Livscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg
|
|
- Søren Krog
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Livscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg Knud A. Pihl Specialkonsulent, civilingeniør Vejdirektoratet; Vejteknisk Institut Sammendrag Livscyklusvurdering (forkortet LCA) er et værktøj, som kan anvendes til at inddrage og vurdere ressourceforbrug og miljøhensyn i projektplanlægning. ROAD-RES er en ny dansk model designet for vejbygning udviklet på DTU i tæt samarbejde med bl.a. Vejdirektoratet. Modellen er nu afprøvet i Vejdirektoratet ved vurdering af alternative befæstelser for Bording-Funder motorvejsstrækningen (11 km). Der er observeres væsentlige forskelle mellem de fem befæstelsesalternativer. I denne artikel bringes uddrag af resultater og tolkninger, hvor hovedvægten er lagt på beskrivelse af forbruget af vejmaterialer og det overordnede forbrug af råstoffer; miljøpåvirkninger er kort omtalt. Afprøvning ved et motorvejsanlæg Anlæg af nye veje medfører væsentlige indgreb i miljøet, både hvad angår vejens linieføring, og hvad angår inddragelse af store mængder naturlige materialer, som er nødvendige i opbygningen af vejen. Stigende opmærksomhed på miljø og andre forhold fører til en fokusering på minimering af råstofforbrug og en øget genanvendelse. Livscyklusvurdering (LCA) er en metode, der kan anvendes til at vurdere miljøforhold. Metoden indregner energi og ressourcer så vel som emissioner til luft, vand og jord i vurderingen. LCA kan anvendes ved vurdering af forbrug af råstoffer ved anlæg og i driftsperioden, samt de miljøpåvirkninger, der relaterer sig til hele vejens levetid. ROAD-RES er en ny dansk model for LCA for vejmaterialer udviklet i forbindelse med et Ph.d. studium ved Institut for Miljø & Ressourcer ve Danmarks Tekniske Universitet (1). Vejdirektoratet støttede projektet, og modellen har nu været afprøvet af direktoratet. Afprøvningen af LCA ved hjælp af ROAD-RES modellen er foretaget på en 11 km lang motorvejsstrækning Bording Funder, der i øjeblikket er i projekteringsfasen og forventes åbnet for trafik i Formålet med LCA er at sammenligne potentielle miljøpåvirkninger og forbruget af ressourcer til forskellige vejmaterialer, som bruges ved en sådan befæstelse (2). Fem forskellige kombinationer (scenarier) af vejmaterialer er vurderet: Traditionel asfaltbelægning, dvs. med skærvemastiks som slidlag, binderlag over asfaltbærelag ovenpå stabilt grus og bundsikring (referencescenariet) Asfalt med tyndlagsslidlag på asfaltbærelag Asfalt med tyndlagsslidlag på cementstabiliseret bærelag Beton på cementstabiliseret bærelag Asfalt på makadambærelag. Det er fem befæstelser, som er dimensioneret for den samme trafikmængde. Der er beregnet og vurderet 11 km motorvej, som er forudsat anvendt og vedligeholdt i 100 år. Det er antaget, at input og output for drift og vedligeholdelse i gennemsnit er konstant over alle årene. Vejen er beregnet for fire spor, to nødspor og to siderabatter, samt en midterrabat. I alle scenarier er den 1
2 totale bredde 30,2 m og den totale befæstelsestykkelse er 0,8 m. Scenarierne er delt i tre faser, der afspejler hovedaktiviteterne i en vejs levetid: anlæg, drift (i 100 år) og nedlæggelse. Dette er den første fuldskala-afprøvning af modellen for vejmaterialer, og afprøvningen har et potentiale til at blive forbedret, bl.a. hvad angår data for transport og processer, forudsætninger for levetid af de enkelte lag (se tabel 1) og for genanvendelse af vejmaterialer (se tabel 2). Tabel 1: Antaget levetid i år for vejmaterialer i hovedsporene for de fem scenarier Asfalt traditionel befæstelse Tynd asfalt på grusasfaltbeton Tynd asfalt cementstabiliseret grus Beton på cementstab. grus 0-50 år Beton på cementstab. grus år Asfalt på makadam SMA 14 år SRS 12 år SRS 12 år CB 50 år SMA 14 år SMA 14 år ABB 28 år ABB 36 år ABB 36 år CG 100 år ABB 28 år ABB 28 år GAB 56 