Modul 1: Unge, mistrivsel og mental sundhed
|
|
- Thea Thomsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modul 1: Unge, mistrivsel og mental sundhed I følgende præsenteres alle angstoplæggets slides. Til hvert slide er der en formålsbeskrivelse og en forklaring til, hvordan det kan bruges i undervisningen. Introduktion og indledning til temaet: Unge, der mistrives Budskaber inden opstart af undervisning: At vi som skole finder det vigtigt og betydningsfuldt at tale om emnerne og undervisningen er en del af skolens trivselsindsats. At undervisningen handler om det at være menneske på godt og ondt. At vi er nysgerrige på elevernes erfaringer, tanker og perspektiver. At undervisningen er dialogbaseret, og at eleverne bliver aktivt inddraget. At det er vigtigt at vi har god stil over for hinanden og at der ikke er noget rigtigt eller forkert i forhold til meninger, opfattelser og holdninger. At vi respekterer hinanden og anerkender, at der kan være forskellige perspektiver på spil. At det er frivilligt, hvor meget man vil fortælle om sine egne erfaringer. At alle elever skal være velkomne til at tale med en ansat på skolen efter undervisning, hvis de har spørgsmål, behov for at tale med nogen eller gerne vil have hjælp af skolens beredskab. De fleste har det heldigvis godt, men Modellen anvendes til at få et billede af, hvor mange unge i Danmark, der giver udtryk for mistrivsel. Desuden bruges den som afsæt til den efterfølgende inddragende refleksionsøvelse. Det er muligt at anlægge et sociokulturelt perspektiv og tale med de unge om, hvordan det er at være ung i dag. Hvilke udfordringer og krav er der? Vi lever i
2 individualiseringens tidsalder i et komplekst samfund med høje krav om selvansvar, selvrealisering og selvstændighed. Side 2 af 19 Inddragelse og refleksion Hvad tænker I kan være årsager til at, 20% af en ungdomsårgang mistrives? Hvad kan være årsag til, at man mistrives som ung? (se næste slide) Øvelsen kan sættes i spil på flere måder Åben debat i klassen: Kortlæg de unges perspektiver på mind-map og faciliter debatten og stil afklarende spørgsmål. Summeøvelse to og to: Kortlægning (mind-map) af elevernes bud på årsager? Inddel de unge i grupper og bed dem om at komme med en analyse, som beskriver hvad der kan være årsag til, at unge mistrives. Fremlæggelserne kan fx være i form af plancher, mind-maps, tegninger, historier, rollespil eller mobilfilm. Unge og mistrivsel At få de unges perspektiv på, hvad der kan være årsag til mistrivsel. Øvelsen er afsæt til næste del af programmet, der handler om, hvorfor man mistrives. Inddragelse og refleksion Hvad tænker i kan være årsager til at 20 % af en ungdomsårgang mistrives? Hvad kan være årsag til at man mistrives som ung? (se næste slide) Øvelsen kan sættes i spil på flere måder Åben debat i klassen: kortlæg de unges perspektiver på mind-map og faciliter debatten og stil afklarende spørgsmål. Summeøvelse to og to og efterfølgende kortlægning (mind-map) af elevernes bud på årsager. Inddel de unge i grupper og bed dem om at komme med en analyse, som beskriver hvad der kan være årsag til at unge mistrives.
3 Fremlæggelser kan være i form af plancher, mind-maps, tegninger, historier, rollespil, mobilfilm etc. Side 3 af 19 Hvorfor er der nogle, der mistrives? At formidle en forståelsesmodel til at forklare, hvorfor man oplever mistrivsel og bliver psykisk syge. Stress-sårbarhedsmodel forklarer, hvorfor man kan opleve mistrivsel eller blive ramt af psykisk sygdom. Modellen tager primært afsæt i en forståelse af, at mistrivsel og psykisk sygdom skyldes et sammenspil mellem socialpsykologiske forhold og den enkeltes grad af sårbarhed/robusthed, hvor stressbelastninger over tid, kommer til udtryk i en belastningsreaktion. Modellen har to akser: stressbelastninger og tid. Den simple forklaring er, at hvis mennesket over tid udsættes for flere stressbelastninger end der er ressourcer og evner til at løse, vil der komme en belastningsreaktion fx i form af stress, mistrivsel, psykiske problemer eller psykisk sygdom. Som særligt kommer til udtryk i vores måde at tanke, føle og handle. Modellens opbygning Eksempler på stressbelastninger: Problemer med familien, kæreste (konflikter i relationer), skole og job (stress og manglende tid), fravær (mangler energi og overskud) og tvivl om fremtid (stress, negative tanker, oplevelse af tab af evner, manglende selvtillid, usikkerhed eller manglende fremtidsperspektiver). Hvis grænsen (illustreret med den røde streg) for modstandsdygtighed krydses, så vil der komme reaktioner på belastninger i alvorlig grad, fx angst eller depression. Der kommer altid advarselstegn, når man er ved at nå en stressbelastning (illustreret med den stiplede streg). For det påvirker det vores tanker, følelser og handlinger, når man er stresset eller mistrives.
