksis, og om sagerne er tilstrækkeligt oplyste på afgørelsestidspunktet. Undersøgelsen har fokuseret på følgende sagskategorier: Sager, hvor kommunen giver afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag efter et af stykkerne i sygedagpengelovens 7. Sager, hvor kommunen standser udbetalingen til en lønmodtager, der er i beskæftigelse, efter sygedagpengelovens 7, stk. 3, fordi kommunen vurderer, at borgeren kan stå til rådighed på det brede arbejdsmarked. Sager, hvor kommunen standser udbetalingen til en ledig efter sygedagpengelovens 7, stk. 4, fordi kommunen vurderer, at borgeren kan varetage arbejde inden for det arbejdsområde, vedkommende står til rådighed for. Sager, hvor kommunen standser udbetalingen efter sygedagpengelovens 7, stk. 5, fordi kommunen vurderer, at borgerens helbredsmæssige tilstand er stationær, og pågældende ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Side 190

191 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 2 Desuden har Ankestyrelsen undersøgt, hvornår kommunerne standser udbetalingen af sygedagpenge efter en 7-vurdering sker det før, på eller efter revurderingstidspunktet? Undersøgelsen belyser også, i hvilket omfang kommunerne iagttager de særlige sagsbehandlingsregler i sygedagpengeloven. Det vil sige reglerne om, at kommunen skal indhente oplysningsskema, oplyse sagen lægeligt, foretage visitation, revisitation og opfølgning samt inddrage og informere arbejdsgiver om relevante foranstaltninger. Ankestyrelsen har desuden undersøgt, om kommunerne anvender retssikkerhedslovens 7a korrekt, samt om kommunerne iagttager de generelle forvaltningsretlige regler om især begrundelse, klagevejledning og partshøring. Undersøgelsen belyser også, i hvilket omfang kommunerne træffer afgørelse over for arbejdsgiver, når pågældende har modtaget sygedagpengerefusion og derfor er part i sagen. I de sager har Ankestyrelsen desuden undersøgt, om de generelle forvaltningsretlige regler er overholdt i forbindelse med afgørelsen til arbejdsgiver. Side 191

192 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 3 2 Hovedresultater og anbefalinger Ankestyrelsen har undersøgt 16 kommuners praksis om anvendelse af sygedagpengelovens 7 om uarbejdsdygtighed. Der er indgået 115 sager i undersøgelsen. Sagerne fordeler sig på følgende måde: - 17 sager om afslag fra første sygedag efter et af stykkerne i sager om ophør af udbetalingen af sygedagpenge efter 7, stk sager om ophør efter 7, stk sager om ophør efter 7, stk. 5. Kommunerne er udvalgt under hensyntagen til geografisk spredning og størrelse. I dette kapitel gennemgås undersøgelsens hovedresultater og de anbefalinger, som undersøgelsen giver anledning til. 2.1 Hovedresultater Afsnittet omfatter de overordnede konklusioner om kommunernes praksis i afgørelser om uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven. Undersøgelsen viser, at kommunerne overordnet set træffer rigtige afgørelser. 85 procent af afgørelserne overholder sygedagpengelovens betingelser I 98 ud af 115 sager er de materielle regler efter 7 overholdt. Det svarer til, at afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis i 85 procent af sagerne. Afgørelsen er ikke i overensstemmelse med regler og praksis i 17 af 115 sager, hvilket svarer til 15 procent. Det betyder, at 17 sager ville blive ændret eller hjemvist, hvis afgørelserne havde været påklaget. Ankestyrelsen vurderer, at 6 af de 17 sager ville være blevet hjemvist, hvis der var tale om en klagesag. I 11 af de 17 sager ville afgørelsen være blevet ændret, hvis den var påklaget til Ankestyrelsen. De 17 sager fordeler sig som følger: 6 sager vedrører afslag fra første fraværsdag efter et af stykkerne i 7, hvor 3 sager ville blive ændret og 3 hjemvist. Side 192

193 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 4 4 sager vedrører afgørelse om ophør af sygedagpenge efter 7, stk. 3, hvor 1 sag ville blive ændret og 3 hjemvist. 4 sager vedrører afgørelse om ophør af sygedagpenge efter 7, stk. 4, hvor alle 4 sager ville blive ændret. 3 sager vedrører afgørelse om ophør af sygedagpenge efter 7, stk. 5, hvor alle 3 sager ville blive ændret. Undersøgelsen viser, at der mangler afgørende oplysninger på afgørelsestidspunktet i 14 sager. I 12 af de 14 sager er det afgørende lægelige oplysninger, der mangler. Afgørelserne ville blive hjemvist eller ændret i alle 12 sager, hvis de havde været påklaget. Desuden viser undersøgelsen, at kommunerne ofte træffer afgørelse om ophør af sygedagpenge efter 7, stk. 3, i sager, hvor borgeren er ledig på standsningstidspunktet. Uarbejdsdygtigheden for ledige skal vurderes efter 7, stk. 4. Ankestyrelsen har undersøgt 48 sager om stop af sygedagpenge efter 7, stk. 3. I 14 af de 48 sager var borgeren ledig på standsningstidspunktet, og kommunen kunne standse udbetalingen efter 7, stk. 4. Vi vurderer, at afgørelserne derfor i nogen grad er korrekte, da borgeren er arbejdsdygtig, men kommunen har anvendt det forkerte stykke i 7. I 11 ud af 31 sager om stop af sygedagpenge efter 7, stk. 5, vurderer Ankestyrelsen, at kommunen ikke kan standse udbetalingen af sygedagpenge efter 7, stk. 5, men at borgeren er arbejdsdygtig efter 7, stk. 1, stk. 3 eller stk. 4. Kommunen burde derfor have standset udbetalingen efter en af disse bestemmelser. Inddragelse og information af arbejdsgiver Undersøgelsen viser, at kommunerne overordnet set informerer arbejdsgiver om relevante initiativer og træffer afgørelse over for arbejdsgiver i sager, hvor pågældende modtager sygedagpengerefusion. I 27 ud af 45 sager har kommunen ikke inddraget arbejdsgiver, hvor det er relevant. Ankestyrelsen bemærker, at det er tilfældet i mange sager, hvor der er tale om sygemelding på grund af arbejdspladsproblemer, bl.a. på grund af stress og depression. Ankestyrelsen bemærker, at kommunerne i højere grad skal inddrage arbejdsgiveren. Det gælder også i sager, hvor borgeren er sygemeldt pga. arbejdspladsproblemer. Ankestyrelsen vurderer, at den manglende inddragelse af arbejdsgiveren ikke påvirker afgørelsens resultat i nogen af sagerne. Side 193

194 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 5 Retssikkerhedslovens 7a Undersøgelsen viser, at kommunerne i alle sager, hvor det er relevant at tage stilling til retssikkerhedslovens 7a, har iagttaget bestemmelsen og foretaget en vurdering af borgerens behov for hjælp. I næsten halvdelen af de sager, hvor det er relevant at tage stilling til 7a, er vurderingen foretaget senere end to uger før ophør af udbetalingen af sygedagpenge. Ankestyrelsen bemærker, at det ikke er relevant at tage stilling til 7a i sager, hvor kommunen giver afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag. Det skyldes, at udbetalingen ikke er påbegyndt, og der er derfor ikke tale om ophør af en erhvervsrettet foranstaltning. I 2 sager vurderer Ankestyrelsen, at anvendelsen af 7a ikke er korrekt. I de sager er vurderingen foretaget for sent, og kommunen har ikke inddraget borgeren forud for vurderingen. Borgeren kan f.eks. inddrages ved et møde om, hvad der videre skal ske. Den ene sag ville blive hjemvist på grund af manglende lægelige oplysninger, mens den anden sag ville blive stadfæstet, hvis afgørelserne var påklaget. Formel vurdering Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt overholder forvaltningslovens regler om begrundelse, klagevejledning og partshøring. Ankestyrelsen bemærker dog, at kommunerne i højere grad bør oplyse, hvilke konkrete forhold der er lagt vægt på i afgørelsen. Det gælder især i afgørelsen til arbejdsgiver. Desuden skal kommunerne i højere grad henvise til det gældende lovgrundlag, ligesom det skal fremgå klart, hvilket stykke i 7 afgørelsen er truffet efter. I 105 ud af de 114 sager, hvor partshøring af borgeren er relevant, er der foretaget partshøring. I 38 ud af 58 sager, hvor partshøring af arbejdsgiver er relevant, er der sket partshøring. I 58 ud af 115 sager opfylder begrundelsen til borgeren kun forvaltningslovens krav i nogen grad. Der er typisk tale om manglende henvisning til de faktiske oplysninger i sagen og/eller det relevante lovgrundlag. I 1 sag er begrundelsen ikke i overensstemmelse med forvaltningslovens regler. Side 194

195 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 6 I 33 ud af 52 relevante sager opfylder begrundelsen til arbejdsgiver kun forvaltningslovens krav i nogen grad. Også her er der typisk tale om manglende. henvisning til de faktiske oplysninger i sagen og/eller det relevante lovgrundlag. I 5 sager er begrundelsen ikke i overensstemmelse med forvaltningslovens krav. I 1 ud af 115 sager har borgeren ikke modtaget klagevejledning. Arbejdsgiver har modtaget klagevejledning i alle sager, hvor det er relevant. Ankestyrelsen vurderer, at de formelle mangler ikke i sig selv fører til ugyldighed i nogen af sagerne. 2.2 Ankestyrelsen anbefaler Undersøgelsen danner grundlag for følgende anbefalinger til kommunerne Kommunerne skal være opmærksomme på at indhente relevante oplysninger - herunder lægelige oplysninger om den sygemeldtes tilstand, hvis der er tvivl om, hvorvidt borgeren er uarbejdsdygtig. I sager, hvor der gives afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag, skal kommunerne være opmærksomme på, om der kan være sket en afgørende forværring i den helbredsmæssige tilstand siden en eventuel tidligere sygemelding. Kommunerne skal være opmærksomme på at inddrage arbejdsgiver i sagen herunder når borgeren er sygemeldt på grund af arbejdspladsproblemer. Kommunerne skal ved begrundelsen af afgørelsen være opmærksomme på at henvise til de faktiske forhold, der er lagt vægt på. Kommunerne skal træffe afgørelse efter det relevante stykke i 7. Det skal desuden fremgå af afgørelsen, hvilke bestemmelser afgørelsen er truffet efter. Side 195

196 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 7 3 Regler og Ankestyrelsens praksis Undersøgelsen fokuserer på kommunernes anvendelse af reglerne om uarbejdsdygtighed, der fremgår af sygedagpengelovens 7. Dette kapitel indeholder en gennemgang af de regler og principafgørelser, der er centrale for undersøgelsen. For yderligere information er der i bilag 2 en oversigt over reglerne. Af bilag 3 fremgår en oversigt over Ankestyrelsens principafgørelser på de områder, undersøgelsen vedrører. 3.1 Lovgrundlag og praksis Det er en grundlæggende betingelse for retten til sygedagpenge, at borgeren er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Vurderingen af, om en borger er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på borgerens arbejdsevne. For borgere i beskæftigelse skal vurderingen af uarbejdsdygtighed som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter tre måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde den brede vurdering. Den brede vurdering kan foretages på et tidligere eller senere tidspunkt, hvis der er særlige grunde, der taler for det. Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige skal fra første dag foretages i forhold til det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for. Udbetalingen af sygedagpenge ophører delvist den dag, hvor borgeren er delvis arbejdsdygtig, og helt den dag, hvor borgeren er helt arbejdsdygtig. Det er tilfældet, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Den nye sygedagpengemodel indebærer bl.a., at sygemeldte er økonomisk sikret i hele perioden, hvor de er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom. Den relevante indsats for at få sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet skal sættes i gang så hurtigt som muligt. Revurderingstidspunktet er på den baggrund rykket frem, så kommunen skal foretage en vurdering af, om sygedagpengene kan forlænges, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Hvis mindst én af forlængelsesbetingelserne er opfyldte på dette tidspunkt, fortsætter den sygemeldte med at modtage sygedagpenge. Hvis der derimod ikke er grundlag for at Side 196

197 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 8 forlænge udbetalingen, overgår den sygemeldte til et jobafklaringsforløb. I begge tilfælde er det en betingelse, at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Med lovændringen er der ikke tilsigtet en ændret vurdering af uarbejdsdygtigheden. Vurderingen har afgørende betydning for, hvorvidt en borger fortsat er berettiget til sygedagpenge eller eventuelt jobafklaringsforløb, hvis der ikke (længere) er grundlag for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen. Pr. 5. januar 2015 er reglerne om visitation og opfølgning ændret. De nye regler finder anvendelse, første gang der efter den 5. januar eller senere skal følges op i sygedagpengesagen Sygedagpengelovens kapitel 6 Visitation og opfølgning Generelt (gælder uanset om visitation og opfølgning er sket før eller fra 5. januar 2015) Formålet med opfølgningsreglerne er først og fremmest at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter samt sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen. Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret. Kommunen skal derfor efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen. Det kan være arbejdsplads, læge, arbejdsløshedskasse, den faglige organisation, revalideringsinstitutioner samt sygehuse og -afdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med arbejdspladserne. Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale, foretage en samlet vurdering af behov for indsats og iværksætte den relevante indsats for at fremme gradvis tilbagevenden til arbejde. Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning, vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, og om der foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Oplysningsskema - 8, stk. 3, og 11, stk. 2 (gælder uanset om visitation og opfølgning er sket før eller fra 5. januar 2015) Kommunen skal inden den første opfølgningssamtale indhente et oplysningsskema fra den sygemeldte i forbindelse med anmeldelse af sygefraværet. I forbindelse med Side 197

198 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 9 udfyldelse af oplysningsskemaet skal den sygemeldte svare på en række spørgsmål om sygdommens betydning for arbejdet, herunder arbejde, behandling og eventuel forventet raskmelding. Arbejdsgiveren skal anmelde fraværet til den sygemeldtes opholdskommune via NemRefusion. Det samme gælder for arbejdsløshedskassens anmeldelse af fravær for et ledigt medlem. Når sygefraværet er anmeldt via NemRefusion, udsendes oplysningsskemaet automatisk fra NemRefusion, og den sygemeldte har otte dage regnet fra afsendelsen af oplysningsskemaet til at udfylde og returnere skemaet til kommunen. I andre tilfælde skal den sygemeldte anmode kommunen om sygedagpenge. Det sker ved at udfylde en blanket, som udleveres af kommunen, hvorefter kommunen sender oplysningsskemaet til den sygemeldte. Oplysningsskemaet skal bidrage til, at kommunen har et tilstrækkeligt grundlag til at foretage visitation og opfølgning samt forberede den første samtale. Kommunen visiterer sagen til én af tre visitationskategorier. Det sker på baggrund af oplysningsskemaet og sagens oplysninger i øvrigt. I bilag 2 findes reglerne for visitationskategorier og opfølgning gældende før den 5. januar Der er ikke ved sygedagpengereformen sket væsentlige ændringer i reglerne om oplysningsskema. Inddragelse af arbejdsgiver - 9 (gælder uanset om visitation og opfølgning er sket før eller fra 5. januar 2015) Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører, herunder den sygemeldtes arbejdsgiver, hvis den sygemeldte er i ansættelse. Desuden skal kommunen have fokus på at udvikle samarbejdet med arbejdspladserne. Hvis den sygemeldte har givet samtykke hertil, skal kommunen informere arbejdsgiveren om relevante initiativer, som kommunen iværksætter for den sygemeldte. Det vil være relevant, hvis der er tale om initiativer, som har betydning i forhold til virksomheden. F.eks. skal kommunen informere arbejdsgiver om iværksættelse af afklarende foranstaltninger, revalidering, fleksjob eller førtidspension. Visitationskategorier og opfølgning gældende fra den 5. januar , 13, 13 a, stk. 1-2, og 13 b, stk. 1-3 Visitationskategorier Kategori 1: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes inden for otte uger regnet fra første fraværsdag. Side 198

199 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 10 Kategori 2: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end otte uger regnet fra første fraværsdag. Kategori 3: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end otte uger regnet fra første fraværsdag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats. De ændrede regler har virkning i forbindelse med den første opfølgningssamtale den 5. januar 2015 eller senere. Sagen kan dog kun være i kategori 1 i de første otte uger af sygefraværet. Det er ikke muligt senere i et længerevarende sygeforløb at revisitere til kategori 1. Sager i kategori 1 Sygemeldte visiteres til kategori 1, hvis en fuld raskmelding forventes inden for otte uger regnet fra første fraværsdag. Visitationen sker, når kommunen har modtaget den sygemeldtes oplysningsskema, og den sygemeldte har oplyst, at sygefraværet forventes at ophøre inden for de første otte ugers sygefravær, og der ikke er omstændigheder, der peger i anden retning. Så snart en sygemelding forventes at gå ud over otte uger, skal kommunen visitere til enten kategori 2 eller 3. Opfølgning i sagskategori 1 Ud over den første opfølgningssamtale inden udgangen af 8. sygeuge er der ikke krav til opfølgningen for sager i kategori 1. Sager i kategori 2 Sygemeldte visiteres til kategori 2, hvis en fuld raskmelding forventes senere end otte uger regnet fra første fraværsdag, og det samtidig vurderes, at der ikke er tale om en kompleks sag, der kræver en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Det vil typisk være sager med et forholdsvis klart og forudsigeligt forløb, hvor der kun er behov for en sundhedsmæssig og en beskæftigelsesmæssig indsats. Opfølgning i sagskategori 2 Der skal senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge. Sager i kategori 3 Sygemeldte visiteres til kategori 3, hvis en fuld raskmelding forventes senere end otte uger regnet fra første fraværsdag, og hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til Side 199

200 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 11 arbejde, herunder sociale forhold, samt at der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats. Disse betingelser skal alle være opfyldte. Selv om der som udgangspunkt er tale om komplekse sager - typisk med et uklart og diffust sygdomsbillede, der ofte inkluderer sociale barrierer skal det også vurderes, at der på visitationstidspunktet er behov for at iværksætte en tværfaglig indsats. Hvis jobcentret vurderer, at den sygemeldte vil være i stand til selv at klare udfordringerne, vil betingelserne for visitation til kategori 3 ikke være opfyldte. Opfølgning i sagskategori 3 Sager, der visiteres til kategori 3, skal behandles i rehabiliteringsteamet senest fire uger efter visitationen. Forinden skal rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes sammen med den sygemeldte. Rehabiliteringsteamet skal komme med indstilling til indsatsen, og den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal efterfølgende udarbejde planens indsatsdel sammen med borgeren. Der skal som for kategori 2-sager - senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge. Opfølgningens form - 13 a, stk. 2 (kategori 1) og 13 b, stk. 4-5 (kategori 2 og 3) Kategori 1 Efter lovens 13 a, stk. 2, er det op til kommunen at tilrettelægge opfølgningen i sager, hvor den sygemeldte er visiteret til kategori 1. Der er derfor ikke krav til, hvornår der skal følges op, og hvordan der følges op eller indholdet af opfølgningen. Kommunen skal sikre, at der bliver fulgt op, hvis sygefraværsperioden varer længere end forudsat og dermed mere end 8 uger. Kommunen skal i den situation indkalde den sygemeldte til samtale, hvor der visiteres til kategori 2 eller 3. Kategori 2 og 3 Første opfølgning skal - ligesom alle øvrige opfølgninger - foregå som en personlig samtale, medmindre sygdommen forhindrer det. Samtalerne kan holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis 1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis, 2) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 3) sygdommen er til hinder for en individuel samtale. Hvis den sygemeldte lider af en alvorlig sygdom, og kontakt til den pågældende ikke er hensigtsmæssig eller mulig (f.eks. fordi den pågældende er indlagt), foregår Side 200

201 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 12 opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte, f.eks. ved at kommunen tager kontakt til sygehuset. Hvis der er tvivl om, hvorvidt personen kan deltage i en personlig samtale, skal kommunen kontakte sygemeldtes egen læge eller sygehuslægen. Lægens anvisninger skal følges, medmindre der er helt særlige grunde til ikke at gøre det. Det skal i øvrigt fremgå af kommunens breve og informationsmateriale, at opfølgningen tilpasses den sygemeldtes helbredstilstand. Vejledning om visitation og opfølgning m.v. i sygedagpengesager, afsnit 9.1, indeholder en diagnoseliste, som er udarbejdet i samarbejde med Lægeforeningen og større patientforeninger. Patientgrupper på diagnoselisten har ret til at bestemme, at deres sag sættes på stand by. Revisitation - 12, stk. 2 og 3 Kommunen skal visitere til kategori 1, når kommunen har modtaget den sygemeldtes oplysningsskema. I de sager, hvor kommunen ikke visiterer ved modtagelsen af oplysningsskemaet, sker visitation til kategori 2 og 3 i forbindelse med den første opfølgningssamtale. Efterfølgende revisiterer kommunen ved hver opfølgning. Lægeattesten - 11a og 11b Kommunen anmoder til brug for den første opfølgning om en lægeattest (LÆ 285) fra den sygemeldtes egen læge, hvis den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for otte uger regnet fra første fraværsdag, jf. sygedagpengelovens 11a. Lægeattesten skal indeholde lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle behov for skånehensyn. Kommunen skal anmode om lægeattesten straks efter at have modtaget oplysningsskemaet fra den sygemeldte. Kommunen skal ved anmodning om en lægeattest samtidig sørge for at videregive den sygemeldtes oplysninger, og eventuelle oplysninger fra arbejdsgiveren. Det fremgår af vejledning nr. 9261, pkt , at kommunen stadig skal gennemføre opfølgningssamtalen, selv om lægeattesten undtagelsesvist ikke foreligger på tidspunktet for samtalen. Lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale anvendes også i det senere opfølgningsforløb, og ved revurderingen ved 22. fraværsuge. Der skal i opfølgningsforløbet kun indhentes en ny lægeattest, hvis der er tale om væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold, herunder ændringer med betydning for arbejdsevnen. Der indhentes en ny lægeattest i forbindelse med revurderingen ved 22. fraværsuge, hvis det af lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale fremgår, at der er tale om et uklart sygdomsbillede, hvor der er behov for yderligere afklaring i sundhedsvæsnet. Side 201

202 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 13 11a er indsat i sygedagpengeloven med virkning fra den 5. januar Lægeattesten skal indhentes inden første opfølgningssamtale ved sygdom i mere end otte uger. Den sygemeldte har pligt til at medvirke til udfærdigelsen af lægeattesten, men der er ikke sanktioner for den sygemeldte ved forsinkelse eller manglende medvirken ved udarbejdelse af lægeattesten, jf. sygedagpengelovens 11b og 21. Generelt om betydningen af manglende overholdelse af opfølgningsreglerne Opfølgningsreglerne er sagsbehandlingsregler, der har karakter af garantiforskrifter for, at der træffes en indholdsmæssigt rigtig afgørelse. En manglende overholdelse af opfølgningsreglerne indebærer, at der er en formodning om, at en afgørelse indholdsmæssigt vil være påvirket heraf. Afgørelsen er derfor ugyldig, medmindre det konkret kan afkræftes, at manglerne har påvirket afgørelsens resultat. Manglende indkaldelse til personlig opfølgningssamtale inden ophør af udbetalingen af sygedagpenge vil ikke i sig selv kunne bevirke, at afgørelsen er ugyldig, når der i øvrigt er sket løbende opfølgning i sagen, jf. Ankestyrelsens principafgørelse D Principafgørelse D-4-02 om uarbejdsdygtighed og ugyldighed De formelle sagsbehandlingsmangler havde konkret ikke haft betydning for kommunens afgørelse om at standse sygedagpengene og skulle derfor ikke have ugyldighedsvirkning. Ved denne vurdering lagde Ankestyrelsen vægt på, at der på afgørelsestidspunktet ikke længere var materielt grundlag for fortsat udbetaling af sygedagpenge, idet lønmodtageren ikke ud fra en bredere vurdering kunne anses for fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, da kommunen traf afgørelse. Principafgørelse D om mangelfuld sagsbehandling Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at ændre eller ophæve Ankestyrelsens afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge, fordi lønmodtager ikke ud fra en bredere vurdering var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og sagsbehandlingen havde været mangelfuld. Højesteret lagde til grund, at kommunen på grundlag af flere opfølgningssamtaler med lønmodtager og af de foreliggende lægelige oplysninger havde vurderet, at lønmodtager kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet uden forudgående revalidering eller iværksættelse af andre erhvervsafklarende foranstaltninger. Højesteret lagde samtidig til grund, at kommunens sagsbehandling havde været mangelfuld, idet der ikke var udarbejdet en skriftlig helhedsvurdering efter retssikkerhedsloven og opfølgningsplan efter den dagældende sygedagpengelov, ligesom der ikke var blevet afholdt det foreskrevne antal opfølgningssamtaler med lønmodtager. Højesteret fandt, at disse mangler ikke i sig selv kunne føre til, at kommunens afgørelse var ugyldig, eller at de havde haft betydning for rigtigheden af kommunens afgørelse. Højesteret fandt, at der i øvrigt ikke var grundlag for at tilsidesætte myndighedernes vurdering af, at lønmodtager ikke længere på grund af sygdom var afskåret fra at påtage Side 202

203 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 14 sig et passende arbejde - og dermed ikke længere var fuldt uarbejdsdygtig. Højesteret fandt derfor ikke grundlag for at ændre eller ophæve Ankestyrelsens afgørelse. Indplacering i visitationskategori er en processuel beslutning, der ikke kan klages særskilt over, jf. principafgørelse Generelt om uarbejdsdygtighed Vurderingen af, om en person er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, foretages på baggrund af sygdommen og den betydning, den har for den sygemeldtes arbejdsevne. Det er afgørende, at borgeren er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vil derfor ikke medføre ret til sygedagpenge, hvis man ikke kan arbejde på grund af f.eks. sociale forhold eller en anden persons sygdom. Desuden vil et misbrug ikke i sig selv være en sygdom i sygedagpengelovens forstand. Misbruget kan derimod medføre sygdom, som gør borgeren uarbejdsdygtig og dermed berettiget til sygedagpenge. Se principafgørelserne D-3-95 om alkoholisme, D om ludomani og D om stofmisbrug. En lønmodtager vil være delvist uarbejdsdygtig, når vedkommende kun kan udføre arbejdet delvist, eller når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. En lønmodtager er delvist uarbejdsdygtig, hvis pågældendes fravær er på fire timer eller mere om ugen. Betingelsen om mindst fire timers fravær om ugen gælder ikke for en person, der er ansat i et fleksjob efter 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udbetalingen af sygedagpenge til en borger ansat i fleksjob efter 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats standser desuden, når ansættelsen i fleksjobbet ophører. 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats handler om bevilling af midlertidigt fleksjob, og bestemmelsen blev indsat pr. 1. januar Hvis en borger under sygemeldingen visiteres til fleksjob og overgår til ledighedsydelse, er vedkommende ikke længere uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand og derfor heller ikke berettiget til sygedagpenge. Se i denne forbindelse principafgørelse D En selvstændig er delvist uarbejdsdygtig, når det skønnes, at vedkommende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. Oplysningsgrundlaget Det fremgår af retssikkerhedslovens 10, at kommunen har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at kommunen kan træffe Side 203

204 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 15 afgørelse (officialprincippet). Bestemmelsen gælder for oplysningen af alle typer af sager på det sociale område. Det er som udgangspunkt kommunens ansvar at sørge for, at der bliver indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at kommunen kan afgøre, hvilken hjælp borgeren er berettiget til. Er der tvivl om rigtigheden af en oplysning eller vurdering, hører det med til oplysningen af sagen, at kommunen skal forsøge at få denne tvivl afklaret. Kommunen kan herefter ved en bevismæssig vurdering afgøre, om den pågældende oplysning eller vurdering kan lægges til grund i forbindelse med afgørelsen. Det er en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilke oplysninger, kommunen skal indhente. Det vil ofte kunne udledes af de sociale love, der indeholder betingelserne for, hvornår en borger er berettiget til at modtage hjælp. Ifølge retssikkerhedslovens 11a kan kommunen forlange at få oplysninger fra f.eks. sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar. Bestemmelsen giver kun adgang til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at behandle en sag. I sygedagpengesager er det oplysninger, som har betydning ved vurderingen af den sygemeldtes aktuelle helbredstilstand og arbejdsevne. Kommunen skal vurdere konkret, hvorvidt der er behov for at indhente lægelige oplysninger, og om det er nødvendigt at indhente disse på skrift. I nogle tilfælde vil det være tilstrækkeligt at indhente oplysningerne ved en telefonsamtale med lægen og notere oplysningerne i henhold til notatpligten. Det vil afhænge af oplysningernes karakter, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at få dem. F.eks. kan det være hensigtsmæssigt at indhente oplysningerne telefonisk, hvis der er brug for en uddybning af en udtalelse. Ifølge principafgørelse om oplysningsgrundlag og oplysningspligt var kommunens pligt til at oplyse sagen ikke opfyldt ved blot at konstatere, at en læge ikke havde besvaret en henvendelse og ikke telefonisk havde ønsket at udtale sig til kommunen om sygemeldtes psykiske lidelse. Helhedsvurderingen Det afhænger af en helhedsvurdering, om borgeren må anses for uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Sygdommens karakter, borgerens hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, resultater af eventuelle afklarende foranstaltninger og borgerens egne oplysninger vil være forhold, der indgår i helhedsvurderingen af uarbejdsdygtigheden. Side 204

