Virksomhedstilfredshedsundersøgelse. på Esnord

Transkript

1 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse for EUD på Esnord 216 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej Hillerød CVR EAN

2 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning af undersøgelsens hovedresultater Generelt Den generelle oplevelse af samarbejdet Samarbejdet mellem Esnord og virksomhederne Virksomhedernes syn på eleverne fra Esnord Samarbejdet Kommunikation Årsager til utilfredsheden Konklusion...18 Side 2 af 18

3 1. Sammenfatning af undersøgelsens hovedresultater Alle erhvervsskoler skal som et led i erhvervsskolereformen gennemføre årlige virksomhedstilfredshedsundersøgelser blandt de virksomheder, der har skolens EUD-elever i praktik. På Esnord gennemførtes denne undersøgelse for første gang i efteråret 216. Undersøgelsen blev gennemført blandt de virksomheder, der havde elever i praktik i perioden fra 31. oktober til 27. november 216. Undersøgelsen viser, at halvdelen af samarbejdsvirksomhederne overordnet set er godt tilfredse med deres samarbejde med Esnord. En del virksomheder er imidlertid kun moderat tilfredse, og en mindre gruppe på omkring 1/6 af de virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen, er tilsyneladende ganske utilfredse. Utilfredsheden er mest udbredt blandt mindre virksomheder, og en nærmere analyse af denne utilfredshed viser, at Esnord har en større andel af utilfredse samarbejdsvirksomheder end de fleste af de skoler, der benchmarkes mod. Undersøgelsen viser, at der er generel tilfredshed med elevernes adfærd, motivation og faglige niveau også blandt de virksomheder, der er kritiske. De utilfredse virksomheder peger især på samarbejdet om elevernes faglige udvikling og skoleperioderne samt på kommunikationen som kilde til utilfredsheden. Ud over besvarelserne af de standardiserede spørgsmål havde respondenterne også mulighed for at skrive en kommentar til samarbejdet. I alt 25 ud af de 122 virksomheder, der har svaret på undersøgelsen, har benyttet sig af denne mulighed. Andelen af kommentarer er væsentligt højere fra de virksomheder, der vurderer samarbejdet på et af de 4 laveste skalatrin. Ud af de i alt 24 virksomheder, der har sat deres markering i 4 eller lavere, har 9 skrevet en kommentar. Ud af de øvrige 99 har kun 16 skrevet en kommentar. Kommentarerne fra de 24 virksomheder, der vurderede samarbejdet til 4 eller lavere på trinskalaen, er ikke overraskende meget kritiske og kan givetvis ses som en indikation af i al fald en del af årsagen til den meget negative vurdering. De skriftlige kommentarer peger på, at noget af utilfredsheden med samarbejdet kan skyldes langsommelig kommunikation og vanskeligheder med at få kontakt med den medarbejder, der har den viden eller kompetence, der var brug for. Undersøgelsen efterlader et indtryk af, at utilfredsheden kan hænge sammen med, at især de mindre virksomheder har et behov for og en forventning om et højere serviceniveau, end Esnord har været i stand til at levere. Esnord bør overveje, om det er muligt at imødekomme dette behov på en bedre måde. Hvis det kræver ressourcer, skolen ikke har eller kan forvente at have til rådighed, bør man overveje, om det er muligt at påvirke forventningsniveauet. Den første undersøgelse blev gennemført blandt virksomheder inden for samtlige af skolens erhvervsuddannelser og resulterede i en samlet svarprocent på 29 %. Hverken STIL oplyser svarprocenter, så det er ikke umiddelbart muligt at estimere, om det er højt eller lavt i forhold til andre erhvervsskoler, som ligner Esnord. Der kan dog laves en slags vurdering baseret på en sammenligning af skolernes størrelse målt på elevtilgangen og antallet af svar. Sådan et estimat kan dog alene vise, om noget er helt galt eller ikke da skolerne jo varierer både med hensyn til uddannelsestyper og virksomhedernes gennemsnitsstørrelse. Sammenligningen viser, at Esnord i lighed med en del, men ikke alle andre skoler, har en relativt lav svarratio 1. Konklusionen herpå kan alene være, at Esnord ikke i alarmerende grad skiller sig ud fra andre erhvervsskoler. 1 En lav ratio på Esnord kan bl.a. afspejle, at eleverne på vores redder-uddannelse kun har en arbejdsgiver, og eleverne på industrioperatøruddannelsen alene ganske få. Det vil alt andet lige føre til en lav ratio for disse uddannelser, idet kun en eller få virksomheder vil svare, trods mange elever på uddannelserne. Side 3 af 18

