som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

Transkript

1 Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt at du kun får lov at prøve det en gang. Så må du give plads til nogen andre. At livet har en begyndelse og en ende er på den måde egentligt dybt næstekærligt. Fordi vi kun får lov at tage pladsen op her på jorden en stund. Så må vi give billetten videre. Men at have det livssyn betyder også at der kommer et tidspunkt i livet hvor man som menneske synes der er flere slutninger end begyndelser.. Flere farveller end goddag`er, 1

2 som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel flere gange end andre, og at nogen af os må afsted tidligere og berede en plads til dem der får lov at få lidt flere år på Guds runde kugle.. Og vi kan blive som pessimisten der kigger ud på den strålende sol og siger: Det holder op. Snart kommer regnen. Og pessimisten får jo altid ret, for med de briller på holder alting jo op. Det gode vejr, årstiden, barndommen, ungdommen, styrken, venskabet, ægteskabet, arbejdet, børnene og julen. Hvorfor hænge alt det pynt op det skal jo bare ned igen. Ja, why bother, alt holder op og venter man længe nok får man så meget ret 2

3 at der på ens gravsten kan stå: Jeg fik ret. Det holdt op. Livet. Men livet er da ikke kun slutninger men en hel del begyndelser. Ja, egentlig en hel bunke, når man tænker efter. Nogle er man klar over eller har fået fortalt. Ens egen begyndelse for eksempel. Fødslen ind i en familie og en slægt som har varet fra evighed af. Første skoledag, første cykel, første svømmetur uden vinger på, erindringen om det første kys, den første rejse uden mor og far. Mange af begyndelserne ser vi slet ikke før langt senere. Jeg anede ikke at da jeg begyndte som 21 årig 3

4 på teologi i Århus og kom i græskgruppe med en jyde, der hed Anders, ville jeg 9 måneder efter være både gift og mor.. Vi tænker så tit i slutninger. Bliver helt trætte af at tænke på dem. Lader vores tanker kredse om dem. På alt det der endte i vores liv. Jeg troede jeg skulle være gift til jeg stillede træsskoene. Men det skulle jeg ikke og jeg troede jeg skulle dø. Dø af sorg og ensomhed. Sådan er det. Man tror man dør med det der dør. Kærligheden, skilsmissen, dødsfaldet. Vi tænker tilbage og alt det der sluttede bærer man med sig som en levende erindring. Enten som en tung byrde eller som englefjer på sjælen. 4

5 Men hvad med alle begyndelserne? Hvor gør vi af dem? Jeg glemmer tit at tænke på dem. Så er det så godt at livet og Vorherre giver een pauser i livet så man får tid og rum til at tænke på dem. Som i dette efterår hvor jeg fik 3 diskusprolapser i min ryg. De er der endnu. 3 små sammenstyrtninger som jeg ikke ved hvornår begyndte og heller ikke ved hvornår slutter. Nu er de en del af mig. Men de har givet mig tid til at tænke over hvor meget krudt jeg bruger på mit livs slutninger. I stedet for på alle de vidunderlige begyndelser der bliver ved med at poppe op i mit liv. Som da jeg fik en hane af Søren nede fra børnehaven 5

6 og nu hver morgen får lov at gå ud i den stadigt gryende have og lukke de klukkende fjerbolde ud. Eller som at opleve kærligheden én gang til. Den græsk-svenske forfatter Theodor Kallifatides siger et sted at alting har en begyndelse og ingenting har nogen slutning. Alting har en begyndelse og ingenting har nogen slutning. Det er så klogt set og sagt. Noget tog engang en begyndelse i vores liv men slutte, - det gør det aldrig. Jeg mødte børnenes far på universitetet i Århus og vi var gift i 20 år. Det slutter jo aldrig. Måske i det ydre. Men ikke i det indre. I mig, inden i mig, lever de 20 år stadig videre som en erfaring jeg må bære med mig, om jeg vil det eller ej. 6

