MÅL FOR ELEVERS LÆRING
|
|
- Marcus Kristiansen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MÅL FOR ELEVERS LÆRING VED SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer PIXI-UDGAVE NATIONALT NETVÆRK AF SKOLETJENESTER, 2016
2 INDHOLD Om denne publikation...2 Del 1: Arbejdet med mål for elevers læring...3 Del 2: Kompetencer til opstilling af mål...5 Del 3: Lærernes faglige forberedelse...6 Del 4: Lærernes evaluering af undervisningstilbud...7 Del 5: Kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøers evaluering...9 Denne publikation er en pixi-udgave af kortlægningen Mål for elevers læring ved skolers brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer - En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer. Kortlægningen kan læses i sin fulde længde på Kortlægningen er udarbejdet med bidrag fra de ansatte i Nationalt netværk af skoletjenester. Projektgruppen består af projektmedarbejdere Marie Festersen Andersen og Maria Havgry samt projektledere Marie Damsgaard Andersen og Maria Kangas Christensen. Find kontaktoplysninger på Kortlægningen er udarbejdet for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Kulturministeriet. Nationalt netværk af skoletjenester Gyldenløvesgade sal 1600 København V kontakt@skoletjenestenetvaerk.dk Forsidefoto: Ida Tietgen
3 OM DENNE PUBLIKATION Denne publikation er en pixi-udgave af kortlægningen Mål for elevers læring ved skolers brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer udarbejdet af Nationalt netværk af skoletjenester i Kortlægningen samler nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer med relevans for samarbejdet mellem disse aktører. Denne publikation præsenterer kortlægningens konklusioner. BAGGRUND I foråret 2013 besluttede kulturministeren i samarbejde med børne- og undervisningsministeren at understøtte samarbejdet mellem skoler og kulturinstitutioner. Formålet var at styrke anvendelsen af kulturinstitutionernes læringsressourcer i skolernes undervisning. Der blev i denne forbindelse vedtaget at etablere et 3½-årigt koordinerende netværk af skoletjenester kaldet Nationalt netværk af skoletjenester. Nationalt netværk af skoletjenester blev etableret i 2013 og igangsatte arbejdet i Som en del af opdraget skal Nationalt netværk af skoletjenester afdække og formidle praksiseksempler og erfaringer fra hele landet med relevans for samarbejdet mellem skoleverdenen, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer. Denne publikation er en pixi-udgave af den fjerde kortlægning i rækken. FORMÅL Lærerne i folkeskolen er forpligtet på at forholde sig til Fælles Mål, når de tilrettelægger deres undervisning, og det har derfor også betydning for de mål, der opstilles, når de bruger undervisningstilbud på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. Kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer er ikke underlagt samme krav som lærerne, og derfor er der ingen definitioner på, hvordan de kan arbejde med mål for elevernes læring. De statsanerkendte/statslige museer er dog underlagt museumslovens pligt til formidling. Den ramme, lærerne og eleverne kommer med, betyder, at mange kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer er optaget af og vælger at arbejde med mål på forskellig vis i deres planlægning af undervisningstilbud, fordi de er påvirket af rammerne for skolen. Der er dog forskel på, hvilket afsæt lærere og kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer har, når de arbejder med mål for elevers læring i den åbne skole. Lærernes udgangspunkt er folkeskolens formål og Fælles Mål for det pågældende fag, de arbejder med, og de skal herudfra vælge et undervisningstilbud, der kan understøtte dette. Kulturinstitutionernes/de eksterne læringsmiljøers afsæt er omvendt deres fag, der udmønter sig gennem deres genstandsfelt, fysiske rum, aktiviteter, materialer o.lign., og det er ud fra disse rammer, at de eventuelt opstiller mål for deres undervisningstilbud. Nationalt netværk af skoletjenester vil med kortlægningen undersøge og beskrive, hvordan der bliver arbejdet med mål for elevernes