Kort om ferieloven. Teknisk Landsforbund Senest redigeret den 21. juni 2012 af advokat Byrial Bjørst Tryk: Teknisk Landsforbund

Transkript

1 Kort om ferieloven Teknisk Landsforbund Senest redigeret den 21. juni 2012 af advokat Byrial Bjørst Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som en vejledning, og kan ikke træde i stedet for konkret rådgivning fra din lokalafdeling. 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Kort om reglerne... 3 Hvem er omfattet af ferieloven?... 4 Kan du give afkald på dine rettigheder?... 4 Optjening af ferie... 4 Suppleringsferie... 5 Elever... 5 Afholdelse af ferie... 6 Feriens placering og varsling... 6 Feriens start og sluttidspunkt... 6 Sygdom inden feriens begyndelse... 7 Ferie i opsigelsesperioden... 7 Fritstilling... 8 Ferielukning... 8 Ferielukning mellem jul og nytår... 8 Løn under ferie, ferietillæg og feriepenge... 9 Løn under ferie og ferietillæg... 9 Ferie med feriepenge... 9 Ferieløn efter jobændring... 9 Beregning af feriepenge og ferietillæg Indbetaling og udbetaling af feriepenge Forældelse Feriehindringer Udbetaling af uhævede feriemidler Automatisk udbetaling af uhævede feriepenge: Udbetaling efter ansøgning Modregning i feriepengene Beregning af feriepenge

3 Indledning Denne pjece omhandler alene ferielovens regler og berører derfor ikke de ferieoverenskomster/ferieaftaler, som blandt andet er vedtaget på det offentlige område. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ferieoverenskomsterne kan indeholde regler, der adskiller sig fra ferielovens regler. Du kan læse mere om ferieoverenskomsterne på vores hjemmeside Pjecen behandler ikke feriefridage og fritvalgskonto. Information herom, kan findes i din overenskomst, også den kan findes på vores hjemmeside. Såfremt denne pjece ikke besvarer dine spørgsmål, kan du i stedet kontakte din tillidsrepræsentant eller din lokalafdeling. Kort om reglerne Retten til betalt ferie optjenes på grundlag af ansættelse i optjeningsåret (kalenderåret) til anvendelse i det efterfølgende ferieår (maj april). Der optjenes 2,08 feriedage pr. måneds ansættelse, svarende til 25 dages ferie pr. kalenderår eller 5 ugers ferie i alt. De 3 uger er hovedferie som skal placeres i perioden maj til september. Hvis der ikke er optjent ret til betalt ferie trækker arbejdsgiveren 4.8% af månedslønnen pr. ikke optjent feriedag. Lønmodtageren har kun ret til løn under ferie, feriegodtgørelse (populært kaldet feriepenge) og ferietillæg, hvis ferien rent faktisk holdes. Der er enkelte undtagelser - se afsnittet om feriehindringer. Ferieåret løber fra den 1. maj til den 30. april. Ferien begynder på det tidspunkt, hvor lønmodtageren ville begynde den almindelige arbejdsdag, hvis han/hun ikke havde haft ferie. Såfremt arbejdsgiveren udbetaler ferietillægget på 1% som et engangsbeløb før ferien holdes, kan det som udgangspunkt ikke forlanges tilbagebetalt ved fratræden. Arbejdsgiveren skal i forbindelse med feriens tilrettelæggelse inddrage hensynet til børnefamiliers feriebehov. Ferieloven giver mulighed for, at visse regler kan fraviges ved kollektive overenskomster. I sjældnere tilfælde er der åbnet op for, at loven kan fraviges med individuelle aftaler. 3

