Lysregulering teori og praksis
|
|
- Morten Damgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Lysregulering teori og praksis Løsninger på problemer ved lysregulering Af Erwin Petersen, civilingeniør, ph.d. seniorforsker Nærværende artikel er et delresultat af et projekt udført på Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm. Den sædvanlige placering af lyssensoren på loftet giver ofte en utilfredsstillende regulering og kræver et indgående kendskab til virkemåden. Målinger på anlæg med lysregulering, har vist, at der er forskellige problemer med lysreguleringen, fordi lyssensoren ikke ser belysningsstyrken fra dagslyset og kunstlyset på samme måde. Det betyder, at bidraget til belysningsstyrken på arbejdsplanet fra den kunstige belysning aftager hurtigere end tilvæksten fra dagslyset, fordi lyssensoren tror, der er mere dagslys på arbejdsplanet, end der er i virkeligheden. Resultatet bliver, at belysningsniveauet bliver væsentligt mindre end ønsket, og brugeren bliver utilfreds med lysreguleringen. For at undgå at brugerne sætter reguleringssystemet ud af kraft, er det nødvendigt at forbedre systemerne og installationen af disse. Placering af lyssensoren Ved den ideelle regulering vil man under nedreguleringen fastholde et konstant belysningsniveau på arbejdsplanet ved en kombination af kunstlys og dagslys. Man burde derfor teoretisk placere lyssensoren på arbejdsplanet, hvilket dog er meget uhensigtsmæssigt. I stedet for placeres lyssensoren på loftet over arbejdsplanet. Hvis åbningsvinklen for lyssensoren er meget lille, måler lyssensoren kun det reflekterede lys fra arbejdsplanet, og den målte belysningsstyrke er afhængig af arbejdsplanets skiftende reflektanser. Åbningsvinklen for lyssensoren gøres i praksis derfor større. For samme belysningsstyrke på arbejdsplanet fra kunstlyset eller dagslyset, vil lyssensoren imidler ikke registrere samme belysningsstyrke. Årsagen er, at lysfordelingen fra kunstlys og dagslys er forskellig. Belysningsstyrken på loftet fra kunstlyset er reflekslys fortrinsvis fra gulv og møbler, mens dagslyset fra et sidevindue også belyser loftet direkte. Forholdet mellem belysningsstyrken fra dagslyset på arbejdsplanet og loftet varierer mellem 1:1 og 2:1 på en overskyet dag afhængig af vinduesstørrelse, rumdybde, overfladernes reflektanser m.m. Det samme forhold mellem belysningen på arbejdsplanet og lyssensoren for den kunstige belysning varierer derimod mellem 4:1 til 1:1 for et anlæg med indbyggede loftsarmaturer eller nedadlysende armaturer. For at opnå den ideelle regulering skal forholdet mellem belysningen på arbejdsplanet og lyssensoren være det samme for både kunstlys og dagslys. Teoretiske beregninger Ved beregningerne er det forudsat, at lyssensoren måler belysningsstyrken på loftet og er korrigeret til øjets følsomhedskurve, således at den ikke kan se forskel på kunst- og dagslys samt at lyssensoren regulerer belysningsstyrken lineært. Forholdet mellem belysningsstyrken på arbejdsplanet E arb og loftet E loft for kunstlys og dagslys er henholdsvis K og D, dvs. E K arb = K E K loft og E D arb = D E D loft hvor E K arb og E K loft er belysningsstyrken fra kunstlyset på arbejdsplanet og loftet (lyssensoren) og E D arb og E D loft er belysningsstyrken fra dagslyset på arbejdsplanet og loftet (lyssensoren). Der kræves endvidere, at belysningsanlægget skal holde en minimumsbelysningsstyrke på arbejdsplanet på E arb.min dvs. lyssensoren på loftet skal indstilles, således at belysningsstyrken på loftet E loft,min
