S i d e 1. Kommentarer til RBD 2011, præsenteret på MED 19. december 2011

Transkript

1 S i d e 1 Kommentarer til RBD 2011, præsenteret på MED 19. december 2011 I denne redegørelse er de rejste kritikpunkter kommenteret af Brandvæsenets ledelse. RBD 2011 lægger op til at den operative styrke på Frederiksberg skal være på 8 mand, (1 holdleder og 7 brandfolk. Kommentar: Korrekt, idet otte mand betragtes som en god og effektiv størrelse på en udrykningsenhed. Langt de flest normalt forekommende opgaver løses med denne størrelse. Dette er også erfaringer fra langt de fleste kommuner. I øvrigt sikrer samarbejdet med København at der møder flere brandfolk op på skadestederne. RBD 2011 bære præg af at være en skrivebordsløsning hvor fokus har været på besparelse, og daglige opgaver er tilpasset på en måde, der ikke stemmer overens med den praktiske udførelse af de opgaver der er nævnt. Kommentar: Der er alene tale om en hensigtsmæssig tilpasning af beredskabet, hvilket er hensigten med en risikobaseret dimensionering. Besparelsen der opnås indgår som brandvæsenets del af kommunens effektiviseringer. Dog vil dele af besparelsen buges til styrkelse af beredskabet som helhed. De daglige arbejdsopgaver der formentligt henvises til er i øvrigt blevet løst af otte mand siden indgåelsen af den første nødkaldsaftale i Netop denne aftale medførte, at to mand blev låst til at køre nødkaldsture i tidsrummet Det betød at de to mand ikke måtte lave andet end at deltage i udrykninger fra Så otte mand kan godt håndtere både udrykninger og dagligt arbejde. RBD 2007 lægger sig på 10 mand i styrken, 2 holdledere og 8 brandfolk. Dette under forudsætning af at der løses serviceopgaver, særligt kørsel til nødkald. Denne styrke kan håndtere 2 samtidige hændelser og sikre den bedste udrykningssammensætning med hensyn til brand og redning. Kommentar: Den nærværende revidering af RBD en giver netop, at i kraft af samarbejdet med Københavns Brandvæsen kan vi stadig håndtere de forekommende hændelser. RBD 2011 lægger sig på en styrke på 8 mand 1+7 med henvisning til, at kørsel til nødkald bortfalder i beredskabstiden, til Kommentar: Nej, reduktionen til otte mand betragtes som oplagt set fra et operativt perspektiv. Men det har også fordret en omlægning af nødkaldskørsler efter Men ved denne

2 S i d e 2 omlægning opnår kommunen ikke længere at være bundet til at opretholde en uhensigtsmæssig stor udrykningsstyrke blot for at køre nødkald efter Det vil sige, at der stadig er to brandfolk der skal køre til nødkald i dagtimerne hvilket efterlader en styrke på kun 6 mand. Kommentar: Men kun i de tidsrum, der køres nødkald. Samme størrelse førsteudrykning findes på flere Københavnske brandstationer og brandstationer fordelt over resten af landet. I øvrigt suppleres der op med københavner brandfolk. RBD 2011 bilag 6 viser at den overvejende del at brandrelateret udrykninger ligger i tidsrummet kl. 08:00-23:00. Det er i samme tidsrum der er flest kørsler til nødkald. Kommentar: Nødkalds-statistikken viser en stort set fordeling over døgnet 08-18, hhv Samtidig er der indgået samarbejde med København hvor Frederiksbergs drejestige indgår i primærudrykning i København. Når Frederiksbergs drejestige er i København er nabostationen optaget. Det betyder at Frederiksberg kan stå med en styrke på 4 mand, 1+ 3 hvis der samtidig køres til nødkald. Ved en sådan hændelse skal hjælpen komme fra en station længere væk end nabostationen og derved bliver en indsats på Frederiksberg væsentligt forsinket. Kommentar: Frederiksberg har mere end 1 nabo-station, idet både Dæmningens og Tomsgårdens distrikter støder op til Frederiksberg. Det formaliserede samarbejde med København gør jo netop, at Københavns vagtcentral har overblikket og kan disponere den nærmest liggende station samtidigt med at udrykningen disponeres på Frederiksberg. Førsteudrykningen på Frederiksberg skal således ikke først møde frem, klarlægge behov og dernæst anmode om yderligere assistance. Disponeringen sker samtidigt. Da RBD 2011 lægger op til 1 holdleder + 7 vil der opstå situationer hvor Sprøjten, 1+ 3 kører til en mindre hændelse, og der så er 4 mand tilbage på Frederiksberg der ikke kan køre til en anden hændelse da der ingen holdleder er tilbage. Kommentar: Ikke helt korrekt. Stigeberedskabet er tilbage, hvilket betyder, at der er to mand tilbage. Dette skønnes at være meget sjældent. En indsats vil da først kunne opstartes når en nabostation møder frem. Der vil opstå hændelser hvor Frederiksberg Brandvæsen ikke kan leve op til Bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab kapitel 2 5.

