Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar

Transkript

1 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme. 4 pharma januar 2013

2 Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten pharma januar

3 Linda Jeffery er farmaceut på Klinik for Multisygdomme på Regions hospitalet i Silkeborg. Klinikken er som den eneste af sin slags i Danmark og tilbud til patienter, som har mere end én kronisk sygdom, og som det derfor er særligt svært at behandle. Som en fast og integreret del af tilbuddet får patienterne minutiøst gennemgået deres medicin. Det er en kompleks opgave, som kræver stor faglig ballast, fortæller Linda Jeffery. Af Christian K. Thorsted / Foto: Ole Ziegler Mere end hver tredje dansker over 16 år lider af to eller flere kroniske sygdomme, de er såkaldt multisyge patienter. Ofte får de ikke behandlet deres kroniske sygdomme optimalt, herunder medicineret sygdommene effektivt og sikkert. Det er farmaceut Linda Jeffery og det øvrige sundhedspersonale ved Klinik for Multisygdomme ved at ændre. Det handler om at nedbryde muren mellem de medicinske specialer og at samle specialisterne omkring patienten. Forløbet starter hos farmaceuten.»virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt. Forklaringen kan være, at fx gigtlægen kun ser på, hvordan gigten behandles effektivt, og hjertelægen kun på behandlingen af blodtrykket. De forskellige sygdomme gør det svært at lave et sammenhængende behandlingsforløb, og specialisterne taler ikke sammen. Med denne Klinik for Multisygdomme har de praktiserende læger fået et sted, hvor de kan sende de patienter hen, som har det dårligt, men som de ikke helt ved, hvad de skal stille op med,«forklarer Linda Jeffery om baggrunden for klinikken. Den blev etableret i maj sidste år, og målet er at nå frem til en handlingsplan, som kan hjælpe den enkelte patient til at få det bedre. Det indebærer ikke mindst at få styr på patienternes medicinering. Principielt kan en patient med gigt blive behandlet med lægemidlet prednisolon, og det ødelægger fuldstændig behandlingen af patientens diabetes. Derfor starter alle forløb i klinikken med en grundig medicinanamnese, hvor patientens medicinhistorie bliver kortlagt af Linda Jeffery. Herefter vurderer hun, om medicineringen er hensigtsmæssig, eller om den kan give de symptomer, som patienten klager over og er henvist med.»det er ikke nyt, at man på hospitalerne bruger farmaceuter til at lave medicingennemgange, men det er første gang, at man som farmaceut bliver inviteret med helt fra starten i behandlingen af patienten. Her starter det hele med farmaceuten,«siger Linda Jeffery. Hun forklarer:»i sundhedsvæsenet er man god til at lægge flere og flere lægemidler oveni den enkelte patients medicinering, men man er ikke altid så god til at tage medicinen væk igen. Så spørgsmålet er, om der fx er nogle lægemidler eller kombinationer af dem, som kan give de symptomer, som patienten beskriver, fx træthed, muskelsmerter eller hævede ben.«hvad bruger de reelt? Medicinanamnesen sker ved, at patienterne får en personlig samtale med Linda Jeffery, hvor de medbringer al deres medicin, inklusiv naturlægemidler.»det er ikke tilstrækkeligt, at de blot medbringer en medicinliste fra deres egen læge, for vores erfaring er, at listen ikke ligner virkeligheden. Når jeg skal finde ud af eventuelle problemer med medicinen, så er jeg ikke interesseret i, hvad lægen tror, at patienten putter i munden. Jeg er interesseret i det, han faktisk gør. Måske tager han fire tabletter om dagen i stedet for den ene, som lægen tror. Eller måske tager patienten også lige lidt af konens medicin er af sig selv holdt op med at tage noget medicin. Tit ender den reelle liste med at være længere end listen fra lægen,«fortæller Linda Jeffery. Hun spørger meget ind til eventuel brug af naturlægemidler, for de kan sagtens være skadelige i større eller mindre grad i forbindelse med receptmedicin. I samtalen benytter hun sig af EPJ og af den henvisning, som hun har fra patientens egen læge. De forskellige sygdomme gør det svært at lave et sammenhængende behandlingsforløb. 6 pharma januar 2013