4 2. Generelt Esnord gennemførte i efteråret 216 den obligatoriske virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU) blandt alle de virksomheder, som havde elever fra Esnord i praktik i undersøgelsesperioden. Undersøgelsen blev gennemført på baggrunden af den af ministeriet udmeldte obligatoriske spørgeramme og i samarbejde en IT virksomhed tilknyttet Aarhus Business College. For at kunne modtage spørgeskemaet skulle virksomhederne indtaste deres kontaktoplysninger i det IT-system som Esnord anvender til VTU. Langt fra alle virksomheder gjorde dette, trods flere henvendelser. Metoden vurderes som besværlig, og da det tillige er første gang, der foretages en undersøgelse af denne karakter blandt de virksomheder, der har elever fra Esnord i praktik, vurderes den opnåede svarprocent på 29 % (122 ud af 424 adspurgte) som ganske tilfredsstillende. Tabel 2.1: Uddannelsesretning Svar % Antal virksomheder Bygningsmaler 23 % 1 Elektriker 3 % 13 Ernæringsassistent 3 % 5 Gastronom 17 % 3 Individuel EUD, bygnings- og brugerservice 33 % 2 Industrioperatør (INOP) 25 % 1 Industriteknikeruddannelsen Maritime håndværksfag 38 % 11 Modelsnedker Murer 23 % 6 Personvognsmekaniker 29 % 21 Redder Snedker 33 % 3 Træfagenes byggeuddannelse 3 % 21 VVS-energi 3 % 26 I alt 29 % 122 Selvom svarprocenten er tilfredsstillende, kan det ses af tabel 2.1 ovenfor, at antallet af virksomheder, som har svaret, er ganske lavt inden for mange af Esnords uddannelser. Fordelingen af svar er disse steder derfor meget følsom over for tilfældigheder og skal således tages med forbehold. Side 4 af 18

5 3. Den generelle oplevelse af samarbejdet Virksomhederne blev bedt om at vurdere en række spørgsmål om samarbejdet med Esnord på en skala fra 1 til 1, hvor 1 er dårligst og 1 bedst. Som det ses af figur 3.1 nedenfor har ca. halvdelen af de virksomheder, der har besvaret undersøgelsen, valgt at sætte kryds i skalatrinnet 8 eller højere, når de giver udtryk for deres generelle tilfredshed med samarbejdet, og i hvilken grad samarbejdet lever op til forventningerne. Ca. 1/3 af de samarbejdsvirksomheder, der har svaret, bruger en af mellemkategorierne 5, 6 eller 7, når de skal vurdere samarbejdet alt i alt. Et tilsvarende antal bruger disse kategorier til at udtrykke deres vurdering af, om samarbejdet har levet op til deres forventninger. 16 % (2 virksomheder) bruger en af kategorierne 1-4 både mht. samarbejdet alt i alt, og om det lever op til forventningerne. Heraf vælger 4 % at vurdere deres tilfredshed med samarbejdet til skalatrin 1, altså den dårligste karakter. Samme antal vælger det samme skalatrin til at beskrive, i hvilken grad samarbejdet levede op til deres forventninger Hvor tilfreds er virksomheden alt i alt omkring samarbejdet med Esnord? I hvilken grad lever samarbejdet med Esnord op til virksomhedens forventninger? Andel som svarer 4 eller lavere Andel som svarer 5, 6 eller 7 Andel som svarer 8 eller højere Figur 3.1: Overordnet tilfredshed. Det er en rimelig antagelse, at negative svar ofte bliver overrepræsenteret i spørgeskemaundersøgelser. Hvis man er irriteret eller utilfreds med noget, er motivationen for at udtrykke denne utilfredshed ofte større, end hvis man synes, tingene er, som de skal være. Derfor er det ikke usandsynligt, at andelen af utilfredse virksomheder blandt samtlige samarbejdsvirksomheder er lavere, end den fremstår i undersøgelsen. Alligevel må det siges at være utilfredsstillende, at så stor en andel vælger at svare i den lave ende. Som det ses af tabel 3.1nedenfor, understreges dette af en benchmarking med andre erhvervsskoler, som også Andelen af virksomheder, der vælger de nederste svarmuligheder, er større for Esnords vedkommende end for de øvrige skolers. 1 % af Esnords samarbejdsvirksomheder bruger de tre laveste kategorier, og yderligere 6 vælger at give samarbejdet karakteren 4. De to skoler, der kommer nærmest på at have et tilsvarende antal svar i den lave ende TECH i Aalborg og Teknisk skole i Silkeborg har en andel på 8 %, som vælger en af de fire laveste karakte- Side 5 af 18