7 Måske skulle vi rumme det noget mere, det med at ingenting slutter. Så ville vores brud måske ikke gå så hårdt ud over vores børn. Et lille barn bliver født og vi hører om det hvert år. En gammelhed læses op som om det er en nyhed. Og pessimisten stikker hovedet frem og siger: Kunne kirken dog ikke forny sig? Og jo vi gør det jo lidt med en ny oversættelse i ny og næ hvor velsignelse bliver til livskraft og Noahs ark til en båd men ellers rører vi helst ikke ved gammelhederne. For det er i gentagelsen det guddommelige ligger gemt. Det er i gentagelsen at begyndelserne bliver synlige. Den nye begyndelse der falder ned fra himlen julenat er at vi ikke skal gå og bekymre os om det store regnskab 7

8 og gemme al vor nag og skyld og fortrydelser for livet går alligevel aldrig op og det ser Gud stort på, ellers havde han ikke lavet så paradoksalt et fodaftryk på jorden, som Jesus var. Den nye begyndelse havde Josef og Maria ikke lige set komme. For det er sådan det er. Vi kan som regel ikke se begyndelsen før historien får ende for vi lever forlæns men forstår baglæns og de store begivenheder der kommer til at farve vores liv ser vi ikke med det samme som den dag i et regionaltog for 3 år siden, hvor jeg mødte Steen som jeg nu er gift med. De store begyndelser i vores liv holder aldrig op. Selv når vi bliver gamle og holder op med at købe 8

9 undertrøjer og planter til haven holder begyndelserne ikke op. Vi skal bare have øjnene op for dem. For vi skaber dem som regel ikke selv. De bliver os givet af Gud. Det tror jeg på. Som barnet i krybben julenat. Let at overse og derfor dynger vi traditionerne op på tallerknerne og guffer gammelhederne i os fordi det understreger det kendte som så alligevel er nyt hvert år. Hver juleaften er en ny begyndelse som min 83 årige, invalide mor siger: Jeg vil ikke dø endnu for der er så meget jeg skal opleve - og samtidigt kan hun knap spise selv. 9

10 Det hellige i vores liv kommer ikke fra os men fra Gud. Jeg skal ikke gøre mig fortjent til en ny begyndelse den kommer helt af sig selv som når mennesker der har gået i sorggruppe i årevis pludselig ringer mig op og siger at de stopper fordi de er blevet forelskede.. Tiden er ikke afgørende. Det er alderen heller ikke. Selvom vi synes den betyder så meget. Men det synes vi kun fordi vi ser døden som en slutning, - når man tror at de virkelige begyndelser kun ligger i barndommen og ungdommen og jo ældre vi bliver desto mindre begyndelse er der. Men i Guds perspektiv holder begyndelsen aldrig op. Den går lige hen over døden og ind i kærlighedens evige lys. På den måde taler grækeren Kallifatides i Guds ånd 10

11 når han siger at alting har en begyndelse og ingenting har nogen slutning. For døden er en ny begyndelse. Som fødslen er det. Fjerner det så angsten for afskeden og afslutningen, for alt det frygtelige der kan ske med os selv og alle dem vi elsker? Overhovedet ikke, vi er lige så udsat som Guds søn julenat og det eneste jeg kan er at citere Søren Kierkegaard når han siger at Gud har styr på alt det du ikke selv har eller nogensinde får styr på. Han har styr på dine begyndelser og han har styr på dine slutninger. Det er overhovedet ikke logisk. Fuldkomment umuligt at forklare og derfor lettere end lettest at skyde ned. 11

12 Det er et spring i tanken siger S.K. - for at tro er at droppe logikken, kaste overblikket fra sig og læne sig ind i livet med håbet om at Gud finder nye veje der, hvor jeg selv går blind. Derfor holder vi jul hvert eneste år og påske og pinse der som et rundt hjul drejer om vores liv og giver os rum og tid til at forstå at selvom vi har prøvet det hele før så er det hele nyt hver eneste gang hvis vi dropper pessimisten i os der siger at alting er prøvet før og det hele holder jo alligevel op. Så lad os gøre os umage i denne tid og tage fred på jord med ind i hjertet og vende os om mod dem vi sidder ved siden af og hilse den ældgamle kristne hilsen: 12

13 Fred være med dig. Og hvis I synes det er lige lovligt gamle ord så prøv med et Glædelig jul. Det er i hvert fald en fin begyndelse. 13