Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet

Transkript

1 S K O V S K O L E N K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Skov- og naturtekniker Beskrivelse af kvalitetsarbejdet Formål med kvalitetsarbejdet Formålet med Skovskolens systematiske arbejde med kvalitet er overordnet at understøtte skolens visioner og målsætninger. Kvalitetsarbejdet skal bidrage til, at undervisningen sker på et fagligt og pædagogisk kvalificeret niveau og således, at undervisningen på skolen sker i et samspil med elevens læring i praktikken. Udgangspunkt for skolens kvalitetssystematik. Skolens systematiske arbejde med kvalitet tager udgangspunkt i, at skolen er lille med et simpelt udbud, idet skolen på EUD alene udbyder hovedforløbet på én erhvervsuddannelse. Pr var der 316 elever i gang med uddannelsen. Skolen er landsdækkende og samarbejder med de seks erhvervsskoler, der udbyder det grundforløb, der leder frem til skov- og naturtekniker hovedforløbet. Eleverne er på fire skoleophold, der er på hhv. 8/8/12 og 4 uger. Desuden udbydes uddannelsen med skolepraktik, elevgruppen her udgør ca. 49 % (pr ) af eleverne. Principper for kvalitetsarbejdet. Skolens kvalitetssystematik er valgt med udgangspunkt i uddannelsens og skolens størrelse og bygger på en tæt kontakt mellem ledelse, administration, undervisere, elever, praktikværter og det lokale uddannelsesudvalg. På den baggrund finder skolen det mest hensigtsmæssigt, at kvalitetssystematikken bygger på såvel dialog som elektronisk indhentning af data, kombineret med de data, som ministeriet og det faglige udvalg stiller til rådighed. Skolen vil i det omfang, det er muligt, søge at sammenstille egne resultater med resultaterne for andre tekniske EUD-udbydere og uddannelser.

2 Etiske retningslinjer. Som udgangspunkt skal alle relevante informationer og resultater af evalueringer være åbne og tilgængelige. Inden offentliggørelse fjernes dog alle henvisninger til navngivne personer, elever såvel som medarbejdere. Konkrete sager, herunder sager vedrørende eventuelle klager, behandles i følgende fora: ledelsen, lærerkollegiet, elevkontaktudvalg og efterfølgende i det lokale uddannelsesudvalg. SIDE 2 AF 5 Årshjul Elevtrivselsundersøgelse Elevoptag analyse Praktikpladsanalyse Egenkontrol af hjemmeside og øvrig informationsmateriale Selvevaluering Opfølgningsplan Handlingsplan for øget gennemførsel Gennemgang af lokal undervisningsplan Udviklingsredegørelse Trivselsundersøgelse for elever i skolepraktik Medarbejdertrivselsundersøgelse Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Elevoptag analyse Praktikpladsanalyse Fælles underviser seminar Procedurer for den løbende informationsindsamling. Informationsindsamlingen indeholder følgende data: 1. Profil på skolens elever. Kortlægges i forbindelse med skolen handlingsplan for øget gennemførelse. 2. Elevtilgang, bestand (årselever/personer) og afgang. Afgang opgøres som antal afsluttende prøver. 3. Antal elever med uddannelsesaftale og i skolepraktik. Status hvert halve år, absolutte/relative tal. 4. Afbrud fordelt på årsager til afbrud, jf. opgørelse i årlige handlingsplan for gennemførelse.