2 ikke bliver mindre end det, der er nødvendigt, for at belysningsstyrken på arbejdsplanet fra dagslyset eller kunstlyset ikke bliver mindre end E arb,min. 2 Tilfældet hvor K>D og lyssensoren indstilles til at regulerer efter E K arb,min For tilfældet med anlæg, der er fortrinsvis nedadlysende er K>D. Lyssensoren på loftet indstilles således, at reguleringen begynder, når belysningsstyrken på arbejdsplanet fra belysningsanlægget er lig med den ønskede minimumsværdi E arb,min. Belysningsstyrken på lyssensoren er da E K loft,min = E K arb,min/k, svarende til den værdi der er, når der ikke er dagslys. Når dagslyset tiltager, stiger belysningsstyrken på loftet, og reguleringen går straks i gang, idet lyssensoren vil holde en konstant belysningsstyrke på loftet til lyset er slukket. Når anlægget er slukket er E D arb = E K arb,min D/K (ligning 1) se note 1 Note 1 Under reguleringen vil lyssensoren holde en konstant belysningsstyrke på loftet til lyset er slukket E K loft + E D loft = E K arb/k + E D arb/d = konstant = E K loft,min = E K arb,min/k eller E D arb = (E K arb,min - E K arb) D/K. Når anlægget slukker, er E K arb =, dvs. E D arb = E K arb,min D/K (ligning 1) Eksempel 1 K>D Når armaturerne er monteret på loftsfladen, vil man i praksis ofte have K = 1, og for dagslys vil man typisk have D = 2. Belysningsanlægget kan give 2 lux på arbejdsplanet dvs. E K arb,min = 2 lux. Hvis lyssensoren er indstillet til at begynde reguleringen, når belysningsniveauet på arbejdsplanet er større end 2 lux, er belysningsstyrken på loftet da E K loft = E K arb,min/k = 2/1 = 2 lux. Når anlægget er reguleret til er belysningsstyrken fra dagslyset da (ligning 1) E D arb = E K arb,min D/K = 2 2/1 = 4 lux, dvs. langt under den ønskede minimumsværdi på 2 lux, og brugeren bliver utilfreds med reguleringen. Forløbet af belysningsstyrken under reguleringen er vist på figur Belysningsstyrke lux Figur 1. Beregnet belysningsstyrke på arbejdsplan ved nedadlysende armaturer, når dagslyset tiltager og anlægget regulerer. Forholdet for kunstlys og dagslys er henholdsvis K=1 og D=2 og den ønskede belysningsstyrke er mindst 2 lux. Setpunktet er 2 lux på arbejdsplanet med kunstig belysning.belysningsstyrken er kun 4 lux, når anlægget slukker.
3 Beregning af setpunkt for lyssensor, så belysningsstyrken på arbejdsplanet ikke må blive mindre end E K arb,min Når reguleringen slukker anlægget, skal belysningsstyrken på arbejdsplanet fra dagslyset ikke være mindre end den ønskede værdi for kunstlys E K arb,min. Belysningsstyrken på loftet må da ikke være lavere end setpunktet E K loft,set og setpunktet for belysningsstyrken på arbejdsplanet bliver da E K arb,set = E K arb,min K/D (ligning 2). Når reguleringen begynder er belysningsstyrken på arbejdsplanet E K+D arb = (2 D/K) E K arb,min (ligning 3). Se note 2 Note 2 Reguleringen af belysningsstyrken på arbejdsplanet begynder, når belysningsstyrken på loftet har nået setpunktet E K loft,set, idet E K loft,set = E K arb,set/k = E K arb,min/d. Setpunktet for belysningsstyrken på arbejdsplanet da E K arb,set = E K arb,min K/D (ligning 2) Belysningsstyrken på loftet fra kunstlys og dagslys er da E K+D loft = E K arb,min/k + E D arb/d = E K loft,set = E K arb,min/d Heraf fås, at belysningsstyrken på arbejdsplanet fra dagslyset bliver E D arb = (1 D/K) E K arb,min og den samlede belysningsstyrke på arbejdsplanet, når reguleringen begynder er E K+D arb = (2 D/K) E K arb,min (ligning 3) Eksempel 2 Når K = 1 og D = 2 og man ikke vil have en belysningsstyrke, der er lavere end 2 lux, skal setpunktet for reguleringen for kunstlyset sættes til E K arb,set = 2 1/2 = lux (ligning 2). Når reguleringen begynder, er belysningsstyrken på arbejdsplanet E K+D arb = (2 2/1) 2 = 36 lux (ligning 3). Forløbet af belysningsstyrken under reguleringen er vist på figur belysningsstyrke lux Figur 2. Beregnet belysningsstyrke på arbejdsplan, når dagslyset tiltager og anlægget regulerer. Forholdet for kunstlys og dagslys er henholdsvis K=1 og D=2 og den ønskede belysningsstyrke er mindst 2 lux.. Setpunktet er lux på arbejdsplanet med en kunstig belysning, som kun kan give 2 lux. Reguleringen begynder når kunst- og dagslys giver 36 lux og niveauet bliver ikke lavere end 2 lux.. Regulering ved oplys K<D Ved belysningsanlæg med oplys har man høje belysningsstyrker på store dele af loftet, og forholdet K kan derfor blive mindre end D. Når dagslyset tiltager, stiger belysningsstyrken på loftet, og reguleringen går straks i gang, da den søger at holde et samlet konstant belysningsniveau på loftet.