3 S i d e 3 Kommentar: Ikke korrekt. Da der lægges op til en hændelse ad gangen, ER førsteudrykningen altså disponeret, og det her beskrevne tilfælde falder udenfor bekendtgørelsens 5 og 6 Det er ikke belyst i RBD 2011, at Frederiksberg Brandvæsen vil kunne komme i den situation, at møde på et skadested uden at være i stand til at sætte ind før en nabostation møder med en holdleder. Kommentar: Se punktet lige ovenfor. RBD 2011 indeholder er del krav til at kunne håndtere klima, vandforurening og terror og det er svært at se en fornuftig kobling mellem at øge opgaverne og nedskære førsteindsatsen. Der er sat penge af til at indkøbe materiel. Der er lagt op til at meget skal udføres af frivillige men der er ingen krav til at de frivillige skal stå til rådighed. Kommentar: Kontrakten beskriver, at frivillige skal kunne møde indenfor en time efter tilkald. Det er korrekt, at der ikke er nogen garanti for mængden af folk, der møder op, men erfaringerne siger, at mellem en tredjedel og halvdelen vil give møde, hvis alarmeret. Derfor er målet for den styrke, der er i gang med at blive opbygget, også ca. 45 frivillige. I skrivende stund haves kontrakt med godt 25. Brugen af de frivillige er netop begrundet i, at den faste styrke fortsat skal kunne sikre robusthed i forhold til de dagligdags hændelser, der fortsat vil skulle håndteres, selvom det regner. Med hensyn til vandforurening er det ikke en opgave der ligger i regi af førsteudrykningen og som sådan ikke er relevant i forhold til det operative niveau. I sådanne tilfælde er det netop det ledelsesmæssige element, der er på banen, hvorfor dette også styrkes jf. RBD en. I afsnittet om frivillige er nævnt hvilke opgave der skal udføres af frivillige. Her er bl.a. nævnt deres deltagelse i brandvagtsordning som der er indgået overenskomst på. Kommunen kan selvfølgelig ikke lade frivillige udføre arbejde den selv har indgået overenskomst på som nævnt i RBD Kommentar: Den centrale overenskomsts protokollat II og III beskriver kun, hvorledes at honorering af brandfolks deltagelse i brandvagter skal ske, ikke at de har monopol på opgaven. RBD 2011 kan i praksis ikke indfri de forventninger den lægger op til. Kommentar: Ledelsen er af den holdning at beredskabet med RBD 2011 opnår et meget mere homogent beredskab, som også kan håndtere flere og mere komplicerede opgaver indenfor den civile sektors beredskab. Hændelser som, drikkevandsforureninger, skybrud, IT- og strøm nedbrud, men også redningsopgaver. Og vel og mærke samtidigt løse de stadigt færre operative brandopgaver.

