AARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:

Transkript

1 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL: UNI VERSITET

2 AGENDA 1. Viden om stress- hvad er stress og hvad er ikke stress? 2. At spotte den skadelige stress hos sig selv og andre hvordan gør man det? 3. At forebygger og håndterer stress på en god måde på arbejdspladsen hvad kan man gøre?

3 3 POINTER! 1. Viden om stress er nødvendig - Viden om hvad stress er og hvornår stress bliver skadelig - Viden og kendskab til egne kilder til stress - Viden og kendskab til egne stressreaktioner og symptomer 2. Dialogen er det vigtigste redskab - Fælles sprog om stress undgå begrebsforvirring - Systematiske dialoger omkring stress- undgå tabu - Dialog er vejen til åbenhed, socialt støtte og fælles ansvarlighed 3. Tag ansvar - Forstå kompleksiteten i ansvaret for stress undgå ansvarsforskydning - Skab klarhed over opgaver, ansvar og roller ift. at opdage, forebygge og håndtere skadelig stress hos jer

4 HVAD ER STRESS..? Stress-stimuli eller stressorer, som specifikke belastende ydre faktorer Stress som det subjektive fysiske/psykiske ubehag/glæde, som individet selv oplever ved belastning Stressreaktionen som de biologiske ændringer, som stressorer udløser.

5 EN (BIOLOGISK) DEFINITION Stress er en tilstand i organismen karakteriseret ved fysiologiske reaktioner med aktivering af det sympatiske nervesystem, immunsystemet og energimobilisering og mental aktivering som følge af belastning af psykisk, fysisk, kemisk eller biologisk art Netterstrøm, 2014

6 EN (PSYKOLOGISK) DEFINITION Et forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger hans eller hendes ressourcer eller velbefindende Lazarus & Folkman, 1984 KRAV/UDFORDRINGER RESSOURCER

7 SÅ HVAD ER STRESS? En tilstand karakteriseret af anspændthed og ulyst psykologisk set og aktivering af det sympatiske nervesystem, energi og immunstimulering fysiologisk set Anspændthed Arousal Lyst Glæde Hvile Stress Monotoni Ulyst Afslappethed

8 AT SPOTTE DEN SKADELIG STRESS Hvornår risikerer man at blive syg af stress? Hvad skal man være opmærksom på?

9 Belastningsgrad/stressniveau Stress-tærskel GRØN ZONE GUL ZONE RØD ZONE Oppe at køre Føler mig stresset Oplever mer-energi og effektivitet Forbigående fysiske symptomer REAKTION Siger ikke meget om egen tilstand Oplever trang til at trække sig og er måske mere irritabel og utålmodig end vanligt, sprød uden filter. Øgning af især kognitive og fysiske symptomer: problemer med opmærksomhed, koncentration og hukommelse, manglende overblik og selvfornemmelse, fordøjelsesbesvær, søvnløshed, hjertebanken, infektioner, træthed, Tavshed, øget trang til at trække sig, grådlabil, erkendelsesvanskeligheder Forværring af kognitive, psykiske og fysiske symptomer NEDBRUD Stress-induceret depression TILSTAND Tid

10 REAKTION VS TILSTAND - AT MÆRKE FORSKELLEN GRØN ZONE Akut stress (forbigående aktivering) Normalt Tændt Flow Nærvær Livgivende RØD ZONE Kronisk stress (vedvarende aktivering) Ondt Lukket ned / Udbrændt (S)low Fravær Livstruende

11 STRESS OG SYGEFRAVÆR Uvidenhed og fordomme - Stress- er det virkelig grund til sygefravær? - Kan det virkelig vare så længe- han ser da frisk ud? Den svære balance - Hvad skader og hvad gavner? Lade folk være Stille krav/vise omsorg

12 KEND DINE EGNE SYMPTOMER Hvilke symptomer er kendetegnende for dig, når du oplever at være stresset? Sæt krydser i skemaet Hvad er de tidlige/første tegn? Marker med 1 Hvad er de senere tegn? Marker med 2 Hvad reagerer du på? Hvad er dit stress-kernesymptom?

