Frøbladet Frøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst.
|
|
- Frida Lange
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frøbladet 2017 kvalitetsfrø med stærke rødder Innovation og vækst 1
2 Indhold Høj selvforsyning er vigtig 2 Høj spireevne og renhed 2 Nyt om frøblandinger 3 Økologisk frø 3 OptiMælk frøblandinger 4 Swaj strandsvingel 4 AberDart & AberChoice rajgræs 5 Etablering af kløvergræs 6 Græs i majs 7 TerraLife - frivillige efterafgrøder 7 Pligtige efterafgrøder 8 MFO-efterafgrøder 8 Kødkvæg, Heste, Vildtpleje og Plænegræs 9 Sortiment i græs og kløver Høj selvforsyning er vigtig Mange analyser viser, at den bedste økonomi hos kvægbrugere findes på de bedrifter, der har en høj selvforsyning af hjemmeavlet grovfoder af en god kvalitet. Fordelingen mellem kløvergræs og majs varierer fra bedrift til bedrift bl.a. afhængig af geografi, klima, jordtype og foderplan. En velovervejet fordeling mellem kløver - græs og majs giver den mest robuste og mindst sårbare drift i såvel mark som stald. En passende andel af kløvergræs i foderplanen giver en bedre trivsel og sundhed i besætningen, en bedre foderudnyttelse og en højere mælkeydelse. I vores forædling fokuserer vi meget på sorternes fordøjelighed. Nye fodringsforsøg i Foulum har igen vist, at en høj fordøjelighed giver en øget foderoptagelse og en højere mælkeydelse og i sidste ende et bidrag til en bedre økonomi. Ved valg af frøblandinger med sorter, der ligger i top med fordøjeligheden, er chancen for at få kvalitetsfoder ud af græsmarken større også i en ustabil vejrperiode. Vore rajgræsser AberDart, Arsenal og AberChoice er eksempler herpå. Læs om frøblandinger, etablering af kløvergræs, sorter, efterafgrøder og meget andet i Frøbladet god fornøjelse. Sortiment i frøblandinger 11 Blomsterblanding 12 Kvalitetssorter Høj fordøjelighed Større foderoptagelse >> >> >> Højere mælkeydelse Frø med høj spireevne og renhed Udgivet af DSV Frø Danmark A/S Energivej Holstebro Telefon Fax info@dsv-froe.dk Græs- og kløverfrø, der handles i Danmark, skal overholde EU-normer med hensyn til spireevne, renhed og indhold af ukrudt. Vi har gennem mange år opereret med kvalitetsnormer til det danske marked, der er strengere end EU-normerne, se mere på hjemmesiden Bemærk: Det gælder også græs til efterafgrøder! Hvad betyder de skrappere krav? En frøblanding med højere spireevne og renhed betyder: Flere spiredygtige græs- og kløverfrø Færre ukrudtsfrø, bl.a. kvik og skræppe Tættere græsmark Højere udbytte Bedre kvalitet ved både slæt og afgræsning Redaktion Betty Schmidt ansvarshavende betty.schmidt@dsv-froe.dk Idé, layout, repro og tryk ArcoRounborg Telefon
3 Nyt om frøblandinger Indenfor de konventionelle anbefalede frøblandinger introduceres to nye blandinger nr. 41 og nr. 50. Begge er slætblandinger, der indeholder hvidkløver, forskellige alm. rajgræstyper samt strandsvingel. Indholdet af strandsvingel er vidt forskelligt, idet blanding nr. 41 indeholder 30%, men blanding nr. 50 indeholder 75%. Som et supplement til nummerblan - d ingerne har vi egne specialblandinger og der kommer en ny - OptiSynergi med hvidkløver. Blandingen er en revi - deret udgave af nr. 46 med mere rajgræs og mindre rajsvingel med det formål at opnå en tættere græsmark og en bedre fordøjelighed. Specialblandingen OptiStrandsvingel er udgået, da den nye nr. 50 minder om den. Frøblandinger med strandsvingel Strandsvingel er en populær græsart, der igennem de senere år indgår i flere frøblandinger. I nedenstående skema ses de frøblandinger til malkekvæg, der indeholder strandsvingel og de præcise sammensætninger kan ses i skemaerne på side -11. Frøblanding Strandsvingel-andel Kløverart Fås også Økologisk Anbefalede frøblandinger Frøblanding nr % Hvidkløver Ja Frøblanding nr % Ingen kløver Frøblanding nr % Rød- & hvidkløver Frøblanding nr % Hvidkløver Frøblanding nr % Rød- & hvidkløver Frøblanding nr % Hvidkløver Specialblandinger OptiMælk med rødkløver 30% Rød- & hvidkløver Ja OptiMælk med hvidkløver 20% Hvidkløver Ja Sydvestjyden Struktur 55% Hvidkløver OptiSlæt med rødkløver 15% Rød- & hvidkløver Ja OptiSlæt med hvidkløver 15% Hvidkløver Tabel 1. Oversigt over frøblandinger til malkekøer, der indeholder strandsvingel Økologisk frø Til økologisk jordbrug tilbydes en række anbefalede frøblandinger og specialblandinger. De sorter, der indgår i blandingerne, er afprøvet i danske sortsforsøg og frøet er primært avlet økologisk i Danmark. Det endelige økologiske sortiment er klar sidst i januar Ø44 - ny slætblanding Frøblanding Ø44 introduceres i det økologiske sortiment som en ny slætblanding. Ø44 indeholder rød- & hvidkløver, alm. rajgræs, rajsvingel samt engsvingel. Målet med blandingen er bl.a. et højt udbytte af foderenheder og protein samt en høj fordøjelighed i kombina- tion med en tæt bund, der hæmmer opformering af ukrudt. Urteblanding Anvendelse af urter i kløvergræsmarken til især afgræsning er populær hos økologer. Urteblandingen består af kommen, bibernelle, cikorie, esparsette samt kællingetand. Det er en god metode at etablere urteblandingen i striber. Det gøres ved at hælde urteblandingen i den ene side af såmaskinen blandet med lidt af kløvergræsblandingen. Herved får urterne lidt bedre plads fremfor at blive bredsået sammen med frøblandingen. Blandingen fås i 1 kg poser. Hvis der er tale om en slætmark, kan cikorie og kommen fås separat til iblanding. Det er to plantearter, der kan klare sig i konkurrencen med kløvergræsset under slætforhold. Urter sået i en stribe 3