205 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 16 Det er en konkret vurdering, om sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse om, hvorvidt borgeren er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Kommunen må vurdere i den enkelte sag, hvilke oplysninger det er nødvendigt at indhente. De lægelige oplysninger er ofte et vigtigt element, men det vil ikke altid være nødvendigt at indhente aktuelle lægelige oplysninger for at vurdere, om borgeren er uarbejdsdygtig. Der vil f.eks. ikke være behov for lægelige oplysninger om den aktuelle helbredsmæssige tilstand, hvis sagens oplysninger om arbejdsevnen og/eller borgerens egne oplysninger viser, at borgeren er arbejdsdygtig. Nedenfor gennemgås de forskellige elementer, der indgår i vurderingen efter 7. Den lægelige dokumentation Det er en konkret vurdering, om sagen er tilstrækkeligt lægeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse om, hvorvidt borgeren er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Som beskrevet ovenfor under afsnittet om oplysningsgrundlaget er det ikke et krav, at der foreligger lægelige oplysninger om den aktuelle helbredsmæssige tilstand, hvis sagen på anden vis er tilstrækkeligt oplyst. Afhængig af sagens karakter kan der indhentes forskellige former for lægelig dokumentation, ligesom der vil være forskellige behov for på hvilket tidspunkt, der skal indhentes lægelige oplysninger til sagen. Det er vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på de krav, der kan stilles til de lægelige oplysninger, som indhentes. Det er også vigtigt, at det er de rigtige spørgsmål, der stilles til lægen. Der skal være fokus på at få belyst den helbredsbetingede funktionsevne og funktionsprognose. En statusattest fra egen læge eller journaloplysninger fra sygehuset vil ikke altid give en tilstrækkelig beskrivelse af borgerens aktuelle helbredsmæssige situation og funktionsevne. Det gælder f.eks., hvis lægen ikke har set den sygemeldte i konsultationen i længere tid, eller pågældende ikke har gået til kontrol eller lignende på sygehuset. Lægen indkalder ikke borgeren til konsultation før udarbejdelse af en statusattest. Attesten udarbejdes derimod på baggrund af det materiale, lægen allerede har, og en statusattest vil derfor ikke give en retvisende beskrivelse af borgerens aktuelle helbredsmæssige tilstand, hvis lægen ikke har set borgeren i længere tid. De lægelige og øvrige helbredsfaglige oplysninger i sagen vil typisk indgå med stor vægt ved vurderingen af, om borgeren er uarbejdsdygtig. Se principafgørelse , hvor kommunens afgørelse om, at borgeren kunne påtage sig andet arbejde, der tilgodeså hendes skånehensyn, ikke var begrundet ud fra sagens oplysninger. Ankestyrelsen lagde vægt på en specifik helbredsattest, hvoraf fremgik, at der var smerter ved mindste belastning, f.eks. opvask eller løft af mere end to liter mælk. Lægen anbefalede, at kommunen iværksatte foranstaltninger for at undgå kronificering af tilstanden. Kommunen kunne derfor ikke træffe afgørelse om, at borgeren var arbejdsdygtig. Side 205

206 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 17 Selvom de lægelige oplysninger er af stor betydning i forhold til vurderingen af uarbejdsdygtigheden, er der tale om en helhedsvurdering, hvori alle relevante elementer må indgå. Sagens samlede oplysninger kan dermed tale i en anden retning end de lægelige oplysninger. I principafgørelse D-2-02 om helhedsvurderingen fandt Ankestyrelsen, at det var en væsentlig mangel ved sagsbehandlingen, at kommunen havde vurderet den sygemeldtes uarbejdsdygtighed alene på grundlag af de lægelige oplysninger, og at afgørelsen derfor var ugyldig. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der på baggrund af de helbredsmæssige oplysninger, den sygemeldtes alder og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste par år var behov for en nærmere undersøgelse af hans arbejdsevne. Det er borgerens tilstand på standsningstidspunktet, der er afgørende i forhold til vurderingen af uarbejdsdygtigheden. De lægelige oplysninger i sagen bør derfor beskrive tilstanden på standsningstidspunktet. Se principafgørelse D-16-04, hvor kommunen ikke kunne standse sygedagpengene med den begrundelse, at der ikke længere forelå fuld uarbejdsdygtighed, da det seneste lægelige materiale var fire til seks måneder gammelt. Den sygemeldte havde ved et senere møde i kommunen oplyst, at han fortsat havde mange smerter og bevægeproblemer. Kommunen havde ikke foranlediget yderligere lægeundersøgelse. Hvis en læge har oplyst, at borgeren forventes at blive raskmeldt inden for f.eks. tre måneder, skal kommunen undersøge, om borgeren tre måneder senere rent faktisk er blevet arbejdsdygtig. En ældre lægelig vurdering om fremtidig raskmelding kan ikke stå alene. Ud fra en konkret vurdering kan der i nogle tilfælde træffes afgørelse om, at borgeren er arbejdsdygtig, selvom der ikke foreligger en opdateret lægelig vurdering. Det vil afhænge af de øvrige oplysninger i sagen, om der er behov for at indhente en aktuel lægelig vurdering af borgerens helbredsmæssige tilstand. I denne forbindelse vil bl.a. den udviste arbejdsevne og borgerens egne oplysninger have betydning. Det vil desuden ikke være nødvendigt at indhente en aktuel lægelig vurdering, hvis tilstanden er velbeskrevet og stationær ifølge de foreliggende lægelige akter, og det i øvrigt ikke er oplyst, at der skulle være sket en ændring i de helbredsmæssige forhold. Oplyser borgeren i forbindelse med f.eks. partshøringen om en forværring af tilstanden, skal kommunen indhente oplysninger om denne forværring til brug for vurderingen af uarbejdsdygtigheden. Hvis kommunen modtager oplysninger efter standsningstidspunktet, må kommunen vurdere, om oplysningerne beskriver borgerens tilstand, som den var på standsningstidspunktet, og om oplysningerne i så fald ændrer kommunens vurdering. Det vil sige, at man ikke kan undlade at inddrage oplysninger alene med den begrundelse, at oplysningerne er indkommet efter standsningstidspunktet. Side 206

207 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 18 I tilfælde af at kommunen standser udbetalingen af sygedagpenge efter 7, og der senere sker ændringer i borgerens tilstand, som medfører ny sygemelding, må kommunen vurdere, om borgeren opfylder betingelserne for udbetaling af sygedagpenge fra den nye første fraværsdag. Arbejdsevnen Borgerens udviste arbejdsevne under sygemeldingen vil også indgå med stor vægt i vurderingen af uarbejdsdygtigheden. Hvis borgeren har genoptaget arbejdet delvist eller har deltaget i afklarende foranstaltninger under sygemeldingen, skal det indgå i vurderingen, hvor mange timer borgeren har kunnet arbejde, og hvor stor effektiviteten har været i disse timer. Det vil også være en del af vurderingen, om de udførte opgaver har været i overensstemmelse med skånebehovene, da en lav udvist arbejdsevne kan have sin baggrund i, at opgaverne har været uforenelige med borgerens lidelse. Hvis borgerens arbejdsevne på baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen er uafklaret, og der er behov for at gennemføre afklarende foranstaltninger, kan udbetalingen af sygedagpenge ikke standses med den begrundelse, at borgeren er arbejdsdygtig. Principafgørelse D-9-05 om uarbejdsdygtighed og afklaring af arbejdsevnen Der forelå fortsat uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand, når der efter en længere sygeperiode var behov for en nærmere undersøgelse af arbejdsevnen ved en arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger. Principafgørelse D om uarbejdsdygtighed og afklaring af arbejdsevnen Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke kunne standse udbetalingen af sygedagpenge efter otte måneders sygemelding, da forholdene ikke havde ændret sig efter kommunens beslutning om gennemførelse af en arbejdsprøvning. Udbetalingen af sygedagpenge kan desuden ikke standses alene med den begrundelse, at borgeren vil kunne stille sig til rådighed på det ordinære arbejdsmarked på deltid. Se principafgørelse om uarbejdsdygtighed og stationær tilstand. Raskmelding Hvis en borger raskmelder sig til a-kassen, vil det indgå med stor vægt i vurderingen af, om pågældende er uarbejdsdygtig. Der er tale om en konkret og individuel vurdering, hvorfor borgeren ikke kan vurderes arbejdsdygtig alene på baggrund af, at vedkommende har stillet sig til rådighed i sin a-kasse og modtaget arbejdsløshedsdagpenge. Se principafgørelse om uarbejdsdygtighed og raskmelding til a-kassen. Side 207

208 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 19 Øvrige oplysninger Den hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet vil også være et kriterie af betydning for vurderingen af uarbejdsdygtigheden. Har borgeren indtil sygemeldingen haft en stabil og langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, vil det være et tegn på ressourcer, hvilket kan tale for, at borgeren burde kunne stå til rådighed. Omvendt kan det tale imod, at borgeren har haft en sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet med mange sygemeldinger. Desuden er borgerens egne oplysninger et element, der vil indgå i vurderingen af uarbejdsdygtigheden. Det kan dreje sig om borgerens egne forventninger til den fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet eller borgerens oplysninger om ressourcer. Hvis borgeren har oplyst, at pågældende regner med at blive raskmeldt og er begyndt at søge arbejde, vil det som udgangspunkt tillægges stor vægt. Der vil ikke nødvendigvis være behov for at indhente lægelige oplysninger, der understøtter borgerens oplysninger. Oplysninger om, at borgeren er begyndt at søge arbejde, er imidlertid ikke i sig selv nok til at konkludere, at borgeren er arbejdsdygtig, hvis de samlede oplysninger i sagen taler imod, at borgeren er arbejdsdygtig. Se principafgørelse , hvor der ved vurderingen af uarbejdsdygtigheden blev lagt særlig vægt på borgerens egne oplysninger om, at pågældende oplevede positiv fremgang, var begyndt at søge nyt job og mente sig klar til at kunne varetage et job uden det samme ansvarsområde som hos den aktuelle arbejdsgiver. Se også principafgørelse , hvor en oplysning fra borgerens egen læge om, at borgeren søgte arbejde med skånehensyn, og at han ikke var fuldt uarbejdsdygtig ikke i sig selv kunne medføre en standsning af sygedagpenge. Ved vurderingen lagde Ankestyrelsen vægt på de øvrige oplysninger i sagen. Borgerens egne tilkendegivelser kan føre til, at kommunen og borgeren indgår en aftale om raskmelding og stop af udbetalingen af sygedagpenge. Der er ikke noget til hinder for en aftale herom, hvis der ikke er oplysninger i sagen, der taler væsentligt imod, at borgeren skulle være rask. Kommunen kan også aftale med borgeren, at udbetalingen standser med henvisning til 7, stk. 5, 2. pkt. En aftale om dette forudsætter imidlertid, at betingelserne i 7, stk. 5, 2. pkt. er opfyldte. Vi henviser til afsnit om stop af sygedagpengeudbetalingen efter 7, stk. 5. Stop af sygedagpenge Udbetalingen af sygedagpenge ophører helt, den dag borgeren er fuldt arbejdsdygtig, og delvist den dag borgeren er delvist arbejdsdygtig. Det fremgår af 7, stk. 5, 1. pkt. Ved delvis uarbejdsdygtighed har visse sygemeldte ret til fulde sygedagpenge, jf. 53, stk. 2. Side 208

209 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 20 Det er tilfældet for arbejdsløshedsdagpengemodtagere eller modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der bliver berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed. Det samme gælder for lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed og bliver ledige uden ret til løn. Endelig gælder det for lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder deltidsbeskæftigelse. Udbetalingen kan ophøre tidligere end det nævnte tidspunktet i 7, stk. 5, 1. pkt., hvis den helbredsmæssige tilstand er stationær, og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Det følger af 7, stk. 5, 2. pkt., som beskrives nærmere under afsnit Desuden skal kommunen revurdere borgerens situation på revurderingstidspunktet, jf. 24, stk. 1, og 25, stk. 1. Udbetalingen kan forlænges efter dette tidspunkt, hvis en af forlængelsesmulighederne i 27, stk. 1, eller 29 er opfyldt. Hvis borgeren er uarbejdsdygtig uden at opfylde forlængelsesbetingelserne efter dette tidspunkt, vil vedkommende være berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det skal bemærkes, at det fremgår af principafgørelse 32-15, at vurderingen af uarbejdsdygtighed er den samme, uanset om den sker på revurderingstidspunktet eller et andet tidspunkt. En sygemeldt kan derfor kun vurderes arbejdsdygtig på revurderingstidspunktet, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger, herunder lægelige, som underbygger denne vurdering Afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag Som udgangspunkt skal kommunen påbegynde udbetalingen af sygedagpenge, når det er konstateret, at de grundlæggende betingelser for sygedagpengeudbetaling herunder beskæftigelseskravet er opfyldte. Det vil sige, at kommunen normalt ikke kan udsætte udbetalingen, indtil der er indhentet oplysninger, der bekræfter, at borgeren er uarbejdsdygtig som følge af sygdom. Kommunen kan kun udsætte påbegyndelsen af udbetalingen af sygedagpenge med henblik på at indhente lægelige akter, hvis der på grund af særlige årsager er væsentlig tvivl om, hvorvidt den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Se principafgørelse om dokumentation for uarbejdsdygtighed og udbetalingstidspunkt. Det kan være en særlig årsag, hvis borgeren ved ansøgningen har afgivet oplysninger, som kan give anledning til væsentlig tvivl om, hvorvidt vedkommende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis det fremgår, at fraværet skyldes personlige problemer. Side 209

210 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 21 Desuden kan det være en særlig årsag, at borgeren tidligere har været sygemeldt på grund af den samme sygdom, og at borgeren kort tid før den nye sygemelding har raskmeldt sig. Selvom borgeren tidligere er blevet raskmeldt fra et sygeforløb forårsaget af samme sygdom, foreligger der ikke nødvendigvis særlig årsag til at udsætte påbegyndelsen af udbetalingen af sygedagpenge, da borgerens forhold kan være ændret i mellemtiden. Det vil altid være en konkret vurdering, og udgangspunktet er, at kommunen ikke kan udsætte udbetalingen. I tilfælde af at kommunen ikke har påbegyndt udbetalingen på grund af særlige omstændigheder, må kommunen vurdere, om borgeren var uarbejdsdygtig og berettiget til sygedagpenge, når den nødvendige dokumentation er modtaget. Hvis kommunen har påbegyndt udbetalingen, og efterfølgende lægelige akter viser, at den sygemeldte ikke har været uarbejdsdygtig, skal udbetalingen af sygedagpenge ophøre. Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af de udbetalte sygedagpenge efter sygedagpengelovens 71, stk. 2, hvis betingelserne herfor er opfyldte. Der kan også være situationer, hvor kommunen allerede på baggrund af oplysningerne i oplysningsskemaet kan give afslag fra første fraværsdag, og der dermed ikke er behov for at indhente flere oplysninger med henblik på at vurdere, at borgeren ikke var uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis borgeren har oplyst, at fraværet skyldes barnets første sygedag Stop af sygedagpengeudbetalingen efter 7, stk. 3 7, stk. 3, fastslår, at vurderingen af uarbejdsdygtigheden som udgangspunkt skal foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Det vil sige, at en borger vil være fuldt arbejdsdygtig, når pågældende på fuld tid kan varetage opgaver, som arbejdsgiver tilbyder inden for det aktuelle fagområde. Efter tre måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen. Når sygemeldingen har været af en vis varighed, er der altså tale om en bred vurdering. Efter den brede vurdering er borgeren arbejdsdygtig, hvis vedkommende kan varetage passende arbejde. Passende arbejde skal forstås som arbejde, borgeren på baggrund af sin uddannelse eller arbejdserfaring ville kunne varetage eventuelt efter en kortere oplæring. Det gælder, selvom borgeren ikke vil kunne få den slags arbejdsopgaver på sin aktuelle arbejdsplads. Side 210

211 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 22 Det er udgangspunktet, at den brede vurdering sker efter tre måneders sygemelding, og der skal særlige omstændigheder til, før det kan fraviges. Udgangspunktet kan fraviges, hvis betingelserne for det er opfyldte i den konkrete sag. Den brede vurdering vil f.eks. skulle ske senere, hvis borgeren fortsat er under ansættelse og forventes at blive raskmeldt til arbejdspladsen. Bred vurdering fra første fraværsdag Kommunen kan som hovedregel ikke fra første fraværsdag bedømme uarbejdsdygtigheden på et bredere grundlag end det hidtidige arbejde. Det vil dog være et helt særligt undtagelsestilfælde, hvis der er tale om en ny sygemelding få dage efter, at kommunen har truffet afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter en bred vurdering, og hvis pågældende sygemeldes igen fra samme eller lignende arbejde. Se principafgørelse 3-15, hvor kommunen kunne foretage en bred vurdering fra første fraværsdag. Ved vurderingen af, at den brede vurdering kunne foretages fra første sygedag, lagde Ankestyrelsen vægt på, at borgeren tidligere havde været sygemeldt på grund af de samme helbredsmæssige problemer, og der var ikke dokumenteret efterfølgende ændringer. Kommunen havde knap to uger før den nye sygemelding truffet afgørelse om, at borgeren ikke længere var uarbejdsdygtig efter en bred vurdering af uarbejdsdygtigheden. Borgeren havde herefter genoptaget sit arbejde, som ikke var i overensstemmelse med skånebehovene, og sygemeldt sig efter en uges arbejde. Bred vurdering ved arbejdspladsproblemer Hvis sygdommen er begrundet i arbejdspladsproblemer, og borgeren ikke forventes at vende tilbage til arbejdspladsen, kan den brede vurdering i nogle tilfælde ske tidligere end efter tre måneders fravær. Der skal dog have været tale om sygemelding i en vis periode. Se principafgørelse D-4-05 om bredere vurdering, der fastslår, at der ved sygdom i en kortvarig periode på grund af problemer på arbejdspladsen ikke var grundlag for at bedømme en lønmodtagers uarbejdsdygtighed på et bredere grundlag end det arbejde, som lønmodtageren var sygemeldt fra og fortsat berettiget til at vende tilbage til. Dette gjaldt som udgangspunkt uanset, om lønmodtageren kunne forventes at vende tilbage til sit arbejde hos den aktuelle arbejdsgiver eller ej. Først efter en vis sygemeldingsperiode var der grundlag for at foretage en bredere bedømmelse af en lønmodtagers uarbejdsdygtighed. I sag nr. 1 havde borgeren været sygemeldt fra midten af april Hun var fuldt uarbejdsdygtig i forhold til sin arbejdsplads, men ikke i forhold til enhver arbejdsplads. Borgeren blev anset for opsagt med fratræden den 31. august Kommunen kunne ikke foretage en bred vurdering allerede fra den 28. maj I sag nr. 2 blev borgeren sygemeldt den 29. marts På sygemeldingstidspunktet var han Side 211

212 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 23 opsagt med fire måneders varsel. Lægen oplyste, at borgeren ville blive syg, hvis han skulle arbejde på den aktuelle arbejdsplads, men at han kunne søge og søgte andet arbejde. Kommunen kunne foretage en bred vurdering fra den 3. juni Principafgørelse D-8-00 om bredere vurdering arbejdspladsproblemer Der kan som udgangspunkt ikke fra starten af en sygeperiode stilles krav om, at en lønmodtagers uarbejdsdygtighed skal bedømmes uafhængigt af den pågældendes ansættelsesforhold. I disse tilfælde er der også behov for, at parterne kan tage stilling til, hvorledes problemerne, der forårsager sygefraværet bedst kan løses, uden at retten til sygedagpenge eller refusion heraf fortabes, fordi lønmodtageren findes at kunne påtage sig arbejde andetsteds. I sagen blev borgeren sygemeldt den 11. november 1997, og kommunen kunne ikke give afslag på refusion på baggrund af en bred vurdering allerede fra den 26. november 1997, selvom borgeren kun var uarbejdsdygtig i forhold til sin aktuelle arbejdsplads. Principafgørelse D-9-08 om forhold på virksomheden og bredere vurdering Borgeren blev sygemeldt den 11. september 2006 og blev fritstillet den 30. oktober Arbejdsgiveren havde ret til refusion af sygedagpenge indtil den dato, hvor lønmodtager var blevet ubetinget fritstillet, og hvor hun kunne påtage sig arbejde i en anden virksomhed. Lønmodtageren var sygemeldt på grund af stress og nedkørthed på grund af mobning, men ifølge lægeerklæring kun i forhold til den virksomhed, der fritstillede hende. Der var i denne situation særlig grund til at anlægge en bredere vurdering på et tidligere tidspunkt end efter tre måneders sygefravær. Den brede vurdering i forhold til selvstændige Principafgørelse 2-15 om bredere vurdering for en selvstændig Vurderingen af, om en selvstændig er uarbejdsdygtig efter en bred vurdering, skal foretages ud fra samme vilkår som for en lønmodtager. Udbetalingen af sygedagpenge til en selvstændig kan ikke standses efter en bred vurdering, inden der er gået tre måneder, alene med henvisning til at den selvstændige kan varetage et andet arbejde. Det vil dog for selvstændige, i lighed med lønmodtagere, i særlige tilfælde være muligt at fravige udgangspunktet om, at den brede vurdering skal foretages efter tre måneder. Den brede vurdering ved specielt erhverv Det forhold, at man er sygemeldt fra et specielt erhverv, kan ikke i sig selv føre til, at der ikke skal ske en bred vurdering af uarbejdsdygtigheden. Principafgørelse D om bredere vurdering og professionelle sportsudøvere: En professionel sportsudøver blev sygemeldt på grund af en knæskade. Efter knap et års sygemelding traf kommunen afgørelse om stop af sygedagpengerefusionen ud fra en bred vurdering. Ankestyrelsen vurderede, at en sygemeldt i et specielt erhverv skulle vurderes i forhold til sit uddannelses- og beskæftigelsesmæssige område, når Side 212

213 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 24 sygdommen alene var hindrende i forhold til det specielle erhverv. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at der var tale om et specielt snævert erhvervsområde i form af professionel sportsudøver med fuldtidskontrakt i det konkrete tilfælde Stop af sygedagpengeudbetalingen efter 7, stk. 4 Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for. En ledig skal derfor fra første fraværsdag vurderes i forhold til passende arbejde og ikke kun i forhold til det arbejdsområde, som vedkommende tidligere har varetaget. Det står i modsætning til 7, stk. 3, hvor der for lønmodtagere i ansættelse som udgangspunkt gælder en periode, hvor deres uarbejdsdygtighed kun skal vurderes i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Det betyder, at en borger, som tidligere har arbejdet som tømrer og sygemeldes fra ledighed, fra første fraværsdag skal vurderes bredt i forhold til passende arbejde og ikke kun i forhold til tømrerarbejde. Hvis borgeren sygemeldes fra et job som tømrer, og bliver ledig under sygemeldingen, skal uarbejdsdygtigheden også vurderes efter 7, stk. 4, på standsningstidspunktet Stop af sygedagpengeudbetalingen efter 7, stk. 5 Udgangspunktet er, at udbetalingen af sygedagpenge ophører helt den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt arbejdsdygtig, og delvist den dag, hvor pågældende er delvist arbejdsdygtig. 7, stk. 5, 2. pkt. fastsætter en særlig regel om, at udbetalingen kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at borgeren ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Det vil sige, at hvis kommunen har konkluderet, at borgeren ikke er arbejdsdygtig efter de øvrige stykker i 7, må kommunen vurdere, hvorvidt betingelserne i 7, stk. 5, 2. pkt. er opfyldte. Det kunne eksempelvis være relevant at vurdere i en situation, hvor borgeren er sygemeldt fra fuldtidsbeskæftigelse og under sygemeldingen kun har kunnet arbejde 25 timer om ugen, samtidigt med at der ikke er udsigt til en bedring af helbred og arbejdsevne. Der er ikke noget til hinder for, at kommunen aftaler med borgeren, at vedkommende går i arbejde med f.eks. 25 timer om ugen, og at udbetalingen af sygedagpenge stopper med henvisning til 7, stk. 5, 2. pkt. En aftale om dette forudsætter imidlertid, at betingelserne i 7, stk. 5, 2. pkt. er opfyldte. Side 213

214 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 25 Helbredsmæssigt stationær Borgerens helbredsmæssige tilstand skal være stationær, før kommunen kan standse udbetalingen af sygedagpenge efter 7, stk. 5, 2. pkt. Det fremgår af Vejledning nr af 26. januar 2015 om sygedagpengeperioden og forlængelse, at der lægeligt set er tale om en helbredsmæssigt stationær tilstand, når følgende tre betingelser er opfyldte: 1. den eller de behandlende læger ikke finder behov for yderligere diagnostik, 2. lægerne vurderer, at tilstanden er fyldestgørende behandlet, og 3. der er gået den tid, lægen har angivet for, at behandlingens fulde virkning kan bedømmes. Standsning af udbetalingen af sygedagpenge efter 7, stk. 5, 2. pkt., vil derfor forudsætte, at der er tilstrækkelige helbredsfaglige oplysninger til at konkludere, at ovenstående betingelser er opfyldt. Det faktum, at borgerens lidelse er kronisk, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at tilstanden er stationær. Hvis en lidelse er kronisk, vil det betyde, at den ikke kan helbredes, men altid vil være til stede i et omfang. Selvom en lidelse ikke kan helbredes, kan der stadig være behandlingsmuligheder, der kan medføre en helbredsmæssig bedring og dermed en bedring af funktionsevnen. Så længe der er en realistisk udsigt til bedring af tilstanden, er den helbredsmæssige tilstand ikke stationær. Kommunens vurdering af arbejdsevnen Udbetalingen af sygedagpenge kan ikke standses med den begrundelse alene, at den helbredsmæssige tilstand er stationær. Kommunen skal også have vurderet, at borgeren ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension, før 7, stk. 5, 2. pkt. finder anvendelse. Det er derfor afgørende for vurderingen, om borgerens endelige arbejdsevne er afklaret. Det fremgår af Vejledning nr af 26. januar 2015 om sygedagpengeperioden og forlængelse om uarbejdsdygtighed, at det, at en lidelse er stationær, og der derfor ikke længere kan forventes en bedring i helbredstilstanden, ikke i alle tilfælde er ensbetydende med, at arbejdsevnen ikke kan udvikle sig. Kun en del af den sygemeldtes arbejdsevne kan nemlig begrundes i helbredsforholdene. Andre forhold har også betydning, herunder bl.a. faktorer som arbejdsmarkedstilknytning, pågældendes arbejdsopgaver, personlighed, familie og netværk i øvrigt. Hvis der fortsat er behov for at gennemføre foranstaltninger med henblik på at afklare arbejdsevnen, kan udbetalingen af sygedagpenge ikke standses. Side 214

215 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 26 Se principafgørelse D-2-02 om helhedsvurdering og afklarende foranstaltninger. Principafgørelse D-9-05 om arbejdsprøvning og arbejdsevne. Der forelå fortsat uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand, når der efter en længere sygeperiode var behov for en nærmere undersøgelse af arbejdsevnen ved en arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger. Borgeren havde dermed fortsat ret til sygedagpenge. Principafgørelse D om yderligere foranstaltninger Sagen omhandlede en 28-årig kvinde, der var uddannet som smørrebrødsjomfru. Hun havde været ledig siden marts I september 2006 blev hun sygemeldt fra sin A- kasse på grund af smerter i det ene knæ. MR-scanning af knæet havde antydet en delvis korsbåndslæsion. Hun gik til behandling på hospital med henblik på optræning af knæet og var indstillet til en kikkertundersøgelse af knæet i august Kommunen standsede udbetalingen af sygedagpenge med virkning fra den 18. juli 2007, da man vurderede, at kvinden kunne påtage sig ikke knæbelastende arbejde. Ankestyrelsen vurderede, at kommunens afgørelse om standsning af sygedagpenge var ugyldig, idet der ikke forud for afgørelsen var taget stilling til, om der var behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen. Hvis det ud fra de foreliggende oplysninger om arbejdsevnen er usikkert, om der bliver behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, kan kommunen ikke standse udbetalingen af sygedagpenge med den begrundelse, at borgeren vil kunne forsørge sig selv ved deltidsarbejde, hvis vedkommende tidligere har stået til rådighed på fuld tid. Principafgørelse om uarbejdsdygtighed og stationær tilstand Kommunen kan ikke standse udbetalingen af sygedagpenge alene med den begrundelse, at borgeren vil kunne stille sig til rådighed på det ordinære arbejdsmarked på deltid. Det er en forudsætning, at den helbredsmæssige tilstand er stationær, og at det er afklaret, at borgeren ikke har behov for revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. I sag nr. 1 havde borgeren kunnet arbejde ca. 20 timer om ugen i en virksomhedspraktik. Kommunen vurderede, at borgeren ikke var fuldt uarbejdsdygtig på baggrund af de lægelige oplysninger og den udviste arbejdsevne. Kommunen bemærkede, at det ikke var et krav for arbejdsdygtighed, at borgeren skulle arbejde 37 timer om ugen, men udelukkende det timetal, der gav mulighed for at være selvforsørgende. Ankestyrelsen ændrede afgørelsen om ophør af sygedagpenge, da borgeren ikke havde været i stand til at genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på ordinære vilkår i hidtidigt omfang, og da det var uafklaret, om arbejdsevnen kunne øges. I sag nr. 2 havde borgeren været i stand til at arbejde 24 timer om ugen i en praktik. Kommunen vurderede, at borgeren kunne stå til rådighed for ordinær beskæftigelse inden for sit uddannelsesområde med skånehensyn i form af nedsat tid på 24 timer om ugen. Ankestyrelsen hjemviste sagen, da der manglede oplysninger om den Side 215

216 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 27 helbredsmæssige tilstand, og da det derfor ikke var muligt at vurdere, om borgeren var arbejdsdygtig. Ankestyrelsen bemærkede i begge sager, at en borger først kan anses for fuldt arbejdsdygtig, hvis vedkommende kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på ordinære vilkår i hidtidigt omfang. I den forbindelse blev der henvist til, at en lønmodtager er delvist uarbejdsdygtig, hvis den pågældendes fravær overstiger fire timer pr. uge. Først når den helbredsmæssige tilstand er stationær, og kommunen har konkluderet, at borgeren ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, kan udbetalingen standses efter 7, stk. 5, 2. pkt Retssikkerhedslovens 7a Det følger af retssikkerhedslovens 7a, stk. 1, at kommunen, senest to uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Principafgørelse D fastslår, at stop af udbetalingen af sygedagpenge indebærer ophør af en erhvervsrettet foranstaltning. Kommunen skal derfor forud for stop af udbetalingen af sygedagpenge tage stilling til, om der er behov for foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal den sygemeldte og - i det omfang, det er nødvendigt - egen læge, eventuelt faglig organisation, arbejdsgiver og andre relevante parter inddrages. Det fremgår af lovbemærkningerne, at inddragelsen har til formål at sikre, at borgeren er enig i den pågældende foranstaltning, og at det er den mest hensigtsmæssige foranstaltning for borgeren. Kommunen skal foretage en helhedsvurdering af pågældendes situation for bl.a. at undgå afbrydelser i indsatsen over for sygemeldte med behov for hjælp. Der er ikke formkrav til 7a vurderingen eller noget krav om, at borgeren skal indkaldes til en personlig samtale. Af pkt. 61 i Vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område fremgår, at det skal fremgå af kommunens journal eller anden registrering, at kommunen forud for sygedagpengeophøret har foretaget en vurdering af, hvad der videre skal ske i sagen. Retssikkerhedslovens 7a er en garantiforskrift, der skal sikre, at der træffes en indholdsmæssig rigtig afgørelse. Manglende overholdelse indebærer, at der er en formodning om, at en afgørelse indholdsmæssigt er påvirket. Kan det i en konkret sag ikke afvises, at manglerne har påvirket afgørelsens resultat, er afgørelsen ugyldig. Har kommunen ikke inddraget 7a i sagsbehandlingen, vil Ankestyrelsen hjemvise sagen, medmindre det kan påvises, at afgørelsens resultat er korrekt. Det betyder, at manglende overholdelse af 7a ikke kan give ret til udbetaling af sygedagpenge, hvis Side 216