4 Når anlægget slukker, er E D arb = E K arb,min D/K. Da K<D vil en tilvækst af belysningsstyrken på arbejdsplanet fra dagslyset blive registreret af lyssensoren som en mindre tilvækst i kunstlyset (i modsætning til eksempel 1), og kunstlyset nedreguleres derfor mindre end den samige tilvækst af dagslyset, dvs. den samlede belysningsstyrke på arbejdsplanet stiger. Eksempel 3 K<D Eksempelvis kan man have K =,5 og D = 2, hvilket giver følgende regulering, hvis belysningsanlægget giver 2 lux på arbejdsplanet. Reguleringen begynder så snart dagslyset tiltager og slukker lyset, når belysningsstyrken på arbejdsplanet er E D arb = E K arb,min D/K = 2 2/,5 = 8 lux (ligning 1). Forløbet af belysningsstyrken under reguleringen er vist på figur 3. 4 belysningsstyrke lux Figur 3. Beregnet belysningsstyrke på arbejdsplan ved opadlysende armaturer, når dagslyset tiltager og anlægget regulerer. Forholdet for kunstlys og dagslys er henholdsvis K=,5 og D=2 og den ønskede belysningsstyrke er mindst 2 lux. Setpunktet er 2 lux på arbejdsplanet med kunstig belysning. Den kunstige belysning slukker først ved 8 lux Ideel regulering Når K = D vil man have den "ideelle" regulering, hvor en ændring af belysningen på loftet fra både kunstlys og dagslys er proportional med belysningsstyrken på arbejdsplanet. Når belysningsstyrken på arbejdsplanet fra dagslyset tiltager vil bidraget fra den kunstige belysning aftage tilsvarende, således at belysningsstyrken er konstant svarende til setpunktet indtil bidraget fra dagslyset er større end denne værdi. Setpunktet for belysningsstyrken er E K arb,set = E K arb,min K/D (ligning 2) dvs. den ønskede belysningsstyrke, idet K = D. Når anlægget slukker er E D arb = E K arb,min D/K (ligning 1) dvs. ved den ønskede belysningsstyrke. Når reguleringen begynder er belysningsstyrken på arbejdsplanet E K+D arb = (2 D/K) E K arb,min (ligning 3) dvs. den ønskede belysningsstyrke. På figur 4 er vist resultatet af en regulering når K = D, idet ønsket til belysningsstyrken på arbejdsplanet er 2 lux.
5 5 belysningsstyrke Figur 4. Beregnet belysningsstyrke på arbejdsplan, når dagslyset tiltager og anlægget regulerer. Forholdet for kunstlys og dagslys er det samme K = D og den ønskede belysningsstyrke er mindst 2 lux. Setpunktet er 2 lux på arbejdsplanet. Når dagslyset tiltager, aftager den kunstige belysning tilsvarende og niveauet holdes konstant på 2 lux under reguleringen (Ideel regulering) Konklusion 1 Indstilles reguleringsniveauet ved kunstlys for den ønskede belysningsstyrke, får man kun denne, når K = D. Er K > D vil man få for lave belysningsstyrker under nedreguleringen, og det er nødvendigt at indstille setpunktet for belysningsstyrken til et højere niveau. Når K<D nedreguleres belysningen uden gener for brugeren, men elbesparelsen bliver reduceret. Praksis Ved de teoretiske beregninger er det forudsat, at lyssensoren måler belysningsstyrken på loftet, at lyssensoren regulerer belysningsstyrken lineært og er korrigeret til øjets følsomhedskurve, således at den ikke kan se forskel på kunst- og dagslys. Da dette ikke er tilfældet i praksis, er det nødvendigt, at producenterne af lysreguleringssystemer leverer disse med kurver for sammenhæng mellem belysningsstyrken på lyssensoren og styresignalet til systemet dels for kunstlys, dels for dagslys. Da spektralfordelingen for kunstlys kan variere meget for forskellige lyskilder, skal der være kurver for forskellige lyskilder, med mindre lyssensoren er korrigeret til øjets følsomhedskurve. Hvis lyssensoren ikke er cosinuskorrigeret, gælder kurverne kun for en given lysfordeling. Da lysfordelingen for både kunstlys og dagslys er afhængig af reflektanser, møblering, vinduesstørrelser m.m. skal der ved målinger i lokalet korrigeres for dette ved indreguleringen af belysningsanlægget. Ved indreguleringen skal der måles med kunstlys alene og dagslys i overskyet vejr. Når der er direkte sol på vinduet, ændres lysfordelingen fra dagslyset meget, og situationen kan ikke anvendes ved indreguleringen. Hvis man skal undgå for lave belysningsstyrker under nedreguleringen er der to principper at vælge imellem. Princip 1 Man beregner eller måler, hvor på loftet eller sidevæggen at forholdet mellem belysningsstyrken på arbejdsplanet og lyssensoren er det samme for både kunst- og dagslys dvs. K = D og lyssensoren placeres der.
