En forhandlingsmodel for løndannelsen
|
|
- Kirsten Davidsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MODELGRUPPEN Moten Wene Danmaks Statistik Abejdspapi 30. janua 2003[Udkast] En foandlingsmodel fo løndannelsen Resumé: Afløse foige papi af samme navn. [Koektulæsning og gennemskivning udestå] mo Nøgleod: aæsdfg adjjg Modelguppepapie e intene abejdspapie. De konklusione, de dages i papiene, e ikke endelige og kan vfe Fndet inden opstillingen af nye modelvesione. Det enstilles defo, at de kun citees fa modelguppepapiene efte aftale med Danmaks Statistik.
2 2 1. Indledning I dette papi gennemgås en model fo et abejdsmaked med impefektione i fom af, at lønnen foandles til et niveau øjee end lønnen på det tilsvaende fuldkommen konkuence maked, således at lediged opstå. I afsnit 2 diskutees de centale begebe på et abejdsmaked med impefekt konkuence, specielt intoducees lønkuve-begebet om sammenæng mellem lønniveau og lediged. I afsnit 3 opstilles en simpel model fo decentale foandlinge. Modellen i afsnit 3 udvides i afsnit 4 til også at omfatte anvendelsen af kapitalappaat i poduktionen. Afsnit 5 diskutee en ad oc fomuleing af dynamik i løndannelsen. Endelig konkludees i afsnit Et abejdsmaked med impefekt konkuence I de følgende afsnit beskives løndannelsen i tilfældet, vo abejdsgivesiden og abejdstagesiden foandle om lønnen. I dette afsnit diskutees kot, vodan de tænkes på et abejdsmaked med impefekt konkuence til ADAM. På abejdsmakedet med fuldkommen konkuence foekomme ikke lediged, idet lønnen netop e den løn, de sike, at makedet cleae. I paksis obsevees lediged, og det e natuligt at foklae dette ved impefektione på abejdsmakedet. Impefektionene foklaes i fx foandlingsmodelle, søgemodelle og efficiency age modelle. I den føste type modelle antages det, at abejdstagee a makedsmagt eksempelvis, fodi abejdstagee slutte sig sammen i fagfoeninge. I søgemodellene kan abejdstagee ligeledes tvinge lønnen op ove fuldkommen lønnen, e e begundelsen, at det tage tid fo viksomeden at opnå et nyt matc, og abejdestageen kan væe fistet til, at vente på næste job, vis beskæftigelsesudsigtene e gode. I efficiency age modellene betale abejdsgivene en løn øjee end fuldkommen konkuence lønnen fo at motivee abejdetageen. Fælles fo de te type modelle e, at de give en positiv sammenæng mellem lønniveau og beskæftigelse (elle altenativt en negativ sammenæng mellem løn og lediged). Sammenængen benævnes lønkuven. Lønkuven kan betagtes som udbudssiden i et impefekt abejdsmaked og ligge til venste fo den sædvanlige neoklassike abejdsudbudskuve. Se figuen nedenfo. Eftespøgselssiden på abejdsmakedet e givet af viksomedenes abejdskafteftespøgsel, de findes ved at løse pofitmaksimeingspobleme fo viksomedene unde givne antagelse vedøende konkuencefoold på fakto- og outputmakede. Ligevægtslønnen findes som den løn, de tilfedstille både lønkuven og abejdskafteftespøgslen. Den tiløende lediged findes som foskellen mellem abejdskafteftespøgslen og det neoklassiske abejdsudbud til den fundne ligevægtsløn.
3 3 Et essentielt begeb i samtige teoie fo impefektione på abejdsmakedet e esevationslønnen. Resevationslønnen e den løn fo vilket et individ e indiffeent mellem at opnå beskæftigelse i et specifikt job og ikke at opnå beskæftigelse i jobbet. Specielt vil individet ikke udbyde abejdskaft, vis et løntilbud e minde end esevationslønnen. Resevationslønnen måle altså nytten et individ opnå i tilfældet, vo individet gå glip af et specifikt job og bestemmes almindeligvis af dagpengesystemet, ledigeden og udsigtene til at få et job i femtiden, disnytte af abejde, løn de opnås i de ikke-fomelle sektoe og afkast af usoldningspoduktion. Et abejdsmaked med impefektione kan oveodnet skitsees som nendenfo. Abejdskafteftespøgsel lønkuve udbud fk H u H Løndannelsesteoiene ovenfo beskæftige sig almindeligvis med at finde ligevægtslønnen. Lønelationen i ADAM a typisk væet fotolket som en elation, de beskive skæingen mellem abejdskafteftespøgslen og lønkuven og demed altså som en elation fo ligevægtslønnen. I abejdsmakedet i ADAM i dag e abejdsudbuddet faktisk uafængigt af lønnen, idet både timebeslutningen og deltagelsesbeslutningen e uafængige af lønnen. I foold til en kommende abejdsmakedsmodel i ADAM e det et spøgsmål, vovidt det e imeligt at betagte abejdsudbudskuven som lodet, vis de laves en model fo deltagelsesbeslutningen, de afænge af lønnen.