4 OptiMælk frøblandinger OptiMælk-blandingerne er udviklet i samarbejde med Heden & Fjorden (Sagro). Indholdet af de to kløvergræsblandinger er bl.a. Swaj strandsvingel og kvalitetssorterne af diploid alm. rajgræs AberDart og AberChoice. Strandsvingel bidrager især med højt udbytte fra og med 2. brugsår, holdbarhed samt struktur. Strandsvingel har desuden den egenskab, at den kun sætter stængel til 1. slæt. Der skal dog stadig være fokus på slættidspunktet, da gamle blade også bliver tungt fordøjelige. Rajgræsserne bidrager især med en god fordøjelighed, en unik sukkerprofil, der passer godt til strandsvinglens lavere sukkerindhold samt en god tæt bund i græsmarken. Blandingerne blev udviklet i 2012 og er meget populære. Således er der i dag kommet flere lignende blandinger på markedet, men ingen andre har den gode kombination af Swaj strandsvingel og rajgræsser med den unikke sukkerprofil, se figur 2. Se sammensætning af frøblandingerne på side -11. AberDart sukkerprofil, slæt % sukker AberDart 12 8 Gns. andre diploide sorter Slæt nr. Kilde: Officiel sortafprøvning Swaj sukkerprofil, slæt % sukker Måleblanding Swaj Slæt nr. Kilde: Officiel sortafprøvning Figur 2. AberDarts højere sukkerindhold gennem sæsonen kompenserer godt for Swajs lavere sukkerindhold begge målt ift. alm. rajgræs. Swaj strandsvingel Strandsvingel udmærker sig ved at være en meget vinterfast, robust, varig og højtydende græsart, der bl.a. bidrager med struktur. Den tåler både tørke og meget fugtige jordbundsforhold. Fordøjeligheden i strandsvingel er lavere end i alm. rajgræs og strandsvingel etableres forholdsvist langsomt, hvorfor en forårssåning er at foretrække. Det er vigtigt at være opmærksom på hvilken sort af strandsvingel, der er tale om. Ifølge sortsafprøvningen er der noget forskel på fordøjelighedskoeffecienten af cellevægge (FK NDF) mellem sorterne. Sorten Swaj ligger blandt de bedste, der pt. er på markedet i Danmark med en forskel på FK NDF på cirka 2% til alm. rajgræs i måleblandingen. Andre sorter på markedet incl. rajsvingel af strandsvingeltypen ligger 3-6% lavere end måleblandingen i fordøjeligheden af cellevægge. I er Swaj, en svensk sort, afprøvet i Landsforsøgene og et udvalg af resultater ses i tabel 3. Der er tale om sikre merudbytter i 2. og 3. brugsår. Udbytte af NEL 20 afgrødeenheder Kvalitet/ fordøjelighed** 1. brugsår 2. brugsår 3. brugsår FK NDF MJ/kg tørstof Måleblanding* 128,6 4,6 99,1 75,0 6,35 Swaj 125,2 132,6 138,7 72,9 6,21 Tabel 3. Udvalg af resultater fra Landsforsøgene, af middeltidlige græsser. * Måleblandingen består af fire alm. rajgræssorter (40% diploid + 60% tetraploid) ** Gennemsnit af tre brugsår 4
5 AberDart & AberChoice unikke alm. rajgræssorter AberDart (middeltidlig) og AberChoice (sildig) er de eneste diploide alm. rajgræssorter på det danske marked, der har et ønsket højere sukkerindhold hen over sæsonen. Samtidig ligger de i top med hensyn til fordøjelighed af cellevægge og organisk stof, så grundlaget for en stor foderoptagelse og en høj mælkeydelse er til stede. Mindre metan-udledning Forskningen tyder på, at en høj fordøjelighed i græs kan mindske metan-udledningen. Forsøg på universitet IBERS (Institute of Biological, Environmental and Rural Science) i England viser op til 20% reduktion af metan-udledningen fra lam, der blev fodret med sukker/ energirige græssorter. Det højere sukkerindhold og den bedre fordøjelighed i græsset betyder, at mere kvælstof bruges til produktion af mælk og kød og der tabes mindre kvælstof til omgivelserne. Og det gælder både tab i form af metan, urea og nitrat. Sukker har betydning Sukker i græs er en vigtig parameter både ved afgræsning og slæt. Ved afgræsning har sukker stor betydning for køernes ædelyst og foderoptagelse. Ved slæt er sukker vigtig for en hurtig og effektiv ensileringsproces. En effektiv ensileringsproces giver lavere ammoniaktal i ensilagen, hvilket er en fordel for foderoptagelsen og ensilagens foderværdi. AberDart unik sukkerprofil, bedst på fordøjelighed og udbytte FK NDF Energi-indhold FHT for udbytte (AE/ha) (%) (kg ts/fe) 1. br. år 