6 Beregningen af belysningsstyrken fra kunstlys og dagslys på lokalets flader kan foretages med forskellige Edb-programmer og punkter hvor K = D kan bestemmes. Da beregningen foretages i et umøbleret lokale og med et vindue med en jævnt overskyet himmel, er resultatet kun retningsgivende og skal korrigeres med målinger i det aktuelle lokale, idet der samig tages hensyn til lyssensorens korrektionskurver. Armaturernes lysfordeling og lokalets reflektanser er meget bestemmende for, hvor lyssensoren kan placeres, og i flere tilfælde er det umuligt at finde et sted på loftet hvor K = D. I mange tilfælde kan man i stedet for finde et sted på sidevæggen, hvor K = D. Princippet er verificeret ved forsøg i Sbi s dagslyslaboratorium, hvor lyssensoren er placeret på sidevæggen i nærheden af lyspletten fra et loftsarmatur (figur 5). I tilfælde med downlights bliver belysningsstyrken på loftet ofte så lille, at lyssensoren kun kan placeres på en vægflade. I andre tilfælde kan det forekomme, at der slet ikke findes et punkt for den ideelle regulering og princip 2 må tages i anvendelse. I anlæg med oplys skal lyssensoren ligeledes placeres hvor K = D, da nedreguleringen ellers vil gå for langsom (figur 3) og el-besparelsen mindre. 6 Fig. 5. Placering af en lyssensor på sidevæggen i Sbi s dagslyslaboratorium, hvor det beregnede og målte sted opfylder kravet K = D, og hvor man opnåede en ideel regulering. Lyssensoren sidder på sidevæggen nær lyspletten fra kunstlyset, Princip 2 Når lyssensoren er placeret på loftet af andre hensyn, skal man finde belysningsstyrken (setpunktet) for hvornår reguleringen skal begynde. Setpunktet for belysningsstyrken kan da beregnes af (ligning 2), når K og D målt. For nedadlysende armaturer vil denne belysningsstyrke være højere end den værdi den kunstige belysning kan give. Det skal derfor være muligt at indstille setpunktet ved hjælp af kurverne over målte belysningsstyrker og lyssensorens signal. Konklusion 2 En tilfredsstillende lysregulering fås kun ved en nøjere undersøgelse af de reelle fordelinger af belysningen i det enkelte lokale fra kunst- og dagslys. En præcis indstilling vil være vanskelig med de eksisterende reguleringsfabrikater, da det skal være muligt at indstille lyssensorens reguleringssignal efter den belysningsstyrke, der er på sensoren, og kalibreringskurverne for lyssensorerne skal være tilgængelige. Ud fra kendskabet til den teoretiske del for reguleringen, er det dog muligt at placere lyssensoren på et sted, der giver en bedre regulering, end den der fås ved den sædvanlige placering på loftet.
Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele
Læs mereVejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.
Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lys i dagtilbud har, lysets påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket af indeklimaforhold.
Læs mereVinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima
Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Lyset, og i særlig grad dagslyset, har altid været omtalt som en meget væsentlig faktor for vores oplevelse af rum. Ikke
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereDansk Center for Lys www.centerforlys.dk
Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om
Læs mereElforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020
Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%
Læs mereUngt Lys. Dansk Center for Lys
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Registrering Der foretages en entydig registrering af: anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg zone areal almen belysning, installeret effekt i brugstiden,
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor lys er vigtigt, samt forskellen på dagslys og kunstigt lys. Herudover beskrives, hvilke lovmæssige krav der
Læs mereTeori om lysberegning
Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...
Læs mereOpgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3
44097 INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3 2-12 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-13:13 Ordre 10720 EFU Opgave 1 Beskriv med ord følgende begreber: Lysstyrke Lysstrøm
Læs mereLys og trivsel. Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk
Lys og trivsel Carlo Volf Ph.D. studerende Århus Arkitektskole carlo.volf@aarch.dk Program: Lys og trivsel Analyse, Det store rums lys Studie, Det lille rums lys Natur og omgivelser og dagslys >< Teknologi
Læs mereComputer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet
Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet Formål med projekt Konkretisering af behov for patienter og personale Brugerbaseret forbedring af belysningsforhold, v.hj.a. lysregistrering samt brugerundersøgelse
Læs mereSBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008
SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
Læs mereAB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER
AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning
Læs mereSeeTool - KNX løsninger til
SeeTool - KNX løsninger til Erhversbygninger Program 8.0.0.0.0.3 Kontinuert dagsregulering med PIR og manuel dæmp/ betjening Lysreguleringsfunktioner Lyset tændes og slukkes automatisk afhængigt af folks
Læs mereDansk Center for Lys UNGT LYS
Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,
Læs mereSeeTool - KNX løsninger til
SeeTool - KNX løsninger til Erhversbygninger Program 7.0.0.0.0.3 Kontinuert dagslysregulering med PIR - enkelt rums løsning Lysstyringsfunktioner Lyset tændes automatisk, når en person går ind i rummet,
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
Læs mereSeeTool - KNX løsninger til
SeeTool - KNX løsninger til Erhversbygninger Program 10.0.0.0.0.3 Kontinuert dagslysregulering med PIR i master/slave funktion Lysreguleringsfunktioner Lyset tændes og slukkes automatisk afhængigt af folks
Læs mereSeeTool - KNX løsninger til
SeeTool - KNX løsninger til Erhversbygninger Program 8.0.0.0.0.3 Kontinuert dagsregulering med PIR og manuel betjening - enkelt Lysreguleringsfunktioner Lyset tændes og slukkes automatisk afhængigt af
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Belysning Elforbrug til belysning omfatter: Forbrug i benyttelsestiden Forbrug uden for benyttelsestiden Standby forbrug Der skelnes mellem to former
Læs mereDAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER
DAGSLYSET SOM INDEKLIMAPARAMETER Dagslys har betydning for såvel fysisk som psykisk velbefindende. Uden dagslys vil selv det bedste indeklima i længeden vurderes som utilstrækkeligt. Dagslyset kan ikke
Læs mereEnergirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet
Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler
Læs mereLysDiagnose. FABA og Go Energi. Dokumentation af XML-eksport format. LysDiagnose, dokumentation af XML-eksport format Side 1
LysDiagnose Dokumentation af XML-eksport format FABA og Go Energi LysDiagnose, dokumentation af XML-eksport format Side Dette dokument beskriver formatet for XML-filen, som eksporteres fra LysDiagnose.