4 4 3. Decentale foandlinge og impefekt konkuence på vaemakedet I dette afsnit betages en patiel model fo løndannelsen. Det antages, at de e n små identiske pofitmaksimeende viksomede, de ve isæ poducee med Cobb-Douglas CRS teknologi, vo abejdskaft e det eneste input i poduktionen. Vaemakedet e kaakteiseet af impefekt konkuence. Lønnen antages at blive fastlagt i en decental foandling mellem viksomedene og nogle til viksomeden knyttede abejdee. Det antages, at både den enkelte viksomed og de tilknyttede abejdee betagte makostøelsene lediged og vaemakedspisindeks som uafænige af lønnen, de fastsættes i den lokale foandlingen. Hve viksomed løse da poblemet maxπ = qy s.t. y y s d = a q = p ε (1) vo p e det geneelle pisindeks, a e abejdskaftens poduktivitet, e viksomedens abejdskaftfobug. Det antages, at ε > 1. Løses poblemet (1) findes ε q ( ) = ε 1 a ε y ( ) = ap ε 1 ε 1 ε ( ) = a ap ε 1 ε (2) Det bemækes fa (2), at poduktionssiden geneelt e inteesseet i den poduktivitetskoigeede ealløn. Viksomedens pofit kan skives: ( ) V = qy ( ) ( ) ( ) = aq ( ) ( ) (3) Det samlede gevinst til abejdene kan skives som foskellen mellem nytten ved at opnå beskæftigelse i viksomeden til lønnen og nytten i tilfældet, vo de ikke opnås beskæftgielse i viksomeden, e epæsenteet ved esevationslønnen,. ( ) ( ) U = (4)
5 5 Gevinsten fo abejdstage siden e således givet som foskellen mellem lønsummen, () og altenativ omkostningene ved beskæftigelsesniveauet (). Det bemækes specielt, at abejdstagesiden kende sammenængen mellem foandlet løn og lokalt beskæftigelsesniveau. I foandlingene fodeles den samlede gevinst 1, aq()-, de opnås i fobindelse med poduktion i viksomeden mellem abejdsgive og abejdstagesiden. Det antages, at foandlingsesultatet kan appoksimees ved Nas-poduktet, således at lønnen findes som løsningen til poblemet 2 ( ) γ ( ) max ( ) aq ( ) ( ) 1 γ (5) Hvilket give anledning til lønnen 1 ε γ = 1 ε (6) Lønnen sættes, fo γ = 0, lig esevationslønnen. Mens lønnen, fo γ 1, sættes som en mak-up på esevationslønnen og e aftagende, nå konkuencen på vaemakedet øges. Ligning (6) foeslå altså, at konkuence på vaemakedet e løndæmpende. Det bemækes, at den foandlede løn e uafængig af abejdskafteftespøglen, vilket skyldes, at poduktionsfunktionen e Cobb- Douglas. Resevationslønnen antages at væe den foventede kompensation i tilfælde af lediged. Et individ, de ikke opnå beskæftigelse i sin egen viksomed foblive ledig med sandsynliged u og finde anden beskæftigelse til lønnen med sandsynliged (1-u). Sandsynligeden u betagtes fosimplende blot som ledigedsgaden, og esevationslønnen kan skives: = ub + (1 u) (7) vo b e dagpengeniveauet, og e det geneelle lønniveau i økonomien. Indsættes (7) i (6), og =, vilket følge af, at foandlingsenedene e identiske, findes det, at lønnen kan skives 1 ε γ = ub (8) γ + u(1 ε γ) 1 Bemæk, at gevinsten fo både abejdstage- og abejdsgivesiden skives nominelt. Dette skyldes, at pisniveauet ikke påvike foandlingene nå sidene ve isæ evaluee gevinst og altenativ omkostning ved beskæftigelse med samme pis. 2 Løsningen af (5) give anledning til samme esultat, som i tilfældet, vo en eksplicit modelleet fagfoening foandle lønnen.
6 6 vo det ses, at u > γ /(1 ε γ ) e en foudsætning fo, at de foandles en positiv løn, og at lønnen eksplodee, nå ledigeden næme sig dette niveau. Ligning (8) kan betagtes som en makolønkuve, vo den foandlede løn e aftagende i makoledigeden. Antages det nu, at kompensationen i tilfælde af lediged e indekseet til lønnen således, at = κ, vo 0 κ <1, e kompensationsgaden. Så findes det, at makolønkuven (8) e uafængig af lønnen og definee et ligevægtsledigedsniveau 1 γ u = (9) 1 κ 1 ε γ vo ligevægtsledigeden altså e voksende i kompensationsgaden og aftagende i konkuenceintensiteten på outputmakedet og foandlingsstyken. Abejdsmakedet kan i dette tilfælde skitsees som lønkuve Abejdskafteftespøgsel udbud fk H u H Ligevægtslønnen findes som den løn fo vilke = 1 γ 1 κ 1 ε γ ( 1 ( )) (10) vo () e makobeskæftigelsesgaden. Det findes, at ligevægtslønnen kan skives 1 log( ) log( p) 1 log( a) 1 log ( 1 u ε = + ) + 1 ε ε ε (11)
7 7 vo det ses, at lønniveauet e bestemt af pisniveau, poduktivitet og langsigtsledigeden. Det bemækes, at de to sidste led e konstante og afænge af vaemakedskonkuence, kompensationsgad og foandlingsstyken. Således vil lønvæksten i steady state væe lig pisinflationen på outputmakedet og delvist poduktivitetsudviklingen. Endelig ses det, at en lavee langsigtslediged fx som følge af lavee kompensationsgad medføe at lønniveauet falde. En væsentlig egenskab i (11) e, at poduktiviteten indgå med en koefficient minde end én og specielt, at lønmodtagene i tilfældet med inge konkuence på vaemakedet, ε "tæt på" een, ikke opnå eallønsfemgang i fobindelse med poduktivitets vækst. Dette skyldes, at pofittens elasticitet med ensyn til poduktiviteten e "lille", nå