læring lige nu i forbindelse med den åbne skole i grundskolen for at skabe både indsigt i feltet og inspiration til arbejdet med at gøre det enklere for skoler og kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer at udmønte den åbne skole. Alt sammen for at understøtte at eleverne får det højest mulige læringsudbytte, når de benytter undervisningstilbud på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. Nationalt netværk af skoletjenester belyser med denne kortlægning blandt andet: Hvordan og hvorfor arbejder kulturinstitutioner/ eksterne læringsmiljøer med mål for elevernes læring? Hvordan bruger kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer Fælles Mål, når de opstiller mål for elevernes læring? Hvordan evalueres undervisningstilbud på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer? Hvilket fagligt og pædagogisk arbejde er for lærerne forbundet med brugen af undervisningstilbud på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer? METODE Datamaterialet til denne kortlægning er indsamlet ved en kombination af kvalitative og kvantitative metoder: spørgeskemaundersøgelser blandt landets folkeskoleledere, skolechefer, ansatte i de pædagogiske læringscentre (PLC) og kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer samt kvalitative interviews med 20 grundskolelærere. MÅL FOR ELEVERS LÆRING 2
4 DEL 1 ARBEJDET MED MÅL FOR ELEVERS LÆRING Mange kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer har opstillet mål for elevernes læring for deres undervisningstilbud, men der bliver arbejdet meget forskelligt med disse mål både på de enkelte institutioner og på tværs af dem. Også lærere arbejder forskelligt med mål for elevernes læring i forbindelse med brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer. Kortlægningen viser, at 86 pct. af kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer har opstillet mål for elevernes læring til nogle eller alle deres undervisningstilbud, mens de resterende 14 pct. ikke beskæftiger sig med at opstille mål. Kortlægningen viser også, at der på kulturinstitutioner/ eksterne læringsmiljøer bliver arbejdet forskelligt med at opstille mål for elevers læring. Fælles Mål benyttes på mange forskellige niveauer i kulturinstitutionernes/de eksterne læringsmiljøers opstilling af mål for elevernes læring, men målene opstilles ikke på en ensartet måde hverken på den enkelte kulturinstitution/eksterne læringsmiljø eller på tværs af dem. Der er stor variation i, hvilke formål kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer har med at opstille mål for elevers læring til deres undervisningstilbud: det viser figuren herunder. Der er i høj grad af fokus på at øge den faglige kvalitet af undervisningstilbuddene og i mindre grad på at imødekomme krav og forventninger fra andre fx lærere, ledelse eller kommune. Kulturinstitutionernes/de eksterne læringsmiljøers grunde til at opstille mål for elevers læring til deres undervisningstilbud For at øge kvaliteten af undervisnings?lbud 89% For at sikre at lærerne får det udbyde af undervisningen, de forventer For at øge elevernes læring eber undervisnings?lbuddet 62% 71% Fordi lærerne ønsker det For at øge antallet af besøgende skoleklasser For at sikre ensartethed i undervisnings?lbud Fordi ledelsen/kommunen/bestyrelsen forventer det Andet 41% 34% 32% 27% 11% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Nationalt netværk af skoletjenesters spørgeskema til kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, Note: Figuren baserer sig på besvarelser fra spørgsmålet Hvorfor opstiller I mål for elevers læring? 3 MÅL FOR ELEVERS LÆRING
