Brug for nytænkning om førtidspension og fleksjob. 8 bud fra KL til arbejdet

Transkript

1 Brug for nytænkning om førtidspension og fleksjob 8 bud fra KL til arbejdet August 2010

2 Indholdsfortegnelse 8 bud fra KL til arbejdet med at nytænke førtidspension og fleksjob... 3 Udviklingen... 4 KL s 8 bud Fundamentet for et nyt system skal bygge på viden Et arbejdsmarked der kan og vil tage fra Et effektivt og fleksibelt sundhedssystemet Et nyt udviklingsforløb for de unge Forebyggelse og styrket indsat i fødekæden Fleksjob en god mulighed der skal målrettes En enkel lovgivning der fremmer resultater frem for procedurer... 15

3 8 bud fra KL til arbejdet med at nytænke førtidspension og fleksjob Fundamentet for et nyt system skal hele vejen igennem bygge på viden om hvad der virker Det er nødvendigt, at arbejdsmarkedet kan og vil beskæftige personer med nedsat arbejdsevne, hvis tilgangen til fleksjob og førtidspension skal bremses Det er også nødvendigt med et effektivt og fleksibelt sundhedssystem, der har fokus på, hvad borgerne kan, frem for hvad borgerne ikke kan Koordination og samarbejde på alle niveauer er en forudsætning for en helhedsorienteret og effektiv indsats Unge under 30 år bør som udgangspunkt ikke kunne tilkendes førtidspension undtagen i helt oplagte tilfælde. Der skal laves et nyt udviklingsforløb for de unge. Forløbet skal bygge på en grundig visitation og udformes på baggrund af den viden, forløbsanalyser, metodeudvikling og forskning kan bidrage med Der skal fokus på fødekæden med tidlig forebyggelse, aktiv beskæftigelsespolitik og kompetenceudvikling Fleksjob skal til serviceeftersyn og målrettes I et nyt system bør der satses på gennemskuelighed og fleksibilitet samt en styringsreform af beskæftigelsesindsatsen, så der måles på resultater i stedet for på processer. 3

4 Udviklingen personer i de erhvervsaktive aldre er i dag på varig offentlig forsørgelse enten som førtidspensionist eller visiteret til et fleksjob. Det er flere end for 10 år siden. Udviklingen dækker over en kraftig vækst i antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse jf. figur 1. Figur 1. Antal på førtidspension, i fleksjob og på ledighedsydelse, Note Førtidspensionister på 66 og 67 år er udeladt, da pensionsalderen ved lov nr. 287 af blev nedsat fra 67 år til 65 år for alle, der er født d eller senere. Kilde. Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. Antallet af førtidspensionister har været nogenlunde konstant de seneste ti år, men desværre viser den seneste udvikling, at antallet af nytilkendte førtidspensioner stiger. Stigningen i antal nytilkendte førtidspensioner og stigningen i antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse er bekymrende og bør bremses. Det er en udvikling, der har negative konsekvenser for den enkelte borgers livskvalitet, for arbejdskraftudfordringen og for samfundsøkonomien. I 2009 fik godt personer tilkendt en førtidspension, efter at det årlige antal nye førtidspensionister typisk har ligget på maksimalt personer, jf. figur 2. 4

5 Figur 2. Antal nytilkendte førtidspensioner, Note: Antallet af nytilkendelser var ekstraordinært højt i 2002 som følge af overgangen til den nye førtidspensionsordning og ekstraordinært lavt i 2007 som følge af kommunalreformen. Kilde. Ankestyrelsen KL mener, at der er behov for nytænkning, så langt flere kan fastholde ordinær beskæftigelse og færre skal have tilkendt førtidspension og fleksjob. Ingen bør henvises til varig passiv forsørgelse på førtidspension, hvis det overhovedet kan undgås. Fleksjobordningen bør gennemgå et serviceeftersyn og primært anvendes til den oprindelige målgruppe, som er personer med en varig nedsat arbejdsevne, der uden et fleksjob vil ende på førtidspension. Der bør også ses på, om nogen af dem, der allerede er på førtidspension eller i fleksjob har fået det bedre, og igen kan få en (øget) tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed et mere aktivt liv. Regeringen har bebudet et helt nyt regime for førtidspension og fleksjob. Det er ikke en nem opgave. Der er rigtig mange forhold, der påvirker tilgangen til enten førtidspension eller fleksjob. En ægte og varig begrænsning kræver en ny, målrettet og sammenhængende indsats, hvor alle skal bidrage og tage ansvar. Vanetænkning hos alle parter skal erstattes af kreative forslag. De positive ting, der ligger i den danske fleksicurity model, bør give inspiration til førtidspensions- og fleksjobområdet, så det bliver nemmere at forlade ordningerne fleksibelt. Den aktive vej skal gøres til den attraktive vej for alle. Og der skal arbejdes på den vej, så længe det giver mening. 5

