Notat vedrørende skift fra afgræsning til slæt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat vedrørende skift fra afgræsning til slæt"

Transkript

1 INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Notat vedrørende skift fra afgræsning til slæt Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: Dir.: Side 1/1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet, modtog d. 12. maj 2011 en bestilling fra Baselinegruppen/FVM med anmodning om at genberegne effekten af det automatiske skift fra afgræsning til slæt, der sker som følge af strukturudviklingen i erhvervet. Vedhæftede notat er udarbejdet af Troels Kristensen og Finn P. Vinther med bidrag fra Karen Søegaard og Jørgen Eriksen, alle seniorforskere ved Institut for Agroøkologi, DJF. Notatet har været kommenteret af kolleger ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet; dvs., konsulent Poul Nordemann Jensen, seniorrådgiver Ruth Grant og forsker Steen Gyldenkærne. I bestillingen har FVM tilkendegivet et ønske om, at Videncentret for Landbrug (VfL) blev inddraget, hvis det blev fundet relevant, og relevante problemstillinger er blevet vendt med chefkonsulent Leif Knudsen og landskonsulent Ole Aaes. Med venlig hilsen Finn P. Vinther, Seniorforsker og temakoordinator for Miljø og bioenergi

2 1 Notat vedrørende skift fra afgræsning til slæt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet, modtog d. 12. maj 2011 en bestilling fra Baselinegruppen/FVM med anmodning om at genberegne effekten af det automatiske skift fra afgræsning til slæt, der sker som følge af strukturudviklingen i erhvervet. Nærværende notat er udarbejdet af Troels Kristensen og Finn P. Vinther med bidrag fra Karen Søegaard og Jørgen Eriksen, alle seniorforskere ved Institut for Agroøkologi, DJF. Notatet har været kommenteret af kolleger ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet; dvs., konsulent Poul Nordemann Jensen, seniorrådgiver Ruth Grant og forsker Steen Gyldenkærne. Desuden er relevante problemstillinger blevet vendt med chefkonsulent Leif Knudsen og landskonsulent Ole Aaes, Videncentret for Landbrug. Notatet indeholder følgende fire hovedafsnit: 1. Baselinegruppens fulde ordlyd af bestillingen 2. Udviklingen i afgræsset areal i perioden 2003 til Effekt på udvaskningen i kg N/ha ved slæt i forhold til afgræsning 4. Samlet vurdering Bestillingen indeholder en række uddybende underspørgsmål og bemærkninger, som er søgt besvaret eller kommenteret i det omfang det har været muligt. I afsnit 2 og 3 er det indledningsvis beskrevet, hvorledes man er kommet frem til de oprindelige værdier, der indgår i baseline pt. Nuværende estimat, efterfulgt af DJF s revurdering eller konsolidering af estimaterne Revurderet estimat.

