Nøgletal for hjemmeplejen og den udekørende rehabilitering:

Transkript

1 Nøgletal for hjemmeplejen og den udekørende rehabilitering: Formål: Denne nøgletalsrapport har til formål at give et indblik i udviklingen indenfor hjemmeplejen og den udekørende rehabilitering. Rapporten er todelt, og den første del beskæftiger sig med tal for hjemmeplejen. Anden del af rapporten beskæftiger sig med den udekørende rehabilitering. Udviklingen indenfor hjemmeplejen: Når borgerne visiteres til hjemmepleje, kan de overordnet set blive visiteret til en eller flere af følgende hovedtyper af hjemmepleje: Praktisk hjælp Personlig pleje Assistentopgaver Under hver af disse hovedtyper er der en række mere specifikke ydelser, som man kan visiteres til. I denne opgørelse ses der både på hjemmeplejen samlet set samt udviklingen indenfor hver af de tre hovedtyper af hjemmepleje. Assistentopgaver dækker over de sygeplejeopgaver, som hjemmeplejen har overtaget fra hjemmesygeplejen. Hjemmesygeplejen indgår som udgangspunkt ikke i opgørelsen af visiteret tid til hjemmepleje, men der ses kort nærmere på opgaveglidningen fra hjemmesygepleje til assistenterne i hjemmeplejen. I opgørelsen indgår madservice og udbringning af varer ikke. Opgørelsen dækker perioden fra januar 214 frem til udgangen af september 217 og har til hensigt at vise udviklingen indenfor visiteringerne hen over tid. Diagram 1 viser udviklingen indenfor den samlede visiterede tid til hjemmepleje. I starten af 214 var der visiteret timer til hjemmepleje. Det ses, at den visiterede tid har været svingende hen over tid. I uge 22 af 215, som er det laveste niveau i perioden, er visiteret timer. Fra 216 og fremefter er der sket en markant stigning i antallet af visiterede timer. I uge 36 af 217 er antallet af visiterede timer således oppe på timer. Det er en stigning på ca. 18 %. 1

2 Diagram 1: Samlet visiteret tid til hjemmepleje Diagram 2 viser udviklingen i visiteret tid til personlig pleje. Personlig pleje udgør størstedelen af den visiterede tid til hjemmepleje. I starten af 214 lå visiteringerne til personlig pleje på timer pr. uge. Ved uge 36 i 217 var tallet steget til timer. Det er en stigning på 13,3 %. 3 Diagram 2: Visiteret tid til personlig pleje

3 Diagram 3 viser udviklingen i visiteret tid til praktisk hjælp. Hen over tid må der konstateres en stigning på ca. 2 % i antallet af visiterede timer til praktisk hjælp. Det svarer til ca. 2 flere timer i slutningen af 217 end i starten af Diagram 3: Visiteret tid til praktisk hjælp Diagram 4 viser udviklingen i visiteret tid til assistentopgaver. Udviklingen viser en tydelig stigning i antallet af visiterede timer. Antallet af visiterede timer er ca. fordoblet i perioden. I starten af 214 var der visiteret ca. 15 timer til assistentopgaver, mens tallet i 217 var vokset til ca. 3 timer Diagram 4: Visiteret tid til assistentopgaver

4 Diagram 5 viser den gennemsnitlige visiterede tid opgjort i timer pr. visiteret borger. Ser man nærmere på den kommunale leverandør, der står for størstedelen af hjemmeplejen, er der over tid sket en lille stigning i visiterede timer pr. visiteret borger. Samtidig kan det ses, at de borgere, der anvender kommunen som leverandør, er visiteret til flere timer end borgerne, der vælger en privat leverandør. Kommunens visiterede borgere er således tungere end de borgere, der anvender private leverandører. Privat hjælper er opgjort for sig selv. Privat hjælper dækker over servicelovens 96, der omhandler kommunens pligt til at tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der gør det nødvendigt at yde denne særlige støtte. Denne gruppe af borgere er væsentligt tungere end den gængse hjemmeplejemodtager, og som man ser i diagram 5, er der sket en stigning i visiteret tid pr. visiteret borger over tid. 12 Diagram 5: Gennemsnitligt visiterede timer pr. visiteret borger Kommunen Privat hjælper Privat leverandør 2 Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Mulige forklaringer på stigningen i visiteret tid: Der er flere mulige forklaringer på, hvorfor vi kan konstatere en stigning i antallet af visiterede timer. En oplagt forklaring kan findes i befolkningsudviklingen i Faxe Kommune. Tidligere i 217 udarbejdede Faxe Kommune et nøgletalsnotat om befolkningsudviklingen. I notatet indgår bl.a. nedenstående diagram 6, som viser den indekserede udvikling i aldersgrupperne -2 år, 3-5 år, 6-17 år, år, år samt 8+ år. I diagram 6 kan det konstateres, at der siden 212 er sket en væsentlig stigning i antallet af ældre medborgere i kommunen. Selvom det antages, at sund aldring og rehabilitering kan udskyde eller reducere ældres behov for hjælp, vil behovet sandsynligvis opstå på et tidspunkt. Et stigende antal ældre vil som 4