6 Nogen får det bedre, når der er skabt ro omkring deres situation og forsørgelsesgrundlag gennem et fleksjob eller en førtidspension. En sådan forbedring bør benyttes til at afprøve mulighederne for en (større) tilknytning til arbejdsmarkedet, uden at det straks betyder inddragelse af tilsagnet om fleksjob eller førtidspension. Incitamentsstrukturen skal gøre det attraktivt for den enkelte borger at fokusere på, hvad man kan frem for det, man ikke magter. Det gælder både for borgere, der allerede er i fleksjob eller på førtidspension og for borgere på kanten af arbejdsmarkedet, hvor der måske er udsigt til, at arbejdsevnen kan blive bedre. KL anbefaler, at der er tre overordnede forhold, der skal tages hensyn til i arbejdet med at nytænke førtidspension og fleksjob. Det er en samfundsopgave, hvor alle skal bidrage: Målet er, at langt flere skal opnå og kunne fastholde ordinær beskæftigelse, og at langt færre skal have tilkendt førtidspension og fleksjob. Denne udfordring kan kun løses, hvis alle Folketinget, virksomhederne, fagbevægelsen, sundhedssystemet, kommunerne og borgerne bidrager og arbejder i samme retning. Borgere på kanten af arbejdsmarkedet forsvinder ikke af sig selv: En vis andel af borgerne vil altid være på kanten eller ud over kanten af arbejdsmarkedet. Uanset hvor meget reglerne og dermed adgangen til fx førtidspension strammes, så forsvinder disse menneskers problemer ikke bare. De bliver ikke automatisk klar til ordinær beskæftigelse på et krævende arbejdsmarked. Brug for ny, målrettet og sammenhængende indsats. Der er ingen hurtige, nemme og enkle løsninger, der effektivt kan ændre på tilgangen til førtidspension og fleksjob. Det duer ikke blot at gennemføre en stramning af tilkendelsesreglerne, en ny aldersgrænse eller lignende. Det giver ikke umiddelbart målgruppen en større arbejdsevne, men risikerer i stedet at fastholde flere borgere på langvarigt sygedagpenge eller kontanthjælp. KL har udarbejdet nærværende udspil med en række bud på, hvad der bør ind i en ny, målrettet og sammenhængende indsats. Udspillet er baseret på erfaringer fra kommunerne. 6

7 KL s 8 bud 1. Fundamentet for et nyt system skal bygge på viden En forudsætning for opbygning af et nyt system er bedre viden om, hvorfor flere og flere mister tilknytningen til det ordinære arbejdsmarked og får tildelt førtidspension. En fjerdedel af alle nye førtidspensionister er under 40 år, hvor unge mellem 20 og 29 år udgør 8 procentpoint, jf. figur 3. Figur 3. Nye førtidspensionister og alder, , pct. Kilde: Ankestyrelsen En ændring af førtidspensionsordningen udelukkende for de unge under 30 vil ikke kunne nedbringe det samlede antal nytilkendelser med et særligt stort antal. Set i lyset af, at tre ud af fire af alle nye førtidspensionister er 40 år eller mere, er det nødvendigt at se på alle potentielle nytilkendelser uanset alder, for at kunne nedbringe det samlede antal nytilkendelser mærkbart. Der er mange forskellige personspecifikke forhold, der gør sig gældende for hver enkelt, der kommer på førtidspension. Forhold, der bør belyses nærmere og sikre et tilstrækkeligt vidensgrundlag for beslutningerne, er fx: Hvad skal der til, for at disse personer i stedet kan få og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet? 7

