Gæld optaget til klimaforbedrende investeringer

Transkript

1 Gæld optaget til klimaforbedrende investeringer Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk

2 Gæld optaget til klimaforbedrende investeringer Indledning Som en del af budget blev det besluttet, at Fredensborg Kommune skulle gennemføre lånefinansierede klimaforbedrende investeringer for et tocifret millionbeløb. Bevillingen blev givet på baggrund af en styringsmodel for investeringerne, der indebar, at de på sigt skulle hvile i sig selv, så renter og afdrag betales af de realiserede energibesparelser. Som en konsekvens af den decentrale energimodel og for at sætte investeringerne hurtigt i gang blev der dog også bevilget en skattefinansieret kickstart på 1,3 mio. kr. i budgettet i 2013 stigende til 4,4 mio. kr. i Den decentrale energimodel I forbindelse med decentraliseringen af energibudgetterne i 2011, blev der indført en særlig budgetmodel for energibudgetterne kaldet den decentrale energimodel. I den decentrale energimodel beregnes budgettet først i energienheder. Budgettet i energienheder beregnes som gennemsnittet af det målte forbrug i de tre foregående år. Hvis det gennemsnitlige forbrug i de tre foregående år er større end budgettet i det foregående år, fastholdes budgettet dog. Når budgettet i energienheder er beregnet, ganges en faktor på for at tage højde for generelle budgetreduktioner. I 2011 blev der fradraget 10 pct. af de beregnede budgetter, mens man i år med prioriteringsbidrag har fratrukket dette. I de år, hvor der ikke sker nogen generelle reduktioner, vil reduktionsfaktoren være 0, så energibudgettet er uændret. Når det reducerede budget er beregnet, fremkommer det økonomiske budget ved at gange dette med årets enhedspris for den relevante energiform. Budgettet lægges per energimåler og tildeles den ejendom, hvor måleren er registreret. For ejendomme med flere elmålere vil elbudgettet således svare til summen af budgetterne på alle ejendommens elmålere. Budget 2011 = (1 Reduktion 2011 ) Enhedspris 2011 Forbrug Forbrug Forbrug Når der gennemføres klimaforbedrende investeringer, indebærer den decentrale energimodel, at den del af den beregnede besparelse, der ligger Side 2 af 5

3 under kr., først er endeligt hjemtaget ca. 4 år efter, investeringen er gennemført. Som eksempel kan man forestille sig en institution med et budget på kr. I denne institution gennemføres en investering med en beregnet besparelse på kr., som gennemføres i 2017 med idriftsætning ultimo Da budgettet for 2018 er baseret på forbruget i årene , hvor investeringen endnu ikke var gennemført, vil budgettet fortsat være kr. I 2019 indgår forbruget i 2018, dermed kan en tredjedel af besparelsen hjemtages, så budgettet reduceres til kr. I 2020 er budgettet kr., mens besparelsen først er endeligt hjemtaget i 2021, hvor budgettet ender på kr. Investeringernes omfang Med udgangen af 2016 var der gennemført klimaforbedrende investeringer for 49,8 mio. kr. Investeringen i det enkelte år fremgår af tabel 1 herunder. Tabel 1. Klimaforbedrende investeringer Beløb er i kr i alt Investeringer For 2017 budgetteres der med investeringer for 13,8 mio. kr., (5,6 mio. kr. bevilget i budgetrevision ), mens der endnu ikke er lagt budget for overslagsårene. Årsagen til at der endnu ikke er lagt budget for overslagsårene er, at budgettet for det enkelte år er baseret på de konkrete projekter, der planlægges. Da projektporteføljen for et givent år først ligger fast i slutningen af det foregående år eller i starten af det relevante år lægges de klimaforbedrende investeringer typisk ind i budgettet i forbindelse med budgetrevisionen per 30. november eller 30. april. De bagvedliggende lån Lånene til de gennemførte investeringer optages som udgangspunkt i slutningen af det år investeringerne er gennemført i eller primo det efterfølgende år. Lånenes løbetid er fastsat til at svare til den gennemsnitlige tilbagebetalingstid for investeringerne. Reglen om at løbetiden for lånene skal svare til tilbagebetalingstiden for investeringerne blev dog fraveget for investeringerne for 2013 og 2014, som er finansieret med et 25-årigt lån. Side 3 af 5

4 Det fremgår af tabel 2, at der i 2017 forventes afdrag for kr. og renter for kr. svarende til en samlet udgift på kr. Ud af gælden på 43,7 mio. kr. er de 16,8 mio. kr. fastforrentede, mens de resterende 26,9 mio. kr. er variabelt forrentede. Tabel 2. Klimalån Beløb er i kr. Restgæld 3. juli 2017 Rente i pct. Renteudgift 2017 Type Klimagæld i alt ,3 139 Opr. Hovedstol Årligt afdrag Løbetid i år Fast og variabel Kickstart Som beskrevet ovenfor blev der i forbindelse med budget givet en skattefinansieret kickstart på 1,3 mio. kr. i Kickstarten er givet som en varig bevilling, der ligger på politikområde Finansiering, og er i 2017 på 4,2 mio. kr. Kickstarten har i dag to berettigelser, henholdsvis den decentrale energimodel og beslutningen om at lade løbetiden på lånene følge tilbagebetalingstiden for investeringerne. Når der gennemføres klimaforbedrende investeringer i en bygning, lægges den del af den beregnede besparelse, der ligger over kr. i kassen, mens de første kr. hjemtages gradvist over 3 år. Der er således op til kr. per bygning, der ikke kan medgå til betaling af låneydelser første år efter, investeringerne er gennemført. Grænsen på kr. er indført med de investeringer, der er gennemført i 2014 og frem. For investeringer gennemført i 2013 var det besparelser over kr., der blev hjemtaget. Beslutningen om at lade løbetiden på lånene svare til tilbagebetalingstiden på investeringerne, medfører i sig selv, at der er behov for yderligere finansiering ud over besparelserne. Når løbetiden på lånene svarer til tilbagebetalingstiden på investeringen, er afdraget på lånet per definition lig besparelsen. Det medfører, at der i hele lånets løbetid opstår et finansieringsbehov svarende til renteudgiften. Når lånet er tilbagebetalt, kan besparelsen til gengæld lægges i kassen eller bruges til at finansiere yderligere investeringer. Side 4 af 5

5 Energibesparelser Der er hidtil overført 1,7 mio. kr. fra puljen vedr. energibesparelser til PO 17 Finansiering til dækning af låneydelser. Der skal således hjemtages yderligere besparelser, før de klimaforbedrende investeringer hviler i sig selv. Side 5 af 5