4 S i d e 4 I øvrigt helt i tråd med hvad man gør i København. Her har man også fundet det relevant og rigtigt at omlægge beredskabet så den civile sektors beredskab styrkes og det operative brandberedskab justeres til en rigtig størrelse. Der er således god harmoni i begge kommuners risikobaserede tilpasning af det kommunale beredskab. I særdeleshed da vi arbejder tæt sammen med København. Både operativt ved brandslukning, hvor de samlede ressourcer som nævnt tidligere optimeres. Og i særdeleshed ledelsesmæssigt når skybrud, vandforureninger m.m. rammer kommunerne. Jeg mener ikke, at RBD 2011 helt belyser de faktiske forhold og at Magistrat og Kommunalbestyrelse bliver bedt om at træffe afgørelse på et grundlag der ikke giver fuldt udtryk for konsekvenserne ved at tilslutte sig RBD Kenneth Nagel Formand KBAF Yderligere kommentarer som ikke er rejst på MED 19/ Befolkningstallet er nu på Frederiksberg og nævnt i RBD Det er ikke nævnt at det er en tilvækst på 8 procent i forhold til 2007 hvor der var borgere på Frederiksberg. Kommentar: Befolkningstilvæksten skønnes at være af mindre betydning, idet det samlede antal af ildebrande i kommunen er faldende, set over tilsvarende årrække. Flere mennesker betyder derfor ikke nødvendigvis øget risiko. Der er sat midler af til mere uddannelse og der beskrevet nødvendige tiltag i kompetenceløft af mandskabet for at løse nye og større opgaver men der er ingen tiltag der sikre at mandskabet er der men der bliver færre til det. Kommentar: Det er korrekt at der kommer nye opgave-typer til, men omfanget af opgavernes størrelse vil ikke være anderledes end nu. Der er i RBD 2011 ikke taget højde for brandfolks egen sikkerhed, det er uforsvarligt at starte en indsats uden at kunne lægge fødevand og uden mandskab til at sikre det/de hold der inde at slukke brand. (jeg sidder med en følelse af at det er nødvendigt at minde om at det er et farligt arbejde)

5 S i d e 5 Kommentar: Fødevand-udlægning bruges ved indsatser, der kræver indvendig slukning (f.eks. ild i lejlighed) Her giver udrykningssammensætningen netop også i lyset af udrykningssamarbejdet med København at der møder adskillige brandfolk og køretøjer op. Der er således også ressourcer til sikringshold. Generelt iværksættes ikke indsatser, der skønnes sikkerhedsmæssigt uforsvarlige, uanset antallet af tilstedeværende brandfolk. Der bliver lagt vægt på samarbejde med København uden at definere hvad hjælpen fremadrettet kommer til at bestå af. København står over for store nedskæringer (9 mand mindre i døgnet) og bliver selv afhængige af at kunne stille med flere stationer for blot at løse mindre brande da deres køretøjer ikke bliver bemandet fuldt ud hele døgnet. Kommentar: Københavns Brandvæsen har selv analyseret på deres scenarier, og kan som også offentliggjort i pressen konstatere en nedgang i de reelle ildebrande, takket være en øget og effektfuld forebyggende indsats. Derved konstaterer Københavns Brandvæsen at kunne opretholde samme serviceniveau som tidligere, med de ressourcer, der er til rådighed i deres nye, tilpassede beredskab. Kommentarer uden for RBD Samarbejdet med København trådte i kraft primo 2011 og skulle sikre samme udrykning til borgere i begge kommuner. Praksis er at København bruger Frederiksbergs drejestige i deres førsteudrykninger i København og sender en hel station plus røgdykkere og pionerer på Frederiksbergs udrykninger. Som brandmand er det svært at se fornuften i at sende så meget til Frederiksberg i førsteudrykningen. Det har altid fungeret ved at kalde på flere køretøjer ved behov når hændelsen er fastlagt. Nu tømmer man stationer og svækker paratheden i beredskaberne. Det ligner mest af alt at København søger at øge deres kørselsstatistik og derved sikre sig selv. Frederiksberg Brandvæsen fungerer i dag med 10 mand i udrykningen. Vi har et samarbejde hvor vi hjælper i ambulancetjenesten og sikre at vores ambulancer aldrig står stille med bod til følge. En del ambulancefolk vælger Frederiksberg fordi der er mulighed for at søge plads på brandtjenesten og vi har udarbejdet modeller hvor der kan være rotationspladser for ambulancefolk på brandbilerne. Det er med til at gøre Frederiksberg til en attraktiv arbejdsplads.