3 5. Elevernes tilfredshed med undervisning, undervisningsmiljø, udstyr og faciliteter, kostafdeling og kantine. Opgøres løbende og en gang årligt i forbindelse med den obligatoriske elevtrivselsundersøgelse. 6. Virksomhedstilfredshedsundersøgelse foretages en gang årligt. 7. Undervisningsmiljøundersøgelse gennemføres hvert tredje år. 8. Undervisernes information på baggrund af evalueringer på skoleperioder.. SIDE 3 AF 5 Gennemførelse af informationsindsamlingen. Det er uddannelseslederen, der er ansvarlig for, at informationsindsamlingen sker og for, at der sker en sammenstilling af data. Informationsindsamling om undervisningen. Det er den enkelte underviser, der løbende foretager evaluering af sin undervisning med eleverne, således at eleverne får mulighed for at give en tilbagemelding, så der kan rettes op på evt. uhensigtsmæssigheder. På hvert skoleophold foretages en slutevaluering der gennemføres som en samtale med holdet, hvor ansvarshavende lærer og evt. andre faglærere deltager. Udgangspunktet for samtalen med eleverne er en side med enkelte punkter og stikord til samtalen, f.eks. for hvert fag om undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse, elevens udbytte og indsats. Lærerne beslutter fra gang til gang, om det sker på klassen, i mindre elevgrupper eller evt. individuelt med eleverne. Uanset valgt metode præsenterer den gennemgående lærer resultatet i stikordsform på førstkommende lærermøder, og et kort notat med resultatet gemmes i mappen med Evalueringer/hold/skoleperiode. Rammer omkring undervisningen, planlægning og kommunikation. Skolen indhenter elevernes informationer om det fysisk og sociale miljø på skolen. Skolen gennemfører en spørgeskemaundersøgelse en gang om året, der vedrører fysiske rammer og udstyr for undervisningen, det sociale miljø på skolen, planlægning og kommunikation omkring undervisning og uddannelse, samt skolehjemmet og kantine. Elever i skolepraktik indgår i denne undersøgelse.

4 Skolepraktik Skolen udarbejder en kvalitetssystematik for elever i skolepraktik. Fokus er her på elevernes udbytte af undervisningen og de opnåede resultater af skolepraktikken SIDE 4 AF 5 Kvantitativt opgøres resultaterne af skolepraktik på følgende indikator: Antal elever, der opnår delaftale, kortaftaler og restaftaler samt antal elever i VFU. Opgøres halvårligt jf. årshjul. Antal ny- og gengodkendelser af praktikvirksomheder Se i øvrigt under løbende informationsindsamling. Kvalitetssikringen af skolepraktikelevernes forløb understøttes af følgende: Skolepraktikelever deltager i en årlig elektronisk evaluering, der gennemføres samtidig på de lokaliteter, som skolen udbyder skolepraktik på. Uddannelseslederen, der er ansvarlig for skolens skolepraktikcenter, sammenfatter resultaterne en gang om året. Resultaterne indgår i skolens selvevaluering, handlingsplan for øget gennemførelse og opfølgningsplan. Procedure for årlig selvevaluering. Baseret på en gennemgang af de indsamlede informationer, sammenholdt med skolens overordnede strategi, udvælger ledelsen på hvilke områder, der skal foretages en selvevaluering. Kriterier ved udvælgelser af områder til selvevaluering: At området vedrører kerneaktiviteter dvs. et undervisnings- og uddannelsesrelateret område. At området er obligatorisk, jf. elevernes gennemførelse/afbrud. At det er muligt at agere på området. At der er vilje til at gøre noget, jf. skolens strategi og ressourcer. At informationen baserer sig på klager, som ledelsen vurderer som væsentlige og berettigede. At det lokale uddannelsesudvalg har udtalt ønske herom. Der fastsættes oversigt for en tre-årsperiode over hvilke områder, der skal gøres til genstand for selvevaluering i perioden.

5 Gennemførelse af selvevalueringen. Det er uddannelseslederen der på baggrund af strukturering af de indsamlede informationer har ansvaret for at gennemføre en drøftelse og refleksion over indhentede data en gang om året. SIDE 5 AF 5 Opfølgningsplan Det er uddannelseslederne, der er ansvar for, at der udarbejdes en årlig opfølgningsplan på baggrund af de gennemførte evalueringer. Skolens arbejde med den årlige handlingsplan for øget gennemførelse indgår i arbejdet. Prioritering og ressourcer for opfølgningsplanen fastsættes af skolens ledelse. Opfølgningsplan forelægges herefter på det årlige lærerseminar og på næstkommende møde i det lokale uddannelsesudvalg. Opfølgningsplan fremgår af skolens hjemmeside. Kommunikation af resultaterne. mv. Uddannelseslederen er ansvarlig for sammenstilling og præsentation af resultater og opfølgningsplan., Resultaterne kommunikeres intern på skolen, til det lokale uddannelsesudvalg og offentliggøres på skolens hjemmeside. Skovskolen marts 2016 Rasmus Brodersen, uddannelsesleder