eftespøgslens elasticiteten e "lille". I dette tilfælde ses, at abejdstagene opnå en konstant ealløn. I tilfældet med en øjgad af konkuence på outputmakedet, ε "sto", fås deimod, at poduktiviteten a en koefficient på én og, at den poduktivitetskoigeede ealløn e konstant. vilket ligeledes kan fotolkes som tilfældet med konstant lønkvote. Antages aftagende skalaafkast på poducentsiden og fuldkommen konkuence på vaemakedet, således at viksomedene løse poblemet max π= qx x, s.t. x= A( a) α (12) mens lønfoandlingene antages at foløbe som ovenfo, fås lønelationen log( ) = log( q) + log( a) (1 α)log(1 u ) + k (13) vo det bemækes, at de nu e en enedselasticitet på de abejdskaftudvidende teknologiske femskidt, de dog ikke længee kan definees som a = x/. 4. Decentale foandlinge og kapitalappaat I dette afsnit modificees modellen ovenfo, således at de i poduktionen udove abejdskaft ligeledes anvendes kapitalappaat. Tilfældet vo kapitalappaatet e fuldt fleksibel betagtes, og det antages, at poduktionensfunktionen e CES med konstant skalaafkast. Ses de bot fa den nye poduktionsfunkt antages modellen at væe identisk med modellen i afsnit 4. Poduktionssiden løse nu poblemet
8 8 max π= qx k qk,, s.t. σ σ 1 σ 1 σ 1 σ σ s x = δ ( z) + (1 δ) k x d q = p ε (14) vo X s e en to-fakto CES poduktionsfunktion, X d e eftespøgslen, e usecost fo kapital, z e abejdskaftudvidende teknologiske femskidt, p e pisen på konkueende podukte, og q e outputpisen. Det antages, at σ > 0 og 0 < δ < 1, samt at pisen på kapital e givet. Løses poblemet (14), findes det, at abejdskafteftespøgslens elasticitet og pofittens elasticitet med ensyn til timelønnen kan skives ( ) * ξ = σ ε Ψ σ (15) enoldsvis ξ = (1 ε ) Ψ (16) π * vo Ψ * e abejdskaftens omkostningsandel og en funktion af løn, use-cost og poduktionsfunktionens paamete σ 1 * 1 δ Ψ = 1+ z δ σ 1 (17) Omkostningsandelenes elasticitet med ensyn til lønnen e -(σ-1), således at abejdskaftens omkostningsandel e voksende i lønnen fo σ < 1. Den optimale lønkvote bestemt som lønsum ove poduktionsvædi e popotional * med Ψ, vo popotionaltitetsfaktoen e den ivese mak-up. Endvidee findes, at abejdskafteftespøgslen kan skives ε ε 1 ε ε σ σ ε s 1 σ σ 1 s p ( ) = Ψ, =δ ε 1 z (18) Igen antages, at det samlede suplus ved poduktion i foandlingseneden fodeles ved foandling, vo foandlingspoblemet (5) omskives til Løsningen kan nu vises at væe ( ) γ [ ] 1 max ( ) ( ) γ π (19)
9 9 γξ + (1 γξ ) π = γξ + (1 γ ) ξ + γ π (1 ε γ+γσ) Ψ γσ = (1 ε γ + γσ) Ψ (1 σγ ) (20) Det bemækes fa (20), at i Cobb-Douglas tilfældet, σ = 1, fås at esultatet af foandlingene svae til tilfældet med kun et input i poduktioen, bot set fa, at (1-ε) i (6) estattes med (1-ε)(1-δ) i (20). Antages det igen, at esevationslønnen e givet ved (7), og betagtes en symmetisk ligevægt, findes det at lønkuven, udtykt i ledigeden, kan skives 1 γ u = (21) * 1 κ (1 ε γ + γσ ) Ψ γσ Ligevægtsledigeden e e en funktion af de samme paamete som i en-fakto tilfældet, men afænge deudove af abejdskaftens omkostningsandel, Ψ. Fo σ = 1 e omkostningsandelen konstant og langtsigtsledigeden altså uafængig af lønnen. Fo σ < 1 findes, at sammenængen mellem løn og langsigtledigeden e aftagende. I tilfældet vo σ e "sto" gå ledigeden mod nul og lønnen mod pisen på kapital,. Fotolkningen af dette e, at nå abejdskaft og kapital e pefekte substitutte e abejdsmakedet og makedet fo kapitalgode et maked. I ADAM sammenæng e det mest elevant at betagte tilfældet med σ < 1. Nå pisen på kapital,, vokse med samme vækstate som den poduktivitetskoigeede ealløn, e Ψ * konstant og ligevægtsledigeden uafængig af lønnen uanset vædien af σ. Dette betyde, at de fo et vet /z-foold findes en ligevægtslediged. Løses fo ligevægtslønnen som i (10), findes 1 z log( ) = log( p) + 1 log( z) + K ε z ε σ * 1 vo K log ( ) log( 1 = Ψ u) + k (1 σ) ε ε (22) Sammenlignes lønelationen (22) med lønelationen (11), ses det, at de to lønelatione give anledning til samme steady state lønvækstate, idet abejdskaftens omkostningsandel og demed også u i steady state e konstante. Det bemækes, at eallønnen e voksende i Ψ *.
Annuiteter og indekstal
Annuitete og indekstal 1 Opspaing og lån Mike Auebach Odense 2010 Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen. På
Læs mereg-påvirkning i rutsjebane
g-påvikning i utsjebane I denne note skal vi indføe begebet g-påvikning fo en peson, som sidde i en vogn, de bevæge sig undt i en utsjebane i et lodet plan. Dette skal vi gøe via begebet elativ bevægelse.
Læs mereProjekt 1.8 Design en optimal flaske
ISBN 978-87-7066-9- Pojekte: Kapitel Vaiabelsammenænge. Pojekt.8 Design en optimal flaske Pojekt.8 Design en optimal flaske Fimaet PatyKids ønske at elancee dees enegidik Enegize. Den skal ave et nyt navn
Læs mereAnnuiteter og indekstal
Annuitete og indekstal Mike Auebach Odense, 2010 1 OPSPARING OG LÅN Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen.