217 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 28 det af sagens oplysninger fremgår, at borgeren ikke opfylder betingelsen om uarbejdsdygtighed. Principafgørelse D om garantiforskrift og ugyldighed. Kommunens afgørelse om standsning af sygedagpenge var ugyldig, idet der ikke forud for afgørelsen var taget stilling til, om der var behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Det fremgik desuden ikke, at kommunen havde drøftet med borgeren, hvad der skulle ske, for at borgeren kunne blive bedre til at udnytte sin arbejdsevne. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen. Standsning af sygedagpenge er ophør af en erhvervsrettet foranstaltning. Bestemmelsen i retssikkerhedsloven om ophør af erhvervsrettede foranstaltninger har karakter af en garantiforskrift. Ved manglende overholdelse af en garantiforskrift er der en formodning for, at afgørelsen indholdsmæssigt er påvirket. Side 217

218 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 29 4 Materiel vurdering Undersøgelsen omfatter i alt 115 afgørelser. Ankestyrelsen vurderer, at i alt 98 ud af de 115 sager er i overensstemmelse med regler og praksis, mens 17 afgørelser ville blive ændret eller hjemvist, hvis de havde været klagesager. Det svarer til, at 85 % af de undersøgte sager er i overensstemmelse med regler og praksis, mens 15 % ikke er, jf. tabel Samlet vurdering af afgørelsernes korrekthed De 17 sager, som ikke er i overensstemmelse med regler og praksis I 6 ud af de 17 sager om afslag på udbetaling af sygedagpenge fra første fraværsdag var afgørelsen ikke korrekt. 3 sager ville blive ændret og 3 hjemvist, hvis der var tale om klagesager. For så vidt angår sagerne om stop af udbetalingen af sygedagpenge efter 7, stk. 3, var 4 ud af 48 afgørelser ikke korrekte. 1 sag ville blive ændret og 3 hjemvist, hvis der var tale om klagesager. I 4 ud af 19 sager om stop af udbetaling af sygedagpenge efter 7, stk. 4, var afgørelserne ikke korrekte. Alle 4 sager ville blive ændret, hvis de var påklaget. I sagerne om stop af sygedagpenge efter 7, stk. 5, var 3 ud af 31 afgørelser ikke korrekte. Alle 3 sager ville blive ændret, hvis de var påklaget. 4.2 Afgørelser, der ikke lever op til regler og praksis fordelt på årsager Ankestyrelsen vurderer, at 17 afgørelser ud af de 115 sager ville blive ændret eller hjemvist, hvis der havde været tale om en klagesag. Side 218

219 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 30 I 14 sager manglede der afgørende oplysninger. Ankestyrelsen har vurderet konkret, om den manglende oplysning af sagerne ville medføre hjemvisning eller ændring, hvis afgørelsen var påklaget. Ankestyrelsen vurderer, at den utilstrækkelige oplysning i 6 af de 17 sager ville have medført hjemvisning, hvis sagen var påklaget. I 8 sager ville den utilstrækkelige oplysning have medført en ændring, hvis der var tale om en klagesag. I samlet 11 af 17 sager ville afgørelsen være blevet ændret, hvis den var påklaget til Ankestyrelsen. Det omtales nærmere nedenfor under de relevante afsnit, hvilke fejl der var tale om inden for de forskellige sagstyper. 4.3 Oplysningsgrundlag I 12 af de sager, hvor afgørende oplysninger manglede, var der tale om lægelige oplysninger. Der manglede i 1 af de 12 sager oplysninger om borgerens funktionsniveau under sygemeldingen og i 1 sag uddybende oplysninger om sygdommens betydning for borgerens funktionsevne, og om tilstanden var stationær. Ankestyrelsen bemærker, at der manglede afgørende oplysninger på afgørelsestidspunktet i 5 sager, hvor kommunen gav afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag. I 4 af disse sager, havde kommunen ikke indhentet lægelige oplysninger i forbindelse med den nye sygemelding. I 1 sag om afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag havde kommunen efter afgørelsestidspunktet modtaget de lægelige oplysninger, som manglede, da afgørelsen blev truffet. Der manglede derfor ikke oplysninger ved Ankestyrelsens vurdering af sagen, og kommunens afgørelse ville i denne sag blive ændret, da borgeren på baggrund af oplysningerne var uarbejdsdygtig og ikke fordi der manglede oplysninger. Side 219

220 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 31 Eksempler på sager, hvor oplysningsgrundlaget ikke var tilstrækkeligt Sagsnr. 62: En 53-årig borger blev sygemeldt den 8. september 2014 fra sit job som kunderådgiver på grund af senfølger efter kræftbehandling i Kommunen traf afgørelse om ophør af retten til sygedagpenge efter 7, stk. 5, med virkning fra den 1. februar Begrundelsen var, at borgerens tilstand var stationær, og at pågældende kunne varetage anden beskæftigelse med skånehensyn over for komplekse opgaver. Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen ikke var korrekt. Det fremgår af en undersøgelse af den 17. august 2014 fra neuropsykolog, at borgeren havde oplevet kognitive vanskeligheder i forbindelse med kemobehandlingen i Neuropsykologen vurderede, at borgeren formentlig havde helt reelle stressreaktioner på arbejde på grund af de lette kognitive svigt. Borgeren blev mentalt overudtrættet og oplevede yderligere kognitiv forringelse efterfølgende. Desuden pegede neuropsykologen på behov for afprøvning med henblik på ændring af arbejdsindsatsen. Kommunen oplyste desuden i afgørelsen, at kommunen tilbød borgeren at få udarbejdet en psykiatrisk speciallægeerklæring for at udelukke anden sygdom. Borgeren havde delvist genoptaget arbejdet med svingende timetal, som typisk lå omkring 15 timer om ugen. Der var ingen aktuelle oplysninger om borgerens helbredsmæssige situation på afgørelsestidspunktet, og der var derfor ikke grundlag for at standse udbetalingen af sygedagpenge efter 7, stk. 5. Ankestyrelsen ville have ændret afgørelsen, hvis den havde været påklaget, da det på baggrund af den udviste arbejdsevne var uafklaret, om borgeren var berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Desuden var der ikke dokumentation for, om borgerens helbredsmæssige tilstand var stationær. Sagsnr. 104: Borgeren blev sygemeldt den 9. oktober 2014 fra arbejde som operatør på grund af operation for karpaltunnelsyndrom og efterfølgende komplikationer. Kommunen standsede udbetalingen af sygedagpenge efter den 24. april 2015 med henvisning til 7, stk. 3, da borgeren burde kunne arbejde med skånehensyn i forhold til sit håndled. Ankestyrelsen vurderer, at borgeren ikke længere kunne betragtes som uarbejdsdygtig for så vidt angår håndleddet, da pågældende burde kunne varetage arbejde med skånebehov i forhold til håndleddet. Side 220

221 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 32 Ankestyrelsen vurderer imidlertid, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst. Borgeren havde i flere år haft problemer med ryggen, og i februar 2015 havde pågældende henvendt sig til sin læge med pludselige smerter i hele ryggen, specielt i lænd og balder med udstråling til venstre ben. Der var ved tidligere scanninger fundet kroniske forandringer, der gjorde ryggen stiv, og der var udtalte ændringer i muskulaturen. Borgeren blev henvist til fysioterapeut, og det var svært at vurdere fremtidige skånebehov og behandlingsmuligheder. Fysioterapeuten oplyste den 4. marts 2015, at det var svært at udtale sig om tidsperspektivet i forhold til ryggen, og der ville gå en lille måneds tid, før pågældende kunne udtale sig om resultatet af træningen. Der forelå ingen oplysninger om, hvad den aktuelle status for ryggen var på standsningstidspunktet, og om hvorvidt rygsmerterne påvirkede borgeren i en sådan grad, at borgeren var uarbejdsdygtig som følge heraf. Ankestyrelsen ville have hjemvist sagen, hvis den var påklaget, da det ikke var muligt at vurdere, om borgeren var uarbejdsdygtig uden de ovenfor nævnte oplysninger. Eksempler på sager, hvor oplysningsgrundlaget var tilstrækkeligt Sagsnr. 18: En 41-årig borger blev sygemeldt den 18. november Årsagen var ifølge oplysningsskemaet depression som følge af mobning. Der forelå ikke lægelige oplysninger i sagen. Kommunen traf afgørelse om stop af udbetalingen af sygedagpenge efter den 14. juni 2015, da borgeren burde kunne varetage andet arbejde end det aktuelle. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse var korrekt. Borgeren var sygemeldt for depression på grund af mobning på arbejdspladsen. På standsningstidspunktet havde borgeren i forbindelse med partshøringen erklæret sig enig i, at hun kunne varetage andet rimeligt arbejde. Der var på afgørelsestidspunktet ikke behov for lægelige oplysninger. Det kan ikke udelukkes, at det har haft betydning for sagen, at der ikke var indhentet lægelige oplysninger på et tidligere tidspunkt, således at udbetalingen af sygedagpenge kunne have været standset tidligere. Sagsnr. 30: Sagen vedrørte en 21-årig borger, der blev sygemeldt fra sit job som social- og sundhedshjælper den 27. oktober 2014 på grund af arbejdsrelateret stress. Borgeren mente, at det havde udviklet sig til en depression. Kommunen traf afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge ophørte med virkning fra den 6. maj Begrundelsen var, at borgerens tilstand skyldtes livsomstændigheder, Side 221

222 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 33 og at der i de lægelige oplysninger ikke var indikation for, at borgeren fortsat skulle være sygemeldt. Af statusattest fra egen læge af den 20. april 2015 fremgik det, at borgeren var ny patient hos lægen, og lægen alene havde set borgeren en enkelt gang. Borgeren var udeblevet fra aftalt konsultation, og lægen kendte ikke pågældende. Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Vi har lagt vægt på, at borgeren stillede sig til rådighed i a-kassen allerede fra den 6. maj 2015, og at der efter sagens oplysninger var tale om belastende livsomstændigheder og ikke sygdom. Det havde derfor ingen betydning, at der ikke forelå aktuelle lægelige oplysninger om borgerens tilstand. 4.4 Afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag Udsættelse af udbetaling For 12 af de 17 sager, hvor kommunen har udsat påbegyndelsen af udbetalingen af sygedagpenge med henblik på at indhente oplysninger, var betingelserne for at udsætte udbetalingen i høj grad opfyldt. I 4 sager vurderer Ankestyrelsen, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde udsættelse af udbetalingen. I 2 af disse sager havde kommunen begrundet den manglende påbegyndelse af udbetalingen med, at kommunen ikke havde modtaget oplysningsskemaet, og at der derfor ikke var dokumentation for uarbejdsdygtighed. For 1 afslagssag var det ikke relevant at vurdere, om der var grundlag for udsættelse af udbetalingen, da kommunen havde givet afslag allerede dagen efter, at borgeren havde anmodet om sygedagpenge Vurdering efter 7 i sager om afslag fra første fraværsdag Side 222

223 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 34 I 3 af de 6 sager, hvor afslaget ikke var korrekt, ville afgørelserne blive ændret, hvis de var påklaget. Kommunen havde i de 3 sager givet afslag med henvisning til 7, stk. 1. I 2 af de 3 sager havde kommunen ikke indhentet lægelige oplysninger. I 3 af 6 sager ville Ankestyrelsen have hjemvist sagerne til fornyet behandling, hvis afgørelserne havde været påklaget. I 1 af sagerne var vurderingen efter 7, stk. 1, ikke korrekt, og i 2 var vurderingen efter 7, stk. 3, ikke korrekt. Der manglede lægelige oplysninger i 2 af sagerne. I 1 af sagerne manglede der oplysninger om, hvor meget borgeren havde arbejdet op til sygemeldingen, hvorfor det ikke var muligt at vurdere, om borgeren var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Eksempler på sager, hvor kommunens udsættelse af udbetalingen og efterfølgende afslag ikke var korrekt Sagsnr. 43 Sagen vedrørte en 56-årig borger, der blev sygemeldt fra ledighed den 21. august Side 223

224 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 35 Kommunen traf afgørelse om afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på statusattest fra borgerens læge, som havde oplyst, at lægen ikke vidste, at borgeren var sygemeldt, og at borgeren ikke havde kontaktet lægen de sidste to måneder. Borgeren led af jernmangel, som skyldtes alkoholmisbrug, og at pågældende ville få det bedre, hvis misbruget ophørte. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse ikke var korrekt. Kommunen var ikke berettiget til at udsætte påbegyndelsen af udbetalingen af sygedagpenge med henblik på at indhente lægelige akter. Det fremgik af oplysningsskemaet, at fraværet skyldtes virus, svimmelhed, maveproblemer og træthed, da borgeren ikke optog jern. Der forelå på denne baggrund ikke særlige årsager, der medførte væsentlig tvivl om, hvorvidt den sygemeldte var uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Desuden vurderer Ankestyrelsen, at borgeren var uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Det fremgik af oplysningerne, der indgik efter kommunens afgørelse, at borgeren den 25. september 2014 var blevet indlagt til afrusning for livstruende alkoholisme. Borgeren led af underernæring, KOL, begyndende hjertesygdom og blodmangel, som i forsommeren 2014 blev vurderet til at skyldes alkoholmisbrug og fejlernæring. Ankestyrelsen ville have ændret kommunens afgørelse, hvis den havde været påklaget. Sagsnr. 55: Sagen vedrørte en 26-årig borger, der blev sygemeldt fra sit arbejde den 29. april Kommunen påbegyndte ikke udbetalingen, da den sygemeldte ikke returnerede oplysningsskema. Desuden traf kommunen den 18. juni 2015 afgørelse om afslag på sygedagpenge med den begrundelse, at kommunen ikke havde dokumentation for, at borger var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Kommunen oplyste dog i afgørelsen, at udbetalingen kunne genoptages efter 21, stk. 4, hvis den sygemeldte indsendte oplysningsskemaet inden fire uger fra afgørelsestidspunktet. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse ikke var korrekt. Kommunen skulle på baggrund af arbejdsgivers anmodning om sygedagpenge have udbetalt sygedagpenge, da der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde udsættelse af udbetalingen. Der forelå desuden ingen oplysninger i sagen om borgerens helbredsmæssige forhold, hvorfor det ikke var muligt at vurdere, om borgeren var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Efter påbegyndelsen af udbetalingen af sygedagpenge, burde kommunen i stedet have standset udbetalingen efter 21, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen fastslår, at retten til sygedagpenge bortfalder, så længe borgeren uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning. Fristen for indlevering af oplysningsskema var den 1. juni Retten til sygedagpenge ophører, dagen efter at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt, jf. 21, stk. 3. Udbetalingen af sygedagpenge Side 224

225 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 36 kunne derfor først standses fra den 2. juni 2015, hvor borgeren på grund af den manglende indlevering af oplysningsskemaet ikke medvirkede til kommunens opfølgning. Eksempler på sager, hvor kommunens udsættelse af udbetalingen og efterfølgende afslag var korrekt Sagsnr. 8 Sagen vedrørte en 45-årig borger, der blev sygemeldt fra ledighed den 19. marts 2013 på grund af rygsmerter. Kommunen traf afgørelse om afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag, da borgeren ikke var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen var berettiget til at udsætte udbetalingen med henblik på indhentelse af oplysninger. Borgeren havde været sygemeldt med samme lidelse tidligere og blev vurderet arbejdsdygtig kort tid før den nyeste sygemelding. I forbindelse med den seneste sygemelding fremgik det af statusattest af den 7. februar 2013, at lægen mente, at der ikke på noget tidspunkt havde været tale om en lidelse, som skulle medføre en så langvarig fuldtidssygemelding. Lægen vurderede desuden, at borgeren burde kunne varetage ikke-rygbelastende arbejde. Derudover vurderer Ankestyrelsen, at borgeren kunne stå til rådighed for det ordinære arbejdsmarked med skånehensyn over for rygbelastende arbejde, hvorfor kommunen var berettiget til at give afslag på sygedagpenge. I denne forbindelse har Ankestyrelsen lagt vægt på statusattest fra egen læge af den 30. april 2013, hvori lægen vurderede, at borgeren ikke var syg. Det fremgår desuden af sagen, at borger selv havde raskmeldt sig med virkning fra den 9. april Sagsnr. 70: Sagen vedrørte en 55-årig borger, der blev sygemeldt den 2. juni 2014 fra ledighed på grund af ryg- og hoftesmerter. Borgeren var opsagt pr. 1. juni Kommunen traf den 22. august 2014 afgørelse om afslag på udbetaling af sygedagpenge fra første fraværsdag. Ankestyrelsen vurderer, at betingelserne for at udsætte påbegyndelsen af udbetalingen af sygedagpenge med henblik på at indhente oplysninger var opfyldte. Borgeren havde tidligere været sygemeldt af samme årsag. Kommunen havde den 18. december 2013 truffet afgørelse om stop af sygedagpenge efter 7, stk. 3, da kommunen vurderede, at borgeren ville kunne varetage anden beskæftigelse end den hidtidige med skånehensyn i forhold til ryggen. Borgeren havde i en praktik, der overholdt skånebehovene, været i stand til at arbejde fuld tid. I forbindelse med den aktuelle sygemelding oplyste borger, at der ikke var sket en forværring af tilstanden siden tidligere sygemelding. Side 225

226 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 37 Ankestyrelsen er desuden enig i kommunens afgørelse om afslag på sygedagpenge efter 7, stk. 3, da borgeren ved sin tidligere sygemelding havde været i stand til at arbejde 37 timer om ugen i en praktik. Borgerens læge havde desuden oplyst ved den nye sygemelding, at tilstanden fortsat var den samme, og at borgeren burde kunne stå til rådighed med skånehensyn. Sagsnr. 111: Sagen vedrørte en 49-årig borger, der sygemeldte sig den 26. april 2015 med virkning fra den 10. april Fraværsårsagen var svær overvægt, rygproblemer, smerter i højre skulder, sukkersyge, social fobi og for højt blodtryk. Kommunen traf den 10. juni 2015 afgørelse om, at borgeren ikke var berettiget til udbetaling af sygedagpenge fra den 10. april 2015, jf. 7, stk. 5. Ankestyrelsen vurderer, at det var korrekt at udsætte udbetalingen. Borgeren havde tidligere været sygemeldt ad flere omgange - senest i perioden fra den 28. januar 2015 til den 10. april Kommunen traf den 7. april 2015 afgørelse om stop af udbetaling af sygedagpenge fra den 11. april Kommunen havde vurderet, at borgeren kunne stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet eventuelt med nedsat timetal, jf. 7, stk. 5. Tilstanden var fortsat den samme ved den nye sygemelding. Desuden vurderer Ankestyrelsen, at det var korrekt at give afslag på sygedagpenge efter 7, stk. 5, da tilstanden måtte vurderes stationær, da arbejdsevnen tidligere var afklaret, og da der ikke var sket ændringer i tilstanden siden sidste sygemelding. Eksempler på sager, hvor kommunens udsættelse af udbetalingen var korrekt, men hvor det efterfølgende afslag ikke var korrekt Sagsnr. 81: Borgeren blev sygemeldt på grund af rygsmerter den 4. februar Kommunen påbegyndte ikke udbetalingen, da borgeren tidligere havde været sygemeldt på grund af samme forhold. Kommunen traf den 1. april 2015 afgørelse om afslag på sygedagpenge, da kommunen vurderede, at borgeren var i stand til at påtage sig passende arbejde inden for sit hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesområde. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen var berettiget til at udsætte afgørelsen om påbegyndelse af sygedagpenge, da borgeren flere gange havde været sygemeldt på grund af samme forhold senest fra den 2. januar 2015 til og med den 4. januar Der forelå speciallægeerklæring fra november 2014, som fastslog, at der alene var tale om lettere degenerative forandringer, og at der kun var behov for sygemelding ved udtalte smerteforværringer. Under anfald af mere moderat grad burde borgeren kunne arbejde. Der var ikke i forbindelse med ansøgningen oplyst om forværring siden sidste sygemelding. Der var derfor af særlige årsager væsentlig tvivl om, hvorvidt borgeren var uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Side 226

227 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 38 Desuden vurderer Ankestyrelsen, at sagen efterfølgende ikke var tilstrækkeligt oplyst til at vurdere, om borgeren var uarbejdsdygtig. Kommunen havde ikke indhentet lægelige oplysninger om, hvorvidt der var sket ændringer i borgerens helbredsmæssige tilstand herunder om der var sket udtalte smerteforandringer som beskrevet i speciallægeerklæringen. Kommunen er forpligtet til at oplyse sagen fyldestgørende, og det var ikke tilstrækkeligt, at kommunen konstaterede, at borgeren ikke havde henvendt sig til læge under sygemeldingen. Desuden skal det bemærkes, at kommunen ikke kunne give forhåndsafslag på sygedagpenge ved fremtidige sygemeldinger som følge af en bestemt lidelse, da det altid er en konkret vurdering, om borgeren er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Kommunen havde desuden foretaget en bred vurdering fra første fraværsdag. Ankestyrelsen bemærker, at kommunen som udgangspunkt ikke kan foretage en bred vurdering efter 7, stk. 3, fra første fraværsdag. Ankestyrelsen ville have hjemvist sagen, hvis den havde været påklaget. Sagsnr. 84: En 24-årig mand sygemeldte sig den 18. december Kommunen gav den 28. januar 2014 afslag på sygedagpenge med den begrundelse, at det ikke havde været muligt at få bekræftet, at sygemeldingen gav ret til sygedagpenge. Borgeren havde ikke reageret på partshøringsbrevet, og det fremgik af oplysningsskemaet, at borgeren ikke var i behandling. Kommunen vurderede på den baggrund, at borger ikke var uarbejdsdygtig. Ankestyrelsen vurderer, at betingelserne for at udsætte påbegyndelsen af udbetalingen af sygedagpenge med henblik på at indhente oplysninger var opfyldt, da borgeren havde angivet i oplysningsskemaet, at pågældende havde haft svært ved at finde arbejde og få økonomien til at hænge sammen. Det medførte væsentlig tvivl om, hvorvidt borgeren var uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Ankestyrelsen vurderer desuden, at kommunen skulle have indhentet yderligere oplysninger i sagen forinden afslag på udbetaling af sygedagpenge, da kommunen ikke på det foreliggende grundlag kunne vurdere, hvorvidt borgeren var uarbejdsdygtig efter sygedagpengelovens 7. Kommunen var forpligtet til at oplyse sagen fyldestgørende, og det var ikke tilstrækkeligt at konstatere, at borgeren ikke havde henvendt sig til sin læge under sygemeldingen. Ankestyrelsen ville have hjemvist sagen, hvis den havde været påklaget. Side 227

228 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Stop af sygedagpengeudbetalingen efter 7, stk. 3 I 30 ud af 48 sager var kommunens vurdering efter 7, stk. 3, i høj grad korrekt. For 14 af de 48 sager var vurderingen i nogen grad korrekt. Kommunen har i alle 14 sager truffet afgørelse efter 7, stk. 3, selvom borgeren på standsningstidspunktet var ledig, og vurderingen derfor burde have været foretaget efter 7, stk. 4. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse i nogen grad var korrekt, da udbetalingen af sygedagpenge kunne standses efter 7, stk. 4. Ud af de 48 sager vurderer Ankestyrelsen, at kommunens vurdering i 4 sager ikke var korrekt. Ankestyrelsen vurderer, at 3 af de 4 sager ville blive hjemvist, hvis afgørelsen var påklaget, da sagerne ikke var tilstrækkeligt oplyst. I alle sager drejede det sig om, at der manglede lægelige oplysninger. I 1 af de 3 sager havde kommunen truffet afgørelse efter 7, stk. 3, selvom borgeren var ledig på standsningstidspunktet. Ankestyrelsen vurderer, at 1 ud af de 4 sager ville blive ændret. Sagen er gennemgået nedenfor under sagsnr. 86. Side 228

229 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 40 Eksempler på sager, hvor stop efter 7, stk. 3, ikke er korrekt Sagsnr. 33: Sagen vedrørte en 49-årig borger, der blev sygemeldt den 11. november 2014 på grund af stress fra sit job som underviser. Borgeren blev opsagt med virkning fra den 30. september Kommunen traf afgørelse om, at borgeren ikke længere var uarbejdsdygtig efter 7, stk. 3, og at sygedagpengene ville ophøre efter den 31. marts Kommunen begrundede afgørelsen med, at borgeren var sygemeldt på grund af arbejdsrelateret stress, og at pågældende ville kunne varetage anden beskæftigelse, der var forenelig med skånebehovene. Ankestyrelsen vurderer, at der manglede oplysninger om, hvorvidt borgeren kun var uarbejdsdygtig i forhold til arbejdet på sin aktuelle arbejdsplads. Det fremgår af oplysningsskemaet, at borgeren var sygemeldt på grund af stress. Det fremgår af statusattest fra februar 2015, at borgeren kunne raskmeldes delvist, hvis skånehensynene blev overholdt, og efterfølgende kunne borgeren arbejde sig op på fuld tid. Det fremgik ikke, hvad tidshorisonten var, eller om borgeren kunne stille sig til rådighed for andet arbejde end det aktuelle. Der var heller ikke oplysninger fra den psykolog, som borgeren havde været i forløb hos. Borgeren havde oplyst, at psykologen mente, situationen var uvis. Ankestyrelsen ville have hjemvist sagen, hvis den havde været påklaget. Sagsnr. 86: En 34-årig borger blev den 30. maj 2014 sygemeldt grundet tilbagevendende depression. Kommunen traf afgørelse om ophør af sygedagpenge med virkning fra den 30. november 2014 med henvisning til sygedagpengelovens 7, stk. 3. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse ikke var korrekt, da der efter det foreliggende materiale ikke var indtrådt ændringer i borgerens tilstand, som kunne begrunde, at pågældende var arbejdsdygtig. Borgeren var sygemeldt grundet tilbagevendende depression. Kommunen traf afgørelse på baggrund af journaloplysninger fra psykiatrien for perioden den 26. maj 2014 til den 19. august 2014 samt et journalnotat fra egen læge fra den 31. august 2014, hvoraf fremgik, at borgeren fortsat var sygemeldt, i forløb hos det psykiatriske akutteam og i antidepressiv behandling, som var øget den 20. august Der forelå ikke aktuelle og opdaterede helbredsmæssige oplysninger på afgørelsestidspunktet. Det fremgik desuden af sagens oplysninger, at borgeren ikke kunne overskue at deltage i et særligt tilrettelagt tilbud på et idrætscenter fire timer ugentligt samtidig med en Side 229

230 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 41 flytning i oktober Det fremgik også, at borgeren i forbindelse med kommunens raskmelding oplyste, at pågældende havde hukommelsesbesvær. Ankestyrelsen ville have ændret afgørelsen, hvis den havde været påklaget. Eksempler på sager, hvor stop efter 7, stk. 3, er korrekt Sagsnr. 32: En 26-årig borger blev sygemeldt fra sit arbejde den 20. marts 2015 på grund af stress forårsaget af dårligt arbejdsmiljø. Kommunen traf afgørelse om stop af udbetalingen af sygedagpenge efter den 1. juni Kommunen vurderede, at borgeren ikke var uarbejdsdygtig i ethvert erhverv. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse var korrekt. Kommunen kunne foretage en bred vurdering, selvom borgeren endnu ikke havde været sygemeldt i tre måneder. Borgeren oplyste i oplysningsskemaet, at pågældende ville blive opsagt og ville modtage opsigelsen inden for et par uger. Borgeren havde også oplyst, at pågældende var i gang med at søge andet arbejde. Ud fra de foreliggende oplysninger var der dermed ikke udsigt til, at borgeren ville vende tilbage til sin aktuelle arbejdsplads, og der var gået mere end to måneder fra første sygedag. Desuden var borgeren ifølge de lægelige oplysninger arbejdsdygtig på det brede arbejdsmarked. Sagsnr. 87: Sagen vedrørte en 39-årig borger, der blev sygemeldt den 20. juni 2013 på grund af arbejdsrelateret stress. Kommunen traf afgørelse om standsning af udbetalingen af sygedagpenge efter den 1. august Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Ifølge statusattest af den 23. maj 2014 fra borgerens praktiserende læge var det de hjemlige forhold, der påvirkede borgeren meget. Borgeren var i bedring og havde ikke været set i lægens regi siden den 9. april Lægen vurderede, at raskmelding fortsat var realistisk inden for en til to måneder, hvis borger blev skånet for tilbagefald. Det fremgår af opfølgningssamtale den 12. juni 2014, at det største problem for borgeren på daværende tidspunkt var de private forhold. Borgeren udtalte under samtalen, at vedkommende regnede med at være fuldt raskmeldt efter ferien, medmindre der skete noget uforudset. Side 230