8 Hvorfor har der været en kraftig stigning i psykiske lidelser som grundlag for tilkendelse af førtidspension? Hvor er de svage led i den nuværende indsats? Er det samspillet mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen, manglende muligheder på arbejdsmarkedet eller noget helt andet, der giver barrierer? Der er brug for analyser af de forløb, borgere har været igennem, metodeudvikling og evidensbaseret forskning på området. KL mener, at nytænkningen af førtidspension og fleksjob skal bygge på viden om hvad der virker. Der bør konkret afsættes flere midler til forskning og udvikling. 2. Et arbejdsmarked der kan og vil tage fra En væsentlig forudsætning for, at flere kan opnå og fastholdes i ordinær beskæftigelse - frem for at få et fleksjob eller en førtidspension - er et rummeligt arbejdsmarked, der er indstillet på at beskæftige personer med nedsat arbejdsevne. Andelen af virksomheder, der har fastholdt mindst én person med nedsat arbejdsevne og/eller havde ansat mindst en person i et løntilskudsjob er faldet under højkonjunkturen. I 2008 fastholdte kun 20 pct. af de private virksomheder og halvdelen af de offentlige virksomheder mindst én person med nedsat arbejdsevne. Til gengæld er der sket en stigning i antallet af fastholdelser og ansættelser på den enkelte virksomhed. Samlet set betyder det, at der er en mindre andel af virksomheder, der deltager i det sociale engagement, men at disse færre virksomheder til gengæld yder en større indsats, jf. SFI s Virksomhedernes sociale engagement årbog, december Over to tredjedele af virksomhederne vurderer, at det i mindre grad eller slet ikke er økonomisk og praktisk muligt at have en person med nedsat arbejdsevne ansat, jf. SFI. KL mener, at det er nødvendigt, at flere virksomheder gør mere i stedet for at færre virksomheder gør mere, for at tilgangen til førtidspension og fleksjob kan bremses. Det skal sikres ved mere fleksible løsninger. Den danske fleksicurity model bør give inspiration til førtidspensions- og fleksjobområdet, så det bliver nemmere at forlade ordningerne fleksibelt. 8

9 3. Et effektivt og fleksibelt sundhedssystemet Den lægelige vurdering af arbejdsevnen sammen med arbejdsprøvninger spiller en betydelig rolle som dokumentation ved tilkendelse af førtidspe n- sion og fleksjob. Et styrket samspil mellem kommunen, de praktiserende læger, somatisk sygehus og psykiatrisk behandlingssystem er et vigtigt led i indsatsen. Den hyppigst forekommende diagnose for nytilkendelser af førtidspensioner er en psykiske lidelse. Andelen af nye førtidspensionister med en psykisk lidelse er steget fra 29 procent i 2000 til 51 procent i Posttraumatisk belastningsreaktion, periodisk depression, mental retardering og forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd er i kraftig vækst og er i dag de hyppigste diagnoser ved tilkendelse af førtidspension, jf. figur 4. Figur 4. Hyppigste diagnoser ved tilkendelse af førtidspension i 2009 set i forhold til tilkendelse i 2000, år, antal Kilde: Ankestyrelsen De nævnte diagnoser er øget for alle uanset alder, men der er forskel på, hvor gamle de nye førtidspensionister er. I 2009 udgjorde 40+ årige mere end 80 procent af alle nye førtidspensionister med diagnosen posttraumatisk belastning eller periodisk depression, jf. tabel 1. 9

10 To ud af tre af de nye førtidspensionister lider af forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd. Det er vigtigt med en hurtig helbredsmæssig udredning og behandling. Og det er væsentligt at få slået fast, om der er tale om en alvorlig, varig lidelse, eller om der er mulighed for bedring på sigt. Begge dele er en forudsætning for, at kommunen sammen med borgeren kan planlægge indsatsen. Hvis der er mulighed for bedring med tiden, er det uheldigt, hvis en praktiserende læge eller andre bringer fleksjob eller førtidspension på banen. Det kan gøre det meget svært for kommunen at få borgeren motiveret for et mere aktivt forløb. KL mener, at hurtig udredning og behandling i det psykiatriske system kan medvirke til at nedbringe antallet af førtidspensionister. Det er væsentligt, at behandlingspsykiatrien også har fokus på, hvad borgeren kan, frem for hvad borgeren ikke kan. 4. Der skal være sammenhæng i opgaveløsningen Helhed og sammenhæng i opgaveløsningen øger kvaliteten og effektiviteten af indsatsen overfor borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det gælder mellem kommunens forvaltninger, i sundhedssystemet og ikke mindst mellem kommunen og sundheds- og uddannelsessystemet. Men det gælder også i forhold til en bedre koordinering af love, regler og puljer. Kommunernes indsats er i høj grad påvirket af, at 18-årsgrænsen i lovgivningen og i den kommunale forvaltningsstruktur udgør en barriere for en sammenhængende indsats over for de unge. KL har i forbindelse med Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt udgivet pjecen Sammenhæng i opgaveløsningen styrket indsats for borgere i van- 10