3 2 1. Baselinegruppens (FVM s) spørgsmål vedr. slæt kontra afgræsning Plantedirektoratet modtog den 9/ et svar fra DJF angående effekten af slæt kontra afgræsning i baseline. Svaret er vedhæftet denne bestilling. DJF s svar giver muligvis anledning til, at ændre baselineberegningen for afgræsning til slæt som forskningsinstitutionerne tidligere har estimeret til 443 tons. Baselinegruppen og Fødevareministeriet har dog en række yderligere spørgsmål, angående effekten af at gå fra afgræsning til slæt. Den samlede beregnede effekt af at gå fra afgræsning til slæt er afhængig af en række beregningsforudsætninger, som Fødevareministeriet ønsker DJF s vurdering af. DMU og Videnscentret for Landbrug (ved Leif Knudsen) bedes inddraget i besvarelsen, hvis det skønnes nødvendigt af DJF. DMU bedes under alle omstændigheder, orienteres om DJF s besvarelse med mulighed for at give kommentarer til DJF. Spørgsmål 1 afgræsningsarealet i 2003 og Ud fra andel af malkekøer og kvier, der antages at afgræsse i 2003 samt FE afgræsset pr. ko og græsudbytte beregner Videncentret for Landbrug (VfL) et samlet afgræsset areal på ca ha i 2003 (se vedhæftede notat). DJF er enig i beregningsforudsætningerne vedr. FE afgræsset pr. ko og græsudbytte, jf. notat af 9/ Ifølge Danmarks Statistik var der i 2003 cirka ha græs og kløver i omdrift og cirka ha græs uden for omdrift. I rapporten: Virkemidler til realisering af målene i EU's vandrammedirektiv, Faglig rapport fra DMU nr. 625, 2007 er anført: landskonsulenter i grovfoder vurderer, at ca. 20 % af landets græsmarker afgræsses. Der nævnes dog intet årstal for dette estimat i rapporten. I notat af 22. maj står der følgende: Strukturudvikling og omfang af slæt over tid Dansk Kvæg har oplyst, at udviklingen går hurtigt i øjeblikket med betydelige investeringer i nye staldanlæg. Andelen af kvæg, der i perioder går på græs skønnes således at være reduceret fra ca. 70% i 2004 til 50% i Det skønnes, at kun 30 % af bedrifterne med over 200 køer har køerne på græs. Da den fremtidige besætningsstørrelse vil stige er det sandsynligt at andelen af køer på græs vil falde til 30 35% i 2015, såfremt der ikke sker ændringer i forhold til den nuværende trend. Det oprindelige potentiale var tons N. Hvis skiftet sker automatisk, betyder dette, at potentialet i 2015 vil falde til ha, mod de ca ha der indgår i hovedanalysen. Med en gennemsnitlig effekt på tabet på 22 kg N pr. ha så betyder dette, at der over tid sker en reduktion på tons N. Såfremt det indgår i baseline, så reduceres potentialet for virkemiddel tilsvarende således, at den maksimale effekt af slæt udenfor en eventuel ny baseline vil være tons N. DJF har oplyst til Plantedirektoratet, at de bagvedliggende forudsætninger for ovenstående beregning desværre ikke kendes i detaljer. 1 Supplerende notat omkring virkemidler og omkostninger ved udvalgte virkemidler i relation til Virkemiddeludvalg II (FOI/DMU/DJF), 22. maj 2008.

4 3 I Notat vedr. virkemidler og omkostninger til implementering af vandrammedirektivet, april 2009 står følgende: En undersøgelse i 2003/04 foretaget af Landscenteret viste, at 74 % af besætningerne lukkede køerne på græs, men at dette tal var ca. 90 % for besætninger under 50 køer, og ca. 30 % for besætninger over 200 køer pr. bedrift. Ifølge VfL s beregninger svarer det afgræssede areal til mere end halvdelen af arealet med græs og kløver i omdrift, og til en tredjedel af det samlede græsareal i Det finder baselinegruppen ikke helt er i overensstemmelse med ovenstående vurderinger fra tidligere rapporter. a) FVM ønsker bl.a. på baggrund af ovenstående DJF s vurdering af størrelsen for det afgræssede areal i DJF bedes benytte al tilgængelig viden, og må på den baggrund komme med institutionens bedste estimat. Arealet ønskes omregnet eller beskrevet som fuldt afgræsset areal uden slæt. Omfanget af arealet med afgræsning skal korrespondere med den senere effektberegning. b) FVM ønsker tilsvarende DJF s vurdering af størrelsen for det afgræssede areal i 2006 opgjort under samme forudsætninger som beskrevet ovenfor. Spørgsmål 2 effekten af at gå fra afgræsning til slæt. Effekten pr. ha ved ændring fra græsning til slæt er antaget at være 22 kg /ha, jævnfør tabel i Notat vedr. virkemidler og omkostninger til implementering af vandrammedirektivet, DMU/DJF/FØI april I Virkemiddelrapporten, rapport 625 fra DMU er i tabel 3.10 anført en absolut udvaskning på ler og sand ved afgræsning. Der refereres til Kristensen et al., 2003: Genberegning af modellen, N LES. Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering. DMU og DJF. a) FVM ønsker, at DJF undersøger, hvorvidt der er skabt ny viden på området siden 2003, hvilket derved kan muliggøre en genberegning og konsolidering af effekten af at gå fra afgræsning til slæt. b) Tilsvarende ønskes en beregning af effekt ved at gå fra græsning til slæt med udgangspunkt i Beregningen foretages under forudsætning af de gødningsnormer, der har været gældende i 2006 c) Hvilken ændring i markoverskuddet forventes der er være ved overgang fra afgræsning til slæt? d) Hvilken betydning (større eller mindre effekt) vurderes det at have, hvis man i stedet for at basere beregningerne på forskel mellem fuld afgræsning og fuldt slæt havde baseret dem på forskel mellem delvis afgræsning/slæt og slæt på et større areal? Herunder skal der tages hensyn til, at det er mest almindeligt, at arealet med afgræsning øges i løbet af sommeren i takt med, at græsproduktionen pr. ha pr. dag er mindre end i forsommeren. DJF bedes have nedenstående overvejelser in mente: a. Ændrer effekten beregnet på baggrund af tallene fra 2003 sig, hvis der tages højde for at gødningsnormen sandsynligvis har ændret sig med tiden?