6 rer eller det halve af Esnord. I Silkeborg vælger 7 % en af de tre laveste, mens det samme tal i Ålborg er 5 %. Samtlige af de øvrige skoler har desuden en højere andel positive svar i de tre højeste kategorier. Tabel 3.1: Hvor tilfreds er virksomheden alt i alt omkring samarbejdet med skoler Enhed % Institution 1,2,3 4,5,6 7,8 9 og 1 UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Den Jydske Haandværkerskole Viden Djurs Mercantec Tech College Aalborg Teknisk Skole Silkeborg ERHVERVSSKOLEN NORDSJÆLLAND Styrelsen for IT og læring (STIL) stiller data fra VTU på landets erhvervsskoler til rådighed gennem deres datavarehus. Datavarehuset gør det også muligt at benchmarke mellem erhvervsskolerne, men ikke på de enkelte spørgsmål, som det er tilfældet med data I STIL's data anvendes en samlet indikator til evaluering af de forskellige hovedemner, der spørges til i VTU en. I denne rapport sammenlignes Esnord med de erhvervsskoler, som i lighed med Esnord har en række overvejende håndværksmæssige erhvervsuddannelser. Som det fremgår af tabel 3.2, ligger Esnord også her lavt, men ikke som den laveste. Når den generelle holdning til samarbejdet med skolerne sammenlignes ud fra andelen af svarvurderinger på 6 eller lavere, ligger de 21 ud af de 28 skoler, som er udvalgt til benchmarkingen på baggrund af deres sammenlignelighed med Esnord (flere, overvejende håndværksmæssige erhvervsuddannelser), bedre end Esnord. Med andre ord: Der er 6 skoler, som har en dårligere score end Esnord, der altså ligger placeret som den bedste skole blandt den dårligste fjerdedel. Ser man alene på andelen, der giver 4 eller lavere på STIL's indikator, ligger kun tre skoler lavere end Esnord og en på niveau med Esnord nemlig TEC i København, NEXT (tidligere KTS og CPH West), EUC Sjælland og Roskilde Tekniske Skole. Side 6 af 18

7 Tabel 3.2: Virksomhedens oplevelse af samarbejdet med skolen Indikatorsvar i % Kilde: STILs datavarehus Institution Mellem 1 og 4 Mellem 4,1 og 6 Mellem 6,1 og 8 Mellem 8,1 og 1 Campus Bornholm 5% 8% 53% 34% Skive Tekniske Skole 3% 1% 37% 5% Mercantec 14% 43% 43% Viden Djurs 6% 9% 31% 54% EUC Lillebælt 5% 1% 49% 36% Den jydske Haandværkerskole 5% 1% 35% 5% Hansenberg 5% 1% 35% 5% Tradium 3% 14% 39% 44% Zealand Business College 5% 13% 33% 49% Svendborg Erhvervsskole 7% 12% 39% 42% Selandia - CEU 8% 13% 38% 41% TECHcollege 6% 17% 42% 35% Teknisk Skole Silkeborg 5% 19% 33% 43% EUC Nordvest 2% 21% 37% 39% Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 6% 18% 4% 36% Erhvervsskolerne Aars 7% 17% 45% 31% Herningsholm Erhvervsskole 8% 18% 39% 35% EUC Nordvestsjælland 7% 2% 45% 29% EUC Nord 8% 19% 42% 32% Rybners 7% 2% 4% 32% Aarhus TECH 8% 21% 42% 3% ERHVERSSKOLEN NORDSJÆLLAND 1% 2% 43% 27% EUC Syd 9% 21% 31% 39% NEXT uddannelsen København 11% 21% 4% 28% TEC, Technical Education Copenhagen 1% 22% 4% 29% CELF - Lolland-Falster 9% 24% 36% 31% EUC Sjælland 12% 22% 34% 32% Roskilde Tekniske Skole 18% 27% 3% 26% Tilfredshed med samarbejdet med Esnord er ikke ens fordelt blandt virksomhederne fra de forskellige fagområder, som har elever fra Esnord i praktik. Blandt de fag, hvor antallet af svar gør det muligt at tale om relativt sikre tendenser, skiller de maritime håndværksfag sig ud ved at have en større andel kritiske virksomheder og færre, der roser skolen. Elektrikerne og især bygningsmalerne har derimod færre kritikere og flere positive samarbejdsvirksomheder end Esnords uddannelser som helhed. Side 7 af 18