4 Hvem er omfattet af ferieloven? Ferielovens regler omfatter kun lønmodtagere. En lønmodtager kan beskrives som en person, der er ansat hos en bestemt arbejdsgiver til at udføre et stykke arbejde efter instruks fra arbejdsgiveren, og som modtager vederlag herfor. Da arbejdsmarkedet er under løbende udvikling, og der kommer stadig flere nye ansættelsesformer som f.eks. hjemmearbejdspladser, konsulentopgaver, freelanceopgaver m.m., er det vigtigt, at du indgår aftale med din arbejdsgiver om, at du er omfattet af ferieloven. Dette kan eksempelvis fremgå af din ansættelseskontrakt. Hvis du skal udstationeres, kan der opstå tvivl om, hvorvidt du er omfattet af ferielovens regler. Kontakt i så fald din lokalafdeling. Kan du give afkald på dine rettigheder? Ferieloven er som hovedregel ufravigelig. Du og din arbejdsgiver kan derfor som udgangspunkt ikke indgå aftaler i strid med ferielovens regler. Der er dog intet til hinder for at indgå aftaler, der stiller dig bedre end ferielovens regler eksempelvis længere ferie, større ferietillæg m.m. Formålet med ferieloven er at sikre dig mulighed for at holde ferie. Derfor kan du aldrig give afkald på din ret til at holde ferie eller til at få udbetalt feriepenge og ferietillæg i forbindelse med feriens afholdelse. Det er f.eks. ikke tilladt at aftale, at feriepengene er inkluderet i lønnen, eller at de løbende udbetales. Hvis der alligevel er indgået en sådan aftale, er den ugyldig. Husk at rejse krav om dine feriepenge hurtigst muligt og senest inden udløbet af ferieåret. Optjening af ferie Der er to former for ferie: Den arbejdsgiverbetalte ferie: Bygger på et princip om, at ferie optjenes forud i et optjeningsår (kalenderår) til brug i det efterfølgende ferieår (maj april). Suppleringsferie: Hvis du ikke har været beskæftiget i hele det forudgående kalenderår, kan du for egen regning eller via dagpenge supplere den arbejdsgiverbetalte ferie i op til 5 uger. Du optjener 2,08 dages ferie pr. måneds ansættelse. På et optjeningsår (= et kalenderår) optjener du dermed ret til 5 ugers ferie (12 x 2,08 dages ferie = 25 dages ferie = 5 ugers ferie). Hvis du er ansat i mindre end en måned, optjener du 0,07 dages ferie for hver dags ansættelse. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsesforholdet ophører midt i en måned. Så længe du er ansat hos en arbejdsgiver, er udgangspunktet, at du optjener ret til betalt ferie. Det afgørende er, om din arbejdsgiver betaler en eller anden form for vederlag. Selv om du har en arbejdsfri periode på grund af sygdom eller orlov, optjenes der altså ret til ferie, hvis din arbejdsgiver helt eller delvist betaler løn. Hvis din arbejdsgiver omvendt ikke betaler vederlag, optjenes der ikke ret til betalt ferie. Du vil dog altid have ret til at afholde suppleringsferie. 4

5 Suppleringsferie Hvis du eksempelvis har optjent 3 ugers ferie, har du ret til at supplere din ferie med 2 uger for egen regning/på feriedagpenge. Men arbejdsgiveren kan ikke pålægge dig at holde ferie ud over den ferie, som du har optjent. En enkelt undtagelse er de tilfælde, hvor virksomheden holder ferielukket se afsnittet om ferielukning. Såfremt du ønsker at holde suppleringsferie, skal du huske, at meddele det til din arbejdsgiver. Arbejdsgiveren kan herefter varsle hvornår din suppleringsferie skal afholdes. Der optjenes ikke ret til betalt ferie eller feriepenge i den periode, hvor der holdes suppleringsferie. Du kan få feriedagpenge, hvis du opfylder betingelserne herfor. Kontakt din A-kasse. Hvis du holder suppleringsferie kan din arbejdsgiver trække dig i månedslønnen svarende til 4,8% af månedslønnen pr. afholdt feriedag. Elever Følgende ferierettigheder gælder, hvis du har indgået en uddannelsesaftale (jf. Lov om erhvervsuddannelser): Hvis ansættelsesforholdet er påbegyndt før den 1. juli i et ferieår, har du ret til 5 ugers betalt ferie i det pågældende ferieår. Såfremt du bliver ansat inden d. 1. juli og fratræder inden ferien er afholdt, har du formentlig ikke krav på, at få udbetalt feriegodtgørelse. Hvis ansættelsesforholdet først påbegyndes den 1. juli eller senere, har du ikke ret til betalt ferie i det pågældende ferieår dog har