4 En central pointe er, at vi alle er forskellige og reagerer dermed også forskelligt på stressbelastninger. Vi har forskellig modstandsdygtighed og ressourcer, og vi oplever alle perioder hvor vi er mindre i stand til at håndtere stressbelastninger (fx når man flytter hjemmefra, starter nyt studie, har kærestesorger, økonomiske problemer eller konflikter i familien). Det er vigtigt at reagere på det man ser og mærker hos sig selv og hos andre. Jo tidligere indsats jo mindre risici for, at belastningsreaktionen udvikler sig til fx psykiske problemer som ensomhed, misbrug eller en egentlig sygdomstilstand som angst og depression. Brug eventuel en case som understøtter formidlingen af modellens dynamik Side 4 af 19 Inddragelse og refleksion Spørg eventuelt eleverne om modellens budskaber er genkendelige? Giver forklaringsmodellen mening? Rask/syg kontinuum At formidle en forståelse af kontinuummets modpoler rask og syg og bevægelsen i mellem disse. Det er sjældent, at man går fra at være rask til at blive psykisk syg, uden en livsfase/proces med mistrivsel og ydre/indre stressbelastninger. Tidlig indsats og forebyggelse kan forhindre udvikling af psykiske problemer/psykisk sygdom. Se og mærk signaler hos dig selv og andre for at understøtte forebyggelse og tidlig indsats. Man bliver ikke nødvendigvis psykisk syg fordi man oplever mistrivsel og psykiske problemer. Men der er en øget risiko for, at man kan blive psykisk syg, hvis man ikke får den rette støtte og hjælp.
5 Undersøgelser viser, at ca. 30% af alle, der er ramt af en psykisk sygdom, ikke får professionel hjælp. Psykisk sygdom er forbundet med stigmatisering og diskrimination. Flertallet af os (75%) foretrækker eksempelvis at forklare fravær, der skyldes psykisk sygdom i skolen eller jobbet, med en somatisk forklaring, som eksempelvis ondt i ryggen eller dårlig mave. Psykisk sygdom kan påvirke ens evne til at tænke og træffe rationelle valg eller kan give så voldsomme kriser, at man ikke er i stand til at handle. Mistrivsel fører ikke altid til psykiske problemer og psykiske sygdomme. Men får man ikke hjælp for mistrivslen er der øget risiko for, at ens problemer kan udvikle sig fra mistrivsel til psykiske problemer og til egentlige psykiske sygdomme. Derfor er forebyggelse og tidlig intervention vigtig. Side 5 af 19 Inddragelse og refleksion Hvad er forskellen på mistrivsel og psykisk sygdom? Kan I komme med eksempler på mistrivsel og psykiske problemer? Hvad kan være årsag til, at man ikke søger hjælp, når man er ramt af psykisk sygdom? Kan I komme med eksempler på, hvilke former for tidlig indsatser, der virker, hvis man mistrives på en ungdomsuddannelse? Hvad kan være udfordrende ved at modtage støtte og hjælp på skolen, hvis man har psykiske problemer? Hvad kan gøre, at man ikke søger hjælp? Bredt spektrum Formidle eksempler på, hvordan mistrivsel, psykiske problemer og psykiske sygdomme kan komme til udtryk (supplerer modellen med rask/syg kontinuum).