231 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 42 Ankestyrelsen bemærker, at retten til sygedagpenge forudsætter, at borgeren er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Uarbejdsdygtighed på grund af hjemlige forhold eller andre personers sygdom kan derfor ikke medføre ret til sygedagpenge. Eksempel på sag, hvor kommunen skulle have anvendt 7, stk. 4 Sagsnr. 7: Borgeren blev sygemeldt den 6. januar 2015 fra sit arbejde på grund af depression. Pågældende havde sidste ansættelsesdag den 31. maj 2015, og kommunen traf afgørelse om stop af udbetalingen af sygedagpenge efter den 8. juli 2015, da kommunen vurderede, at borgeren burde kunne stå til rådighed med skånebehov. I afgørelsen henviste kommunen til 7, stk. 3. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke skulle have truffet afgørelsen efter 7, stk. 3, da borgeren på standsningstidspunktet ikke længere var under ansættelse. Ankestyrelsen vurderer imidlertid, at udbetalingen af sygedagpenge ville kunne standses efter 7, stk. 4. Ved opfølgningssamtale af den 1. juni 2015 oplyste borgeren, at pågældende havde det bedre, og borgeren og sagsbehandleren talte om, at det var planen, at borgeren skulle raskmeldes inden den 31. juli Ved opfølgningssamtale af den 26. juni 2015 oplyste borgeren, at pågældende var begyndt at søge arbejde i form af vikariater. Borgeren var ikke sikker på, at vedkommende var helt klar til raskmelding. Helbredsmæssigt havde borgeren det bedre, men havde stadig dage, hvor det svingede lidt op og ned. Desuden fremgår det af rapport af den 18. juni 2015 vedrørende kursusforløb, at borgeren havde deltaget i holdforløb fra den 26. maj Borgeren beskrev selv skånebehov i form af, at pågældende skulle undgå for meget skriftligt arbejde samt for mange bolde i luften. Desuden skulle borgeren ikke have opgaver, der varede mere end en dag, og arbejdsugen skulle maksimalt være på 32 timer. Der måtte derudover ikke være for mange mennesker i lokalet ved kontorarbejde. På kursusstedet havde man ikke set noget i praksis, der kunne være arbejdshindrende. Kursusstedet vurderede, at borgeren ville kunne vende tilbage til sit fagområde, og man anbefalede støtte i raskmelding. Borgerens faglige, praktiske og sociale ressourcer vurderedes at kunne give gode muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at det fremgik af statusattest af den 15. juni 2015, at lægen ikke havde set borgeren siden den 16. marts 2015, da borgeren på baggrund af de øvrige oplysninger i sagen var arbejdsdygtig. Side 231

232 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Stop af sygedagpengeudbetalingen efter 7, stk. 4 Kommunens vurdering efter 7, stk. 4, er i høj grad korrekt i 14 ud af 19 sager. I 1 ud af 19 sager er kommunens vurdering i nogen grad korrekt. Kommunen har i denne sag truffet afgørelse om ophør af sygedagpenge efter 7, stk. 4, selvom borgeren fortsat var under ansættelse på standsningstidspunktet, og vurderingen derfor burde have været foretaget efter 7, stk. 3. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse i nogen grad er korrekt, da udbetalingen af sygedagpenge kunne standses efter 7, stk. 3. Kommunens vurdering var i 4 ud af 19 sager ikke korrekt. Ankestyrelsen vurderer i de 4 sager, at afgørelsen ville blive ændret, hvis det var klagesager, da borgeren var uarbejdsdygtig. I 2 af sagerne manglede der desuden oplysninger. Der var i 1 af de 2 sager tale om lægelige oplysninger. Eksempler på sager, hvor stop efter 7, stk. 4, ikke var korrekt Sagsnr. 22: En 44-årig borger blev sygemeldt fra ledighed den 30. oktober 2014 på grund af depression, der var opstået som følge af moderens uventede død to år tidligere. Side 232

233 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 44 Kommunen traf afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge med virkning fra den 31. maj Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse ikke var korrekt, da borgeren ud fra de samlede oplysninger måtte anses for uarbejdsdygtig på grund af depression. Det fremgår af sagen, at borgeren i forbindelse med møde den 11. maj 2015 oplyste, at tilstanden svingede meget. Borgeren tog medicin, som virkede sløvende, samt oplevede hukommelses- og koncentrationsproblemer, havde en søvnproblematik og svært ved at komme op til tiden. Det, som umiddelbart fyldte mest for borgeren, var, at pågældende skulle tilbagebetale et større beløb. Det fremgik af statusattest af den 22. maj 2015 fra borgerens læge, at borgeren længe havde været i en stresssituation på grund af gæld til det offentlige. Desuden led borgeren af hashmisbrug i perioder samt depression og sorg over tabet af sin mor. Borgeren var under medicinsk behandling og gik til samtaler hos lægen samt hos psykolog. Lægen vurderede, at borgeren ikke kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af depression, stress og sorgtilstand, som blev forværret af hashmisbruget. Ankestyrelsen ville have ændret afgørelsen, hvis den havde været påklaget. Sagsnr. 103: Sagen vedrørte en 34-årig borger, der blev sygemeldt efter endt barsel den 10. december 2014 på grund af colitis ulcerosa, en betændelsessygdom i tarmen. Kommunen traf afgørelse om stop af sygedagpenge efter den 26. juni Kommunen vurderede, at borgeren kunne stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet med skånehensyn i form af let adgang til toilet, ikke stressende arbejdsforhold og reduceret arbejdstid. Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen ikke var korrekt. Borgeren arbejdede i den seneste ansættelse 37 timer om ugen, dog med en 56 aftale. I en virksomhedspraktik før borgerens barsel arbejdede pågældende ca. 18 timer om ugen. Der manglede på standsningstidspunktet aktuelle oplysninger om borgerens funktionsniveau. Det fremgik af statusattest af den 1. juni 2015 fra egen læge, at borgeren havde behov for nedsat arbejdstid, hvilket også fremgik af kommunens afgørelse. Ankestyrelsen ville have ændret sagen, hvis den havde været påklaget. Ankestyrelsen bemærker, at det følger af principafgørelse 32-15, at udbetalingen af sygedagpenge ikke kan standses, med den begrundelse alene, at borgeren vil kunne stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet på nedsat tid. En borger kan først anses for fuldt arbejdsdygtig, hvis pågældende kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på ordinære vilkår i hidtidigt omfang. Vi henviser i den forbindelse til, at en lønmodtager er delvist uarbejdsdygtig, hvis den pågældendes fravær overstiger fire timer pr. uge. Side 233

234 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 45 Eksempler på sager, hvor stop efter 7, stk. 4, var korrekt Sagsnr. 9: Sagen vedrørte en 29-årig borger, der blev sygemeldt fra sit arbejde som gulvsliber den 28. juli 2014 på grund af anfaldsvise mavesmerter. Borgeren var ledig på standsningstidspunktet. Kommunen standsede udbetalingen af sygedagpenge efter den 19. december 2014, da det blev vurderet, at borgeren kunne stille sig til rådighed for passende arbejde. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse var korrekt på baggrund af oplysninger fra gastromedicinsk regi. Borgeren var grundigt udredt, uden at det havde ført til en diagnose, og de hidtidige undersøgelser tydede på irritabel tyktarm, hvilket var ufarligt og ikke forventedes at påvirke arbejdsevnen. Der havde desuden alene været tale om anfaldsvise smerter, og borgeren havde virket klinisk upåvirket på Kirurgisk Ambulatorium. Den 14. oktober 2014 oplyste borgeren endvidere, at det samlet gik bedre, efter at pågældende var begyndt at forsøge at efterleve kostrådene i forhold til irritabel tyktarm. Sagsnr. 39: En 55-årig borger blev sygemeldt den 25. september 2014 på grund af tiltagende mavesmerter. Borgeren led af kronisk betændelse i bugspytkirtlen. Under sygemeldingen viste det sig, at borgeren også led af diabetes, som var uden komplikationer. Kommunen traf afgørelse om ophør af sygedagpenge efter den 31. marts 2015, jf. sygedagpengelovens 7, stk. 4. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse var korrekt. Det fremgik af statusattest af den 3. marts 2015 fra borgerens læge, at borgerens diabetes var uden komplikationer. Lægen bemærkede, at borgeren, ifølge det sidste ambulante notat midt februar 2015, ikke havde haft anfald af mavesmerter i ca. to måneder. Lægen vurderede, at der ikke forelå aktuelle oplysninger, der indikerede, at borgeren ikke kunne arbejde på grund af mavesmerter. Lægen oplyste, at borgeren gennem den seneste måned havde oplevet diffuse ledsmerter, men der var ikke fundet hverken rødme eller hævelse. Hvis ledsmerterne blev et tilbagevendende problem, kunne det måske begrænse borgeren i forhold til f.eks. arbejde som køkkenhjælp. Desuden havde borgeren den 5. marts 2015 oplyst, at pågældende kun oplevede mavesmerter i forbindelse med varetagelse af fysisk krævende rengøring af vedkommendes store bolig. Side 234

235 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Stop efter 7, stk. 3 og stk. 4, fordelt på beskæftigede og ledige I 15 ud af de 48 sager, hvor kommunen havde truffet afgørelse efter 7, stk. 3, var borgeren ledig på standsningstidspunktet. Vurderingen skulle derfor have været foretaget efter 7, stk. 4. I 14 sager kunne udbetalingen standses efter stk. 4, mens 1 af sagerne ville blive hjemvist, hvis den var påklaget. Borgeren var i beskæftigelse på standsningstidspunktet i 1 ud af de 19 sager, hvor kommunen havde truffet afgørelse efter 7, stk. 4. Vurderingen skulle derfor have været foretaget efter 7, stk. 3. Ankestyrelsen vurderer, at udbetalingen i sagen kunne standses efter 7, stk. 3. På baggrund af den inkonsekvente brug af 7, stk. 3 og stk. 4, har Ankestyrelsen lavet et samlet overblik over, i hvilket omfang det var korrekt at standse udbetalingen efter 7, stk. 3 eller stk. 4, over for borgere, der var henholdsvis i beskæftigelse og ledige på standsningstidspunktet. Det er kun afgørelser truffet efter 7, stk. 3 eller stk. 4, der indgår i dette overblik. I 31 ud af de 34 sager, hvor borgeren var i beskæftigelse som lønmodtager eller selvstændig på standsningstidspunktet, var det korrekt at standse udbetalingen af sygedagpenge. Dette svarer til 91 % af de pågældende sager. I 28 ud af de 33 sager, hvor borgeren var ledig på standsningstidspunktet, var det korrekt at standse udbetalingen af sygedagpenge. Dette svarer til 85 % af de pågældende sager. Det viser, at antallet af korrekte og forkerte afgørelser er forholdsvist ligeligt fordelt, uanset om borgerne var i beskæftigelse eller ledige på standsningstidspunktet. Side 235

236 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Stop af sygedagpengeudbetalingen efter 7, stk. 5 Kommunens vurdering er i 16 ud af 31 sager i høj grad korrekt. I 12 ud af 31 sager er vurderingen i nogen grad korrekt. Ankestyrelsen vurderer i 11 af de 12 sager, at kommunen ikke kunne standse udbetalingen af sygedagpenge efter 7, stk. 5, men at borgeren var arbejdsdygtig efter 7, stk. 1, stk. 3 eller stk. 4. Kommunen ville derfor have kunnet standse udbetalingen efter en af disse bestemmelser. Ankestyrelsen vurderer i 1 af de 12 sager, at kommunens afgørelse kun i nogen grad var korrekt, da kommunen havde begrundet afgørelsen med, at borgerens helbredsmæssige tilstand var stationær, samt at der ikke var overensstemmelse mellem de objektive fund og den udviste arbejdsevne. Kommunen havde dermed ikke taget stilling til, om borgeren var berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Ankestyrelsen vurderer imidlertid, at betingelserne for ophør efter 7, stk. 5, var opfyldte. I 3 af 31 sager vurderer Ankestyrelsen, at afgørelsen ikke var korrekt. I alle 3 sager vurderer Ankestyrelsen, at udbetalingen af sygedagpenge ikke kunne standses efter 7, stk. 5, og afgørelsen ville være blevet ændret, hvis det var en klagesag. Side 236

237 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 48 I 1 af de 3 sager manglede der lægelige oplysninger om funktionsevnen, og det var uafklaret, om borgeren var berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. I 1 af de 3 sager manglede der afgørende aktuelle lægelige oplysninger. I 1 sag var borgerens helbredsmæssige tilstand ikke stationær. Eksempel på sag, hvor stop efter 7, stk. 5, ikke var korrekt Sagsnr. 21: Sagen vedrørte en 51-årig borger, der blev sygemeldt fra ledighed den 16. marts 2015 på grund af smerter i hænder og ben. Borgeren havde tidligere erfaring som rengøringsassistent. Kommunen traf afgørelse efter 7, stk. 5, om ophør af sygedagpenge efter den 20. maj Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen ikke var korrekt. Det fremgik af LÆ 285, at diagnosen var arvelig motorisk-sensorisk neuropati. Borgeren blev fulgt på hospitalet, som efter det oplyste havde sendt status den 3. juni 2015 (denne forelå ikke i sagen). Det fremgik videre af LÆ 285, at borger fik B12 indsprøjtning hver tredje måned samt smertebehandling. Der var tale om en kronisk lidelse, som var progredierende. Der var ingen oplysninger i sagen om, i hvilket omfang lidelsen påvirkede borgerens funktionsevne. På denne baggrund var det heller ikke muligt at vurdere, om borgeren var berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Ankestyrelsen ville have ændret afgørelsen, hvis den havde været påklaget. Eksempler på sager, hvor stop efter 7, stk. 5, var korrekt Sagsnr. 98: En 55-årig borger blev sygemeldt fra en stilling som koordinator grundet følger efter en trafikulykke, hvor borgeren forstuvede halshvirvelsøjlen. Kommunen traf afgørelse efter 7, stk. 5, om ophør af sygedagpengeudbetaling med virkning fra den 27. marts Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse var korrekt. På afgørelsestidspunktet havde borgeren været i specialiseret smertebehandling på smerteklinikken siden oktober 2014 uden yderligere bedring af arbejdsevnen, og den helbredsmæssige tilstand måtte på den baggrund anses for stationær. Borgeren var desuden ikke berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, da borgeren siden starten af januar 2014 havde været delvist raskmeldt med 30 timer om ugen. Side 237

238 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 49 Sagsnr. 99: Sagen vedrørte en 35-årig borger, der efter endt barsel blev sygemeldt den 17. januar 2014 på grund af knæ- og håndledssmerter. Borgeren havde tidligere været sygemeldt flere gange af samme årsag. Kommunen traf den 13. november 2014 afgørelse om ophør af udbetalingen af sygedagpenge. Kommunen begrundede afgørelsen med, at den helbredsmæssige tilstand måtte betragtes som stationær, samt at de objektive lægelige fund ikke stemte overens med en effektiv arbejdstid på 12 til 15 timer pr. uge, som borgeren havde udvist i en virksomhedspraktik. Ankestyrelsen vurderer, at det var korrekt at standse udbetalingen af sygedagpenge efter 7, stk. 5. Den helbredsmæssige tilstand måtte betragtes som stationær på baggrund af de helbredsmæssige oplysninger. Borgeren var desuden ikke berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Dette på baggrund af de begrænsede helbredsmæssige fund. En speciallæge i arbejdsmedicin havde udtalt, at det var noget uforståeligt, hvad der lå bag de vedvarende problemer, når man tog de relativt sparsomme strukturelle og undersøgelsesmæssige fund i betragtning. Eneste forklaring kunne være, at borgeren var belastet af hypermobilitetssyndrom. Desuden havde borgeren under tidligere sygeforløb været i stand til at arbejde op til 30 timer i virksomhedspraktik, og der var ikke sket helbredsmæssige ændringer efterfølgende. Ankestyrelsen bemærker, at kommunens afgørelse ikke indeholdt en konkret vurdering af, hvorfor borger ikke var berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob og førtidspension. Eksempler på sager, hvor kommunen skulle have anvendt en anden bestemmelse Sagsnr. 49: En 54-årig borger blev sygemeldt den 19. januar 2015 fra fleksjob. Borgeren var i 2001 tilkendt fleksjob og havde frem til sygemeldingen arbejdet 25 timer om ugen. Arbejdet blev delvist genoptaget med 15 timer om ugen fra den 20. februar Kommunen traf den 4. maj 2015 afgørelse om ophør af udbetalingen af sygedagpenge efter den 7. maj 2015, jf. 7, stk. 5. Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen i nogen grad var korrekt. Kommunen kunne ikke standse udbetalingen efter 7, stk. 5, da det allerede var afklaret, at borgeren var berettiget til fleksjob. Udbetalingen kunne dog standses efter 7, stk. 3, da borgeren ikke nødvendigvis kunne genoptage arbejdet i sit aktuelle fleksjob på 25 timer ugentligt, men kunne varetage et andet fleksjob, hvor skånehensynene var overholdt. Det skal Side 238

239 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 50 særligt ses på baggrund af, at borgeren havde været i stand til at arbejde 15 timer om ugen i sit aktuelle fleksjob. Sagsnr. 97: En 44-årig borger blev sygemeldt den 1. september 2014 fra sit arbejde på 32 timer om ugen. Borgeren led af følger af hypermobiltetssyndrom. Kommunen traf afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge skulle standse efter den 18. januar 2015, jf. 7, stk. 5. Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen i nogen grad var korrekt. Kommunen kunne ikke standse udbetalingen efter 7, stk. 5, da denne bestemmelse først kan anvendes, hvis borgeren er uarbejdsdygtig efter de øvrige stykker i 7. Ankestyrelsen vurderer, at borgeren var arbejdsdygtig efter 7, stk. 3, da pågældende burde kunne varetage ordinær beskæftigelse med skånehensyn. Borgeren arbejdede 32 timer om ugen ved sygemeldingen. Det fremgik af statusattest af den 11. december 2014 fra borgerens læge, at der var tale om en kronisk smerteproblematik på grund af langvarig overbelastning. Evnen til at udføre fysisk krævende opgaver var varigt reduceret. Det var vigtigt med ergoterapeutisk assistance, og borgeren skulle undgå gentagne belastninger og havde brug for varierende arbejdsstillinger. Lægen vurderede, at borgerens tilstand var stationær, og at borgeren kunne stå til rådighed med skånehensyn. En arbejdsuge på 30 timer var et realistisk mål. 4.9 Standsningstidspunktet Ankestyrelsen har undersøgt, hvornår kommunen standser udbetalingen af sygedagpenge efter 7. I denne forbindelse har undersøgelsen fokuseret på, om kommunen har standset udbetalingen før, på eller efter revurderingstidspunktet (varighedsbegrænsningen). Ved indkaldelsen af sagerne har Ankestyrelsen bedt kommunerne oplyse revurderingstidspunktet, hvis udbetalingen er standset efter en 7-vurdering på revurderingstidspunktet eller kort tid før dette. Kort tid før skal forstås som op til en kalendermåned før den dato, revurderingstidspunktet ville være indtrådt. Hvis det ikke har fremgået af sagen, at revurderingstidspunktet (eller varighedsbegrænsningen) var indtrådt på standsningstidspunktet, har Ankestyrelsen lagt til grund, at kommunen har standset udbetalingen før revurderingstidspunktet (eller varighedsbegrænsningens indtræden). Det har ikke været muligt at finde frem til revurderingstidspunktet (eller varighedsbegrænsningen), hvis det ikke har fremgået af sagens oplysninger. Det skyldes, at der kan have været forudgående sygemeldinger, som ikke har fremgået af Side 239

240 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 51 sagens oplysninger. Desuden kan der have været perioder med ferie under sygemeldingen, hvor der ikke er udbetalt sygedagpenge, uden at det fremgår af sagen. På denne baggrund har det ikke været muligt at regne ud, hvornår tidsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge ville indtræde. I 17 sager har kommunen givet afslag fra første fraværsdag. Det var derfor kun var relevant at undersøge standsningstidspunktet i 98 sager. Undersøgelsen viser, at kommunerne i 62 sager har standset udbetalingen før revurderingstidspunktet (eller den generelle varighedsbegrænsnings indtræden). I 11 af de 62 sager er udbetalingen standset kort tid før revurderingstidspunktet. Ankestyrelsen ville ændre eller hjemvise 9 af de 62 sager, hvis der var tale om klagesager. I 3 af de 9 sager blev udbetalingen af sygedagpenge standset kort tid før revurderingstidspunktet. I 16 sager har kommunerne standset udbetalingen på revurderingstidspunktet (eller ved den generelle varighedsbegrænsnings indtræden). Ankestyrelsen ville ændre 2 af afgørelserne, hvis de var påklaget. Kommunerne har standset udbetalingen efter revurderingstidspunktet (eller varighedsbegrænsningens indtræden) i 20 sager. I 10 ud af de 20 sager standsede kommunen udbetalingen af sygedagpenge efter 7, stk. 5. I 11 af 20 sager var udbetalingen af sygedagpenge på standsningstidspunktet forlænget efter 27, stk. 1, nr. 3, om lægebehandling og sikker lægelig vurdering. Ankestyrelsen ville stadfæste alle 20 afgørelser, hvis de var påklaget. Det kan konkluderes, at kommunerne oftest standser udbetalingen af sygedagpenge efter 7 før revurderingstidspunktet (eller varighedsbegrænsningens indtræden). I de sager, hvor sygedagpengene først standses efter dette tidspunkt, er udbetalingen ofte forlænget efter 27, stk. 1, nr. 3. Det er i overensstemmelse med formålet med 27, stk. 1, nr. 3, som netop finder anvendelse i sager, hvor der er udsigt til raskmelding inden for en fastsat tidsgrænse. Desuden standser kommunerne ofte udbetalingen efter 7, stk. 5, efter revurderingstidspunktet. Side 240

241 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 52 5 Særlige sagsbehandlingsregler (kommunernes opfølgning) Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt overholder sygedagpengelovens regler om oplysningsskema, visitation, revisitation og opfølgning samt information af arbejdsgiver. Ankestyrelsen bemærker, at der manglede afgørende lægelige oplysninger på afgørelsestidspunktet i 12 af de 115 sager, og at afgørelsen i alle sager ville blive hjemvist eller ændret, hvis den var påklaget. Desuden bemærker Ankestyrelsen, at kommunerne ofte ikke inddrager arbejdsgiver. Ankestyrelsen bemærker særligt, at det ofte er tilfældet i sager, hvor der er tale om sygemelding på grund af arbejdspladsproblemer. Generelt iagttager kommunerne retssikkerhedslovens 7a, men 7a-vurderingen foretages ofte for sent. 5.1 Oplysningsskema Oplysningsskemaet skal bidrage til, at kommunen har et tilstrækkeligt grundlag til at foretage den første visitation og den efterfølgende opfølgning, herunder blandt andet til at forberede den første samtale, samt til at vurdere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge. Der forelå oplysningsskema i 111 sager. I 4 sager forelå der ikke oplysningsskema. I 2 af de 4 sager forelå oplysningsskemaet ikke, da der var tale om sager, hvor fraværet skyldtes barnets første sygedag. Borgeren havde oplyst dette i forbindelse med anmodningen om sygedagpenge, og kommunen kunne derfor allerede på baggrund af disse oplysninger træffe afgørelse om afslag på sygedagpenge. Der forelå ikke oplysningsskema i 1 sag, da borgeren var tilflyttet kommunen under sygeforløbet. I 1 sag fremgik det ikke, at der var indhentet oplysningsskema. Borgeren havde imidlertid været tilflyttet en anden kommune i en periode under sygemeldingen, hvorefter borgeren flyttede tilbage til den oprindelige kommune. Kommunen havde indsendt oplysningsskemaet fra den kommune, som borgeren havde været tilflyttet i en periode. Det fremgik dog ikke, at kommunen oprindeligt havde indhentet oplysningsskema ved starten af sygemeldingen. Ankestyrelsen vurderer, at det manglende oplysningsskema ikke havde påvirket afgørelsens resultat. Side 241

242 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Lægelige oplysninger Ankestyrelsen vurderer, at der ikke var et tilstrækkeligt lægeligt oplysningsgrundlag i 12 sager. I 10 af sagerne manglede der aktuelle oplysninger om borgerens helbredsmæssige tilstand på afgørelsestidspunktet. I 2 af de 12 sager manglede der oplysninger om, hvordan borgerens funktionsevne var påvirket af sygdommen. Afgørelsen ville blive hjemvist eller ændret i alle 12 sager. I 11 af sagerne skyldtes det blandt andet det utilstrækkelige lægelige oplysningsgrundlag. I 1 af de 12 sager havde kommunen efter afgørelsestidspunktet modtaget de lægelige oplysninger, som manglede, da afgørelsen blev truffet. Der manglede derfor ikke oplysninger ved Ankestyrelsens vurdering af sagen, og kommunens afgørelse ville i denne sag blive ændret, da borgeren på baggrund af oplysningerne var uarbejdsdygtig og ikke fordi der manglede oplysninger. I kapitel 3 afsnit er regler og praksis om den lægelige dokumentation gennemgået. Se også kapital 4 afsnit 4.3, hvor der fremgår eksempler på, hvornår oplysningsgrundlaget er vurderet til at være så utilstrækkeligt, at kommunernes afgørelser ville være blevet hjemvist eller ændret, hvis der var tale om en klagesag. Side 242

243 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Visitation, revisitation og opfølgning I 19 sager har Ankestyrelsen ikke vurderet, om kommunen har overholdt reglerne om visitation, revisitation og opfølgning (herefter betegnet opfølgningsreglerne), da de pågældende kommuner som følge af bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet selv fastlægger rammerne for tilrettelæggelsen af opfølgningsforløbet. Opfølgningsreglerne har desuden ikke været relevante i 19 øvrige sager. Der er tale om sager, hvor kommunen giver afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag eller standser udbetalingen af sygedagpenge ganske kort tid efter første fraværsdag. Ankestyrelsen vurderer, at opfølgningsreglerne er overholdt i ringe grad i 8 sager. I disse sager er der typisk tale om, at første opfølgningssamtale er foretaget meget sent i forløbet. I 4 af sagerne er første opfølgning foretaget flere måneder for sent. I enkelte af sagerne har der ikke været foretaget opfølgning i 4 til over 5 måneder, hvorfor fristerne for opfølgning ikke har været overholdt. I 2 sager vurderer Ankestyrelsen, at kommunen ikke har overholdt opfølgningsreglerne. I disse sager foreligger der ingen oplysninger om, at kommunen skulle have foretaget visitation, revisitation og opfølgning. I en af de 115 sager vurderer Ankestyrelsen, at det ikke kan udelukkes, at kommunen kunne have truffet afgørelse om stop af sygedagpenge efter 7, stk. 3, på et tidligere tidspunkt, hvis kommunen havde foretaget rettidig opfølgning. I en af sagerne, hvor kommunens afgørelse blev vurderet ugyldig, vurderer Ankestyrelsen desuden, at den mangelfulde opfølgning kan have påvirket afgørelsens resultat. Side 243

244 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 55 Den mangelfulde overholdelse af opfølgningsreglerne har ifølge Ankestyrelsens vurdering ikke haft betydning for afgørelsens resultat i de øvrige sager. Ankestyrelsen bemærker, at borgeren ikke blev visiteret til kategori 3 den 5. januar eller senere i nogen af sagerne. Der har derfor ikke indgået sager i undersøgelsen, hvor kommunen har været forpligtet til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet efter sygedagpengelovens 13 d, stk Inddragelse af arbejdsgiver Borgeren var i ansættelse som lønmodtager ved sygemeldingen i 77 af sagerne. Ankestyrelsen har undersøgt, om arbejdsgiver er blevet inddraget og informeret om relevante initiativer. I 32 af de 77 sager var det ikke relevant at inddrage arbejdsgiver. Der var i disse sager typisk tale om, at borgerens ansættelsesforhold var ophørt ganske kort tid efter sygemeldingen, at kommunen gav afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag eller standsede udbetalingen af sygedagpenge ganske kort tid efter første fraværsdag. Ud af de resterende sager blev arbejdsgiver ikke inddraget i 27 ud af 45 sager. Det fremgår, at arbejdsgiver ikke er blevet inddraget i flere sager, hvor der er tale om sygemelding på grund af arbejdspladsproblemer, bl.a. på grund af stress og depression. I en af sagerne fremgik det, at kommunen havde vurderet, at der ikke var behov for at inddrage arbejdsgiver, da sygemeldingsårsagen var depression som følge af mobning på arbejdspladsen. Ankestyrelsen bemærker, at kommunen skal inddrage arbejdsgiveren efter behov. Der vil være forstærket årsag til at inddrage arbejdsgiveren, hvis borgeren er sygemeldt på grund af problemer på arbejdspladsen. I disse tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at forsøge at løse problemerne ved at inddrage arbejdsgiveren. Kommunerne kan derfor Side 244

245 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 56 ikke undlade at inddrage arbejdsgiver alene med den begrundelse, at sygemeldingen skyldes arbejdspladsproblemer. Ankestyrelsen har undersøgt, hvorvidt der var iværksat initiativer, der var behov for at informere arbejdsgiver om. Det vil kun være relevant at informere arbejdsgiver, hvis initiativet har betydning i forhold til virksomheden. Ankestyrelsen har ikke undersøgt, hvorvidt initiativerne var relevante at iværksætte, men alene om det var relevant at informere arbejdsgiver om dem. I 68 af de 77 sager, hvor borgeren var i ansættelse som lønmodtager ved sygemeldingen, var der ingen relevante initiativer at informere arbejdsgiver om. I disse 68 sager indgår også sager, hvor ansættelsesforholdet var ophørt under sygemeldingen, og der først efterfølgende var iværksat initiativer. Der var i 9 sager iværksat initiativer, som Ankestyrelsen vurderer, det var relevant at informere arbejdsgiver om. Kommunen har i 6 af disse sager informeret arbejdsgiver om initiativerne. Der var tale om 5 virksomhedspraktikker og et aktivt forløb gennem anden aktør. I 1 sag har kommunen til dels informeret arbejdsgiver om relevante initiativer. Borgeren har i denne sag deltaget i to virksomhedspraktikker under sygemeldingen, og kommunen har informeret arbejdsgiver om én af praktikkerne. I 2 sager har kommunen ikke informeret arbejdsgiver. I de 2 sager var der tale om henholdsvis en koordineret tværfaglig indsats på jobrehabiliteringscenter og en virksomhedspraktik, som var iværksat, mens borgeren var under ansættelse. Side 245