Læs mereRentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen
Rentesegning: Lektion A1 Foentningsfakto, Diskonteingsfakto, og Pete Ove Chistensen Foå 2012 1 / 49 Oveodnede spøgsmål i Rentesegning Hvoledes kan betalinge sammenlignes, nå betalingene e tidsmæssigt adskilte?
Læs mereTDC A/S Nørregade 21 0900 København C. Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TDC s standardtilbud
TC A/S Nøegade 21 0900 København C Afgøelse om fastsættelse af WACC i fobindelse med omkostningsdokumentation af pisene i TC s standadtilbud Sagsfemstilling en 29. juni 2006 modtog TC s notat om den beegningsmæssige
Læs mereKap. 1: Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner. Grundlæggende egenskaber.
- 4 - Kap. : Logaitme-, eksponential- og potensfunktione. Gundlæggende egenskabe... Logaitmefunktione. Definition... Ved en logaitmefunktion fostå vi en funktion f, som opfylde følgende te kav: ) Dm(f)
Læs mereDesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier
DesignMat Den komlekse eksonentialfunktion og olynomie Peben Alsholm Uge 8 Foå 009 Den komlekse eksonentialfunktion. Definitionen Definitionen Den velkendte eksonentialfunktion x! e x vil vi ofte ligesom
Læs mereIndhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen
Thomas Jensen og Moten Ovegåd Nielsen Annuitetslån I bogens del 2 kan du læse om Pocent og ente (s. 41-66). Vi vil i mateialet he gå lidt videe til mee kompliceede entebeegninge i fobindelse med annuitetslån.
Læs mereGravitationsfeltet. r i
Gavitationsfeltet Den stoe bitiske fysike Isaac Newton opdagede i 600-tallet massetiltækningsloven, som sige, at to masse m og i den indbydes afstand påvike hinanden med en kaft af følgende støelse, hvo
Læs mereDen stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år.
16. septembe 8 Afdagsfie lån og pisstigninge på boligmakedet Den stigende populaitet af de afdagsfie lån ha ad flee omgange fået skylden fo de kaftigt stigende boligpise de senee å. Set ove en længee peiode
Læs mereProjekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger
Hvad e matematik? B, i-bog Pojekte: Kapitel 5. Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Den gundlæggende
Læs mereHvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb:
0BRetesegig BTæk i femskivigsfaktoe! I dette tillæg skal vi se, at begebet femskivigsfaktoe e yttigt til at fostå og løse foskellige poblemstillige idefo pocet- og etesegig. 3B. Lægge pocet til elle tække
Læs mereErhvervs- og Selskabsstyrelsen
Ehvevs- og Selskabsstyelsen Måling af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte Novembe 2004 Rambøll Management Nøegade 7A DK-1165 København K Danmak
Læs mereProjekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal
Pojekt 0.5 Euklids algoitme, pimtal og pimiske tal Betegnelse. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige
Læs mereImpulsbevarelse ved stød
Iulsbevaelse ved stød Iulsbevaelse ved stød Indhold Iulsbevaelse ved stød.... Centalt stød.... Elastisk stød... 3. Uelastisk stød... 4. Iulsbevaelse ved stød...3 5. Centalt elastisk stød...4 6. Centalt
Læs merePå vej mod Ny Økonomi? 1
1 Atiklen belyse følgende spøgsmål: Hvad e Ny Økonomi? Hvofo e begebet opstået? E de noget om snakken? Stå vi ovefo en ny Guldalde? E de opstået en ny sammenhæng mellem vækst og inflation? Og endelig konkludeende:
Læs mereMatematik på Åbent VUC
Matematik på Åent VUC Lektion 8 Geometi Indoldsfotegnelse Indoldsfotegnelse... Længdemål og omegning mellem længdemål... Omkeds og aeal af ektangle og kvadate... Omkeds og aeal af ande figue... Omegning
Læs mereProjekt 2.3 Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger
Pojekt. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Den gundlæggende metode til beegning af aeale af figue, de e bestemt af kumme kuve, a siden oldtiden væe at tilnæme disse med polygone.
