20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Transkript

1 1 20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen Også denne søndag følges højmessen og nadveren op af kærlighedens måltid i Sognehuset for alle til en billig penge. Vi mærker efteråret er på vej. Det er mørkere, bladene er begyndt at falde af træerne, smukt, men også tankevækkende. Denne efterårssøndag møder vi den store glæde, Gud byder os ind til. Samtidig er vi udfordret: Tager vi imod invitationen til at få del i glædens fest og hvad er vi klædt i? Er vi klædt godt på til fest og til mødet med Gud? Nu skal vi klæde om og trække vores eget snavsede tøj af og tage imod det tøj, Gud giver os være i. Vi afleverer vores beskidte tøj i syndsbekendelsen og beder om tilgivelse og barmhjertighed så Han igen kan klæde os i retfærdighedens hvide klædning ligesom Silja og så deltage i gudstjenestens fest.

2 2 Vi finder højmesseguiden, slår op side fire og beder sammen bønnerne der... Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 22,1-14 Bøn. Lad os bede! Herre, hør du den, vi netop har sunget til dig. Amen. Prædiken Hvad går kristendom ud på? At holde frem for os hvad Gud vil have os med til i sin glædes fællesskab med sin søn! Det er tilværelsens dybe og stærke puls, den røde tråd. Det er som en konge, der indbyder til stor bryllupsfest, fordi hans søn skal giftes. Spænding, glæde, fest, noget ganske særligt. Se det for jer! Gud kalder os til glædens fest. Himlen er ikke kedsommelighed, men tænk, hvilken fest. som minikonfirmanderne sang det her i onsdags, og allerede nu skal vi erfare det. Det er det, der er sat i scene her i formiddag og som kirken danner ramme i dag. For den, der kan se og høre: Guds rige er midt iblandt os! Mens vi er i gang med at leve, bliver vi indbudt til at tage del i det fællesskab og gå ind i den glæde og have den som grund og horisont for at leve menneskeliv. Er det egentlig gået op for os, at det er

3 3 det, det handler om?! Her hvor det med efteråret begynder at gå ned ad bakke og vi mindes om at vi skal herfra: Gud har noget godt for med os! Det andet i dag: Vi har ansvar for at svare. Det hører med til at være menneske. Men det paradoksale er, at vi kan finde på at sige nej til sådan en invitation. En gåde. Det kan man da ikke! De vil ikke, selv ikke da glæden udmales De vil noget andet. Og dem, der inviterer, vil de ikke høre på. Ud af vores liv med jer! Dybt mærkeligt. Og så kommer man altså ikke med, så ender det ikke godt. I dag er trenden i folkekirken at sige, at alle mennesker kommer med til sidst. Det rigtige i det er, at det ønsker Gud lidenskabeligt, men Jesus siger tydeligt her og andre steder, at vil de ikke, kommer de ikke med. Det er livets barske alvor. Jesus tænker her på de jødiske lederes generelle afvisning af Ham. Ja, og det kan ligeså let være os. Til efterårseftertanke. Men festen aflyses ikke. Bryllupssalen skal fyldes. Indbydelsen får en bredde, den ikke havde, da Jesus virkede i Israel. Den ud til alle slags mennesker og folk, til onde og gode, revl og krat. Igen sætter Guds kærlighed sig igennem. Ingen af os er for dårlige og for onde og for langt ude og for mærkelige til at

4 4 komme med. Der går mennesker rundt og foragter sig selv. De mener, at de har så meget på samvittigheden, at Gud umuligt vil have med dem at gøre. Men det passer ikke! Gud elsker os højt på trods af det vi gør og er. Han elsker verden i dens frafald. Han har hjerte for den ugudelige. Og: Han vil have det gode og pligtopfyldende menneske hos sig. Trods dig selv og kom. Der findes noget mere end godt til dig. Godt ah høre på vej ind i efteråret. En sidste sandhed vi skal tænke over denne efterårssøndag: Ham uden bryllupsklædning. Der er en, der har sneget sig uden om omklædningsrummet direkte ind i festsalen. Da kongen kommer ind i festsalen, kan han ikke lade være med at se ham, for han har ikke taget den hvide bryllupsklædning på. Han er der i sit eget tøj. Han skiller sig ud fra de øvrige. Kongen går hen til ham og kontakter ham med udtrykket: Min ven, altså venligt og kærligt. Og så spørger han: Hvordan er du kommet herind uden at have bryllupsklæder på? underforstået: du ved godt, at etiketten er bryllupstøj. Og manden tav! Han sagde ikke noget. En tavshed, som taler! Hvad foregår her? Vi mærker en underlig afstand til kongen, en arrogance, kulde, selvretfærdighed, hovmod. Han er fin nok, som han er. Hans eget tøj er godt nok til den

5 5 her fest. Han promoverer sig selv og ser ned på kongen agter ikke festen og fællesskabet. Han skiller sig ud i sin egen prægtighed. Han vil kun være med men på sine egne præmisser. Han er ikke en stakkel, der ikke har råd til bryllupstøj, men et selvretfærdigt koldt menneske. Men er der da nogen, der er sådan? Ja, syndens værste udtryk er ikke hor og mord og misbrug af børn, men det at bryste sig over for Gud og ville gøre sig selv retfærdig over for Ham! Det kan være os! Men i Guds rige er der en særlig dresscode. Vi må komme som den fortabte søn i vores pjalter, i vores synd og svigt og skidt og nedrighed og vi bliver modtaget, men når vi skal ind og leve i glæden skal vi have festklædningen på. Den skulle den fortabte søn have på. Den klædning er Jesus Kristus. Dåbskjolen hos Silja. Præstens hvide alba, nadveruddelernes hvide dragter. Brudekjolen. Det hvide tøj, vi svøber vore døde i. Den store hvide flok, himlens præstedragt Alle skulle vi egentlig være klædt i den dragt her i formiddag. Se det for jer! Den fortabte søns festdragt. For at bekende: Der er ikke frelse i nogen anden end Jesus. Ingen kommer til Faderen uden ved Jesus. Derfor slutter vi mange bønner med at sige: ved Jesus Kristus, vor Herre. Vores egen retfærdighed strækker ikke til over for Gud. Vi må derimod tage

6 6 imod den retfærdighed, Han forærer os, kvit og frit, gratis symboliseret ved den hvide klædning. Klædningen, vi skal have på, er en gave fra Ham til os: Gud har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdigheds kappe (Es 61,10) Se, jeg fjerner din skyld fra dig og giver dig festklæder på (Zak 3,4). Dem i hvide klæder, hvem er de? De har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets, (Jesu) blod (Åb 7,14)! Kom som du er og lad dig forvandle ved at tage Jesus på dig. Der findes handlemåder og sindelag, som ikke hører hjemme i Guds rige (Bo Giertz). Vi må komme som vi er, men kan ikke være der som vi er. Vi skal klæde os i glæden. Du er kaldet, lad dig nu også udvælge til at være blandt dem, der tager imod indbydelsen med tilhørende dresscode. Se det: Forstå hvad der er Herrens vilje, hvad livet handler om, grib det gunstige øjeblik denne efterårssøndag. To ting: Tag imod invitationen og tag bryllupsklædningen på til at leve i den overraskende nåde og glæde. Amen.