6 Mistrivsel fører ikke altid til psykiske problemer og psykiske sygdomme. Men får man ikke hjælp for mistrivslen er der øget risiko for, at ens problemer kan udvikle sig fra mistrivsel til psykiske problemer og til egentlige psykiske sygdomme. Derfor er forebyggelse og tidlig intervention vigtig. Side 6 af 19 Eleverne måske gerne forholde sig til emnet selvmord. Nedenstående er lærertips til dette emne. Selvmord og selvmordstanker Følgende er tegn på, at en person er selvmordtruet (der kan også være andre tegn, som ikke er nævnt her): Trusler om at gøre skade på sig selv eller begå selvmord Planlægger eller undersøger muligheder for selvmord Forholder sig meget til døden eller det at begå selvmord Håbløshed Rasende, vred eller hævngerrig Risikoadfærd (uovervejet, risikofyldt adfærd) Social isolation Dramatiske udsving i humør Føler ingen lyst til (eller formål med) livet Angst, uro, søvnløshed Fakta I 2011 begik 613 mennesker selvmord i Danmark. Depressionsforeningen fortæller, at op mod 60% af dem, der forsøger selvmord, en depression. Ifølge Livslinien berøres fem mennesker personligt for hvert selvmord eller selvmordsforsøg i Danmark, hvilket er over mennesker der årligt står overfor en pårørende, ven eller veninde der er selvmordstruet eller død af selvmord. Læs mere på Psykisk førstehjælp: Hvordan kan man hjælpe? Fortæl, at du bekymrer dig om vedkommende, og at du gerne vil hjælpe. Vis empati og medfølelse og lyt opmærksomt. Gør tydelig opmærksom på, at der er hjælp at hente og at du gerne vil hjælpe. Fortæl personen, at selvmordstanker er almindelige, men man ikke behøver at handle på dem.
7 Forlad aldrig personen, hvis du vurderer, at personen er selvmordstruet. Kontakt pårørende, venner eller en anden voksen, så du kan få hjælp til at hjælpe. Kontakt læge eller psykiatrisk skadestue. Side 7 af 19 Hvis du vurderer, at en person er selvmordstruet, skal du stille følgende spørgsmål: Har du besluttet, hvordan du vil begå selvmord? Har du besluttet, hvornår du vil gøre det? Er du begyndt at skaffe de ting, du skal bruge for at gennemføre din plan? En større grad af planlægning er tegn på større risiko. Men fraværet af en plan er ikke det samme, som at der ikke er nogen risiko. Alle former for selvmordstanker skal tages alvorligt! (Kilde: Psykisk Førstehjælp, Psykiatrifonden 2013). Tanker, følelser og handlinger hænger sammen At formidle hvilken indvirkning psykisk sygdom har, og hvordan man som menneske bliver påvirket af psykisk sygdom. Sliden hører sammen med den efterfølgende øvelse. Symptomerne på psykisk sygdom kommer altid til udtryk i ens tanker, følelser og adfærd. Det kan eksempelvis være, at vi har negative tanker om os selv og pessimistiske forventninger til omgivelserne og fremtiden, hvilket giver en følelse af mindreværd, tristhed og håbløshed. Dette påvirker vores adfærd, så vi måske ikke mere har lyst til at være ligeså sociale og derfor trækker os fra gøremål og mennesker, som normalt gør os glade.
8 Psykisk sygdoms indvirkning på tanker, følelser og adfærd påvirker ens funktionsevne som menneske, herunder energi, handlekompetencer, koncentration, indlæring, hukommelse og sociale evner. Side 8 af 19 Mistrivsel og skolen At inddrage eleverne og fremhæve deres perspektiver og anbefalinger, samt sætte fokus på mistrivsel i en skolekontekst ud fra følgende tre perspektiver: Hvad kan man selv gøre? Hvad kan man gøre som klassekammerat? Hvad kan skolen gøre? Sæt øvelsen i gang på følgende måder Debat i fællesskab Debat i fællesskab, hvor underviseren faciliterer og sikrer en god og tryg debat. Kortlæg de unges input i tre forskellige mind-maps eller plancher efter: - Hvad kan man selv gøre? - Hvad kan man gøre som klassekammerat? - Hvad kan skolen gøre? Når eleverne er færdige, så bed dem om at vurdere, hvilke tre centrale anbefalinger der er vigtigst i forhold på baggrund af deres besvarelser på ovenstående spørgsmål. Vurderingen kan ske ved, at alle får tre stemmer, som de frit må fordele på anbefalinger de vurderer er de vigtigste. Sæt 1-3 streger, post it eller klistremærker ud for de anbefalinger, som du mener, er de vigtigste. Overfør elevernes primære anbefalinger til ny planche, som kan udgøre en tematiseret analyse af klassens gode anbefalinger. Afslut med at samle op på de fælles formulerede centrale anbefalinger klassen har givet til de tre spørgsmål.
