Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013
|
|
- Christen Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning Metode Udvælgelse af kommuner Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen Udgifter forbundet med kommunal medfinansiering Somatiske behandling Udviklingen i antal indlæggelser og ambulant behandling Genindlæggelser Forebyggelige indlæggelser Korttidsindlæggelser Målgruppe analyser Borgere vi kender Forudsætninger for nedbringelse af indlæggelser Udviklingen af antal genindlæggelse i Planområde Nord... 16
2 1. Indledning Den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser fylder en stadig større rolle i de kommunale budgetter. Omlægningen af medfinansieringen i 212 har betydet, at hele medfinansieringen er blevet aktivitetsafhængig, og at incitamenterne til at reducere borgernes forbrug af regionale sundhedsydelser er øget. Fokus på at reducere indlæggelser I økonomiaftalen for 214 er kommunerne blevet tildelt 3 millioner kr. til sundhedsområdet, som blandt andet skal bruges til at nedbringe uhensigtsmæssige indlæggelser. Der vil samtidig i forlængelse af de kommende sundhedsaftaler mellem kommunerne og regionen, blive opstillet fællesmål for den patientrettede forebyggelse. Ovenstående fokus ligger samtidig i forlængelse af KL s udspil om det nære sundhedsvæsen. I Økonomiaftalen for 215 er ovenstående mål gentaget, og der er tilført yderligere 35 mio. kr. til kommunerne til indsatser. Der er kendte, men især også mange ukendte faktorer, som påvirker den enkeltes kommunes forbrug af sygehusydelser. Området vedrørende medfinansieringen er udfordret af manglende viden, om hvilke indsatser der kan reducere forbruget af regionale sundhedsydelser, da dette er meget komplekst at dokumentere. Det anbefales at der fokuseres primært på områder, hvor potentialet for at forebygge sygehuskontakter er størst, og at dette sker i koordinering med det øvrige sundhedsvæsen. De eksisterende indsatser må fastholdes og integreres i hele området, ligesom der løbende må arbejdes med at implementere nye effektive indsatser. Både på nationalt og regionalt niveau arbejdes med udvikling af metoder til at sikre sammenhængende borgerforløb samt metoder til at reducere antallet af indlæggelser for de borgere vi kender. 2/16
3 1.1 Metode Denne rapport er dannet på baggrund af data indhentet fra esundhed, samt data vedrørende befolkningens demografi fra Danmarks Statistik. I forhold til data fra esundhed, bør der ved tolkning af disse være en grundforståelse af hvad data præcist dækker, da der ellers vil være mulighed for fejltolkning. Begrebsafklaring: Kommunernes medfinansiering dækker blandt andet ved behandling indenfor somatik-, psykiatri- og sygesikringsområdet samt ved genoptræning under indlæggelse. Somatiske og psykiatriske behandlinger kan opdeles efter stationær- og ambulantbehandling. Stationærbehandling er når en patient er indlagt på sygehuset og modtager behandling. Stationære behandlinger benævnes derfor som indlæggelser. I denne rapport bruges yderligere følgende definitioner. - Indlæggelse = Udskrivning gældende for stationær behandling - Genindlæggelse = Fornyet kontakt efter 3 dage - Forebyggelige diagnose = SST og KL definition for akut stationær somatisk behandling for udvalgte diagnoser Ambulant behandling er når behandlingen foregår på et ambulatorium om dagen og ikke kræver indlæggelse. Herunder også skadestuebesøg. 1.2 Udvælgelse af kommuner En række faktorer har betydning for brugen af det regionale sundhedsvæsen. Det drejer sig blandt andet om demografiske variabler, socioøkonomiske forhold samt hvilket hospitals planområde en kommune tilhører. For at mindske disse påvirkninger af forbruget af regionale sundhedsydelser, er der udvalgt en række sammenlignelige kommuner. På baggrund af inddelinger i henholdsvis ECO-Nøgletal og den regionale Sundhedsprofil 214, er to kommuner udvalgt til at danne sammenligningsgrundlag med Kommune. Det drejer sig om Gribskov og Hillerød kommune. Yderligere er der blevet valgt at sammenligne med Halsnæs Kommune grundet kommunernes geografiske placering og nærhed. 3/16