år GAB 72 år CG 72 år GAB 56 år SMA: Skærvemastiks, ABB: Asfaltbeton binderlag, SRS: Støjreducerende slidlag, GAB: Grusasfaltbeton, CB: Beton, CG: Cementstabiliseret grus. Tabel 2: Antagelse om genanvendelse af materialer og erstatning af naturlige materialer (genanvendelse) Vejmaterialer: Genanvendelse: Asfalt 50 % ubundet bærelag 30 % grusasfaltbeton Beton 80 % ubundet bærelag Cementstabiliserede materialer Makadam bærelag 80 % makadam bærelag Stabilt grus 40 % ubundet bærelag 40 % bundsikringslag Bundsikringsmaterialer 80 % bundsikringslag Forbrug af vejmaterialer Tabel 3 viser forbruget af vejmaterialer for hele vejens livscyklus for de fem scenarier. Med forbehold for mangel på nogle data og mangel på helt pålidelige data viser tabellen, at det totale forbrug i anlægsfasen ligner hinanden ved de fem scenarier ( tons). Den viser også, at der er en betydelig forskel i forbrug af bundne og ubundne materialer; bundne materialer varierer fra til tons, og ubundne materialer varierer fra til tons. Forbruget af bundne materialer er størst i betonscenariet ( tons), hvilket er dobbelt så meget som asfalt på makadam bærelag ( tons). Brugen af asfalt i scenariet med tyndt slidlag er større end forbruget ved referencescenariet (traditionel opbygning), hvilket kan forklares af det faktum, at en vej med tyndt asfalt slidlag kræver et tykkere lag af asfaltbærelag end referencescenariet. Det totale forbrug i driftsfasen varierer betydeligt mellem de fem scenarier ( tons). Forbruget er højest for referencescenariet (traditionel opbygning). Tabellen viser, at alternativerne til referencescenariet kan give betydelige besparelser både i den totale mængde af materialer og i forbruget af bundne materialer. Mængderne af ubundne sand- og grusmaterialer er negativ i alle scenarierne. Det kan forklares ved, at ubundne materialer ikke anvendes ved vedligeholdelse af vejen i driftsfasen, og at genanvendelse af nogle opbrudte materialer føres fra ve- 2
3 jen og anvendes som erstatning for ubundne sand- og grusmaterialer andre steder, og derfor resulterer i negativt forbrug i tabellen. Erstatningen af ubundne sand- grusmaterialer er højest for referencescenariet. Resultaterne er primært en afspejling af antagelser om de levetider, der er anslået for lagene, se tabel 1. Tabel 3: Forbrug af vejmaterialer i 1000 tons for hele vejens livscyklus for alle scenarier Faser Scenarier Total Asfalt og cementstabiliseret materialer Ubundne sand- og grusmaterialer Asfalt, traditionel (reference) Asfalt, tyndt slidlag, på GAB Asfalt, tyndt slidlag, på CG Beton, på cementstab. grus (CG) Asfalt, på makadam bærelag Asfalt, traditionel (reference) Asfalt, tyndt slidlag, på GAB Asfalt, tyndt slidlag, på CG Beton, på cementstab. grus (CG) Asfalt, på makadam bærelag Asfalt, traditionel (reference) Asfalt, tyndt slidlag, på GAB Asfalt, tyndt slidlag, på CG Beton, på cementstab. grus (CG) Anlægsfase Driftsfase Nedlæggelse Total livscyklus Asfalt, på makadam bærelag Asfalt, traditionel (reference) Asfalt, tyndt slidlag, på GAB Asfalt, tyndt slidlag, på CG Beton, på cementstab. grus (CG) Asfalt, på makadam bærelag I nedlæggelsesfasen er alle opbrudte vejmaterialer fraført stedet og anvendt som erstatning for materialer andre steder. For alle materialer i alle scenarier antages, at 20 % går tabt ved arbejdet. Tabellen viser, at der er en forskel i forbruget ved scenarierne, og at tre af fire alternativer til referencescenariet kan resultere i højere grad af erstatning af ubundne sand- og grusmaterialer sammenlignet med referencescenariet. Det ses, at der er en væsentlig forskel i det totale brug af materialer, når man ser på hele vejens livscyklus ( tons); referencescenariet har det højeste forbrug. Forbruget af materialer er lavest for tynd asfaltslidlag på cementstabiliseret grus og for beton på cementstabiliseret grus, ca. 15 % lavere end referencescenariet. Forbrug af ressourcer I tabel 4 vises det normaliserede ressourceforbrug for de fem scenarier og en sammenligning, hvor ressourceforbruget for de fire alternativer er vist som forholdstal af forbruget ved referencescenariet. Til normalisering anvendes enheden dansk personækvivalent (på engelsk: Person Equivalent PE), som er den størrelse, som en gennemsnitsperson i Danmark i alt bidrager med om året. 3
