Lov om voksenansvar 1. kvartal 2017

Transkript

1 Lov om voksenansvar 1. kvartal

2 Program Præsentation og gennemgang af program, forventningsafstemning Klokken Del 1. Rettighedsperspektiv, formål og grundprincipper Klokken Del 2. Voksenansvar og indgreb uden modstand (Frokost klokken 12.00) Klokken Del 3. Fastholdelse, tilbageførsel, afværgehjælp mv. Klokken Del 4. Registrering og indberetning Klokke Del 5. Forebyggelse Afrunding Afsluttende spørgsmål og refleksioner, dilemmaer Spørg endelig undervejs 2

3 Program, detaljeret Klokken Del 1. Rettighedsperspektiv, formål og grundprincipper Lovens forspil og formål Rettighedsperspektivet Lovens udvalgte grundprincipper Inddragelse Mindsteindgreb Proportionalitet Individualitet Forbud Klokken Del 2. Voksenansvar og indgreb uden modstand 3 om voksenansvar 4 om husorden 5 om rusmiddeltest 6 om fysisk guidning Klokken Del 3. Fastholdelse, tilbageførsel, afværgehjælp mv. 8 om afværgehjælp 9 om fastholdelse eller føre 10 om tilbageførsel ved rømning 11 om tilbageholdelse v. anbringelse mv. 12, 13, 14, 16 og 17 om sikrede institutioner, undersøgelse og overvågning 18, 19 og 20 Unge i varetægt og kommunikationskontrol Klokken Del 4. Registrering og indberetning 21 om registrering og indberetning 22 om socialtilsynets opgave/rolle/praksis 23 om klager Klokke Del 5. Forebyggelse Afrunding Afsluttende spørgsmål og refleksioner, dilemmaer Spørg endelig undervejs 3

4 Lovens forspil og formål 4

5 Ombudsmanden og magtanvendelsesudvalget Politisk ønske om mere klare og ajourførte regler. Ny lov 1/ Erstatter bek. om magtanvendelse Loven implementeres via et satspulje initiativ, fem leverancer: Informationsmateriale Link Undervisningsmateriale (regler) Undervisningsmateriale (forebyggelse) Opdatering af hjemmesiden Omsorg og magt Kurser for socialtilsynene Lovens forspil og formål 5

6 Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge 6

7 Lovens forspil og formål 1. Formålet med loven er at fastsætte rammer for plejefamilier og personales adgang til som led i varetagelsen af den daglige omsorg at anvende magt og foretage andre indgreb i anbragte børn og unges selvbestemmelsesret og at sikre de anbragte børn og unges retssikkerhed i forbindelse hermed. 7

8 Lovens forspil og formål 1. Formålet med loven er at fastsætte rammer for plejefamilier og personales adgang til som led i varetagelsen af den daglige omsorg at anvende magt og foretage andre indgreb i anbragte børn og unges selvbestemmelsesret og at sikre de anbragte børn og unges retssikkerhed i forbindelse hermed. 8

9 Rettighedsperspektivet 9

10 Grundloven Grundlovens 71. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven. 10

11 Grundloven Grundlovens 72 Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse Beslaglæggelse Undersøgelse af breve og andre papirer Må alene ske efter en retskendelse. Eller via hjemmel i anden lov. 11

12 Menneskerettighedskonventionen Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 5. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden Undtagen i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde Den Europæiske Menneskerettigehedsdomstol i Strasbourg. 12

13 Børnekonventionen Konventionen om Barnets Rettigheder (Børnekonventionen) Artikel 37. FN s Børnekonvention artikel 37 slår fast: At intet barn ulovligt eller vilkårligt må berøves sin frihed. Frihedsberøvelse må kun ske som sidste udvej og i det kortest mulige passende tidsrum. At børn, der er frihedsberøvede, skal holdes adskilt fra voksne ( ) Barnet har, bortset fra under særlige omstændigheder, ligeledes ret til at opretholde kontakt med sin familie 13

14 Væsentlige rettigheder for anbragte børn og unge Ret til at blive behandlet med respekt (forbud mod nedværdigende og ydmygende behandling) Ret til respekten for den personlige intrigeret og til selvbestemmelse Ret til omsorg og beskyttelse Ret til personlig frihed og bevægelsesfrihed Ret til privatliv Ret til familieliv Ret til at blive inddraget i forhold der vedrører en selv Ret til at klage Ret til at kommunikere 14

15 Lovens udvalgte grundprincipper Inddragelse Anbragte børn har ret til medinddragelse, medbestemmelse og selvbestemmelse tilrettelæggelse og gennemførsel i relation til alder, modenhed og funktionsniveau. 15

16 Lovens udvalgte grundprincipper, 2 Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten: Må kun ske undtagelsesvist Må ikke erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand Skal stå i rimeligt forhold til det der søges opnået Må ikke foretages hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige Skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader Skal ske med størst mulig hensyntagen til barnet eller den unges personlige integritet og hensyntagen til, om der er andre til stede. FORBUD: Fiksering, ydmygende og hånende behandling er ikke tilladt. 16