9 Gruppearbejde Inddel klassen i grupper og angiv en klar tid til diskussion og udarbejdelse af de gode anbefalinger ud fra de tre spørgsmål. Grupperne fremlægger deres bud på de gode anbefalinger i plenum og resten af klassen stiller spørgsmål og kommer med input. Hæng anbefalingerne op i lokalet. Side 9 af 19 Introduktion til mental sundhed - Hvad er mental sundhed? At formidle en forståelse af det komplekse begreb mental sundhed og formidle centrale budskaber om mental sundheds betydning for at fungere som menneske i forhold til at bruge sine evner, håndtere livets uundgåelige udfordringer og være en del af fællesskaber. WHO s forståelse af mental sundhed indeholder et individuel perspektiv (realisere evner, håndtere udfordringer i livet) og et strukturelt perspektiv (passe et arbejde/studie og yde en positiv indsats i fællesskabet). Mental sundhed er altså betinget af, at man får forløst sit potentielle, at man oplever robusthed og mestringsevne, samt at man er en del af fællesskaber. Inddragelse og refleksion Start eventuelt (inden sliden) med at spørge de unge, hvad de forstår ved mental sundhed? Eller spørg åbent, hvad mental sundhed er? Hvad vil det sige at være mental sund?
10 Jeg har den sygeste mentale sundhed Side 10 af 19 At formidle en forståelse af, at mental sundhed ikke kun er fravær af psykisk sygdom. Det er mere et spørgsmål om den enkeltes oplevelse af psykologiske ressourcer, mulighed for at forløse evner, være en del af et fællesskab og have modstandsdygtighed til at håndtere hverdagslivets udfordringer. Mental sundhed er ikke kun fravær af psykisk sygdom. Begrebet indeholder også psykologiske ressourcer og evner, som er nødvendige for at kunne udvikle sig selv mentalt og klare udfordringer og stress i familie, studie- og arbejdsliv. Man kan altså godt være psykisk syg og have en høj grad af oplevet mental sundhed, ligesom man kan være rask og opleve en lav grad af mental sundhed. Modellen hæver sig over diagnoserne og fokus på sygdomssymptomer og ser mere på faktorer, der går på tværs, som den enkeltes egen oplevelse af trivsel, mental sundhed, sociale kompetencer, egentlige funktionsniveau og mulighed for at realisere et meningsfuldt og produktivt liv. Inddragelse og refleksion Inddrag eventuelt eleverne og faciliter en debat ud fra følgende perspektiv: Hvilke livsforhold kan være med til at styrke en høj grad af mental sundhed på trods af, at man er ramt af psykisk sygdom? Og omvendt: Hvilke livsforhold kan være med til at skabe lav grad af mental sundhed, selv om man er rask (ikke-psykisk syg)? Modellen kan inspirere til ikke at fokusere på diagnoser, men på den enkeltes sociale og faglige evner til at indgå i studiesammenhænge, og forstå mental sundhed som noget individuelt oplevet.
11 Mental sundhed hvad giver mening for dig? Side 11 af 19 At skabe bevidsthed om individuelle erfaringer i forhold til, hvad der styrker mental sundhed. At dele de gode erfaringer og fælles kortlægge en Idebank til Mental Sundhed At sætte fokus på, at man kan forebygge mistrivsel og bruge gode relationer og egne erfaringer til at komme sig efter mistrivselsperioder eller psykisk sygdom. Vi kan alle nikke genkendende til at trygge og kærlige relationer, god mad, motion, samt en god nattesøvn styrker vores oplevelse af mental sundhed. Men det er på trods af disse generelle forhold meget individuelt, hvad der hos den enkelte opleves som medvirkende til at skabe god mental sundhed. En bevidsthed om, hvad der skaber mental sundhed og/eller at have meningsfulde interesser og gode relationer, forhindrer naturligvis ikke en I at opleve udfordringer som menneske. Men det forebygger og kan være med til, at man kommer sig fra en stressbelastning eller egentlig psykisk sygdom. Med øvelsen Mental sundhed - hvad giver mening for dig? inddrages den enkelte elevs erfaringer og oplevelser med, hvad der skaber mental sundhed i netop deres liv. Sæt øvelsen i gang Idebank til mental sundhed 1. Vi skal lave en idebank ud fra vores erfaringer med, hvad der skaber mental sundhed når man er ung. Sæt øvelsen i gang i klassen med følgende reflekterende åbningsspørgsmål: Hvad giver oplevelsen af mental sundhed for dig? Hvornår lavede du sidst noget, der gjorde dig glad? Hvad gør du for at øge din mentale sundhed? Hvad lavede du sidste gang du havde det rigtig fedt? Hvad ville du anbefale andre, der gerne vil øge deres mentale sundhed?