du ret til 5 dages betalt ferie, hvis virksomheden holder ferielukket mellem den 1. oktober og 30. april i det pågældende ferieår. I det første og andet hele ferieår efter ansættelsesforholdet er etableret, har du en ubetinget ret til 5 ugers betalt ferie. Det er den arbejdsgiver, du er ansat hos på ferietidspunktet, der skal betale din løn under ferie. Arbejdsgiveren skal betale, hvad der svarer til den fulde elevløn under ferie samt ferietillæg, såfremt eleven har arbejdet i optjeningsåret. Ferietillægget bliver således beregnet på sædvanlig vis. Hvis du forud for elevtiden har optjent ret til feriegodtgørelse, vil din ret til løn fra arbejdsgiveren afhænge af om feriegodtgørelsen pr. dag er højere eller lavere end elevlønnen. Hvis feriegodtgørelsen pr. dag er lavere end den løn, som du tjener som elev, skal din arbejdsgiver supplere op til elevlønnen. Hvis feriegodtgørelsen pr. dag er højere end elevlønnen, kan du ikke samtidigt få udbetalt løn under ferie. For de feriedage, hvor der ikke er optjent ret til feriegodtgørelse, har du krav på den normale elevløn. Hvis du under uddannelsen får et andet arbejde eksempelvis et bijob, kan arbejdsgiver ikke benytte feriegodtgørelsen herfra til at modregne i lønnen under ferie. Såfremt du efter elevtiden fortsætter hos samme arbejdsgiver, har du krav på at få fuld løn som udlært under ferien. Hvis du derimod ikke fortsætter, skal der beregnes feriegodtgørelse efter ferielovens almindelige regler. 5

6 Afholdelse af ferie Al ferie skal holdes i løbet af ferieåret. Det vil sige fra 1. maj til 30. april. Du er ikke forpligtet til at holde den ferie, du har optjent, men konsekvensen af at undlade at holde ferie er, at du mister retten til at holde ferie med løn, og at ferietillægget og godtgørelsen bortfalder se dog afsnittet om feriehindringer. Feriens placering og varsling Arbejdsgiver skal tage hensyn til dine ferieønsker og til børnefamiliers ønske om at holde hovedferien i børnenes sommerferie. Det er dog i sidste ende arbejdsgiveren, der bestemmer, hvornår din ferie skal afholdes. Du har dog krav på at holde 3 ugers sammenhængende ferie i hovedferieperioden, som løber fra 1. maj 30. september. Din øvrige ferie skal som hovedregel gives i hele uger, men såfremt særlige driftsmæssige hensyn taler herfor, kan ferien dog gives i enkelt dage. Reglerne for hvornår ferien skal varsles afhænger af, om der er tale om hovedferie eller restferie. Hovedferien, som består af 15 dage (3 uger), skal varsles med 3 måneders varsel. Restferien, som består af 10 dage (2 uger), skal varsles med 1 måneds varsel. Hvis du har optjent mindre end 15 feriedage, er hele den optjente ferie hovedferie. Hvis der er enighed mellem dig og din arbejdsgiver, kan I indgå aftale om, at ferien skal varsles med enten et længere eller et kortere varsel, ligesom I kan aftale, at ferien ikke skal gives i sammenhæng. Afkortning af varslerne har stor betydning for, hvor meget ferie man som lønmodtager er pligtig at afholde i opsigelsesperioden. Det må frarådes at indgå aftaler om forkortelse af ferievarsler. Når ferien er varslet, kan arbejdsgiveren kun i særlige tilfælde ændre på, hvornår ferien skal holdes. Hvis ferien ændres, har du dels krav på at få erstatningsferie og dels krav på at få erstattet eventuelle økonomiske tab eksempelvis omkostninger ved afbestilling af rejser eller sommerhus. Arbejdsgiveren kan aldrig afbryde en påbegyndt ferie. Arbejdsgiveren kan ikke placere ferien på helligdage og ugentlige fridage, ligesom han ikke kan placere ferien på et tidspunkt, hvor du eksempelvis holder barselsorlov eller er sygemeldt. Se nærmere afsnittet om feriehindringer. Feriens start og sluttidspunkt Ferien begynder