Læs merePension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet
Pension og Tilbagetækning - Ikke-paametisk Estimation af Heteogenitet Søen Anbeg De Økonomiske Råds Sekataiat, DØRS Pete Stephensen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM DREAM Abedspapi 23:2 foeløbig
Læs mereElektrostatisk energi
Elektomagnetisme ide 1 af 8 Elektostatik Elektostatisk enegi Fo et legeme, de bevæge sig fa et punkt til et andet, e tilvæksten i potentiel enegi høende til en konsevativ 1 kaft F givet ved minus det abejde,
Læs mereJulestjerner af karton Design Beregning Konstruktion
Julestjene af katon Julestjene af katon Design Beegning Konstuktion Et vilkåligt antal takke En vilkålig afstand fa entum ud til spidsene En vilkålig afstand fa entum ud til toppunktene i "indakkene" En
Læs mereEkstra ugeopgaver UO 1. MAT 2AL 24. april 2006
UO 1 Eksta ugeopgave 1. [GRP2: 16 *Lad k k(σ) væe tallet defineet i GRP(2.18.1), altså som summen k (p 1)m p (σ ) n m(σ ). Som nævnt kan σ skives som podukt af k tanspositione. Vis, at σ ikke kan skives
Læs mereElementær Matematik. Lineære funktioner og Andengradspolynomiet
Elementæ Mtemtik Lineæe funktione og Andengdspolynomiet Ole Witt-Hnsen Indhold. Den lineæe funktion.... Stykkevis lineæe funktione.... Andengdspolynomiet.... Pllelfoskydning f koodintsystemet.... Pllelfoskydning
Læs mereElektrostatisk energi
Elektomagnetisme ide 1 af 8 Elektostatik Elektostatisk enegi Fo et legeme, de bevæge sig fa et punkt til et andet, e tilvæksten i potentiel enegi høende til en konsevativ 1 kaft F givet ved minus det abejde,
Læs mereEtiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis
side 06 fysioteapeuten n. 06 apil 2008 AF: FYSIOTERAPEUT, PH.D.-STUDERENDE JEANETTE PRÆSTEGAARD j.paestegaad@oncable.dk Foto: GITTE SKOV fafo.fysio.dk Etiske dilemmae i fysioteapeutisk paksis Hvis vi ikke
Læs mereAlt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007
Alt hvad du nogensinde ha ønsket at vide om... VEKTORER Del 2 Fank Nasse 2006-2007 - 1 - Indledning Vi skal i denne lille note gennemgå det basale teoi om vektoe i planen og i ummet. Stoffet e pæcis det
Læs merep o drama vesterdal idræt musik kunst design
musik dama kunst design filmedie idæt pojektpocespobieenpos itpoblempovokationpodu kt p on to p ot estpobablypogessivpodu ktionpovinspomotionp otesepologpoevefipofil Vestedal Efteskole // Gl. Assensvej
Læs mereEn forhandlingsmodel for løn og arbejdstid
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDKAST] Arbejdspapir Morten Werner 22. august 2002 En forhandlingsmodel for løn og arbejdstid Resumé: I papiret gennemgås en model, hvor lønmodtagersiden forhandler med
Læs mereSTATISTIKNOTER Simple multinomialfordelingsmodeller
STATISTIKNOTER Simple multinomialfodelingsmodelle Jøgen Lasen IMFUFA Roskilde Univesitetscente Febua 1999 IMFUFA, Roskilde Univesitetscente, Postboks 260, DK-4000 Roskilde. Jøgen Lasen: STATISTIKNOTER:
Læs mereKvantemekanik 10 Side 1 af 9 Brintatomet I. Sfærisk harmoniske ( ) ( ) ( ) ( )
Kvantemekanik 0 Side af 9 Bintatomet I Sfæisk hamoniske Ifølge udtyk (9.7) e Lˆ Lˆ og de eksistee således et fuldstændigt sæt af = 0 samtidige egenfunktione fo ˆL og L ˆ de som antydet i udtyk (9.8) kan
Læs mereIndholdsfortegnelse. Matematik A. Projekt 6 - Centralperspektiv. Stine Andersen og Morten Kristensen
HTX Næstved Matematik A 8 2 Indholdsfotegnelse Indholdsfotegnelse... 2 Indledning... 3 Poblemstilling... 4 Teoi... 5 Vektoe i planet... 5 Vektobestemmelse... 5 Vinkel mellem to vektoe... 6 Vektokoodinate...
Læs merePrivatøkonomi og kvotientrækker KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017
Pivatøkonomi og kvotientække KLADDE Thomas Heide-Jøgensen, Rosbog Gymnasium & HF, 2017 Indhold 1 Endelige kvotientække 3 1.1 Hvad e en ække?............................ 3 1.2 Kvotientække..............................
Læs mereProjekt 0.5 Euklids algoritme og primiske tal
Pojekt 0.5 Euklids algoitme og pimiske tal BETEGNELSER. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige hele
Læs mereMagnetisk dipolmoment
Kvantemekanik 9 Side 1 af 8 Magnetisk dipolmoment Klassisk Ifølge EM udtyk (8.16) e det magnetiske dipolmoment af en ladning q i en cikulæ bane med adius givet ved μ = IA (9.1) v q > 0 μ L hvo A = π og
Læs mererekommandation overspændingsafledere til højspændingsnet. Member of DEHN group Udarbejdet af: Ernst Boye Nielsen & Peter Mathiasen,
ekommandation ovespændingsafledee til højspændingsnet Udabejdet af: Enst Boye Nielsen & Pete Mathiasen, DESITEK A/S Denne publikation e en ekommandation fo valg af ovespændingsafledee til højspændingsnet
Læs mereMagnetisk dipolmoment
Kvantemekanik 9 Side 1 af 9 Magnetisk dipolmoment Klassisk Ifølge EM udtyk (8.16) e det magnetiske dipolmoment af en ladning q i en cikulæ bane med adius givet ved μ = IA (9.1) v q > 0 μ L hvo A = π I
Læs mereTrigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v
Tigonometi teoi mundtlig femlæggelse 2 v v B v B Indhold 1. Sætning om ensvinklede teknte og målestoksfohold (uden bevis)... 2 2. Vinkelsummen i en teknt... 2 3. Pythgos sætning om ETVINKLEDE TEKNTE...
Læs mereForløb om annuitetslån
Matema10k C-niveau, Fdenlund Side 1 af 7 Foløb om annuitetslån Dette mateiale fokusee på den tpe lån de betegnes annuitetslån. Emnet kan buges som en del af det suppleende stof, og mateialet kan anvendes
Læs mereJanuar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs.
Jaua2003/ AM Retesegig - LÅN & OPSPARING 1/8 PROCENT Po cet betyde p. 100" altså hudededele p% = p 100 Decimaltal Ved omskivig fa pocet til decimaltal flyttes kommaet to pladse mod veste 5%=0,05 0,1%=0,001
Læs mereTrivselsundersøgelse 2010
Tivselsundesøgelse, byggeteknike, kot-og landmålingseknike, psteknolog og bygni (Intenatal) Pinsesse Chalottes Gade 8 København N T: Indhold Indledning... Metode... Tivselsanalyse fo bygni... Styke og
Læs mereOPGAVE 3. A Hvilken opbevaringskasse har det største rumfang?