4 Det er værd at bemærke, at forbruget af danske grusgravsmaterialer viser sig at være højest for scenariet med tyndt slidlag på asfalt bærelag, mere end dobbelt så meget som forbruget ved referencescenariet, som har det laveste forbrug. Det kan forklares derved, at da scenariet med tyndt asfaltslidlag på asfaltbærelag har den laveste anvendelse af asfalt, har det også den laveste mængde asfalt til genanvendelse, og derfor også den laveste erstatning af ubundet grusmateriale. På den anden side ender referencescenariet, som har det højeste nettoforbrug af asfaltmaterialer, med at have det laveste nettoforbrug af grusgravsmaterialer på grund af asfaltgenbrug. Tabel 4: Ressourceforbrug i hele vejens livscyklus for scenarierne som normaliseret påvirkning (Personækvivalenter, PE) og som sammenligning af ressourcer mellem de fire alternativer og referencescenariet (ved forholdstal) Danske grusgrave Importeret knust klippe Kalk Råolie Naturgas Kul PE PE PE PE PE PE Asfalt, traditionel (reference) Asfalt, tyndt slidlag, på GAB Asfalt, tyndt slidlag, på CG Beton, på cementstab. grus (CG) Asfalt, på makadam bærelag Asfalt, traditionel (reference) 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Asfalt, tyndt slidlag, på GAB 2,1 0,8 0,8 0,9 0,9 0,9 Asfalt, tyndt slidlag, på CG 1,7 0,8 3,2 0,6 0,6 1,2 Beton, på cementstab. grus (CG) 1,8 0,5 8,8 0,5 0,5 2,2 Asfalt, på makadam bærelag 1,2 1,1 1,0 0,9 0,9 0,9 Scenarier med makadam-bærelag har det højeste forbrug af importeret knust klippemateriale, fulgt af referencescenariet. De tre andre scenarier har væsentligt lavere for brug af denne ressource sammenlignet med referencescenariet (traditionel asfalt). Som forventet har scenarierne med cementstabiliseret grus og betonscenariet de højeste anvendelser af kalk. Forbrug af råolie i asfalt og naturgas til produktion af varmblandet asfalt dominerer resultaterne for asfaltløsningerne; forbruget er højest i referencescenariet og væsentlige besparelser kan opnås ved mindre brug af asfalt. Betonscenariet har det laveste forbrug af disse ressourcekategorier. Mængderne af cement i scenarierne har på den anden side dominerende betydning for forbrug af kul ved produktion af cement og er derfor højest i betonscenariet, fulgt af scenarier med cementstabiliserede bærelag. Miljøpåvirkninger Figur 1 viser de potentielle miljøpåvirkninger for hele vejens livscyklus for alle fem scenarier angivet i personækvivalenter. Det generelle billede for de fleste miljøpåvirkninger er, at påvirkningerne generelt er højere for betonscenariet og betydeligt højere end referencescenariet, som generelt har de næsthøjeste miljøpåvirkninger. De tre andre asfaltalternativer (tyndt asfaltslidlag på asfaltbærelag, tyndt asfaltslidlag på cementstabiliseret grus og asfalt på bærelag af makadam) giver mulighed for besparelser af miljøpåvirkninger i forhold til referencescenariet. Påvirkningerne fra betonscenariet er specielt høje for to miljøkategorier; human toksicitet via vand og drivhuseffekt (global warming). Påvirkninger på human toksicitet via vand kan forkla- 4