på det tidspunkt, hvor du ville begynde en almindelig arbejdsdag, hvis du ikke havde holdt ferie. Ferien slutter på det tidspunkt, hvor den sidste arbejdsdag ville have været afsluttet, hvis du ikke havde holdt ferie. Det er med andre ord den normale arbejdstids begyndelse og ophør, der er afgørende for, hvornår ferien begynder og slutter. Eksempelvis begynder ferien mandag morgen ved normal arbejdstids begyndelse og den slutter fredag ved normal arbejdstids ophør, hvis lønmodtageren holder fri i en kalenderuge. Det er endnu uafklaret, om din arbejdsgiver ekstraordinært kan kalde dig på arbejde weekenden inden og efter feriens afslutning. 6

7 Sygdom Hvis du bliver syg inden ferien begynder, er du ikke er forpligtet til at holde ferien, og du har krav på erstatningsferie. Bemærk, at reglen gælder for al ferie, der holdes ifølge ferielovens regler således også en enkelt feriedag. Hvis du vælger ikke at begynde ferien, skal du sygemelde dig ved normal arbejdstids begyndelse og meddele at du ikke vil påbegynde ferien ellers anses ferien for afholdt. Du skal sygemelde dig i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinier. Kravene til sygemelding vil ofte fremgå af din ansættelseskontrakt eller en eventuel personalehåndbog. Af bevismæssige årsager anbefales det, at du sikrer dig skriftlig dokumentation for, at du har været syg. Hvis du bliver rask inden ferien er afsluttet, skal du huske at meddele din arbejdsgiver det og samtidigt oplyse, om du ønsker at afholde den resterende del af ferien eller om du i stedet vil møde på arbejde. Din arbejdsgiver kan ikke pålægge dig at holde den resterende del af ferien. Opstår sygdom under ferien har du mulighed for at få erstatningsferie, hvis han opfylder visse betingelser: 1. Du skal melde sig syg efter virksomhedens almindelige regler for sygemelding. 2. Du skal fra dag 1 skaffe sig dokumentation for sygdommen i form af en lægeerklæring. Du skal selv betale for dokumentationen! 3. Når du har været syg i 5 dage, kan du få erstatningsferie for sygedage ud over 5 dages sygdom. 4. Når du bliver rask, meddeler du dette til arbejdsgiver. Du kan herefter vælge at holde resten af den oprindeligt aftalte ferie, eller genoptage arbejdet. 5. Kan erstatningsferien ikke holdes i ferieåret overføres den til næste ferieår. Bliver du syg under din ferie, er det under alle omstændigheder en god idé, at kontakte din lokalafdeling for yderligere vejledning. Ferie i opsigelsesperioden Hvis dit opsigelsesvarsel er på 3 måneder eller derunder, kan arbejdsgiveren ikke uden dit samtykke bestemme, at hovedferien skal afholdes inden fratræden. Dette gælder, uanset om ferien allerede var varslet inden opsigelsen, det var dig selv, der ønskede at holde hovedferien på det pågældende tidspunkt, eller om virksomheden holder ferielukket. Restferie kan pålægges afholdt i opsigelsesperioden, hvis varslet på en måned og ferien kan indeholdes i opsigelsesperioden. Du kan dog afholde din hovedferie i en opsigelsesperiode der er kortere end 3 måneder, såfremt du og din arbejdsgiver kan opnå enighed herom. Bemærk at hovedferien kun er beskyttet, hvis det er arbejdsgiveren, der opsiger ansættelsesforholdet. Hvis du selv siger op, og ferien på forhånd er varslet, skal du holde din hovedferie som fastsat. Din arbejdsgiver vil kunne pålægge dig at holde din hovedferie i din opsigelsesperiode, hvis dit opsigelsesvarsel forlænges med antallet af feriedage (3 uger). Denne forlængelse af varslet kan finde sted enten i starten af opsigelsesvarslet eller i slutningen af opsigel- 7