4 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen Kommune Somatik - stationær Somatik - stationær genoptræning Somatik - ambulant I alt somatik Psykiatri - stationær Psykiatri - ambulant I alt psykiatri Sygesikring - speciallæge Sygesikring - almen læge Sygesikring - fysioterapi Sygesikring - kiropraktik Sygesikring - psykologhjælp Sygesikring - fodterapi Sygesikring - tandlæge Sygesikring - anden behandling I alt sygesikring Total medfinansiering Ovenstående tabel viser Kommunes udgifter til medfinansieringen af det regionale sundhedsvæsen fordelt på områder. Som det ses, udgør udgifter til somatisk behandling størstedelen af kommunens udgifter. Den store ændring fra skyldes en omlægning i medfinansieringen, som fjernede grundbidraget til fordel for højere takster for den aktivitetsafhængige medfinansiering. Den samlede medfinansiering for alle kommuner er stigende. Derfor er det relevant at se på hvor stor en andel Kommunes udgifter udgør af den samlede medfinansiering. Dette ses i nedenstående tabel. Her er der kun sammenlignet udgifter. År udgifter procentdel af landsudgifter procentdel af Region H udgifter ,84 % 2,64 % ,83 % 2,6 % ,82 % 2,53 % ,84 % 2,6 % ,86 % 2,68 % ,87 % 2,7 % 4/16
5 Udgiftsudviklingen kan relatere sig til en række faktorer og der er ikke taget højde for ændringer i indbyggertal eller andre demografiske variabler. Figur 1 viser udviklingen af andelen af 65+ årige, som kan være en forklaring på stigende udgifter i Kommune. Figur 1 Andel af 65+ årige borgere År Antal 65+ årige i procentdel af landsudvikling for 65+ årige procentdel af Region Hovedstadens 65+ årige ,84 % 2,93 % ,86 % 3,3 % ,88 % 3,12 % ,9 % 3,17 % ,91 % 3,22 % ,91 % 3,24 % Udviklingen i andelen af 65+årige er steget mere i end i Region H og for hele landet til sammenligning. Dette kan være en forklarende faktor for, at udgiftsudvikling er højere. I kommune udgør de 65+årige 21 % af befolkningen mens 44 % af medfinansieringsudgifterne relateres til de 65+årige. 2.1 Udgifter forbundet med kommunal medfinansiering Den kommunale medfinansiering omfatter regionale sundhedsydelser herunder somatiske-, psykiatriske- samt sygesikringsydelser. Nedenstående tabeller viser udgiften pr. 1. borger. Som det ses, ligger de udvalgte kommuner med undtagelse af Hillerød, højere end gennemsnittet for Region H for somatisk behandling. Udgifter til sygesikringsydelser ligger på niveau med regionsgennemsnittet, mens det for udgifter til psykiatriske ydelser er under niveauet for regionsgennemsnittet. I dette notat vil der derfor ikke blive set nærmere på psykiatri og sygesikringsydelser, men blive fokuseret på den somatiske del af medfinansieringen. 5/16
6 Figur 2 Udgift pr. 1. borger til medfinansiering Somatik Figur 3 Udgift pr. 1. borger til medfinansiering Psykiatri Sygesikring 6/16
7 3. Somatiske behandling De somatiske ydelser udgør langt størstedelen af de kommunale udgifter til medfinansieringen af regionale sundhedsydelser. 3.1 Udviklingen i antal indlæggelser og ambulant behandling Som det ses, har en stigende udvikling i antallet af indlæggelser pr. 1. borgere. Det samme gør sig gældende for ambulante besøg, dog har øvrige kommuner samme udvikling for ambulante besøg som Kommune. Figur 4 Antal indlæggelser pr. 1. borgere Gribskov Hillerød Halsnæs Figur 5 Antal ambulante besøg pr. 1. borgere Gribskov Hillerød Halsnæs 7/16
8 Tusinde Figur 6 Udgifter pr. borger i 5-årskategorier udgift pr. borger Gennemsnit af sammenligneli ge kommuner udgift pr. borger Ovenstånde graf viser udgiften pr. borger for Kommune samt gennemsnittet af kommunerne Hillerød, Halsnæs og Gribskov Kommune for udgifter til somatisk behandling. Nedenstående tabel viser, hvilket merforbrug indenfor de enkelte alderskategorier, som ville have haft, hvis vi havde samme udgift pr. indbygger som gennemsnittet af kommunerne Hillerød, Halsnæs og Gribskov. befolkning 213 Reel udgift for aldersgruppe Merforbrug kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr /16
9 3.2 Genindlæggelser Udviklingen i antallet af genindlæggelser har gennem den seneste årrække været stigende blandt borgerne bosiddende i kommuner i planområde Nord. Som det fremgår af rapporten Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater, er fire ud af ti kommuner med den højeste genindlæggelsesfrekvens på akutte indlæggelser, kommuner repræsenteret fra planområde Nord. Kommune ligger på nivaeu med de sammenlignelige kommuner. Figur 7 Udgifter pr. 1. borger til genindlæggelser Gribskov Hillerød Halsnæs Figur 8 Genindlæggelser i procent af det totale antal indlæggelser % 1% 8% 6% 4% 2% % Gribskov Hillerød Halsnæs 9/16
