Politikområdemål 2018

Transkript

1 Mål på politikområde Undervisning, Børne- og Skoleudvalg Mål 1: Alle skoler præsterer positiv undervisningseffekt korrigeret for sociale faktorer senest fra skoleåret 2017/2018 og har senest fra skoleåret 2019/2020 et samlet fagligt resultat for 9. klasses prøver, der ligger over landsgennemsnittet Alle skoler har senest fra skoleåret 2017/2018 faglige resultater, der ligger over det forventelige, dvs.: a. Der er som minimum en positiv undervisningseffekt, målt gennem Undervisnings- ministeriets socioøkonomiske profilering på alle skoler, dvs. karakterernee ved 9. klasses prøve er korrigeret for de sociale faktorer og b. Der er senest fra skoleåret 2019/2020 et samlet fagligt resultat for 9. klasses prøver, der ligger over landsgennemsnittet : a) Opfyldt b) Opfyldt : a) Ikke opfyldt, men Næstved har forbedret sig mindst ti pladser i den nationale ranking b) Ligger 0,1-0,,3 under landsgennemsnittet : a) Ikke opfyldt og Næstved har ikke forbedret sig mindst ti pladser i den nationale ranking b) Mere end 0,3 under landsgennemsnittet 9. klassesprøverne 2015/16 og frem via LIS a) Baseline ved 9. klassesprøverne ved udgangen af skoleåret 2013/ /14, da vi først får de korrigeredee tal ca. 16 måneder efter prøveafviklingen. b) Gennemsnitlige prøvekarakterer 2014/15. Er der behov for andre centres medvirken i arbejdet med resultatkravet? I samarbejde med Center for Dagtilbud skal brobygningen og læringen styrkes. Mål 2: Målet fokuserer på skolernes økonomi: Alle skoler skal have sorte tal på bundlinjen fra skoleåret 2015/16 og frem. Endvidere skal alle skoler med et akkumuleret merforbrug have dette afviklet senest med udgangen af skoleåret 2016/2017. Både skoleledelserne og CUD har betydelig fokus på udviklingen i skolernes økonomi, idet denne er udfordret af en lang række forhold. Udfordringerne er først og fremmest fald i antal elever, lave klassekoefficienter samt for nogle skolers vedkommendee manglende kompetencer til at løse opgaven. Dette mål vil fremadrettet understøttes af den nye organisering, samt af forebyggende og målrettet konsulentbistand fra CUD. På trods af de nævnte udfordringer vurderes det, at et stort flertal af skolerne som minimum vil kunne indfri det skitserede økonomiske mål. Det er realistisk, at de fælles bestræbelser i CUD og på skolerne vil betyde, at alle skoler undgår et akkumuleret merforbrug med udgangen af skoleåret 2016/2017. Mål 2: Balance mellem budget og forbrug for skoleområdet fra skoleåret 2015/2016 akkumuleret underskud er fjernet ved udgangen af 2016/2017 Alle skoler har sorte tal på bundlinjen fra skoleåret 2015/2016 og frem, og alle skoler med akkumuleret merforbrug har afviklet dette senest med udgangen af skoleåret

2 2016/2017. : % af skolerne har sorte tal på bundlinjen ved udgangen af skoleåret 15/16 : % af skolerne har sorte tal på bundlinjen ved udgangen af skoleåret 15/16 : Under 70 % af skolerne har sorte tal på bundlinjen ved udgangen af skoleåret 15/16. Månedlig opfølgning på forbrug i KOMLIS og med skolerne med tilhørende vurdering af årsresultat Årsresultatet for de enkelte virksomheder 8-10 årlige møder om forbrugsprocenter mellem skolerne, CUD og COA Udgangspunkt for målet: Årsresultater for 2014/15 med tilhørende handleplaner samt de udmeldte budgetter Center for Økonomi og Analyse indgår som sparringspartner og yder konsulentbistand Mål 3: Målet vedrører elevernes og medarbejdernes, herunder ledernes, trivsel. At sikre en god trivsel er en meget væsentlig parameter for at kunne løfte kerneopgaven. Indikator for elevernes trivsel er dels en fremgang i elevernes trivsel, målt ved trivselsmålingernee og et stigende fremmøde på alle skoler. For medarbejdere og lederes vedkommende måles udvikling i trivsel ud fra en årlig APV-opgørelse, som gennemsnitligt skal øges med minimumm 5 % i den gennemsnitlige score for parametre, der udtrykker det psykiske arbejdsmiljø. Følgende indikatorer indgår til belysning af psykisk arbejdsmiljø i APV: Krav i arbejdet Forhold vedr. arbejde/familie Arbejdets organisering, indhold, ledelse og samarbejde Involvering i arbejdspladsen Helbred og velbefindende Ledelse og social kapital De strukturelle forandringer på skoleområdet kan risikere at påvirke APV-resultaterne negativt på kort sigt. CUD og skoleledelserne vil arbejde for, at strukturændringerne vil gennemføres med fuld åbenhed og med meget høj grad af information og involvering, således at negative effekter på det psykiske arbejdsmiljø minimeres. Derfor vil CUD og skolerne arbejde for, at der samtidig med en planlagt betydelig forandring i 2015/16 også gennemføres en forbedring i trivslen, belyst af APV for det psykiske arbejdsmiljø. Mål 3: Positiv udvikling i trivselsmålinger for både elever og medarbejderee Positiv udvikling i trivsel: a. Medarbejderne: Den nye APVs gennemsnitlige score øges med 2 %-point og de efterfølgende APV ers gennemsnitlige score 5 %-point. b. Eleverne: Trivslen måles ved 1) Social trivsel 2) Faglig trivsel 3) Støtte og