Læs mereKrav til rummet Dagslys og belysning
Krav til rummet Dagslys og belysning Af Jens Christoffersen, ph.d., seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Sundhed og komfort Mennesket er ikke skabt til at opholde sig indendørs
Læs mereLysDiagnose ver. 1.0 Tutorial. FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14
LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14 Indholdsfortegnelse: Tutorial for LysDiagnose ver. 1.0 Indhold Tutorial for LysDiagnose ver. 1.0... 2 Kom godt i gang...
Læs mereBeregning af dagslys i bygninger
By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave
Læs mereFunktionsafprøvning af belysningsanlæg VEJLEDNING. i større bygninger NYHEDSBREV
VEJLEDNING Funktionsafprøvning af belysningsanlæg i større bygninger Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD Funktionsafprøvning af belysningsanlæg...3 Undgå fejl og mangler ved renovering
Læs mereTILSTEDEVÆRELSESSENSOR PD-C360i/24 DUODIMplus
TILSTEDEVÆRELSESSENSOR DK PD-C360i/24 DUODIMplus TILSTEDEVÆRELSESSENSOR PD-C360i/24 DUODIMplus TRE ZONER, TO REGULERINGER, ÈN LØSNING: DUODIMplus ENERGIEFFEKTIVITET A-PLUS DUODIMplus FRA ESYLUX RUMMER
Læs mereBelysningssystemer GUIDE NYHEDSBREV
GUIDE Belysningssystemer Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD BELYSNINGSSYSTEMER... 3 Symptomer på energi-ineffektive belysningssystemer... 3 Energioptimale belysningssystemer... 3 GRUNDLAG
Læs mereBelysningssystemer GUIDE
GUIDE Belysningssystemer Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i AppStore eller Androide Market 1 INDHOLD BELYSNINGSSYSTEMER... 3 Symptomer på energi-ineffektive
Læs mereLys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed
Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus Lys og sundhed BEFREITES WOHNEN LICHT OEFFNUNG Simultan farvekontrast Lys som synsskabende faktor Lys som sundhedsskabende faktor (6.5.1, stk. 1) BR 2008
Læs mereAalborg Universitet. Vinduer og dagslys - en feltundersøgelse i kontorbygninger Christoffersen, Jens; Johnsen, Kjeld. Publication date: 1999
Aalborg Universitet Vinduer og dagslys - en feltundersøgelse i kontorbygninger Christoffersen, Jens; Johnsen, Kjeld Publication date: 1999 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication
Læs mereRenovering af belysningsanlæg
Energiløsning kontorejendomme UDGIVET AUGUST 2018 Renovering af belysningsanlæg Gamle og udtjente belysningsanlæg er ofte dyre i drift. Der er typisk både høje energiudgifter og store omkostninger forbundet
Læs mereDer skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.
Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav
Læs mereSe lyset: dagslys og kunstlys
Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger
Læs mereLys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker
Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker Kjeld Johnsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet, København Bedre lys til fremtidens ældreboliger 12. december 2012 Oversigt Synssansen
Læs mereCARL BRO GRUPPEN. LTS årsmøde hos VELUX Den 2. marts 2006. Dynamisk Lys v. Jesper Aarup
CARL BRO GRUPPEN LTS årsmøde hos VELUX Den. marts 006 Dynamisk Lys v. Jesper Aarup Baggrund Velux er en virksomhed der arbejder med dagslys Ønskede et belysningskoncept som understreger dette Relativt
Læs mereLyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.
Lyssætning af museumsudstillinger Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lys nok? Øjet er i stand til at adaptere med en faktor 5.000 Enheder Candela kommer af candle. Er et udtryk for en lyskildeintensitet,
Læs mereBy og Byg Resultater 032. Effektive belysningsanlæg i storrumskontorer
By og Byg Resultater 032 Effektive belysningsanlæg i storrumskontorer Effektive belysningsanlæg i storrumskontorer Steen Traberg-Borup, Statens Byggeforskningsinstitut Vibeke Clausen, Lysteknisk Selskab
Læs mereDagslysstyret LED-belysning
Dagslysstyret LED-belysning Om dagslysstyret LED-belysning Resultater Tekniske løsninger Forsøgslokaler Fremtidens lys Målinger og test Kontakter Et lyskoncept til daglysstyret LED-belysning til skoler
Læs mereBæredygtige og innovative belysningsløsninger?
Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Den gode og energirigtige belysningsløsning? Rette mængde lys, på rette sted og på det rette tidspunkt. (Gælder såvel ved nye anlæg som ved renovering af
Læs mereEfteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Målformulering 4 Indhold i undervisningen Grundviden Grundviden om lys og
Læs mereBYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS
BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI
Læs mereFjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde
Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser
At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2 Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser Juli 2005 Erstatter At-anvisning nr. 1.2.0.2 af august 1995 2 Hvad er
Læs mereNETLON. KV2_2b beskrivelse. Dette dokument indeholder en beskrivelse af en KV2 klasseværelsesstyring fra Netlon.
KV2_2b beskrivelse Dette dokument indeholder en beskrivelse af en KV2 klasseværelsesstyring fra Netlon. 1 Kortbeskrivelse... 4 1.1 Anvendelse... 4 1.2 Lys1 og 2med dagslysstyring 1-10 volt... 4 1.3 Lys3
Læs mereEFU INDHOLDSFORTEGNELSE. Belysning - lovgivning...3 Opgaver - Belysning - lovgivning Rekv. 7 Prod :48 Ordre EFU
44168 INDHOLDSFORTEGNELSE Belysning - lovgivning...3 Opgaver - Belysning - lovgivning...7 2-14 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-11:48 Ordre 10717 EFU BELYSNING - LOVGIVNING Indledning omkring lovgivningsområder
Læs mereHvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København
Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,
Læs mereMåleprogrammet i Komforthusene
Måleprogrammet i Komforthusene Komforthus Konference Aalborg, 10. november 2009 Tine S. Larsen Adjunkt, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk http://www.civil.aau.dk/~i6tsl/
Læs mereDagslys- og udsynskrav i BR18. Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S
Dagslys- og udsynskrav i BR18 Helle Foldbjerg Rasmussen MicroShade A/S Indhold BR18 krav Udsyn Dagslys Eftervisning af de nye dagslyskrav Konsekvenser af de nye dagslysregler i BR18 7 February 2019 2 Udsynskrav
Læs mereLys & lyskilder. Ca. ½ time med lidt faktuelt, lidt holdninger og bud på trends...
AAA lys 14.9.10 Lys & lyskilder Ca. ½ time med lidt faktuelt, lidt holdninger og bud på trends... Lys Lysbegreber Lyskilder Lysformer/lysdesign Bud på trends...og forudsigelse Hvem snakker?? Ib Mogensen,
Læs mereHvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv. Dagslys. Nokia Hvidt & Mølgaard
Hvad er dagslys? Visuel komfort Energi og dagslys Analyse af behov Dagslysteknikker Dagslys i bolig og erhverv Dagslys Nokia Hvidt & Mølgaard Dagslysseminar Esbensen Rådgivende Ingeniører Lyslaboratorium
Læs mereAt-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996
At-VEJLEDNING A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger
Læs mereNyt belysningsanlæg gav store besparelser - og tilfredse medarbejdere
Side 1 af 5 (/) Nyt belysningsanlæg gav store besparelser - og tilfredse medarbejdere 1. marts 2016 - Medlemsnyhed SafeEXit A/S har skabt et energieffektivt og menneskeorienteret belysningsanlæg. En dynamisk
Læs mereBelysning af gang- og opholdsområder på hospitaler
Rapport: Belysning af gang- og opholdsområder på hospitaler Opgørelse over eksisterende forhold på Radiologisk Klinik og Neurologisk Klinik på Rigshospitalet Carlo Volf MDD, 05.03.05. Tak til: Sophusfonden
Læs mereVi vil alligevel forsøge at få brugerne til at tænke på om der er brug for at lyset er tændt og om vi kan få dem til at slukke efter sig.
Adfærds datalogning Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Udvikling af dataloggerne... 2 Sensorer... 5 Lysmåling... 6 Bevægelses måling... 6 Opsætning af loggerne... 8 PIR... 8
Læs mereBROEN BALLOREX Dynamic R E ADY STEADY GO! Dynamiske Strengreguleringsventiler
BROEN BALLOREX Dynamic R E ADY STEADY GO! Dynamiske Strengreguleringsventiler BROEN A/S Skovvej 30 DK-5610 Assens +45 6471 2095 sales@ballorex.com www.broen.com Fordelene ved BROEN BALLOREX Dynamic Direkte
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereFysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010
Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010 Jf. årshjulet for sikkerhedsarbejdet på Kolind skole gennemføres hermed APV trin 1 for 75 fløjen med faglokaler. Dette er en opsummering på arbejdet,
Læs mereTorben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker
Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende
Læs mereMateriale til ejendomsfunktionærer. Drift og vedligehold ØVRIGE ELINSTALLATIONER
Materiale til ejendomsfunktionærer Drift og vedligehold ØVRIGE ELINSTALLATIONER ØVRIGE ELINSTALLATIONER D.1.1 Tjekliste - Solcelleanlæg 1/2 HVAD SKAL TJEKKES HANDLING INTERVAL FOR TJEK Produktion Har anlægget
Læs mereNEW TECHNICAL. Nøgleordet? er indre velvære og vores mål er at forøge menneskets lys- og livskvalitet.
