MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR

Transkript

1 ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i en årrække. - Jeg har altid interesseret mig utrolig meget for, hvordan dyr og mennesker ligner hinanden. I USA, hvor jeg har opholdt mig en del, men også i andre dele af verden er komparativ psykologi en del af psykologien, og jeg troede egentlig, at det også var sådan i Danmark. Så jeg gik lystigt i gang med psykologistudiet og fandt faktisk først et stykke inde i uddannelsen ud af, at jeg ikke ville få så meget som en times komparativ psykolog, fordi det bruger man ikke i Skandinavien. Sådan siger cand.psych. og primatolog Jill Byrnit. Hun er Danmarks eneste forsker, som kombinerer psykologi og primatologi, og i Skandinavien findes der kun mellem fem og ti fagpersoner inden for området. - Psykologi er faktisk ikke læren om den menneskelige psyke, det er læren om psykisk liv, og alle dyr har en eller anden form for psykisk liv, selv en spoleorm. Mange steder i verden er det ikke særlig usædvanligt som psykolog at studere 3

2 " Psykologi er faktisk ikke læren om den menneskelige psyke, det er læren om psykisk liv, og alle dyr har en eller anden form for psykisk liv, selv en spoleorm. andre dyr, det kan være delfiner eller fugle, men i Danmark og i resten af Skandinavien er det meget odiøst. Her er vi stærkt præget af eksistentialisme og humanistiske fag, og vi lægger dermed vægt på det, der gør mennesket unikt. I USA er man meget præget af naturvidenskaben og har dermed en helt anden tilgang, anfører Jill Byrnit. - Når jeg holder foredrag, bliver folk ofte provokeret, når jeg siger, at mennesket er et dyr. De reagerer ved at grine og tror, at jeg laver sjov. Men levende væsener kan groft sagt enten være planter eller dyr, og siden Darwin for omkring 150 år siden skrev Arternes oprindelse, har vi været klar over, at mennesket må betegnes som en abe. Selv tror Jill Byrnit, at reaktionen skyldes, at der bliver rørt ved en ret stor angst hos os. - Hvis vi blot er et dyr ligesom andre, så er vi også lige så ubeskyttede. I den vestlige verden har vi en oplevelse af, at vi kan kontrollere alting det tror man for eksempel ikke i Uganda. Vi har næsten en opfattelse af, at vores tanker kan beskytte os at fordi vi kan tænke fantastiske tanker om liv og død, så må det betyde, at vi er beskyttede i livet og døden. I den vestlige verden lever vi meget i fremtiden, og vi har den opfattelse, at vi kun har haft et godt og lykkeligt liv, hvis vi lever længe. Hvis eksempelvis et barn dør som seksårig, anser vi det som et spildt liv, skønt ingen af os jo har nogen som helst garanti for, hvor langt eller kort et liv vi vil få tildelt. Andre steder i verden, for eksempel i Afrika, lever man mere som dyrene hovedsagelig i nuet. Der er ligheder Mennesket og chimpansen har 98,8 procent fælles DNA, og mennesket er i tættere familie med chimpansen, end løven er med tigeren. Socialt har vi indrettet os som andre aber, og vi er drevet af de samme ting i forbindelse med yngelpleje og partnervalg. 4

3 - Vi ligner dyrene meget mere, end vi gør os klart. Masser af undersøgelser viser, at mænd er mere tiltrukket af kvinder, der har ægløsning, selv om mændene slet ikke bevidst kender duften, og at en kvinde klæder sig mere udfordrende, når hun har ægløsning, selv om hun ikke ved, at hun har det. Hun signalerer: Kom og befrugt mig! Vi tror, vi er helt ude over sådanne dyriske drifter, men det er der ikke meget, der tyder på, mener Jill Byrnit. - Samtidig er der hos mennesker en række stærke biologiske behov, som man ikke kan komme uden om, og som har betydning for, hvordan vi indretter vores kultur. Kulturen og biologien bider sig selv i halen, for kulturen opstår inden for en ramme, som skal passe til den menneskelige biologi. Der er for eksempel meget få steder på kloden, hvor man har indrettet sig sådan, at en kvinde har mange mænd. Biologisk er der ingen fornuft i det, for en kvinde kan kun være gravid én gang, selv om hun har været sammen med 70 mænd. Og kvinder er derfor yderst sjældent motiveret for at have flere mænd på samme tid, så derfor har vi kulturelt indrettet os med parforhold eller med én mand til mange kvinder i et harem. - Her ligger vi under for sociale strukturer, som går langt tilbage til stenaldermenneskeniveau og vi opfører os stort set, som de gjorde, også hvad angår yngelpleje. I Danmark med den variation, at vi sender de små børn i vuggestue. Det gør man ikke en masser af andre steder i verden. Der holder man sig tæt op ad småbørnene, indtil de er tre år, ligesom chimpansen gør i naturen. Og der er forskelle Den helt store forskel på mennesket og andre dyr ligger i menneskets evne til at tænke over, hvad andre tænker, den såkaldte Theory of Mind. Mennesket kan arbejde på et abstrakt plan på en måde, som andre dyr slet ikke gør 5