246 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 57 Hvis arbejdsgiver modtager refusion i en sygedagpengesag, er vedkommende part og har partsrettigheder. Det vil bl.a. sige, at kommunen skal træffe afgørelse over for arbejdsgiver, hvis sygedagpengerefusionen standses. I 8 ud af 77 sager, hvor borger var under ansættelse på standsningstidspunktet, har kommunen ikke truffet afgørelse om stop af sygedagpengerefusion over for arbejdsgiver. Arbejdsgiver modtog ikke refusion i 5 af sagerne, hvorfor kommunen ikke var forpligtet til at træffe afgørelse over for arbejdsgiver. I 3 sager fremgik det ikke af de foreliggende oplysninger, at der var truffet afgørelse over for arbejdsgiver. I en af sagerne, hvor kommunen har standset sygedagpengeudbetalingen efter 7, stk. 4, har kommunen truffet afgørelse over for arbejdsgiver. Det skyldes, at kommunen i sagen har anvendt 7, stk. 4, selvom borgeren var under ansættelse på standsningstidspunktet. Se også kapitel 6 for redegørelse for, i hvilket omfang kommunerne overholder reglerne om begrundelse, partshøring og klagevejledning over for arbejdsgiver. 5.5 Retssikkerhedslovens 7a Ankestyrelsen har undersøgt, i hvilket omfang kommunerne har overholdt reglerne om helhedsvurdering efter retssikkerhedslovens 7a. I denne forbindelse har Ankestyrelsen undersøgt, om borgeren eller andre har været inddraget i kommunens vurdering. Side 246

247 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 58 I 17 sager har det ikke været relevant at foretage en 7a-vurdering. Der er i disse sager tale om, at kommunen giver afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag. Da der ikke er tale om stop af en ydelse i disse sager, er det ikke relevant at foretage en 7a vurdering. På baggrund af ordlyden i retssikkerhedslovens 7a, og vejledningen dertil, samt praksis på området finder Ankestyrelsen, at den optimale måde at inddrage borgeren på, for at det kan anses for at være i overensstemmelse med 7a, er, at borgeren indkaldes til en Side 247

248 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 59 personlig samtale. På mødet bør kommunen drøfte med borgeren, hvad der fremadrettet skal ske, for at borgeren kan udnytte sin arbejdsevne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Inddragelsen behøver ikke ske ved en samtale, der kun vedrører denne regel, men kan godt ske ved opfølgningssamtaler eller lignende. Ankestyrelsen finder, at borgeren ikke kan anses for at være blevet tilstrækkeligt inddraget efter retssikkerhedslovens 7a ved, at kommunen alene vedlægger kopi af 7a i forbindelse med partshøringen, eller ved at vurderingen fremgår af kommunens afgørelse. Det fremgår af undersøgelsen, at kommunen ofte har foretaget 7a-vurderingen i forbindelse med partshøringen. Det betyder, at vurderingen og inddragelsen af borgeren ofte er foretaget senere end 2 uger før ophør af udbetalingen af sygedagpenge. Kommunen vurderer i denne forbindelse, hvilke foranstaltninger borgeren har behov for med henblik på at varetage beskæftigelse i form af f.eks. skånehensyn, hjælpemidler eller 56-aftale. I sagerne, hvor Ankestyrelsen vurderer, at 7a-vurderingen er sket for sent, ville det ikke i sig selv føre til en ændring eller hjemvisning af afgørelsen. Det har sin baggrund i, at kommunen på trods af en forsinket vurdering har lavet en vurdering af det fremtidige behov for foranstaltninger og inddraget borgeren heri. Desuden fremgår det af undersøgelsen, at kommunen sjældent inddrager andre end borgeren i 7a-vurderingen. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke har anvendt 7a korrekt i 2 sager, hvor vurderingen var foretaget for sent, og borgeren ikke var inddraget før vurderingen. Den ene sag ville blive hjemvist på grund af manglende lægelige oplysninger. Det var derfor ikke den mangelfulde 7a-vurdering i sig selv, der førte til hjemvisningen. Den anden sag ville være blevet stadfæstet, hvis det var en klagesag. Den mangelfulde 7avurdering havde ikke påvirket sagens resultat, da det på baggrund af sagens oplysninger fremgik, at borgeren var arbejdsdygtig. Side 248

249 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 60 6 Formel vurdering Ved undersøgelsen har Ankestyrelsen vurderet, om kommunerne har iagttaget de formelle sagsbehandlingsregler om begrundelse for afgørelsen, klagevejledning og partshøring. Ankestyrelsen har desuden undersøgt, om der i sagerne er begået andre sagsbehandlingsfejl, som ville være blevet påtalt i en klagesag. Hvis arbejdsgiver på standsningstidspunktet modtager refusion i en sygedagpengesag, er pågældende part med partsrettigheder. Det vil sige, at kommunen skal partshøre arbejdsgiver forud for afgørelsen. Desuden skal kommunen begrunde afgørelsen i samme omfang, som hvis der havde været tale om en afgørelse til lønmodtageren, og kommunen skal iagttage reglerne om klagevejledning. Ankestyrelsen har ved undersøgelsen vurderet, om arbejdsgiver i tilstrækkelig grad har modtaget partshøring, begrundelse og klagevejledning. Ankestyrelsen bemærker, at arbejdsgivers ret til refusion er afledt af borgerens ret til sygedagpenge. Hvis det fremgår af oplysningerne i sagen, at borgeren er arbejdsdygtig og dermed ikke opfylder betingelserne for sygedagpenge, vil manglende iagttagelse af ovennævnte sagsbehandlingsregler over for arbejdsgiver ikke kunne føre til, at arbejdsgiver er berettiget til refusion. Kommunen havde i 9 sager ikke medsendt afgørelsen til enten borgeren eller arbejdsgiveren, hvorfor det ikke var muligt at vurdere, om kommunen havde iagttaget reglerne om begrundelse og klagevejledning i disse afgørelser. Det skyldes, at det ikke har været muligt at undersøge, om begrundelsen var tilstrækkelig, eller om der var givet klagevejledning, når der ikke forelå kopi af afgørelsen. I 1 af de 9 sager var borgeren ansat hos kommunen, hvorfor arbejdsgiver (kommunen) ikke var klageberettiget. Det var derfor ikke relevant at give arbejdsgiver en klagevejledning i denne sag. Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt overholder forvaltningslovens regler om begrundelse, klagevejledning og partshøring. Ankestyrelsen bemærker dog, at kommunerne i højere grad bør oplyse, hvilke konkrete forhold der er lagt vægt på i afgørelserne. Det gælder især i afgørelserne til arbejdsgiveren. Desuden bør kommunerne i højere grad henvise til det gældende lovgrundlag, ligesom det bør fremgå mere klart, hvilket stykke i 7 afgørelsen er truffet efter. 6.1 Begrundelse Reglerne om begrundelse fremgår af forvaltningslovens 22 til 24. Afgørelsen skal være begrundet, hvis den er til ugunst for borgeren, og kommunen skal henvise til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. Hvis kommunen har foretaget et skøn i afgørelsen, skal det desuden fremgå, hvilke hovedhensyn kommunen har lagt vægt på. Side 249

250 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 61 Hvis det er nødvendigt, skal det også fremgå, hvilke faktiske oplysninger, kommunen har lagt vægt på. Manglende eller mangelfuld begrundelse vil kun sjældent medføre, at Ankestyrelsen anser en afgørelse for ugyldig. Ankestyrelsen vil anse en afgørelse for ugyldig og hjemvise sagen, hvis kommunen har truffet afgørelse uden at begrunde hverken i afgørelsen eller i genvurderingen, og grundlaget for afgørelsen ikke fremgår helt klart af sagen i øvrigt. Normalt vil Ankestyrelsen ikke kunne rette op på sådan en fejl. Det samme gælder ved en meget mangelfuld eller vildledende begrundelse. I 58 sager vurderer Ankestyrelsen, at begrundelsen opfyldte forvaltningslovens krav i nogen grad. Kommunen havde i disse sager typisk ikke henvist i tilstrækkelig grad til de relevante retsregler. Der var i sagerne ofte henvist til en historisk lovbekendtgørelse. Desuden var der i disse sager ofte tvivl om, hvilket stykke i 7 afgørelsen var truffet efter. F.eks. havde kommunen i nogle sager henvist til 7, stk. 1, men brugt en argumentation, der tydede på, at afgørelsen var truffet efter 7, stk. 3. I en del af sagerne havde kommunen desuden ikke angivet, hvilke faktiske oplysninger der var tillagt vægt ved vurderingen. Kommunen havde i afgørelsen ofte henvist til begrundelsen i partshøringsbrevet. Ankestyrelsen bemærker, at en afgørelse ikke er tilstrækkeligt begrundet ved at henvise til begrundelsen i partshøringsbrevet. Ankestyrelsen vurderer, at begrundelsen ikke opfyldte forvaltningslovens krav i 2 sager. I den ene sag havde kommunen henvist til partshøringen og i øvrigt ikke begrundet afgørelsen. Desuden henviste kommunen til 7, stk. 5 i afgørelsen, mens der i partshøringsbrevet var henvist til 7, stk. 1. I den anden sag fremgik det ikke, hvilke hovedhensyn og konkrete forhold, der lå til grund for afgørelsen. Ankestyrelsen vurderer, at begge afgørelser var gyldige på trods af den mangelfulde begrundelse, da borgeren på baggrund af sagens oplysninger måtte anses for arbejdsdygtig. Side 250

251 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 62 I en række sager var det ikke relevant at vurdere, om begrundelsen til arbejdsgiveren var fyldestgørende, da pågældende ikke modtog sygedagpengerefusion, og der derfor ikke skulle træffes afgørelse over for arbejdsgiveren. Borgeren var desuden ikke længere under ansættelse på standsningstidspunktet i en stor del af sagerne, hvorfor der ikke blev truffet afgørelse over for en arbejdsgiver. Ud af de resterende sager opfyldte kommunens begrundelse i 33 sager forvaltningslovens krav i nogen grad. I en stor del af disse sager fremgik det ikke af afgørelsen, hvilke faktiske forhold kommunen havde lagt vægt på. Desuden var der generelt en mangelfuld henvisning til retsgrundlaget, ligesom det var tilfældet i afgørelserne til borgeren, jf. afsnittet ovenfor. I de 5 sager, hvor afgørelsen ikke opfyldte forvaltningslovens krav til begrundelsen, gjaldt det generelt, at kommunen ikke oplyste, hvilke hovedhensyn der var tillagt vægt. Kommunen havde henvist til partshøringsbrevet i 2 af sagerne uden at give en nærmere begrundelse i afgørelsen. 6.2 Klagevejledning Af forvaltningslovens 25 fremgår, at afgørelser, der kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang, når de meddeles skriftligt. Klagevejledningen skal indeholde oplysninger om klageinstans og fremgangsmåden ved indgivelse af klage samt om eventuel tidsfrist. Der er ingen formkrav til klagen, og en klage kan derfor være mundtlig eller skriftlig. Der er heller ikke noget krav om, at borgeren skal begrunde klagen. Manglende eller mangelfuld klagevejledning kan ikke bevirke, at en afgørelse bliver ugyldig, men vil medføre at en eventuel klage ikke kan afvises alene med den begrundelse, at klagefristen er overskredet. Side 251

252 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 63 Undersøgelsen viser, at kommunerne i høj grad overholder reglerne om klagevejledningen. I 6 sager var klagevejledningen kun i nogen grad korrekt. Kommunen havde i disse sager fastsat en konkret dato for, hvornår klagen skulle være modtaget hos kommunen. I 1 af sagerne var der også vejledt om den lovbestemte klagefrist på 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Det fremgår af loven, at fristen på 4 uger først begynder at løbe fra den dag, hvor borgeren har modtaget afgørelsen. Kommunen kan ikke fastsætte en konkret dato for, hvornår klagen skal være modtaget, da borgeren kan have modtaget afgørelsen senere end påregnet, og klagefristen dermed også forrykkes. I kun 1 sag var der ikke givet klagevejledning i afgørelsen til borgeren. Generelt overholder kommunerne i høj grad reglerne om klagevejledning over for arbejdsgiveren. I en række sager var det ikke relevant at vurdere, om klagevejledning til arbejdsgiveren var fyldestgørende, da pågældende ikke modtog sygedagpengerefusion, og der derfor ikke skulle træffes afgørelse over for arbejdsgiveren. Desuden var det ikke relevant at klagevejlede i en række sager, hvor borgeren var under ansættelse hos den samme Side 252

253 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 64 kommune, som traf afgørelse. Arbejdsgiver (kommunen) var ikke klageberettiget i disse sager. Vi henviser til principafgørelse Kommunerne har klagevejledt i alle øvrige sager. I 4 sager var vejledningen kun i nogen grad korrekt. Det drejede sig i 3 af disse sager om, at kommunen havde fastsat en konkret dato for, hvornår klagen skulle være modtaget i kommunen. I 1 sag havde kommunen sendt kopi af borgerens afgørelse (med dertilhørende klagevejledning) uden at vejlede arbejdsgiveren særskilt om dennes mulighed for at klage. 6.3 Partshøring Reglerne om partshøring fremgår af forvaltningslovens 19. Før kommunen træffer afgørelse i en sygedagpengesag, skal kommunen partshøre de relevante parter i væsentlige oplysninger, som vedkommende ikke kan antages at være bekendt med, at kommunen er i besiddelse af. Dette er kun et krav, hvis oplysningerne er til ugunst for parten. Formålet med partshøringen er at give parterne mulighed for at kommentere på sagens oplysninger. Manglende partshøring er en væsentlig sagsbehandlingsmangel, der som udgangspunkt fører til afgørelsens ugyldighed. Manglen fører ikke til ugyldighed, hvis den ikke har påvirket afgørelsens resultat, hvilket afgøres ud fra en konkret vurdering. Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt iagttager kravet om partshøring af borgeren. I 7 sager har kommunen kun foretaget partshøring i nogen grad. I 1 af de 7 sager fremsendte kommunen alle akter uden at oplyse, hvilke oplysninger der var af betydning for afgørelsen. Kommunen havde foretaget mundtlig partshøring i 2 af de 7 sager. I disse sager fremgik det ikke, at borgeren var oplyst om, at der var tale om en partshøring og havde ret til at Side 253

254 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 65 fremsætte sine bemærkninger. Partshøring kan ske mundtligt, men kommunen skal være opmærksom på at informere borgeren om, at der er tale om en partshøring, og at borgeren har ret til at fremsætte sine bemærkninger til oplysningerne. Det skal fremgå af et notat, at borgeren er oplyst om dette. Hvis der er tale om partshøring i en større mængde eller komplicerede akter, bør partshøringen desuden ske skriftligt. Der var i 1 af de 7 sager foretaget partshøring, hvor det ikke fremgik, at der var tale om en partshøring. I 1 af de 7 sager fremgik det ikke af partshøringsbrevet, at kommunen påtænkte at træffe afgørelse efter 7. Det var derfor ikke muligt for borgeren at forholde sig til oplysningernes betydning for afgørelsen. Desuden foretog kommunen i 2 af de 7 sager partshøring om stop efter 21, men endte med at træffe afgørelse om afslag efter 7. Borgeren havde derfor reelt ikke haft mulighed for at forholde sig til oplysningernes betydning for den konkrete afgørelse. Det skal ikke fremgå af partshøringsbrevet, hvilket resultat kommunen påtænker at nå frem til. Imidlertid bør det fremgå af partshøringsbrevet, hvilken bestemmelsen kommunen påtænker at træffe afgørelse efter, da borgeren skal have mulighed for at forholde sig til, hvilken betydning oplysningerne kan have for den fremtidige afgørelse. F.eks. vil det være tilstrækkeligt, hvis kommunen i partshøringsbrevet oplyser, at kommunen påtænker at træffe afgørelse efter 7, stk. 3, og efterfølgende træffer afgørelse om stop af udbetalingen af sygedagpenge, jf. 7, stk. 3. Der var ikke foretaget partshøring i 9 sager. Efter en konkret vurdering vurderer Ankestyrelsen, at 2 af sagerne ville blive ændret, da borgeren på det foreliggende grundlag måtte anses for uarbejdsdygtig. Den manglende partshøring ville ikke i sig selv have ført til en ændring af afgørelsen i sagerne. I 1 sag, hvor kommunen gav arbejdsgiver afslag på refusion af sygedagpenge fra første fraværsdag, var partshøring af borgeren ikke aktuel. I sagen havde arbejdsgiver anmodet om refusion, hvorefter borgeren havde oplyst over for kommunen, at pågældende ikke var syg, men fritstillet. Da borgeren havde raskmeldt sig selv over for kommunen, var der ikke behov for at partshøre borgeren forud for afgørelsen. Side 254

255 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 66 Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt partshører arbejdsgiver forud for, at der træffes afgørelse efter 7. Kommunen har kun partshørt arbejdsgiver i nogen grad i 5 sager. I 2 af disse sager havde kommunen sendt et orienteringsbrev til arbejdsgiver om den påtænkte afgørelse. Det fremgik ikke af brevet, at der var tale om en partshøring, og at arbejdsgiver havde mulighed for at fremsætte sine bemærkninger. Kommunen havde i 2 sager foretaget partshøring om stop efter 21, men endte med at træffe afgørelse om afslag efter 7. Arbejdsgiver havde derfor reelt ikke haft mulighed for at forholde sig til oplysningernes betydning for den konkrete afgørelse. I 1 sag var der sendt meddelelse til arbejdsgiver, hvoraf det ikke fremgik, at der var tale om en partshøring. I 14 sager foreligger der ikke oplysninger om, at kommunen har partshørt arbejdsgiveren. I 6 sager var partshøring ikke relevant, da arbejdsgiver ikke modtog refusion. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre arbejdsgiveren i disse sager. I de øvrige sager kunne den manglende partshøring ikke føre til, at arbejdsgiveren havde ret til sygedagpengerefusion. Vi henviser til det indledende afsnit i kapitel 6, hvor sagsbehandlingsreglernes betydning for arbejdsgivers ret til refusion er omtalt. 6.4 Andet til formaliteten Ankestyrelsen har undersøgt, om der i sagerne er begået andre sagsbehandlingsfejl, som ville være blevet påtalt i en ankesag. Kommunen havde i 3 sager før revurderingstidspunktet orienteret om, at afgørelsen vedrørende muligheden for forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge ville blive udsat. Efterfølgende traf kommunen afgørelse om stop af udbetalingen af sygedagpenge efter 7. Ankestyrelsen bemærker, at kommunen skal have foretaget en revurdering af borgerens situation inden revurderingstidspunktet, og kommunen kan ikke træffe afgørelse om, at den endelige afgørelse er udsat. Hvis en kommune først efter revurderingstidspunktet træffer afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge skal Side 255

256 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 67 ophøre, må kommunen konkret vurdere, hvor længe borgeren var berettiget til sygedagpenge. Se i denne forbindelse principafgørelse Kommunens journalnotater var udaterede i 1 sag, og det var ikke muligt at se, hvornår kommunen havde fået nogle af oplysningerne. Kommunen havde dermed ikke overholdt notatpligten i sagen. Den manglende overholdelse af notatpligten havde ikke haft betydning for resultatet i sagen. I 1 sag har kommunen i den endelige afgørelse om stop af sygedagpenge efter 7, stk. 3, også taget stilling til forlængelsesmulighederne. Ankestyrelsen bemærker, at kommunen ikke skal tage stilling til forlængelsesmulighederne, hvis kommunen vurderer, at borgeren er arbejdsdygtig. I 1 sag inddrog kommunen ikke de indsendte partshøringsbemærkninger med den begrundelse, at de var modtaget efter partshøringsfristens udløb. Ankestyrelsen bemærker, at kommunen ved afgørelsen skal inddrage alle partshøringsbemærkninger, der er modtaget før afgørelsestidspunktet. Hvis bemærkningerne kommer ind efter afgørelsestidspunktet, må kommunen vurdere, om de giver anledning til at genoptage sagen. Efter en konkret vurdering finder Ankestyrelsen, at det ikke havde påvirket afgørelsens resultat i den pågældende sag. I 1 sag havde kommunen vejledt borgeren om, at han efter raskmeldingen ville kunne holde fri hver onsdag ved hjælp af en 56-aftale. Ankestyrelsen bemærker, at en 56- aftale ikke kan anvendes til en fast ugentlig fridag. Der var i 1 sag tvivl om, hvorvidt borgeren opfyldte nogle af de grundlæggende betingelser for sygedagpenge. Borgeren havde tidligere været sygemeldt, og ved den nye sygemelding var det usikkert, om borgeren var fri af tidsbegrænsningen, jf. 24, stk. 1, og opfyldte beskæftigelseskravet. Det fremgik ikke af de foreliggende akter, at kommunen havde forholdt sig til spørgsmålene. Ankestyrelsen ville have hjemvist sagen, hvis det havde været en klagesag, da det på det foreliggende grundlag desuden ikke var muligt at vurdere, om borgeren var uarbejdsdygtig. Side 256

257 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Sygedagpengelovens 7 om uarbejdsdygtighed April 2016 BILAG Bilag 1 Metode og baggrund 1.1 Generelt om praksisundersøgelsen Lovgivningsmæssigt grundlag Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Om lovgrundlaget henvises til kapitel 11 i lovbekendtgørelse nr af den 8. september 2015 om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) og kapitel 11 i Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr af 24. september 2015 om retssikkerhed og administration på det sociale område. Praksisundersøgelser er et af de redskaber, som benyttes til at belyse, om myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og at sikre ensartethed og ligebehandling på landsplan. I de tilfælde, hvor undersøgelserne afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelser Ankestyrelsen et grundlag for at målrette den fremadrettede vejledning. Praksisundersøgelsen skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de medvirkende kommuner i henhold til retssikkerhedslovens 79 a. Bestemmelsen præciserer det kommunalpolitiske ansvar for at følge op på resultatet af praksisundersøgelser og understreger kommunalbestyrelsernes ansvar for at sikre retssikkerhed i kommunernes afgørelser. Titel Sygedagpengelovens 7 om uarbejdsdygtighed_bilag Udgiver Ankestyrelsen, april 2016 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon Hjemmeside ast@ast.dk Side 257

258 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 69 Legalitetsvurdering I en praksisundersøgelse indkalder Ankestyrelsen et antal sager og foretager en gennemgang af disse med henblik på legalitetsvurdering. Legalitetsvurderingen indebærer dels en materiel vurdering af afgørelsernes rigtighed i forhold til lovgivning og Ankestyrelsens praksis, dels en formel vurdering af sagerne i forhold til forvaltningsretlige regler og de særlige sagsbehandlingsregler. 1.2 Udvælgelse af sager De deltagende kommuner I alt 16 kommuner har deltaget i praksisundersøgelsen, jf. bilag 5. De 16 kommuner er blevet bedt om at indsende i alt 10 sager fordelt som følger: To sager, hvor kommunen har givet afslag på ansøgning om sygedagpenge fra første fraværsdag efter et af stykkerne i 7. To sager, hvor kommunen har standset udbetalingen til en lønmodtager, der er i beskæftigelse, efter sygedagpengelovens 7, stk. 3. To sager, hvor kommunen har standset udbetalingen efter sygedagpengelovens 7, stk. 4. Fire sager, hvor har kommunen standset udbetalingen efter sygedagpengelovens 7, stk. 5. Antal sager Ankestyrelsen har anmodet om at få i alt 160 sager tilsendt til brug for undersøgelsen. For, at sagerne kan indgå i praksisundersøgelsen, må de ikke være anket og videresendt til Ankestyrelsen med henblik på behandling. I forbindelse med planlægningen af praksisundersøgelsen blev det aftalt at indkalde i alt 120 sager fra 12 kommuner. I forbindelse med første sagsindkaldelse til kommunerne den 11. august 2015 er følgende kriterie lagt til grund: De seneste ti afgørelser, som er truffet før den 1. juli 2015, udvælges. I forbindelse med den første indkaldelse indsendte kommunerne i alt 90 sager, og fire ud af i alt 90 indsendte sager opfyldte ikke kriterierne for målingen. En af kommunerne havde desuden indsendt to sager for meget, som måtte udgå. Efter fristen for indsendelse af sager var der derfor alene 84 sager, som kunne anvendes til undersøgelsen. Ud af disse 84 sager var der ti sager, som ikke faldt direkte inden for en af de indkaldte kategorier. I disse sager var det hovedsageligt tilfældet, at kommunen Side 258

259 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 70 havde anvendt 7, stk. 3, selvom borgeren på standsningstidspunktet var ledig. Ankestyrelsen vurderede dog, at sagerne burde inddrages i undersøgelsen for at give et korrekt billede af kommunernes praksis. Det er hovedsageligt kategorierne, der omhandler afslag ved ansøgning og stop af udbetalingen af sygedagpenge efter 7, stk. 5, som kommunerne havde vanskeligheder med at finde sager indenfor. På baggrund af, at fire sager umiddelbart måtte udgå grundet manglende kriterieopfyldelse, og da otte kommuner ikke kunne samle i alt ti sager, blev det besluttet at indkalde i alt yderligere 40 sager fra fire kommuner. Det blev besluttet for at sikre, at undersøgelsen fik en tilstrækkelig sagsvolumen at måle på. Mod slutningen af indkaldelsesprocessen ultimo september 2015 blev kriteriet udvidet overfor de fire ny-indkaldte kommuner. Kriteriet var: At afgørelser truffet efter d. 30. juni 2015, men inden indkaldelsen, blev accepteret. I forbindelse med den nye indkaldelse modtog Ankestyrelsen i alt 37 sager, og seks af disse sager opfyldte ikke kriterierne for målingen. På bagrund af de indsendte sager vil der være en skævvridning i forhold til fordelingen af sager, da ikke alle kommuner har kunnet imødekomme antallet af sager inden for de forskellige kategorier. Nogle kommuner har indsendt mere end to sager inden for kategorien om 7, stk. 3, og vi har inddraget alle sagerne, hvis kommunerne ikke har kunnet finde ti sager i alt. Dette har vi gjort af hensyn til, at der ikke var indsendt nok sager, der opfyldte kriterierne for målingen. Desuden vurderede vi, at det giver et godt billede af kommunernes praksis, da der viser sig en tendens til, at de oftest anvender 7, stk. 3. Generelt har kommunerne haft vanskeligheder med at finde sager inden for kategorierne, der omhandler afslag ved ansøgning og stop af udbetalingen af sygedagpenge efter 7, stk. 5. Hvis kommunerne har haft vanskeligheder med at finde sager inden for bestemte sagskategorier, har vi bedt kommunerne redegøre for baggrunden for, at der ikke foreligger sager inden for de pågældende kategorier. For så vidt angår sagerne om afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag har kommunerne forklaret, at udbetalingen næsten altid påbegyndes, når det er konstateret, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Kommunerne stiller derfor ikke spørgsmålstegn ved borgerens oplysninger om, at pågældende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Side 259

260 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 71 Med hensyn til sagerne om 7, stk. 5, har kommunerne forklaret, at de fleste afgørelser efter 7, stk. 5, bliver påklaget til Ankestyrelsen. Desuden når kommunen og borgeren oftest til enighed i disse sager om for eksempel raskmelding til 25 timer om ugen, og der bliver derfor ikke truffet en afgørelse i sagen. Endeligt har kommunerne oplyst, at de finder, at bestemmelsen er vanskelig at anvende, hvorfor man ofte forsøger at træffe afgørelse efter en anden bestemmelse. I alt har Ankestyrelsen modtaget 127 sager, hvoraf 115 er indgået i målingen. Sagerne fordeler sig som følgende på de fire sagskategorier, jf. tabel Måleskemaer og vurderingsgrundlag I forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de indsendte sager er anvendt et måleskema med de måleelementer, som er relevante for undersøgelsen. For at give mulighed for et mere nuanceret billede af sagsbehandlingen og grundlag for en bedre tilbagemelding til kommunerne, er der så vidt muligt anvendt graduerede svarmuligheder i vurderingerne, jf. bilag 6. Ankestyrelsen sender de udfyldte måleskemaer til den enkelte kommune med styrelsens vurderinger i forbindelse med høring og afrapportering af praksisundersøgelsen. Relevante sagsakter Kommunerne er blevet bedt om at indsende samtlige relevante akter i sagerne, jf. bilag 5, med dertil hørende afkrydsningsliste. Ankestyrelsen har i nogle få sager rettet henvendelse til kommunerne om eventuelle manglende akter, da det var åbenlyst, at de ikke var medsendt, f.eks. journalrapporter. Side 260

261 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 72 Det er herefter ved undersøgelsen lagt til grund, at samtlige sagsakter er modtaget, og at Ankestyrelsen derfor kan bedømme sagerne på samme grundlag, som kommunerne har haft. Vurderingskriterier De enkelte sager er blevet vurderet ud fra, om de samlet set er afgjort i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis. Der er tale om en stikprøve, som omfatter et mindre antal sager fra hver af de deltagende kommuner. Formålet er dermed ikke at vurdere praksis i den enkelte kommune. Resultaterne af en praksisundersøgelse er ikke statistisk signifikante, der er alene tale om en tendens ud fra de indsendte sager. 1.4 Kønsfordeling Der indgår i alt 115 sager i denne praksisundersøgelse. Heraf vedrører 60 sager kvinder, hvilket svarer til 52 procent, og 55 sager vedrører mænd hvilket svarer til 48 procent, der er derfor stort set lige mange kvinder og mænd repræsenteret, jf. figur 1. Side 261

262 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 73 Bilag 2 Regelgrundlag Regelgrundlag til brug for praksisundersøgelsen Der blev foretaget en mindre redaktionel ændring i sygedagpengelovens 7 pr. 1. juli 2014 som følge af, at sygedagpengelovens 24 blev ændret, og revurderingstidspunktet fremrykket. Nedenfor fremgår 7, som bestemmelsen så ud før og fra den 1. juli Reglerne i sygedagpengelovens kapitel 6 om visitation og opfølgning er ændret pr. 5. januar 2015, hvor en ny bekendtgørelse om opfølgning i sygedagpengesager også er trådt i kraft. Ny visitation og opfølgning i sygedagpengesager efter ændringerne til 12, 13 og 13 a, indsættelsen af 13 b-d, ændringerne til 14 og 15 og ophævelsen af 15 a og 16 finder anvendelse, første gang der den 5. januar 2015 eller senere skal følges op. Regelgrundlaget for opfølgningsreglerne er derfor delt op i 3 afsnit: 1. Gældende opfølgningsregler før den 5. januar Gældende opfølgningsregler fra den 5. januar Gældende regler i hele perioden undersøgelsen vedrører. Der er alene medtaget regler, der er relevante for undersøgelsen. Sygedagpengelovens 7 før den 1. juli 2014 Uddrag af lov om sygedagpenge, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 653 af 26. juni 2012 med senere ændringer 7. Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. Stk. 2. En lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes, at den pågældende kun kan udføre arbejdet delvis, eller når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. Det er en betingelse, at lønmodtagerens fravær er på mindst 4 timer pr. uge, hvori indgår befordring og ventetid ved ambulante behandlinger. Betingelsen om mindst 4 timers fravær pr. uge gælder ikke for en person, der er ansat i et fleksjob efter 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En selvstændig erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig, når det skønnes, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. Stk. 3. Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal Side 262