8 Figur 3.2 viser, at den største utilfredshed findes hos snedkervirksomhederne og de maritime håndværksfag. Imidlertid har kun tre snedkervirksomheder svaret. 33 % afspejler således alene en virksomhed. Og som det kan ses af figur 3.3 nedenfor, valgte også en virksomhed at svare i den høje ende % Hvor tilfreds er virksomheden alt i alt omkring samarbejdet med Esnord? I hvilken grad lever samarbejdet med Esnord op til virksomhedens forventninger? Figur 3.2: Andel virksomheder, som på en skala fra 1 til 1 har valgt 4 eller lavere, fordelt på uddannelse. Derimod er der grund til at bemærke det relativt store antal virksomheder inden for de maritime håndværksfag, som har valgt at vurdere samarbejdet til en af de fire laveste kategorier. Der er 11 virksomheder, som har svaret. De 3 %, der vurderer samarbejdet i den lave ende, svarer til fire af disse virksomheder. Der er også ganske få af disse, der har valgt at vurdere samarbejdet højt. Blandt de fag med mange elever i praktik i perioden er der flest utilfredse blandt autovirksomhederne, VVS- og tømrervirksomhederne, mens der er relativt få meget utilfredse blandt maler- og især elektrikervirksomhederne. Men selvom få elektrikervirksomheder er meget utilfredse, er der også relativt få af disse, som vælger de højeste kategorier. Der er kun en industrioperatør-virksomhed, som har besvaret undersøgelsen men denne virksomhed, som med bedømmelsen 1 bedømmer samarbejdet til at være endda meget godt, har 25 % af Esnords industrioperatør-elever i praktik. Side 8 af 18

9 Hvor tilfreds er virksomheden alt i alt omkring samarbejdet med Esnord? I hvilken grad lever samarbejdet med Esnord op til virksomhedens forventninger? Figur 3.3: Andel virksomheder, som på en skala fra 1 til 1 har valgt 8 eller højere, fordelt på uddannelse. Som det ses af figur 3.4 nedenfor viser undersøgelsen en tydelig sammenhæng mellem graden af tilfredshed og virksomhedsstørrelse. Jo mindre virksomhederne er, jo større er sandsynligheden for, at de vælger en af de laveste kategorier til at udtrykke graden af tilfredshed med samarbejdet. Selvom antallet af enmandsvirksomheder, som har svaret, kun er tre, er det alligevel påfaldende, at to af disse vælger de lave vurderinger 1 og 3, og den sidste vælger 7 altså lavere end halvdelen af samtlige respondenter. 59 svar kommer fra virksomheder med mellem 1 og 1 ansatte. Heraf falder 12 % af svarene på de laveste tre karakterer, og 19 % på de laveste fire karakterer. 52 % af svarene falder på de tre bedste karakterer. Blandt virksomheder med mindre end 1 ansatte er tilfredsheden således lig gennemsnittet af besvarelserne fra Esnords samarbejdsvirksomheder, men andelen, som er så utilfredse, at de vælger en af de fire laveste karakterer, er væsentligt højere blandt de små virksomheder end gennemsnittet Side 9 af 18

10 1% 9% 8% % 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Ingen ansatte (3 virksomheder) ansatte (59 virksomheder) ansatte (52 virksomheder) ansatte (14 ansatte (8 virksomheder) virksomheder) 5 + ansatte (4 virksomheder) Figur 3.4: Tilfredshed, indikeret ved valg af værdi på skala fordelt på virksomhedsstørrelse. 52 svar kommer fra virksomheder med mellem 11 og 5 ansatte. 8 % af respondenterne i denne gruppe har valgt at vurdere samarbejdet til en af de dårligste tre kategorier, og 12 % har valgt 4 eller lavere, hvilket er en mindre andel end både blandt gennemsnittet af respondenterne og blandt de mindre virksomheder. 55 % vurderer samarbejdet meget positivt, dvs. til en af de tre højeste kategorier, hvilket er en anelse flere end gennemsnittet og flere, end hvad der gør sig gældende blandt virksomheder med 1 eller færre ansatte. Ingen virksomheder med mere end 5 ansatte har vurderet samarbejdet til 3 eller lavere. Blandt de 14 svar fra virksomheder med mellem 51 og 2 ansatte har 7 % vurderet samarbejdet til 4. Skalatrinnene 8, 9 eller 1 vælges af 57 % af disse respondenter. Blandt de 8 virksomhedssvar fra virksomheder med mellem 21 og 5 ansatte har 12 % (1 virksomhed) valgt at vurdere samarbejdet til 4. ¾ af disse virksomheder (75 % eller 6 virksomheder) svarer 8, 9 eller 1. Blandt de fire største virksomheder med mere end 5 ansatte vurderer en virksomhed samarbejdet til 6, to vælger 7 og en vælger 1. Side 1 af 18