10 3.3 Forebyggelige indlæggelser Figur 9 Udgifter til forebyggelige indlæggelse pr. 1. borger Gribskov Hillerød Halsnæs Figur 1 Udgifter til forebyggelige indlæggelse pr. 1. borger Gribskov 1. Hillerød Halsnæs 1/16
11 Figur 11 Udviklingen i antal forebyggelige indlæggelser Kommune Figur 12 Udviklingen i antal forebyggelige indlæggelser Kommune /16
12 Som det fremgår af figur, 9 ligger Kommune på niveau med de øvrige kommuner, når det kommer til de hyppigste forebyggelige indlæggelser. Figur 1 viser, at Kommunes borgere har højere udgift pr. borger til forstoppelse. Nedenfor ses fordelingen af forebyggelige indlæggelser i 213 på aldersgrupper. Nogle forebyggelige indlæggelser er hyppigere repræsenteret i 65+ gruppen end andre. Det gælder bl.a. væskemangel, blærebetændelse og blodmangel. Nedre luftvejssygdom Væskemangel (dehydrering) Forstop -pelse Knoglebrud Sukkersyge Blærebetændelse Tarminfektion Blodmangel Tryksår (liggesår) Sociale og plejemæssige forhold /16
13 3.4 Korttidsindlæggelser Korttidsindlæggelser defineres som en indlæggelse, hvor udskrivelse sker samme dag. Derfor vurderes det, at der her eksisterer mulighed for forebyggelse af nogle af disse indlæggelser. Udviklingen for korttidsindlæggelsers andel af indlæggelser er stigende for Kommune. I 211 udgjorde korttidsindlæggelserne 31,5 % af indlæggelserne, mens det i 213 udgør 33,2 %. Figur 13 Udgifter pr. 1. borger til Korttidsindlæggelser Gribskov Hillerød Halsnæs Figur 14 Korttidsindlæggelser i procent af total antal indlæggelser 213 4,% 3,% 2,% 1,%,% Gribskov Hillerød Halsnæs 13/16
14 4. Målgruppe analyser Som supplement til tidligere fremstillede tabeller til forbruget af regionale sundhedsydelser, er det relevant at se nærmere på hvilke borgere Ældre og Sundhed i forvejen har kontakt til. 4.1 Borgere vi kender Indlæggelser for borgere som Ældre og Sundhed har haft kontakt med i forbindelse med opgaver i hjemmepleje-, sygepleje- og på plejeboligområdet, kan ses i nedenstående tabeller for årene 212 og 213. Tallene skal tolkes med forsigtighed og der kan være gengangere af borgere mellem områderne, som således tæller dobbelt. Indlæggelser i nedenstående tabeller tæller alle indlæggelser, og indeholder derfor både forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser. Dem vi kender antal indlæggelser 213 Dem vi kender udgift 213 Total antal indlæggelser 213 Indlæggelser 2469 kr Forebyggelige 487 kr indlæggelser Genindlæggelser 421 kr Korttidsindlæggelser 393 kr Generelt tyder det på, at der er sket et fald i antallet af indlæggelser blandt borgere med kontakt til Ældre og Sundhed fra Dog har der været en lille stigning i antallet af forebyggelige indlæggelser. Nedenstående tabel viser oversigten for hjemmepleje, sygepleje samt for plejeboligerne. Hjemmeplejen 213 Sygeplejen 213 Plejeboliger 213 Indlæggelser Forebyggelige indlæggelser Genindlæggelser Korttidsindlæggelser Hjemmeplejen 212 Sygeplejen 212 Plejeboliger 212 Indlæggelser Forebyggelige indlæggelser Genindlæggelser Korttidsindlæggelser /16
15 5. Forudsætninger for nedbringelse af indlæggelser Efter kommunalreformen og indførsel af den kommunale medfinansiering, har kommuner haft stor interesse i at finde områder, der reelt kan påvirke antallet af indlæggelser, for derved at sænke udgifterne til den kommunale medfinansiering. Borgernes brug af sundhedsydelser Kommunerne har ingen beslutningskompetence, når borgerne får sundhedsydelser på hospitalet og i praksissektoren. Borgerne i kommunerne bliver enten via praktiserende læge eller gennem akut/skadestue på sygehusene visiteret til behandling. Kommunerne kan udbrede kendskabet til kommunale tilbud og oplyse de praktiserende læger om muligheden for at henvise til kommunale tilbud, ligesom kommunen kan styrke kvaliteten og derved gøre de kommunale tilbud mere attraktive. Mulig påvirkning Ifølge strukturkommissionen blev det anbefalet at målrette medfinansieringen på den ældre medicinske patient, men dette blev ikke indarbejdet i modellen for kommunal medfinansiering. Derfor er det relevant at beskæftige sig med i hvor høj grad kommunerne kan påvirke forbruget af regionale sundhedsydelser. For sygehusindlæggelser kan man skelne mellem forskellige grader af påvirkelighed. Der er i sagens natur stor forskel på påvirkeligheden mellem forskellige sygehusindlæggelser, og der er i denne forbindelse også områder