17 Lovens udvalgte grundprincipper, 3 Mindsteindgrebsprincippet Proportionalitetsprincippet Individualitetsprincippet Skånsomhedsprincippet Åbenthedsprincippet Legalitetsprincippet 17

18 Hvor og hvem? Gælder: Plejefamilier ( 3) Kommunale plejefamilier (begrænset) Opholdssteder Døgninstitutioner Interne skoler Delvis lukkede institutioner Sikrede institutioner Unge anbragt i hht. strafferetlig dom eller kendelse (også selv om fyldt 18 år) Gælder ikke: Børn og unge i aflastning Kost- og efterskoler med en kostafdeling (døgnanbringelse) Unge over 18 år (efterværn) Plejeforældre, ledere og personale på anbringelsesstederne. Ved personale forstås medarbejdere, der udfører pædagogisk arbejde på anbringelsesstedet eller undervisning, hvis der er tale om en intern skole. Pedeller, rengøringspersonale og køkkenmedarbejdere er ikke omfattet.

19 Hjemmels-trappen Plejefamilier, Kommunale plejefamilier, Opholdssteder og døgninst., , 16, stk. 1, 4 og 5, og 17 Delvis lukket døgninst., Sikret døgninst., Omsorgspligten

20 Del 2. Voksenansvar og indgreb uden modstand 20

21 Et dobbeltklik på de regler der omhandler indgreb uden modstand 3 om voksenansvar 4 om husorden 5 om rusmiddeltest 6 om fysisk guidning 21

22 Voksenansvar Lovens ordlyd Voksenansvar 3. Ansvaret for at varetage den daglige omsorg overgår fra forældrene til plejefamilierne og personalet på anbringelsessteder efter 66, stk. 1, i lov om social service, når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet. Dette ansvar indebærer bl.a., at plejefamilierne og personalet som led i varetagelsen af denne omsorg kan foretage nødvendige indgreb i barnets eller den unges selvbestemmelsesret for at sikre barnets eller den unges interesser, herunder sikre, at barnets eller den unges fysiske og psykiske behov opfyldes, og at barnet eller den unge opbygger kompetencer til at indgå i sociale relationer, trives og modtager læring. Stk. 2. Omsorgen for et barn eller en ung skal varetages ud fra en konkret afvejning af barnets eller den unges grundlæggende rettigheder og under hensyntagen til barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsevne samt under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, jf

23 Voksenansvar Lovens ordlyd Voksenansvar 3. Ansvaret for at varetage den daglige omsorg overgår fra forældrene til plejefamilierne og personalet på anbringelsessteder efter 66, stk. 1, i lov om social service, når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet. Dette ansvar indebærer bl.a., at plejefamilierne og personalet som led i varetagelsen af denne omsorg kan foretage nødvendige indgreb i barnets eller den unges selvbestemmelsesret for at sikre barnets eller den unges interesser, herunder sikre, at barnets eller den unges fysiske og psykiske behov opfyldes, og at barnet eller den unge opbygger kompetencer til at indgå i sociale relationer, trives og modtager læring. Stk. 2. Omsorgen for et barn eller en ung skal varetages ud fra en konkret afvejning af barnets eller den unges grundlæggende rettigheder og under hensyntagen til barnets eller den unges alder, modenhed og funktionsevne samt under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, jf

24 Voksenansvar Voksenansvaret tager afsæt i forældreansvaret det gode forældreskab Ved anbringelse overgår den daglige omsorg fra forældrene til plejeforældrene eller personalet på anbringelsessteder. Varetagelsen af den daglige omsorg: Sikre barnet eller den unges interesse. Opfylde barnets fysiske og psykiske behov. Opbygge kompetencer hos barnet eller den unge til at indgå i sociale relationer. Sikre at barnet eller den unge trives og modtager indlæring. 24

25 Husorden Lovens ordlyd Husorden 4. Lederen af et anbringelsessted efter 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service kan fastsætte en husorden, der angiver de nærmere regler og retningslinjer for ophold på institutionen. Stk. 2. Børn og unge, der er anbragt på et anbringelsessted, som har fastsat en husorden, jf. stk. 1, skal gøres bekendt med denne. 25

26 Husorden Bestemmelsen om husordener giver adgang til at fastsætte rammer for fællesskabet i et tilbud. En husorden må ikke udgøre et indgreb i børns og unges rettigheder. Egentlig ikke en ny bestemmelse, men nu reguleret i loven Det er lederen der har ansvaret for husordenen 26

27 Husorden, formål Skabe klare og faste rammer på anbringelsesstedet Redskab til at lære børn og unge at begå sig i fællesskabet Kan understøtte, at personalet kan udføre deres opgaver bedst muligt Klare rammer kan forebygge konflikter og magtanvendelse 27