11 4. Samarbejdet mellem Esnord og virksomhederne 4.1. Virksomhedernes syn på eleverne fra Esnord Som det fremgår af figur 4.1 synes der generelt at være en udbredt tilfredshed med eleverne fra Esnord blandt skolens samarbejdspartnere både hvad angår deres faglige og sociale færdigheder. 69 % af respondenterne vælger 8 eller højere på spørgsmålet, om eleverne er i stand til at begå sig på arbejdspladsen, og 72 % vælger disse kategorier på spørgsmålet om elevernes motivation for at lære nyt. Godt 1/3 vælger mellemkategorierne 5, 6 eller 7 på disse spørgsmål, og kun mellem 1 til 3 % vælger en vurdering på 4 eller lavere. Der er også kun ganske få, som mener, elevernes praktiske færdigheder eller viden om fagområdet er så lidt tilfredsstillende, at de vælger 4 eller lavere. De fleste vælger at vurdere eleverne til et af de tre højeste trin på skalaen. 59 % vælger således 8 eller højere, når de bliver spurgt, om elevernes praktiske færdigheder er tilfredsstillende, og 55 % på spørgsmålet, om deres viden om fagområdet er tilfredsstillende. 36 % vurderer færdighederne til 5, 6 eller 7, og 41 % vurderer elevernes viden i dette mellemområde Eleven/eleverne kan begå sig tilfredsstillende på arbejdspladsen 1 Eleven/eleverne er motiverede for at lære nyt 4 4 Elevens/elevernes praktiske færdigheder er tilfredsstillende Elevens/elevernes viden om fagområdet er tilfredsstillende Andel som svarer 4 eller lavere Andel som svarer 5, 6 eller 7 Andel som svarer 8 eller højere Figur 4.1: Virksomhedernes syn på eleverne Når elevdata benchmarkes med de øvrige erhvervsskoler, som Esnord sammenligner sig med ved hjælp af de data, STIL stiller til rådighed i Datavarehuset, ses det, at der på alle skoler er en udbredt tilfredshed med eleverne på de fire parametre, der måles på. Men herudover ses også en relativt stor spredning mellem skolerne. Overordnet set har ¼ af skolernes samarbejdsvirksomheder en mere kritisk evaluering af eleverne end Esnords og ¾ en mere positiv. STIL s mål aggregeres til et samlet udtryk for alle fire spørgsmål. Når det opgøres på denne måde, ligger Esnord sammen med to andre skoler, som kun har 1 % svar i de tre laveste kategorier. Der er således relativt færre af de virksomheder, der har Esnord-elever i praktik, som udtrykker stor kritik. Side 11 af 18

12 Men 18 % af svarene rubriceres til 4, 5 eller 6, hvilket rykker Esnord ned blandt de tre til fire skoler, som har flest mål på 6 eller lavere. Esnords samarbejdsvirksomheder udtrykker således relativt oftere kritik end de fleste andre skolers samarbejdsvirksomheder, men de udtrykker sjældnere meget stor kritik. Målt på antallet af svar, som rubriceres til de højeste karakterer, ligger Esnord med 48 % her i toppen af den nederste fjerdedel af de erhvervsskoler, Esnord har valgt at sammenligne sig med Samarbejdet Samarbejdet mellem Esnord og virksomhederne er det tema i undersøgelsen, som får færrest positive vurderinger (figur 4.2). Hovedparten af virksomhedernes svar ligger i mellemkategorierne 5, 6 og 7. Færrest er tilfredse med samarbejdet om elevernes udvikling i forhold til uddannelsernes mål. Her bruger 19 % af respondenterne et af de fire laveste trin i skalaen til at vurdere samarbejdets kvalitet. 47 % svarer 5, 6 eller 7, og 35 % vurderer samarbejdet til et af de tre højeste trin på skalaen. En enkelt virksomhed synes dog at have været endda meget tilfreds med den støtte og ekstra undervisning, Esnord har ydet til en elev med faglige vanskeligheder. Således skrev respondenten i kommentarfeltet, at: Større ansvarlighed og overskud har vi aldrig set [ ] før. Vi tror ikke lærlingen helt er klar over hvilket skub han har fået med jeres hjælp. 35 % vælger også de højeste trin på skalaen til at beskrive skoleperiodernes funktion som supplement til praktikforløbet. Lidt flere (48 %) vælger her mellemtrinene og lidt færre (17 %) de laveste trin Virksomheden ved, hvad eleven/eleverne arbejder med i skoleperioderne Skoleperioderne supplerer praktikforløbene godt Samarbejdet med skolen om elevernes udvikling, så de når uddannelsens mål, fungerer godt Andel som svarer 4 eller lavere Andel som svarer 5, 6 eller 7 Andel som svarer 8 eller højere Figur 4.2: Virksomhedernes syn på samarbejdet Side 12 af 18