263 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 74 vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen. Stk. 4. Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for. Stk. 5. Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog 53, stk. 2. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved varighedsbegrænsningen, jf. 24 eller 25, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter 27 eller 29 er opfyldt. Stk. 6. Sygedagpengene ophører for en person, der er ansat i et fleksjob efter 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når ansættelsen i fleksjobbet ophører. Sygedagpengelovens 7 fra den 1. juli 2014 Uddrag af lov om sygedagpenge, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 833 af 27. juni 2014 med senere ændringer Kapitel 5. Uarbejdsdygtighed 7. Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. Stk. 2. En lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes, at den pågældende kun kan udføre arbejdet delvis, eller når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. Det er en betingelse, at lønmodtagerens fravær er på mindst 4 timer pr. uge, hvori indgår befordring og ventetid ved ambulante behandlinger. Betingelsen om mindst 4 timers fravær pr. uge gælder ikke for en person, der er ansat i et fleksjob efter 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En selvstændig erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig, når det skønnes, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. Stk. 3. Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen. Stk. 4. Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for. Side 263

264 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 75 Stk. 5. Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog 53, stk. 2. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revurderingstidspunktet, jf. 24 eller 25, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter 27 eller 29 er opfyldt. Stk. 6. Sygedagpengene ophører for en person, der er ansat i et fleksjob efter 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når ansættelsen i fleksjobbet ophører. Gældende opfølgningsregler før den 5. januar 2015 Uddrag af lov om sygedagpenge, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 833 af 27. juni 2014 Kapitel 6 Visitation og opfølgning 8. Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen. Stk. 2. Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, jf. 9. Stk. 3. Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats m.v. samt udarbejde en opfølgningsplan, jf Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med arbejdspladserne. Stk. 2. Kommunen skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante initiativer, som kommunen igangsætter for den sygemeldte, f.eks. virksomhedspraktik, anden revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informationen forudsætter samtykke fra den sygemeldte. 10. Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning, vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt om der foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Kommunen skal i opfølgningsforløbet efter behov indhente lægelige oplysninger, jf. 39. Side 264

265 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 76 Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen. 11. Kommunen skal have et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at foretage visitation og opfølgning, herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge. Stk. 2. Den sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger, herunder om sygdommens karakter, til brug for kommunen. Stk. 3. Kommunen skal sende oplysningsskemaet til den sygemeldte ved anmeldelse af sygefravær i løbende sager. Sker anmeldelsen via Nemrefusion, sendes oplysningsskemaet fra Nemrefusion til den sygemeldte umiddelbart efter anmeldelsen. Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet, medmindre andet aftales med kommunen. 12. Kommunen skal på baggrund af oplysningsskemaet efter 11 og eventuelle andre oplysninger i sagen foretage en visitation i tilknytning til den første opfølgningssamtale til en af følgende kategorier: 1) Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori 1). 2) Sager med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen (kategori 2). 3) Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb (kategori 3). 13. Kommunen fastlægger ved visitationen efter 12 proceduren for opfølgningsforløbet, herunder hyppighed af den løbende opfølgning. Ved opfølgningen skal der altid tages nødvendigt hensyn til den syges helbredstilstand. Stk. 2. I sager, der er omfattet af 12, nr. 1 og 3, skal der første gang senest følges op inden udgangen af den 8. uge regnet fra første fraværsdag. Der skal anden gang senest følges op inden 3 måneder regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op senest hver 3. måned. Stk. 3. I sager, der er omfattet af 12, nr. 2, skal der første gang senest følges op inden udgangen af den 8. uge regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge. Stk. 4. Ved alle opfølgninger holdes en individuel samtale, jf. dog stk. 5 og 6 og 13 a. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis 1) den sygemeldte er i tilbud, 2) den sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvist, 3) den sygemeldte forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær, eller 4) den sygemeldte skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, jf. stk. 2 og 3. Stk. 5. Hvis sygdommen forhindrer en individuel samtale, jf. stk. 4, kan opfølgningen ske telefonisk, digitalt eller ved brev. Side 265

266 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 77 Stk. 6. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig indgår navnlig, om sygdommen er livstruende. Stk. 7. Kommunen skal foretage revisitation ved enhver opfølgning. Ved revisitationen tages der stilling til, om der er grundlag for overflytning til en anden kategori, jf a. Sygemeldte, der inden for de næste 6 uger forventes fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller forventes at gå på barsel, skal ikke møde personligt op til opfølgningssamtaler efter 13, stk. 4, 1. pkt. Opfølgningen sker i stedet telefonisk, digitalt eller ved brev. Sygemeldte skal heller ikke deltage i tilbud efter 15 og 15 a. Sygemeldte, som allerede deltager i tilbud, har ret til at færdiggøre tilbuddet. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan kommunen ud fra en konkret vurdering beslutte, at en sygemeldt fortsat skal møde personligt op til opfølgningssamtaler og deltage i tilbud efter 15 og 15 a, hvis jobcenteret vurderer, at 1) der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden for at blive undtaget fra at deltage i tilbud og møde personligt op til opfølgningssamtaler eller 2) det fortsat vil være til fordel for den sygemeldte at være omfattet af den almindelige opfølgning og dermed møde personligt op til opfølgningssamtaler og deltage i tilbud. 14. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de tre kategorier, jf. 12, og visitationen og revisitationen, jf På baggrund af den første samtale med den sygemeldte efter 13 og sagsoplysningerne i øvrigt skal kommunen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes konkrete behov for behandling, indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulige raskmelding samt iværksætte den nødvendige indsats. Stk. 2. På baggrund af hver efterfølgende samtale skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats. Stk. 3. Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. 7 b, skal planen så vidt muligt indgå i opfølgningen. Stk. 4. Har den sygemeldte fået udarbejdet en jobplan efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen vurdere, om jobplanen kan videreføres i en opfølgningsplan efter 16. Stk. 5. Kommunen skal ved hver samtale vurdere, om den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, eller om den sygemeldte kan vende gradvis tilbage til arbejdet, jf. 10, stk. 1, og 17. Vurderer kommunen, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, begrundes det i den konkrete sag. Stk. 6. Indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer. Stk. 7. I forbindelse med den første samtale med den sygemeldte tager kommunen kontakt til arbejdspladsen og indgår i en dialog om arbejdspladsens mulighed for, at den Side 266

267 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 78 sygemeldte helt eller gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen. Kommunen kan dog undlade at kontakte arbejdspladsen, hvis 1) den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og den sygemeldte forventes at kunne vende tilbage på fuld tid inden for 13 uger regnet fra første samtale, eller 2) sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvist tilbage eller deltage i tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 8. Kommunen skal ved hver samtale tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om der er behov for hjælp til den sygemeldtes familie. 15 a. Kommunen kan kun iværksætte indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis det kan fremme arbejdsfastholdelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. Stk. 2. Hvis den sygemeldte gradvis kan vende tilbage til arbejde, kan der ikke iværksættes tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dog kan et tilbud iværksættes i kombination med gradvis tilbagevenden, hvis tilbuddet understøtter en hurtigere tilbagevenden. Stk. 3. Til sygemeldte i ansættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, jf. 13, stk. 2 og 3, kan der ikke iværksættes nye tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 16. Kommunen skal ved første samtale tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan med særlig fokus på arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Planen skal indeholde mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af planen. Planen skal sikre overblik og koordination af indsatsen i den enkelte sag. Stk. 2. Planen skal senest udarbejdes i umiddelbar forlængelse af den anden opfølgning. Stk. 3. Kommunen skal i umiddelbar forlængelse af de efterfølgende opfølgninger justere og udbygge opfølgningsplanen. Stk. 4. Den sygemeldte skal have planen udleveret. Ved væsentlige justeringer af planen under de efterfølgende opfølgninger udleveres planen til den sygemeldte. 17. Kommunen skal som led i at arbejdsfastholde sygemeldte fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og understøtte, at den sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under sygdomsforløbet. Stk. 2. Kommunen skal i alle sager med gradvis tilbagevenden sikre, at den sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt. Stk. 3. Som udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen, virksomheden og den sygemeldte. Side 267

268 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 79 Gældende opfølgningsregler fra den 5. januar 2015 Uddrag af lov om sygedagpenge, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar 2015 Kapitel 6 Visitation og opfølgning 8. Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen. Stk. 2. Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, jf. 9. Stk. 3. Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats og iværksætte den relevante indsats, herunder fremme gradvis tilbagevenden til arbejde, jf Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med arbejdspladserne. Stk. 2. Kommunen skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante initiativer, som kommunen igangsætter for den sygemeldte, f.eks. virksomhedspraktik, anden revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informationen forudsætter samtykke fra den sygemeldte. 10. Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning, vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt om der foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen, herunder om frister og sagsgange for tilvejebringelse af lægeattester til brug for den første opfølgning og om udsendelse af oplysningsskema i forbindelse med anmodning om iværksættelse af en tidlig opfølgning, jf. 7 c og 7 e. 11. Kommunen skal have et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at foretage visitation og opfølgning, herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge. Stk. 2. Den sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger, herunder om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde og sygdommens karakter, til brug for kommunen. Side 268

269 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 80 Stk. 3. Kommunen skal sende oplysningsskemaet til den sygemeldte ved anmeldelse af sygefravær i løbende sager, medmindre oplysningsskemaet i medfør af regler fastsat efter 10, stk. 2, er sendt til den sygemeldte i forbindelse med anmodning om tidlig opfølgning efter 7 c og 7 d. Sker anmeldelsen via Nemrefusion, sendes oplysningsskemaet fra Nemrefusion til den sygemeldte umiddelbart efter anmeldelsen. Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet, medmindre andet aftales med kommunen. 11 a. Kommunen anmoder til brug for den første opfølgning, jf. 13 b, om en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, hvis den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag. Lægeattesten skal indeholde lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle behov for skånehensyn. Stk. 2. Til brug for vurderingen efter stk. 1 skal lægen have den sygemeldtes oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde. Hvis den sygemeldte er i arbejde, skal lægen også have arbejdsgiverens eventuelle oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde, jf. 7 c, stk. 2, og 40, stk. 4. Stk. 3. Den praktiserende læges vurdering afgives på en attest godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Lægeattesten betales af kommunen. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kommunen digitalt skal anmode om en lægeattest, og om, at kommunen skal modtage den udfyldte lægeattest digitalt. 11 b. Den sygemeldte skal efter anmodning fra kommunen medvirke til, at den sygemeldtes praktiserende læge kan udarbejde en lægeattest til brug for den første opfølgning i kommunen, jf. 13 b. 12. Kommunen visiterer på baggrund af oplysningsskemaet, jf. 11, og andre oplysninger sagen til en af følgende kategorier: 1) Kategori 1: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag. 2) Kategori 2: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag. 3) Kategori 3: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats, jf. 13 d. Stk. 2. Kommunen skal visitere til kategori 1, når kommunen har modtaget den sygemeldtes oplysningsskema. I de sager, hvor kommunen ikke visiterer ved modtagelsen af oplysningsskemaet, sker visitation til kategori 2 og 3 i forbindelse med den første opfølgningssamtale, jf. 13 b, stk. 1. Side 269

270 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 81 Stk. 3. Efterfølgende revisiterer kommunen ved hver opfølgning, jf. 13 a, stk. 1, og 13 b, stk Ved visitationen og revisitationen efter 12 fastlægger kommunen opfølgningen, herunder form og hyppighed, jf. 13 a-13 d. Opfølgningen skal ske i samarbejde med den sygemeldte og under hensyntagen til den sygemeldtes helbredstilstand. 13 a. I sager, der er visiteret til kategori 1 efter 12, stk. 1, nr. 1, skal kommunen iværksætte en opfølgning med opfølgningssamtale og revisitation til kategori 2 eller 3 efter 12, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis sygefraværsperioden varer længere end 8 uger. En efterfølgende opfølgning sker i henhold til revisitationen, jf. 12 og 13 b-13 d. Stk. 2. For sygemeldte, der er visiteret til kategori 1 efter 12, stk. 1, nr. 1, fastlægger den enkelte kommune, hvornår og hvordan opfølgningen skal finde sted, og hvad indholdet skal være, jf. dog stk. 4. Stk. 3. Tilbyder kommunen den sygemeldte aktive tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen, jf. stk. 2, er det frivilligt for den sygemeldte at deltage i tilbuddet. Stk. 4. En sygemeldt, der er visiteret til kategori 1 efter 12, stk. 1, nr. 1, og som er ledig og medlem af en arbejdsløshedskasse, skal fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter de regler i kapitel 7 og 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gælder for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der skal dog tages hensyn til den sygemeldtes helbredssituation. 13 b. I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der første gang følges op senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Herefter skal der følges op mindst hver fjerde uge. Opfølgningen sker ved en individuel samtale, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 2. Har arbejdsgiveren eller den sygemeldte anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. 7 c eller 7 e, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte, senest 2 uger efter at den sygemeldte eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. dog stk. 3. Det samme gælder, hvis det inden samtalen ikke er muligt at afklare, hvorvidt den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge. Stk. 3. Ønsker den sygemeldte ikke, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning herom, jf. 7 c, afholder kommunen den første opfølgningssamtale senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. stk. 1. Stk. 4. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når 1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis, 2) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller 3) sygdommen er til hinder for en individuel samtale. Stk. 5. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår Side 270

271 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 82 opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende. 13 c. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter 12, stk. 1, nr. 2, skal have en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden, tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand. Stk. 2. Kommunen skal ved første opfølgning indgå en aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats. Aftalen justeres løbende. Stk. 3. For sygemeldte i et ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser: 1) Gradvis tilbagevenden til arbejdet. 2) Gradvis tilbagevenden til arbejdet efter opstartsperiode med virksomhedspraktik. 3) Virksomhedspraktik. 4) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte. Stk. 4. For sygemeldte uden ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser: 1) Påbegyndelse af arbejde eller ansættelse med løntilskud, eventuelt efter en opstartsperiode med virksomhedspraktik. 2) Virksomhedspraktik. 3) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte. Stk. 5. Kommunen kan som et supplement til den arbejdspladsbaserede indsats efter stk. 3 og 4 give tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herudover kan kommunen give tilbud om vejledning og opkvalificering i særlige tilfælde, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og hvor det ikke er muligt at iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats efter stk. 3 og 4. Stk. 6. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, har ret til et kursus i mestring af følger af sygdom med henblik på at fastholde et arbejde. 13 d. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 3 efter 12, stk. 1, nr. 3, skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand med fokus på at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet. Stk. 2. Indsatsen som nævnt i stk. 1 kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden lovgivning. Stk. 3. Inden kommunen iværksætter indsatsen som nævnt i stk. 1, skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet, jf i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet senest inden 4 uger fra visitationen, jf. 12. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte, jf. 30 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Side 271

272 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 83 Stk. 4. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en sygemeldt, der er visiteret til kategori 3, jf. 12. Stk. 5. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres efter den sygemeldtes aktuelle situation og behov, og bistå den sygemeldte med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål. Stk. 6. Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. 6, stk. 4, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. 14. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de tre kategorier og om visitation og revisitation, jf Ved den første samtale med den sygemeldte efter 13 a, stk. 1, eller 13 b, stk. 1, skal kommunen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes situation og behov for indsats, herunder behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Vurderingen sker på baggrund af den sygemeldtes egne oplysninger om muligheder for at arbejde, de lægelige oplysninger og øvrige oplysninger i sagen, jf. stk. 4-8, herunder arbejdsgiverens oplysninger. På baggrund af vurderingen visiteres den sygemeldte til kategori 2 eller kategori 3, jf. 12. Stk. 2. For sygemeldte visiteret til kategori 2 efter 12, stk. 1, nr. 2, træffer kommunen beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes en indsats, og hvilken indsats der skal iværksættes, jf. 13 c. For sygemeldte visiteret til kategori 3 forberedes sagen til forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. 13 d. Stk. 3. På baggrund af hver efterfølgende samtale skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats. Stk. 4. Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. 7 b, skal planen så vidt muligt indgå i opfølgningen. Stk. 5. Er der for en sygemeldt omfattet af 12, stk. 1, nr. 2, eller 12, stk. 1, nr. 3, planlagt eller iværksat en indsats efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen vurdere, om indsatsen kan videreføres i en opfølgningsindsats efter 13 c eller 13 d. Stk. 6. Kommunen skal ved hver samtale vurdere, om den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, eller om den sygemeldte kan vende gradvis tilbage til arbejdet, jf. 10, stk. 1, og 17. Vurderer kommunen, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, begrundes det i den konkrete sag. Stk. 7. I forbindelse med den første samtale med den sygemeldte tager kommunen kontakt til arbejdspladsen og indgår i en dialog om arbejdspladsens mulighed for, at den sygemeldte helt eller gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen. Kommunen kan dog undlade at kontakte arbejdspladsen, hvis Side 272

273 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 84 1) den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk og den sygemeldte forventes at kunne vende tilbage på fuld tid inden for 13 uger regnet fra første samtale eller 2) sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb og den sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvist tilbage eller deltage i tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 8. Kommunen skal ved hver samtale tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om der er behov for hjælp til den sygemeldtes familie. 15 a. (Ophævet). 16. (Ophævet). 17. Kommunen skal som led i at arbejdsfastholde sygemeldte fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og understøtte, at den sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under sygdomsforløbet. Stk. 2. Kommunen skal i alle sager med gradvis tilbagevenden sikre, at den sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt. Stk. 3. Som udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen, virksomheden og den sygemeldte. Uddrag af Bekendtgørelse nr af 16. december 2014 om opfølgning i sygedagpengesager Kapitel 5 Opfølgning i sager med forventet sygefravær over 8 uger 11. I de sager, hvor det fremgår af oplysningsskemaet efter 11 i lov om sygedagpenge, at sygefraværet forventes at vare ud over 8 uger, anmoder kommunen, jf. 11 a i lov om sygedagpenge, straks om en lægeattest fra den praktiserende læge til brug for den første opfølgningssamtale, jf. dog 14. Stk. 2. Kommunen sikrer, at den sygemeldtes oplysninger, om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde, og tilsvarende oplysninger, som en eventuel arbejdsgiver måtte have afgivet, videregives i anmodningen til den praktiserende læge. Den sygemeldtes og eventuelle arbejdsgivers oplysninger sker ud fra de tre spørgsmål nævnt i 3, stk. 1, nr Stk. 3. Kommunen fastsætter i anmodningen om lægeattesten en frist for den praktiserende læges udstedelse og levering af lægeattesten, som senest skal foreligge samtidig med opfølgningssamtalen. Fristen skal så vidt muligt være på 14 dage fra afsendelsen af anmodningen. Fristen kan dog fastsættes til minimum 8 dage fra afsendelsen af anmodningen, hvis kommunen ellers ikke kan nå at få lægeattesten til den første opfølgningssamtale. Side 273

274 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Samtidig med, at kommunen anmoder den praktiserende læge om en lægeattest til brug for den første opfølgningssamtale, anmoder kommunen den sygemeldte om straks at bestille tid til konsultation hos lægen og om at medvirke i den konsultation, hvor lægeattesten udfærdiges. Stk. 2. Kommunen fastsætter en frist for, hvornår konsultationen senest skal finde sted. 13. Lægeattesten, der skal bruges til den første opfølgningssamtale, udfyldes under konsultationen sammen med den sygemeldte, og den praktiserende læge sender straks herefter lægeattesten til kommunen. 14. I sager, hvor den sygemeldte benytter standby-ordningen, jf. 13 b, stk. 5 i lov om sygedagpenge, indhenter kommunen så vidt muligt de lægelige oplysninger i form af journaloplysninger eller en lægeattest uden konsultation Kapitel 6 Indhold i og anvendelse af lægeattesten til brug for første opfølgningssamtale 15. Den sygemeldtes praktiserende læges vurdering til brug for den første opfølgningssamtale sker på baggrund af en konsultation med den sygemeldte og på baggrund af kommunens anmodning. Stk. 2. Lægens vurdering skal indeholde følgende: 1) Diagnose eller årsag til sygefraværet. 2) Vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde, herunder om sygdomsbilledet vurderes at være klart eller uklart, og om der er en behandlingsplan, behov for yderligere behandling, eller om der ikke er yderligere behandlingsmuligheder. 3) Vurdering af skånebehov, der kan fremme, at den sygemeldte kan genoptage arbejdet eller påtage sig et nyt arbejde. 4) Vurdering af den sygemeldtes muligheder for at genoptage arbejdet eller påbegynde et nyt arbejde, herunder hvornår og om det kan ske helt eller delvist. 5) Lægens eventuelle øvrige oplysninger om den sygemeldtes muligheder for at arbejde Stk. 3. Kommunen skal indhente lægens vurdering på en lægeattest. Der er udarbejdet en landsdækkende lægeattest efter forhandling med KL og Lægeforeningens Attestudvalg. Stk. 4. Kommunen afholder udgiften til lægeattesten. 16. Lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale anvendes tillige i det senere opfølgningsforløb, herunder ved revurderingen ved 22. fraværsuge, jf. dog stk. 2. Der skal i opfølgningsforløbet kun indhentes en ny lægeattest, hvis der er tale om væsentlig ændringer i de helbredsmæssige forhold, herunder ændringer, som har betydning for arbejdsevnen. Stk. 2. Der indhentes dog en ny lægeattest ved revurderingen ved 22. fraværsuge, hvis det af lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale fremgår, at der er tale Side 274

275 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 86 om et uklart sygdomsbillede, hvor der er behov for yderligere afklaring i sundhedsvæsnet. Gældende opfølgningsregler i hele perioden undersøgelsen vedrører Bekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2006 med senere ændringer om sygedagpenge Kapitel 6 a Visitation 14 a. Ved hver sygedagpengeopfølgning visiterer kommunen sagen til en af de tre kategorier, som fremgår af lovens 12. Visitationen skal bidrage til at styrke indsatsen for arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 14 b. Visitationen sker ud fra følgende spørgsmål: 1) Vurderes der at være udsigt til, at den sygemeldte bliver fuldt raskmeldt inden for de kommende 3 måneder? 2) Vurderes sygemeldte at skulle modtage sygedagpenge i mere end de kommende 3 måneder, og vurderes det, at sygemeldte aktuelt vil kunne vende gradvist tilbage til arbejde eller modtage tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats? Stk. 2. I tilfælde, hvor der kan svares bekræftende på spørgsmålet i stk. 1, nr. 1, visiteres til kategori 1, jf. lovens 12, nr. 1. Stk. 3. I tilfælde, hvor der til spørgsmålet i stk. 1, nr. 1, svares benægtende, tages der stilling til spørgsmålet i stk. 1, nr. 2. Kan dette spørgsmål besvares bekræftende, visiteres til kategori 2, jf. lovens 12, nr. 2. Stk. 4. I tilfælde, hvor der til begge spørgsmål i stk. 1 svares benægtende, visiteres der til kategori 3, jf. lovens 12, nr. 3. I dette tilfælde vurderes det således, at den sygemeldte vil skulle modtage sygedagpenge i mere end de kommende 3 måneder, og at sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvist tilbage til arbejde eller modtage tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 7 Opfølgning 15. Kommunen træffer ud fra en konkret vurdering beslutning om, der er behov for at indhente lægeerklæring. Kommunen fastsætter en frist for modtagelsen af erklæringen. Overskridelse af fristen, som skyldes sygedagpengemodtagerens forhold, medfører, at retten til sygedagpenge bortfalder, indtil erklæringen modtages, jf. lovens 22. Stk. 2. I de tilfælde hvor der allerede foreligger en egnet lægeerklæring eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik, Side 275

276 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 87 erklæring fra skadestue m.v., indhenter kommunen ikke en lægeerklæring. Lægeerklæringer efter lovens 39, stk. 1, indhentes alene af kommunen. Bekendtgørelse nr af 28. december 2011 med senere ændringer om matchvurdering (Ophævet 13. juli 2015 ved bekendtgørelse nr. 880 af 10. juli 2015) 1. For personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2, nr. 1, 4, 5 og 7, skal der foretages en matchvurdering. Matchvurderingen skal være en vurdering af personens beskæftigelsespotentiale, dvs. en samlet vurdering af vedkommendes arbejdsmarkedsrelevante ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder, jf. dog Ved matchvurderingen indplaceres personen i enten matchgruppe 1, matchgruppe 2 eller matchgruppe 3, jf Kriterier for matchvurderingen 3. En person, der ikke har problemer ud over ledighed, dvs. en person, der er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, anses som jobklar. En jobklar person indplaceres i matchgruppe En person, der ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, men som er i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som indsatsklar. En indsatsklar person indplaceres i matchgruppe En person, der hverken er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, eller i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som midlertidigt passiv. En midlertidigt passiv person indplaceres i matchgruppe 3. Anvendelsesområde 6. For personer, omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2, nr. 1 og 4, foretages matchvurderingen ved alle jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb, jf. 17 og 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. For personer, omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2, nr. 5, foretages matchvurderingen ud fra visitationen ved hver opfølgning efter lov om sygedagpenge 12 og 13, stk. 5, jf. 7, stk. 5. Stk. 3. For personer, omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2, nr. 7, foretages matchvurderingen ved alle jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb, jf. 73a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Side 276

277 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 88 Stk. 4. Matchvurdering efter stk. 1 og 3 foretages altid, hvis der fremkommer nye oplysninger, der betyder, at matchvurderingen bør ændres. Om fornødent indkaldes til en ny samtale eller opfølgning. 7. Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2, nr. 1, placeres i match 1 jobklar. Stk. 2. Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2, nr. 4 placeres i match 1 jobklar eller match 2 indsatsklar. Stk. 3. Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2, nr. 5 visiteres efter lov om sygedagpenge 12 og 13, stk. 5, til en af 3 kategorier. Matchvurderingen af sygedagpengemodtagere sker ved, at personer, der er visiteret til kategori 1 bliver match 1, personer der er visiteret til kategori 2 bliver match 2, og personer der er visiteret til kategori 3 bliver match 3. Stk. 4. Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2, nr. 7, placeres i match 1 jobklar, hvis de er i stand til at tage et fleksjob, som personen er visiteret til. Hvis personen ikke er i stand til at tage et fleksjob, sker placering i match 2 indsatsklar eller match 3 midlertidigt passiv.... Gældende regler i retssikkerhedsloven i hele perioden undersøgelsen vedrører Uddrag af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse 983 af 8. august 2013 med senere ændringer Kapitel 2 Borgeren Erhvervsrettede foranstaltninger 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages. Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning. Kapitel 3 a Oplysningspligt m.v. Side 277

278 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 89 Sagens oplysning m.v. 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. 11. Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om 1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og 2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen. Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen. 11 a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens 1018, hvis oplysningerne ikke videregives. Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra borgeren forlange at få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med henblik på at kontrollere pensionistens indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan sammenstilles med øvrige oplysninger om økonomiske forhold, som kommunen er i besiddelse af med henblik på kontrol af, om der er sket misbrug i forbindelse med udbetaling af social pension. Side 278

279 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 90 Stk. 4. Adgang til oplysninger efter stk. 2, som vedrører optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge, og som er registreret i Feriekonto, skal ske via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed. Stk. 5. Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 i indkomstregisteret, jf. 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne som nævnt i stk. 1 eller 2 findes i indkomstregisteret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra, jf. dog stk. 4. Stk. 6. Ved klage til Ankestyrelsen kan samtykke til at indhente oplysninger efter 11 a, stk. 1, indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette. Tilsvarende gælder ved Udbetaling Danmarks behandling af sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. for personer med bopæl i udlandet. 11 b. Hvis borgeren ikke medvirker, jf. 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, jf. 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. 11 a, stk. 2, og 11 c. Forvaltningslovens 19 og 24 før den 1. juli 2014: Uddrag af forvaltningslov som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012 med senere ændringer: 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, 2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, 3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, 4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger, Side 279

280 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 91 5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller 6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes. Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Stk , stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, gælder ikke i de sager, der er nævnt i 9, stk. 4. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jfr. 15. Gældende bestemmelser i forvaltningsloven: Uddrag af forvaltningslov, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014: Kapitel 5 Partshøring 19. Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for Side 280

281 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 92 den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, 2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, 3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, 4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger, 5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller 6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes. Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk I sager, hvor myndigheden efter anmodning fra en part kan ændre afgørelsen, kan myndigheden undlade at foretage partshøring, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det. Stk. 2. Er partshøring undladt i medfør af stk. 1, skal afgørelsen ledsages af de oplysninger, som parten ellers skulle være gjort bekendt med efter bestemmelsen i 19. Parten skal samtidig gøres bekendt med adgangen til at få sagen genoptaget. Myndigheden kan fastsætte en frist for fremsættelse af begæring om genoptagelse. Stk. 3. Hvor adgangen til at påklage den trufne afgørelse til en anden forvaltningsmyndighed er tidsbegrænset og begæringen om sagens genoptagelse fremsættes inden klagefristens udløb, afbrydes klagefristen. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt parten, dog med mindst 14 dage. Retten til at afgive udtalelse 21. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, 2) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller 3) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes. Side 281

282 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 93 Kapitel 6 Begrundelse m.v. 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen. Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret. 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 gælder ikke i de sager, der er nævnt i 11, stk. 2. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt, jf b. Kapitel 7 Klagevejledning 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at klagevejledning på nærmere angivne sagsområder, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan undlades eller ske på anden måde end nævnt i stk. 1. Side 282