28 Husorden, indhold Tilkendegivelser af respekten for hinanden og hinandens ting Bestemmelse om inddragelse af de anbragte børn og unge og deres forældre til planlægning af dagligdagen og aktiviteter Standarder for rengøring fx på værelser eller fællesarealer Standarder for hygiejne, fx bad, håndvask mv. Regler for rygning Regler for sengetider, spisetider og regler om hvornår børnene og de unge skal komme hjem om aftenen Regler for anvendelse af elektronisk kommunikation Regler for besøg og overnattende gæster Forbud mod mobning, euforiserende stoffer og bestemte genstande der kan anvendes som våben 28

29 Husorden, håndhævelse Pædagogiske tiltag ved overtrædelse - der kan ikke anvendes fysisk magt til håndhævelse af en husregel Fx kan en telefon ikke tages fra et barn eller en ung ved sengetid, mod barnets vilje også selvom husreglen definerer, at telefoner sover på kontoret el. lign. Fysisk guidning kan anvendes 29

30 Rusmiddeltest med samtykke Lovens ordlyd 5. Personalet på anbringelsessteder efter 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service kan anvende en rusmiddeltest, når et barn eller en ung har et misbrug eller der er konkrete grunde til at antage, at barnet eller den unge har indtaget rusmidler. Barnet eller den unge skal forinden have afgivet et generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest. For børn under 12 år skal forældremyndighedsindehaveren have afgivet et generelt samtykke til, at barnet i konkrete situationer kan samtykke til at aflægge en rusmiddeltest. Stk. 2. Barnet, den unge og forældremyndighedsindehaveren skal informeres om reglerne for aflæggelse af rusmiddeltest forud for afgivelse af generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest. Stk. 3. Anvendelse af rusmiddeltest kan kun ske, når barnet eller den unge medvirker frivilligt til aflæggelsen heraf. Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af rusmiddeltest efter stk. 1-3, herunder om fremgangsmåden og om krav til indholdet af samtykket. 30

31 Rusmiddeltest med samtykke Lovens ordlyd 5. Personalet på anbringelsessteder efter 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service kan anvende en rusmiddeltest, når et barn eller en ung har et misbrug eller der er konkrete grunde til at antage, at barnet eller den unge har indtaget rusmidler. Barnet eller den unge skal forinden have afgivet et generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest. For børn under 12 år skal forældremyndighedsindehaveren have afgivet et generelt samtykke til, at barnet i konkrete situationer kan samtykke til at aflægge en rusmiddeltest. Stk. 2. Barnet, den unge og forældremyndighedsindehaveren skal informeres om reglerne for aflæggelse af rusmiddeltest forud for afgivelse af generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest. Stk. 3. Anvendelse af rusmiddeltest kan kun ske, når barnet eller den unge medvirker frivilligt til aflæggelsen heraf. Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af rusmiddeltest efter stk. 1-3, herunder om fremgangsmåden og om krav til indholdet af samtykket. 31

32 Rusmiddeltest med samtykke Det er en betingelse At barnet eller den unge har et fastslået misbrug, eller konkrete grunde til at antage, at barnet eller den unge har indtaget stoffer Samt at der foreligger et (ikke tilbagekaldt) generelt samtykke fra den unge, der er informeret, frivilligt og udtrykkeligt. Barnet eller den unge skal medvirke frivilligt i testen (ingen tvang eller modsættelse) Forældremyndighedsindehaveren skal informeres om konkrete situationer, hvor rusmiddeltest er anvendt. Handlekommune orienteres 32

33 Fysisk guidning Lovens ordlyd 6. Personalet på anbringelsessteder efter 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service og kommunale plejefamilier, der er godkendt som generelt egnede efter 66, stk. 1, nr. 2, jf. 66 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social service, kan fysisk guide et barn eller en ung. Stk. 2. Det er en betingelse for fysisk guidning efter stk. 1, at det vurderes at være nødvendigt af hensyn til anbringelsesstedets ansvar for at varetage den daglige omsorg efter 3 eller af hensyn til tryghed og trivsel på anbringelsesstedet i tilfælde, hvor barnet eller den unge generer eller udøver chikane over for de øvrige anbragte børn og unge, personalet, den kommunale plejefamilie eller andre, der opholder sig på anbringelsesstedet. 33

34 Anvendelsesområde Bestemmelsen om fysisk guidning kan anvendes overfor børn og unge under 18 år, der er anbragt på følgende anbringelsessteder: Kommunale plejefamilier, der er generelt godkendt Private opholdssteder Døgninstitutioner, herunder: Delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner Delvis lukkede døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Særlig sikrede afdelinger på sikrede institutioner Interne skoler på private opholdssteder og døgninstitutioner 34

35 Betingelser for indgreb Betingelser for fysisk guidning er, at den er: Nødvendig af hensyn til at varetage den daglige omsorg overfor barnet eller den unge Nødvendig af hensyn til tryghed og trivsel på anbringelsesstedet, fordi barnet eller den unge generer eller udøver chikane over for andre, der opholder sig på anbringelsesstedet Generelt: Jo yngre barnet er, jo mere vejer beskyttelseshensynet, og desto større vil adgangen til at gribe ind være 35

