1. Ældregruppens omfang

Transkript

1 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der registrerede personer over 60 år i Danmark (Danmarks Statistik 2015a). De udgjorde knap 25 procent af alle registrerede personer i landet. Fig. 1: Registrerede personer i Danmark i 2008 og 2015 Fig. 2: Tilvækst i registrerede personer fra 2008 og 2015 Set i forhold til 1. kvartal 2008 er befolkningen som helhed steget med 3 procent, mens gruppen af personer over 60 år er steget med 13 procent. Gruppen af 60 årige og derover er således vokset mere end befolkningen som helhed. Til sammenligning er gruppen af personer, der er 100 år og derover steget med hele 40 procent. Det indicerer at vi lever længere, hvilket også kan ses af middellevetiden i figur 3.

2 Fig. 3: Udviklingen i middellevetiden for mænd og kvinder. befolkningsfremskrivning Fig. 4: Indeks over Således er mændenes middellevetid steget med 9 pct. siden 1989/1990, og var i 2013/2014 på 78,5 år, mens kvindernes middellevetid var på 82,7 år i 2013/2014, hvilket svarer til en stigning på knap 6 pct. siden 1989/1990. (Danmarks Statistik 2015b, s. 1). På denne baggrund kan vi konkludere at danskerne lever længere; at der kommer flere og flere ældre i gruppen over 60, og at denne gruppe samtidig udgør en større andel af den danske befolkning. Hvornår er man ældre? Ifølge Anne Leonora Blaakilde, der er cand.mag. i folkloristik ændrer betegnelsen for at være et gammelt menneske efter hånden som tiden går (1990, s. 31). Anne Leonora Blaakilde fremhæver således adjektivbøjningen gammel - ældre - ældst, som en eufemisme, der betegner et ord, hvis betydning erstatter et andet ord, fordi dette har fået en negativ klang (ibid.) Det vil sige, at når betegnelsen for et gammelt menneske får en negativ klang, udskiftes ordet med et nyt ord, fordi det gamle ord nødigt bruges. Oprindeligt var betegnelsen for et gammelt menneske ældst, der blev erstattet

3 af ordet old (olding), som blev erstattet af gammel, og som i morden tid er udskiftet med ordet ældre (ibid., s. 33). Nu er der ikke flere ord tilbage inden for denne stamme, men vi finder stadig nye eufemismer; den 3. alder er et af de seneste skud på stammen; livets efterår en af de mere poetiske (Ibid, s. 33). Et studie som Ældre Sagen har gennemført viser at kun 12 procent af aldersgrupperne år; år; år; år kan identificere sig med at kaldes ældre, (2015). Skift i betegnelsen af hvornår man er gammel er ikke det eneste der gør en definition af, hvornår man er ældre vanskelige. Det skyldes at der ikke findes en entydig definition af, hvornår man er kan betegnes som gammel eller ældre (Leeson 2001, s. 1; Thomasen 2011, s. 1; Christensen 2007, s. 413). Ifølge en rapport fra den britiske pensionsstyrelse opfatter den gennemsnitlige brite, personer som gamle, når de når slutningen af 50 erne (Politiken 2012). I en formålsbestemt definition møntet på vurdering af hvornår folk er ældre i Afrika definerer World Health Organization (WHO) afrikanere som ældre, når de er 50 år eller derover, men fremhæver samtidigt at most developed world countries have accepted the chronological age of 65 years as a definition of 'elderly' or older person (World Health Organization 2015). Selvom WHO er en del af United Nations (UN), så definerer UN folk som ældre, når de er 60 år eller derover (United Nations 2013, s. 3). Det er altså ikke så nemt, at svare på hvornår folk kan betegnes som ældre eller gamle, og som eksemplerne viser, kan det både være kultur- og regionsbestemt. I næste afsnit har vi set lidt nærmere på forskellige aldersdefinitioner 1. Aldersdefinitioner Alder kan defineres som kronologisk alder, biologisk alder, psykologisk alder, social alder og demografisk alder Kronologisk alder En persons kronologiske alder fremgår af fødselsattesten, og kan defineres som afstanden fra fødselstidspunktet angivet i år (Gyldendal 2015). Alderdom kan i den sammenhæng opfattes som de sidste 10 år ens liv (ibid). Kilden nævner ikke hvorfor grænsen er sat ved netop 10 år, men med udgangspunkt i middellevetiden for mænd (78,5 år) og kvinder (82,7 år), svarer det til at alderdommen i gennemsnit sætter ind som 68-årig for mænd og 72-årig for kvinder (Danmarks Statistik 2015b, s.1) Biologisk alder Den biologiske alder relaterer til individets organfunktioner, som aftager med alderen på grund af alder eller sygdom (Lægens Leksikon 2015). Ofte sættes der ligheds tegn mellem den kronologiske alder og den biologiske alder, men det er samtidig generelt accepteret, at der ikke nødvendigvis er lighedstegn mellem den biologske og den kronologiske alder (WHO 2015). Det skyldes blandt andet, at de fleste mennesker mister funktionsevne i et lineært forløb fra de er ca. 30 og frem mod 70-års alderen. De fleste mennesker klarer fysiske og kognitive test bedst i års alderen Det genereller billede er, at der i gennemsnit er et næsten lineært fald i de fleste funktioner fra 30-års alderen og frem til 70-års alderen. For mange parametre er