4 Rundt i verden Jill Byrnits forskning har bragt hende rundt i verden. Hun har boet og forsket i Californien, har gennemført projekter i Sydafrika, Indonesien, Uganda, Holland og Danmark, og hun har skrevet en række videnskabelige publikationer i både nationale og internationale tidsskrifter. I offentligheden er Jill Byrnit kendt som gennemgående ekspert i TV2-udsendelsen Menne skedyret (2005). Hendes bog Mennesket det hypersociale dyr er netop udkommet på Dansk psykologisk Forlag. FOTO: LARS SKAANING eller ikke kan finde noget formål med at gøre. Undersøgelser peger da også på, at andre dyr ikke handler, som om de havde avanceret Theory of Mind. - Mennesket er på den måde vitterlig noget helt andet end andre dyr, og vi bliver på den måde meget mere forskellige, end den minimale DNA-afvigelse i forhold til chimpanserne lægger op til, siger Jill Byrnit. - Det moderne menneske, homo sapiens, har været på kloden i ret kort tid, kun i et par hundredetusinde år, men har i den periode gennemgået en voldsom evolution. Sammenligner man med andre dyr, hvor survival of the fittest gælder, dvs. hvor dyr tilpasser sig og det er afgørende, at der er flest unger, der overlever, så er evolution en meget langsommelig proces. Det varer ofte mange hundredetusinde år, før et bestemt træk bryder igennem hos en art med lang yngelpleje. - Det særlige ved menneskelig kultur er, at den har bevæget sig ekstremt hurtigt på kort tid, og alt for hurtigt sammenlignet med, hvordan den biologiske evolution sædvanligvis fungerer. Det er meget svært ud fra forskelle i DNA at forklare, at vi har kunnet skabe kultur på den måde, som vi har. Se blot på, hvad der er sket inden for de sidste 100 år. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har en særlig måde at tænke på, hvor vi kan sætte os ud over de biologiske behov og fungere i en kulturel ramme, som har både fortid, nutid og fremtid. - En chimpanse bliver født ind i en regnskov, hvor der ikke er noget chimpanseskabt materielt univers. Mennesket bliver født ind i overleveringer, der går tusinder af år tilbage. Ud over at blive født ind i en natur, bliver vi også født ind i et menneskeskabt univers. - Chimpansen bliver primært født ind i nuet og nærværet, skønt ethvert flokdyr har en social historie med hinanden i flokken. Men mennesket bliver i ekstremt højere grad født ind i erindringen og fortiden. Mennesket opererer konstant ud fra fortid, nutid og fremtid, og mennesket skal have denne kulturelle ramme, ellers bliver vi ikke mennesker i psykisk forstand. - Det er kun mennesket, der har behov for at kende mormors historie, og vi kan slet ikke lade være med at finde ud af, hvor vi kommer fra. Et adoptivbarn fra Korea, som hele sit liv har boet i Danmark, har alligevel en interesse for Korea, for denne person i lighed med alle andre har brug for at vide, hvordan han passer ind i resten af menneskeheden. Det er den eneste måde, mennesket kan fungere på, siger Jill Byrnit. Mennesket forstår Ved hjælp af Theory of Mind kan vi sætte os ind i andre menneskers tanker og følelser, deres forudsætninger og levevilkår, for eksempel tilbage i tiden. Vi kan sætte fortiden ind i en kulturel ramme, som er forskellig fra den ramme, vi selv er en del af. På det abstrakte plan deler mennesket hele tiden sit univers med andre mennesker. - Chimpanser har tilsyneladende ikke et stort behov for at dele deres univers med andre artsfæller, det er nok for dem at være fysisk sammen. 6

5 Derfor får en chimpanse, som er isoleret fra artsfæller, det hurtigt dårligt. Mennesket er lige så meget et flokdyr som chimpansen, men mennesket kan godt klare at leve alene. Mennesket har brug for at dele sit univers med andre, og det kan ske enten fysisk ved at være sammen eller mentalt, fx over internettet. I vores hoveder kan vi være forbundet med hinanden, det kan chimpanser ikke. Det skyldes, at vi har bevidsthed om andres indre universer på en måde, som andre dyr ikke har, forklarer Jill Byrnit. - Mennesket skaber fantastiske ting, fordi vi kan bygge videre på ting, menneskeheden har opfundet tidligere. Det er skabelsesprocessen, der er unik for mennesket. Vi ville, for at nævne et eksempel, ikke ville kunne lave internettet i vores generation uden en række tidligere menneskeskabte opfindelser og redskaber. - En chimpanse kan nok bruge en gren som et redskab, men den begynder ikke at masseproducere redskabet, så andre artsfæller kan få fornøjelse af det. Det er en udbredt misforståelse, at chimpanser er helt fantastisk gode til at lave redskaber. De laver masser af fejl, når de skal bruge en gren til at fange myrer med de piller en gren ned, som så ikke er god, smider den væk og tager en ny gren, indtil de finder en, der er god. Eksperimenter har dokumenteret, at de faktisk har utroligt meget sværere ved at forstå kausaliteten i redskabsbrug, end medierne ynder at fremstille det. Mennesket opfinder helt nye ting, og finder på helt nye måder at bruge redskaber på. Vi skaber kunst, design, tekster, kultur og meget mere. - Den menneskelige evne for Theory of Mind er det, der gør os i stand til i fællesskab at drømme om, planlægge og udføre komplicerede og langvarige projekter, der er sociale af natur. Det skyldes udelukkende, at vi kan forstå andres mentale tilstande og dermed koordinere og justere vores handlinger og mål i forhold til andres. - Vores hypersocialitet gør desuden, at uden tillid til vores artsfæller kan vi ikke leve i byer med millioner af indbyggere eller samarbejde. Vi er ikke en af de mange dyrearter, der overlever bedst ved at kæmpe og konkurrere med artsfæller. Vi er skabt til at samarbejde, og ikke til at snyde og bedrage hinanden, og det forudsætter tillid, fastslår Jill Byrnit. Dorthe la Cour, journalist 7