5 En af grundene til, at kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer ikke opstiller mål for elevers læring til deres undervisningstilbud for lærernes skyld, er, at de ikke oplever, at lærerne har behov for disse mål: Jeg oplever ikke, at lærerne har fokus på mål i egen undervisning, og derfor er det ikke noget, de udpræget mangler i vores forløbsbeskrivelser Eksternt læringsmiljø, Region Syddanmark Men selvom nogle eksterne læringsmiljøer ikke oplever, at lærere arbejder med mål i forbindelse med brug af undervisningstilbud, opleves opstilling af mål alligevel som et centralt element i folkeskolen: Hvis vi skal interagere med folkeskolen, er det nødvendigt, at vi taler deres sprog Eksternt læringsmiljø, Region Midtjylland Selvom nogle kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer ikke oplever, at mål efterspørges af lærerne, er de selv bevidst om målenes betydning for deres undervisningstilbud. 85 pct. af kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer vurderer, at det i høj grad eller nogen grad er vigtigt for deres undervisningstilbuds kvalitet, at der er opstillet mål for elevernes læring. Selv de kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, der ikke opstiller mål, mener, at det giver kvalitet til undervisningstilbuddene at have mål. Kortlægningen viser, at de 62 pct. af de kulturinstitutioner, der ikke har opstillet mål for elevernes læring til deres undervisningstilbud, er i gang med arbejdet. Kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer udtrykker usikkerhed om, hvad skolerne og lærerne helst vil på dette felt: Vil de helst have klare, færdige mål eller undervisningstilbud, de selv kan påvirke og forme? At ikke alle undervisningstilbud har tilknyttet mål for elevernes læring kan også være udtryk for, at det er noget andet, der er fokus på i planlægningen. Kortlægningen viser desuden, at det, at der er mål tilknyttet undervisningstilbuddene, ikke gør undervisningstilbuddene ufleksible i forhold til lærernes behov og ideer. Lærerne kan i nogen grad godt påvirke det faglige indhold af et undervisningstilbud. Foto: Ida Tietgen ANBEFALINGER For skoleledere: PLC kan understøtte den åbne skole på mange forskellige måder. Overvej hvilken rolle, skolens PLC kan spille i lærernes brug af den åbne skole, fx om PLC skal understøtte lærernes arbejde med at opfylde mål for elevernes læring for de undervisningstilbud, de benytter. For kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer: Lærere har forskellige ønsker og behov for mål, så tag lærerne med på råd, hvor I kan, når I opstiller mål for elevernes læring til jeres undervisningstilbud: I kan gennem dialog få vinklet jeres undervisningstilbud, så de bliver så relevante som muligt, og I kan ved at have kontakt inden et besøg være med til at understøtte, at eleverne får mest muligt ud af undervisningstilbuddet. Det er tidskrævende at arbejde med mål for elevernes læring i undervisningstilbud, så vær opmærksomme på det, hvis I går målrettet ind i dette arbejde. For lærere: Der er mange forskellige måder for kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer at arbejde med mål for elevernes læring på og mange begrundelser fra deres side for at gøre det. Hvis du har specifikke ønsker i forhold til mål og indhold af undervisningen, så tag kontakt til den konkrete kulturinstitution/det eksterne læringsmiljø, du planlægger at besøge. MÅL FOR ELEVERS LÆRING 4
6 DEL 2 KOMPETENCER TIL OPSTILLING AF MÅL Mange kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer oplever, at de har de nødvendige kompetencer til at opstille mål for elevernes læring og gode muligheder for at finde information om opstilling af disse mål. 86 pct. af kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer mener, at de i høj grad eller nogen grad har de nødvendige kompetencer til at opstille mål for elevernes læring, og kortlægningen viser, at det generelt ikke er manglende kompetencer, der er kulturinstitutioners/eksterne læringsmiljøers udfordring, men snarere prioriteringen af tid til arbejdet med opstilling af mål. Hvorvidt kulturinstitutioner/ eksterne læringsmiljøer oplever, at de har kompetencer til at opstille mål for elevers læring eller ej, har betydning for, om målene opstilles. Derfor er det vigtigt, at kompetencerne til at opstille mål understøttes, hvilket de allerede bliver fra flere sider. Kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer gør både brug af sparring, hjemmesider, infomøder og temadage til at få viden om opstilling af mål for elevernes læring og er generelt