Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse

Transkript

1 Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Teacher 16. december 2008 Opgave 1 Antag, at Phillipskurven for en økonomi er givet ved (B t er inflationen til tid t, B er den forventede inflation til tid t, : er mark-up en i prisdannelsen og u t er ledigheden til tid t): B t = B : 2u t (Bemærk at både inflation og ledighed opgøres som hos Blanchard i naturlige enheder (decimaltal) og ikke i procenter.) Antag endvidere, at mark-up en til at begynde med er := Bestem økonomiens naturlige ledighed, u n. Antag, at indtil tidspunkt t er økonomien i ligevægt, hvor u t = u n og π t = 0 (Bemærk at der her er en notationsfejl, der skulle have stået B t = 0). Fra tidspunkt t + 1 og frem stiger oliepriserne, så nu har værdien := Bestem den nye naturlige ledighed, u n. Hvis forventningsdannelsen følger Blanchard B t = B t 1 ; vil inflationen stige i takt med, at ledigheden bevæger sig op mod det nye naturlige niveau, (når man betragter Phillipskurven isoleret set). 3. Diskutér kort de pengepolitiske myndigheders mulighed for herefter at bringe inflationen tilbage til Redegør for, hvilke typer af økonomisk politik, der kan bringe den naturlige ledighed tilbage til det oprindelige niveau. Besvarelse 1

2 1. Ligevægt på mellemlangt sigt kræver, at den forventede inflation (B e ) er lig med den faktiske inflation (B t ). Beklageligvis er der i opgaveformuleringen smuttet et e som toptegn! I denne tilstand er ledigheden (u t ) lig med den naturlige ledighed (u n ): B t B e t = : 2u n = 0 2u n = : u n = : Indsættes værdien for := 0.2 fås: u n = = Ny naturlig ledighed bestemmes igen ud fra B t = B: 2u n = u n = Det traditionelle approach, som bygger på en forventningsdannelse af den her beskrevne type, har som konsekvens, at de pengepolitiske myndigheder skal føre en kontraktiv pengepolitik, der i en periode bringer den faktiske ledighed op over det nye naturlige niveau. Dette bygger på følgende omskrivelse af Philipskurven: B t B t 1 = α(u n u t ) hvor α = 2 i vores tilfælde. Vi ser således at inflationen stiger B t > B t 1 hvis og kun hvis u n > u t dvs. at arbejdsløsheden er lavere end det naturlige niveau. 4. Hverken ekspansiv penge- eller finanspolitik kan anvendes til at bringe u n tilbage til det oprindelige niveau. Selvom begge disse typer af efterspørgselspolitik på kort sigt kan øge Y og dermed sænke ledigheden, vil både Y og u vende tilbage til deres naturlige niveau på mellemlangt sigt. I stedet kan forskellige typer af strukturpolitik benyttes. Der kan her være tale enten om politikker, der retter sig mod løndannelsen eller mod prisdannelsen. Opgave 2 Denne opgaver omhandler den japanske økonomi i 90 erne. Til besvarelsen af opgaven skal dele af kapitel 22 i Blanchard benyttes. 2

3 1. Besvar spørgsmål a) - e) inkl. i opgave 6 til kapitel 5 i Blanchard. a) Antag at obligationsrenten er negativ. Vil folk holde deres formue i penge eller obligationer? Forklar. b) Tegn pengeefterspørgslen for et givet indkomstniveau. Hvordan påvirker dit svar i a) her? (Hint: Vis at efterspørgselskurven bliver flad når renten nærmer sig nul.) c) Udled LM-kurven. Hvad sker der med LM-kurven når renten nærmer sig nul? d) Antag at renten er tæt på nul, og centralbanken øger pengeudbudet. Hvad sker der med renten for et givet Y? e) Kan en ekspansiv pengepolitik øge output når renten er tæt på nul? 2. Formulér, hvad der menes med likviditetsfælden. 3. Hvad siger IS-LM modellen om hhv finans- og pengepolitiks effektivitet, når en økonomi er fanget i likviditetsfælden. 4. Diskutér, om man kan sige, at Japan siden midten af 90 erne har befundet sig i en likviditetsfælde. 5. Redegør for, hvorfor nogle økonomer mener, at en utraditionel pengepolitisk, der går ud på at skabe inflationsforventninger, kan være en løsning på Japans problemer (se kapitel 22 i Blanchard). Besvarelse 1. a) Folk ville kun holde penge. Prisen på penge er negativ. Obligationsrenten er alternativomkostningen ved at holde penge, hvorved denne er nul. Derved er folk villige til at efterspørge en vilkårlig mængde penge: de er gratis. b) M d -grafen krydser aldrig første-aksen, men vil nærme sig den når større værdier af M betragtes, som ses i figur 1 c) Når LM-kurven skal udledes skal ligevægtsværdier af renten bestemmes for forskellige værdier af Y. Da M d -kurven på figur 1 er tegnet for en bestemt Y -værdi giver dette diagram os umiddelbart kun et punkt på LM-kurven. For højere værdier af Y vil M d -kurven rykke mod højre i figur 1 og for små stigninger i Y ses det, at ligevægtsrenten ikke vil blive påvirket i nævneværdig grad. Når 3