13 Nogenlunde lige mange vælger de øverste og mellemtrinnene til at karakterisere, i hvor høj grad de oplever at være velinformerede om de ting, eleverne arbejder med i skoleperioderne hhv. 44 % og 42 %. 15 % vurderer informationsniveauet til 4 eller lavere. En enkelt virksomhed, som har vurderet det overordnede samarbejde til 9, efterlyser mere viden om, hvad eleverne lærer i skolen, så man bedre kan planlægge elevernes aktiviteter i virksomheden. Generelt synes et stort flertal af de virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen, at de har fået den hjælp, de havde brug for, da der skulle indgås uddannelsesaftaler. 64 % vælger her en af de tre højeste svarmuligheder til at bedømme dette tema, 24 % vælger mellemgruppen, men en del er også kritiske. 11 % vælger således en af de laveste muligheder til at betegne den hjælp, de har fået Kommunikation Lidt flere bliver kritiske, når man spørger til informationsniveauet (figur 4.3). Således svarer 15 % i den lave ende på spørgsmålet, om de ved nok om, hvad eleverne skal lære i virksomhederne, og 2 % på spørgsmålet, om de ved nok om, hvad der foregår, mens eleverne er på skole. 53 % er tilsyneladende så tilfredse med informationen om skoleperioderne, at de vælger de højeste svarmuligheder, men kun 43 % vælger disse på spørgsmålet om læringsmål i praktikperioden Virksomheden har den information om regler og mål for oplæring i praktikperioderne, der er brug for til at planlægge oplæringen Virksomheden har fået den hjælp, der var brug for i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftaler Virksomheden har den nødvendige information om eleven/eleverne i skoleperioderne (fravær, prøveresultater mv.) Virksomheden ved, hvem der kan kontaktes på skolen om forhold, der vedrører eleven/eleverne i praktik Andel som svarer 4 eller lavere Andel som svarer 5, 6 eller 7 Andel som svarer 8 eller højere Figur 4.3: Virksomhedernes syn på informationsniveauet Tilsyneladende savner en del virksomheder klar information om, hvem de skal tale med på skolen. 56 % vælger 8, 9 eller 1 og udtrykker således tilfredshed, men 25 % vælger mellemkategorierne, og 2 % de lavere. Side 13 af 18

14 5. Årsager til utilfredsheden Det er åbenlyst, at årsagen til nogle virksomheders utilfredshed ikke skal søges i deres mening om praktikanterne. En undersøgelse af holdningerne hos de 24 virksomheder, som har vurderet det overordnede samarbejde til 4 eller lavere, viser ikke store afvigelser fra gennemsnittets oplevelse af elevernes motivation og faglige færdigheder Virksomheder, som vurderer samarbejdet til 4 eller lavere - Pct Eleven/eleverne kan begå sig tilfredsstillende på arbejdspladsen Eleven/eleverne er motiverede for at lære nyt 8 Elevens/elevernes Elevens/elevernes praktiske færdigheder viden om fagområdet er tilfredsstillende er tilfredsstillende 4 Andel som svarer 4 eller lavere Andel som svarer 5, 6, eller 7 Andel som svarer 8 eller højere Figur 5.1: Virksomheder som har valgt 4 eller lavere syn på eleverne Figur 5.1 viser, at de kritiske virksomheders holdninger til elevernes viden om fagområdet er fuldstændig identisk med gennemsnittets (se figur 4.1). Afvigelserne fra gennemsnittet inden for de øvrige temaer er så små, at man kan betragte det som tilfældige udsving, bl.a. forårsaget af, at ikke alle har svaret på alle spørgsmål. Desuden udgør blot en af de 24 utilfredse virksomheder 4 % af samtlige utilfredse. Således udgør de 8 % svar på skalatrin 1 til 4 blandt de utilfredse virksomheder ganske vist en dobbelt så stor andel som de 4 % af gennemsnittet, der svarer på samme måde på spørgsmålet, om elevernes praktiske færdigheder er tilfredsstillende, men de svarer samtidig alene til 2 af de i alt 24 utilfredse virksomheder, hvilket gør andelen meget følsom i forhold til tilfældige udsving i virksomhedernes holdninger. 2 Eller med andre ord: De små forskelle, der er mellem de kritiske virksomheders svar og samtlige virksomheders svar, er reelt så ubetydelige, at man kan konstatere, at der ikke er forskel mellem kritiske og ikke kritiske virksomheders holdninger til eleverne fra Esnord og dermed, at den registrerede utilfredshed ikke kan hænge sammen med holdninger til eleverne. 2 Procenterne er rundet op, så omregninger bliver ikke helt præcise. Side 14 af 18