36 Form for indgreb Fysisk guidning omfatter: Føre ved fysisk guidning, hvor man gennem fysisk kontakt med barnet eller den unge angiver, hvad man ønsker, barnet eller den unge skal gøre Kortvarigt fastholde barnet eller den unge Begrebet kortvarigt retter sig mod varigheden af selve indgrebet fra personalets eller de kommunale plejefamiliers side og ikke mod den situation, som barnet eller den unge fjernes fra Bortvise barnet eller den unge fra fællesskabet, derved at barnet eller den unge vises bort fra en situation Principperne om proportionalitet skal iagttages 36

37 Pause Del 3. Fastholdelse, tilbageførsel, afværgehjælp mv. 8 om afværgehjælp 9 om fastholdelse eller føre 10 om tilbageførsel ved rømning 11 om tilbageholdelse v. anbringelse mv. 12, 13, 14, 18 og 21 om sikrede institutioner 15 om kontrol af kommunikation 16 om undersøgelse af person eller opholdsrum 17 om alarm og pejlesystemer 37

38 Afværgehjælp Lovens ordlyd 8 Personalet på anbringelsessteder efter 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service og kommunale plejefamilier, der er godkendt som generelt egnede efter 66, stk. 1, nr. 2, jf. 66 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social service, kan kortvarigt fastholde eller føre et barn eller en ung væk fra en situation, når det er nødvendigt for at afværge, at barnet eller den unge ødelægger eller beskadiger ting i et ikke ubetydeligt omfang. 38

39 Afværgehjælp Betingelser for indgreb Nødvendigt for at afværge en skade på en genstand. Skaden på den materielle genstand vil have et ikke ubetydeligt omfang - Høj økonomisk værdi. - Affektionsværdi. - Gentagen ødelæggelse af ting af mindre værdi. Genstanden kan tilhøre barnet eller den unge selv, eller tilhøre andre, herunder anbringelsesstedet. Hvis barnet eller den unge undervejs i en kortvarig fastholdelse begynder at gøre markant fysisk modstand, vil barnet kun kunne fastholdes og føres til et andet opholdsrum, hvis betingelserne for fysisk magtanvendelse i øvrigt er opfyldt. 39

40 Afværgehjælp Form for indgreb Kortvarigt: - Fordi det drejer sig om ødelæggelse af materielle genstande Fastholde: kortvarigt tager fat i eller holder fast om barnet eller den unge for at markere, at den uønskede adfærd skal bringes til ophør. Føre væk fra situationen et barn eller en ung fjernes fra den konkrete situation, så der sker en afbrydelse af den handling, barnet eller den unge er i gang med. Ved reel risiko - mulighed for indgreb, inden der sker skade på en genstand. Proportionalitet mellem indgreb, og den skade, der søges undgået. Mindre indgribende metoder går altid forud for et indgreb. 40

41 Fysisk magtanvendelse Lovens ordlyd 9 Personalet på anbringelsessteder efter 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service kan fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet opholdsrum, når barnet eller den unge udviser en adfærd, der er til fare for barnet eller den unge selv, de øvrige anbragte børn og unge, personalet eller andre, der opholder sig på anbringelsesstedet. 41

42 Betingelser for indgreb Til fare for barnet eller den unge selv: Barnet eller den unge står lige over for eller er i gang med at skade sig selv Det er ikke tilstrækkeligt med en formodning om, at der vil ske en skade Indgrebet skal direkte forhindre, at barnet eller den unge skader sig selv Til fare for de andre anbragte børn og unge, personalet eller andre, der opholder sig på anbringelsesstedet: Barnet eller den unge truer med, eller udøver, vold over for et andet barn eller voksen En reel og begrundet risiko for fysisk skade på andre personer Indgrebet skal forhindre barnet eller den unge i at skade andre personer Der skal være en insisterende og vedholdende udtryksform og adfærd. 42

43 Generelle principper Indgreb skal som al anden magtanvendelse ske under iagttagelse af de, i lovens 7, beskrevne generelle principper for anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Det skal forsøges, at få barnet eller den unges frivillige medvirken Fysisk magtanvendelse - Må kun ske undtagelsesvist og må ikke erstatte omsorg og socialpædagogisk støtte - Skal stå i rimeligt forhold til det, der ønskes opnået - Skal altid anvende den mindst indgribende foranstaltning, som er tilstrækkelig til at opnå formålet - Skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader, og med respekt for barnets eller den unges personlige integritet 43

44 Tilbageførsel ved rømning Lovens ordlyd 10 Personalet på anbringelsessteder efter 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service kan som led i omsorgspligten tilbageføre et anbragt barn eller en anbragt ung, der rømmer, når barnet eller den unge udviser en adfærd, der medfører en risiko for skade på barnet eller den unge selv eller på andre. 44

45 Betingelser for indgreb Barnet eller den unge skal være rømmet. Ved rømmet forstås: - at barnet skal have forladt anbringelsesstedet - at barnet eller den unge ikke har tænkt sig at vende tilbage til anbringelsesstedet OG Barnet eller den unge udviser en adfærd, der medfører en risiko for skade på barnet eller den unge selv eller på andre I vurderingen indgår beskyttelsesbehovet i forhold til barnet / den unge Vurderingen afhænger dermed af alder, udvikling og modenhed 45