4 det årlige fald af størrelsesordenen 0,1-2,0 % af værdien ved 30-årsalderen (Christensen 2007, s ). Citatet viser at folk aldres forskelligt ud fra en biologisk tilgang, fordi faldet i funktionsevnen kan variere fra 0,1-2 procent pr. år fra man er ca. 30 år gammel. Taber man 0,1 % af sin funktionsevne om året, har man tabt 4 % af sin funktionsevne som 70-årigi forhold til da man var 30 år, mens en person der taber 2 procent om året vil have tabt 80 % af sin funktionsevne. Alene af den grund kan ældre befolkningen over 60 år betegnes som en meget heterogen gruppe Psykologisk alder Den psykologiske alder defineres ud fra hvor gammel man selv føler sig (Lægens Leksikon 2015). Der er tale om en subjektiv opfattelse, med store individuelle forskelle, og derfor er det svært at sætte alderen på tal ud fra denne tilgang. En del ældre har holdninger til hvad de vil kaldes, hvilket indirekte afspejler, hvordan de føler sig. Først når man bliver 70 år, vedkender man sig at være ældre. Det fremgår af et fremtidsstudie som Ældre Sagen har gennemført for aldersgrupperne år; år; år; år. Der er ingen aldersbetegnelser, som hitter hos mere end 36 % i nogen aldersgruppe. Er man fyldt 60 år, vil men helst kaldes 50+. Ingen vil kaldes ældre, før de er 70 år eller mere. Kun 12 % af de fire aldersgrupper kan identificere sig med at kaldes ældre. Hver femte vil helst være fri for aldersbetegnelser overhovedet, (Ældre Sagen 2015). Citatet sætter fokus på, at det er vigtigt, hvordan man henvender sig til den ældre befolkningsgruppe. For eksempel kan der være forskel på om, man referere til ældre, motion og livskvalitet, eller blot motion og livskvalitet, når ingen vil kaldes ældre før de er 70 år. Og i forhold til definition af ældre som målgruppe, ligger der et skisma i, at definere en målgruppe, som kun få vil vedkende sig, at være en del af. Umiddelbart består en udfordring ved at definere en målgruppe af ældre mennesker i sandsynligheden for, at en del af målgruppen, særligt den yngre del, undviger at blive defineret som målgruppe, (Thomasen 2011 s. 4). Den psykologisk alder kan også relateres til hvornår omgivelserne betragter en som så gammel, at man i holdningerne spejler et gammelt menneske (Gyldendal 2015). Det kan for eksempel være familie, venner, arbejdskollegaer mv., der behandler en som ældre, der derved får indflydelse på individets selvbillede og opfattelse af, hvor gammel man føler sig Social alder (aldersfaser) Den social alder er den alder, som samfundet tildeler en (Lægens Leksikon 2015). Ofte er der tale om aldersfaser, hvor alderen for eksempel bestemmer, hvornår vi starter i skole, hvornår vi kan stemme, hvornår vi må træde ud af arbejdsmarkedet, hvornår vi kan få tilskud til buskort osv. Historisk set er livet således struktureret som en tredeling defineret efter forventet arbejdsevne: Udvikling (barndom og ungdom) - Kulmination (voksen) - afvikling