4 Figur 1: Pengeefterspørgslen som funktion af renten vi betragter betydelige ændringer i Y vil ligevægtsrenten øges og LM-kurven må derfor være flad for små Y -værdier og stejlere for store Y-værdier. Se figur 22-4 i Blanchard. Intuitionen er at folk er villige til at holde en vilkårlig stor mængde penge, idet alternativ omkostningen, obligationsrenten, er nul. d) +e) Med den for små Y -værdier flade LM-kurve vil Y ikke blive påvirket i nævneværdig grad, hvis centralbanken forsøger at føre ekspansiv pengepolitik (PP) ved at øge M s. Rente og indkomst vil følgelig være stort set uændrede. Se også figur 22-5 med tilhørende forklaring i Blanchard. Effekten på renten kan også ses i pengemarkedsdiagram. Når pengeefterspørgslen er flad vil en stigning i M s have en meget lille effekt på renten, og dermed vil investeringerne ikke stimuleres særlig meget. 2. Likviditetsfælden forekommer, når de økonomiske forhold bevirker, at IS-kurven skærer LM-kurven på den flade del. Selv en voldsom stigning i M kan ikke bringe renten længere ned og Y vil være stort set upåvirket. Igen jvf. figur 22-5 i Blanchard. 3. Dette svarer faktisk til situationen med en relativt stejl IS-kurve og en relativt flad LM-kurve. En situation, hvor finanspolitikken vil være den mest effektive. Forskydes IS-kurven til højre på figur 22-5 og LM er den 4

5 gældende LM-kurve, vil Y vokse uden at renten påvirkes i nævneværdig grad. 4. Baseret på afsnittet The Japanse Slump i Blanchard, kapitel 22 kan man argumentere for, at Japan faktisk har befundet sig i en likviditetsfælde siden midten af 90 erne. Væksten har været lav, til tider negativ (figur 22-9), og selvom den nominelle rente er faldet i denne periode (figur 22-12), har det ikke fået sat gang i investeringerne og økonomien. 5. Det utraditionelle forslag: Hvis vi starter i en situation, hvor Y er lavt, og der føres ekspansiv pengepolitik, vil dette normalt (uden likviditetsfælden) føre til, at Y vokser op mod økonomiens kapacitetsgrænse. Fortsættes med den ekspansive pengepolitik, også når kapacitetsgrænsen nås, vil priserne begynde at stige: Inflation. Ved at overbevise folk om, at det er en sådan langvarig ekspansiv pengepolitik, man vil føre, og altså at man er villig til at acceptere en vis positiv inflation, kan inflationsforventningerne påvirkes i opadgående retning. Disse inflationsforventninger gør, at selvom den nominelle rente ikke kan falde yderligere, vil den forventede realrente falde, og det vil kunne betale sig at øge investeringerne og dermed få aktiviteten (Y ) op. (Jvf. I = I(Y, forventetrealrente)). Pengepolitik, der virker via en påvirkning af inflationsforventningerne, kan altså bruges som instrument i situationer, hvor et land er havnet i likviditetsfælden. Real renten i Japan har ikke været nul i sidste halvdel af 90 erne - jvf figur i Blanchard. Der er ikke enighed blandt økonomer om, hvorvidt FP, PP eller evt struktur-politik som også er omtalt i Blanchard, kan løse Japans problemer, men diskussionen viser, hvordan argumenter kan understøttes med de i pensum præsenterede teorier og modeller. I Blanchard findes i øvrigt et helt afsnit, 22-3, kaldet The Japanese Slump. Opgave 3 Angiv om følgende udsagn er korrekte, falske eller kun korrekte/falske under yderligere antagelser. Giv en kortfattet uddybning af dit svar (bemærk at et svar uden begrundelse ikke tæller). Relevant grafik kan benyttes. Udsagn 1: Pengepolitik er neutral på mellemlangt sigt. Udsagn 2: Den udækkede renteparitet medfører, at renterne må være ens i alle lande. Besvarelse Udsagn 1: Udsagnet er sandt. At penge er neutrale på mellemlangt sigt betyder, at kun nominelle størrelser (prisniveauet) og ikke reale (produktionen) 5

6 påvirkes af et pengepolitisk indgreb (når man starter i en mellemlangsigtet ligevægt). På kort sigt vil produktion og priser stige som følge af et ekspansivt pengepolitisk indgreb, idet AD-kurven rykker mod højre i et AD-AS diagram. I det tilhørende IS-LM diagram vil LM-kurven rykke nedad, men ikke så meget som hvis priserne slet ikke havde ændret sig: renten falder. På mellemlangt sigt vil AS-kurven rykke opad, da de faktiske priser er højere end de forventede - indtil ligevægt igen nås ved det naturlige produktionsniveau. I IS-LM diagrammet vil LM-kurven rykke tilbage til sin oprindelige position. Alt i alt er produktion og rente uændrede og kun priserne steget. Udsagn 2: Udsagnet er falsk. Den udækkede renteparitet siger, at hjemlandets rente er lig med udlandets rente minus apprecieringsforventningerne. Kun hvis apprecieringsforventningerne er nul (fast valutakurs), vil hjem- og udlandets renter være ens. Husk også at der er forskel på rente og afkast. Renten er betalingen i en valuta som man får udbetalt af at eje en obligation, mens afkastet er én plus renten korrigeret for eventuelle valutavekslinger. Afkastet af en indenlandsk mønt i den udenlandske obligation er således (1 + i ) E E e mens renten er i. 6