2. br. år 3. br. år Måleblanding* 69,1 1, AberDart 70,5 1, Gns. 2N-sorter** 69,4 1, Kvalitet (gns. tre år) og udbytte ved slætforsøg, middeltidlige græsser *: Måleblandingen består af 2 diploide og 2 tetraploide alm. rajgræssorter **: Gns. af øvrige diploide sorter (Foresto, Option, Pedro, Sibasa). Kilde: Landsforsøgene, Afgræsning AberChoice sildig, bedst på fordøjelighed, højere sukkerindhold FK NDF Sukker-indhold FHT for udbytte (AE/ha) (%) (gram/kg ts) 1. br. år 2. br. år 3. br. år Måleblanding* 74, Koen græsser i parcellen med AberDart og den er bidt længere ned end øvrige sorter AberChoice 74, Gns. 2N-sorter** 73, Kvalitet (gns. tre år) og udbytte ved slætforsøg, sildige græsser *: Måleblandingen består af 2 diploide og 2 tetraploide alm. rajgræssorter **: Gns. af øvrige diploide sorter i serien (Direct, Malambo). Kilde: Landsforsøgene, Slæt 5
6 Etablering af kløvergræs Omhyggelighed ved etablering af kløvergræs betaler sig. Vi vil gerne have græsmarkerne til at holde og yde godt i flere år. Derfor er det meget vigtigt, at kløvergræsmarkerne kommer godt fra start. Sådybde Kløver indgår i de fleste frøblandinger og især indholdet af hvidkløver kræver omhu ved såning. I figur 4 ses frøstørrelsen af udvalgte arter og en tommelfingerregel siger, at sådybde i cm cirka svarer til frøets tusindkornsvægt. Men da vi arbejder med frøblandinger med varierende frøstørrelse, er det de mindste frø, der dikterer sådybden. Tusindkornsvægten i hvidkløver er ca. 0,7 gram og en optimal sådybde for hvidkløver er således ½-1 cm. Spireevnen falder drastisk ved for dyb såning af de små frø, se figur 5. Såbed Det har stor betydning, at frøet sås på en jævn og kompakt bund. Jævne marker er med til at sikre en ensartet og hurtig fremspiring og den faste kompakte fugtige bund sikrer frøets mulighed for at optage vand, så spireprocessen kan begynde. Rækkeafstand Kløvergræsset bør sås på en lille rækkeafstand, max. 12,5 cm gerne mindre. En lille rækkeafstand giver hurtigere en tæt mark og det har bl.a. betydning for konkurrencen overfor ukrudt. Ligeledes vil en tæt mark være en fordel ved sammenrivning af slætgræs, så indhold af jord i ensilagen minimeres. Plantetal I en slætmark er målet mindst græsmarksplanter pr. meter sårække og i en afgræsningsmark mindst græsmarksplanter pr. meter sårække. Frøstørrelse og sådybde Sådybde og fremspiring TKV, gram 0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Engrapgræs Timothe Hvidkløver Hundegræs Rødsvingel Rødkløver Engsvingel Alm. rajgræs, diploid Strandsvingel Alm. rajgræs, tetraploid Hybrid rajgræs Rajsvingel Ital. rajgræs Sådybde, cm 0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Fremspiringsprocent Ital. rajgræs, 4N Alm. rajgræs, 2N Rødkløver Hvidkløver Engrapgræs Sådybde, cm Figur 4. Sammenhæng mellem frøstørrelse og anbefalet sådybde, delvis efter Svalöf Weibull. Figur 5. Fremspiringsprocent i forhold til sådybde hos udvalgte frøarter, SPF-beretning nr
7 Græs i majs Et veletableret græsudlæg i majs kan tælle med som pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder. Vær dog omhyggelig med etableringen, da der er krav til plantedækket i efteråret. Bedrifter med mere end 1,7 DE/ha skal mindst have 70% af harmoniarealet med græs, græsefterafgrøder eller roer. Det er derfor aktuelt for mange kvægbrug at så græs som efterafgrøde i majs. Majsen udnytter ikke det frigivne kvælstof fra den organiske pulje særlig godt efter 1. september. Det betyder, at der kan være kvælstof i jorden, der ved hjælp af græs kan fastholdes til gavn for bedriftens kvælstofhusholdning og miljøet. Ud fra forsøg, praksis og demoer anbefaler man følgende: Så græsset sidst i maj/først i juni under hensyntagen til majsens udvikling. Græsset har brug for ca. 4 uger til etablering, inden majsen lukker ræk- kerne tag hensyn til sidste ukrudtsbehandling Græsarter og udsædsmængde: kg sildig, diploid alm. rajgræs pr. ha kg hundegræs pr. ha Alm. rajgræs er velegnet til lidt senere såning, typisk når majsen har 7-8 blade Vælg en såmetode, der sikrer en hurtig og ensartet fremspiring. Så tre rækker græs imellem majsrækkerne med en afstand på ca. 17 cm og hold ca. 20 cm fri for græs på hver side af majsrækken Bemærk ved etablering af græs i majs, der både fungerer som pligtige og MFO-efterafgrøder må græsset først pløjes/destrueres efter d. 1. marts TerraLife frivillige efterafgrøder TerraLife er navnet på blandinger til frivillige efterafgrøder. Blandingerne er meget bredt sammensatte med 9-12 forskellige plantearter. De mange plantearter giver diversitet over jorden med masser af liv i form af insekter, fugle og vildt og desuden ser det pænt ud til gavn for landbrugets image. Den underjordiske mangfoldighed af forskellige rodtyper og dybder er en vigtig del af konceptet. Den gode rodudvikling skal bl.a. øge den mikrobielle aktivitet i jorden, øge kulstof- og humusindhold samt udbedre evt. strukturskader, så jorden får en bedre og mere stabil krummestruktur. Alt sammen i sidste ende for at øge de efterfølgende afgrøders udbytteniveau og udbyttestabilitet. Såtidspunktet er efter en tidlig høstet afgrøde, gerne i første halvdel af august, så blandingerne når at udvikle sig. Vi tilbyder to konventionelle og to økologiske TerraLife-blandinger, se mere på 7
