Hvad ved vi om Cocktaileffekter af kemikalier

Transkript

1 Hvad ved vi om Cocktaileffekter af kemikalier - Bør regulering strammes? Kristian Syberg, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring, Roskilde Universitet

2 Disposition 1. del Historisk gennemgang af håndteringen af blandingseffekter frem til i dag 2. del Hvordan kommer vi videre: - Er blandinger af CMR-stoffer vigtige? - Er blandinger af PBT-stoffer vigtige?

3 Historisk tilbageblik 1. studie: Kritisk review af den historiske udviklingen af risikovurderingsparadigmet. (Syberg et al. in prep) Formål: I hvilket omfang er metoder til risikovurderinger baseret på videnskab? Hollandsk videnskabelig komité (1989): Blandingseffekter er et centralt element i risikovurderinger, men der findes ikke metoder til at vurdere sådanne effekter Over de næste 20 år blev der etableret konsensus om at Concentration addition (CA) og Independent action (IA) kan anvendes til beregning af blandingseffekter for kemikalier med henholdsvis samme og forskellige virkningsmekanismer.:

4 Tour de force om udviklingen efter REACH 2009: State of the art fra Kommissionen Et par centrale konklusioner: - Concentration Addition blev anbefalet som model til beregning af alle typer blandingseffekter - Der er behov for mere viden om miljørealistiske scenarier

5 Tour de force om udviklingen efter REACH 2012: Dansk risikovurdering af 4 ftalater Centrale konklusioner: - Blandingseffekterne af de fire hormonforstyrrende stoffer udgør en risiko - Det blev derfor anbefalet at der blev indført restriktioner på anvendelsen ECHAs evaluering - RAC anderkendte at CA kunne anvendes til at vurdere kombinationseffekter af de fire ftalater - Men kunne ikke støtte forslaget om at lave restriktioner, bl.a. fordi eksponeringssenarierne var for meget worst case

6 Tour de force om udviklingen efter REACH 2014: EFSA workshop vigtigste konklusion: CA kan anvendes til vurdering af blandingseffekter uanset hvilken virkningsmekanisme de har

7 Tour de force om udviklingen efter REACH 2015: Svenske KEMI anbefaler at der lægges politisk pres på Kommissionen for at håndtere blandingseffekter, bl.a. under EU s strategi for a non-toxic environment inden 2018 (7 th Environmental Action Programme).

8 Delkonklusion Der er konsensus for at anvende CA til at estimere blandingseffekter Der er øget fokus på specielt blandinger af hormonforstyrrende stoffer...men blandingseffekter regulere ikke tilstrækkeligt endnu - bl.a. fordi der mangler viden om miljørealistiske blandinger Bør reguleringen strammes? JA!

9 Hvordan kommer vi videre? Der er muligvis behov for en mere systematisk tilgang til feltet end den nuværende fokus på blandinger af hormonforstyrrende stoffer De effekter vi er bekymrede for ift. enkelte kemikalier er grundlæggende de samme der er relevante for blandinger Derfor kan en strategi være, at have fokus på CMR og PBT blandinger, samt hvordan fremtidige ændringer af risikovurderingsmetoder tager højde for blandinger med sådanne egenskaber

10 Er blandinger af CMR-stoffer vigtige? 2. studie: Tre kemikalier med genotoksiske egenskaber: acrylamide, 2,4-D, Malein hydrazid Mix data med 95% CL CA Comet assay En metode til bestemmelse af genotoksitet Data viser, at hvis man ikke tager højde for blandingseffekter, når man vurderer genotoksike stoffer, er der risiko for at man systematisk undervurderer giftigheden (Syberg et al. 2015)

11 Implikation for TTC Threshold of Toxicological Concern (TTC) er et koncept der kan anvendes til at vurdere risiko ved visse kemikalier, hvor (øko)toksikologiske data ikke findes TTC anbefales bl. a. i Guideline on the Limits of Genotoxic Impurities The European Medicines Agency (2006) De tre videnskabelige komitéer under Kommissionen om TTC: For the moment, the default value of 0.15 µg/person/d can be used for substances with genotoxicity alerts and hence possible DNA reactive carcinogens, but its scientific basis should be strengthened. (SCCS/SCHER/SCENIHR 2012)

12 Er blandinger af PBT-stoffer vigtige? State of the art konklusion: - Der er behov for mere viden om miljørealistiske scenarier Kemikalier med PBT-ligende egenskaber opkoncentreres i miljøet og vil derfor indgå i kombinationer med andre kemikalier, i større omfang end kemikalier der ikke har PBT-lignende egenskaber Derfor giver det mening at have speciel fokus på blandinger med denne gruppe af kemikalier PBT PBT-lignende kemikalier vil i høj grad ende i sedimentet hvor de opkoncentreres PBT Potamopyrgus antipodarum

13 PBT mixtures - forsat 3. studie: Tre kemikalier med PBT-ligende egenskaber: Triclosan (TCS), Pyren (PYR), Acetyl cedrene (AC) NOECs (Selck et al. in prep)

14 PBT mixtures - forsat 3. studie: Tre kemikalier med PBT-ligende egenskaber: Triclosan (TCS), Pyren (PYR), Acetyl cedrene (AC) NOEC LOEC 100% mortality <10 <10 (Selck et al. in prep) Konklusion: Lave miljøkoncentrationer af PBT-lignende kemikalier, har potentiale til at øge giftigheden signifikant! Derfor: baggrundskoncentrationer af PBT-ligende stoffer bør inddrages når man vurderer blandingseffekter i fremtiden!

15 Konklusioner: Allerede før tilblivelsen af risikovurderingsparadigmet var der fokus på at kemikalieblandinger er vigtige at inddrage i risikovurderinger Den videnskabelige forståelse har rykket sig meget siden 1980erne, og det er idag videnskabeligt mulig at tage hensyn til blandingseffekter med CA som default model Reguleringen halter dog efter eksemplificeret med RACs afvisning af ftalat risikovurderingen Der er derfor behov for en mere systematisk tilgang til reguleringen, hvor et fokus på CMR og PBT egenskaber kan være en mulig tilgang

16 Konklusioner (fortsat): Vores undersøgelser viser at man bør tage hensyn til blandingseffekter for kemikalier der har CMR og/eller PBT-ligende egenskaber Ikke mindst i en tid hvor der er fokus på at gøre risikovurderinger hurtigere ved at mindske datakrav f.eks. ved anvendelse af TTC Fremtidige miljørealistiske scenarier bør inddrage PBT-lignende stoffer, der er opkoncentreret i miljøet

17 Tak til Villum Fonden og tak for jeres opmærksomhed!