13 SYMPTOMER PÅ STRESS Fysiske Psykiske Adfærdsmæssige Hovedpine Hjertebanken Rysten på hænderne Svimmelhed Trykken for brystet Mavesmerter Hyppig vandladning Diarré Smerter Nedsat sexlyst Hyppige infektioner Forværring af kronisk sygdom Støjfølsomhed Ulyst Træthed Indre uro Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Rastløshed Irritabilitet Angst Nedsat humoristisk sans Følelse af udmattelse Depression Lav selvfølelse Let til tårer Søvnløshed Hyperventilation Mister overblik Indesluttet Vrede Aggressivitet Nedsat præstationsevne Let afledelig Nedsat arbejdstempo Ubeslutsom Sygefravær Øget brug af stimulanser Ændrede kostvaner (Inspireret af Bo Netterstrøm, 2014)

14 DIN EGEN STRESSBEREDSKABSPLAN Grøn zone: Dagligdag Flow Gul zone: Mine første symptomer på stress Rød zone: Mine alvorlige tegn på stress Hvad skal du gøre for at blive bedre til at holde øje med egen stress/stressreaktioner/symptomer? Hvad skal du konkret gøre når du opdager de første symptomer på stress? Hvad skal du konkret gøre når du opdager, eller bliver gjort opmærksom på symptomer på alvorlig stress? Hvilke konkrete ting skal du gøre for at forebygge stress i din hverdag? Hvem skal du have involveret/taget i ed/talt med? Hvem skal du involvere? Hvad skal du begynde på, gøre mere/mindre af, holde op med? Hvem skal du involvere? Hvad skal du med det samme begynde på, gøre mere/mindre af, holde op med?

15 SKAB BALANCE IGEN Når du oplever stressymptomer lyt og reager. Hvordan kan du skabe balance igen? KRAV/UDFORDRINGER Indre og ydre krav Kvantitative Følelsesmæssige Kognitive/komplekse RESSOURCER Tid energi/overskud Kompetencer Netværk el kollega/familær støtte

16 FÅR DU RESTITUERET? Aktivitet Inaktivitet/restitution

17 3 RESTITUTIONSFORMER 1. Ro/hvile 1. Lystbetonet social aktivitet 2. Fysisk aktivitet

18 AT FOREBYGGE SKADELIG STRESS PÅ ARBEJDSPLADSEN Hvordan kan man forebygge og håndteres stress på arbejdspladsen? Hvem har hvilket ansvar?

19 IGLO Stress skal forstås og håndteres på alle niveauer Individ Gruppe Ledelse Organisation Alle har deres del af ansvaret både i forhold til at opdage, forebyggelse og håndtere skadelig stress. Afdelingens stressberedskabsplan Gul zone: De første symptomer på - Dialog og handling er hovedopgaven Grøn zone: Dagligdag Flow - Forebyggelse er hovedopgaven - Hvad kendetegner jeres afdeling når I fungerer godt og er i trivsel? Hvad er ledelsens ansvar og opgaver i forhold l at opdage stress/ stressreak oner/symptomer i hverdagen? Hvad er den enkeltes og kollegaernes ansvar og opgaver i forhold l at opdage stress/ stressreak oner/symptomer? Hvilke konkrete ng gør ledelsen i forhold l at forebygge stress i hverdagen? Hvilke konkrete ng forventes det at den enkelte og kollegaerne gør i forhold l at forebygge stress i hverdagen? - Hvad kendetegner jeres afdeling når der er symptomer på stress hos en eller flere medarbejdere? Hvad er ledelsens ansvar og opgaver når de opdager eller bliver gjort opmærksom på de første tegn på skadelig stress? Hvad er den enkeltes og kollegaernes ansvar og opgaver når de opdager eller bliver gjort opmærksom på de første tegn på skadelig stress? Hvad skal I som afdeling straks begynde på, gøre mere/mindre af, holde op med? Rød zone: Alvorlige tegn på stre - Dialog, handleplan, og evt. professionel hjælp er hovedopgave - Hvad kendetegner jeres afdeling når der er symptomer på alvorlig stress hos en eller flere medarbejdere? Hvad gør du konkret som leder når du opdager, eller bliver gjort opmærksom på symptomer på alvorlig stress? Hvad gør du konkret som kollega når opdager, eller bliver gjort opmærksom på symptomer på alvorlig stress? Hvad skal I som afdeling med det samme begynde på, gøre mere/mindre af, holde op med? Carolin