12 Du kan eventuelt sætte øvelsen i spil i forhold til en skolekontekst: Hvad skaber mental sundhed på skolen? Hvornår oplevede du sidst at have det fedt på skolen? Hvad gør du for at øge din mentale sundhed på skolen? Side 12 af 19 (Indled eventuelt med summeøvelse med sidemakker). 2. Kortlæg de unges input på mind-maps/plancher og skriv som overskrift: Idebank til mental sundhed. Stil løbende uddybende spørgsmål: Kan du ikke sige noget mere om? Kan du komme med et eksempel sidst du var? Og opfølgende: Har jeg forstået dig ret, hvis? Sig lige til, hvis jeg ikke har forstået dig ret i? 3. Afslut øvelsen ved at spørge ind til, om der er nogen, der er blevet inspireret af de andres erfaringer? Mental sundhed og skolen At skabe refleksion over, hvad der er vigtigt for at trives i en uddannelsessammenhæng, og få elevernes anbefalinger til, hvad der styrker trivslen på skolen og i klassen. Sæt øvelsen i gang Øvelsen kan afvikles som debat i fællesskabet eller som gruppeøvelse. Debat i fællesskab Debat i fællesskabet, hvor underviseren faciliterer og sikrer en god og tryg debat. Sæt et spørgsmål i spil af gangen (eventuelt summe med sidemakker). Kortlæg elevernes input i to forskellige mind-maps eller plancher med overskrifterne: Hvad er med til at skabe trivsel? Hvad er vigtigt for at trives i klassen? Når de forskellige mind-maps er færdige, så bed eleverne om at vurdere hvilke tre centrale anbefalinger, der er vigtigst i forhold til at styrke trivslen på skolen og i klassen. Vurderingen kan ske ved, at alle får tre
13 stemmer, som de frit må fordele på de anbefalinger, de vurderer er de vigtigste. Sæt 1-3 streger, post it eller klistremærker ud for de anbefalinger, du mener, er vigtigst. Overfør elevernes primære anbefalinger til ny planche, som kan udgøre en tematiseret analyse af klassens gode anbefalinger. Afslut med at samle op på de fælles formulerede centrale anbefalinger klassen har givet til de to spørgsmål og spørg ind til, hvorfor netop disse anbefalinger er vigtige? (Få de unge til at argumentere for deres valg). Side 13 af 19 Gruppearbejde Inddel klassen i grupper og angiv en klar tid til diskussion og udarbejdelse af de gode anbefalinger. Grupperne fremlægger deres bud på de gode anbefalinger i plenum, og resten af klassen stiller spørgsmål og kommer med input. Gruppearbejdet kan eventuelt tage afsæt i: - Design en plakat, der oplyser om de gode anbefalinger til at styrke trivslen på skolen og i klassen. - Lav en top ti anbefalinger. Hæng alle gruppernes plakater eller top ti anbefalinger op i klasserummet eller andet sted på skolen. Vigtigheden af tidlig indsats Formidle skolens centrale budskaber i forhold til formålet med trivselsundersøgelser (forebyggelse og tidlig indsats) og sammenhængen med andre indsatser og formål i indsatsen. WHO-5 er et redskab, der måler trivsel og livskvalitet på en enkelt måde, og med et minimalt tidsforbrug. Livskvalitet er at have det godt og at have gode oplevelser.
14 Der er således ikke tale et diagnoseredskab. WHO-5 skemaet måler graden af trivsel i de unges liv lige nu og her. Den består af fem spørgsmål om, hvordan testpersonen har følt sig tilpas i de seneste to uger. WHO-5 måler graden af positive oplevelser, og kan anvendes som et mål for personers generelle trivsel eller velbefindende. Spørgsmålene besvares ved at afkrydse én af fem svarmuligheder, der hver repræsenterer en værdi, som afslutningsvist udregnes. Side 14 af 19 Mål din trivsel Præsentation af spørgeskemaet. Den opfølgende samtale tilbydes alle elever, der har udfyldt skemaet, og samtalen er specifikt rettet mod opsamling på WHO-5 trivselsindekset. Hvis en elev har en score på under 50, bør du stille eleven de tre supplerende spørgsmål vedrørende kognitive vanskeligheder. De tre spørgsmål er i højere grad end WHO-5 skemaet rettet mod kognitive færdigheder, som man ved kan være påvirket ved både angst og depression. Den opfølgende samtale mellem vejleder/lærer og elev giver mulighed for, at målrette en eventuel hjælp eller indsats samt afklare eventuelle tvivl i forbindelse med elevens svar.