11 skelige situationer. Pjecen sætter fokus på opmærksomhedspunkter, kommunale erfaringer og giver bud på indsatsområder. her KL mener, at koordination og samarbejde på alle niveauer er en forudsætning for en effektiv indsats. 5. Et nyt udviklingsforløb for de unge Ingen bør henvises til en passiv tilværelse på førtidspension, hvis det overhovedet kan undgås. Hvis indsatsen skal lykkes, er der brug for at gå nye veje. I 2009 fik godt unge mellem 20 og 30 år tilkendt en førtidspension. 83 pct. af de unge fik tilkendt førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse, jf. figur 5. Figur 5. Antal nye årige førtidspensionister og diagnose, Kilde: Ankestyrelsen De psykiske lidelser spænder over mange forskellige diagnoser, og der er ikke nogen lette løsninger. For en meget stor del af de unge er det direkte alternativ sjældent ordinær beskæftigelse. Blandt nye førtidspensionister mellem 20 og 30 år udgør skizofreni og mental retardering, næsten halvdelen af de psykiske diagnoser, jf. figur 6. 11

12 Figur 6. Hyppigste psykiske diagnoser ved førtidspensionering for årige, 2009 Kilde: Ankestyrelsen Blandt nye førtidspensionister mellem 20 og 30 år udgør posttraumatisk belastningsreaktion, periodisk depression og forstyrrelser i personlighedsstruktur en langt mindre andel end for de ældre aldersgrupper, jf. tidligere. Mange kommuner arbejder intenst med de unge, og har haft flere af dem gennem op til 10 afprøvningsforløb, før man overvejer førtidspension. Hvis indsatsen skal lykkes, er der brug for at gå nye veje. Arbejdsmarkedskommissionens forslag om et nyt udviklingsforløb 1 er et godt udgangspunkt for videre drøftelser om metoder og indsatser. Unge under 30 år bør som udgangspunkt ikke kunne tildeles en førtidspension undtagen i de helt oplagte tilfælde som fx til stærkt handicappede. Et nyt udviklingsforløb skal ikke blot give mulighed for parallelt at arbejde med uddannelse, udvikling af sociale kompetencer, behandling samt arbejdsafklaring og arbejdsprøvning. Det skal også give mulighed for i perioder at skrue op for en del af indsatsen, medens andre dele sættes på stand by. Nogen får det bedre, når der er skabt ro omkring deres situation og forsørgelsesgrundlag gennem et fleksjob eller en førtidspension. Der skal sikres social tryghed og trivsel for den enkelte, medens der arbejdes på opbygning 1 Arbejdsmarkedskommissionens rapport august 2009 Velfærd kræver arbejde 12

13 af kompetencer, og når mulighederne for en (større) tilknytning til arbejdsmarkedet skal afprøves. KL mener, at unge under 30 år som udgangspunkt ikke bør kunne tilkendes førtidspension undtagen i de helt oplagte tilfælde som fx til stærkt handicappede. Der skal laves et nyt udviklingsforløb for de unge med social tryghed, hvor der parallelt arbejdes med udvikling af sociale kompetencer, sikres behandling og at der sker arbejdsafklaring og arbejdsprøvning. Forløbet skal bygge på en grundig visitation og udformes på baggrund af den viden, forløbsanalyser, metodeudvikling og forskning kan bidrage med. 6. Forebyggelse og styrket indsat i fødekæden Der skal være fokus på fødekæden i form af en styrket indsat og tidlig forebyggelse. 90 pct. af de nye førtidspensionister kommer direkte fra anden offentlig forsørgelse, hvor kontanthjælp og sygedagpenge fylder mest. Og langt de fleste har været på offentlig forsørgelse i flere år inden tilkendelsen af førtidspension, jf. figur 7. Figur 7. Forsørgelse forud for tildeling af førtidspension i 2009, pct. Note. Beskæftigelse er i denne sammenhæng selvforsørgede. Kilde. Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register og egne beregninger. Alternativet her og nu til en førtidspension vil i langt de fleste tilfælde være en anden offentlig ydelse og ikke ordinær beskæftigelse. For at sikre, at langt flere på sigt får en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet, skal der og- 13