tilfredse med den viden, de får herfra. Kommunerne understøtter desuden kulturinstitutioners/eksterne læringsmiljøers arbejde med at opstille mål for elevernes læring særligt gennem sparring fra kommunale konsulenter, som 77 pct. af kommunerne tilbyder og afholdelse af arrangementer om folkeskolereformen, som 49 pct. tilbyder. Det er dog kun cirka en tredjedel af kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer, der benytter sig af muligheden for at få sparring fra en kommunal konsulent. De kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer, der benytter sig af denne mulighed, er dog meget tilfredse med den sparring, de får. ANBEFALINGER For kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer: Kommunerne har generelt et stort udbud af gode muligheder for at få viden om mål for elevernes læring. Undersøg, hvilke muligheder jeres kommune/kommuner har for at rådgive og vejlede jer om jeres opstilling af mål for elevernes læring, hvis I oplever et behov for at få understøttet arbejdet. Foto: Ida Tietgen 5 MÅL FOR ELEVERS LÆRING
7 DEL 3 LÆRERNES FAGLIGE FORBEREDELSE Lærerne forbereder eleverne fagligt til undervisningstilbud på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer for at skabe interesse for emnet og sætte det ind i en faglig kontekst, men lærerne har forskellige vilkår for og holdninger til at forberede brugen af undervisningstilbud. Kortlægningen viser, at lærerne har forskellige formål med at forberede eleverne, blandt andet at de kan øge det faglige udbytte af undervisningstilbuddet, og at undervisningen gøres mere relevant for eleverne: Det betyder meget for elevernes udbytte af besøget, at de er så klar som mulige på, ANBEFALINGER hvad det er, de skal ud og opleve. Det sætter ligesom deres hjerne klar til at modtage, de bliver nysgerrige forberedelse. Kortlægningen viser både eksempler på lærere, der ikke mener, at man som lærer bør forberede sig til undervisningstilbud, da elevernes læringsudbytte er kulturinstitutionens/det eksterne læringsmiljøs ansvar, mens andre lærere ser forberedelse som en selvfølgelig ting, der alligevel skulle gøres, hvis klassen blev hjemme på skolen. På 76 pct. af kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer kan det være en forudsætning, at eleverne er fagligt forberedte, når de kommer, og derfor er det vigtigt at have fokus vilkårene for lærernes forberedelse. Skoleverdenen Vær opmærksom på at udnytte det læringspotentiale, der ligger i transportsituationen, Lærer, Region Midtjylland og tag det med ANBEFALINGER i overvejelserne, når der vælges transportform. Kortlægningen peger på, at der er mange vilkår, der har betydning for lærernes For kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer: Kulturinstitutioner/eksterne muligheder for at forberede læringsmiljøer deres Det er vigtigt for lærernes muligheder for at forberede eleverne til besøg hos jer, at beskrivelser af elever fagligt forud vær for opmærksom brug af et på, undervisningstilbud. hvor meget transporten Først fylder og fremmest har for det både betydning, elever og lærere, hvornår når undervisningstilbuddet bruges de skal benytte undervisning undervisningstilbud er så præcise og retvisende i forbindelse på kulturinstitutioner/eksterne med et undervisningsforløb læringsmiljøer. som muligt. Vær opmærksom på, om beskrivelser af jeres undervisningstilbud stemmer over- hjemme på skolen: Overvej, Det kan hvordan både bruges transporttiden før, under kan eller spille efter sammen et forløb eller bruges med den uden udbudte tilknytning undervisning, til et undervisningsforløb. Herudover f.eks. ved at udvikle ens med indholdet i dem, og om det er tydeligt forslag spiller til aktiviteter lærernes og tid øvelser, til forberedelse der kan gennemføres en nok, hvornår I forventer, at lærerne forbereder sig rolle, mens kulturinstitutioners/eksterne under transporten og understøtte læringsmiljøers undervisningen. fagligt. beskrivelser af indholdet af undervisningstilbuddet også har betydning. Er det ikke Aktører tydeligt bag for transportløsninger læreren, hvad indholdet af For PLC: undervisningen Vær er, kan opmærksom det være svært på, om at potentialerne forberede eleverne for at udnytte PLC kan understøtte den åbne skole på forskellige måder. Overvej, hvilken rolle skolens PLC kan tilstrækkeligt. Her læringsperspektiverne er det også vigtigt, at i forbindelse kulturinstitutioner/ med brugen af eksterne læringsmiljøer den konkrete tydeligt transportløsning kommunikerer udnyttes. forventninger til, om det er en forudsætning, at lærerne skal forbe- spille i forbindelse med at kvalificere lærernes faglige og pædagogiske arbejde i forbindelse med rede eleverne, inden de ankommer. Et andet vilkår for brug af undervisningstilbud. lærernes forberedelse af eleverne er de læremidler, der eventuelt er tilknyttet et undervisningstilbud. Formen på For lærere: disse læremidler kan medvirke til at forme lærernes forberedelse, idet det med sit indhold og opgavetyper skaber ram- Nogle gange kan det være afgørende for elevernes udbytte af et undervisningstilbud, at de merne for, hvordan lærerne forbereder eleverne. er forberedte på, hvad der kommer til at ske. Er Til disse ydre vilkår, der påvirker lærernes muligheder for at det ikke tydeligt nok, hvad der forventes, at eleverne kan, inden de besøger en kulturinstitution/ forberede sig, kommer også lærerens egen holdning til eksternt læringsmiljø, så tag kontakt til det pågældende sted. MÅL FOR ELEVERS LÆRING 6
8 DEL 4 LÆRERNES EVALUERING AF UNDERVISNINGSTILBUD Lærerne evaluerer på forskellig vis de undervisningstilbud, de har benyttet, når de kommer hjem. De oplever, at det giver kvalitet både til undervisningen på kulturinstitutionen/det eksterne læringsmiljø og til undervisningen hjemme på skolen. Kortlægningen viser, at lærerne har forskellige formål med at evaluere undervisningstilbud, de har benyttet på kulturinstitutioner/eksterene læringsmiljøer. Hvor nogle lærere fx evaluerer for at lave en generel opfølgning på det faglige udbytte eller for at følge op på, om målene for elevernes læring er nået, evaluerer andre lærere på elevernes oplevelse af besøget eller for at øge elevernes læring. Nogle lærere inddrager eleverne i evalueringen enten ved at spørge dem, hvordan de oplevede besøget, eller ved at aflæse deres læring ved fx at se, om de har lært at beherske de teknikker, de er blevet undervist i. Andre lærere evaluerer ikke med eleverne, men med deres kolleger: Det vi ofte får talt om, det er, om vi synes, børnene får nok ud af undervisningstilbuddet i forhold til den tid og de ressourcer, vi lægger i det Lærer, Region Hovedstaden Kortlægningen viser, at lærerne laver evalueringerne for deres egen, faglige skyld, eller når de bliver bedt om det af andre fx den kulturinstitutione/det eksterne læringsmiljøer, de har besøgt. Nogle lærere evaluerer dog ikke med henblik på at videregive deres viden, og her ligger et potentiale for videndeling mellem skoler og kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, hvis der er ressourcer til det og interesse for det fra skolernes side. Grundene til, at lærere ikke nødvendigvis giver tilbagemelding, kan være mange, men typisk videregives den ikke, fordi den ikke efterspørges af kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer. For nogle lærere handler det også om ikke at ville give negativ feedback til en kulturinstitution/eksternt læringsmiljø, særligt hvis undervisningstilbuddet har været gratis for skolen at benytte: Jeg tror faktisk aldrig, at jeg er vendt tilbage med negativ kritik, selvom det en enkelt gang imellem har været berettiget (...) Man tænker, at nu har stedet investeret og været venlige og så videre, og så behøver vi ikke skyde dem oven i hovedet, hvis der var noget, vi synes var knap så godt Lærer, Region Hovedstaden Interviewene viser, at lærerne typisk giver feedback til kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer, hvis de er meget tilfredse eller utilfredse med undervisningstilbuddet. Det er dog ikke kun videndelingen udadtil, der ikke altid er i fokus hos lærerne. Det gælder også den interne udveksling af erfaringer fra benyttede undervisningstilbud. Nogle lærere videregiver systematisk viden fra deres evalueringer fx i lærerteamene, mens andre på mere eller mindre systematisk vis formidler deres viden til deres kolleger: Man lader de gode ting sive videre til de andre Lærer, Region Hovedstaden Spørgeskemaundersøgelsen blandt skolernes pædagogiske læringscentre (PLCer) viser, at kun cirka en tredjedel af 7 MÅL FOR ELEVERS LÆRING