Rumgeometi OPGAVE 2 Matildes lillebo og lillesøste a ve fundet en I kassene skal de 3 cm 39 3 cm sto sten på standen, og de kan ikke blive enige opbevaes skumteninge, I dette kapitel skal du abejde med
Læs mereGÆLDENDE SATSBILAG VEDRØRENDE MARKEDSVÆRDIGRUND- LAGET
GÆLDENDE SATSBILAG VEDRØRENDE MARKEDSVÆRDIGRUND- LAGET Anmeldelse af satsbilag fo opgøelse af livsfosikingshensættelse unde fosikingsklasse I til makedsvædi gældende indtil andet anmeldes. Risikoelemente
Læs mereObligatorisk erhvervspraktik i 8. klasse
Obligatoisk ehvevspaktik i 8. klasse Fomål: Fo eleve i 8. klasse kan det væe vanskeligt at have klae foestillinge om abejdslivet og de pesonlige og uddannelsesmæssige kompetence, som abejdsmakedet eftespøge.
Læs mereDe dynamiske stjerner
De dynamiske stjene Suppleende note Kuglesymmetiske gasmasse Figu 1 Betelgeuse (Alfa Oionis) e en ød kæmpestjene i stjenebilledet Oion. Den e så sto, at den anbagt i voes solsystem ville nå næsten ud til
Læs mereOvergangsbetingelser for D- og E-felt
lektomgnetisme 5 Side f 9 lektosttisk enegi Ovegngsetingse fo D- og -ft I det flg. undesøges, hvd de ske med D- og -ftvektoene ved ovegngen mlem to diektik: D-ft: Den Gussiske flde S e en cylinde med lille
Læs merepraktiske. Der er lavet adskillige undersøgelser at skelne i mellem: ulaboratorieundersøgelser og ufeltundersøgelser.
Betonø ha den støste vandføingskapacitet Et afløbssystems opgave e at lede vand samt uenhede til ensningsanlæg elle ecipient. Evnen til at gøe dette afhænge af systemets hydauliske egenskabe næmee betegnet
Læs mereDigital dannelse og kultur
Digital dannelse og kultu X X X - - - - - Eleve og medabejdee efteleve skolens etningslinje fo digitale kultu 01-05- til 31-12- X X X X X X X X 99% af alle medabejdee anvende Intanettet som skolens pimæe
Læs mereNr Atom nummer nul Fag: Fysik A Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, august 2009
N. -9 Atom numme nul Fag: Fysik A Udabejdet af: Michael Bjeing Chistiansen, Åhus Statsgymnasium, august 9 Spøgsmål til atiklen 1. Hvofo vil det væe inteessant, hvis man fo eksempel finde antikulstof i
Læs mereBeregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer
Beeninspocedue fo de eneimæssie fohold fo fosatsvindue Nævæende dokument beskive en pocedue til bestemmelse, af de eneimæssie fohold fo fosatsvindue. Det skal notees, at beeninen e baseet på en foeløbi
Læs mereSabatiers princip (elevvejledning)
Sabaties pincip (elevvejledning) Væ på toppen af vulkanen Sammenligning af katalysatoe Fomål I skal måle hvo godt foskellige stoffe vike som katalysato fo udvikling af oxygen fa hydogenpeoxid. I skal sammenligne
Læs mereErhvervenes faktorefterspørgsel
Oversigt Faktorblokkens betydning for ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens
Læs mereHTX Holstebro Jacob Østergaard 20. oktober 2008 3. A Fysik A Accelererede Roterende Legemer 19:03:00
1 Fomål 1. At bestemme acceleationen fo et legeme med et kendt inetimoment, nå det ulle ned ad et skåplan - i teoi og paksis.. I teoi og paksis at bestemme acceleationen fo et legeme med kendt inetimoment,
Læs mereKvantepartikel i centralpotential
Kvantemekanik 11 Side 1 af 7 Bintatomet II Kvantepatike i centapotentia Det kan vises at bevægesesmængdemomentets støese dets pojektion på en akse samt enegien af en kvantepatike i et centapotentia e samtidigt
Læs mere3.0 Rørberegninger. VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallationer Varme Fordelingssystem 3.0 Rørberegning. 3.1 Rørberegningers forudsætninger
VIDENSYSTEM.dk Bygningsinstallatione Vae Fodelingssyste 3.0 Røbeegning 3.0 Røbeegninge 3.1 Røbeegningens foudsætninge 3. Tyktabsbeegning geneelt 3.3 Paktiske hjælpeidle 3.4 Beegningspincip fo tostengsanlæg
Læs mereProcent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler
Eksemple til iveau F, E og D Pocet og ekspoetiel vækst - suppleede eksemple Pocete og decimaltal... b Vækst-fomle... d Fa side f og femefte vises eksemple på bug af vækstfomle. Fomle skives omalt på dee
Læs merePraksis om miljøvurdering
Paksis om miljøvudeing Miljøvudeingsdage 2015 Nyee paksis på miljøvudeingsomådet Flemming Elbæk Flemming Elbæk, advokat, HD(Ø) Ansættelse: Advokatfuldmægtig, 2006-2008 Juist, Miljøministeiet, 2008-2012
Læs mereDielektrisk forskydning
Elektomagnetisme 4 ide 1 af 7 Dielektisk foskydning Betagt Gauss lov anvendt på et dielektikum: Q EndA ˆ =. (4.1) ε De af omsluttede ladninge Q bestå af: Polaisationsladninge, som e opstået ved indbydes
Læs mereDimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009
Dimittendundesøgelse 2008-2009 Afspændingspædagoguddannelsen Dimittendundesøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Opsummeing af undesøgelse foetaget blandt dimittende fa Afspændingspædagoguddannelsen Datagundlag
Læs mereCoCo-obligationer i matematisk modelperspektivering
CoCo-obligatione i matematisk modelpespektiveing CoCo bonds in a mathematical modeling pespective af JENS PRIERGAARD NIELSEN ######-#### THESIS fo the degee of MSc in Business Administation and Management
Læs mereSUPERLEDNING af Michael Brix Pedersen
UPERLEDNING af Mihael Bix Pedesen Indledning I denne note foudsættes kendskab til de eleentæe egenskabe ved hödingeligningen (se fx Refeene [] elle [3], lidt eleentæe egenskabe ved koplekse tal og Eules
Læs mereMOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK
MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK fa C- til A- niveau. udgave FORORD Denne bog e beegnet fo studeende, som ha behov fo at epetee elle opgadee dees matematiske viden fa C elle B- niveau til A-niveau Bogen
Læs mereSOLOW MODELLEN Carl-Johan Dalgaard. Økonomisk Institut, Københavns Universitet. September 2003
SOLOW MODELLEN Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut, Københavns Universitet September 2003 1. DISPOSITION 1. Den økonomiske ramme (a) Ramme antagelser og modellens ligninger (b) Modellens løsning 2 1.