8 sesvarslet. Det betyder, at hvis du har et opsigelsesvarsel på 3 måneder vil din arbejdsgiver kunne opsige dig den 2. maj med fratræden 31. august. I dette tilfælde har arbejdsgiveren overholdt sit varsel, fordi han opsiger dig allerede i starten af en måned. Hvis arbejdsgiveren først opsiger dig den 23. maj, og kræver at du skal holde din hovedferie, vil dette kun kunne ske, hvis du opsagt til fratræden med udgangen af september måned. Fritstilling Ved en fritstilling forstås en tilkendegivelse fra arbejdsgiveren om, at han ikke ønsker at benytte sig af arbejdskraften i en opsigelsesperiode. Hvis arbejdsgiveren vælger at fritstille lønmodtageren, ligger der heri en tilkendegivelse om, at al optjent ferie skal afholdes i videst muligt omfang. Ferien anses således som hovedregel for afholdt, såfremt ferien og ferievarslet kan ligge i opsigelsesperioden. Dog mister lønmodtager ikke sin ferie, hvis han som følge af nyt arbejde ikke har mulighed for at holde ferie i opsigelsesperioden. Denne undtagelse gælder ikke ved ubetinget fritstilling eller hvis arbejdsgiver går konkurs inden opsigelsesperioden er udløbet. Ferielukning Selvom du ikke har optjent ret til betalt ferie, kan arbejdsgiveren i forbindelse med ferielukning af virksomheden pålægge dig at holde ferie, uden at du hermed får krav på økonomisk kompensation fra din arbejdsgiver. Hvis du ikke har optjent ret til betaling under ferie, vil der i nogle tilfælde være mulighed for at få feriedagpenge. Du bør derfor kontakte din A-kasse ved ferielukning af din arbejdsplads. Din arbejdsgiver skal varsle ferien i overensstemmelse med de ovenfor nævnte regler. Hvis varslet ikke overholdes, har du krav på løn under ferielukningen. Ferielukning mellem jul og nytår Hvis din arbejdsplads holder ferielukket mellem jul og nytår, og du har optjent mere end 15 dages ferie, skal din arbejdsgiver gemme det antal feriedage, der skal bruges i forbindelse med julelukningen. Hvis din arbejdsgiver ikke gemmer ferie til julelukningen, og du dermed allerede har afholdt al din ferie, vil din arbejdsgiver skulle betale dig løn under ferie i julelukningsperioden. Eksempel: Du har optjent i alt 18 feriedage. Efter afholdelse af hovedferien på 15 dage resterer der 3 feriedage. Ønsker arbejdsgiveren at holde lukket mellem jul og nytår, skal han/hun forhåndsreservere disse 3 restferiedage. Holdes der lukket i 4 dage, kan du ikke kræve løn for den 4. dag. Hvis du ikke har optjent 15 dages ferie, kan arbejdsgiveren pålægge dig at holde ferie uden kompensation. Der kan være mulighed for at få feriedagpenge i denne forbindelse kontakt derfor din A-kasse. Arbejdsgiveren skal varsle ferien i overensstemmelse med ferielovens regler herom. Hvis varslet ikke overholdes, skal der ydes løn under ferielukningen. 8

9 Løn under ferie, ferietillæg og feriepenge Hvis du i løbet af optjeningsåret (kalenderåret) har optjent ferie, har du enten krav på ferie med løn + ferietillæg eller feriepenge. Hvis du fratræder din stilling, skal der beregnes feriepenge for den del af ferien, som du endnu ikke har afholdt i det pågældende ferieår, ligesom der skal beregnes feriepenge af den ferie, som du har optjent i optjeningsåret, indtil du fratræder. Bagerst i pjecen er der et eksempel på hvordan feriepengene beregnes. Løn under ferie og ferietillæg Langt de fleste teknikere er funktionærer. De får derfor udbetalt løn under ferie og ferietillæg. Når ferien holdes, er det den sædvanlige løn på ferietidspunktet, der skal udbetales med andre ord den løn, du ville have fået, hvis du havde været på arbejde. Personalegoder, som du ikke modtager under ferie f.eks. kost og logi, skal medregnes i den løn, du har krav på. Derimod medregnes eventuelt overarbejde ikke, selvom overarbejde forekommer regelmæssigt. Ud over den sædvanlige løn skal du også have udbetalt et