der ikke er ønskværdige at påvirke. Her kunne der eksempelvis nævnes fødsler som et område, der ikke er ønske om at forebygge. For at gøre det mere overskueligt kan kommunernes muligheder for alternativer til sygehusindlæggelser inddeles i tre grupper: 1. Stort set upåvirkeligt 2. Langsigtet og principielt påvirkeligt, men kun i et vist omfang 3. Umiddelbart påvirkelige I den første gruppe skønnes det, at hovedparten af alle indlæggelser ligger. Kommunerne står altså i de fleste tilfælde uden mulighed for at påvirke forbruget gennem andre tilbud. For den anden kategori, omhandlende påvirkelighed på langt sigt, bliver gevinsten først bliver høstet i fremtiden, og medfinansiering kan kun påvirkes i et vist omfang. De umiddelbart påvirkelige, som grundet medfinansieringens struktur er den mest interessante, vurderes at udgøre en beskeden del af de samlede indlæggelser. Det vurderes i flere undersøgelser, at ca. 25 procent af alle ældre medicinske patienter, kunne have undgået indlæggelse. 15/16
16 5.1 Udviklingen af antal genindlæggelse i Planområde Nord Udviklingen i antallet af genindlæggelser har gennem den seneste årrække været stigende blandt borgerne bosiddende i kommuner i planområde Nord. Der kan være flere årsager til det høje antal genindlæggelser for borgerne i planområde Nord fx at det nære sundhedsvæsen i kommunerne i planområde Nord er underudviklet, at der er en bestemt praksis på hospitalerne eller en bestemt adfærd blandt de praktiserende læger, som er udslagsgivende. I forbindelse med Sundhedsaftalen for , udtrådte Egedal Kommune fra planområde Nord. Egedal Kommune skiftede dermed områdehospital fra Nordsjællands Hospital til Herlev Hospital, med virkning 1. januar 211. Figur 15 viser udviklingen i antal af genindlæggelser fra Udviklingen er indekseret med start i 27. Figur 15 Indekstal for udviklingen i antal genindlæggelser 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,,9,8 Allerød Fredensborg Gribskov Halsnæs Helsingør Hillerød Hørsholm Egedal, Af figur 15 ses en udvikling med en generelt stigende tendens for antallet af genindlæggelser for kommunerne i planområde Nord. Opmærksomheden henledes især på udviklingen for Egedal Kommune. I forbindelse med skiftet af områdehospital i 211, sker der et markant fald i antallet af genindlæggelser, som ikke ses ved de øvrige kommuner. Dette kunne indikere, at forhold tilknyttet Nordsjællands Hospital kan være en betydende faktor for udviklingen af genindlæggelser. 16/16
Ældre og Sundhed Medfinansiering af regionale sundhedsydelser 2012
RAPPORT Ældre og Sundhed Medfinansiering af regionale sundhedsydelser 2012 1. Resume... 2 2. Indledning... 3 2.1 Metode... 3 2.2 Udvælgelse af kommuner... 4 3. Den kommunale medfinansiering... 5 4. Frederikssund
Læs mere1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering
1. Generel økonomi 1 Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering 2012 2015 1 Tabel 1.2 Kommunal finansiering 2012 2015 2 2. Aktivitet på det somatiske område Tabel 2.1 Udviklingen i udskrivninger, sengedage og
Læs mereNotat - Kommunal medfinansiering
Notat - Kommunal medfinansiering Den kommunale medfinansiering (KMF) af regionale sundhedsydelser har i de seneste år været stigende. Dette notat vil give en status for Frederikssund Kommune og der vil
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering i 2012
Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede
Læs mereKommunal medfinansiering 2014
Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,
Læs mereMedfinansieringsrapport, 2014
Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser. Ledelsesinformation Maj 2016 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser Ledelsesinformation Maj 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser
Læs mereSundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG
Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af
Læs mereOpsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering
Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet
Læs mereSundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG
Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG December 215 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og
Læs mereGenerelt om den kommunale medfinansiering