5 b. Ifølge VfL s notat er græsoptagelsen pr. malkeko i Fe, græsudbyttet er 6000 Fe. Der vil således være afgræsning til 4,3 malkekøer pr. ha. 15% af gødningen afsættes ifølge DMU s emissionsberegninger (refereret i VfL s notat) under afgræsning. En malkeko svarer formentlig til mere end 1 dyreenhed og hermed til en gødningsproduktion lidt større end 100 kg N. 4,3 malkekøer vil således afsætte mere end 65 kg N/ha ved afgræsning. Denne tilførsel må forventes at blive modsvaret af en vis reduktion i handelsgødningsanvendelsen. Forskellen i udvaskning mellem slæt og afgræsning er således tilsyneladende en del større end hvad der kan tilskrives forskel i gødningstilførsel. DJF bedes inddrage dette i overvejelserne. c. I Virkemiddelrapportens tab er vist en relativ udvaskning ved overgang fra græsning til slæt. Ved slæt er udvaskningen antaget at være 30% af udvaskningen ved ren afgræsning svarende til, at der opnås en effekt på 109 kg N/ha ved overgang fra græsning til slæt på sand. Selv med et større udbytte på slætgræs kan det synes som en stor forskel i udvaskning, som bør afspejles i markoverskuddet. DJF bedes inddrage dette i overvejelserne. 4

6 5 2. Udviklingen i afgræsset areal i perioden 2003 til 2015 Nuværende estimat I DMU/DJF udredning (2007) blev potentialet for virkemidlet slæt i stedet for afgræsning anslået til ca ha. Dette blev efterfølgende reduceret, idet der som følge af strukturudviklingen automatisk vil ske et skift fra afgræsning til slæt: Hvis skiftet sker automatisk, betyder dette, at potentialet i 2015 vil falde til ha, mod de ca ha, der indgår i hovedanalysen. (FOI/DMU/DJF notat, 2008). Det betyder, at vurderingen var at strukturudviklingen automatisk vil medføre, at ha skifter fra afgræsning til slæt. Revurderet estimat Der er anmodet om en vurdering af størrelsen for det afgræssede areal i 2003 og i 2006, men vurderingerne i dette notat er foretaget for 2003 og 2008, da der findes forholdsvis detaljerede spørgeundersøgelser og opgørelser af det afgræssede areal for disse to år ( om kvaeg/sider/afgraesning.aspx og Kristensen (2010a)). Det afgræssede areal i 2006 kan ud fra disse vurderinger estimeres ved interpolation. Endvidere er udviklingen frem til 2015 vurderet, således at perioden er dækket. Bedriftsstruktur Med udgangspunkt i bedriftsstrukturen i 2003 og 2008 er der lavet en vurdering af udviklingen i antal malkekøer og opdræt på græs og deres årlige optag frem til Tabel 1. Bedriftsstrukturen inden for malkekvæg i Danmark. År ) ) Primær kilde 2015 Egne estimater 3) Antal malkekøer, Danmarks statistik 525 Antal ammekøer, Kvier, (1,01 pr ko) 630 (0,94 pr ko) Heraf fra malkekvæg Egne beregninger 525 Antal bedrifter med malkekvæg Danmarks statistik 3000 Antal køer pr bedrift Antal malkekøer Ydelseskontrol Heraf jersey, % Årsydelse, kg mælk pr ko Indvejet mælk, mill kg 4536 (7700 pr 4580 (8063) 4800 (9100) ko) Andel økologi, % af indvejet mælk 9,6 9,4 Mejeriforeningen 12 Areal pr ko, ha 1,04 0,98 Landscentret, økonomi 1) Kvægbruget i tal 2004, LandbrugsInfo DLBR; 2) Kvægbruget i tal 2009, LandbrugsInfo DLBR; 3) Troels Kristensen, JPM, DJF Antal dyr i 2015 er beregnet ud fra de angivne forventninger til årsydelse og indvejet mængde af mælk. Der er regnet med en uændret ydelsesstigning, og antaget at indvejet mælk følger mælkekvoten, som er præcis kg i 2014/15 (Ole Aaes, VfL, pers. medd.). Den økologiske andel har været stabil fra 2003 til 2008 på knap 10% af indvejet mælk, men er 1,00