8 Pligtige efterafgrøder Formålet med efterafgrøder er primært at have et plantedække, der kan optage evt. overskydende kvælstof og dermed minimere risikoen for N-udvaskning. Der er forskellige muligheder for at efterkomme kravene om pligtige efterafgrøder. Alt efter hvor meget husdyrgødning, der udbringes, er kravet følgende: Udbragt husdyrgødning fra mere end 0,8 DE/ha: 14% pligtige efterafgrøder Udbragt husdyrgødning fra mindre end 0,8 DE/ha: % pligtige efterafgrøder Hertil kan evt. være ekstra krav i forbindelse med miljøgodkendelser. Husk Efterafgrøder skal senest være eta - b leret d. 1. august - for korsblomstrede afgrøder, rug, vårbyg og honningurt dog senest 20. august Efterafgrøder må tidligst pløjes/destrueres d. 20. oktober Dog må græs som efterafgrøde i majs tidligst pløjes d. 1. marts året efter Høstet frøgræs er en mulighed Arealet skal efterfølgende tilsås med en vårafgrøde Græs-udlæg må ikke indeholde kløver Populært og sikkert valg Sikkerheden i valg og etablering af efterafgrøder er af stor betydning for landmanden. Derfor er alm. rajgræs sået i vårbyg en af de mest anvendte, mest sikre og billigste løsninger. Med denne type efterafgrøde gør man sig i stor udstrækning uafhængig af vejrforholdene i vækstsæsonen. Der findes flere typer af alm. rajgræs på markedet til efterafgrøde. De bedst egnede er sildige diploide sorter. Her er risikoen for, at efterafgrøden generer afgrøden mindst. Husk også for græs til efterafgrøde har vi skrappe krav til spireevne og renhed. MFO-efterafgrøder Grønne krav og miljøfokusområder (MFO) er en del af et regelsæt, der skal leves op til for at opnå fuld landbrugsstøtte. Konventionelle bedrifter skal have 5% MFO-areal og dette krav kan bl.a. opfyldes af MFO-efterafgrøder. 1 ha MFO-efterafgrøde tæller med faktor 0,3 og der er to muligheder: Udlæg af græs, frøgræs eller kløvergræs i hovedafgrøde - Sås senest d. 31. maj dog i majs senest d. 30. juni - Må høstes/afgræsses - Kan fortsætte som afgrøde året efter Blanding af mindst to plantearter - Såning inden d. 1. august, tilladte arter er korn, græs, korsblomstrede arter, cikorie og honningurt - Såning inden d. 20. august, tilladte arter er rug, vårbyg, korsblomstrede arter og honningurt - Må destrueres efter d. 27. oktober - Krav om mindst to arter pr. m 2 ved kontrol - Skal følges af en anden afgrøde året efter Både MFO og pligtige efterafgrøder Der er pt. to muligheder for samtidigt at opfylde kravene om lovpligtige efterafgrøder og MFO efterafgrøder: Rent græsudlæg sået i hovedafgrøde efterfulgt af en vårafgrøde Blanding af mindst to tilladte plantearter efterfulgt af en vårafgrøde Vær opmærksom på at ovenstående omtale af efterafgrøder er som reglerne er i skrivende stund - der kan komme ændringer. Kontakt din planteavlskonsulent for spørgsmål om reglerne. 8
9 Kødkvæg Kødkvæg og ammekøer stiller andre krav til græsmarken end malkekøer. Kødkvæg Opti er en specialblanding, hvor der i sammensætningen bl.a. er taget hensyn til robusthed, slidstyrke, struktur, varighed/persistens og en jævn græsproduktion hen over året forhold der typisk har betydning for kødkvægsproducenter. Kødkvæg Opti er primært en afgræsningsblanding, hvor 1. slæt evt. kan wrappes. Blandingen findes både i en konventionel (se sammensætning side -11 under Specialblandinger) og i en økologisk udgave. Frøblanding nr. 36 er også meget velegnet til kødkvæg. Heste DSV Frø har et bredt udbud af frøblandinger, der er sammensat og optimeret til heste. Der er blandinger til afgræsning, wrap og hø. Flere af frøblandingerne består af mange forskellige græsarter, da heste ynder et alsidigt udbud af planter i græsmarken. Den brede sammensætning gør også blandingerne meget robuste og slidstærke. Desuden vælger mange også at så urteblandingen for at øge diversiteten endnu mere. Urteblandingen består af kommen, bibernelle, cikorie, esparsette samt kællingetand. Se vores folder om Frøblandinger til Heste på Vildtpleje DSV Frø tilbyder en række plantearter og frøblandinger, der er velegnede til vildtpleje, dækafgrøder og bier. Fodermarker til vildtet skal bl.a. udgøre et fødegrundlag gerne på den tid af året, hvor de almindelige afgrøder ikke er til stede. Vildtafgrøder fungerer også som skjul og dække mod fjender og desuden giver de dyrene læ mod vejr og vind. Vildtafgrøder er med til at give varia tion i naturen, gavne hele den vilde fauna samt bidrage til landbrugets positive image. På kan du finde en brochure med sortiment, gode råd om etablering samt dyrkningstips. Plænegræs DSV Frø har et bredt sortiment af slidstærke plænegræsblandinger til ethvert formål. Ud over almindelige græsplæner anvendes plænegræs bl.a. til sportspladser, golfbaner, parker, vejkanter. En flot græsplæne er en vigtig del af haven, men det kommer ikke af sig selv. Man skal vælge en god blanding med sunde slidstærke plænegræssorter. En robust velplejet græsplæne modstår bedre ydre påvirkninger som mos, slid, tørke og sygdomme. På findes brochurer med sortimentet samt med gode råd til anlæg, pleje og pasning af græsplænen. 9
