Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning

Transkript

1 Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning Charlotte M. Moshøj, Thomas Vikstrøm, Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg. Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. dof@dof.dk Biodiversitetssymposium 2017

2 Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning DOF og Citizen Science Over 50 år med Citizen Science projekter > medlemmer 13 lokalafdelinger 1200 frivillige fugleobservatører observationer i Dofbasen lokaliteter i DOFbasen Internationalt samarbejde Biodiversitetssymposium 2017

3 Fugleobservationer Forvaltning? Biodiversitetssymposium 2017

4 Grundlæggende viden? Arter Udbredelse Populationsændringer Forvaltning Biodiversitetssymposium 2017

5 Punkttællingsprogrammet: Langtidsovervågning af fuglebestande Formål: at indsamle data om de danske fuglebestande. Data skal anvendes til beskyttelse og forvaltning af Danmarks fugle og i videnskabelige sammenhænge. Til forskel fra de fleste andre fugleundersøgelser, fokuserer punkttællingerne på almindelige fuglearter. Ved hjælp af punkttællingerne er man f.eks. blevet opmærksom på, at viber og lærker i en lang årrække har haft det svært i det danske agerland.

6 Punkttællingsprogrammet: Langtidsovervågning af fuglebestande Metode: Ynglefuglene tælles i perioden 1. maj juni. Vinterfuglene tælles i perioden 20. december januar punkter på en rute i naturen - tæller alle fugle set og hørt på hvert punkt i løbet af 5 minutter. Det hele gentages året efter. Der tælles årligt på ca. 400 ynglefugleruter landet over.

7 ATLAS I-II-III DOF s tre ynglefugleatlasser : Udbredelse af ynglende fuglearter, samt tætheder og bestandsestimater af alm. Fuglearter i Vinter og ynglesæson Resultater vil blive sammenlignet med arternes udbredelse i 1970'erne og 1990'erne og blandt andet vise arternes udviklingstendenser.

8 Tæthed og Bestandsstørrelser i ATLAS III Nyt i ATLAS III: En undersøgelse af de almindelige fugles tæthed (antal individer pr. kvadratkilometer) og bestandsstørrelser. Tætheden af almindelige fugle undersøges ved hjælp af ruter, hvor alle fugle tælles, og afstanden til dem registreres. Antallet af fugle, der tælles i felten, bruges til at beregne, hvor mange fugle der egentlig er til stede. Linjetransekter (TimeTælleTure) Fuglene tælles i bånd: 0-25m, m, m, >100 m og overflyvende

9 ATLAS I-II-III DOF s tre ynglefugleatlasser Stær (Sturnus vulgaris) Sikker Sandsynlig Mulig ( 1/2/17) Udbredelseskort

10 ATLAS I-II-III DOFs tre ynglefugleatlasser Stær (Sturnus vulgaris) Ændringskort V Kun Atlas I (1975) V Kun Atlas II (1995) V Begge

11 Kvalitetssikring 1) Kvadratniveau Kvadratansvarlige 2) Lokalafdelingsniveau Lokale atlasvalidatorer 3) Nationalt niveau Projektledelsen og/eller udvalg

12 Hvilken betydning har ATLAS og Punktællingsdata i Naturforvaltningsøjemed? Levere data til Miljøministeriet National rødlistevurdering Udarbejdelsen af et fælles-europæisk indeks over bestandsudviklingen og habitater for de enkelte arter i forskellige områder af Europa. NOVANA VVM analyser

13 Natur- og miljøtilstandsrapporten / Naturstyrelsen / Statens brug af data fra punkttællingerne

14 Forskning og formidling

15 Dansk Ornitologisk Forenings Citizen Science Baseret Fugleovervågning; Oversigt og Implikationer For Naturforvaltning Punkttællinger Skudtællinger Lokalitetsregistreringer Caretaker Atlas I -II-III Skudtælling er Projekt truede og sjældne ynglefugle DOFs citizenscience projekter Locally based monitoring Fuglestationerne Fokuseret Fugleforvaltning Projekt Hedehøg. Oliefugletællinger Projekt Ørn DOFbasen Charlotte M. Moshøj, Thomas Vikstrøm, Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg. Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. dof@dof.dk

16 Citizen science: Borgere der bidrager med deres tid, engagement og viden med at indsamle data, som anvendes i forvaltning og forskning.

17 Tak for jeres opmærksomhed