7 6 antaget at stige til 12% i 2015 ud fra de politiske udmeldinger omkring fordobling af den økologiske produktion i Andel dyr på græs Malkekøer Der er ingen systematiske opgørelser over andelen af dyr på græs og deres estimerede optag af græs. I 2003 blev der gennemført en større spørgeundersøgelse blandt de ydelseskontrollerede besætninger, se omkvaeg/sider/afgraesning.aspx. Ud fra besvarelser fra 2800 besætninger med i gennemsnit 86 årskøer blev det fundet, at 74% af besætninger havde køerne på græs, heraf havde halvdelen køerne ude både dag og nat og den anden halvdel kun om dagen. Det blev også fundet, at andelen af besætninger med køer på græs faldt med besætningsstørrelsen, se figur 1. Figur 1. Andel af besætninger med køer på græs i 2003 opdelt efter antal køer i besætningen ( om kvaeg/sider/afgraesning.aspx). Danmarks Statistik angiver antal køer i lidt andre størrelseskategorier, således 0 49 årskøer 13%, %, %, % og over 200 7,3% af køerne i Kobles de to informationer, kan det estimeres at 70% af køerne i 2003 var på græs. I 2008 baseres andelen af køer på græs på undersøgelsen af Kristensen (2010a), der er udført på basis af svar fra 400 tilfældigt udvalgte kvægbrugere med over 100 årskøer. Her blev det fundet, at 34% af besætningerne anvendte afgræsning til køerne, og ved opdeling efter besætningsstørrelse, som i 2003, at andelen af besætninger med afgræsning faldt med stigende besætningsstørrelse. Kombineres dette med antal køer i de forskellige besætningsstørrelser (RYK, 2008), og en antagelse om at 60% af besætninger med under 100 årskøer havde køerne ude i 2008, kan det beregnes, at 35% af køerne var på græs i Ud

8 7 fra materialet kan det desuden beregnes, at 28% at de konventionelle køer var på græs, såfremt alle de økologiske køer afgræssede. På tilsvarende måde vil andelen af konventionelle med afgræsning i 2003 skulle reduceres til 67%. Der er således sket en markant nedgang i andel af de konventionelle dyr på græs. I 2015 vil andelen sandsynligvis være endnu mindre pga. den forsatte forventede strukturudvikling. Det er her antaget, at 15% af de konventionelle køer forsat vil komme på græs i 2015 ud fra, at en betydende del (36%) af kvægbrugerne, der anvendte afgræsning i 2008, tilkendegiver at det er positivt over for kvægbrugets image (Kristensen, 2010b). Figur 2. Fordeling af besætninger og malkekøer efter antal årskøer I besætningen Opdræt Ud fra det samme materiale angives, at 88% af besætningerne i 2003 havde kvierne på græs, mens det er reduceret til 66% af besætningerne i Effekten af besætningsstørrelse på omfanget af besætninger med kvier på græs kan kun findes i 2008, men er begrænset da det kan beregnes, at 64% af kvierne kommer på græs. Antages det, at 90% af besætningerne med under 100 årskøer har kvier på græs, kan det beregnes at 68 % af kvierne kom på græs i Korrigeres for andelen af økologiske kvier betyder det, at 64% af de konventionelle kvier var på græs i 2008 og tilsvarende 87% i Det skal bemærkes, at det faktiske antal af dyr, der er ude, kan være mindre, da det forudsætter at alle dyr i de besætninger, der angiver at anvende afgræsning, rent faktisk kommer ud. Men i de senere beregninger af optaget pr dyr, der græsser, er beregningerne baseret på optag pr årsdyr, hvorfor mængden af græs, der antages optaget, er beregnet ud fra samme antagelse om, at alle dyr i besætninger med afgræsning har været ude. Optag af græs