15 Virksomheden ved, hvad eleven/eleverne arbejder med i skoleperioderne Skoleperioderne supplerer praktikforløbene godt Samarbejdet med skolen om elevernes udvikling, så de når uddannelsens mål, fungerer godt Andel som svarer 4 eller lavere Andel som svarer 5, 6, eller 7 Andel som svarer 8 eller højere Figur 5.2: Virksomheder, som har valgt 4 eller lavere syn på samarbejdet om eleverne Helt anderledes ser det ud, når man ser på spørgsmålene om samarbejde og information. Her skiller de utilfredse virksomheder sig ud ved at svare markant mere kritisk end gennemsnittet. Især samarbejdet med skolen om elevernes udvikling og i nogen grad også skoleperioderne som supplement til praktikforløbene kritiseres. 36 % af alle respondenter vurderer samarbejdet til et af de højeste skalatrin. Det er kun tilfældet for 8 % af de kritiske virksomheder, som også i ringere grad vurderer samarbejdet til mellemkarakter. Og hvor 19 % af samtlige respondenter vurderer samarbejdet til et af de fire laveste trin på skalaen, er dette tilfældet for 66 % af de kritiske virksomheder. Antallet af virksomhedsrespondenter, der vælger at vurdere skoleperiodernes supplerende funktion i top, falder fra 35 % blandt samtlige virksomheder til 4 % blandt de kritiske virksomheder. Lige mange i de to grupper vælger at vurdere dette med en mellemkarakter, mens antallet, der bruger de laveste tal, stiger fra 17 % til 43 %. Kritikken kan kun genkendes i en enkelt af de skriftlige kommentarer. En virksomhed anfører, at Esnord bør anskaffe [ ] noget relevant udstyr, som ligner det eleven møder i virksomheden. Selvom antallet af kritiske virksomheder, der ikke mener, de ved, hvad eleverne arbejder med i skoleperioderne, afviger mindre fra andelen af alle virksomheder med samme kritikpunkt, er der også her en betydelig større andel kritiske virksomheder, som vælger at svare med et af de laveste trin på skalaen, og et fald i antallet, som anvender de øverste trin. Mens andelen af alle virksomheder, der bruger toptrin, er 42 % af tilfældene, er det kun tilfældet for 3 % af de kritiske virksomheder. Mellemtrinnet bruges nogenlunde gennemsnitligt af de kritiske virksomheder, mens bundkaraktererne anvendes i 3 % af tilfældene mod 15 % for samtlige virksomheder. En anden, som generelt vurderer samarbejdet til 5 på trinskalaen, mener, skoleforløbene er dårlig for arbejdsdisciplinen. Man efterlyser en længere skoledag, fordi de kortere skoledage går meget ud over ydeevnen de første 2-3 uger efter et skoleophold. Side 15 af 18

16 Virksomheder, som vurderer informationsniveauet til 4 eller lavere - Pct Virksomheden har den information om regler og mål for oplæring i praktikperioderne, der er brug for til at planlægge oplæringen Virksomheden har fået den hjælp, der var brug for i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftaler Virksomheden har den nødvendige information om eleven/eleverne i skoleperioderne (fravær, prøveresultater mv.) Virksomheden ved, hvem der kan kontaktes på skolen om forhold, der vedrører eleven/eleverne i praktik Andel som svarer 4 eller lavere Andel som svarer 5, 6, eller 7 Andel som svarer 8 eller højere Figur 5.3: Virksomheder, som har valgt 4 eller lavere syn på kommunikation og støtte De kritiske virksomheder er også markant mere kritiske, når det gælder kommunikation med Esnord. Der er især mange, som vælger de laveste trin på skalaen, når det gælder information om eleverne i skoleperioden. 64 % af de kritiske skoler vælger disse trin. Af alle Esnords samarbejdsvirksomheder vælger kun 2 % disse trin. Halvdelen (53 %) af samtlige vurderer dette spørgsmål til et af de tre højeste trin på skalaen. Det er kun tilfældet for knap ¼ (23 %) af de kritiske virksomheder. En enkelt af de kritiske virksomheder skriver i kommentarfeltet, at Esnord ikke formår [ ] at sende relevante oplysninger videre om eleven til mester. Svarene fra de kritiske virksomheder er også overrepræsenteret i de lave kategorier for spørgsmålet om at få hjælp i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftaler. Her er der udbredt tilfredshed blandt samtlige virksomheder 64 % vælger her et af de tre højeste trin på skalaen dette er kun tilfældet for 23 % af de kritiske virksomheder. 37 % af disse vælger et af de fire laveste trin imod kun 11 % af samtlige respondent-virksomheder. Mange af de kritiske ved heller ikke, hvem de skal kontakte på skolen. 54 % vælger her et af de fire laveste trin på skalaen imod kun 2 % af samtlige virksomheder. 56 % af samtlige samarbejdsvirksomheder vælger et af de tre højeste trin mod kun 24 % af de kritiske. En enkelt af de kritiske virksomheder nævner ligeledes i kommentarfeltet, at det generelt er svært at få kontakt med den rette medarbejder på skolen. Tilsvarende, når det gælder vurderingen af, om virksomheden har den nødvendige information om regler og mål for oplæring i praktikperioderne, vurderer knap halvdelen (43 %) af samtlige virksomheder opfyldelsen af dette behov til et af de højeste trin på skalaen imod kun 14 % af de kritiske virksomheder som i 5 % af tilfældene vælger et af de fire laveste trin. Det er kun tilfældet i 15 % af tilfældene for samtlige virksomheder. Side 16 af 18