5 res ved kviksølv-emissioner til luft i forbindelse med produktion af cement. Påvirkninger på drivhuseffekt kan forklares ved CO 2 -emmisioner fra calcineringsprocessen, som finder sted i cementproduktionen. Det er blevet påpeget af cementindustrien, at CO 2 -optaget i materialer med cement burde inkluderes ved livscyklusvurdering (3). Dette er blevet indarbejdet i følsomhedsanalysen for de fem scenarier (ikke præsenteret i denne artikel), og den viser, at medregnes CO 2 - optaget, reduceres påvirkningen på drivhuseffekten til ca PE. Det reducerer påvirkningen på drivhuseffekten med ca. 15 %. Selvom CO 2 -optaget i beton medregnes, er resultatet imidlertid stadig, at betonløsningen giver den største påvirkninger på drivhuseffekten for betonscenariet. PE Human toxicity soil Photochemical ozone formation Human toxicity air Ecotoxicity water Nutrient enrichment Human toxicity water Global warming Acidification Asphalt, traditional Asphalt, thin, on asphalt base Asphalt, thin, on cementst. base Cement concrete, on stab. base Asphalt on macadam base Figur 1: Sammenligning af potentielle miljøpåvirkninger i PE for hele vejens livscyklus af de fem scenarier. Referencer 1. Harpa Birgisdóttir (2005). Ph.d. projektet: Life cycle assessment model for road construction and use of residues from waste incineration kan downloades på hjemmesiden: 2. Harpa Birgisdóttir og Knud A. Pihl (2006). Livscyklusvurdering af vejmaterialer. Dansk Vejtidsskrift, december Pommer, K. and Pade, C. (2005): Guidelines Uptake of carbon dioxide in the life cycle inventory of concrete. Nordic Innovation Centre Project (NI 03018), Danish Technological Institute. 5
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner
Læs mereKALKSTABILISERING AF MOTORVEJSSTRÆKNINGER
LIVSCYKLUSVURDERING AF KALKSTABILISERING AF MOTORVEJSSTRÆKNINGER - Med fokus på potentielle klimapåvirkninger og ressourceforbrug R A PPO RT 4 2 6-212 LIVSCYKLUSVURDERING AF KALKSTABILISERING AF MOTORVEJSSTRÆKNINGER
Læs mereAlternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet
Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet Oversigt Hvorfor permeable belægninger på statens vejnet? Hvad gør vi i dag? Hvad er de alternative muligheder?
Læs mereLivscyklusvurdering af vejbefæstelser. Projekt Bording - Funder MV
Livscyklusvurdering af vejbefæstelser Projekt Bording - Funder MV Vejteknisk Institut Rapport 164 2008 Vejdirektoratet Guldalderen 12 2640 Hedehusene Telefon 7244 7000 Telefax 7244 7105 Vejdirektoratet.dk
Læs mereHøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.
HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der
Læs mereMangel på råstoffer til vejbygning
Mangel på råstoffer til vejbygning Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut, chh@vd.dk Resume Selv om forbruget af danske sand-, grus- og stenmaterialer har været faldende
Læs mereGode løsninger ved indbygning af overskudsjord vej vejprojekter
Gode løsninger ved indbygning af overskudsjord vej vejprojekter Møde i ATV Jord og Grundvand 25. Januar 2018 Caroline Hejlesen, chha@vd.dk Vejdirektoratet Jordarbejder og materialer Jordbalance Vejdirektorat-projekter
Læs mereBitumenstabiliserede bærelag
Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere
Læs mereEnergibesparelse i vejtransporten.
Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug
Læs mereAsfalt Visioner april 2017 Visionær anvendelse af genbrug i asfalt
Visionær anvendelse af Ole Grann Andersson Faglig leder Teknologisk Institut Hvorfor genbruge asfalt? Miljørigtig løsning! Asfalt: Stenmateriale + filler + bitumen: Kan genbruges 100 %. Reduceret råstofimport
Læs mereVEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG
VEJDIREKTORATETS ERFARINGER MED HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG FINN THØGERSEN VEJDIREKTORATET 2 Baggrund, historisk Udviklingsprojekt Demonstration Sideudvidelser 1 3 DEFINITION Halvstiv belægning semi-rigid
Læs mereCIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK - VEJLEDNING TIL MERE BÆREDYGTIGE ASFALTVEJE MED ØGET GENBRUG!
CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK - VEJLEDNING TIL MERE BÆREDYGTIGE ASFALTVEJE MED ØGET GENBRUG! Indhold Kortfattet vejledning fra det af Miljøstyrelsen støttede udviklingsprojekt med deltagelse af YIT
Læs mereGrusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:
Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.