Læs mereVURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE
Modul 0: Speciale 0. semeste, cand.oecon Aalbog Univesitet Afleveet d. 30. maj 202 VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Vejlede: Finn Olesen Skevet af Henik Hanghøj
Læs mereEn ny lønrelation til ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkast] Morten Werner 21. maj 2003 En ny lønrelation til ADAM Resumé: I papiret indledes estimationen af en ny lønrelationen til ADAM på baggrund af lønrelationerne
Læs mereTEORETISK OPGAVE 3. Hvorfor er stjerner så store?
TEORETISK OPGAVE 3 Hvofo e stjene så stoe? En stjene e en kuglefomet samling vam gas De fleste stjene skinne pga fusion af hydogen til helium i dees entale omåde I denne opgave skal vi anvende klassisk
Læs mereØnskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation
Ønskekøbing Kommune - netvæksanalyse i den administative oganisation Hvodan vike det i paksis? Elektonisk spøgeskemaundesøgelse Svaene fa undesøgelsen kombinees med alleede eksisteende stamdata i minde
Læs mereStå op fo Odense. Vis, at vi er mange, der arbejder for det samme
Odense Vis, at vi e mange, de abejde fo det samme Inspiation til at spede budskabet om Beskæftigelsesalliancens indsatse på sociale medie. En alliance bestående af odenseanske viksomhede, uddannelsesinstitutione,
Læs mereMATEMATIK på Søværnets officerskole
MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK på Søvænets officeskole (opeativ linie). udgave 9 FORORD Bogen gennemgå det pensum, som e beskevet i fagplanen af 9. Det e en foudsætning, at de studeende ha et solidt
Læs mereHelikopterprojekt Vejprospektering mellem Sisimiut og Sønderstrømfjord
Helikoptepojekt Vejpospekteing mellem Sisimiut og Søndestømfjod 7.-. august 006 Hold Emil Stüup-Toft, s060480 Vivi Pedesen, s06048 János Hethey, s03793 Moten Bille Adeldam, s00334 Rettelsesblad til tykt
Læs mereSHOR S ALGORITME FOR KVANTE FAKTORISERING
SHOR S LGORITME FOR KVTE FKTORISERIG IELS YGRD Det e velkendt at mens det e meget nemt at få en compute til at gange to tal sammen e det meget svæee at gå den anden vej, at få en compute til at faktoisee
Læs mereProjekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages
Pojekt 4. Alægsøkoomie i Stoebæltsfobidelse hvoda afdages lå? Dette pojekt hadle om, hvoda økoomie va skuet samme, da ma byggede Stoebæltsfobidelse. Stoe alægspojekte e æste altid helt elle delvist låefiasieet.
Læs mereElektrodynamik. Christian Andersen. 15. juni 2010. Indhold 1. 1 Indledning 3
Elektodynamik Chistian Andesen 15. juni 010 Indhold Indhold 1 1 Indledning 3 Elektostatik 3.1 Det elektiske felt............................. 3. Divegens og Cul af E-felte...................... 3.3 Elektisk
Læs mereCO 2. -regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune
-egnskab Fo viksomheden Jammebugt Kommune Fosidebilledet vise Ryå, de gå ove sine bedde -egnskab fo Jammebugt Kommune Jammebugt Kommune indgik d. 9. oktobe 2009 en klimakommuneaftale med Danmaks Natufedningsfoening.
Læs mereRegional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening - Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2016
Regional Udvikling, Miljø og Råstoffe Jodfouening - Offentlig høing Foslag til nye foueningsundesøgelse og opensninge 2016 Decembe 2015 Food En jodfouening kan skade voes fælles gundvand, voes sundhed
Læs mereMed disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing:
Matema10k C-iveau, Fydelud Side 1 af 10 Auitetsopspaig De fides mage måde at spae op på. Vi vil he se på de såkaldte auitetsopspaig. Emet ka buges som e del af det suppleede stof, og det ka avedes som
Læs mereElementær Matematik. Parameterkurver
Elemenæ Maemaik Paameekuve Ole Wi-Hansen 8 Indhold. Indledende beagninge.... Vekofunkione.... Tangen il en paameekuve.... Lodee, vandee angene og spidse....7. Undesøgelse af paameekuve...8 5. Kuvelængde
Læs mereCisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi
plantefoskning.dk Cisgene bygplante Nyttige egenskabe kan tilføes til femtidens afgøde ved hjælp af genetisk modifikation uden indsættelse af atsfemmede gene. Den nye stategi anvendes bl.a. til udvikling
Læs merePsykisk arbejdsmiljø (kort) udarbejdet af NFA (AMI)
Psykisk abejdsmiljø (kot) udabejdet af NFA (AMI) Navn, dato, å Hvilken afdeling abejde du i? Afdelingens navn De følgende spøgsmål handle om dit psykiske abejdsmiljø. Sæt et kyds ud fo hvet spøgsmål ved
Læs mereOm Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation
Makroøkonomi 1, 25/11 2003 Henrik Jensen Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation Prisfastsættelsen Modelantagelser: Monopolistisk konkurrence
Læs mereErhvervenes faktorefterspørgsel
Oversigt Faktorblokkens betydning i ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning af input Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens
Læs mereDanske Regioner Økonomi Vejledning 2013 Udsendt september 2013
Danske Økonomi Vejledning 2013 Udsendt septembe 2013 Pis- og lønudviklingen 2012-2014 Denne vejledning indeholde en endelig opgøelse af pis- og løn udviklingen (PL) i 2012 samt et nyt skøn fo 2013 og skøn
Læs mereAKTUEL ANALYSE. Nye tider på boligmarkedet 24. januar 2007
AKTUEL ANALYSE Nye tie på boligmakeet 24. janua 2007 De høje pisstigningstakte på boligmakeet e løjet af, og meget tale fo en fotsat afæmpning i en kommene ti. Sien boligmakeet vente i 1993, e pisene vokset
Læs mereArealet af en sfærisk trekant m.m.