5 udgangspunkt også medføre stigende udgifter indenfor ældreområdet, og den stigning, vi ser i nedenstående diagram, kan være en af forklaringerne på stigningen i visiterede timer til hjemmepleje. Diagram 6: Befolkningsudviklingen i Faxe Kommune Udover en generel befolkningsudvikling er det også relevant at se nærmere på, hvor mange borgere, der er visiteret til hjemmepleje. Diagram 7 viser udviklingen i antal borgere, der er visiteret til hjemmepleje. I perioden fra uge 16 i 215 frem til uge 3 i 216 falder antallet af visiterede borgere med 1 personer. Herefter stiger antallet fra borgere i uge 3 i 216 til 1.79 borgere i uge 38 i 217. Flere visiterede borgere vil alt andet lige også medføre en stigning i den visiterede tid. 5

6 Diagram 7: Antal borgere visiteret til hjemmepleje Ser man nærmere på de enkelte hovedtyper af hjemmepleje, er der også andre mulige forklaringer på udviklingen indenfor den visiterede tid. Fordoblingen indenfor visiteret tid til assistentopgaver kan særligt tilskrives den opgaveglidning, der har fundet sted mellem kommunens hjemmesygeplejersker og hjemmeplejen. I dag står hjemmeplejen for en større del af medicinhåndteringen, og det afspejler sig derfor i den visiterede tid til assistentopgaver i hjemmeplejen. Diagram 8 viser udviklingen indenfor den visiterede tid til hjemmesygeplejen. Data er hentet for at kunne se, om der har været en tilsvarende nedgang i visiteret tid hos de hjemmesygeplejersker, hvor der er sket en opgaveglidning fra denne gruppe over til hjemmeplejen. Data for hjemmesygeplejen indgår IKKE i visiteret tid til hjemmepleje. Der må konstateres en stigning i visiteret tid til hjemmesygepleje, selvom der er lagt opgaver over i hjemmeplejen. Opgaveglidningen har baggrund i, at hjemmesygeplejen gradvist har fået nye opgaver, herunder bl.a. akutfunktioner. Hjemmesygeplejen håndterer også de borgere, der efter udskrivning fra sygehusene har behov for hjemmesygepleje i kommunalt regi. Når man tager udviklingen i betragtning, har det været hensigtsmæssigt at lade hjemmeplejen løfte dele af sygeplejeområdet, således at personaleressourcerne bruges bedst muligt, jf. LEON-princippet. LEONprincippet betyder, at opgaver løses på det lavest effektive omkostningsniveau. Det betyder, at opgaven bør løses på det niveau, hvor den meningsfuldt kan løses, og hvor det samtidig er med lavest mulige omkostninger. Ligeledes er der den fordel, at de ældre ikke i samme grad oplever at få flere forskellige personer ind i deres hjem end højest nødvendigt. Dette minimerer man ved, at hjemmeplejen kan ordne flest mulige opgaver, når de alligevel er i borgernes hjem. 6

7 Diagram 8: Visiteret tid til hjemmesygepleje Hvem leverer hjemmeplejen? Diagram 9 viser udviklingen indenfor visiteret tid fordelt på leverandører. Størstedelen af den visiterede hjemmepleje leveres af kommunen. Hvor kommunen i starten af 214 skulle levere ca. 3. timers hjemmepleje, skal kommunen i 217 levere ca. 3.5 timers hjemmepleje. 7