9 8 Køer Der findes der ingen systematiske opgørelser, hvorfor mængden er forsøgt estimeret ud fra diverse kilder, se tabel 3. I økologisk produktion er der et krav om mindst 6 FE dagligt i mindst 150 dage, svarende til 900 FE pr årsko. Som det fremgår er optagelsen i alle de tre kilder i tabel 3 væsentligt højere på et stabilt niveau. Niveauet må dog forventes at komme under pres i de kommende år, såfremt strukturudviklingen mht. besætningsstørrelse og anvendelse af automatisk malkning fortsætter. I den konventionelle produktion er der vurderet ud fra tabel 3 en klar tendens til lavere optag over den årrække, kilderne dækker. Det laveste niveau er fra besætninger i kvægnøglen, som typisk har en større besætningsstørrelse end gennemsnittet og derfor muligvis kun har anvendt afgræsning til en begrænset gruppe af køerne, f.eks. goldkøer. Herudover må det forventes, at niveauet af afgræsning vil være let faldende over tid pga. at andelen af grovfoder typisk skal reduceres ved stigende ydelsesniveau. Tabel 3. Omfanget af græs optaget pr årsko, FE Årstal Konventionel Økologi Kilde bemærkning DJF rapport 10 (Mogensen et al., 1999) Beretning 722 (Kristensen, 1993) KvægInfo 1304 græsmarksundersøgelser (Bligaard & Nielsen, 2004), KvægInfo 1870 alle bedrifter i kvægnøgle der har frisk græs og pdraet/sider/anvendelse_af_fodermidler_til_malkekoeer.aspx KvægInfo 2115 oplyst optag alle afgræssende besætninger Kvæginfo 2143 alle bedrifter i kvægnøgle der har frisk græs og analyser/sider/2143_fodermidler.aspx Opdræt For kvier har Kristensen (2008) set på græsoptaget blandt bedrifter tilknyttet Studielandbrug i perioden 1999 til 2005, og fundet at afgræsning udgjorde 33% af tørstofoptaget (ca 650 FE) hos økologiske kvier mod 20% (ca 400 FE) hos konventionelle. I den konventionelle gruppe er ikke skelnet mellem besætninger med dyr på græs eller ikke, og niveauet kan derfor ikke tages som udtryk for optaget pr årsdyr i afgræssende besætninger. Det har ikke været muligt at finde andre opgørelser, hvorfor det antages at konventionelle besætninger med kvier på græs har et optag svarende til de økologiske kvier. Der er ikke grundlag for at antage, at foderoptaget pr dyr på de afgræssende bedrifter reduceres fra 2003 til 2008 eller frem til Tabel 4. Fastsat optag af græs ved afgræsning på bedrifter der anvender afgræsning, FE pr årsdyr. År Malkekøer Konventionel Økologisk Opdræt Omfang af afgræsning med malkekvæg

10 9 Samles de ovenstående udredninger kan det samlede optag af græs via afgræsning med malkekvæg beregnes. Tabel 5. Omfang af afgræsning 2003, 2008 og 2015 på malkekvægsbedrifter i Danmark År Antal årsdyr, 1000 stk Malkekøer Opdræt % økologisk Andel køer på græs, % Konventionel Økologisk Andel kvier på græs, % Konventionel Økologisk Optag afgræsning, FE pr årsdyr i besætninger med afgræsning Malkekøer Konventionel Økologisk Opdræt Samlet optag Danmark, 1000 FE Køer konventionel Køer økologisk Opdræt konventionel Opdræt økologisk I alt, 1000 FE Areal til afgræsning v 6000 FE pr ha, ha Bemærkninger til tabel 5. Mælkeydelse på de økologiske bedrifter var i % lavere pr årsko end ved konventionel produktion, hvorfor andel økologiske køer er sat til 10% i 2003 og 2008 stigende til 13% i Der er ikke taget hensyn til at Jersey dyr har lavere optag af græs, dels fordi det i flere af de anvendte kilder ikke fremgår om tallene er fra tunge racer eller en kombination af jersey og tunge racer, dels fordi andel af jersey ikke forventes at ændres over tid. Andel gødning afsat under afgræsning Ovenstående angiver mængden af foder som dækkes via afgræsning, men ikke hvor stor andel af malkekvægets samlede foderbehov, som dækkes ved afgræsning. Andelen er interessant, og beskrives nedenfor, fordi den årlige mængde af husdyrgødning ab dyr fordeles mellem gødning afsat henholdsvis på stald og under afgræsning ud fra andelen af foder fra afgræsning. Optag af græs pr årsdyr i Danmark kan beregnes ud fra tabel 5 ud fra andel af dyr ude * andel af dyr i grupper * FE pr dyr ude. F.eks. malkekvæg 2008 = 0,28*0,9*775+1*0,1*1400=335 FE. Tabel 6. Optag af græs ved afgræsning gns for Danmark, FE pr årsdyr År

