Bibelgnask. kasperbergholt.dk/jesus. Bibelgnask. 2 Sam 7

Transkript

1 Bibelgnask 2 Sam 7

2 Bibelgnask Dommerne frelste folket Moralsk forfald Ruth

3

4 Introduktion til 1-2 Sam Første Samuelsbog Samuelsbogen Anden Samuelsbog 1 Sam 2 Sam Kaldelse af Samuel Kroning og forkastelse af Saul Sauls kamp mod David Davids kroning og styre Davids fald og oprejsning Tillæg om David

5 Forhistorie Hanna kan ikke få børn (1 Sam 1) Tabernaklet i Shilo præsten og dommeren Eli Gud giver Hanna en søn (Samuel) Hanna giver Gud sin søn Gud kalder Samuel til at være profet Israelitterne drager i krig mod filistrene og taber arken (1 Sam 4) Samuel indsætter sine sønner som dommere, men folket vil have en konge. Det er jo ikke dig, de forkaster; men de forkaster mig som deres konge (1 Sam 8,7-9).

6 Forhistorie Samuel advarer folket og salver Saul Samuel går af (1 Sam 12) Gud forkaster Saul som konge Gud udvælger David David er meget populær Saul prøver at dræbe David David undlader at dræbe Saul Sauls selvmord (1 Sam 31) David indtager Jerusalem (2 Sam 5) Pagtens ark til Jerusalem (2 Sam 6) Afsluttende krige (2 Sam 8)

7 v1-3: Natans ja (1) Engang kongen sad i sit hus, efter at Herren havde skaffet ham (Kapitel 8) fred for hans fjender på alle sider, (2) sagde han til profeten Natan:»Se, her bor jeg i et cedertræshus, men Guds ark bor i et telt.«(3) Natan svarede kongen:»gør blot alt det, du har i sinde, for Herren er med dig.«

8 v4-7: Guds nej (4) Samme nat kom Herrens ord til Natan: (5)»Gå hen og sig til min tjener David: Dette siger Herren: Skulle du bygge mig et hus at bo i? (6) Jeg har jo ikke boet i hus, fra den dag jeg førte israelitterne op fra Egypten indtil i dag, men jeg har været på vandring med et telt som bolig. (7) Har jeg i al den tid, jeg vandrede omkring med israelitterne, nogen sinde spurgt en af Israels dommere, som jeg indsatte til at vogte mit folk Israel: Hvorfor har I ikke bygget mig et cedertræshus?

9 v8-11a: Guds velgerninger (8) Sig derfor til min tjener David: Dette siger Hærskarers Herre: Jeg har hentet dig fra græsgangen, hvor du vogtede får, til at være fyrste over mit folk Israel, (9) og jeg var med dig overalt, hvor du gik, og udryddede alle dine fjender foran dig. Jeg har skabt dig et navn så stort som de størstes på jorden. (10) Jeg har givet mit folk Israel et sted at bo, og jeg har plantet det, så det kan bo der uden frygt, og uden at voldsmænd længere skal mishandle det, sådan som de før gjorde, (11) dengang jeg måtte indsætte dommere over mit folk Israel. Jeg har skaffet dig fred for alle dine fjender.

10 v11b-16: Guds løfter (11b) Og nu forkynder Herren for dig: Herren vil bygge dig et hus. (12) Når dine dage er omme, og du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil jeg lade en af dine efterkommere, dit eget kød og blod, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme. (13) Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid. (14) Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham med menneskestok og menneskeslag; (15) men min trofasthed skal ikke tages fra ham, sådan som jeg tog den fra Saul, ham som jeg fjernede til fordel for dig. (16) Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid.«

11 Et hus Et herskerhus Et kongehus Et tempelhus Et fysisk hus

12 v11b-16: Guds løfter (11b) Og nu forkynder Herren for dig: Herren vil bygge dig et hus. (12) Når dine dage er omme, og du har lagt dig til hvile hos dine fædre, vil jeg lade en af dine efterkommere, dit eget kød og blod, efterfølge dig, og jeg vil grundfæste hans kongedømme. (13) Han skal bygge et hus for mit navn, og jeg vil grundfæste hans kongetrone til evig tid. (14) Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn. Når han forbryder sig, vil jeg tugte ham med menneskestok og menneskeslag; (15) men min trofasthed skal ikke tages fra ham, sådan som jeg tog den fra Saul, ham som jeg fjernede til fordel for dig. (16) Dit hus og dit kongedømme skal stå fast for mit ansigt til evig tid, din trone skal være grundfæstet til evig tid.«

13 v17-18: Davids første respons (17) Alle disse ord og hele dette syn fortalte Natan David. (18) Da gik kong David ind og satte sig for Herrens ansigt og sagde:»hvem er jeg, Gud Herre, og hvad er mit hus, siden du har ladet mig nå så vidt?

14 v19-24: Davids anden respons (19) Du syntes endda ikke, det var nok, Gud Herre, så du har også givet din tjeners hus løfter langt ud i fremtiden. Og dette skal være menneskets belæring, Gud Herre! (20) Hvad mere har David at sige dig? Du kender jo din tjener, Gud Herre. (21) For dit løftes skyld og efter dit eget ønske har du nu gjort noget så stort som at kundgøre det for din tjener. (22) På den måde har du vist, at du er stor, Gud Herre. Der er ingen som du, ja, der er ingen Gud uden dig, efter alt hvad vi har hørt med egne ører.