ealet af en sfæisk tekant m.m. Tillæg til side 103 104 i Matematik højniveau 1 fa TRI, af Eik Vestegaad. Sfæisk tokant Givet en kugle. En plan, de passee igennem kuglens centum, skæe kuglen i en såkaldt
Læs mereElektromagnetisme 1 Side 1 af 11 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning
Elektomagnetisme 1 Side 1 af 11 Elektostatik 1 Elektisk ladning Stof e opbygget af potone (, neutone ( n og elektone ( og bestå defo p + mestendels af ladede patikle, men langt, langt støstedelen af denne
Læs mereErhvervenes faktorefterspørgsel
Oversigt Faktorblokkens betydning i ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning af input Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens
Læs mereUdfordringer i et arbejdsmarkedsperspektiv
Udfodinge i et abejdsmakedspespektiv Semina den 17. febua 2009 i Essex Pak Randes Kommune Hvad vil jeg sige noget om? Den demogafiske udfoding g lde stadig Vi blive bełt af konjunktunedgangen Besk ftigelsesindsatsens
Læs mereForslag til en ny lønrelation
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkast] Morten Werner 16. januar 2004 dfahg Forslag til en ny lønrelation Resumé: MOW Nøgleord: afg Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner,
Læs merePÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING
PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING - E N M E T O D E, D E R V I R K E R I P R A K S I S HVAD ER PÆDAGOGISK KVALITETSEVALUERING? Pædagogisk Kvalitetsevalueing gø det attaktivt fo ledelse og pesonale at gå pædagogikken
Læs mereMatematik. Mål Aktiviteter Øvelser/Evaluering. Tal Eleven kan anvende reelle tal Eleven har viden om irrationale tal
Tema: Tal og egning; egning med tal Uge 33-36 Mål Aktivitete Øvelse/Evalueing Poblembehandling Eleven kan planlægge og gennemføe poblemløsningspocesse Eleven ha viden om elemente i poblemløsningspocesse
Læs mereCykelfysik. Om udveksling og kraftoverførsel
Cykelfysik 1/7 Cykelfysik Om udvekslig og kaftoveføsel Idhold 2. Kaftoveføsel og abejde...2 3. Abejde ved cykelkøsel...4 4. Regeeksemple fo e acecykel...5 5. Det e hådt at køe op ad bakke...6 6. Simple
Læs mereKort om. Potenssammenhænge. 2011 Karsten Juul
Kot om Potenssmmenhænge 011 Ksten Juul Dette hæfte indeholde pensum i potenssmmenhænge, heunde popotionle og omvendt popotionle vible, fo gymnsiet og hf. Indhold 1. Ligning og gf fo potenssmmenhænge...
Læs mereVækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh 9. september 2009 Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Resumé: Formålet med dette papir er at indføre vækstkorrektionsled i de dynamiske relationer,
Læs mereFrivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder
Miljøpojekt N. 812 2003 Fivillige dykningsaftale i indsatsomåde Gundlag og mulighede belyst ud fa kvælstofpoblematikken Egon Noe og Andes Højlund Nielsen Danmaks JodbugsFoskning Helene Simoni Thoup og
Læs mereKapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production
Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology of Production
Læs mereVI SEJREDE! Vi kom, vi så,
Vi kom, vi så, VI SEJREDE! Pojekt JCI Julehjælp Svendbog Hjælp os med at hjælpe ande 2011 afsluttede indsamlingen til tængte bønefamilie i Svendbog med sto succes! Søndag d. 18. dec. va sidste indsamlingsdag
Læs mereGeografi 8. klasse 2011/2012
Geogafi 8. klasse 2011/2012 Ca. 75 lektione Åsplanen tage udgangspunkt i fælles mål fo faget geogafi. Det femgå af afkydsningslisten på de følgende side, hilke tinmål de il blie behandlet i de enkelte
Læs mereOpsparing og afvikling af gæld
Opspaig og afviklig af gæld Opspaig Eksempel 1 Lad os state med at se på et eksempel. 100 Euo idbetales å i tæk på e koto, de foetes med 3 % p.a. Vi ha tidligee beeget e såda kotos udviklig skidt fo skidt:
Læs mereWor King Papers. Management Working Papers. Mere egenkapital i de store nordiske banker hvad koster det for banken?
Wo King Papes Management Woking Papes 2017-08 Mee egenkapal i de stoe nodiske banke hvad koste det fo banken? Johannes Raaballe, mil Snede Andesen og Jacob Kjæ Bahlke Mee egenkapal i de stoe nodiske banke
Læs mere