ferietillæg, som udgør 1 % af den løn, der er optjent i løbet af optjeningsåret (kalenderåret). For offentlig ansatte udgør ferietillægget 1,5 % i staten og 1,95 % i kommuner og regioner (om beregningen af ferietillægget se nedenfor). Der kan også i de private overenskomster være aftalt et højere tillæg end 1 %, ligesom det kan fremgå af en personalehåndbog eller din ansættelseskontrakt. Ferietillægget udbetales i takt med feriens afholdelse. (Hvis du holder to ugers ferie udbetales 2/5 af ferietillægget). Af administrative grunde udbetales ferietillægget for alle 5 uger dog ofte i maj eller juni måned. Ferie med feriepenge Har du meget overarbejde, kan det være en fordel at vælge at få feriepenge i stedet for ferie med løn og ferietillæg. Årsagen hertil er, at det alene er den faste månedsløn, du får udbetalt, når du holder ferie, uanset hvor meget overarbejde du har haft i optjeningsåret. Hvis du vælger at få feriepenge i stedet for ferieløn og ferietillæg, skal du have fremsat ønske om dette inden det forudgående optjeningsårs (kalenderåret) begyndelse. Det betyder, at hvis du fremsætter ønske om at få feriepenge i stedet for ferie med løn den 1. december 2010, vil du få feriepenge i stedet for ferie med løn i ferieåret, der begynder 1. maj Feriepengene udgør 12 % af lønnen i optjeningsåret. Ferieløn efter jobændring Afgørende for lønnens størrelse under ferien, er som ovenfor nævnt den aktuelle løn på ferietidspunktet. Hvis der sker væsentlige ændringer i din arbejdstid, skal lønnen under ferien dog i nogle tilfælde reguleres. Dette gælder hvis din arbejdstid har ændret sig mere end 20 %. Hvis dine ansættelsesvilkår ændrer sig væsentligt fra optjeningsåret til ferieåret, anbefaler Teknisk Landsforbund, at du kontakter din lokalafdeling. 9

10 Beregning af feriepenge og ferietillæg Som hovedregel beregnes der feriepenge eller ferietillæg af alle lønindtægter, der betegnes som A- skattepligtige indkomster. Dette gælder: overtidsbetaling gratiale, tantieme og lignende eget bidrag til pension. Dette gælder dog ikke for offentlig ansatte, der i stedet får et ferietillæg på 1,5 % i staten og 1,95 % i kommuner og regioner bidrag til ATP og AM værdi af fri bil, fri telefon m.m. andre faste skattepligtige tillæg i visse tilfælde diæter, hvis de er skattepligtige skriftlig aftale skal foreligge løn i opsigelsesperioden. Der ydes ikke feriepenge eller ferietillæg af: fratrædelsesgodtgørelser efter funktionærlovens 2a og 2b løn under ferie, feriepenge eller ferietillæg det vil sige beregningsgrundlaget skal reduceres med de beløb, som lønmodtageren har modtaget under ferien efterløn i henhold til funktionærlovens 8 arbejdsgivers pensionsbidrag kilometerpenge og skattefrie diæter. Indbetaling og udbetaling af feriepenge Din arbejdsgiver skal indbetale dine feriepenge til Feriekonto, hvis du har anmodet om at få feriepenge i stedet for ferie med løn, eller hvis du fratræder. Du har ret til at få udbetalt feriepengene senest samtidig med, at ferien begynder. Feriepengene kan dog tidligst udbetales en måned før din ferie påbegyndes. Er der indgået en overenskomst, hvori der er en feriekortordning udsteder din arbejdsgiver et feriekort ved ferieårets begyndelse. Kortet skal tidligst en måned før ferien begynder udfyldes og indsendes til arbejdsgiveren. Feriepenge kan som udgangspunkt alene udbetales, hvis du holder din ferie, medmindre du har en særlig feriehindring. Dog bestemmer ferieloven, at der ved ferieårets udløb i visse tilfælde skal foretages automatisk udbetaling af uhævede feriemidler op til et fastsat maksimumbeløb, og at der i andre tilfælde efter ansøgning kan foretages udbetaling af sådanne midler. Forældelse Feriepenge eller krav på ferie med løn forældes tre år efter ferieårets udløb. Du bør i alle tilfælde gå i gang med at kræve din løn under ferie eller feriepenge, så snart du opdager, at der er noget galt. Feriehindringer I særlige tilfælde kan du efter reglerne om feriehindringer få udbetalt din feriepenge, selvom du ikke har afholdt ferie. Dette gælder dog alene, hvis det er dig selv, der er for- 10