9 PLCs indsamling af erfaringer fra lærere omkring kvaliteten af de undervisningstilbud, de har benyttet I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke PLC (n = 408) 7% 27% 40% 26% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Nationalt netværk af skoletjenesters spørgeskema til PLC-ansatte, Note: Figuren baserer sig på besvarelser fra spørgsmålet I hvilken grad varetager dit PLC følgende opgaver i forbindelse med lærernes brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer: Vi samler erfaringer fra lærere omkring kvaliteten af de undervisningstilbud, de har benyttet? PLCerne i høj grad eller i nogen grad samler erfaringer fra lærere omkring kvaliteten af de undervisningstilbud, de har benyttet. Det ses af ovenstående figur, der også viser, at en fjerdedel af PLCerne slet ikke indsamler erfaringer. At nogle PLCer ikke indsamler erfaringer fra lærerne, kan skyldes mange ting. Fx kan det være, at det ikke er en del af opgavebeskrivelsen for det enkelte PLC, at de skal varetage denne opgave, måske mangler de tid til at kunne løse opgaven, eller måske kan det skyldes, at lærerne ikke får evalueret og samlet op på udbyttet af de undervisningstilbud, de har benyttet. ANBEFALINGER For PLC: PLC kan samle erfaringer fra lærernes besøg på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer og videregive dem til skolens øvrige lærere. PLC kan fx have denne samlende rolle og kan have en naturlig, central placering i skolens organisering. For skoleledere: PLCerne kan blive en endnu større ressource i arbejdet med at implementere den åbne skole for lærerkollegiet. Overvej, om I kan understøtte deres arbejde med at indsamle viden om undervisningstilbud ved at opfordre lærerne til at videregive informationer omkring de undervisningstilbud, de har benyttet. For lærere: Dine erfaringer fra benyttede undervisningstilbud kan være værdifulde for dine kollegaer. Overvej, hvordan du kan videregive dine erfaringer fra undervisningstilbud, du har benyttet fx i et lærerteam eller gennem PLC. Foto: Ida Tietgen For kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer: Lærerne er villige til at videregive egen evaluering af undervisningstilbud og kan have refleksioner over elevernes læringsudbytte, der kan være værdifulde for jeres undervisningstilbud. Spørg lærerne, hvis I ønsker konkret feedback. MÅL FOR ELEVERS LÆRING 8
10 DEL 5 KULTURINSTITUTIONER/EKSTERNE LÆRINGSMILJØERS EVALUERING Kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer evaluerer, men gør det ofte ikke systematisk og bruger ofte en ustruktureret mundtlig form, hvor der er fokus på oplevelse frem for elevernes konkrete læring. Evaluering kan være et vigtigt redskab for kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer til at vurdere og udvikle deres undervisningstilbud. Det kan være med til at højne kvaliteten af undervisningstilbuddene, give inspiration til nye tilbud og gøre kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer bedre til at tilbyde undervisningstilbud, der mere præcist opfylder lærernes behov i deres arbejde med elevernes læring. Kortlægningen viser, at 67 pct. af kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer gennemfører evalueringer tilfældigt, mens 22 pct. gennemfører evaluereringer på systematisk basis, 6 pct. både gøre det systematisk og tilfældigt, mens de resterende 6 pct. slet ikke evaluerer. Selvom det betyder, at 94 pct. af kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer gennemfører evalueringer af deres undervisningstilbud, betyder det også, at cirka to tredjedele gennemfører dem usystematisk, dvs. på tilfældige tidspunkter fx hvis der er ekstra tid til overs efter et undervisningstilbud. Ser vi på, hvilke metoder kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer benytter til at gennemføre deres evalueringer, ser vi, at 85 pct. laver ustrukturerede mundtlige evalueringer, fx hvor der tales løst om undervisningen, mens skriftlige spørgeskemaer bruges af 35 pct. og struktureret mundtlig evaluering bruges af 28 pct. Som det fremgår af tallene, er den ustrukturerede mundtlige evaluering den mest brugte. Kortlægningen viser, at både lærere og elever spørges, når der gennemføres evalueringer af undervisningstilbud på kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer, og at elevernes oplevelse af besøget er i fokus, både når vi ser på, hvad henholdsvis lærere og elever evaluerer på. Med elevernes oplevelse menes fx, om eleverne synes at undervisningstilbuddet har været sjovt, godt eller spændende. Elevernes læringsudbytte er i mindre grad i fokus, når kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer gennemfører evalueringer af deres undervisning, hvor 58 pct. af kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer beder eleverne om at evaluere på, hvad de har lært, og 64 pct. beder lærerne evaluere på elevernes læringsudbytte. Spørgeskemaundersøgelsen blandt kulturinstitutioner/ eksterne læringsmiljøer viser, at den største andel af kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer gennemfører evalueringer for at kvalificere eksisterende undervisningstilbud, mens der også er fokus på at få input til udvikling af nye undervisningstilbud, at forbedre/øge dialogen med lærerne og at øge elevernes bevidsthed om egen læring. Kortlægningen viser, at 83 pct. af kulturinstitutionerne/de eksterne læringsmiljøer oplever, at de i høj grad eller nogen grad har de nødvendige kompetencer til at kunne evaluere deres undervisningstilbud, mens kun 17 pct. oplever, at de i mindre grad eller slet ikke har kompetencerne. ANBEFALINGER For kulturinstitutioner/eksterne læringsmiljøer: Overvej, hvordan I arbejder med evaluering. Evalueringen bør have et tydeligt formål og bør vise tilbage til mål for elevernes læring, hvis der er opstillet mål for undervisningstilbuddet. Overvej, hvordan I kan bruge evaluering til at sikre læringsudbytte, og overvej, hvem I skal spørge for at få den nødvendige indsigt. 9 MÅL FOR ELEVERS LÆRING
ERFARINGER FRA STØTTEDE SAMARBEJDSPROJEKTER PIXI-UDGAVE
ERFARINGER FRA STØTTEDE SAMARBEJDSPROJEKTER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre
Læs mereMÅL FOR ELEVERS LÆRING
MÅL FOR ELEVERS LÆRING VED SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre
Læs mereSAMARBEJDER OG PARTNERSKABER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER
SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer
Læs mereSKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER
SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer NATIONALT
Læs mereSKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER
SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer PIXI-UDGAVE
Læs mereKORTLÆGNING af museer som eksterne undervisningsmiljøer
KORTLÆGNING af museer som eksterne undervisningsmiljøer Her kommer spørgeskemaet til de statsanerkendte og statslige museer om jeres erfaringer med Den åbne skole. I spørgeskemaet vil der blandt andet
Læs mereSKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER
SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer NATIONALT
Læs mereSAMARBEJDER OG PARTNERSKABER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER
SAMARBEJDER OG PARTNERSKABER MELLEM SKOLER, KOMMUNER, KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer
Læs mereMuseernes undervisningspraksis anno 2018
Museernes undervisningspraksis anno 2018 Hovedpointer fra den nationale kortlægning Museernes undervisningspraksis En national kortlægning af statslige og statsanerkendte museers undervisningspraksis 2018
Læs mereKOMMUNERNES UNDERSTØTTELSE AF KULTURINSTITUTIONERNES UNDERVISNING
KOMMUNERNES UNDERSTØTTELSE AF KULTURINSTITUTIONERNES UNDERVISNING En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer PIXI-UDGAVE NATIONALT
Læs mereHvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde?
Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde? Hovedpointer fra den nationale kortlægning Skole-virksomhedssamarbejde med kommunal forankring LÆS DEN FULDE KORTLÆGNING OG MEGET MERE PÅ skoletjenestenetvaerk.dk
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereMuseernes undervisningspraksis
Museernes undervisningspraksis En national kortlægning af statslige og statsanerkendte museers undervisningspraksis 2018 NATIONALT NETVÆRK AF SKOLETJENESTER, 2019 Museernes undervisningspraksis En national
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereSKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER
SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer PIXI-UDGAVE
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse på skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune
Brugertilfredshedsundersøgelse på skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Viden & Strategi i samarbejde med Dagtilbud og Undervisning 1. Indledning Børne- og familieudvalget har netop udarbejdet en Børne-
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereStyrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1
Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende
Læs mereFælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm
Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling 8. nov. 2016 kl. 8.30 15.00 Museumscenter Hanstholm Hvem er jeg? Uddannet lærer i 2004, bl.a. som historielærer og kristendomskundskabslærer.
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereFAGLIG INTEGRATION AF EKSTERNE LÆRINGSMILJØERS UNDERVISNINGSTILBUD I SKOLERNES UNDERVISNINGSFORLØB
FAGLIG INTEGRATION AF EKSTERNE LÆRINGSMILJØERS UNDERVISNINGSTILBUD I SKOLERNES UNDERVISNINGSFORLØB En kvalitativ undersøgelse af nationale erfaringer NATIONALT NETVÆRK AF SKOLETJENESTER, 2018 Øvrige kortlægninger
Læs merePartnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø
Partnerskabet mellem folkeskolen og eksterne læringsmiljøer Amager Fælled Skole Helle Divad Naturcenter Amager Strand Aska Ono Bjerresø De eksterne læringstilbud kan: Bidrage til at eleverne forløser deres
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereTorsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereNationalt Videncenter for Læsning
side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den
Læs merePersonlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser
Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereEn samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.
En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Status på indkøb og infrastruktur 2. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 3.
Læs mereÅben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015
Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles
Læs mereAnbefalinger. maj 2016
Anbefalinger maj 2016 Brugerportalsinitiativet Aftale mellem regeringen og KL betyder: Vi skal anskaffe en læringsplatform senest i sommeren 2016 Den skal være fuldt implementeret ved årsskiftet 17/18
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereMål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-18 Mål og indsatsplan for: Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017/18 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Læs mereProjektbeskrivelse Undersøgelse af kirkens rolle og udviklingspotentiale i sommerlandet
Projektbeskrivelse Undersøgelse af kirkens rolle og udviklingspotentiale i sommerlandet Baggrund og udgangspunkt Aalborg, Viborg og Ribe Stifter er alle stifter, der er karakteriseret ved at være stifter,
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereVelkommen. 10. maj 2016
Velkommen 10. maj 2016 Dagsorden 10. maj 2016 Velkommen Præsentation af MeeBook Anbefalinger Kommunikationsplan Indskolingen - Stian Rasmussen Praktik og spørgsmål Tema eftermiddag den 23. maj Afslutning
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereMål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-20 Mål og indsatsplan for Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017-2020 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Læs mereDen åbne skole, status og opmærksomhedspunkter
Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om
Læs mereFælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis
Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereEVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE
EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereBilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne
Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kortlægningen gennemføres af Center for Interventionsforskning
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereTEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE
TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 2. Status for it i folkeskolen 3. Hvordan
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs merePLAN FOR EVALUERING AF UNDERVISNING, SEMESTRE OG UDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER CAT SKOLEN
PLAN FOR EVALUERING AF UNDERVISNING, SEMESTRE OG UDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER CAT SKOLEN Nedenstående er et tillæg til AAUs overordnede procedure for evaluering af
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereEvaluering af forsøg med konfirmationsforberedelse
Evaluering af forsøg med konfirmationsforberedelse SB-SYS: 17.02.00-P08-1-15 Den 8. oktober 2015 ansøgte Herning Kommune Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om mulighed for at deltage i
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereKvalitetsledelse af jeres ydelser og services
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereLøbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning
Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Et sundhedsvæsen i verdensklasse Region Hovedstaden har en vision om et sundhedsvæsen i verdensklasse Et sundhedsvæsen
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereForslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune
Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition
Læs mereVeje til et styrket forældresamarbejde
www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten
Læs mere