15 Det er vigtigt, at samtalen ikke er diagnosticerende eller på anden måde efterlader eleven med bekymring på baggrund af hurtige, negative konklusioner. Enhver bekymring bør italesættes som bekymring for trivsel og tvivl, som kræver nærmere afklaring. Husk altid at opfordre elever, der mistrives, til at opsøge egen læge. Side 15 af 19 Spørgeskema til trivselsundersøgelsen Præsentation af visuelt eksempel på spørgeskema. Nogen elever er måske interesseret i at vide mere om spørgeskemaets pointsystem. Nedenstående kan kort gennemgås ellers kan viden om, hvordan skolen vil anvende og dermed reagere på undersøgelsens resultater formidles: Pointtallet beregnes ved, at tallene i de afkrydsede felter lægges sammen, og at summen derefter ganges med fire, hvilket giver et tal mellem 0 og 100. Jo flere points jo højere trivsel. Gennemsnittet for befolkningen som helhed er 68 point. Hvis tallet er under 50, kan testpersonen være i risiko for depression eller være udsat for en langvarig stressbelastning point: Der kan være stor risiko for depression eller stressbelastning point: Der kan være risiko for depression eller stressbelastning. Over 50 point: Der er ikke umiddelbart risiko for depression eller stressbelastning
16 Inddragelse og refleksion: Trivselsundersøgelse Spørg eleverne om, hvad de tænker om trivselsmålingen ud fra følgende perspektiver: Side 16 af 19 - Tænker I, at trivselsundersøgelsen kan være med til at forebygge og få kontakt med elever der mistrives? - Hvad kan der ellers være af fordele ved trivselsundersøgelsen? - Er der noget, der kan være udfordrende i forhold til at få målt sin trivsel på skolen? Der er hjælp at hente At give indsigt i og kvalificere elevernes handlemuligheder, hvis de oplever symptomer på mistrivsel. Formidle gode råd og anbefalinger i forhold til, hvad man kan gøre, hvis man bliver ramt af depression. Formidle et centralt budskab om, at man kan gøre noget. Der er hjælp at hente og man kan blive rask. Formidle viden om almene rettigheder og muligheder: Alle har en læge, alle har ret til ensocialrådgiver, alle har ret til psykiatrisk behandling, hvis man bliver alvorlig syg. Alle kan benytte frivillighedsorganisationers rådgivning, eksempelvis Depressionsforeningen eller Psykiatrifondens Telefonrådgivning og andre lignende tilbud. Formidle, at skolen også har et beredskab. Inddragelse og refleksion Inddrag eleverne med reflekterende spørgsmål til de enkelte punkter: Netværk Hvem er i ens private netværk?