8 Diagram 9: Visiteret tid - fordelt på leverandører Kommunal leverandør Privat hjælper Privat leverandør Sum af Sum af Sum af Sum af Sum af Sum af Sum af Sum af Sum af Sum af Sum af Sum af Sum af Sum af Sum af Sum af Sum af Sum af Sum af Sum af Den udekørende rehabilitering: Følgende delafsnit omhandler den udekørende rehabilitering og de indsatser, som teamet yder efter servicelovens 83a. Organisatorisk er teamet placeret under Grøndalscentret. Alle nyvisiterede borgere inklusiv terminale borgere og borgere, som har været indlagt, skal gennem rehabiliteringsteamet. Målgruppen er borgere med behov for personlig pleje og/eller praktisk hjælp. I henhold til servicelovens 83a skal kommunen tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte personens behov for almindelig hjemmepleje efter servicelovens 83. Vurderingen skal være individuel og konkret, og den skal tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov. Borgerne visiteres til et forløb, der forventes at vare op til 8-12 uger. Længden af de konkrete forløb afhænger dog af den enkelte borgers behov. Nogle forløb vil vare kortere tid end 8 uger, og andre vil være af længere varighed. Både under forløbet og ved afslutningen af forløbet vurderes borgerens funktionsniveau. Det vurderes, om borgeren har behov for at blive visiteret til almindelig hjemmepleje, eller om borgerens forløb kan afsluttes uden videre hjælp, fordi vedkommende er blevet tilstrækkeligt selvhjulpen. Opgørelsen: Tal for den udekørende rehabilitering er opgjort pr. 2. oktober 217 ved hjælp af KMD Care. Tabel 1 giver et overblik over antallet af borgere, der har været gennem rehabilitering, og hvor mange der har modtaget hjemmepleje før og efter endt rehabilitering. 8

9 Tabel 1: Borgere i rehabilitering i 217 Antal borgere i rehabilitering Antal borgere, der modtog Antal borgere, der modtog hjemmepleje før rehabilitering hjemmepleje efter rehabilitering borgere har været gennem et rehabiliteringsforløb. Ud af disse modtager 117 hjemmepleje efter endt rehabilitering. Enkelte borgere er døde. Der er således ca. 1 borgere, der ikke modtager hjemmepleje efter endt rehabilitering. Herudover er det interessant at se nærmere på visiteringen til hjemmepleje blandt de borgere, der har modtaget hjemmepleje før og efter rehabiliteringsforløbet. Der bør helst være en nedgang i den visiterede tid efter rehabiliteringen. Tabel 2 viser, hvor meget hjemmepleje, der er visiteret til de 76 borgere, der har modtaget hjemmepleje både før og efter rehabiliteringen. Enkelte af de 76 borgere er døde og indgår ikke i opgørelsen, men overordnet set viser tallene i tabel 2 en positiv ændring, hvilket indikerer, at rehabiliteringen har en effekt. Tabel 2: Visiteret tid før og efter rehabilitering til de 76 borgere Hjemmepleje før rehabilitering Hjemmepleje efter rehabilitering 3,71 timer 2,4 timer Konklusion: Indeværende rapport har beskæftiget sig med en opgørelse af visiteret tid til hjemmepleje såvel som en opgørelse af den udekørende rehabilitering. Resultaterne kan opsummeres således: Hjemmeplejen: - Den samlede visiterede tid til hjemmepleje er steget med 18 % fra 214 til uge 39 i Hovedforklaringen til den samlede stigning kan med en vis sandsynlighed findes i befolkningsudviklingen i kommunen. - Stigningen i visiteret tid er særligt sket fra 216 og frem. - Visiteret tid til personlig pleje er steget 13,3 % fra 214 til Ligeledes er der sket en stigning i visiterede timer til praktisk hjælp på 2 %. - Den visiterede tid til assistentopgaver er fordoblet i perioden. Hovedforklaringen er en opgaveglidning i forhold til medicinhåndtering fra kommunens hjemmesygeplejersker over til den almindelige hjemmepleje - De visiterede timer pr. visiteret borger er steget en smule over tid, men er forholdsvis stabil - Borgerne, der vælger den kommunale leverandør, er ofte tungere end borgerne, der vælger private leverandører. Rehabilitering: borgere har været i rehabilitering pr. 2. oktober 217. Ca. 1 borgere modtager ikke hjemmepleje efter endt rehabilitering. 9

10 - 76 borgere har modtaget hjemmepleje før rehabiliteringen, og der kan konstateres et fald i den visiterede tid efter endt rehabilitering. Før rehabiliteringsforløbet modtog de 3,71 timer, mens tallet efter rehabiliteringsforløbet er faldet til 2,4 timer. Det indikerer, at der er en effekt af rehabiliteringsindsatserne. 1