Læs mereBedre, men er det godt nok? -miljømæssig bæredygtighed af produkt og virksomhed
Bedre, men er det godt nok? -miljømæssig bæredygtighed af produkt og virksomhed Michael Hauschild Technical University of Denmark DTU Management Engineering Division for Quantitative Sustainability Assessment
Læs mereVejledning Knust asfalt og beton
Knust asfalt og beton 1.3.1 Anvendelse som bærelag Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs mereGenbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk
Genbrugsasfalt Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der opsamles meget større mængder genbrugsasfalt i Danmark end asfaltbranchen forbruger i nye asfaltprodukter. Ved en større sortering
Læs meremed cementbundne bærelag
Vejdirektoratets erfaringer med cementbundne bærelag Udviklingsprojekt 2003-2004 Demonstrationsprojekt Høgild 2005-2008 Finn Thøgersen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Definition Halvstiv belægning
Læs mereNormer og standarder for alternative materialer til veje
GENBRUGSMATERIALER Normer og standarder for alternative materialer til veje Af specialkonsulent, civilingeniør Knud A. Pihl, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut kap@vd.dk Normer og regler fremmer brugen
Læs mereLivscyklusvurdering af spildevandsteknologi
Livscyklusvurdering af spildevandsteknologi Den optimale løsning Af Berit Godskesen (Postdoc) & Martin Rygaard (Lektor) DTU Miljø Outline Behov for beslutningsstøtte til identifikation af den optimale
Læs mereUdbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
Læs mereMiljøindikatorer - for bygninger
Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer
Læs mereGenbrug af vejmaterialer til nye veje. Finn Thøgersen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut
Genbrug af vejmaterialer til nye veje Finn Thøgersen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut DIRECT-MAT DIsmantling and RECycling Techniques for road MATerials - sharing knowledge and practices 7. rammeprogram
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereGenvinding af resourcer i slagge fra
Genvinding af resourcer i slagge fra forbrænding af affald - udviklingsprojekt 2011-2014 6. april 2011 Claus Pade, Teknologisk Institut (Jens Kallesøe & Søren Dyhr-Jensen, AFATEK) 1 Projektets partnerkreds
Læs mereBeregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde
Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,
Læs mereMarts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET
Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET PROJEKT Udarbejdet af NKH Kontrolleret af LLK Godkendt af NKH NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: +45 4810 4637 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: 4810 4300 M:
Læs mereGenanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv
Genanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv Thomas H Christensen Professor, Dr.,PhD DTU Miljø Danmarks Teknsike Universitet Kongens Lyngby thho@env.dtu.dk Affald i Europa -2009 Eurostat 2012 2
Læs mereUbundne bærelagsmaterialer til vejbygning i arktiske regioner
Ubundne bærelagsmaterialer til vejbygning i arktiske regioner Danmarks Tekniske Universitet Vejdirektoratet Mia Vedel Müller, Revideret efter fremlæggelse 27. januar 2009 Forord Denne opgave er udarbejdet
Læs mereChristian Busch COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby
Analytisk Dimensionering af Halvstive Befæstelser Christian Busch COWI A/S, Parallelvej 2, 28 Kongens Lyngby chb@cowi.dk Dansk Betonforening Temadag Udførelse af Hydraulisk Bundne Bærelag Hindsgavl Slot,
Læs mereLivscyklusvurdering. af dobbelt porøs filtration af regnvand. Af Sanne Holst
Livscyklusvurdering af dobbelt porøs filtration af regnvand Af Sanne Holst Forord Denne rapport er resultatet af bachelorprojektet: Livscyklusvurdering af dobbelt porøs filtrering af regnvand. Projektet
Læs mereSkån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer
Skån naturen og spar penge GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Genbrugsmaterialer er et bedre, mere rentabelt og miljørigtigt alternativ til traditionelle råstoffer LAD OS SPARE
Læs mereMiljø- og energiforhold ved genbrug og genanvendelse af tekstiler
Miljø- og energiforhold ved genbrug og genanvendelse af tekstiler Anders Schmidt, Ph.D. Anvendt Miljøvurdering FORCE Technology (acs@force.dk) Projekt for Nordisk Ministerråd Rapporttitel: Gaining benefits
Læs mereCirkulær Asfaltproduktion i Danmark
Konference 23. januar 2019 i Danmark Præsentation af projektets mål og resultater, herunder ny mini-vejledning v/ projektleder Ole Grann Andersson Seniorspecialist, Teknologisk Institut Projektet i Danmark
Læs mereSLAGGE. et godt produkt i bund og grund. AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune
SLAGGE et godt produkt i bund og grund AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune SLAGGE er et restprodukt fra forbrænding af affald og har mange anvendelsesmuligheder som erstatning for råjord og
Læs mereMMOPP med HBB-B Dimensionering fra start til slut
Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 MMOPP med HBB-B Dimensionering fra start til slut Vejforum 2014, 4. december 2014 Indhold 1 Hydraulisk Bundne Bærelag - HBB Baggrund i fuldskala nedbrydningsforsøg
Læs mereHåndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?
Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt? Thomas Fruergaard Astrup Professor, Residual Resource Engineering Helhedsvurdering cirkulær tænkning Hvad ønsker vi at opnå: Miljøforbedringer
Læs mereBæredygtig minedrift i Grønland. Bæredygtig minedrift set i et miljøperspektiv. Lektor Morten Birkved
Bæredygtig minedrift i Grønland Bæredygtig minedrift set i et miljømæssigt perspektiv Lektor Morten Birkved 1 DTU Management Engineering, Hvem er jeg? Lektor på DTU-MAN i sektionen for Kvantitativ Bæredygtighedsvurdering.
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3
Læs mereAnnex 1.5 FN Byen og Campus 2 Terrorsikring Arbejdsbeskrivelse Befæstelser og fugtisolering
Annex 1.5 Arbejdsbeskrivelse Befæstelser og fugtisolering 2017-03-29 Arbejdsbeskrivelse Befæstelser Rev.dato : Indholdsfortegnelse Side : 1/9 Indholdsfortegnelse... 1 1.1 Generelt... 2 2.1 Generelt...
Læs mereGrønne, bæredygtige slid-/ bindelag med genbrug
Grønne, bæredygtige slid-/ bindelag med genbrug Præsentation af resultaterne fra FoU projektet CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK MUDP-Projekt Baggrund, genbrug Generelt fokus: Bæredygtige løsninger -
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed
Læs merePARADIGME BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS - SAB-P UDBUD DECEMBER 2016
PARADIGME DECEMBER 2016 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Særlig arbejdsbeskrivelse for Bundsikring af sand og grus er supplerende, særlig beskrivelse til "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Bundsikring af
Læs mereNy vejregel for Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger
Civilingeniør, Lic.Techn. Christian Busch COWI A/S chb@cowi.dk Civilingeniør, Ph.D. Gregers Hildebrand Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut ghb@vd.dk Den danske vejsektor har fået et nyt værktøj til dimensionering
Læs mereBeslutningsværktøj, RemS
ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereHvordan implementeres resultaterne på statsvejene? Erik Nielsen Befæstelser, Vejdirektoratet
Hvordan implementeres resultaterne på statsvejene? Erik Nielsen Befæstelser, Vejdirektoratet Intro Outtro Danmark og holdningen til genbrug/genanvendelse Danmarks historiske råstofudfordring Udfordringen
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING
LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske
Læs mereDemonstration 08 evaluering og planer
Demonstration 08 evaluering og planer Fremtidens Vej skal være holdbar, vedligeholdelses- og miljøvenlig og så vidt muligt bygget af lokale råstoffer. Grundlaget for dagens vejbygning er skabt gennem erfaringer
Læs mereMMOPP: Sådan kan man også dimensionere vejbefæstelser
MMOPP: Sådan kan man også dimensionere vejbefæstelser Af Civilingeniør, ph.d. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut (ghb@vd.dk) Civilingeniør, ph.d. Christian Busch, COWI A/S (chb@cowi.dk)
Læs mereBæredygtig. ldning. - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen. Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø
Bæredygtig indvinding og kalkfældning ldning - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø 2 problemstillinger: 1. kalkfældning 2. vandforsyningsteknologier
Læs mereTeknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning
NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk
Læs mereCIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK
CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK MUDP-Projekt af Ole Grann Andersson Faglig leder, Teknologisk Institut Cirkulær Asfaltproduktion i Danmark MUDP-projekt (Miljøstyrelsen, 2014) Lemminkäinen (ansøger),
Læs mereKlimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?
Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere
Læs mereHvordan udbyder man støjreducerende slidlag (SRS)
Hvordan udbyder man støjreducerende slidlag (SRS) Metode til klassifikation af SRS Ved: Mikael Thau, LOTCON Dansk model for udbud af SRS Ved: Ole Olsen, Ribe Amt Metode til klassifikation af SRS ved Mikael
Læs mereEnvironmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions
Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt
Læs mereSTREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,
Læs mereSlobalisering at vejsektoren
- og gran sikkerhedsmæssig en INDHOLD NO. 12 2008 I Månedens synspunkt 3 Det skal være hipt at hare ksllektivt Slobalisering at vejsektoren Jasper Kyvdi, Cowi B Trafiksikkerhed i adviklingslande - udtnrdring
Læs mereCO 2 -opgørelse 2007/08/09
CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereArtikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"
Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering
Læs merevejman.dk Brugervejledning - Belægningsregister 12. oktober 2011 Version 1.8sp3
Brugervejledning - Belægningsregister 12. oktober 2011 Version 1.8sp3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Datamodel for belægningsarbejder... 4 2.1 Generelle oplysninger... 5 2.1.1 Udlægningstidspunkt...