Indeværende sag har til formål, at give et indblik i udviklingen indenfor den kommunale medfinansiering. Generelt om den kommunale medfinansiering Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling. Ledelsesinformation December 2016 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling Ledelsesinformation December 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus
Læs mereTabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet.
N O TAT Bemærkninger til udvalgte nøgletal på sundhedsområdet Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Søjle
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015
Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Analyse, HR & Udvikling 2016 Indhold Kort introduktion til området Aktivitetsbestemt medfinansiering...2 1. Overordnet udvikling i aktivitet og medfinansiering
Læs mereForbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune
Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var
Læs mereFinansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23
Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet Varde Kommune 2015 Maj 2016, Social og Sundhed 1/23 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 INDHOLD...4 RESUME...5 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING...6
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter
Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536
Læs mereSag nr. 2014-006610-14 December 2014
Sag nr. 2014-006610-14 December 2014 1. Udvikling i medfinansieringsudgifterne 2010-2013 Middelfart kommune havde i 2013 en medfinansieringsudgift på 3.596 kr. per. Det er en stigning på 173 kr. siden
Læs mereAktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mereSundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG
Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af
Læs mereAfrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013
Vejen Kommune Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013 Marianne L. Hansen - Camilla T. Deela - Lene S. Petersen Indholdsfortegnelse: Analyse af medfinansiering på
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017
Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering
Læs mereNotat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs mereSundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG
Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 218 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering
Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør
Læs mereFOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3
Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 3 Indhold
Læs mereStyring og udvikling af det nære sundhedsvæsen. Jan Trøjborg KKR- hovedstaden nov. 2011
Styring og udvikling af det nære sundhedsvæsen Jan Trøjborg KKR- hovedstaden nov. 2011 En offensiv strategi for det nære sundhedsvæsen Få specialiserede sygehuse og hurtig udskrivning Demografi og kronikere
Læs mereNotat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune
Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer
Læs mereLedelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser. Ledelsesinformation September 2016 NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser Ledelsesinformation September 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser
Læs mereKommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden
Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni
Læs mereSundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG
Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG December 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug
Læs mereEt andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb.
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat «Skriv afdeling» Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 «Skriv din e-mail» www.herning.dk Aktivitetsbestemt medfinansiering hvordan og hvorfor Kontaktperson:
Læs mereSundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG
Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af ydelser
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering
Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter
Læs mereFokusområde Sundhed for alle. Aktivitetsbestemt medfinansiering Velfærdsforvaltningen 2017
Fokusområde Sundhed for alle Aktivitetsbestemt medfinansiering Velfærdsforvaltningen 2017 1 Indhold Baggrund og Introduktion... 3 Særlige forhold den demografiske udvikling... 5 Overordnet udvikling 2012-2016...