46 Form for indgreb Tilbageføre: Ved tilbageførelse forstås, at personalet kan fastholde og føre et barn eller den unge tilbage til anbringelsesstedet. Er barnet eller den unge rømmet langt væk fra anbringelsesstedet, kan barnet eller den unge kun fastholdes og føres til et transportmiddel, men kan ikke fastholdes hele vejen tilbage til anbringelsesstedet. Handlingen skal være: så skånsom som mulig proportionel afpasset forholdene i den konkrete situation. 46

47 Tilbageholdelse ved og under anbringelse Lovens ordlyd 11 Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der er anbragt på et anbringelsessted efter 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service, kan tilbageholdes i op til 14 dage i forbindelse med anbringelsen på det pågældende opholdssted eller den pågældende døgninstitution. Stk. 2. Børn og unge-udvalget kan endvidere træffe afgørelse om, at et barn eller en ung kan tilbageholdes i op til 14 dage under anbringelsen. Stk. 3. Tilbageholdelse efter stk. 1 og 2 kan ske, når det må anses for at have afgørende betydning for at imødekomme et barns eller en ungs særlige behov for støtte og det vurderes at have afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling. Stk. 4. Afgørelse efter stk. 1 og 2 kan træffes foreløbigt efter reglerne i 75, stk. 1, i lov om social service, når betingelserne heri er opfyldt. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om opretholdelse af tilbageholdelse efter stk. 2 i op til 14 dage yderligere, når særlige forhold gør sig gældende. Stk. 6. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om procedurer og vilkår for tilbageholdelsen. 47

48 Tilbageholdelse ved og under anbringelse Lovens ordlyd 11 Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der er anbragt på et anbringelsessted efter 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service, kan tilbageholdes i op til 14 dage i forbindelse med anbringelsen på det pågældende opholdssted eller den pågældende døgninstitution. Stk. 2. Børn og unge-udvalget kan endvidere træffe afgørelse om, at et barn eller en ung kan tilbageholdes i op til 14 dage under anbringelsen. Stk. 3. Tilbageholdelse efter stk. 1 og 2 kan ske, når det må anses for at have afgørende betydning for at imødekomme et barns eller en ungs særlige behov for støtte og det vurderes at have afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling. Stk. 4. Afgørelse efter stk. 1 og 2 kan træffes foreløbigt efter reglerne i 75, stk. 1, i lov om social service, når betingelserne heri er opfyldt. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om opretholdelse af tilbageholdelse efter stk. 2 i op til 14 dage yderligere, når særlige forhold gør sig gældende. Stk. 6. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om procedurer og vilkår for tilbageholdelsen. 48

49 Mulighed for tilbageholdelse Ved anbringelsens start Under anbringelsen Børn og ungeudvalget kan træffe afgørelse om tilbageholdelse af barnet eller den unge i de første 14 dage af anbringelsen Børn og ungeudvalget kan træffe afgørelse om tilbageholdelse af barnet eller den unge i 14 dage under anbringelsen Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om tilbageholdelse af barnet eller den unge i yderligere 14 dage under anbringelsen 49

50 Betingelser for indgreb Der skal være truffet en myndighedsafgørelse: Af børn og unge-udvalget om, at barnet eller den unge kan tilbageholdes i op til 14 dage i forbindelse med (stk. 1) eller under (stk. 2) en anbringelse Evt. af kommunalbestyrelsen om at forlænge en tilbageholdelse under en anbringelse med yderligere 14 dage, stk. 5 Af kommunalbestyrelsen om hvor mange dage inden for den maksimale periode, der kan ske tilbageholdelse Kriterierne for myndighedsafgørelserne: Barnets eller den unges forbliven på anbringelsesstedet: Skal være afgørende for at kunne imødekomme barnet eller den unges særlige behov for støtte Skal have afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling 50

51 Betingelser for indgreb - fortsat Tilbageholdelsen skal ske inden for de rammer, der er fastsat i afgørelserne fra børn og unge-udvalget og kommunalbestyrelsen Andre mindre indgribende metoder har vist sig utilstrækkelige til at fastholde barnet eller den unge på stedet 51

52 Form for indgreb Tilbageholdelsen kan ske ved anvendelse af fysisk magt Ved fysisk magt forstås: Fastholdelse af barnet eller den unge Føre barnet eller den unge til et andet opholdssted Et indgreb med anvendelse af fysisk magt: Må ikke erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand Skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået Må ikke foretages, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige Skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader Skal ske med størst mulig hensyntagen til barnet eller den unges personlige integritet 52

53 12, 13, 14, 16 og 17 om sikrede institutioner, undersøgelse og overvågning Indhold 12 og 13 Tilbageholdelse og fysisk fastholdelse på delvis lukkede afdelinger/institutioner 14 Sikrede institutioner Isolation 15 Sikrede institutioner - Kontrol med kommunikation 16 Undersøgelse af person og opholdsrum 17 (handicap) Anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer. 53