4 Ledende overlæge Ulrich Fredberg fastslår, at farmaceutens rolle er helt indiskutabel, når det handler om at sikre bedre lægemiddel behandling til patienterne. Overlægen: En ny fremtidig arbejdsplads for farmaceuter Patienter med flere forskellige kroniske sygdomme risikerer at komme i klemme i et stadigt mere specialiseret sundhedsvæsen. De bliver sendt frem og tilbage mellem hospitalernes forskellige afdelinger, som ser snævert på det sygdomsområde, som de er specialiseret i. Det er baggrunden for etableringen af Klinik for Multisygdomme på Regionshospitalet i Silkeborg, forklarer ledende overlæge Ulrich Fredberg.»Vi får alle specialerne til at byde ind, sætter os ned sammen og laver en handlingsplan. I den forbindelse er farmaceuten et væsentligt led,«fastslår overlægen. Det skyldes, at multisyge patienter ofte også er multimedicinerede. Det er ikke usædvanligt, at nogle får præparater.»de fleste læger har styr på, om to stoffer dur sammen, men når man skal tage stilling til, om et stort antal lægemidler kan tages samtidig, så bliver det meget svært og tidskrævende. Ingen læge kan bruge en halv time alene på at spørge ind til patientens brug af medicin. Det er et ekstremt komplekst område, og det bliver ikke mindre med det medicinudbud og den patientsammensætning, som man vil se i fremtiden. Patienterne bliver ældre og ældre og fejler flere og flere ting. Farmaceutens rolle er helt indiskutabel«siger Ulrich Fredberg. En åben ladeport for farmaceuter Han mener, at man på Klinik for Multisygdomme har opfundet en ny fremtidig arbejdsplads for farmaceuterne.»jeg er helt sikker på, at det her kommer til at køre andre steder end i Silkeborg sådan har det været med andre af vores initiativer. Dermed er der åbnet en ladeport for farmaceuterne.«men det kræver naturligvis noget af faggruppen.»det kræver en faglig viden den er helt afgørende. Man skal også have stærke kommunikationskompetencer. Dels i forhold til at tale med patienterne få det rigtige ud af dem, gøre sig forståelig og formå at skabe en fortrolighed. Og dels skal man kunne tale med lægen og indgå i teamet omkring patienten. Man skal også være klar over, at der ikke findes nogen endegyldig sandhed, og at man derfor kan være nødt til at finde en forhandlingsløsning, der tager hensyn til flere ting. Fx at alternativet til bivirkninger i nogle tilfælde kan være noget værre. Farmaceutens rolle er i den sammenhæng at give råd og vejledning.«mere kompetente beslutninger Ulrich Fredberg lægger vægt på, at farmaceuten deltager i konferencen, hvor handlingsplanen for patienten diskuteres.»det giver et mere kompetent beslutningsgrundlag med den ekstra kompetence. Konferencen bliver løftet højere op, fordi man får en kompetence mere ind man får lukket et af de sorte huller. Lægerne er positive, for hører de, at det er én, som ved, hvad hun taler om, så lytter de gerne.«ulrich Fredberg fortæller, at værdien af Klinik for Multisygdomme skal evalueres, herunder hvor stor en andel af patienternes problemer som skyldes lægemidler.»men vi ved allerede nu, at vi har haft patienter, som helt åbenlyst har haft deres symptomer pga. medicin, og at de har fået det bedre, når vi har håndteret disse problemer.«pharma januar

5 Når patienten forlader klinikken, er det meget typisk, at medicinen er noget af det, som skal laves om, for at patienten kan få det bedre. Samtale er vigtig Linda Jeffery er uddannet klinisk farmaceut i England og har i den funktion også arbejdet på engelske hospitaler. For hende er det naturligt, at medicinanamnesen sker i forbindelse med en egentlig samtale med patienten og ikke blot er papirarbejde.»på hospitalerne i England står farmaceuten ude ved patientens seng og spørger til deres medicinering, og det gør man ikke i Danmark. Men man får så meget mere information ved faktisk at se patienten og tale med ham eller hende. Er det fx en stor eller lille patient, og hvordan har patienten det i det hele taget? Man har også mulighed for at spørge ind til nogle ting og at gøre det på en måde, som ikke skaber bekymring hos patienten.«hvad skyldes symptomerne? Det tager Linda Jeffery en halv time at lave medicinanamnesen. Herefter går patienten ind til klinikkens læge for at blive undersøgt. Imens går Linda Jeffery så i gang med at undersøge, om der er noget i patientens brug af medicin, som kan give anledning til problemer. Hun bruger værktøjer som medicin.dk og interaktionsdatabasen, men søger også nogle gange på internettet efter usædvanlige bivirkninger kan en gammel kemokur fx være årsag til problemerne flere år senere?»jeg kan ikke nødvendigvis skrive til lægen, at symptomet definitivt skyldes ét eller flere specifikke præparater, men jeg kan skrive en sandsynlighed for, at det er tilfældet. Det er svært at sige præcist, hvor mange af problemerne som skyldes medicin, men når patienten forlader klinikken, er det meget typisk, at medicinen er noget af det, som skal laves om, for at patienten kan få det bedre,«siger hun. Hendes seneste patient led meget af træthed, og her kunne Linda Jeffery konstatere, at to af de præparater, som patienten er i behandling med, netop har træthed som almindelig bivirkning.»vi kan ikke altid fjerne de lægemidler, som giver symptomerne, og så må patienten oplyses om, at træthed er en bivirkning ved behandlingen. Under alle omstændigheder er det rart for patienten at få at vide, at symptomet ikke betyder, at hun fejler noget alvorligt.«alle byder ind Klokken halv et holdes der hver dag en konference, hvor alle specialisterne omkring dagens patienter er samlet, herunder også Linda Jeffery. Til konferencen bliver der lagt en plan for hver enkelt patient.»alle kan byde ind i diskussionen. Det giver alle rigtig meget at høre de andres overvejelser om behandlingen. Nogle læger ved meget om medicin inden for deres eget speciale og har måske set en bivirkning, som ikke er beskrevet. Det skriver jeg mig så bag øret. Jeg bliver også klogere af at deltage i konferencerne,«fortæller hun. Ikke den yngste farmaceut Linda Jeffrey lægger ikke skjul på, at arbejdet er fagligt udfordrende.»det er ikke noget, man sætter den yngste farmaceut til. Man skal have en vis ballast og erfaring og en fornemmelse for, hvad der har klinisk relevans. Man skal også have en mavefornemmelse for, hvornår der er noget, som ikke føles rigtigt. Det kan man kun med erfaring. Det samme gælder at tale i øjenhøjde med lægerne.«8 pharma januar 2013