6 S i d e 6 Kommentar: Enig. mht at det betragtes som en attraktiv arbejdsplads at det er muligt at søge brandmandspladser når man aldersmæssigt ikke er egnet til ambulancetjeneste. Men der skal ikke opretholdes et kunstigt stort og dyrt brandberedskab, blot for at der så er flere pladser at søge. Vi køre i dag, både nødkald og stiller med en brandmand til ambulanceafdelingen. Det betyder at der i dagtimerne køres med 7 mand i udrykningen. Det fungere, men ikke optimalt, det giver ofte forvirring da der er flere forskellige opgaver at køre til, brand, frigørelse, daglige arbejdsopgaver, nedbrud på køretøjer (ambulancer) etc. Vi laver samtidig serviceopgaver uden for stationen, i form af slukkerservice hvor et køretøj er alene ude i byen og kommer måske langvejs fra ved en udrykning fordi folkene er langt fra køretøjet. Brandfolk udfører også rådhusrunderinger og brandhaneture (tjekker årligt samtlige brandhaner i kommunen i en periode på 2-3 måneder) Hvert vagt hold har en overchauffør som primært er på værkstedet og sikre at ambulancerne altid er klar. Dette er mere aktuelt efter at stillingen som værkstedmester er nedlagt og der ikke er en fast mand til at styre værkstedet. Kommentar: I dag har vi en ansvarlig brandinspektør som sammen med brandmestrene og overchaufføren sikrer at der er tid til arbejdet på værkstedet og vedligeholdelse af vores køretøjer. Der er etableret et mekaniker samarbejde med FGV, hvor ressourcerne igen optimeres og de samlede erfaringer kombineres. Reservedelsindkøb m.m. forventes også at give rationale. Jeg vil samtidig tillade mig at stille spørgsmål ved Beredskabskommissionens sammensætning. Primært at Beredskabschefen er den eneste repræsentant med praktisk erfaring. Beredskabschefen har et økonomisk ansvar og har muligvis også en interesse i at præstere et overskud. Jeg er klar over at funktionen er sekretær men Beredskabschefen er også den eneste rådgiver tilstede. Det finder jeg svært uheldigt og jeg syntes det slår igennem i RBD 2011 da det er ikke tydeligt belyst hvad brandmandsarbejde på Frederiksberg består af. Kommentar: Beredskabskommissionen er sammensat jf Beredskabslovens bestemmelser og i øvrigt som langt de fleste kommuner har valgt at sammensætte deres kommission. Kommissionen er at sammenligne med kommunens øvrige stående udvalg. Ingen af de andre stående udvalg har medarbejder repræsentation. Ved udvalgsmøder er det almindelig praksis at relevante afdelingschefer er tilstede for at kunne besvare spørgsmål omkring indstillede sager. På samme måde fungerer kommissionen.

7 S i d e 7 Mht beredskabschefens rolle, så er han ikke medlem af kommissionen, men agerer ganske rigtigt sekretær for denne. Og beredskabschefen har økonomisk ansvar og naturligvis også interesse i at generere overskud til brandvæsenet. Eller effektivisere dette på kommunens vegne. Frederiksberg Brandvæsen kan med 8 mand i udrykningen, forsvarligt afhjælpe langt de fleste hændelser på Frederiksberg. I virkeligheden laves der bare så mange andre opgaver at vi ikke ved om vi er 8, 6 eller 4 mand når borgene har brug for vores hjælp og kan stå i den situation at vi ikke kan gøre noget før yderligere assistance når frem. Kommentar: Kommenteret ovenfor. Der vil også opstå behov for at ansætte i ambulancetjenesten da brandfolk så ikke kan tages fra til at hjælpe der mere. Kommentar: Ambulancetjenesten og brandtjenesten optimeres begge ved at have mandskab som kan benyttes i begge tjenester. Fuldstændigt som man også gør hos andre ambulanceentreprenører som Roskilde brandvæsen, Københavns brandvæsen og Falck. Tommy Sillemann Brian Eriksson