54 12 og 13 Tilbageholdelse og fysisk fastholdelse på delvis lukkede afdelinger/institutioner Formålet med anbringelsesformen At fastholde børn og unge med alvorlige adfærdsproblemer i et længerevarende socialpædagogisk behandlingsforløb. Anvendelse af institutionstypen er knyttet til barnets eller den unges problemer og ikke forældrenes problemer. Målgruppen Alene børn og unge i alderen år. Negativ og udadreagerende adfærd, misbrugsproblemer eller kriminel adfærd Med behov for længerevarende behandling. Tilbageholdelse og fastholdelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner kan tillige anvendes til unge, der er fyldt 18 år, og som er anbragt som led i en strafferetlig dom eller kendelse. 54

55 Lovens indhold Tilbageholdelse og fastholdelse Anvendelsesområde: Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. Afgørelse og beslutningskompetence: Børn og unge-udvalget: Anbringelse på institutionen Kommunalbestyrelsen: Rammerne for tilbageholdelse og fastholdelse Lederen eller dennes stedfortræder. I den konkrete situation inden for rammerne af den kommunale afgørelse Betingelser for indgreb: De nødvendige myndighedsafgørelser skal være truffet En række betingelser knyttet til barnet / den unge Form for indgreb: Tilbageholdelse og fastholdelse 55

56 14 Isolation på sikrede institutioner 14. Lederen af en sikret døgninstitution eller særligt sikret afdeling efter 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service eller dennes stedfortræder kan beslutte at anbringe et barn eller en ung i et særligt afsondret isolationsrum, når der er overhængende fare for, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre. Stk. 2. Isolation efter stk. 1 skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må ikke vare længere end 2 timer på en sikret døgninstitution og 4 timer på en særligt sikret afdeling. Aflåsning af værelser om natten er ikke isolation. Stk. 3. Der skal løbende føres tilsyn med et barn eller en ung, der er anbragt i isolation. Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af isolation, herunder rammerne for isolation og tilsyn med barnet eller den unge samt aflåsning af værelser om natten. 56

57 15 Kontrol med kommunikation åbne inst. 15. Børn og unge-udvalget kan uden retskendelse træffe afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionen under barnets eller den unges ophold på anbringelsessteder efter 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Afgørelsen træffes for en bestemt periode. Stk. 2. Der kan ikke foretages kontrol med korrespondance m.v. mellem barnet eller den unge og offentlige myndigheder eller en eventuel advokat. Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i 75, stk. 1, i lov om social service, når betingelserne heri er opfyldt. Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation. 57

58 16 Undersøgelse af person og opholdsrum 16. Lederen af et anbringelsessted efter 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service eller den, der bemyndiges dertil, kan uden retskendelse beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af et anbragt barns eller en anbragt ungs person eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, og besiddelsen medfører, at ordenseller sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan iagttages, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ud over tilfælde nævnt i stk. 1 kan lederen af en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling efter 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse beslutte, at der skal foretages undersøgelse af, hvilke effekter et barn eller en ung, der er anbragt i afdelingen eller på døgninstitutionen, har i sin besiddelse på sin person eller i sit opholdsrum, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn iagttages. Stk. 3. Undersøgelse efter stk. 2 kan foretages, når barnet eller den unge anbringes på en sikret døgninstitution eller en særligt sikret afdeling, før og efter besøg og før og efter fravær fra den sikredede døgninstitution eller særligt sikret afdeling. Stk. 4. Lederen af et anbringelsessted efter 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service eller den, der bemyndiges dertil, kan uden retskendelse beslutte at tage effekter, der findes i barnets eller den unges besiddelse, i bevaring, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Stk. 5. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af en undersøgelse af barnets eller den unges person eller opholdsrum samt effekter taget i bevaring i forbindelse hermed. 58

59 17 Anvendelse af personlige alarm- eller pejlesystemer. (handicap) 17. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra et anbringelsessted efter 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service i særlige tilfælde træffe afgørelse om for en afgrænset periode at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer over for anbragte børn og unge, der har betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, når 1) der er risiko for, at barnet eller den unge ved at forlade anbringelsesstedet skader sig selv eller andre, 2) det personlige alarm- eller pejlesystem kan bidrage til at afværge denne risiko og 3) forældremyndighedsindehaveren har givet samtykke til anvendelsen af det personlige alarm- eller pejlesystem. Stk. 2. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af alarm- eller pejlesystemer, herunder om udstrækningen af den periode, hvor der kan anvendes alarm- eller pejlesystemer, og hvilke typer alarm- eller pejlesystemer der kan anvendes. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger om anvendelse af alarm- eller pejlesystemer. 59