283 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 94 Bilag 3 Principafgørelser Principafgørelser 1. Sygedagpengelovens kapitel 6 om visitation og opfølgning - Ankestyrelsens principafgørelse D om opfølgning - personlig samtale - fleksjob dagpenge o Resume: Der var ikke ret til yderligere dagpenge til en lønmodtager, der var henvist til et fleksjob. Ankestyrelsen fandt, at lønmodtageren burde have været indkaldt til en personlig samtale i forbindelse med opfølgning af sagen. Ankestyrelsen fandt dog ikke, at den manglende personlige samtale kunne medføre ugyldighed for afgørelsen om stop af dagpenge. Ankestyrelsen lagde vægt på, at lønmodtageren havde været i tæt telefonisk kontakt med kommunen under opfølgningen. - Ankestyrelsens principafgørelse om klageadgang - sygedagpenge - opfølgning - visitation o Resume: Beskæftigelsesankenævnet skulle behandle en klage over kommunens valg af visitationskategori som led i opfølgningen i sagen. Begrundelsen var, at klage over indplacering i visitationskategori var indgået som en del af en klage over kommunens afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge. I øvrigt var indplacering i visitationskategori en processuel beslutning, som ikke kunne ankes særskilt. - Ankestyrelsens principafgørelse D-4-02 om uarbejdsdygtighed - bredere vurdering - ugyldighed - begrundelse - opfølgning - opfølgningsplan - skriftlig helhedsvurdering - dagpenge o Resume: De formelle sagsbehandlingsmangler havde konkret ikke haft betydning for kommunens afgørelse om at standse sygedagpengene den 22. december 1999 og skulle således ikke have ugyldighedsvirkning. Ved denne vurdering lagde Ankestyrelsen vægt på, at der på afgørelsestidspunktet ikke længere var materielt grundlag for fortsat udbetaling af sygedagpenge, idet lønmodtageren ikke ud fra en bredere vurdering kunne anses for fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, da kommunen traf afgørelse den 8. december Ankestyrelsens principafgørelse D om bredere vurdering af uarbejdsdygtighed - mangelfuld sagsbehandling - dagpenge - Højesterets dom o Resume: Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at ændre eller ophæve Ankestyrelsens afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge, fordi lønmodtager ikke ud fra en bredere vurdering var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og sagsbehandlingen havde været mangelfuld. Højesteret lagde til grund, at kommunen på grundlag af flere opfølgningssamtaler med lønmodtager og af de foreliggende lægelige Side 283

284 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 95 oplysninger havde vurderet, at lønmodtager kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet uden forudgående revalidering eller iværksættelse af andre erhvervsafklarende foranstaltninger. Højesteret lagde samtidig til grund, at kommunens sagsbehandling havde været mangelfuld, idet der ikke var udarbejdet en skriftlig helhedsvurdering efter retssikkerhedsloven og opfølgningsplan efter den dagældende sygedagpengelov, ligesom der ikke var blevet afholdt det foreskrevne antal opfølgningssamtaler med lønmodtager. Højesteret fandt, at disse mangler ikke i sig selv kunne føre til, at kommunens afgørelse var ugyldig, eller at de havde haft betydning for rigtigheden af kommunens afgørelse. Højesteret fandt, at der i øvrigt ikke var grundlag for at tilsidesætte myndighedernes vurdering af, at lønmodtager ikke længere på grund af sygdom var afskåret fra at påtage sig et passende arbejde - og dermed ikke længere var fuldt uarbejdsdygtig. Højesteret fandt derfor ikke grundlag for at ændre eller ophæve Ankestyrelsens afgørelse. Højesteret frifandt derfor Ankestyrelsen. 2. Generelt om uarbejdsdygtighed - Ankestyrelsens principafgørelse D-3-95 om sygdom - alkoholisme dagpenge o Resume: En arbejdsgiver var forpligtet til at udbetale dagpenge i 2-ugers perioden til en medarbejder, der var fuldt uarbejdsdygtig og under behandling for alkoholisme. Udvalget fandt ikke, at sygdommen kunne anses for selvforskyldt. Udvalget fandt således, at alkoholisme efter omstændighederne kan betragtes som en sygdom, der kan give ret til dagpenge, hvis dagpengelovens betingelser i øvrigt er opfyldt. - Ankestyrelsens principafgørelse D om uarbejdsdygtighed - behandling for spillelidenskab - ludomani dagpenge o Resume: En lønmodtager var ikke berettiget til sygedagpenge under behandling for spillelidenskab på et behandlingshjem, da han ikke kunne anses for at have været fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom under opholdet - Ankestyrelsens principafgørelse D om uarbejdsdygtig - stofmisbrug - behandling - dagpenge o Resume: Der var ret til sygedagpenge på grund af stofmisbrug, hvis misbruget medførte uarbejdsdygtighed, og hvis stofmisbrugeren modtog den nødvendige lægelige behandling. Sygedagpengene bortfaldt derimod, så længe stofmisbrugeren mod lægens opfordring hertil undlod at modtage lægelig behandling. - Ankestyrelsens principafgørelse D-5-06 om uarbejdsdygtighed - fortsat jobtræning - overgang til fleksjob og ledighedsydelse - dagpenge o Resume: Retten til sygedagpenge kunne ikke bevares under fortsat jobtræning efter visitation til fleksjob og overgang til ledighedsydelse. Der Side 284

285 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 96 forelå ikke længere uarbejdsdygtighed, idet det ikke kunne påregnes, at borgeren ville vende tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår. Den lægelige dokumentation - Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - bredere vurdering - under uddannelse o Resume: Ved afgørelsen om at stoppe sygedagpengene skulle en butikselevs uarbejdsdygtighed vurderes i forhold til det arbejdsområde, hun som ledig stod til rådighed for. Sygemeldingen havde varet i over ½ år, og ansættelsesforholdet var bragt til ophør. Kommunens afgørelse om, at kvinden kunne påtage sig andet arbejde, der tilgodeså hendes skånehensyn, var ikke begrundet ud fra sagens oplysninger. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tiltrådte med denne begrundelse nævnets afgørelse om, at der fortsat var uarbejdsdygtighed. - Ankestyrelsens principafgørelse D-2-02 om helhedsvurdering - afklarende foranstaltninger - vurdering af uarbejdsdygtighed - væsentlige mangler ved sagsbehandlingen - ugyldighed - dagpenge o Resume: Ankestyrelsen fandt, at det var en væsentlig mangel ved sagsbehandlingen, at kommunen havde vurderet den sygemeldtes uarbejdsdygtighed alene på grundlag af de lægelige oplysninger, og at afgørelsen derfor var ugyldig. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der på baggrund af de helbredsmæssige oplysninger samt den sygemeldtes alder og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste par år var behov for en nærmere undersøgelse af hans arbejdsevne ved en arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger, inden der blev truffet afgørelse om hans fortsatte ret til sygedagpenge. Ankestyrelsen henviste endvidere til, at kommunen i forbindelse med dagpengeopfølgningen skal vurdere, om der er behov for optræning, revalidering eller andre former for bistand med henblik på at bevare den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet. - Ankestyrelsens principafgørelse D om arbejdsdygtighed - manglende lægelig dokumentation o Resume: Kommunen kunne ikke standse sygedagpengene med den begrundelse, at der ikke længere forelå fuld uarbejdsdygtighed, da det sidste lægelige materiale var 4-6 måneder gammelt. Den sygemeldte havde ved et senere møde i kommunen oplyst, at han fortsat havde mange smerter og bevægeproblemer. Kommunen havde ikke foranlediget yderligere lægeundersøgelse. Side 285

286 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 97 Arbejdsevnen - Ankestyrelsens principafgørelse D-9-05 om uarbejdsdygtighed - arbejdsprøvning - arbejdsevne dagpenge o Resume: Der forelå fortsat uarbejdsdygtighed i dagpengelovens forstand, når der efter en længere sygeperiode var behov for en nærmere undersøgelse af arbejdsevnen ved en arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger. Ansøgeren var dermed fortsat dagpengeberettiget. - Ankestyrelsens principafgørelse D om uarbejdsdygtighed - arbejdsprøvning - retlig mangel - ressourceprofil - uændret oplysningsgrundlag - dagpenge o Resume: Kommunen kunne ikke standse dagpengeudbetalingen til en lønmodtager, der havde været sygemeldt i 8 måneder, idet oplysningsgrundlaget ikke var ændret efter kommunens beslutning om visitation til arbejdsprøvning, og idet kommunen ikke havde udarbejdet en ajourført ressourceprofil. Raskmelding - Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - rådighed - A-kasse - udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge - raskmelding o Resume: Principafgørelsen fastslår, at det er en betingelse for at modtage sygedagpenge, at man er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Kommunen skal efter reglerne foretage en konkret og individuel vurdering af, om borgeren er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Kommunen skal foretage en selvstændig vurdering efter sygedagpengeloven, hvilket betyder, at kommunen ikke alene på baggrund af a-kasses rådighedsvurdering kan anse borgeren for arbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Det faktum, at borgeren har raskmeldt sig, vil typisk indgå med stor vægt i vurderingen af, om borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Øvrige oplysninger - Ankestyrelsens principafgørelse om uarbejdsdygtighed - refusion - bredere vurdering opsigelsesperiode o Resume: Arbejdsgiver havde ikke ret til refusion fra det tidspunkt i opsigelsesperioden, hvor sygemeldte var i stand til at passe et andet passende arbejde end det, han var sygemeldt fra. Ved vurderingen af uarbejdsdygtigheden blev der lagt særlig vægt på borgerens egne oplysninger om, at pågældende oplevede positiv fremgang, var begyndt at søge nyt job og mente sig klar til at kunne varetage et job uden det samme ansvarsområde som hos den aktuelle arbejdsgiver. Side 286

287 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 98 - Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - oplysningsgrundlag o Resume: En oplysning fra ansøgers egen læge om, at ansøger søgte arbejde med skånehensyn, og at han ikke var fuldt uarbejdsdygtig kunne ikke i sig selv medføre en standsning af sygedagpenge, idet der ikke var nærmere redegjort for vurderingen af, at ansøger ikke var fuldt uarbejdsdygtig, ligesom der ikke var redegjort for de nærmere omstændigheder for jobsøgningen. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på ansøgerens oplysninger om, at han ventede på hospitalsundersøgelse, at der ikke var behandlingsmuligheder for sygdommen, at prognosen var usikker og at han syntes, det gik den forkerte vej. Stop af sygedagpenge - Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand - revurderingstidspunkt o Resumé: Vurderingen af uarbejdsdygtighed er den samme, uanset om den sker på revurderingstidspunktet eller et andet tidspunkt. En sygemeldt kan derfor kun vurderes arbejdsdygtig på revurderingstidspunktet, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger, herunder lægelige, som underbygger denne vurdering. 3. Afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag - Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - dokumentation uarbejdsdygtighed - udbetalingstidspunkt - procedure ved ansøgning - første fraværsdag o Resumé: Kommunen skal som udgangspunkt påbegynde udbetalingen af sygedagpenge, når kommunen modtager en ansøgning om sygedagpenge, og det er konstateret, at den sygemeldte opfylder de grundlæggende betingelser for udbetaling af sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Kommunen skal ikke vente på dokumentation for uarbejdsdygtighed, inden kommunen udbetaler sygedagpenge. Kommunen kan alene udsætte påbegyndelsen af sygedagpengeudbetalingen med henblik på at indhente lægelige akter, hvis der på grund af særlige årsager er væsentlig tvivl om, hvorvidt den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Hvis efterfølgende lægelige akter viser, at den sygemeldte ikke har været uarbejdsdygtig, skal udbetalingen af sygedagpenge ophøre. Kommunen kan kræve de udbetalte sygedagpenge tilbagebetalt efter sygedagpengelovens 71, stk. 2, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Side 287

288 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Stop af sygedagpengeudbetalingen efter 7, stk. 3 Bred vurdering fra første fraværsdag - Ankestyrelsens principafgørelse 3-15 om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - bredere vurdering - første sygedag o Resumé: Vurderingen af uarbejdsdygtigheden skal ved sygemeldingen foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter tre måneders sygefravær skal vurderingen af uarbejdsdygtigheden foretages efter en bred vurdering. Det betyder efter praksis, at uarbejdsdygtigheden skal vurderes i forhold til de arbejdsområder, som pågældende på baggrund af sin uddannelse eller arbejdserfaring ville kunne varetage eventuelt efter en kortere oplæring. I særlige tilfælde kan udgangspunktet om, at vurderingen skal foretages efter tre måneder, fraviges. Ved vurdering af uarbejdsdygtigheden på grund af sygdom, kan kommunen som hovedregel ikke fra 1. fraværsdag bedømme uarbejdsdygtigheden på et bredere grundlag end det hidtidige arbejde. Tidligere sygefravær kan som udgangspunkt ikke medregnes ved vurderingen af, om pågældende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Kommunen kan dog foretage en bred vurdering af uarbejdsdygtigheden fra første sygedag, hvis der er tale om en ny sygemelding få dage efter, kommunen har truffet afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter en bred vurdering, og hvis pågældende sygemeldes igen fra samme eller lignende arbejde. Bred vurdering ved arbejdspladsproblemer - Ankestyrelsens principafgørelse D-4-05 om uarbejdsdygtighed - en vis sygemeldingsperiode - bredere vurdering - dagpenge o Resume: Ankestyrelsen har behandlet to sager til belysning af praksis for overgang til en bredere vurdering af spørgsmålet om uarbejdsdygtighed i tilslutning til Højesterets dom af 27. maj (Dommen er gengivet i SM D-12-04). Ved sygdom i en kortvarig periode på grund af problemer på arbejdspladsen var der ikke grundlag for at bedømme en lønmodtagers uarbejdsdygtighed på et bredere grundlag end det arbejde, som lønmodtageren var sygemeldt fra og fortsat berettiget til at vende tilbage til. Dette gjaldt som udgangspunkt uanset, om lønmodtageren kunne forventes at vende tilbage til sit arbejde hos den aktuelle arbejdsgiver eller ej. Først efter en vis sygemeldingsperiode var der grundlag for at foretage en bredere bedømmelse af en lønmodtagers uarbejdsdygtighed. I sag nr. 1 havde arbejdsgiver ret til dagpengerefusion for den søgte periode, 28. maj til 15. juni, i forbindelse med lønmodtagers sygefravær på grund af problemer på arbejdspladsen. Lønmodtager havde været sygemeldt siden midten af april måned. Ankestyrelsen fandt ikke, at der i denne kortvarige periode var grundlag for at bedømme lønmodtagers uarbejdsdygtighed på Side 288

289 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 100 et bredere grundlag end det hidtidige arbejde. I sag nr. 2 havde arbejdsgiver ikke ret til dagpengerefusion efter den 3. juni i forbindelse med lønmodtagers sygefravær på grund af problemer på arbejdspladsen. Lønmodtager havde været sygemeldt siden den 29. marts. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets skøn, hvorefter der ikke længere var tale om sygdom i en kortvarig periode. Der skulle derfor foretages en bredere bedømmelse af lønmodtagers uarbejdsdygtighed, det vil sige en vurdering af, om han på grund af sygdom også var afskåret fra at påtage sig andet passende arbejde. - Ankestyrelsens principafgørelse D-8-00 om uarbejdsdygtighed - bredere vurdering - arbejdspladsproblemer - landsretsdom - dagpenge - konkret vurdering - refusion o Resume: Østre Landsret har i en dom afsagt den 19. april 2000 truffet afgørelse i en sag om refusion for løn udbetalt til en medarbejder, der havde sygemeldt sig på grund af arbejdspladsproblemer. Retten fandt, at principperne om bredere vurdering af uarbejdsdygtighed i dagpengevejledningens punkt 23 og 24 også måtte gælde for sygefravær begrundet i samarbejdsproblemer på en arbejdsplads. Der kan således som udgangspunkt ikke allerede fra starten af en sygeperiode stilles krav om, at en lønmodtagers uarbejdsdygtighed skal bedømmes uafhængigt af den pågældendes ansættelsesforhold. I disse tilfælde er der også behov for, at parterne kan tage stilling til, hvorledes problemerne, der forårsager sygefraværet bedst kan løses, uden at retten til dagpenge eller refusion heraf fortabes, fordi lønmodtageren findes at kunne påtage sig arbejde andetsteds. Efter en konkret vurdering ændrede landsretten Dagpengeudvalgets afgørelse og fandt arbejdsgiveren berettiget til refusion i perioden 26. november 1997 (efter udløbet af 2-ugers perioden) til den 28. december Retten lagde til grund, at det var ubestridt, at lønmodtageren under sit 6 ugers sygefravær var fuldt uarbejdsdygtig i forhold til arbejdsgiveren. Lønmodtageren tilkendegav over for arbejdsgiveren, at hun ville vende tilbage til sit arbejde, hvilket hun også gjorde. Lønmodtageren opfyldte derfor kravet i dagpengelovens 5 om at være fuldt uarbejdsdygtig, idet der for den pågældende sygeperiode ikke havde været grundlag for at vurdere hendes uarbejdsdygtighed uafhængigt af hendes bestående ansættelsesforhold. - Ankestyrelsens principafgørelse D-9-08 om uarbejdsdygtighed - forhold på virksomheden - bredere vurdering - særlig grund - refusion - sygedagpenge o Resume: Arbejdsgiveren havde ret til refusion af sygedagpenge indtil den dato, hvor lønmodtageren af arbejdsgiveren var blevet ubetinget fritstillet, og hvor hun således kunne påtage sig arbejde i en anden virksomhed. Lønmodtageren var sygemeldt, men ifølge lægeerklæring kun i forhold til den virksomhed, der fritstillede hende. Der var i denne situation særlig grund til at anlægge en bredere vurdering på et tidligere tidspunkt end efter 3 måneders sygefravær. Side 289

290 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 101 Den brede vurdering i forhold til selvstændige - Ankestyrelsens principafgørelse 2-15 om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - bredere vurdering - selvstændig o Resumé: Efter tre måneders sygefravær skal vurderingen af uarbejdsdygtigheden foretages efter en bred vurdering. Det betyder efter praksis, at uarbejdsdygtigheden skal vurderes i forhold til de arbejdsområder, som pågældende på baggrund af sin uddannelse eller arbejdserfaring ville kunne varetage eventuelt efter en kortere oplæring. Vurderingen af, om en selvstændig er uarbejdsdygtig efter en bred vurdering, skal foretages ud fra samme vilkår som for en lønmodtager. Udbetalingen af sygedagpenge til en selvstændig kan ikke standses efter en bred vurdering, inden der er gået tre måneder, alene med henvisning til at den selvstændige kan varetage et andet arbejde. Det vil dog for selvstændige, i lighed med lønmodtagere, i særlige tilfælde være muligt at fravige udgangspunktet om, at den brede vurdering skal foretages efter tre måneder. Kommunen skal tage stilling til, om der er grundlag for at yde nedsatte dagpenge, hvis den selvstændige kan genoptage arbejdet delvist. Kommunen kunne i den aktuelle sag standse udbetalingen af sygedagpenge til en selvstændig efter en bred vurdering af uarbejdsdygtigheden efter tre måneders sygemelding. Der var ikke særlige grunde, der talte for et andet tidspunkt for vurderingen. Der var ikke behov for gennemførelse af en arbejdsprøvning, da skånehensynene i forhold til at undgå arbejde i uhensigtsmæssige stillinger var kendte. Helbredstilstanden var ikke til hinder for, at pågældende kunne varetage et andet arbejde med de nævnte skånehensyn samtidigt med, at hun skulle til yderligere undersøgelser. Den brede vurdering ved specielt erhverv - Ankestyrelsens principafgørelse D om sygedagpenge - konkret vurdering - refusion - uarbejdsdygtighed - bredere vurdering - professionelle sportsudøvere o Resume: En sygemeldt i specielt erhverv skulle vurderes i forhold til sit uddannelses- og beskæftigelsesmæssige område, når sygdommen alene var hindrende i forhold til det specielle erhverv. Det forhold, at der var tale om et specielt snævert erhvervsområde i form af professionel sportsudøver med fuldtidskontrakt i det konkrete tilfælde, kunne ikke anses for særlig grund til ikke at foretage en bredere vurdering. Side 290

291 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Stop af sygedagpengeudbetalingen efter 7, stk. 5 stationær tilstand Kommunens vurdering af arbejdsevnen - Ankestyrelsens principafgørelse D-2-02 om helhedsvurdering - afklarende foranstaltninger - vurdering af uarbejdsdygtighed - væsentlige mangler ved sagsbehandlingen - ugyldighed - dagpenge o Resume: Ankestyrelsen fandt, at det var en væsentlig mangel ved sagsbehandlingen, at kommunen havde vurderet den sygemeldtes uarbejdsdygtighed alene på grundlag af de lægelige oplysninger, og at afgørelsen derfor var ugyldig. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der på baggrund af de helbredsmæssige oplysninger samt den sygemeldtes alder og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste par år var behov for en nærmere undersøgelse af hans arbejdsevne ved en arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger, inden der blev truffet afgørelse om hans fortsatte ret til sygedagpenge. Ankestyrelsen henviste endvidere til at kommunen i forbindelse med dagpengeopfølgningen skal vurdere, om der er behov for optræning, revalidering eller andre former for bistand med henblik på at bevare den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet. - Ankestyrelsens principafgørelse D-9-05 om uarbejdsdygtighed - arbejdsprøvning - arbejdsevne dagpenge o Resume: Der forelå fortsat uarbejdsdygtighed i dagpengelovens forstand, når der efter en længere sygeperiode var behov for en nærmere undersøgelse af arbejdsevnen ved en arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger. Ansøgeren var dermed fortsat dagpengeberettiget. Der var ikke ret til hjælp til revalidering, idet der ikke på det foreliggende grundlag fandtes, at der skulle iværksætte en egentlig revalidering, men alene en arbejdsprøvning. - Ankestyrelsens principafgørelse D om garantiforskrift - ophør af erhvervsrettet foranstaltning - standsning - sygedagpenge - ugyldighed - yderligere foranstaltninger o Resume: Kommunens afgørelse om standsning af sygedagpenge var ugyldig, idet der ikke forud for afgørelsen var taget stilling til, om der var behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen. Standsning af sygedagpenge er ophør af en erhvervsrettet foranstaltning. Bestemmelsen i retssikkerhedsloven om ophør af erhvervsrettede foranstaltninger har karakter af en garantiforskrift. Ved manglende overholdelse af en garantiforskrift er der en formodning for, at afgørelsen indholdsmæssigt er påvirket. Side 291

292 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - uarbejdsdygtighed - stationær tilstand revurderingstidspunkt o Resumé: Sygedagpengeudbetalingen ophører helt den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt arbejdsdygtig, og delvist den dag, hvor pågældende er delvist arbejdsdygtig. Udbetalingen kan ifølge sygedagpengelovens 7, stk. 5, 2. pkt., ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Kommunen kan ikke standse sygedagpengeudbetalingen alene med den begrundelse, at den sygemeldte vil kunne stille sig til rådighed på det ordinære arbejdsmarked på deltid. Det er en forudsætning, at den helbredsmæssige tilstand er stationær, og at det er afklaret, at den sygemeldte ikke har behov for revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. 6. Retssikkerhedslovens 7a - Ankestyrelsens principafgørelse D om ophør af erhvervsrettet foranstaltning - hjemvisning - dagpenge - standsning o Resume: Ankestyrelsen fandt, at standsning af sygedagpenge indebærer ophør af en erhvervsrettet foranstaltning. Nævnet burde derfor have inddraget retssikkerhedslovens 7a i behandlingen af en klage over standsning af dagpenge. Ankestyrelsen lagde vægt på, at bestemmelsen skulle sikre, at personer, der har en arbejdsevne, som muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet, også reelt får mulighed for at bruge deres ressourcer gennem et arbejde. Der skal derfor sikres en sammenhæng i indsatsen til personer, som har behov for hjælp, fx ved ophør af sygedagpenge, således at kommunen før ophør af en foranstaltning skal sikre sig, hvad der videre skal ske i relation til udnyttelse af arbejdsevnen. Sagen blev hjemvist til nævnet til vurdering af, om kommunen havde overholdt denne sagsbehandlingsregel, og hvad konsekvensen skulle være, hvis forskriften ikke var overholdt. - Ankestyrelsens principafgørelse D om garantiforskrift - ophør af erhvervsrettet foranstaltning - standsning - sygedagpenge - ugyldighed - yderligere foranstaltninger o Resume: Kommunens afgørelse om standsning af sygedagpenge var ugyldig, idet der ikke forud for afgørelsen var taget stilling til, om der var behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen. Standsning af sygedagpenge er ophør af en erhvervsrettet Side 292

293 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Formaliteterne foranstaltning. Bestemmelsen i retssikkerhedsloven om ophør af erhvervsrettede foranstaltninger har karakter af en garantiforskrift. Ved manglende overholdelse af en garantiforskrift er der en formodning for, at afgørelsen indholdsmæssigt er påvirket. - Ankestyrelsens principafgørelse om klageberettiget - kompetence - kompetence til at klage kommune o En kommune kan ikke klage over en afgørelse fra samme kommune. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at en kommunal arbejdsgiver ikke havde den fornødne retlige interesse, når klagen angik afgørelse truffet af sygedagpengekontoret i samme kommune, idet begge arbejdede og traf afgørelser under delegation fra samme kommunalbestyrelse og således var en del af samme enhedsforvaltning. - Ankestyrelsens principafgørelse om sygedagpenge - Højesteretsdom - gyldig afgørelse - tilbagevirkende kraft - genoptagelse - forældelse modregning o Udbetalingen af sygedagpenge kan først standses efter sygedagpengelovens 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1, når der er truffet en gyldig afgørelse. Udbetalingen af sygedagpenge standses ikke automatisk på revurderingstidspunktet (tidligere varighedsbegrænsningens udløb) eller ved udløbet af en af forlængelsesmulighederne. Kommunen skal, forinden udbetalingen af sygedagpenge standses, have vurderet og besluttet, om der er grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden eller for at iværksætte revalidering, ressourceforløb, visitere til fleksjob eller tilkende førtidspension. Hvis en kommune ikke inden revurderingstidspunktet (tidligere varighedsbegrænsningens udløb) eller inden udløbet af en af forlængelsesmulighederne har truffet afgørelse om, at sygedagpengeudbetalingen skal ophøre, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge, indtil kommunen har truffet en gyldig afgørelse om standsning af sygedagpenge. Der er ikke hjemmel til at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft efter sygedagpengelovens 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1. Udbetalingen af sygedagpenge kan dog standses med tilbagevirkende kraft, hvis borgeren f.eks. har raskmeldt sig, genoptaget sit arbejde, stillet sig til rådighed for A-kassen, eller er påbegyndt uddannelse. I disse situationer er betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere til stede, borgeren vidste eller burde vide dette, og borgeren har derfor ikke haft en berettiget forventning om fortsat at modtage sygedagpenge. Tilsvarende gælder, hvis der foreligger omstændigheder, som kan medføre tilbagebetaling efter sygedagpengelovens 71, det vil sige at borgeren uberettiget mod bedre vidende har modtaget sygedagpenge. Side 293

294 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 105 Bilag 4 Kommunefordelte resultater Side 294

295 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 106 Side 295

296 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 107 Bilag 5 Indkaldelsesbreve 5.1 Indkaldelsesbrev udsendt den 11. august 2015 Att. Chefen for sygedagpengeafdelingen Deltagelse i praksisundersøgelse om uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven Ankestyrelsen gennemfører en praksisundersøgelse om uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven. Vi anmoder derfor kommunen om at indsende 10 sager, så de er Ankestyrelsen i hænde senest fredag den 2. september 2015 Af hensyn til den fremtidige dialog om praksisundersøgelsen skal Ankestyrelsen bede om, at der udpeges en kontaktperson i kommunen. Navn, og tlf.nr. bedes indberettet til Ankestyrelsen hurtigst muligt på XXXX@ast.dk mærket Uarbejdsdygtighed Praksisundersøgelse kontaktoplysninger i emnefeltet. Undersøgelsens fokus Undersøgelsens fokus vil være sager, hvor 1) kommunen ved ansøgning om sygedagpenge efter en 7-vurdering giver afslag på udbetaling af sygedagpenge. 2) kommunen efter en 7-vurdering stopper udbetaling af sygedagpenge. Sager, der indkaldes Vi skal anmode kommunen om at indsende 10 sager, heraf: To sager, hvor kommunen giver afslag på ansøgning om sygedagpenge efter en 7-vurdering (udbetalingen påbegyndes aldrig) To sager, hvor kommunen standser udbetalingen til en lønmodtager, der er i beskæftigelse, efter sygedagpengelovens 7, stk. 3 To sager, hvor kommunen standser udbetalingen efter sygedagpengelovens 7, stk. 4 Fire sager, hvor kommunen standser udbetalingen efter sygedagpengelovens 7, stk. 5 Side 296

297 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 108 For at sikre en tilfældig udvælgelse af sagerne skal kommunerne udvælge sagerne, så de vedrører de 10 seneste afgørelser truffet før den 1. juli 2015 og er fordelt på sagskategorierne, der er beskrevet ovenfor. Sagerne må ikke være anket og videresendt til Ankestyrelsen med henblik på behandling. Sager, hvor afgørelsen efter remonstration er ændret, og sagen herefter ikke er videresendt til Ankestyrelsen, indgår i undersøgelsen. Akter, der ønskes indsendt Samtlige akter i sagerne bedes indsendt. Vi beder kommunen om at være særlig opmærksom på at indsende akter fra hele forløbet af sagsbehandlingen, herunder oplysninger i fortegnelser over akter, der kan være relevante. Vi beder endvidere kommunen om at medsende akter, der måtte være indkommet på sagen i tidsrummet mellem datoen for kommunens afgørelse og frem til datoen for Ankestyrelsens indkaldelsesbrev, som er den 11. august Vi har medsendt en afkrydsningsliste over de akter, som kommunen bedes indsende, se bilag 2. Akterne skal indsendes i den rækkefølge, der er angivet på afkrydsningslisten. Vi henleder opmærksomheden på, at vi ved undersøgelsen vil lægge til grund, at vi har modtaget samtlige sagsakter, og at vi derfor kan bedømme sagen på samme grundlag, som kommunen har haft. Vi retter ikke efterfølgende henvendelse til kommunen om eventuelle manglende akter, hvilket kan få indflydelse på vurderingen af kommunens afgørelse. Kommunen anmodes endvidere om at udfylde og vedlægge et forsideskema til hver af de udtagne sager. Se bilag 1. Sagerne bedes indsendt elektronisk ved anvendelse af følgende procedure: Send sagerne krypteret til: sikkermail.aalborg@ast.dk Udfyld emnefeltet med att. Uarbejdsdygtighed Praksisundersøgelse. OBS: Det er vigtigt, at kommunen ikke skriver personfølsomme oplysninger (som borgers navn og cpr-nummer) i emnefeltet, da dette ikke er krypteret. Send sagens akter i PDF-format. Vi foretrækker, at akterne er samlet i ét dokument, men vi kan godt håndtere flere PDF-dokumenter pr. sag. Husk eventuelt at scanne ikke-digitale akter ind. Send én sag pr. mail. Side 297