11 10 Malkekøer, FE Opdræt, FE For at finde andel afgræsset beregnes det samlede foderbehov ud fra normtal for husdyrgødning 2. Normerne er opgivet for henholdsvis tunge racer og jersey, hvorfor fordelingen mellem disse to kategorier fra tabel 5 er brugt til at beregne et gennemsnit for Danmark. Herudover angiver normerne også foderforbrug for to grupper af opdræt henholdsvis under 6 måneder og over 6 måneder. Det er omregnet til at gælde for opdræt ved at antage en ligelig fordeling af antal dyr på måneder fra fødsel til kælvning. Det samlede foderbehov beregnes ud fra normtal for husdyrgødning 4 i 2003 og 2008, samt estimeret i 2015 til den højere ydelse i tabel 1, ved at fremskrive foderforbruget tilsvarende udviklingen fra 2003 til 2008, svarende til marginalt 0,49 FE pr kg mælk. Foderforbruget til opdræt er antaget uændret i Tabel 7. Foderforbrug og mælkeydelse pr årsdyr 4. År Årsydelse Tunge racer Jersey Foderforbrug, køer Tunge racer Jersey Foderforbrug, opdræt Tunge racer Jersey Herefter kan andelen af optaget fra græs beregnes (tabel 8), hvor tallene er vist over år og for henholdsvis køer og opdræt. Desuden er beregnet det totale optag af græs i Danmark og antal dyr angivet i tabel 5. Tabel 8. Andel af foderoptag fra afgræsning og samlet optag af græs i Danmark. Andel af foderoptag fra afgræsning, % Køer Opdræt I alt Køer Opdræt I alt Køer Opdræt I alt 11,7 37,3 5,0 24,3 3,3 17,2 Optag afgræsning mill FE DK

12 11 Opsummering vedr. afgræsset areal Baseret på strukturudviklingen i erhvervet fra 2003 til 2008 samt opgørelser omkring andele af dyr på græs i henholdsvis 2003 og 2008 og disses græsoptag, er der lavet en fremskrivning til 2015 med det formål at beregne udviklingen i arealet, der anvendes til afgræsning med malkekvæg i den pågældende periode. Det blev beregnet, at der i 2003 var et foderoptag ved afgræsning på 776 mill FE, faldende til 440 mill FE i 2008 og ved fremskrivning til 2015 er det beregnet at der vil være et optag på 286 mill FE i Danmark ved afgræsning med malkekvæg (køer og opdræt). Antages udbyttet pr ha at være ens i hele perioden, 6000 FE netto ved afgræsning, betyder det at det afgræssede areal i 2003 var ha, ha i 2008 og at det forventes at falde ha i 2015, som afgræsses. Ved interpolation kan det anslås at det afgræssede areal var ca ha i 2006: Afgræsset areal, 1000 ha ca