3 inspiration i undervisningen 4) Ro og orden, jf. KLs opgørelse med udgangspunkt i data fra UVM. Elevernes trivsel skal på sigt op på landsgennemsnittet c. Øget fremmøde blandt eleverne til et niveau på minimum 95,3 % i 2015/16 og minimum et niveau på 95,5 % i 2016/17. d. Øget fremmøde (sygefravær) hos medarbejderne med 15 % med udgangen af skoleåret 2019/20 : a) Over 2 %-point I 2016 b) Minimum uændret trivsel i 2016/2017 c) Minimum 95,3 % i 2015/16 d) over 15 % I 2019/20 : a) 0-2 %-point 2016 b) Fald på mellem uændret og 0,5 %-point 2016/17 c) 94,5-95,3 % i 2015/16 d) Over 5 % I 2019/20 : a) Ingen forbedring 2016 b) Fald på mere end 0,5 %-point 2016/17 c) Under 94,5 % i 2015/16 d) Mindre end 5 % i 2019/20 Psykisk APV Trivselsundersøgelse Fraværsstatistikker i TEA/Sygefraværsstatistikker i KOMLIS Udgangspunkt for målet: Baseline i (syge-)fraværsstatistikker, APV og trivselsundersøgelser. Er der behov for andre centres medvirken i arbejdet med resultatkravet: Løbende dialog og sparring med Center for Personale og HR. Mål 4: Det fjerde mål fokuserer på inklusionsgraden. Inklusionsgraden er et udtryk for, hvor stor en andel af det samlede antal elever i Næstved Kommune, der modtager undervisning i en almenklasse. De segregerede specialundervisningstilbud omfatter specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder samt specialklasser i folkeskoler og kommunale ungdomsskoler. Mål 4: Andelen af inkluderede elever pr er minimum 92,7% i Næstved Andelen af inkluderede elever pr. 1/ er minimum 92,7 % i Næstved Kommune (stigende fra 92,7 % 2016 til 94,5 % i 2020). : 2016 er andelen af inkluderede elever minimum 92,7 i Næstved Kommune : 2016 er andelen af inkluderede elever minimum 92,2 i Næstved Kommune : 2016 er andelen af inkluderede elever under 92,2 i Næstved Kommune Brug af KLs nøgletalskoncept via tal fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. LIS-tallene fra 1. september Center for Børn og Unge Mål 5: Det femte mål er, at mindst 88 efter afslutningen af 9. kl. er % af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr.

4 Målet skal indfries ved, at Næstved Kommune kontinuerligt formår at gøre flere unge uddannelsesparate i 8. kl., at flere elever opnår 02 i gennemsnit i hhv. dansk og matematik efter 9. eller 10. klasse og at de unge fastholdes i ungdomsuddannelserne. Brobygning til ungdomsuddannelserne styrkess gennem en proaktiv skoleledelse for de kommende seks folkeskoler færre skoleledere vil gøre brobygningsarbejdet til ungdomsuddannelserne nemmere. Mål 5: Elever på en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afslutningen af kl. er mindst 88 % ultimo 2016 ningen af klasse ved målingen ultimo 2016 er minimum 88 %. ningen af klasse ved målingen ultimo 2016 er mellem %. ningen af klasse ved målingen ultimo 2016 er under 85 %. Foruden målet om, at elever på en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afslutningen af 9. kl. er mindst 88 % vil CUD i samarbejde med andre centre arbejde med indfrielse af målsætningen for andelen af unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse via fire af målene i kommunens strategi- og handleplan Flere unge i uddannelse og job De unge er Næstveds fremtid. De fire mål er: a. Andelen af uddannelsesparate unge i 8. kl. stiger med 10 %-point i og med 15 %-point i : Andelen af uddannelsesparate unge i 8. kl. er stigende ved målingen ultimo 2016 : Andelen af uddannelsesparate unge er status quo ved målingen ultimo 2016 : Andelen af uddannelsesparate unge er faldende ved målingen ultimo 2016 b. Andelen af unge, der har minimum 02 i gennemsnit i hhv. dansk og matematik efter 9. kl. i folkeskolen stiger med 3 %-point i og med 5 %-point i stigende ved målingen sommeren 2016 status quo ved målingen sommeren 2016 faldende ved målingen sommeren 2016 c. Andelen af unge, der har minimum 02 i gennemsnit i hhv. dansk og matematik efter 10. kl. i folkeskolen stiger med 10 %-point og med 15 %-point i stigende ved målingen sommeren 2016 status quo ved målingen sommeren 2016 faldende ved målingen sommeren 2016 d. Andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter, de har forladt 9. eller 10. kl. stiger med 2,5 %-point i og med 5 %- point i

5 er stigende er status quo er faldende a. Uddannelsesparathedsvurderingerne i 8. kl. b. 9. klasseprøverne i dansk og matematik c. 10. klasseprøverne i dansk og matematik d. Opgørelse fra Ministeriett for Børn, Undervisning og Ligestilling trækkes i LIS a. I skoleåret 2014/2015 er antallet af uddannelsesparate unge i 8. kl. 527 elever svarende til 66 % på Næstveds 13 folkeskoler med overbygning, inkl. specialklasser. b. I skoleåret 2013/2014 havde 85,8 % af de unge mindst 02 i dansk og matematik efter 9. kl. c. I skoleåret 2013/2014 er antallet af unge, der har 02 i både dansk og matematik efter 10. kl. 117 elever, svarende til 75 % d. I skoleåret 2011/2012 var 78,1 % i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. kl. (Der arbejdes på at få nogle nyere data fra Ungdommens Uddannelsesvejledning) Center for Arbejdsmarked, Center for Dagtilbud, Center for Børn og Unge og Ungdommens Uddannelsesvejledning.