17 Hvad kan man bruge dem til? Hvem er i ens professionelle netværk (læger, ungerådgiver, socialrådgiver, psykolog, psykiater)? Hvad kan man bruge dem til? Side 17 af 19 Alle har ret til at have en læge, en socialrådgiver, få tilskud til psykolog, få behandling i psykiatrien etc. Hvordan får man fat på dem? Hvad kan de hjælpe med? Giv plads til debat i forhold til holdninger. Eksempelvis det at gå til psykolog eller tage medicin. Selvindsigt og viden Hvordan får man det? Hvordan og hvor kan man finde viden om depression eller angst? Handling Referer eventuelt til de forslag eleverne selv er kommet med i løbet af undervisningen ellers spørg dem, hvor kan man få hjælp. Medicin Kan i nogle tilfælde være nødvendig, for at blive rask. Men medicin skal være kombineret med de øvrige anbefalinger eller andre tilbud. Støtte og vejledning Hvilke støtte og vejledningsmuligheder er der her på skolen? Skolens trivselsberedskab hvad tilbyder vi? Præsentation af skolens beredskab med særlig fokus på at formidle, hvordan man kan benytte skolens tilbud. Mange unge kan have svært ved at benytte den hjælp, der er på skolen. Det kan skyldes mange årsager: Dårlige erfaring med voksne, oplevelse af tabu og
18 skam, manglende indsigt og selvforståelse, ønske om at adskille skole og privatliv, bange for stigma fra klassekammerater og andre eller måske manglende tillid til professionelle. Side 18 af 19 Centrale budskaber At det nogle gange kræver mod at tage mod hjælp. At man meget gerne må tage en ven/klassekammerat med til samtale hos X. At man selv bestemmer tempoet og definerer, hvad der opleves som meningsfuldt. At hvis man oplever udfordringer der påvirker trivsel på skolen og evnerne til at studere, er der hjælp at hente. Tak for i dag Fælles ansvar for trivsel og mental sundhed arbejd videre med elevernes afdækninger Du kan samle op ved at referere til jeres Idebank til mental sundhed og elevernes arbejde med de gode anbefalinger til, hvad der styrker trivslen på skolen og i klassen. Du kan også lave en afsluttende fælles refleksion over en eller flere af følgende perspektiver: Er der noget vi her i klassen kan gøre mere af, for at styrke vores trivsel? Hvordan gør vi det? Er der særlige punkter vi har kortlagt i dag, som vi skal arbejde videre med? Hvordan gør vi det? Hvordan får vi brugt vores gode anbefalinger videre frem? Hvilket ansvar har vi som elever? Hvordan gør vi det?
19 Du kan også give eleverne feedback på, hvordan du har som underviser har oplevet at undervise dem i programmet. Hvad har du været særligt opmærksom på? Hvad tager du med dig? Hvordan var klassen giv dem eventuelt en tilbagemelding på, hvad du har oplevet af mentale krammere fra dem og begrund disse. Side 19 af 19 Fokus på trivsel hvem giver en mental krammer? Anbefal dem at styrke deres egen og andres mentale sundhed i klassen/på skolen ved at være opmærksomme på hvornår de oplever en klassekammerat giver en mental krammer, som fx at gøre noget fedt, sige noget sjovt, var sød mod andre eller hjælpe en anden. Det skal siges Og når de gør, så sig det højt og fortæl, hvorfor du synes personen har givet en mental krammer, og hvad den betød for dig. Pointe: Man bliver glad af ros, særligt når det er begrundet.
Modul 2: Depression. Hvad er en depression?
Modul 2: Depression I følgende præsenteres alle angstoplæggets slides. Til hvert slide er der en formålsbeskrivelse og en forklaring til, hvordan det kan bruges i undervisningen. Budskaber inden opstart
Læs mereModul 3: Angst. Alle mennesker har mødt angsten
Modul 3: Angst I følgende præsenteres alle angstoplæggets slides. Til hvert slide er der en formålsbeskrivelse og en forklaring til, hvordan det kan bruges i undervisningen. Budskaber inden opstart af
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereUngdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.
Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereEfterskoleforeningen 20. Januar 2015
Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereØvelse 3: Fakta og myter om selvmord
Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord Instruktion til øvelsen Dette ark skal ikke udleveres til kursisterne. Inddel gulvet i to felter: et, der betegner myte, og ét, der betegner fakta. Læs udsagnene op,
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereStøtte til psykisk sårbare elever
Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,
Læs mereKan en app virkelig knække stresskurven?
Kan en app virkelig knække stresskurven? Arbejdsmiljøkonferencen 2016 Regitze Siggaard Forebyggelseschef Regitze.siggaard@falck.dk 1 De store udfordringer Fra videnskab Fra psykologi 1.000 medarbejdere
Læs mereIngrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk
Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ
SÅDAN RUSTER VI DEN ENKELTE OG FÆLLESSKABET -TIL AT BLIVE I FORM TIL FREMTIDEN PSYKIATRIFONDEN METTE KYRPØ PROGRAM Mental sundhed hvad er vigtigt Opkvalificering af viden omkring sårbare unge Beredskabsplaner
Læs mereHvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?
Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereLærervejledning til MindTalk
Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereIkke rigtig voksen, ikke rigtig barn
Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereKom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber
Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereTrivsel i MSOs hjemmepleje
Trivsel i MSOs hjemmepleje 2017-2018 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereBALANCE-projektet Nyhedskatalog
Nyhedskatalog Information om BALANCE-projektet fra: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, BALANCEkoordinatoren, Arbejdsmiljø København og Psykiatrifonden. Indhold Kære TRIO... 3 Nyt fra BALANCE-koordinationen...