produktblad gå til side 2. NEW TECHNICAL TechnicalMeetsTextile og FAB FAB er første pendel i en ny generation belysningsarmaturer, der tager afsæt i det bløde lys og som er en fusion af teknisk lys og
Læs mereReelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser
Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:
Læs mereSkitsering og arkitektonisk planlægning med dagslys
Skitsering og arkitektonisk planlægning med dagslys september 2006 arkitekt maa Nanet Mathiasen Kunstakademiets Arkitektskole Institut for Teknologi Belysning Dagslysets parametre sollys himmellys reflekslys
Læs mereKunstlys i hjemmet. Iben Winther Orton Ejer. Specialist i lys og belysning.
Kunstlys i hjemmet Iben Winther Orton Ejer. Specialist i lys og belysning. iben@lightscapes.dk Kort om LED-lys til ældre Projektholdet, der har testet døgnrytmeunderstøttende belysning hos ældre i private
Læs mereMulighedskatalog. Proffesionsskolerne. [Kundelogo - eller slet tekst] Energibesparelse. 13. november 2013. [Kundes adresse]
[Kundelogo - eller slet tekst] Mulighedskatalog Energibesparelse Proffesionsskolerne 13. november 2013 [Kundes adresse] Bascon A/S Åboulevarden 21 Postbox 510 DK-8100 Aarhus C Indholdsfortegnelse Introduktion...3
Læs mereIndregulering af PI(D) regulator i en NBE pillebrænder.
ndregulering af (D) regulator i en NBE pillebrænder. praksis er opvarmningsprocessen i en centralvarmekedel så langsom at D-leddet i en Dregulator ikke giver nogen mening, derfor tager denne vejledning
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET
BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET INDHOLD 4 FORORD 7 BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER 8 DAGSLYS 10 KUNSTIG BELYSNING 11 SAMSPIL MELLEM DAGSLYS OG KUNSTIG
Læs mereL Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.
L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden
Læs mereRS4 beskrivelse NETLON NETLON. Dette dokument indeholder en beskrivelse af en RS4 rumstyring fra Netlon.
NETLON Dette dokument indeholder en beskrivelse af en RS4 rumstyring fra Netlon. Kort beskrivelse... 3 Funktionsbeskrivelse... 4 1.1 Lystænding... 4 1.2 Varmestyring... 4 1.3 Spjældstyring... 4 Plugin...
Læs mereDAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN
DAGSLYSSIMULERING HUMLEGÅRDEN Dagslys er komplekst. Man kan tale om det på mange måder. Arkitekten taler om kvalitet mens ingeniøren taler om kvantitet. For at skabe et fælles sprog om dagslysbehov arbejder
Læs mereBilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber
Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber 0. Introduktion Dette bilag indeholder de definitioner, der specielt benyttes ved specifikation af vejtavlers lystekniske egenskaber, og det angiver målemetoder.
Læs mereJeg viste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!
Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 2 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra
Læs mereTegn din egen linje af lys
Freedom Luk øjnene. Arkitektur uden lys er ligegyldigt. Uden lys forsvinder vægge, rumdybder, linjer og sammenhænge. Derfor bliver dagslyset et naturligt udgangspunkt, når pennen sættes til papiret. Og
Læs mereAutomatisk - Kameraet finder selv den bedste hvidbalance. Fungerer fint i langt de fleste tilfælde.
Kameraindstillinger Det digitale kamera har mange indstillinger, som beskrives i den medfølgende manual på mere eller mindre forståelig vis. Da mulighederne for individuel indstilling varierer fra kamera
Læs mereElbesparelse gennem individuel dynamisk lysstyring
SBi 2008:18 Elbesparelse gennem individuel dynamisk lysstyring Philips Elbesparelse gennem individuel dynamisk lysstyring Ásta Logadóttir Jens Christoffersen Steen Traberg-Borup SBi 2008:18 Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereHybridfiber belysning af Hotherskolen i Stevns Kommune
Hybridfiber belysning af Hotherskolen i Stevns Kommune Afrapportering 2012 Kent Laursen Industriel Designer Undervísnings projekt på Designskolen Kolding. Vi har, på Designskolen i Kolding, kørt et undevisningsforløb
Læs mereBrugervejledning & instruktion MTW 12/1. Varenr. 572096 MTW 12/2. Varenr. 572099 MTW12/1101-1
Brugervejledning & instruktion MTW 12/1 Varenr. 572096 MTW 12/2 Varenr. 572099 MTW12/1101-1 INDHOLD 1.0 Beskrivelse 2.0 Installation 3.0 Programmering 4.0 Termostat / P.I.D. funktion 4.1 MTW 12/1 termostat
Læs mereStil krav til dit arbejdslys. En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne. 1 stil krav til dit arbejdslys
Stil krav til dit arbejdslys En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 stil krav til dit arbejdslys Indhold 3 Godt lys giver færre sygedage 3 Tilpasning efter aktivitet og behov 4 Krav til belysningen
Læs mereJeg vidste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!
Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 3 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Nyt Bygningsreglement BR08 Ikrafttræden 1/2 2008 Indtil 1/8 2008 kan både BR95 og BR08 anvendes Efter 1/8 2008 anvendes udelukkende BR08 Hvad er der
Læs mereBelysning Energieffektivisering
Belysning Energieffektivisering Indholdsfortegnelse Belysning...2 Energieffektiviseringer...2 Belysningsniveau...3 Adfærdsrelaterede besparelsesmuligheder...3 Sluk for unødigt brændende lys...3 Lyskilden...4
Læs mereDagslys. Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S
Dagslys Betydningen av dagslys i bygninger hvad er godt og hvad er vigtig for at sikre sundhed og velvære? Jens Christoffersen, VELUX A/S Title/Department/Archive/Author 1 Visual aspects of light M. Knoop
Læs mereDagslys i energioptimerede bygninger
Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet
Læs mereSunFlux Varenr.: 03104
SunFlux Varenr.: 03104 Guide og specifikationer for SunFlux Master Sensor LED loftlampe m. RF mikrobølge sensor & Master-Master trådløst netværk SunFlux Master Sensor Lampe V.2. er fjerde generations mikrobølgesensor
Læs mereDS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
Læs mereBeskrivelse af vejrstation OM1 NETLON NETLON. Dette dokument indeholder en beskrivelse af en vejrstation OM1 fra Netlon.
Beskrivelse af vejrstation OM1 NETLON Dette dokument indeholder en beskrivelse af en vejrstation OM1 fra Netlon. Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse... 4 1.1 Anvendelse... 4 1.2 Konstruktion... 4 Funktionsbeskrivelse...
Læs mereKommunen ønsker, at belysningsanlægget er opdelt i flere trin så belysningsniveauet kan reguleres mellem 500 lux, 350 lux 250 lux og 125 lux.
NOTAT Projekt Frederiksberg Idrætspark belysning på fodboldbane Kunde Frederiksberg kommune Notat nr. 1 Dato 13092013 Til Tina Brandt, FK Ejendom Fra Vladan Paunovic og Allan T. B. Hansen, Rambøll Kopi
Læs mereIntelligent styring af dynamisk LED belysning
Intelligent styring af dynamisk LED belysning af Anders Thorseth, Dennis Corell, Søren S. Hansen, Carsten Dam Hansen og Paul Michael Petersen, DTU Fotonik. Januar 2013 Denne slutrapport giver en kort beskrivelse
Læs mereStil krav til dit arbejdslys
TEMA Fysisk arbejdsmiljø Stil krav til dit arbejdslys En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne Indhold 3 Godt lys giver færre sygedage 3 Tilpasning efter aktivitet og behov 4 Krav til belysningen
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereLTS - møde den 25. august Dagens emner: DS S-61: Normer og standarder Revision af DS700 CEN standardisering: Lys og energi. Lysteknisk Selskab
Dagens emner: DS S-61: Normer og standarder Revision af DS700 CEN standardisering: Lys og energi Dansk Standard Standardiseringsarbejdet foregår i Dansk Standard S-61 Belysning. Arbejdet omhandler udarbejdelse
Læs mereparcare Et funktionelt og stilrent belysningskoncept
parcare Et funktionelt og stilrent belysningskoncept Parcare Parcare er et helt nyt, LED-baseret koncept til garager og parkeringshuse. Den rumskabende kombination, som består af et loftsarmatur og en
Læs mereUddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift BELYSNING. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima
Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift BELYSNING Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima Kontorer Lejlighedsarbejde Vedvarende arbejde Gange og trappe 200 lux 500 lux 50 lux Rengøring af
Læs mereSBi 2005:06. Effektiv belysning i kontorog erhvervsbyggeri En undersøgelse i ni kontorbygninger
SBi 2005:06 Effektiv belysning i kontorog erhvervsbyggeri En undersøgelse i ni kontorbygninger Effektiv belysning i kontor- og erhvervsbyggeri En undersøgelse i ni kontorbygninger Steen Traberg-Borup Karl
Læs mereGadesignaler baseret på LED teknik
Gadesignaler baseret på LED teknik Af Kenneth Kjemtrup,Vejdirektoratet - kk@vd.dk Jørn Vammen,Vejdirektoratet - jv@vd.dk Kai Sørensen, DELTA - ks@delta.dk De traditionelle indsatse til gadesignaler med
Læs mereÅrlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Julsøvej, Risskov 40 - Postnr./by: 8240 Risskov BBR-nr.: 751-86916-9 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at
Læs mere