17 Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at et flertal af de skriftlige kommentarer om kommunikationen ikke omhandler de emner, der spørges til i spørgeskemaet. I stedet udtrykkes utilfredshed med, at det er svært at få konkrete oplysninger om, hvornår tingene sker særligt hvornår eleverne skal på skole. En skriver således, at et mesterbesøg blev kommunikeret en uge før, det skulle ske, og at det var meget svært at få oplyst skoleperioder. En virksomhed konstaterer blot at skolens ledelse omkring praktikperioder, er noget være rod. En fra de maritime uddannelser fortæller, at det var umuligt at få oplyst tidspunktet for hans elevs næste skoleforløb. En anden beklager sig over, at det tog 1½ måned at få besked om skoleforløb, og at det forsinkede udarbejdelse af kontrakten. Samme informant beklager sig desuden over dårligt servicemiljø: I den kontakt vi har haft med skolen, får man det indtryk at eleverne er til for skolen og ikke omvendt. Kritikken af dårlig kommunikation og vanskeligheder med at finde den rette medarbejder findes også i kommentarer fra respondenter, som har vurderet samarbejdet højere end 4. En respondent, som har vurderet samarbejdet til 7, mener, at man kun hører fra skolen, når eleverne har fået karakterer eller fravær, og savner bedre information om skoleperioderne. Enkelte har også forslag til, hvordan det kan gøres bedre. En efterlyser således et sted, hvor man kan finde oplysninger om alle elevers skoleforløb. Det kunne således se ud til, at antallet af utilfredse virksomheder ville kunne reduceres med ganske enkle midler. En del af kritikken ser ud til at skyldes manglende viden om planlagte skoleforløb. Hvis Esnord kunne blive bedre til i god tid at informere virksomhederne om, hvornår skoleperioderne ligger, må det forventes at forbedre oplevelsen af samarbejdet for nogle virksomheder. Side 17 af 18

18 6. Konklusion Godt halvdelen af Esnords samarbejdsvirksomheder er overordnet set godt tilfredse med samarbejdet og mener, det har levet op til forventningerne. Der er især udbredt tilfredshed med elevernes adfærd og generelle færdigheder, og et flertal er også godt tilfredse med den hjælp og information, de har fået om eleverne. 1/3 er imidlertid kun nogenlunde tilfredse, og et stort mindretal på omkring 1/6 er tilsyneladende utilfredse i al fald vurderes både samarbejdet og en række konkrete forhold til mellem 1 og 4 på en skala fra 1 til 1, hvor 1 er det dårligste og 1 det bedste. Kritikken er mest udtalt blandt de mindre virksomheder med 1 eller færre ansatte. Kun en mindre andel af større virksomheder synes at være kritisk over for samarbejdet. Uddannelsesretningerne maler og elektriker har færre kritiske respondenter end de øvrige, og malerne har også flere positive, mens elektrikernes svar falder i midtergruppen. Der er flere kritiske respondenter blandt virksomheder inden for de maritime håndværksfag, men det lave antal respondenter her gør, at man skal passe på med at overfortolke dette resultat. De øvrige uddannelser har for få respondenter til, at der for alvor kan drages konklusioner, og ingen steder er utilfredsheden så stor, at det giver anledning til et særligt fokus. Generelt synes kritikken især at være rettet imod skoleperioderne og samarbejdet omkring elevernes faglige udvikling, som 3/5 af Esnords samarbejdspartnere vurderer til et skalatrin lavere end 8. Men også kommunikationen vurderes af mange på de lave skalatrin. De mest kritiske virksomheder synes især at pege på samarbejdet om elevernes uddannelse som et problem. De skriftlige kommentarer fra de kritiske virksomheder peger især på kommunikationen omkring skoleforløb og på, at utilfredsheden ville kunne minimeres, hvis Esnord blev bedre til at oplyse, hvornår en lærling skal på skole. Undersøgelsen efterlader således det indtryk, at Esnord lykkes i at tilvejebringe eleverne den faglige viden og kunnen, der er formålet med deres uddannelse. Skolens kerneydelse undervisning er således kun i ringe udstrækning genstand for kritik. Skolen formår også generelt at opretholde et relativt tilfredsstillende samarbejde med virksomhederne, men undersøgelsen viser også, at der især blandt de mindre virksomheder er et behov for og en forventning om et højere serviceniveau, end skolen er i stand til at honorere. Side 18 af 18