10 Græs og kløver GRÆSFRØ kg sæk Varenr. Art, sort, type Alm. rajgræs, Soriento, sildig, diploid Alm. rajgræs, Talgo, sildig, diploid til efterafgrøde Alm. rajgræs, Ligenius, sildig, tetraploid Alm. rajgræs, Arsenal, middeltidlig, diploid Alm. rajgræs, Maurizio, middeltidlig, tetraploid NY Alm. rajgræs, Betty, tidlig, diploid Alm. rajgræs, Karatos, tidlig, tetraploid Ital. rajgræs, Majesty, diploid Ital. rajgræs, Fabio, tetraploid Hybrid rajgræs, AberEcho, tetraploid, alm. rajgræs type Rajsvingel, Felopa, rajgræstype Strandsvingel, Swaj Timothe, Lischka, slættype Timothe, Ragnar, afgræsningstype Hundegræs, Amba, slættype Hundegræs, Donata, afgræsningstype Hundegræs, Lidacta til efterafgrøde i majs Engsvingel, Liherold Engrapgræs, Limagie Rødsvingel, Tagera, fodertype Rødsvingel, Dipper, plænetype til efterafgrøde 8- Udlæg i renbestand Udlæg i korn eller majs til efterafgrøde KLØVER OG LUCERNE Varenr. Art, sort, type Udsædsm. kg pr. ha Rødkløver, Milvus, diploid Rødkløver, Taifun, tetraploid Hvidkløver, AberCrest, mindrebladet Hvidkløver, Liflex, normalbladet Hvidkløver, AberAce, rigtig smalbladet, specielt til får Lucerne, SW Nexus Podet med Nitragin gold Udsædsm. kg pr. ha Pakningsstørrelse kg ANBEFALEDE FRØBL Frøblandingernes artssammensætning er udarbejdet a * 25* 26* AberDart 35 36* NY AberDart Frøblanding nr. 50 NY Primær benyttelse 52 Får, sildig 53 Får, tidlig Afgræsning stor foderoptagelse Afgræsning forskellige jordtyper Kombineret slæt og afgræsning Slæt 55* Grise, drægt. søer 56* Grise, farefolde 60 Heste, uden kløver 61* Heste, med kløver 62 Heste, struktur I o Pe I o Pe I o I o I o Pe 1) Vejl. udsædsmængde ved meget gode forhold (forven *) Blandinger, der indeholder under 25% bælgplanter (a SPECIALBLANDINGE Bemærk, at blandingernes sammensætning er anført i Varenr. Frøblanding Indeholder desuden 4% kommen + 3% sneglebælg OptiMælk med rødkløver OptiMælk med hvidkløver OptiSlæt med rødkløver OptiSlæt med hvidkløver OptiSynergi med rødkløver Optisynergi med hvidkløver SukkerToppen Sydvestjyden Sydvestjyden Struktur Holland BG Kødkvæg Opti Heste Strukturgræs, lavt frukta Heste Wrap & Hø Ekstensiv Hesteblanding, lavt f
11 Frøblandinger ANDINGER kg sæk / 200 kg storsæk f Det permanente Frøblandingsudvalg. Bemærk, at blandingernes sammensætning er anført i procent på grundlag af kg frø. Anvendelse af andre sorter af tilsvarende type end de anførte kan forekomme 2N = diploid 4N = tetraploid På arealer Jordbund Tidlighed Milvus rødkløver, 2N Taifun rødkløver, 4N Liflex hvidkløver, normalbladet AberCrest hvidkløver, mindrebladet AberAce hvidkløver, smalbladet SW Nexus lucerne Betty alm. rajgræs, tidlig, 2N Karatos alm. rajgræs, tidlig, 4N Arsenal alm. rajgræs, middeltidl., 2N AberDart sukkergræs alm. rajgræs, middeltidl., 2N Maurizio/Pomposo alm. rajgræs, middeltidl., 4N Soriento/Rossera alm. rajgræs, sildig, 2N AberChoice sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 2N Ligenius alm. rajgræs, sildig, 4N AberEcho hybrid rajgræs, 4N Felopa rajsvingel, rajgræstype Fojtan 2) rajsvingel, strandsvingeltype Swaj strandsvingel Ragnar timothe, afgræsningstype Lischka timothe, slættype Liherold engsvingel Tagera rødsvingel Limagie/Lato engrapgræs Udsædsmængde kg pr. ha 1) mdrift rmanente mdrift rmanente mdrift mdrift mdrift rmanente Alm./god Mid.tidlig Alm./god Mid.tidlig Alm./varie. Sildig Tør Mid.tidlig Fugtig Sildig Alm./god Tidlig Alm./god Mid.tidlig Alm./god Mid.tidlig Alm./god Mid.tidlig Fugtig/varie. Sildig Meget fugtig Mid.tidlig Alm./god Mid.tidlig Alm./god Mid.tidlig Alm./god Mid.tidlig Alm./god Tidlig Alm./god Mid.tidlig Alm./god Mid.tidlig Alm./god Mid.tidlig Alm./god Mid.tidlig Alm./god Mid.tidlig Alle Mid.tid/Sildig Alle Mid.tid/Sildig Alm./varie. Sildig Alm./god Tidlig Alm./varie. Sildig Alm./varie. Sildig Alm./varie. Sildig Alm./varie. Sildig Alm./varie. Sildig tet fremspiring på 60-80%) og gode forhold (forventet fremspiring på 40-60%). Ved såning i sensommeren bør udsædsmængden øges med ca. 20%. 