Læs mereFremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer
FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:
Læs mereMiljøfordele ved cementstabilisering i vejbygning
1 COWI PowerPoint design manual Møde i Dansk Betonforening, København, d. 7. marts 27 Brug beton og skån miljøet Miljøfordele ved cementstabilisering i vejbygning Kirsten Eriksen, COWI A/S, kie@cowi.dk
Læs mereSvendborgmotorvejen. færdiggøres og åbnes
MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Svendborgmotorvejen færdiggøres og åbnes Svendborg er nu forbundet med det øvrige motorvejsnet anlæg af 35 km motorvej fra Odense til Svendborg er afsluttet. Trafikanterne
Læs mereTBL Grobshulevej - Jord og belægning Rev. 0. Odder Kommune Grobshulevej TILBUDSLISTE
01 ARBEJDSPLADS 01 01 ARBEJDSPLADS 01 01 01 Indretning, drift og rømning sum 1 01 01 02 Færdselsregulerende foranstaltninger til nærværende entreprise sum 1 Post 01.01 Total Hovedpost 01 Total 02 JORDARBEJDER
Læs mereVejmaterialer Ubundne blandinger Specifikationer Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder
Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for stabilt grus omfatter udførelse af bærelag af stabilt grus. AAB indeholder funktionskrav til det færdige lag og krav til materialer, udførelse og kontrol.
Læs mereMILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND
NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING
Læs mereOptimering af bæredygtighed i asfaltrecepter
Optimering af bæredygtighed i asfaltrecepter Bjarne Bo Lund-Jensen Produktchef, NCC Industry A/S Optimering af bæredygtighed i asfaltrecepter 1 Indhold 1. Hvad kan bidrage til mere bæredygtighed i asfalt
Læs mereLEDNINGSZONEN. DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord
LEDNINGSZONEN DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord DS 475 Norm for etablering af ledninger i jord DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 6.3 Ledningszonen 6.3.1 Almene krav Ledningszonen
Læs mereVejforum 2005, program nr. 34
Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge
Læs mereSILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt
Vejbelægninger SILENCE, forsøg med støjreducerende asfalt Som led i de fortsatte bestræbelser på at udvikle og optimere støjdæmpende belægninger er der gennemført et EU forsknings- og udviklingsprojekt,
Læs merePARADIGME STABILT GRUS - SAB-P UDBUD DECEMBER 2016
PARADIGME UDBUD DECEMBER 2016 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Særlig arbejdsbeskrivelse for Stabilt grus er supplerende, særlig beskrivelse til "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Stabilt grus 1 ALMENT
Læs mereAgenda. Vejbelægninger A. Vejbefæstelsens opgaver Vejbefæstelsens opbygning Vejbefæstelsens materialer Trafikbelastningen Underbunden
Vejbelægninger A Vej og Trafikteknik Bachelor og Diplomingeniøruddannelsen i Byggeri og Anlæg 3. semester Agenda Vejbefæstelsens opgaver Vejbefæstelsens opbygning Vejbefæstelsens materialer Underbunden
Læs mereMiljømæssig bæredygtighed af grønt protein
Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft
Læs mereVejforum Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde
Vejforum 2010 -Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Formål: Miljøtilpassede belægninger Hvordan beregnes en evt. miljøgevinst? Hvordan sikrer man at alle regner på samme måde?