20 MEDARBEJDERENS ANSVAR Grøn zone Dagligdag Flow Gul zone De første symptomer på stress Rød zone Alvorlige tegn på stress- Risiko for sygemelding FOREBYGGELSE Lære om stress og egne stressreaktioner Bruge sin viden til at forebygge stress Medvirke til at skabe en kultur hvor der kan tales åbent og ærligt om trivsel og stress DIALOG OG HANDLEPLAN Tage vare på sig selv Tage symptomer alvorligt og reagere på dem Kontakte leder/tr/amr Få udarbejdet handlingsplan PROFESIONNEL HJÆLP/INTERVENTION Modtage professionel hjælp Vilje til at arbejde med situationen Evaluere planen

21 KOLLEGERS ANSVAR Grøn zone Dagligdag Flow Gul zone De første symptomer på stress Rød zone Alvorlige tegn på stress- Risiko for sygemelding FOREBYGGELSE Være opmærksom på stresssignaler hos kolleger Medvirke til at skabe en kultur hvor der kan tales åbent og ærligt om trivsel og stress DIALOG OG HANDLEPLAN Hvis man konstaterer stress hos kollega Dialog med kollegaen Orientere ledelse/tr/amr/hr PROFESIONNEL HJÆLP/INTERVENTION Yde social støtte og opbakning

22 LEDERENS SÆRLIGE ANSVAR Grøn zone Dagligdag Flow Gul zone De første symptomer på stress Rød zone Alvorlige tegn på stress- Risiko for sygemelding FOREBYGGELSE Udarbejde lokale retningslinjerberedskabsplan for afdelingen Tilbyde viden om stress til medarbejderne sikre løbende dialog og åbenhed Være opmærksom på stresssignaler Indføre årlige systematiske forebyggende aktiviteter (MUS og evt. tema-møde el. GRUS) DIALOG OG HANDLEPLAN Dialog med medarbejderen Udarbejde handlingsplan Evaluere/revurdere handlingsplan Fokus på hele afdelingen opmærksomhed på prioritering af arbejdsopgaver samt kritisk analyse af årsager på arbejdspladsen PROFESIONNEL HJÆLP/INTERVENTION Sætte stressbehandling i værk Skabe overskuelige rammer Ved sygemelding- sikre trinvis tilbagevendingsplan og styring af opgavekompleksitet Fokus på hele afdelingen- GRUS

23 JERES BEREDSKABSPLAN? Hvilke aftaler skal I have lavet? Hvad skal der gøres her hos jer I grøn, gul og rød zone? Hvem har hvilket ansvar?

24 3 POINTER! 1. Viden om stress er nødvendig - Viden om hvad stress er og hvornår stress bliver skadelig - Viden og kendskab til egne kilder til stress - Viden og kendskab til egne stressreaktioner og symptomer 2. Dialogen er det vigtigste redskab - Fælles sprog om stress undgå begrebsforvirring - Systematiske dialoger omkring stress- undgå tabu - Dialog er vejen til åbenhed, socialt støtte og fælles ansvarlighed 3. Tag ansvar - Forstå kompleksiteten i ansvaret for stress undgå ansvarsforskydning - Skab klarhed over opgaver, ansvar og roller ift. at opdage, forebygge og håndtere skadelig stress hos jer