13 12 3. Effekt på udvaskningen ved reduceret areal med afgræsning. Nuværende estimat Det nuværende estimat på 22 kg N/ha i vand eller havmiljøet er baseret på Tabel 3.10 i Schou et al. (2007). Det er i tabellen angivet, at udvaskningen fra slætgræs er 30% af udvaskningen ved afgræsning. Dvs., at den absolutte udvaskning fra slætgræs på lerjord er 37*0,3 = 11 kg N/ha, og difference mellem afgræsning og slætgræs bliver således 26 kg N/ha. Tilsvarende bliver differencen 109 kg N/ha ( *0,3) på sandjord, således at effekten ved at gå fra afgræsning til slæt i Schou et al. (2007) angives til en reduceret udvaskning fra rodzonen på kg N/ha. I DMU/DJF udredning (2007) kan det endvidere udledes, at effekten i havmiljøet på 22 kg N/ha er fremkommet som gennemsnit af ler og sand ovenfor, samt ved anvendelse af en retentionsprocent på 67: (26+109)/2 = 67,5*0,33 = 22. Havde der været anvendt en retentionsprocent på 58, som tilfældet er med andre virkemidler i Grøn Vækst, ville effekten i vandmiljøet kunne beregnes til 67,5*0,42 = 29 kg N/ha. Revurderet estimat DJF er bekendt med to danske undersøgelser (Eriksen et al., 2004; Eriksen et al. 2010), hvor der er foretaget sammenlignende målinger af udvaskningen fra slætgræs og ved afgræsning. Endvidere foreligger der en enkelt undersøgelse (Søegaard et al., 2001), hvor der er estimeret markbalancer for slæt og afgræsning. Undersøgelserne er alle foretaget på arealerne ved Foulum, hvor jorden kan karakteriseres som sandjord (JB3 4). Undersøgelserne beskrevet af Eriksen et al. (2004) er foretaget i perioden i 4. til 8. års handelsgødet (300 kg N/ha) rajgræs og ugødsket kløvergræs. Resultater herfra viser signifikante forskelle i udvaskningen mellem afgræsning og slæt, hvor udvaskningen i gennemsnit over de fem år blev målt til henholdsvis ca. 75 og 25 kg N/ha, og altså en forskel på ca. 50 kg N/ha. I ugødsket kløvergræs, hvor tilførsel af N fandt sted via N 2 fiksering, blev der ikke målt signifikante forskelle i udvaskningen mellem afgræsning og slæt. Resultater fra Eriksen et al. (2010), der beskriver undersøgelser gennemført på det økologiske forsøgsareal i Foulum i perioden med målinger af N udvaskning i års

14 13 kløvergræs med slæt, afgræsning eller et 1. slæt efterfulgt af afgræsning (Tabel 9) viser, at udvaskningen fra slæt i gennemsnit var 58 kg N/ha lavere end fra afgræsning, at udvaskningen fra 1. slæt efterfulgt af afgræsning var 48 kg N/ha lavere end fra ren afgræsning og at forskellen mellem et 1. slæt efterfulgt af afgræsning og ren slæt var 10 kg N/ha. Det fremgår endvidere, at resultaterne udviser stor variation med forskelle mellem slæt og afgræsning på 6 til 141 kg N/ha og variationskoefficienter på 20 50%. Tabel 9. Udvaskning fra rodzonen (kg N/ha) i 1. til 4. års kløvergræs på økologiske forsøgsareal i Foulum (fra Eriksen et al., 2010). Afgrøde År Udvaskning (kg N/ha) Reduktion (kg N/ha) A B C (B A) (B C) (C A) Slæt Afgræsning 1. slæt & afgræsning Afgr slæt Afgr. 1. slæt&afgr. 1. slæt&afgr. slæt 200 N 100 N 100 N 1. års klgr års klgr års klgr års klgr års klgr års klgr års klgr 4. års klgr års klgr års klgr års klgr 4. års klgr Gns SE min max I praksis vil der ofte blive taget et slæt inden dyrene sættes på græs eller taget et slæt på den del af marken, hvor dyrene ikke kan nå at æde græsset (1.slæt&afgr.), således at forskellen mellem afgræsning og rent slæt i dette forsøg vurderes at være i intervallet kg N/ha. Forsøget, beskrevet af Eriksen et al. (2004), antydede endvidere, at der over tid sker en betydelig opbygning af organisk N i jorden, idet den målte udvaskning kun udgjorde 20 50% af beregnede markoverskud. Markbalancer er beregnet for de første år af det nævnte forsøg (Søegaard et al., 2001), og vist i Tabel 10. Beregningerne i tabel 10 viser, at N overskuddet i dette forsøg var i størrelsesordnen 250 kg N/ha større ved afgræsning end ved slæt, hvilket alt andet lige må medføre at der på sigt kan forventes en betydelig højere udvaskning efter afgræsning end efter slæt.