14 så være fokus på den forebyggende indsats. Der er især brug for et øget fokus på og mere viden om, hvordan det kan undgås, at psykiske lidelser fører til førtidspensionering. Der skal være fokus på tidlig forebyggelse i folkeskolen, på ungdomsudda n- nelserne, i arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads og i sundhedssystemet. Den aktive beskæftigelsespolitik, ungepakken, handleplanen mod sygefravær m.v. er et led heri og sigter på at gøre pauser fra arbejdslivet så korte som muligt. KL har netop igangsat et partnerskabsprojekt om unge sammen med ca. 15 kommuner, hvor der sættes fokus på fødekæden, og hvor et af målene er at reducere tilgangen til førtidspension. KL mener, at for at sikre, at langt flere end i dag får en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet, skal der også sættes mere fokus på forebyggelse. Der skal fokus på fødekæden med tidlig forebyggelse, en aktiv beskæftigelsespolitik og kompetenceudvikling. Og der skal mere fokus på, hvordan det undgås, at psykiske lidelser fører til førtidspension e- ring. 7. Fleksjob en god mulighed der skal målrettes Fleksjob er et godt redskab til at sikre personer med nedsat arbejdsevne plads på arbejdsmarkedet i stedet for førtidspension. Men målgruppen er blevet for bred. Der er behov for et serviceeftersyn af ordningen. 25 pct. af de personer, som visiteres til fleksjob, kommer direkte fra beskæftigelse. Og 75 pct. kommer fra anden offentlig forsørgelse hovedsageligt fra sygedagpenge, jf. figur 8. 14

15 Figur 8. Forsørgelse forud for visitation til fleksjob i 2009, pct. Note. Beskæftigelses er i denne sammenhæng selvforsørgede Kilde. Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register og egne beregninger. I forbindelse med en reform af fleksjobordningen bør finansieringen ændres, som også foreslået af Arbejdsmarkedskommissionen. Løntilskuddet til ordningen bør omlægges, så den bliver mere målrettet og dynamisk fx ved et mindre løntilskud og ved øget incitament til en større arbejdsindsats, hvis arbejdsevnen forbedres. Besparelser herfra kan bruges til at finansiere et nyt udviklingsforløb for unge. KL mener, at fleksjobordningen skal have et serviceeftersyn og målrettes. Løntilskuddet til ordningen bør målrettes og gøres mere dynamisk, og de urimelige refusionsstraffe af kommunerne bør fjernes. 8. En enkel lovgivning der fremmer resultater frem for procedurer Et nyt system skal have fokus på resultater frem for procedurer. Lovgivningen skal give plads til nye metoder for personer med aktuel ubetydelig arbejdsevne, men hvor arbejdsevnen potentielt kan blive bedre. Der er behov for at nytænke opgavetilrettelæggelsen, så både de økonomiske og de personalemæssige ressourcer bruges bedre. Kommunerne ønsker at sætte borgeren i centrum og skabe sammenhængende forløb. Men de organisatoriske bindinger på, hvordan kommunerne må organisere beskæftigelsesindsatsen, udgør en stor barriere. Det betyder fx, at personer på kanten af arbejdsmarkedet skal have mindst to sagsbe- 15

16 handlere - en i jobcentret og en i socialforvaltningen. Hertil kommer så kontaktpersoner i sundhedssystemet og evt. en mentor på arbejdspladsen. Der bør være fuld frihed til at organisere beskæftigelsesområdet, så det pa s- ser til borgernes behov. Større frihed og afbureaukratisering bør være en selvfølge i forbindelse med en ny lovgivning på førtidspensions- og fleksjobområdet. KL mener, at i et nyt system bør der satses på gennemskuelighed og fleksibilitet samt en styringsreform af beskæftigelsesindsatsen, så der måles på resultater i stedet for på processer. 16