2) Kan udskiftes med middeltidlig eller sildig strandsvingel. ntal frø) og dermed opfylder kravene til plantedække på MVJ-arealer. R kg sæk / 200 kg storsæk procent på grundlag af kg frø. Anvendelse af andre sorter af tilsvarende type end de anførte kan forekomme 2N = diploid 4N = tetraploid Primær benyttelse Milvus rødkløver, 2N Liflex hvidkløver, normalbladet AberCrest hvidkløver, mindrebladet SW Nexus lucerne Betty alm. rajgræs, tidlig, 2N Arsenal alm. rajgræs, middeltidl., 2N AberDart sukkergræs alm. rajgræs, middeltidl., 2N Maurizio/Pomposo alm. rajgræs, middeltidl., 4N Soriento / Rossera alm. rajgræs, sildig, 2N AberChoice sukkergræs alm. rajgræs, sildig, 2N Ligenius alm. rajgræs, sildig, 4N AberEcho hybrid rajgræs, 4N Felopa rajsvingel, rajgræstype Swaj strandsvingel Ragnar timothe, afgræsningstype Lischka timothe, slættype Liherold engsvingel Tagera rødsvingel Limagie/Lato engrapgræs Amba/Donata hundegræs Udsædsmængde kg pr. ha 1) Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning NY Slæt/afgræsning Afgræsning/slæt Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning Slæt/afgræsning Afgræsning n-indhold Afgræsning /wrap Wrap/hø ruktan-indhold Afgræsning %kællingetand + 1% cikorie. 1) Se note ovenfor. 11
12 Blomsterblanding Sommerblomster, halvhøj blanding indeholder ca. 16 forskellige arter, f.eks. morgenfrue, kornblomst og valmue. Blandingen blomstrer typisk med forskellige farver over en periode på et par måneder. Blandingen er 1-årig og kan f.eks. anvendes i en stribe langs veje, langs indkørsler m.m. Blandingen fås i 1 kg poser og 1 kg rækker ca. til m 2. I blomstringsperioden skaber blandingen glæde hos insekter og småfugle og bidrager til landbrugets positive image. Vores varemærke og DSV Frø er garant for: Velafprøvede kløver- og græssorter Strenge krav til frøets spireevne og renhed Fokus på sorternes udbytte og kvalitet God service og hurtig levering Seriøs og fleksibel frøleverandør Om DSV Frø Danmark A/S DSV Frø Danmark (tidligere Hunsballe Frø) er en del af Deutsche Saatveredelung, en af Tysklands største planteforædlingsvirksomheder. Vores sortiment af markfrø omfatter frøblandinger, græs- og kløverfrø, plænegræs, roer, efterafgrøder, frø til vildtpleje samt grøntfoderplanter. Herudover afprøver og råder vi over sorter af vinterraps og vinterhvede fra Deutsche Saatveredelung. Vi har produceret kvalitetsfrø af græs og kløver siden 1921 og er i dag en af Europas førende specialister i produktion af græs- og kløverfrø samt udvikling af frøblandinger. DSV Frø Danmark har hovedkontor i Holstebro samt en afdeling ved Slagelse. DSV Frø Danmark, Holstebro DSV Frø Danmark, Slagelse Forhandler DSV Frø Danmark A/S Energivej Holstebro Tlf info@dsv-froe.dk
Økologisk Frø Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. Innovation og vækst
Økologisk Frø 2019 Frøblandinger, græs, kløver, efterafgrøder m.m. www.dsv-froe.dk Innovation og vækst Sæson 2019 Efter en meget våd sæson i 2017 og en ekstrem tør sæson i 2018 er det spændende, hvad 2019
Læs mereFrøbladet kvalitetsfrø med stærke rødder. Innovation og vækst
kvalitetsfrø med stærke rødder www.dsv-froe.dk Innovation og vækst Indhold Kløvergræs er vigtigt 2 Sæt mål for græsmarken 2 Sæson 2019 3 Køb spiredygtigt og rent frø 3 AberDart & AberChoice rajgræs 4 Swaj
Læs mereØKOFRO. Økologiske Markfrø Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn Majs
ØKOFRØ ØKO FRØ ØKOFRO Økologiske Markfrø 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde
Læs mereProtein i fokus. To nye proteinfrøblandinger
Frøbladet 2011 Indhold 2 Protein i fokus 3 Nyheder 4 Valg af frøblanding 4 Slættidspunkt og ensilagekvalitet 5 Lucerne 6 AberDart - sukkergræs 7 Økologisk frø Protein i fokus På kvægbedrifterne er der
Læs mereØkologiske Markfrø Efterår 2017
Økologiske Markfrø Efterår 2017 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereØKOFRO. Økologiske Markfrø Forår Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet.
ØKOFRØ ØKOFRO Økologiske Markfrø Forår 2019 Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet. Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereTeknisk frøkvalitet - skrappe krav til spireevne og renhed
Teknisk frøkvalitet - skrappe krav til spireevne og renhed Side 1 Græs- og kløverfrø, der handles i Danmark, skal overholde EU-normer m.h.t. spireevne, renhed og indhold af ukrudt. DSV Frø har gennem mange
Læs mereFå pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen
Læs mereGræsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF
Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark
Læs meremed mere hjemmeavlet protein fra græsmarken
Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs mereKløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereGræsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs mereGræs og grønne afgrøder
Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand
Læs mereKritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 212 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereNye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen
Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereKløvergræsmarken i centrum
Kløvergræsmarken i centrum 131 økologiske mælkeproducenters svar om deres kløvergræsmarker Økologiske Landsforsøg om artsvalg i kløvergræsmarken Forskningsresultater om urter Anbefalinger til drivveje
Læs mereØkologi 2009. Produktprogram
Produktprogram Produktprogram INDHOLD 90 % ØOLOGIS FRØ I BLANDINGERNE 3 LØVERGRÆS ER GRUNDLAGET I SÆDSIFTET 3 ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2009 4 MAJS TIL FODERPLANEN 4 OVERSIGTER 4 PROTEIN PÅ MENUEN
Læs mereLandboThy Kongres 2018
LandboThy Kongres 2018 Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden 07-02-2018 1 Grovfoder v/ Erik Fjendbo Jørgensen & Anders Andersen 07-02-2018 2 Kan vi stole på udbyttemåling fra finsnitteren?
Læs mereVi ønsker dig en god græssæson 2018!
Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereSTATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereØkologisk grovfoder Produktprogram 2012
Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Økologisk grovfoder Produktprogram 2012 Indhold Lad der gå sport i afgræsningen 4 højere udbytte ved rettidig såning 4 foragemax-blandinger med topsorter 5 dlf triple
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereGRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER
GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ
Læs mereJorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Læs mereØkologisk grovfoder Produktprogram 2010
Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 Økologisk grovfoder Produktprogram 2010 INDHOLD ØOLOGISE NYHEDER FRA DLF ORGANIC 2010 4 OVERSIGTER 5 PROTEIN AF EGEN AVL 7 MAJS TIL FODERPLANEN 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS
Læs mereMere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark
Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor
Læs mereGræsmarkskonference 2015
Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver
Læs mereGræs og grønne afgrøder
Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen
Læs mereØkologi 2008. Produktprogram
Økologi 2008 Produktprogram Økologi 2008 Produktprogram Indhold DLF organic 2008 3 foragemax danmarks bedste frøblandinger 3 protein til foderplanen 3 Oversigter 4 Bestillingskupon 7 DLF-TRIFOLIUM SEEDS
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereFrø til græsmarken 2012
Frø til græsmarken 2012 DLG Green-serien fodergræsblandinger med unikke top sorter Sæt fokus på de enkelte græssorter ved valg af fodergræsblanding. Etableringsudgifterne er ens, så du kan med fordel vælge
Læs mereI. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter
I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed
Læs mere(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation
(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereGræsmarker i sædskiftet
Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,
Læs mereGuf og søde sager til højtydende malkekøer
Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs merePerspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed
Læs mereStrategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund
Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug
Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereKaren Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen
Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereProduktkatalog DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug
Produktkatalog 2018 DLF Grovfoder Konventionelt og økologisk landbrug 2 Mere Mælk med DLF DLF Grovfoder Produktkatalog 2018 INDHOLD MERE MÆLK MED DLF 3 NYHEDER 9 SLÆT 13 AFGRÆSNING 16 ØKOLOGI 18 KØDKVÆG/GRIS
Læs mereProduktkatalog 2015. DLF Grovfoder. Konventionelt og økologisk landbrug
Produktkatalog DLF Grovfoder Konventionelt og økologisk landbrug 2 DLF Grovfoder Produktkatalog Indhold foragemax -blandinger TIL SLÆT 4 foragemax -blandinger TIL AFGRÆSNING 8 foragemax -blandinger TIL
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereVildtafgrøder Mangfoldighed i naturen
Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen NYHEDER 3 FUGLEVILDT 4 FUGLEVILDT OG BIER 5 MARK- OG HJORTEVILDT 6 OVERSIGT OVER RENE ARTER 7 Udarbejdet i samarbejde med Danmarks
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs merevårsæd og efterafgrøder
vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereNr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:
Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften
Læs mereGRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER
GRÆS 2016 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereEr der penge i at vande kløvergræs?