60 Alarm og pejlesystemer Voksenansvarslovens 17, stk. 1, omhandler to former for systemer: 1) personlige alarmsystemer, der kan advare personalet eller pårørende, hvis barnet eller den unge forlader boligen, og 2) personlige pejlesystemer, der kan anvendes til at lokalisere barnet eller den unge, hvis denne er bortkommet fra døgninstitution eller opholdssted. Der er således en afgrænsning af de systemer, som lovligt kan anvendes for at begrænse eller holde øje med barnet eller den unges udgang fra anbringelsesstedet. Det er derfor ikke lovligt at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer eller andre former for udstyr, der er egnet til kontinuerligt at overvåge en persons færden, som f.eks.: videokameraer eller lignende, kodelåse, der forudsætter indtastning af en særlig kode for, at døren kan åbnes, når barnet eller den unge ikke har forudsætninger for at indtaste koden, eller aflåsning af udgangsdøren med henblik på at tilbageholde barnet eller den unge på anbringelsesstedet. Der er ikke tale om et generelt forbud mod aflåsning af hoved- eller gadedøre. Det afgørende er, at barnet eller den unge kan komme ud, når han eller hun ønsker det. 60

61 18, 19 og 20 Unge i varetægt og kommunikationskontrol 18 Unge i varetægt besøgs-, brev- og telefonkontrol Unge anbragt som led i en strafferetlig afgørelse - kontrol mv. af kommunikation 61

62 Kommunikationskontrol i sikrede institutioner eller som led en strafferetlig dom/kendelse Bestemmelsen indebærer, at retten efter retsplejelovens regler kan bestemme, at unge, der er anbragt i sikrede døgninstitutioner som surrogat for varetægtsfængsling, helt eller delvis afskæres fra kontakt med andre gennem besøg, brevveksling og telefonsamtaler samt anden kommunikation, når kontrollen sker som led i politimæssige foranstaltninger efter retsplejelovens 771 og 772, stk. 1, 2. pkt. Ved anden kommunikation forstås blandt andet elektronisk kommunikation via mobiltelefon og internet. 19 kan ved kommunalbestyrelsesafgørelse tages i anvendelse på opholdssteder og døgninstitutioner, men det skal være i henhold til en strafferetlig dom eller kendelse. 20 giver forstanderen mulighed for at træffe foreløbig afgørelse i uopsættelige situationer. 62

63 Straffeloven 63

64 Nødværge og nødret Straffelovens bestemmelser forbyder personer, herunder offentlige ansatte, at foretage bestemte handlinger over for andre personer, fx vold. Hvis betingelserne for nødværge eller nødret er opfyldt, vil vold efter den nævnte bestemmelse imidlertid være straffri. Nødværge og nødret er dermed ikke hjemmel til magtanvendelse, men straffrihedsgrunde. Nødværge straffelovens 13 stk. 1 Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt. 64

65 Nødværge Nødværge er: Afværge et retsstridigt angreb der er rettet mod en selv eller en anden ved at man foretager en ellers strafbar handling overfor angriberen. Angrebet skal være påbegyndt eller overhængende., dvs. almindeligvis tæt tidsmæssig sammenfald mellem angrebet og nødværgehandlingen. Det kan dreje sig om angreb på f.eks. liv, legeme, personlig frihed eller formuegenstande, f.eks. angreb i form af vold, brandstiftelse eller tingsbeskadigelse. Der er krav om proportionalitet (forholdsmæssighed) mellem angrebet og den handling, der imødegår angrebet. Nødværge kan også anvendes, når angriberen er psykisk utilregnelig, eller er et barn under den kriminelle lavalder. 65

66 Nødret Nødret straffelovens 14 En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den (handlingen) var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen (nødretshandlingen) måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning. Nødret er i praksis kun aktuel, når bestemmelsen om nødværge ikke finder anvendelse. 66

67 Pause 67

68 Registrering og indberetning Indhold 21 om registrering og indberetning 22 om socialtilsynets opgave/rolle/praksis 23 om klager 68

69 Indberetning og registrering 21. Magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter 8-14, 16 og 19 og magtanvendelse i øvrigt skal registreres og indberettes af anbringelsesstedet til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold på anbringelsesstedet, jf. 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med anbringelsesstedet, jf. 2 i lov om socialtilsyn. Stk. 2. Barnet eller den unge, der har været udsat for magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten, skal gøres bekendt med indberetningen og have lejlighed til at udtale sig om episoden. Stk. 3. Ved magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter stk. 1, der har fundet sted på en intern skole på et opholdssted eller en døgninstitution efter 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service, skal anbringelsesstedet endvidere foretage indberetning til kommunalbestyrelsen i anbringelsesstedets beliggenhedskommune. Stk. 4. Ved magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter stk. 1, der har fundet sted på et kommunalt eller regionalt anbringelsessted, skal anbringelsesstedet endvidere orientere den kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen. Stk. 5. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering og indberetning efter stk