298 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 109 Vær dog opmærksomme på, at vores sikre mail har en begrænsning på 25 mb pr. mail. Fylder mailen mere end 25 mb, kan vi ikke modtage den. Hvis sagen er meget stor, bør I derfor tjekke, at den ikke overskrider denne grænse. Overskrides grænsen, skal sagen sendes i flere mails. Hvis det er nødvendigt at sende flere mails, laves en tilføjelse til ovenstående standard i emnefeltet, eksempelvis att. Uarbejdsdygtighed Praksisundersøgelse sag 1, del 1 af 3. Vi sender en bekræftelse til jer, når vi har modtaget sagerne. Undersøgelsens omfang Undersøgelsen gennemføres i 12 kommuner, og der indkaldes i alt 120 sager. En samlet oversigt over kommunerne i undersøgelsen fremgår af bilag 3. Metode og opfølgning Praksisundersøgelsen omfatter et mindre antal afgørelser fra hver kommune, og undersøgelsen sigter dermed ikke på at vurdere praksis i den enkelte kommune. Kommunerne vil blive vurderet under ét. Ankestyrelsen vil dog give en konkret tilbagemelding på de enkelte sager, når den foreløbige afrapportering sendes til kommunerne. Det forventes, at resultaterne fra undersøgelsen vil kunne præsenteres for de deltagende kommuner i 1. kvartal Den endelige rapport om undersøgelsen vil først herefter blive offentliggjort. Undersøgelsen vil desuden blive offentliggjort på Ankestyrelsens hjemmeside. Udvælgelse af kommuner Formålet med praksisundersøgelser er at give et repræsentativt billede af praksis og administration i kommunerne, og praksisundersøgelserne bygger på en tilfældig udvælgelse af kommuner, således at alle kommuner over en årrække bliver udvalgt til at deltage i Ankestyrelsens undersøgelser af sagsbehandlingen indenfor social- og beskæftigelsesområdet. Yderligere information om Ankestyrelsens praksisundersøgelser findes på Ankestyrelsens hjemmeside Eventuelle spørgsmål vedrørende indsendelse af sagerne bedes rettet til XXXX, tlf. XXXX eller XXXX@ast.dk. Med venlig hilsen XXXX Side 298

299 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 110 Bilag 1 FORSIDESKEMA TIL HVER SAG Praksisundersøgelse om uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven Kommunenavn: Borgers navn: Fødselsdato (ddmmåå): Første sygedag: Tidspunkt for standsning af sygedagpengeudbetaling: Evt. beskæftigelse: Diagnose: Afklaringsforløb: Ja Nej - Hvis ja, angives hvor og i hvilken periode Hvad drejer sagen sig om? (Sæt kun ét kryds) Afslag på ansøgning om sygedagpenge efter en 7- vurdering Stop af sygedagpenge til lønmodtager efter 7, stk. 3 Stop af sygedagpenge efter 7, stk. 4 Stop af sygedagpenge efter 7, stk. 5 Eventuelle bemærkninger: Side 299

300 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 111 BILAG 2 Afkrydsningsliste Akter, der ønskes indsendt: Forsideskema Kommunens afgørelse Eventuelle partshøringsbemærkninger Partshøring Eventuelle breve sendt til arbejdsgiver (herunder f.eks. afgørelse og partshøring) Eventuelle afgørelser om forlængelse af sygedagpengeretten Helbredsmæssige oplysninger (i kronologisk rækkefølge) Kommunens anmodninger om lægeerklæringer (LÆ 121 mv.) Kommunens interne journalrapport Opfølgningsplaner Oplysningsskema Øvrige akter, herunder f.eks. opfølgninger/evalueringer fra eventuelle afholdte praktikker Hvis sygedagpengene standses efter en 7-vurdering på revurderingstidspunktet eller kort tid 1 før dette, ønskes revurderingstidspunktet oplyst Akter, der måtte være indkommet i tidsrummet mellem datoen for kommunens afgørelse og frem til datoen for Ankestyrelsens indkaldelsesbrev. Akterne i sagen ønskes indsendt i den ovenfor angivne rækkefølge. 1 Kort tid før skal forstås som op til en kalendermåned før den dato, revurderingstidspunktet ville være indtrådt Side 300

301 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 112 BILAG 3 Kommuner, der deltager i praksisundersøgelsen Københavns Kommune Herlev Kommune Frederikssund Kommune Køge Kommune Vordingborg Kommune Odense Kommune Aabenraa Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Silkeborg Kommune Viborg Kommune Thisted Kommune Side 301

302 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Indkaldelsesbrev udsendt den 16. september 2015 Att. Chefen for sygedagpengeafdelingen Deltagelse i praksisundersøgelse om uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven Ankestyrelsen gennemfører en praksisundersøgelse om uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven. Vi anmoder derfor kommunen om at indsende 10 sager, så de er Ankestyrelsen i hænde senest Onsdag den 30. september 2015 Af hensyn til den fremtidige dialog om praksisundersøgelsen skal Ankestyrelsen bede om, at der udpeges en kontaktperson i kommunen. Navn, og tlf.nr. bedes indberettet til Ankestyrelsen hurtigst muligt på XXXX@ast.dk mærket Uarbejdsdygtighed Praksisundersøgelse kontaktoplysninger i emnefeltet. Undersøgelsens fokus Undersøgelsens fokus vil være sager, hvor 3) kommunen ved ansøgning om sygedagpenge efter en 7-vurdering giver afslag på udbetaling af sygedagpenge. 4) kommunen efter en 7-vurdering stopper udbetaling af sygedagpenge. Sager, der indkaldes Vi skal anmode kommunen om at indsende 10 sager, heraf: To sager, hvor kommunen giver afslag på ansøgning om sygedagpenge efter en 7-vurdering (udbetalingen påbegyndes aldrig) To sager, hvor kommunen standser udbetalingen til en lønmodtager, der er i beskæftigelse, efter sygedagpengelovens 7, stk. 3 To sager, hvor kommunen standser udbetalingen efter sygedagpengelovens 7, stk. 4 Fire sager, hvor kommunen standser udbetalingen efter sygedagpengelovens 7, stk. 5 For at sikre en tilfældig udvælgelse af sagerne skal kommunerne udvælge sagerne, så de vedrører de 10 seneste afgørelser truffet før den 1. juli 2015 og er fordelt på sagskategorierne, der er beskrevet ovenfor. Side 302

303 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 114 Sagerne må ikke være anket og videresendt til Ankestyrelsen med henblik på behandling. Sager, hvor afgørelsen efter remonstration er ændret, og sagen herefter ikke er videresendt til Ankestyrelsen, indgår i undersøgelsen. Akter, der ønskes indsendt Samtlige akter i sagerne bedes indsendt. Vi beder kommunen om at være særlig opmærksom på at indsende akter fra hele forløbet af sagsbehandlingen, herunder oplysninger i fortegnelser over akter, der kan være relevante. Vi beder endvidere kommunen om at medsende akter, der måtte være indkommet på sagen i tidsrummet mellem datoen for kommunens afgørelse og frem til datoen for Ankestyrelsens indkaldelsesbrev, som er den 16. september Vi har medsendt en afkrydsningsliste over de akter, som kommunen bedes indsende, se bilag 2. Akterne skal indsendes i den rækkefølge, der er angivet på afkrydsningslisten. Vi henleder opmærksomheden på, at vi ved undersøgelsen vil lægge til grund, at vi har modtaget samtlige sagsakter, og at vi derfor kan bedømme sagen på samme grundlag, som kommunen har haft. Vi retter ikke efterfølgende henvendelse til kommunen om eventuelle manglende akter, hvilket kan få indflydelse på vurderingen af kommunens afgørelse. Kommunen anmodes endvidere om at udfylde og vedlægge et forsideskema til hver af de udtagne sager. Se bilag 1. Sagerne bedes indsendt elektronisk ved anvendelse af følgende procedure: Send sagerne krypteret til: sikkermail.aalborg@ast.dk Udfyld emnefeltet med att. Uarbejdsdygtighed Praksisundersøgelse. OBS: Det er vigtigt, at kommunen ikke skriver personfølsomme oplysninger (som borgers navn og cpr-nummer) i emnefeltet, da dette ikke er krypteret. Send sagens akter i PDF-format. Vi foretrækker, at akterne er samlet i ét dokument, men vi kan godt håndtere flere PDF-dokumenter pr. sag. Husk eventuelt at scanne ikke-digitale akter ind. Send én sag pr. mail. Vær dog opmærksomme på, at vores sikre mail har en begrænsning på 25 mb pr. mail. Fylder mailen mere end 25 mb, kan vi ikke modtage den. Hvis sagen er meget stor, bør I derfor tjekke, at den ikke overskrider denne grænse. Overskrides grænsen, skal sagen sendes i flere mails. Side 303

304 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 115 Hvis det er nødvendigt at sende flere mails, laves en tilføjelse til ovenstående standard i emnefeltet, eksempelvis att. Uarbejdsdygtighed Praksisundersøgelse sag 1, del 1 af 3. Vi sender en bekræftelse til jer, når vi har modtaget sagerne. Undersøgelsens omfang Ankestyrelsen har den 11. august 2015 indkaldt i alt 120 sager fra i alt 12 kommuner. Da det ikke har været muligt at indsamle 120 sager i forbindelse med første indkaldelse, har Ankestyrelsen besluttet at indkalde yderligere 40 sager fra i alt 4 kommuner. En samlet oversigt over kommunerne i undersøgelsen fremgår af bilag 3. Metode og opfølgning Praksisundersøgelsen omfatter et mindre antal afgørelser fra hver kommune, og undersøgelsen sigter dermed ikke på at vurdere praksis i den enkelte kommune. Kommunerne vil blive vurderet under ét. Ankestyrelsen vil dog give en konkret tilbagemelding på de enkelte sager, når den foreløbige afrapportering sendes til kommunerne. Det forventes, at resultaterne fra undersøgelsen vil kunne præsenteres for de deltagende kommuner i 1. kvartal Den endelige rapport om undersøgelsen vil først herefter blive offentliggjort. Undersøgelsen vil desuden blive offentliggjort på Ankestyrelsens hjemmeside. Udvælgelse af kommuner Formålet med praksisundersøgelser er at give et repræsentativt billede af praksis og administration i kommunerne, og praksisundersøgelserne bygger på en tilfældig udvælgelse af kommuner, således at alle kommuner over en årrække bliver udvalgt til at deltage i Ankestyrelsens undersøgelser af sagsbehandlingen indenfor social- og beskæftigelsesområdet. Yderligere information om Ankestyrelsens praksisundersøgelser findes på Ankestyrelsens hjemmeside Eventuelle spørgsmål vedrørende indsendelse af sagerne bedes rettet til XXXX, tlf. XXXX eller XXXX@ast.dk. Med venlig hilsen XXXX Side 304

305 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 116 Bilag 1 FORSIDESKEMA TIL HVER SAG Praksisundersøgelse om uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven Kommunenavn: Borgers navn: Fødselsdato (ddmmåå): Første sygedag: Tidspunkt for standsning af sygedagpengeudbetaling: Eventuelt revurderingstidspunkt: Evt. beskæftigelse: Har arbejdsgiver modtaget refusion: Diagnose: Afklaringsforløb: Ja - Hvis ja, angives hvor og i hvilken periode Nej Hvad drejer sagen sig om? (Sæt kun ét kryds) Afslag på ansøgning om sygedagpenge efter en 7- vurdering Stop af sygedagpenge til lønmodtager efter 7, stk. 3 Stop af sygedagpenge efter 7, stk. 4 Stop af sygedagpenge efter 7, stk. 5 Eventuelle bemærkninger: Side 305

306 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 117 BILAG 2 Afkrydsningsliste Akter, der ønskes indsendt: Forsideskema Kommunens afgørelse Eventuelle partshøringsbemærkninger Partshøring Eventuelle breve sendt til arbejdsgiver (herunder f.eks. afgørelse og partshøring) Eventuelle afgørelser om forlængelse af sygedagpengeretten Helbredsmæssige oplysninger (i kronologisk rækkefølge) Kommunens anmodninger om lægeerklæringer (LÆ 121 mv.) Kommunens interne journalrapport Opfølgningsplaner Oplysningsskema Øvrige akter, herunder f.eks. opfølgninger/evalueringer fra eventuelle afholdte praktikker Hvis sygedagpengene standses efter en 7-vurdering på revurderingstidspunktet eller kort tid 2 før dette, ønskes revurderingstidspunktet oplyst Akter, der måtte være indkommet i tidsrummet mellem datoen for kommunens afgørelse og frem til datoen for Ankestyrelsens indkaldelsesbrev. Akterne i sagen ønskes indsendt i den ovenfor angivne rækkefølge. 2 Kort tid før skal forstås som op til en kalendermåned før den dato, revurderingstidspunktet ville være indtrådt Side 306

307 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 118 BILAG 3 Kommuner, der deltager i praksisundersøgelsen Københavns Kommune Herlev Kommune Frederikssund Kommune Køge Kommune Vordingborg Kommune Odense Kommune Aabenraa Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Silkeborg Kommune Viborg Kommune Thisted Kommune Herning Kommune Hjørring Kommune Holstebro Kommune Esbjerg Kommune Side 307

308 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 119 Bilag 6 Måleskema Kommunenavn (16) Esbjerg Kommune (6) Fredericia Kommune (7) Frederikssund Kommune (8) Herlev Kommune (13) Herning Kommune (15) Holstebro Kommune (14) Hjørring Kommune (1) Københavns Kommune (4) Køge Kommune (2) Odense Kommune (9) Silkeborg Kommune (10) Thisted Kommune (3) Vejle Kommune (11) Viborg Kommune (5) Vordingborg Kommune (12) Aabenraa Kommune Kommunenr. Sagsnr. Sagsbehandler (skriv dine initialer) 1. Grundoplysninger 1.1. Borgerens fødselsdato(ddmmåå) Side 308

309 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Køn (1) Mand (2) Kvinde 2. Oplysninger om kommunens afgørelse 2.1. Dato for kommunens afgørelse (1) Dato (2) Uoplyst 2.1. Bemærkninger 2.2. Hvad går kommunens afgørelse ud på? (1) Afslag efter 7 på ansøgning om sygedagpenge (der tænkes her på de tilfælde, der er omfattet af principafgørelse 83-14). Altså hvor kommunen giver afslag på sygedagpenge uden at påbegynde sygedagpengeudbetalingen) (2) Stop af sygedagpenge til en lønmodtager efter 7, stk. 3 (3) Stop af sygedagpenge efter 7, stk. 4 (4) Stop af sygedagpenge efter 7, stk Bemærkninger 3. Den materielle vurdering af kommunens afgørelse Side 309

310 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Er afgørelsen samlet set rigtig? (1) Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis (2) Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag 3.1. Bemærkninger 3.2. I hvilket omfang er sagen oplyst? (1) Ingen oplysninger mangler (2) Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler (3) Afgørende oplysninger mangler 3.2. Bemærkninger 3.3. Er betingelsen for at udsætte påbegyndelse af sygedagpengeudbetalingen med henblik på at indhente oplysninger opfyldt? (4) I høj grad (3) I nogen grad (2) Nej (1) Ikke relevant i denne sag (5) Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst til at vurdere dette 3.3. Bemærkninger Er vurderingen efter 7 korrekt? (4) I høj grad (3) I nogen grad (2) Nej Side 310

311 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 122 (1) Ikke relevant i denne sag Bemærkninger Hvis nej i pkt hvad skyldes det?(vælg gerne flere svarmuligheder) (1) Vurderingen efter 7, stk. 1 var ikke korrekt (2) Vurderingen efter 7, stk. 3 var ikke korrekt (3) Vurderingen efter 7, stk. 4 var ikke korrekt (4) Vurderingen efter 7, stk. 5 var ikke korrekt (5) Manglende stillingtagen til retssikkerhedslovens 7a (6) Sagen er ikke tilstrækkelig oplyst (7) Andet Bemærkninger 3.4. Er vurderingen efter 7, stk. 3 korrekt? (4) I høj grad (3) I nogen grad (2) Nej 3.4. Bemærkninger Side 311

312 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Hvis nej i pkt hvad skyldes det? (1) Den brede vurdering er lavet for tidligt (2) Den sygemeldte kan ikke stå til rådighed på det brede arbejdsmarked (3) Manglende stillingtagen til retssikkerhedslovens 7a (4) Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst (5) Andet Bemærkninger 3.5. Er vurderingen efter 7, stk. 4, korrekt? (4) I høj grad (3) I nogen grad (2) Nej 3.5. Bemærkninger Hvis nej i pkt. 3.5., hvad skyldes det?(vælg gerne flere svarmuligheder) (1) Den sygemeldte er ikke arbejdsdygtig i forhold til det arbejdsområde, som pågældende står til rådighed for (2) Manglende stillingtagen til retssikkerhedslovens 7a (3) Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst (4) Andet Bemærkninger Side 312

313 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Er vurderingen efter 7, stk. 5, korrekt? (4) I høj grad (3) I nogen grad (2) Nej 3.6. Bemærkninger Hvis nej i pkt. 3.6., hvad skyldes det?(vælg gerne flere svarmuligheder) (1) Den helbredsmæssige tilstand er ikke stationær (2) Det er ikke afklaret, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension (3) Manglende stillingtagen til retssikkerhedslovens 7a (4) Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst (5) Andet Bemærkninger 4. Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler (Sygedagpengelovens kapitel 6 og retssikkerhedslovens 7a) 4.1. Har kommunen indhentet oplysningsskema? (1) Ja (2) Nej Side 313

314 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Bemærkninger 4.2. Har kommunen haft et tilstrækkeligt lægeligt oplysningsgrundlag? (3) I høj grad (2) I nogen grad (1) Nej 4.2. Bemærkninger 4.3. Har kommunen foretaget visitation, revisitation og opfølgning efter reglerne i sygedagspengelovens kapitel 6? (3) I høj grad (2) I nogen grad (4) I ringe grad (1) Nej (5) Særlige frikommune regler (6) Ikke relevant 4.3. Bemærkninger Var borgeren i ansættelse ved sygemeldingen? (1) Ja (2) Nej (3) Selvstændig Side 314

315 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Var borgeren i ansættelse på standsningstidspunktet/ansøgningstidspunktet? (1) Ja (2) Nej (3) Selvstændig Er arbejdsgiver blevet inddraget, jf. sygedagpengelovens 9, stk. 1? (1) Ja (2) Nej (3) Ikke relevant Bemærkninger Har kommunen informeret arbejdsgiver om relevante initiativer, jf. sygedagpengelovens 9, stk.2 (1) Ja (2) Til dels (3) Nej (4) Ingen relevante initiativer Bemærkninger Har kommunen truffet afgørelse overfor arbejdsgiver om afslag på/standsning af sygedagpenge? (1) Ja (2) Nej (3) Borger var ikke længere i ansættelse på standsningstidspunktet Side 315

316 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Bemærkninger 4.4. Har kommunen efter retssikkerhedslovens 7a senest to uger før ophør af sygedagpengeudbetalingen taget stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet?(de to uger regnes tilbage fra og med den sidste dag, hvor der udbetales sygedagpenge) (1) Tidligere eller senest to uger før ophør (2) Senere end to uger før ophør (3) Ikke taget stilling (4) Ikke relevant 4.4. Bemærkninger 4.5. Hvornår er inddragelsen af borgeren efter retssikkerhedslovens 7a sket får ophør af udbetalingen af sygedagpenge?(de sidste to uger regnes tilbage fra og med den sidste dag, hvor der udbetales sygedagpenge) (1) Tidligere eller senest to uger før ophør (2) Senere end to uger før ophør (3) Borgeren er ikke inddraget (4) Ikke relevant 4.5. Bemærkninger Side 316

317 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Hvilke andre end borgeren har efter retssikkerhedslovens 7a været inddraget i sagen i kommunen før ophør af udbetalingen af sygedagpengene? (vælg gerne flere svarmuligheder) (1) Egen læge (2) Faglig organisation (3) Virksomhed (4) Andre (5) Ingen (6) Ikke relevant 4.6. Bemærkninger 4.7. Hvornår er inddragelsen af andre relevante end borgeren efter retssikkerhedslovens 7a sket før ophøret af sygedagpenge?(de to uger regnes tilbage fra og med den sidste dag, hvor der udbetales sygedagpenge) (1) Tidligere eller senest to uger før ophør (2) Senere end to uger før ophør (3) Andre ikke inddraget (4) Ikke relevant 4.7. Bemærkninger 4.8. Er kommunens anvendelse af retssikkerhedslovens 7a korrekt? (4) I høj grad (3) I nogen grad (2) Nej Side 317

318 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED 129 (1) Ikke relevant i denne sag 4.8. Bemærkninger 5. Vurdering af formelle regler i øvrigt 5.1. Er begrundelsen for afgørelsen i overensstemmelse med forvaltningslovens 22-24? (3) I høj grad (2) I nogen grad (1) Nej (4) Ikke muligt at vurdere 5.1. Bemærkninger 5.2. Er begrundelsen for afgørelsen til arbejdsgiver i overensstemmelse med forvaltningslovens 22-24? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) Nej (4) Borger var ikke i ansættelse på standsningstidspunktet (5) Ikke relevant (6) Ikke muligt at vurdere Side 318

319 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Bemærkninger 5.3. Er klagevejledningen korrekt? (Forvaltningslovens 25) (3) I høj grad (2) I nogen grad (1) Nej (4) Ikke muligt at vurdere 5.3. Bemærkninger 5.4. Er klagevejledning overfor arbejdsgiver korrekt? (1) I høj grad (2) I nogen grad (3) Nej (4) Borger var ikke i ansættelse på standsningstidspunktet (5) Ikke relevant (6) Ikke muligt at vurdere 5.4. Bemærkninger 5.5. Har der været foretaget partshøring?(forvaltningslovens 19) (4) I høj grad (3) I nogen grad (2) Nej (1) Partshøring er ikke aktuel Side 319

320 SYGEDAGPENGELOVENS 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED Bemærkninger 5.6. Er arbejdsgiver partshørt? (4) I høj grad (3) I nogen grad (2) Nej (1) Borger var ikke i ansættelse på standsningstidspunktet (5) Selvstændig 5.6. Bemærkninger 5.7. Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger om formaliteten? (1) Ja (2) Nej 5.7. Bemærkninger Side 320

321

322 Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune 18. marts 2016 Side 322

323 Klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet Ankestyrelsen har i 2015 modtaget 200 klagesager over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I samme periode har Ankestyrelsen afgjort 197 sager. Nedenstående tabel viser hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til sagsområder og afgørelsesmåder, for Ringkøbing-Skjern Kommune og landet som helhed. Tabel 1: Afgørelser fordelt efter afgørelsestype og sagstype 2015 LAB LAS PL RSL SDP SL ØVR I alt Ringkøbing-Skjern Stadfæstelse Ændring / Ophævelse Hjemvisning Afvisning I alt Omgørelsesprocent Landstotal Stadfæstelse Ændring / Ophævelse Hjemvisning Afvisning I alt Omgørelsesprocent Nedenstående tabel viser tilgangen af sager i 2015 samt antallet af verserende sager, fordelt på lovområder. Tabel 2: Antallet af tilgående og verserende sager 2015 LAB LAS PL RSL SDP SL ØVR I alt Ringkøbing-Skjern Tilgang Verserende Landstotal Tilgang Verserende Side 323

324 Forklaring Følgende forkortelser er anvendt i tabellerne: LAB: Loven om aktiv beskæftigelsesindsats LAS: Lov om aktiv socialpolitik PL: Loven om social pension og loven om højeste, mellemste mv. førtidspension RSL: Retssikkerhedsloven SDP: Sygedagpenge SL: Serviceloven (fx særlig støtte børn og voksne, hjælpemidler, magtanvendelse mv) ØVR: Børnetilskud, børnefamilieydelse, inddrivelse, boligstøtte, almene boliger, repatriering Ankestyrelsens afgørelser opdeles i fire kategorier: Afvisning/bortfald, hjemvisning, ændring og stadfæstelse, jf. følgende: Afvisning/ bortfald: Hjemvist: Ændring: Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage, hvis der er klaget for sent, eller Ankestyrelsen ikke er den rigtige at klage til. Det kan også skyldes, at klageren beslutter sig for at opgive klagen, eller klagen af anden grund bortfalder Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, at der tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Det kan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse. Ankestyrelsen har ændret kommunens afgørelse. Stadfæstet: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i andel af alle klager eksklusiv de afviste/bortfaldne sager. For mange kommuner kan der være ret få sager inden for de enkelte lovområder, og omgørelsesprocenten kan her bygge på få behandlede sager. Yderligere data Der er via Ankestyrelsens hjemmeside tal fra Ankestyrelsen mulighed for at hente mere detaljerede data for antallet af behandlede sager i den enkelte kommune. Statistikken offentliggøres kvartalsvis. Data og kontakt Data er baseret på Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til jrm@ast.dk, telefon: eller cdah@ast.dk, telefon: Side 324

325

326 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A DK-2300 Kbh S Ringkøbing-Skjern Kommune Byrådet Ved Fjorden Ringkøbing Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T: E: star@star.dk Dato: J. Nr. 15/15274 Tilsynet med kommunernes administration af rådighedsreglerne 2. kvartal 2015 Afrapportering vedr. stikprøvekontrol i Ringkøbing-Skjern Kommune Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har gennemført en stikprøvekontrol af rådighedsadministrationen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Styrelsen har udtrukket 20 cpr-numre på jobparate kontanthjælpsmodtagere, der i 2. kvartal 2015 fik en sanktion efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik (aktivloven). Alle cpr-numre er udtrukket på baggrund af kommunernes sanktionsindberetning til det fælles datagrundlag. Tilsynet har gennemgået sagsmateriale for hele 2. kvartal 2015 for hver person og undersøgt, om der i perioden har været negative hændelser hos personen, som ikke kan antages at falde ind under de rimelige grunde i aktivlovens 13, stk. 4, og om der blev sanktioneret korrekt efter aktivlovens Rådighedstilsynet omfatter ikke en vurdering af, om kommunen har overholdt de forvaltningsprocessuelle regler i forvaltningsloven, retssikkerhedsloven m.v. Resultatet af tilsynet 3 sager udgik at tilsynet. Alle sager udgik, fordi de pågældende borgere ikke modtog ydelser i 2. kvartal De resterende 17 personer havde 39 negative hændelser. 32 af de 39 behandlede sager er håndteret korrekt, hvorfor sagerne er henlagt. De resterende 7 behandlede sager er registreret med fejl. Side 326

327 4 fejl skyldtes, at kommunen har foretaget forkert sanktion i forbindelse med borgeres udeblivelser fra samtale eller tilbud. Der er i alle tilfælde ikke sanktioneret for alle dage. Der henvises til aktivlovens 36 og fejl skyldtes, at kommunen har sanktioneret borgeren i forbindelse med borgerens udeblivelse som følge af sygdom. 1 fejl skyldtes, at kommunen ikke har sanktioneret ved borgerens afmelding som arbejdssøgende som følge af manglende bekræftelse ved tilmelding, jf. aktivlovens 38, stk. 2 På baggrund af det gennemgåede sagsmateriale vurderer styrelsen, at Ringkøbing- Skjern Kommune generelt har velfungerende procedurer til at opfange, registrere og sanktionere de forskellige sanktionstyper, men at kommunen bør have fokus på korrekt sanktionering i alle sager, da fejlniveauet generelt må anses for at være for højt. Byrådet skal i henhold til aktivlovens 13 d, stk. 5, behandle denne afrapportering med det samlede resultat af tilsynet på et møde. Kopi af dette brev er sendt til kommunens revisor Deloitte og til Ringkøbing- Skjerns Jobcenter, som har fået en tilbagemelding om resultatet af styrelsens gennemgang i de enkelte sager. Baggrunden for tilsynet Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører i henhold til aktivlovens 13 d tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har søgt om eller modtager kontanthjælp som jobparat. Tilsynet omfatter kommunernes afgørelser om rådighed, konsekvenser og sanktioner efter aktivlovens c og Venlig hilsen Trine Olsen Fuldmægtig TOL@star.dk 2 Side 327

328

329 Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Ringkøbing-Skjern Januar Side 329

330 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske mål og på implementeringen af de større reformer i landets jobcentre. Rapporten er opbygget som en skabelon, hvor alle figurer er defineret på forhånd og baseret på data fra I skabelonen til højre for figurerne er der plads til, at der kan knyttes bemærkninger og en beskrivende tekst til hver figur. Rapporten indeholder følgende nøgletal: Side 3-4: Sigtelinjer og implementeringsindikatorer for reform af førtidspension og fleksjob Side 5-6: Sigtelinjer og implementeringsindikatorer for kontanthjælpsreformen Side 7-8: Sigtelinjer og implementeringsindikatorer for sygedagpengereformen Side 9-10: Sigtelinjer og implementeringsindikatorer for beskæftigelsesreformen Side 11-12: Ministerens beskæftigelsespolitiske mål STAR udsender rapporten hvert kvartal, og derudover vil skabelonerne blive opdateret på månedlig basis og være tilgængelige på Alle figurer i rapporten viser kommunens egne tal for de seneste 25 måneder sammenlignet med gennemsnittet for landet, samt enten det bedste jobcenter i den relevante klynge eller gennemsnittet for top 10 i landet. Nøgletallene for de forskellige reformer er baseret på de sigtelinjer og implementeringsindikatorer, som STAR har særligt fokus på i implementeringsarbejdet. Sigtelinjer er indikatorer for, om de ønskede resultater eller intentioner med en reform bliver opnået. Implementeringsindikatorer er indikatorer for, om implementeringen er på sporet. Implementeringsindikatorerne beskriver det, som kommuner, a-kasser og STAR skal levere for at realisere intentionerne og sigtelinjerne, fx at kommunerne benytter de centrale redskaber, eller at der kan observeres den ønskede adfærdsændring blandt borgere, virksomheder og sagsbehandlere. Du kan læse mere i STAR s pjecer om sigtelinjer og implementeringsindikatorer for hver reform, som kan hentes på Side 330