11 hindret i at holde ferie, og ikke hvis det f.eks. er en ægtefælles eller et barns forhold, der nødvendiggør ændring af en planlagt ferie. Følgende forhold betragtes som lovlige feriehindringer og berettiger til at feriepengene udbetales: sygdom barsels- og forældreorlov orlov til adoption ophold i udlandet overgang til selvstændigt erhverv overgang til arbejde i hjemmet valg til borgmester, udnævnelse til minister eller lignende tillidserhverv indsættelse i en af kriminalforsorgens institutioner tvangsanbringelser lovligt varslede og afsluttede konflikter aftjening af værnepligt tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår manglende midler til at holde ferie på grund af en tvist mellem en lønmodtager og arbejdsgiver om et krav på feriepenge, forudsat at kravet på feriepenge er rejst inden ferieårets udløb deltagelse i aktiviteter via rådighedskontrakt med forsvarets reaktionsstyrker I ovennævnte tilfælde har du ikke pligt til at holde ferien. Dette gælder, selvom din ferie på forhånd var varslet. Som udgangspunkt gælder det, at feriehindringerne skal være indtrådt før feriens begyndelse. Dette gælder dog formentligt ikke, hvis du afholder ferie og føder før tid, eller hvis du modtager dit adoptionsbarn før tid. (Se tillige afsnittet om sygdom under ferie ovenfor). Såfremt du er afskåret fra at holde hovedferien i ferieperioden (perioden 1. maj til 30. september) på grund af en feriehindring, har du krav på at enten at få udbetalt feriegodtgørelsen herfor, eller at holde hovedferien på et andet tidspunkt. For så vidt angår restferie, skal feriehindringen bestå ferieåret ud, før du har krav på at få udbetalt feriegodtgørelse herfor. Lønmodtager kan aftale arbejdsgiver at overføre en del af ferien til næste ferieår. Lønmodtageren skal altid holde mindst 4 ugers ferie pr. ferieår. Den kollektive overenskomst kan indeholde regler, der forbyder aftaler om ferieoverførsel, eller sætte regler om hvornår og hvordan overførsel af ferie kan aftales. Udbetaling af uhævede feriepenge Ferieloven indeholder en række muligheder for udbetaling til lønmodtagere af feriepenge, der ikke er udbetalt inden ferieårets udløb. Efter reglerne om udbetaling af uhævede feriepenge skelnes der dels mellem tilfælde, hvor udbetalingen skal ske automatisk til lønmodtageren, og situationer, hvor udbetalingen kan ske til lønmodtageren på baggrund af dennes ansøgning herom. 11

12 Automatisk udbetaling af uhævede feriepenge: Hvis de uhævede feriepenge efter fradrag skat mv. højst udgør kr , skal arbejdsgiver, feriekortadministrator eller Feriekonto efter ferieårets udløb af sig selv udbetale beløbet som udgangspunkt inden den 15. juni under visse betingelser: Hvis du har ret til ferie med løn og ferietillæg, men ikke har holdt ferien, har du kun ret til at få beløbet udbetalt, hvis det vedrører den 5. ferieuge. Har du optjent højst 4 ugers ferie, har du ikke ret til udbetaling efter denne regel. Vedrører beløbet ferie, der er optjent under et ansættelsesforhold, som er ophørt senest den 30. april, kan automatisk udbetaling ske, uanset om de ikke hævede feriemidler vedrører den 5. ferieuge eller ej. Såfremt beløbet vedrører ferie, der er holdt, sker udbetalingen ligeledes uafhængigt af, om beløbet vedrører den 5. ferieuge eller ej. Det bemærkes, at automatisk