Læs mereSundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG
Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af
Læs mereAktivitetsbestemt kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mereBeskrivelse af opgave, Budget 2015-2018
Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen
Læs mereSundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG
Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af ydelser
Læs mereSags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune
Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt
Læs mereForebyggelige indlæggelser i Varde Kommune
Varde Kommune Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2012 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 METODE 2 FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER BLANDT 65+ ÅRIGE I VARDE KOMMUNE 4 UDVIKLINGEN I VARDE KOMMUNE 4
Læs mereNotat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018
Notat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018 Resumé På baggrund af et forventet merforbrug er der bedt om en tillægsbevilling på 8,753 mio. kr. til kommunal medfinansiering i 2018. Herudover er der bedt
Læs mereSygehusbehandling og genoptræning side 1
Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos
Læs mereFokusområde Sundhed for alle. Aktivitetsbestemt medfinansiering Velfærdsforvaltningen 2018
Fokusområde Sundhed for alle Aktivitetsbestemt medfinansiering Velfærdsforvaltningen 2018 Indhold Baggrund og Introduktion... 3 Aktivitetsbestemt medfinansiering 2007-2018... 3 Særlige forhold den demografiske
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereLedelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering
Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte
Læs mereKommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010
KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau
Læs mereBilag 3: Metode. Oktober 2018
Bilag 3: Metode Oktober 2018 Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen på analysen,
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven
Læs mereEmne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.
Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs mereTidlig indsats og forebyggelige indlæggelser. Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015
Tidlig indsats og forebyggelige indlæggelser Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015 Berlingske Tidende 30. -31. marts 2015: Dårlig pleje sender ældre på sygehus Tusinder af ældre bliver indlagt uden
Læs mereKommunal medfinansiering
Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007
Læs mereSygehusbehandling og genoptræning side 1
Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsområdet, årsrapport 2017 Indholdsfortegnelse
Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet, årsrapport Indholdsfortegnelse Resume...1 Samlet aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering for Thisted Kommune...2 Antal udskrivninger og ambulante besøg på
Læs mereNøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015
Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Rapporten giver, gennem nøgletal, et overblik over den samlede kommunale medfinansiering og finansiering i Faxe
Læs mereBudgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621
Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 1. Indledning Med kommunalreformen er kommunerne blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi,
Læs mereFLIS. Version 1.01 SUNDHED- KOMMUNAL AFREGNING AF REGIONALE SUNDHEDSYDELSER
FLIS SUNDHED- KOMMUNAL AFREGNING AF REGIONALE SUNDHEDSYDELSER Version 1.01 2017-09-19 Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 3 2 DATAKVALITET... 3 3 TIDSSERIE... 3 4 SYSTEM PÅ KOMMUNAL AFREGNING AF REGIONALE
Læs mereBudget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER
Budget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse MÅL OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets
Læs mereAnalyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet
Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet September 2018 I den aktuelle økonomiopfølgning ultimo august, som også bliver forelagt for Sundhedsudvalget
Læs mereAnden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015
Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for
Læs mereMed økonomiaftalen for 2014 blev yderligere tildelt 0,65 mio. som varigt beløb til udvidet Akutteam og udmøntning af sundhedsplanen 2013.
Notat Notat vedr.: Besparelse ved etablering af akutteam Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Beskæftigelse og Sundhed Bakkedraget 1 8362 Hørning Dato: 06-02-2015 Sagsbeh.: Mads Iversen Rasztar
Læs mereDato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012
Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867 Ref. Maix Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG FINANSIERING
Læs mereSammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune
Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune
Læs mereNedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.
NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsvæsnet (det somatiske område)
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsnet (det somatiske Social- og Sundhedsudvalget den 17. august 2017 1 0. Indledning Datagrundlag Datagrundlaget for den nærværende rapport er baseret på udtræk fra
Læs mereNøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013
Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering
Læs mereNøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet
Nøgletal fra 218 på genoptræningsområdet KL publicerer for ottende gang en oversigt, der beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14 dvs. borgere der udskrives fra sygehus med
Læs mereKvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013
Region Sjælland Koncernøkonomi Enheden for Analyse og Afregning 24. september 2013 Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Den kommunale medfinansiering
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs mereHvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
VingstedCenteret 15. november 2018 Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter 1. Hvad kan en sundhedsreform evt.