70 Registrering og indberetning Det er et krav, at registreringen foretages indenfor 24 timer. Uden ugrundet ophold, senest 24 timer efter registreringen, sendes kopi af indberetnings-skemaet til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnet eller den unges ophold i tilbuddet Forældremyndighedsindehaveren skal uden ugrundet ophold orienteres om, at der er anvendt magt, jf. voksenansvarsbekendtgørelsens 22, stk. 3, og 23, stk. 3. Uden ugrundet ophold vil sige, at der skal ske orientering umiddelbart efter registreringen af den foretagne handling. Ofte vil barnet eller den unge kontakte forældremyndighedsindehaveren efterfølgende, og den hurtige orientering vil derfor gavne dialogen og samarbejdet mellem forældre og personalet eller den kommunale plejefamilie. Forældremyndighedsindehaveren skal ikke have tilsendt indberetningsskemaet. En mundtlig orientering i telefonen eller en er tilstrækkelig. Lovkrav at anvende centrale indberetningsskemaer Ved månedens udgang indsender anbringelsesstedets leder eller dennes stedfortræder eller den kommunale plejefamilie kopi af alle indberetningsskemaerne sammen med eventuelle relevante kommentarer til det socialtilsyn, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. 2 i lov om socialtilsyn. 70

71 Registrering og indberetning, fortsat Indberetning ved formodning om påtale Ved begrundet mistanke om, at der er foretaget en handling, som kan medføre påtale, fx tjenstlig påtale eller påtale inden for strafferetten, skal lederen eller dennes stedfortræder eller den kommunale plejefamilie straks registrere hændelsen i indberetning skemaet. Uden ugrundet ophold sendes indberetningen til socialtilsynet. Socialtilsynet skal vurdere, om indberetningen giver anledning til tilsynsmæssige overvejelser, herunder om der er rettet henvendelse til politiet. Barnet eller den unge skal gøres bekendt med registreringen, og kan udforme sin egen redegørelse. Indberetningen skal sendes til den anbringende kommune samtidig med, at den sendes til socialtilsynet. Forældremyndighedsindehaveren og en eventuel kommunal eller regional driftsherre skal orienteres. 71

72 Forskellige opgaver ift indberetningerne Anbringende myndighed Det personrettede tilsyn giver den anbringende kommune mulighed for at vurdere, om anbringelsesstedet fortsat er det rette, eller om der er anledning til at overveje ændringer i den iværksatte indsats over for barnet eller den unge. Hvis et anbringelsessted ofte anvender magt over for et barn eller en ung, kan det således tyde på, at barnet eller den unge er anbragt på et anbringelsessted, der ikke er i stand til at håndtere barnets eller den unges behov. I disse tilfælde må kommunen vurdere, hvorvidt der er behov for at anbringe barnet eller den unge på et andet anbringelsessted. Socialtilsynet Det socialtilsyn, der fører driftsorienteret tilsyn med et anbringelsessted, jf. 2 i lov om socialtilsyn, fører som led heri tilsyn med anbringelsesstedernes anvendelse af reglerne i denne lov. (defineret i 22) 72

73 Klager Anbragte børn og unge der er fyldt 12 år samt forældremyndighedsindehavere kan klage over afgørelser truffet efter voksenansvarslovens, jf. voksenansvarslovens 23, stk. 1, som udtømmende slår fast, hvem der kan klage. Der skal i den forbindelse altid tages særlige hensyn til børn og unge med nedsat funktionsevne i forhold til deres forudsætninger for at kunne påklage afgørelser. Lederen af et anbringelsessted efter 66, stk. 1, nr. 5 eller 6, i lov om social service, skal i forbindelse med en anbringelse oplyse barnet eller den unge samt forældremyndighedsindehaverne om deres rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder adgangen til at klage til henholdsvis Ankestyrelsen og kommunalbestyrelsen Hvor klages der? Klager over afgørelser der er truffet af B&U-udvalget eller kommunalbestyrelsen kan indbringes for Ankestyrelsen Klager over anvendelsen af magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter reglerne i loven eller regler fastsat i medfør heraf kan indbringes for kommunalbestyrelsen (Klagefrist er 4 uger) 73

74 Forebyggelse Hvad ved vi, hvad kan vi og hvordan gør vi? 74

75 Hvad ved vi? Forebygge magtanvendelser Viden om det enkelte barn er centralt Erfaringsbaseret Tilrette/planlægge ift. den enkelte Sags-viden Diagnose-viden Viden om konfliktnedtrapning Afledning Fysisk tilgang/placering Low arousal 75

76 Hvad kan vi? Reduktion af magtanvendelse Sikre læring og refleksion Samarbejde med og involvere barnet Forebyggelse og efterbearbejdning Strukturere Er der noget der udløser episoderne som vi har indflydelse på? Fysiske rammer Samvær Misbrug, voldfilm, venskaber 76

77 Hvordan gør vi? Beredskab og aftaler i tilbuddet Kend reglerne Lav aftaler med hinanden Beredskab når noget går galt Sikre aftaler familieplejekonsulent og sagsbehandler Dialog med socialtilsynet 77

78 Spørgsmål, kommentarer, evaluering, afrunding 78

79 Til sidst: Faglighed, faglighed og faglighed. Find løsninger i fællesskab og fasthold at udviklingsperspektivet både for barnet og for faget. 79