udbetaling af ikke-hævede feriepenge efter ferielovens regler alene kan ske, såfremt beløbet efter fradrag af skat mv. maksimalt udgør kr Er der tale om et højere beløb, kan udbetaling med andre ord ikke finde sted automatisk. Udbetaling efter ansøgning Hvis uhævede feriepenge ikke kan udbetales efter reglerne om automatisk udbetaling af op til kr , er der i 2 forskellige situationer mulighed for, at lønmodtageren efter ansøgning efter ferieårets udløb kan få beløbet udbetalt: 1. Såfremt de feriepenge, lønmodtageren ved ferieårets udløb den 30. april ikke har modtaget, vedrører den 5. ferieuge, kan denne del af de uhævede feriemidler uanset beløbets størrelse - udbetales efter ansøgning. Har lønmodtageren optjent 5 ugers ferie, men alene holdt 3½ uges ferie, kan pågældende få udbetalt feriepenge, svarende til en uges ferie. Har lønmodtageren aftalt overførsel af ferie, kan udbetaling ikke ske. Det bemærkes, at denne regel ikke gælder for elever med ret til ferie efter ferielovens 9, og at der skal ske modregning for dage i ferieåret, hvor man har modtaget en række ydelser, herunder arbejdsløshedsdagpenge. 2. Er der ved ferieårets udløb feriepenge tilbage, der er optjent i et ansættelsesforhold, som er ophørt senest ved ferieårets udløb den 30. april, kan dette beløb uanset størrelsen udbetales efter ansøgning. Er man f.eks. fratrådt ved udgangen af februar måned, og mangler man at afholde 2 ugers ferie, der er optjent i et ansættelsesforhold, kan feriepenge svarende til 2 ugers ferie udbetales ved ferieårets udløb, såfremt man ikke har nået at afholde den resterende ferie inden ferieårets udløb. Det bemærkes, at denne regel ikke gælder for elever med ret til ferie efter ferielovens 9, og at der skal ske modregning for dage i ferieåret, hvor man har modtaget en række ydelser, herunder f.eks. arbejdsløshedsdagpenge. Det er muligt at ansøge om udbetaling af uhævede feriemidler efter flere af ovenstående regler på samme tid. De ikke-hævede feriepenge udbetales af den, der normalt udbetaler feriepenge, og ansøgning skal indgives på en særlig blanket, der kan findes under selvbetjening, blanketter hos Pensionsstyrelsen: Der gælder særlige regler for ansøgningspro- 12

13 ceduren, såfremt man har modtaget en række offentlige ydelser i ferieåret f.eks. arbejdsløshedsdagpenge. Modregning i feriepengene Din arbejdsgiver kan som udgangspunkt ikke modregne i dine feriepenge. Det er alene i de tilfælde, hvor du har udvist et retsstridigt forhold (eksempelvis stjålet penge fra arbejdsgiver), og du har vedkendt dette forhold, eller arbejdsgiverne har opnået dom for det retsstridige forhold, at der kan ske modregning i dine feriepenge. Arbejdsgiveren har mulighed for at tilbageholde dine feriepenge, hvis han mener, du har begået et retsstridigt forhold, og han har anmeldt dette til politiet, har indledt fagretlig behandling eller har anlagt civilt søgsmål. Hvis din arbejdsgiver modregner i dine feriepenge eller tilbageholder dem, bør du altid kontakte din lokalafdeling. Beregning af feriepenge Hvis du fratræder, skal der beregnes feriepenge for den del af ferien, som du endnu ikke har holdt i det pågældende ferieår, ligesom der skal beregnes feriepenge af den ferie, som du har optjent i optjeningsåret inden fratræden. Feriepengene udgør 12½ % af lønnen i optjeningsåret. Ved fratrædelsen ydes der ikke 1 % i ferietillæg, da dette er inkluderet i de 12½ %. Inden arbejdsgiveren indbetaler feriepengene, skal han fratrække kildeskat. Eksempel A indtægt + ATP + AM og SP bidrag kr ,- Afholdt ferie med løn (4.8 % af månedslønnen kr ,- for hver afholdt feriedag) Udbetalt ferietillæg kr ,- Beregningsgrundlag kr Feriepenge 12½ % af kr kr ,- 13