Læs mereKvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013
Region Sjælland Koncernøkonomi Enheden for Analyse og Afregning 25. juni 2013 Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Den kommunale medfinansiering
Læs mereDen permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018
Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Notat om rapporten UDVIKLING I KOMMUNAL MEDFINANSIERING I REGION HO- VEDSTADEN OG KOMMUNER FRA 2013 TIL 2015 Baggrund og
Læs mereHerudover finansierer kommunen udgifter til færdigbehandlede borgere, der endnu ikke er udskrevet, samt ophold på hospice.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen SSU 22.04.2009. Bilag a. Redegørelse for Gladsaxe Kommunes sundhedsbidrag 2008 NOTAT Dato: 16. marts 2009 Af: Sofie Berggren Hansen
Læs mereKommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk
Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter
Læs mereBilag 2 uddybning af tal
Bilag 2 uddybning af tal I rapporten Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser Status 2. halvår 2016 fremlægges resultater af måling på en række indikatorer: Indikator 1: Akutte somatiske
Læs mereFOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014
Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER
Læs mereFor perioden juli- august Ishøj Kommune Nøgletal til Social- og Sundhedsudvalget
For perioden juli- august 2018 Ishøj Kommune Nøgletal til Social- og Sundhedsudvalget Indhold Sammenfatning...3 Nøgletal på det voksenspecialiserede socialområde...4 Oversigt over antal borgere i Pitstop...5
Læs mereSundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG
Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Maj 219 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af
Læs mereDen kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i Assens Kommune i 2012, 2013 og 2014 opdelt på kategorier
Stationær somatik Ambulant somatik Stationær genoptræning Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Sygesikring i alt Kr. Sundhedsøkonomi - den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet - januar
Læs mereNøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013
Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Dette notat giver et indblik i Faxe Kommunens brug af sygehuse og praktiserende læger under sygesikringen sammenlignet med andre
Læs mereMål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og
Læs mereKommunal medfinansiering i Esbjerg Kommune
Kommunal medfinansiering i Esbjerg Kommune Analyser af årsager til Esbjerg Kommunes forbrug af sundhedsydelser Aug. 2013 Mulige årsager til merforbrug Kommunal medfinansiering I KM fordelt på type Sygesikring;
Læs merePresseresumé Budgetredegørelse 2010
Presseresumé Budgetredegørelse 1 Stort potentiale for frigørelse af ressourcer fra administration i kommuner og regioner Kommunerne har ikke reduceret udgifterne til administration siden 7, selv om kommunalreformen
Læs mereNOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet en generel introduktion 1. Indledning og sammenfatning Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 blev det indført at kommunerne
Læs mereLedelsesinformation til Social- og Sundhedsudvalget. Nøgletal for sundhedsområdet. Ledelsesinformation Marts Indhold NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Social- og Sundhedsudvalget Nøgletal for sundhedsområdet Ledelsesinformation Marts 2018 Indhold Ledelsesinformation Marts 2018...1 Baggrund...2 1. Udgifter til kommunal medfinansiering
Læs mereVederlagsfri fysioterapi notat maj 2015
Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6
Læs mereMONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE
MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges
Læs mereSundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013
SUN Årsopg ørels e 2 013 «edocadd resscivilc ode» Sundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013 Indhold Sundhed...3 Aktivitetsbestemt medfinansiering...3 Udviklingen i aktivitetsbestemt medfinansiering
Læs mereNøgletalsrapport: Kommunal medfinansiering Faxe Kommune
Nøgletalsrapport: Kommunal medfinansiering Faxe Kommune Formålet med rapporten er at give Social- og Sundhedsudvalget et overblik over Faxe Kommunes samlede kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet
Læs mereOrientering om ændring af den kommunale medfinansiering og fuldfinansiering
Orientering om ændring af den kommunale medfinansiering og fuldfinansiering Formål med orienteringen: Denne orientering har til formål at give Social- og Sundhedsudvalget et indblik i de vedtagne ændringer
Læs mereKØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI
KØS grunddata Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI Anne Svanholm ansv03@frederiksberg.dk 20. januar 2015 Indhold Hvordan og hvem kan få
Læs mereDet sunde livs geografi. Sundhed og sygdom i sønderjyske byer
Det sunde livs geografi Sundhed og sygdom i sønderjyske byer Det gode liv Et pilotprojekt mellem samordningsforum for Sygehus Sønderjylland og Region Syddanmark Rapporten er en del af et pilotprojekt mellem
Læs mereHvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?
DSS årsmøde TEMA: Hvordan holder vi patienterne uden for sygehusvæsenet? Svendborg d. 7. juni 2018 Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem
Læs mere