Læs mereFakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer
Fakta De danske vejregler består af en almindelig arbejdsbeskrivelse og en vejledning. I Vejledningen findes anvisninger for valg af lagtykkelser på. For pulverasfalt, som er et slidlagsmateriale med en
Læs mereubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud
Vejledning ubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud juni 2011 VejREGLER UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST ASFALT OG BETON Vejledning Juni 2011 Vejregelrådet VEJLEDNING, Knust
Læs mereMATEMATIK Del time
Del 1 1 time CASE FRA MUNCK ASFALT A/S Munck Asfalt A/S er en stor dansk virksomhed, der leverer asfalt overalt i Danmark. Munck asfalt A/S har fem stationære asfaltfabrikker og eget anlæg til produktion
Læs mereTilsyn og kontrol med asfaltarbejder Varmblandet asfalt. Bundne materialer. Asfalt. Produktion af asfalt
Tilsyn og kontrol med asfaltarbejder Varmblandet asfalt Produktion af asfalt 1 Bundne materialer Stenmaterialer Filler Bitumen Krav til asfaltmaterialer 2 Asfalt 3 1 Granit Stenmaterialer Knust Sigtning
Læs mereSerietitel. LCA vejledning: Opdatering af påvirkningskategorier, normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer i LCA. Udvalgte EDIP97-data
Serietitel nr. xxx 2003 LCA vejledning: Opdatering af påvirkningskategorier, normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer i LCA. Udvalgte -data Heidi K. Stranddorf Leif Hoffmann Anders Schmidt dk-teknik
Læs mereBetonelement-Foreningen
Miljøvaredeklaration Betonelement-Foreningen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med standarderne ISO 14025 og DS/EN 15804 for produktkategorien Byggevarer. Miljøvaredeklarationen
Læs mereDERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE
1 MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE DERFOR HAR VI BYGGET Motorvejsstrækningen mellem Riis og Vejle er en del af Midtjyske Motorvej mellem Herning og Vejle, mens motorvejsstrækningen mellem Hornstrup og
Læs mereEffektiv udnyttelse af træ i energisystemet
26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm
Læs mereMiljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Læs mereKursusgang 5: Opsummering, fremtid og CF (Mikkel / Søren) Phases in a Life Cycle Assessment. Definition of goal and scope
Life Cycle Assessment 4 - Life Cycle Impact Assessment (LCIA) Mikkel Thrane Kursusoverblik Kursusgang 1: Introduktion (Mikkel) Kursusgang 2: Inventory (Jannick) Kursusgang 3: Inventory (Jannick) I dag
Læs mereForgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
Læs mereRETABLERINGSMETODER. vejman.dk årsmøde 2. oktober2018. Hvor og hvornår anvendes de forskellige retableringsmetoder.
RETABLERINGSMETODER Hvor og hvornår anvendes de forskellige retableringsmetoder vejman.dk årsmøde 2. oktober2018 Caroline Hejlesen NY UDBUDSFORSKRIFT FOR LEDNINGSGRAVE Ny udbudsforskrift for Ledningsgrave
Læs mereREVIDERET UDBUDSFORSKRIFT FOR LEDNINGSGRAVE. Vejforum 5. december 2018 Caroline Hejlesen
REVIDERET UDBUDSFORSKRIFT FOR LEDNINGSGRAVE Vejforum 5. december 2018 Caroline Hejlesen LEDNINGSGRAVE - VEJREGELGRUPPEN Udbudsforskriften er udarbejdet af: Vejregelgruppen Jord, grus og brolægning: Caroline
Læs mereUDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING
UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereBeton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre
1 Beton optager CO 2 Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland Group Karbonatisering Baggrund 2 Baggrund CO 2 emission fra cementproduktion? CO 2 emission fra cementproduktion
Læs mereRevner i slidlagsbelægning.
Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.
Læs mereEn samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.
Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
Læs mereGennemførte udvidelser
Sideudvidelser af motorveje Finn Thøgersen Vejdirektoratet NVF Vejens konstruktion, Stavanger 2014 Gennemførte udvidelser Vej udvidelse længde åbning M14 Jægersborg - Gl. Holte 4 6 7 km 1997 M10 Motorring
Læs mereWarm Mix Asfalt i Danmark. Vejforum Erik Olesen, Vejrirektoratet
Vejforum 2011 Erik Olesen, Vejrirektoratet Warm Mix Asfalt er en teknologi Hvor asfalt fremstilles ved lavere temperatur end traditionelt asfalt. Temperaturen er reduceret 20 40 C Energiforbruget er reduceret
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs merePraktiske forhold ved udnyttelse af genbrugsasfalt Civilingeniør Erik Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut,
Praktiske forhold ved udnyttelse af genbrugsasfalt Civilingeniør Erik Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, enie@vd.dk I det 7. rammeprogram under EU er Vejteknisk Institut aktiv i flere projekter.
Læs mereUddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.
Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem
Læs mereRestprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer
Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding
Læs mere