15 v19-24: Davids anden respons (23) Hvem er som dit folk Israel, det eneste folkeslag på jorden, som Gud kom og udfriede og gjorde til sit folk for at skabe sig et navn og udføre store og frygtindgydende gerninger for dem? Sådan gjorde du, da du drev de andre folkeslag og deres guder bort foran dit folk, som du havde udfriet fra Egypten. (24) Du har grundfæstet dit folk Israel som dit eget folk til evig tid, og du, Herre, er blevet deres Gud.

16 v25-29: Davids bøn (25) Gud Herre, hold til evig tid det løfte, du nu har givet din tjener og hans hus, og gør, som du har lovet! (26) Da skal dit navn blive stort til evig tid, så man siger: Hærskarers Herre er Gud over Israel. Og din tjener Davids hus skal være grundfæstet for dit ansigt. (27) Du, Hærskarers Herre, Israels Gud, har talt til din tjener og sagt: Jeg vil bygge dig et hus. Derfor har din tjener dristet sig til at bede denne bøn til dig. (28) Gud Herre, du er jo Gud! Lad dine ord gå i opfyldelse, nu da du har givet din tjener denne forjættelse. (29) Så velsign nu også din tjeners hus og lad det bestå for dit ansigt i evighed. For det har du givet løfte om, Gud Herre; din tjeners hus får del i din velsignelse til evig tid.«

17 Historien videre Kapitel 10-20: Mennesket David. Fald, synd og nederlag 1 Kong 2: Salomo bliver konge bygger tempelhus Under Salomo var der fred i landet Salomos søn Rehebeam opfører sig dumt De ti nordligste stammer vælger Jeroboam som konge Landet deles (år 931 f.kr) Israel Juda

18 Frelseshistorisk perspektiv Et herskerhus Et kongehus SALOMO REHEBEAM ABIJA ASA JOSHAFAT JESUS Et tempelhus

19 Frelseshistorisk perspektiv Han skal være af Davids slægt Kongeslægten Josef var den ret- mæssige konge Jesus burde sidde på tronen Matthæusevangeliet (1) Abraham blev far til Isak, Isak til Jakob, og Jakob til Juda og hans brødre. Juda blev med Tamar far til Peres og Zera, Peres blev far til Lukasevangeliet (3) Han var, mente man, søn af Josef, som var søn af Eli, søn af Mattat, søn af Levi, søn af Melki, søn af Jannaj, søn af Josef, søn af Mattathias Familieslægt Davidsløftet gælder Jesus

20 Frelseshistorisk perspektiv Hans kongedømme skal grundfæstes af Gud Jesus er den retmæssige konge, for han har lagt alt under sig Kristi Himmelfart: Jesus indtager tronen

21 Frelseshistorisk perspektiv Han skal bygge et hus for Guds navn Joh 2,18-22: Jøderne sagde da til ham:»hvilket tegn viser du os, siden du gør dette [tempelrensningen]?«jesus svarede dem:»riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage.«da sagde jøderne:»dette tempel er der bygget på i 46 år, og så vil du rejse det igen på tre dage?«men det tempel, han talte om, var hans legeme. Da han siden var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanker om, at han havde sagt dette, og de troede Skriften og det ord, Jesus havde sagt.

22 Frelseshistorisk perspektiv Han skal være Guds søn Rom 1,3f: v3 evangeliet om hans [Guds] søn, Jesus Kristus, vor Herre, som menneske kommet af Davids slægt, v4 i kraft af helligheds ånd stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde.

23 Frelseshistorisk perspektiv Han skal tugtes for sine forbrydelser Tugt: opdragelse med slag Hebr 4,15: Jesus levede et liv uden synd det liv, vi burde have levet! Alligevel blev han straffet straffet for det liv, vi lever! 2 Kor 5,21: Ham, der ikke kendte til synd, har Gud gjort til synd Jesus levede syndfrit, men han døde ikke syndfri! Ingen har nogensinde fået en mere fortjent død end Jesus

24 Det salige bytte Synd Retfærdighed

25 Det salige bytte Synd Retfærdighed

26 Frelseshistorisk perspektiv Han skal tugtes for sine forbrydelser 2 Kor 5,21: Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os [for vores skyld], for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham. Jesus døde for min skyld = det var mine synder, han tog straffen for. Det er grundloven i Jesu kongeherredømme: Tilgivelse og nåde I syndsforladelsens Rige, fortabte synderes hvilested, der Gud med slægten har sluttet fred, og Satans magter må vige. Vor synd er sonet, vor gæld er betalt med Jesu blod, som har udslettet alt. Og lovens krav da må vige i syndsforladelsens Rige.

27 Frelseshistorisk perspektiv Gud vil ikke tage sin trofasthed fra ham Grundloven ændres aldrig! Jesus er ikke lunefuld og utilregnelig Satan og Gud kæmper, men de er aldrig ligeværdige David: Din tjeners hus [slægt, familie] får del i din [Guds] velsignelse til evig tid.

28 Spørgsmål til snak og refleksion Hvad fortæller denne beretning dig om Gud? Hvordan ser det ud, når Jesus er konge i dit liv? Var der noget i oplægget, der specielt talte til dig? Skriv det ned!