5 (pensionist/alderdom). Dette betyder med andre ord en opfattelse af livet som en alderskurve, der går nedad efter pensionsalderen, (Thomasen 2011, s. 4). Aldersfaser er bestemt af kulturelle forhold som normer og værdier, og variere derfor afhængigt af hvilken samfund eller kultur man studerer (Thomasen 2011, s.4). Folkepensionens betydning for definition af alderdom (afviklingsfasen) Ud over kultur, kan et væsentligt element i definitionen af aldersfaser i et samfund findes i lovgivningen, hvilket for ældregruppen er relevant i forhold til, hvornår man ifølge loven er berettiget til at få folkepension (Christensen 2007, s. 413). Da Folkepensionen reguleres ud fra indtægt ved personligt arbejde (Hansen 2015, 27), står den ældre i en afvejning mellem, at forlade eller blive på arbejdsmarkedet, for at opretholde folkepensionen. Vælger den ældre at træde ud af arbejdsmarkedet, er det ifølge World Health Organization, en direkte sammenhæng mellem tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og afviklingsfasen (alderdommen). The age of 60 or 65, roughly equivalent to retirement ages in most developed countries, is said to be the beginning of old age, (World Health Organization 2015). Derved bliver folkepensionens aldersgrænse en slags indikator for, hvornår man er ældre, fordi den tilskynder erhvervsaktive ældre til, at reducere arbejdsmængden, og derved træde ud af arbejdsmarkedet eller gå ned i tid. Der er således sammenhæng mellem folkepension, tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og den generelle opfattelse i samfundet af, hvornår afviklingsfasen (alderdommen) sætter ind. Derved får grænsen for hvornår man kan få folkepension stor betydning for samfundets opfattelse af ældregruppen. Folkepensionsalderen ændres i disse år gradvist fra 65 til 67 år, således at personer der er født før den 1. januar 1954 er berettiget til folkepension fra de er 65 år, mens man først kan få folkepension fra men er 67 år, hvis man er født efter den 30. juni 1955 (Hansen 2015, 1a). Statistikkernes betydning for definition af alderdom (afviklingsfasen) Samfundet har ifølge Leeson for vane, at anvende kronologisk alder som en måde at kategorisere befolkningen på, fx i børn og unge, erhvervsaktive og ældre (2001, s. 1). De aldersgrænser, der i statistikkerne bliver brugt til at definere de forskellige alderskategorier, bliver tit til virkelighed (Leeson 2001, s. 1). Og dermed er statistikkerne i sig selv med til at bestemme, hvornår folk betragtes som ældre. der er således gjort et (statistisk) forsøg på at afgrænse gruppen af yngre ældre (de årige) og gruppen af ældre (80 år og derover). Dette gøres ud fra en (statistisk) antagelse om, at de årige er aktive og sunde og kræver få eller ingen ressourcer fra samfundet ud over folkepension, mens de 80 årige og derover kræver pleje og omsorg samtidig med deres folkepension (ibid). Citatet viser at der er sammenhæng mellem statistisk gruppering og opfattelsen af ældre. For de ældre kan det betyde, at den statistisk gruppering indirekte kan få betydning for, hvordan der henvises til ældre, og dermed stigmatisere, dem som

6 hørende til en bestemt ældregruppe med særlige behov, alene ud fra deres kronologiske alder. Dette til trods for, at nogle 60-årige kan have tabt op mod 60 % af deres funktionsevne, mens nogle 80-årige ud fra en teoretisk tilgang, måske kun har tabt ca. 5 % af funktionsevnen. I lighed med Leeson nævner Thomasen også distinktionen mellem unge-gamle og gamle-gamle i litteraturen, men her henføres betegnelserne til at dække personer mellem 60 og 74 år (unge-gamle) og fra 75 år og op som gamle-gamle (2011, s. 3) Demografisk alder Alderdom kan defineres demografisk som den alder, hvor halvdelen af en fødselsårgang er død (Gyldendal 2015). Omkring år 2000 svarede denne det til at alderdommen satte ind i Danmark, når man var ca. 80 år (ibid).