Er der penge i at vande kløvergræs? Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi 1 Ældre forsøg Jordtype Udbytte med vanding Tab uden vanding Tilført vand Græs hkg pr. ha hkg pr. ha Fht mm Gns. 1983-86
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereTotal-N, i tørstof. Tørstof, pct. Aske, pct. pct. i tørstof
Tabel 14. Udbytte i efterafgrøder til biogasproduktion. (T7) Led nr. Forsøgsbehandling Såtidspunkt Gødskning efter høst af hovedafgrøden, kg N pr. ha Tørstof, pct. Aske, pct. Total-N, i tørstof pct. i
Læs mereEffektive fibre og høj foderværdi - alt i én
ENDELIG! Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én Endelig; effektive fibre og høj foderværdi alt i én Årsagen til den store succes, som Barenbrugs NutriFibre har, er kombinationen af strukturgivende
Læs mereEFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019
EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019 Forord Lovgivningen indenfor efterafgrøder er gennem de senere år løbende blevet udbygget. På de følgende sider gives en kort beskrivelse af reglerne på området samt konkrete
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereKaren Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
Læs mereOptimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren
Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren Kvægkongres, 26. februar 2013 v/ Hans Lund Jysk Økologi Flere køer Arrondering Øko regler AMS Sædskifte Vores mål
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereEfterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereForageMax Grovfoder produktprogram 2011
ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 ForageMax Grovfoder produktprogram 2011 Indhold tre nye ForaGeMax blandinger 3 ForaGeMax protein 4 dlf triple Crown - når kvalitet er I højsædet 6 Iseed 2011 - den
Læs merevårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt
forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereGrovfoder. Produktprogram 2010
Grovfoder Produktprogram 2010 Grovfoder Produktprogram 2010 Indhold SUNDERE KØER MED GRÆS I FODERPLANEN 4 rajsvingel en alsidig familie 4 dlf triple crown - nyt kvalitetsstempel til græs 5 iseed : lavere
Læs mereAktuelt om græs. Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl
Aktuelt om græs Karsten A. Nielsen, Landscentret, Planteavl - 15 - Udlægsmetoder Efter ændringen af EU-reformen, så der kan modtages ha-støtte til græs, vil der antagelig komme flere nye udlægsformer til
Læs mereHøjere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen
Læs mereOptimer dit grovfoder
C M Y CM MY CY CMY K Hunsballe.pdf 03/05/04 8:46:37 AgrowMaize / AgrowGrass konceptet 2-3 Meget tidlige majssorter 4 Tidlige majssorter 5 Middeltidlige majssorter 6 Sildige majssorter 7 Kernemajs / Græs
Læs mereGrovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen
Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Landbrugets Rådgivningscenter a un Ja N es to r s pe Al ya Tr o se C ol os s ro Ky M ag nu
Læs mereVælg sorter og arter efter målsætning
sorter Vælg sorter og arter efter målsætning Der er gode muligheder at finde en sort eller sammensætte en græsblanding af nye sorter og arter som passer til ønskerne og målet på din bedrift. Til arealer
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereSådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt
Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereGødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Læs mereKære landmænd, Med venlig hilsen, Barenbrug Holland BV
Græsguide 2017 Kære landmænd, Hvordan håndterer man et presset mælkemarked? Det har rigtig mange mælkeproducenter spurgt sig selv om i det seneste års tid. Det kan anbefales at foretage en kritisk analyse
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs mereGRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG
bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret
Læs mereGRÆS STÆRKT SORTIMENT AF GRÆS OG EFTERAFGRØDER
GRÆS STÆRKT SORTIMENT AF GRÆS OG EFTERAFGRØDER 2019 AGROWGRASS AGROWGRASS 220 Græsblandingen, AgrowGrass 220 LowMaize, er velegnet i foderrationer, hvor græs udgør hovedparten af grovfoderrationen. Græsblandingens
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereKære mælkeproducent!
Græsguide 2019 1 Kære mælkeproducent! Forestil dig en smuk, grøn eng fyldt med sundt og velsmagende græs til dine køer. En eng, hvor du tilmed kan slå græsset, når udbyttet og kvaliteten er på sit højeste.
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mere