Læs mereKRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN
TekSam Temadag d. 15. november 2018 KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN Ditte Marie Bruun & Helene Holm Burén Kræftens Bekæmpelse dmb@cancer.dk PROGRAM Velkomst og præsentation Kræft i tal
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereSammen om det gode liv. Sønderborg Kommunes socialpolitik
Sammen om det gode liv Sønderborg Kommunes socialpolitik 2017-2020 1 Indhold Sammen om det gode liv...3 Indledning...5 Værdier...7 Sammen er vores mål...7 Værdighed...9 Sociale fællesskaber... 11 Beskæftigelse...13
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereINTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM
INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med
Læs mereTrivsel i MSOs hjemmepleje
Trivsel i MSOs hjemmepleje 2016-2017 Lars Larsen, Thomas Kaalby Povlsen, Steen Lee Mortensen & Morten Christoffersen Center for Livskvalitet 2019 Indholdsfortegnelse Baggrund og introduktion. s. 1 Resultater
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereTema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb
Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD INTRODUKTION Som led i Satspuljeprojektet Fremme af mental sundhed hos
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs meremere end blot en madpakke
Skal der mere end blot en madpakke v/ Roar Hylleberg med hjemmefra? www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Roar Hylleberg 41 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 9 år og Ask 11 år Skolebestyrelses erfaring: 4.
Læs mereInde eller ude? Om etik og psykisk sygdom
Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik
Læs mereCenter for Stress. Jeanett Bonnichsen Tlf: Linnesgade København K Tlf:
Jeanett Bonnichsen jeb@cfs.dk Tlf: 2622 0065 Linnesgade 25 1361 København K Tlf: 3314 4020 1 Hvordan sikrer vi trivsel i dagligdagen og forebygger stress ved at samarbejde om det psykiske arbejdsmiljø?
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereDagens program. Opsamling fra sidst. Gruppearbejde. Fælles opsamling. Hvor kan man få hjælp. Hjemmearbejde. Program for næste gang
Dagens program Opsamling fra sidst Gruppearbejde Fælles opsamling Hvor kan man få hjælp Hjemmearbejde Program for næste gang Symptomer på angst Følelse Angst Krop Øget hjertefrekvens Øget svedproduktion
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereSUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018
SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives
Læs mereDANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende
DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereklik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP
PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?
Læs mereTidlig Indsats overfor trivselsproblemer
NFA gå-hjem-møde 16. november 2016 Morten Kallehauge, cand.psych.aut Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer Understøttelse af psykisk sundhed hos medarbejdere i Københavns Kommune Dette oplæg 1. Hvad
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel. UKU torsdag d. 12. april kl til 17.20
Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel UKU torsdag d. 12. april kl. 16.40 til 17.20 BETYDNINGEN AF FORSKELLIGE RISIKOFAKTORER FOR MIDDELLEVETID Den Nationale Sundhedsprofil Rygning
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereTAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN
TAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN Christina Pedersen og Ann Cathrine Lebech Hobro, 7. maj 2019 9.00 11.00 DAGENS PROGRAM Dagens program 9.00-9.15: Velkomst og kort introduktion til Cabi bedre
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereUnge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge
ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk
Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereMinVej.dk OM PROJEKTET
MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens
Læs mereTRIVSEL EN GOD FORRETNING København den 4. juni 2019
TRIVSEL EN GOD FORRETNING København den 4. juni 2019 Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed under Beskæftigelsesministeriet Non profit 32 medarbejdere Inspirerer virksomheder
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Læs mereValgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mereRisikospilleren Problemspilleren
1 Ludomani har alvorlige konsekvenser både for den der spiller og for den pårørende. Ludomani er et stigende problem, men mange ved faktisk ikke ret meget om emnet. Derfor er det vigtigt at sætte fokus
Læs mereTRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019
TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019 Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed under Beskæftigelsesministeriet 32 medarbejdere Inspirerer virksomheder og jobcentre
Læs mereEffekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012
Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten
Læs mereKAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?
KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Skilsmisse Arbejdsløshed Løgn Selvmord Sygdom Kriminalitet ALLE PENGESPIL KAN FØRE TIL LUDOMANI 68% SØGER FØRST HJÆLP EFTER MERE END 4 ÅR* Jo længere tid der går, des større
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereTilbud om information og rådgivning i Region Sjælland
Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereTERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis
TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mere