15 14 Tabel 10. Markbalancer ved slæt og afgræsning (lavt og højt niveau af tilskudsfoder) for ugødet kløvergræs og handelsgødet græs (fra Søegaard et al., 2001). Markbalancerne vist i Tabel 10 er baseret på målinger i ét forsøg og resulterer i markoverskud for denne konkrete situation, som kan være vanskelig at generalisere ud fra. Endvidere er det ikke en typisk gødskningspraksis i dag at tildele 300 kg N/ha som handelsgødning ved afgræsning, og da der samtidig blev målt en usædvanlig høj N fiksering, vurderes disse balancer at være noget atypiske i forhold til almindelig praksis i dag. Derfor er der nedenfor forsøgt at beregne typiske markbalancer, hvor der så vidt muligt er anvendt normtal og antagelser vedr. almindelig praksis. Der er kun foretaget beregninger for kløvergræs, da langt hovedparten af græs i omdrift er kløvergræs og kun en lille del er rent græs. Balancerne er beregnet for slæt og afgræsning, samt for kombinationen af et første slæt efterfulgt af afgræsning. Specielt for kombinationen af et slæt efterfulgt af afgræsning er det vigtigt at kende det samlede vækstprofil, samt vækstforløbet for kløver og græs i løbet af vækstsæsonen. På grundlag af resultater fra det økologiske sædskifteforsøg i Foulum, er der beregnet et samlet vækstforløb for kløver+græs, samt et separat forløb for kløver og for græs. På grundlag af målinger gennemført i perioden i dette forsøg kan det udledes, at ca. 50% af det totale udbytte høstes ved 1. slæt, og at der stort set er et lineært fald i produktionen igennem vækstperioden (Finn Vinther, DJF, upubl.). Endvidere viser målingerne, at ca. 60% af den samlede græsproduktion høstes ved 1. slæt, hvorimod kun ca. 20% af kløveren høstes ved 1. slæt. Kløver kommer langsommere i gang og når maksimal vækst i løbet af sommeren, hvor ca. 50% af den samlede kløverproduktion høstes, og gennemsnitlige vækstforløb for græs og kløver kan estimeres (Fig. 3). 0.8 Andel af totaludbytte kløver græs 0.0 M J J A S O N Fig. 3. Gennemsnitsfordeling af tørstofproduktion af græs og kløver igennem vækstsæsonen (Finn Vinther, DJF, upubl.).

16 15 Som nævnt er det, specielt for kombinationen af ét slæt efterfulgt af afgræsning, samt for beregning af N fiksering, af betydning at kende vækstforløbet for kløver og græs i løbet af vækstsæsonen. I balancerne nedenfor er der anvendt en fordeling mellem græs og kløver som vist i Fig. 3 til beregning af N fiksering ved anvendelse af metoden beskrevet af Høgh Jensen et al. (2004). I Høgh Jensen et al. (2004) skelnes mellem 1. og 2. års kløvergræs og kløvergræs ældre end 2 år, hvor der i balanceberegningen her er anvendt et gennemsnit af disse. Øvrige forudsætninger er: Nettoudbytter 7600 FE/ha (1.15 kg ts/fe) ved slæt, 6000 FE/ha (1.05 kg ts/fe) ved afgræsning og 6800 FE/ha (1.1 kg ts/fe) ved ét slæt efterfulgt af afgræsning; gens. kløverandel 0,2; % N i kløver 4,3; % N i græs 2,5. Tabel 11. Eksempel på markbalancer for græs afhængig af udnyttelse, slæt eller afgræsning, og andel af gødningsbehov tilført via husdyrgødning. Udnyttelse Slæt Afgræsning Slæt+afgræs Andel af N fra gylle; % af norm Eksempel A B C D E F udbytte fe pr ha N norm kg N pr ha Tilført Handelsgødning kg N pr ha Gylle kg total N pr ha Afsat afgræsning kg total N pr ha Fiksering kg N pr ha Bortført Slæt kg N pr ha Afgræsning kg N pr ha Balance kg N pr ha I tabel 11 er beregnet simple massebalancer set over et år. Der er regnet med gødskning til normen, og når der anvendes husdyrgødning (gylle eller afsat under afgræsning) er der regnet med 70% udnyttelse. Der er regnet med 25% udnyttelse af N optaget ved afgræsning til produktion af mælk og kød, mens det ikke udnyttede N, 75 %, antages afsat på marken proportionalt med optaget. Det er tydeligt at andelen af tilført N fra husdyrgødning, som forventet har en markant effekt på markoverskuddet. Ved overgang fra afgræsning til slæt vil den andel af N der afsættes under afgræsning skulle tildeles andre afgrøder. Såfremt det antages at det bliver tildelt slætmarken, svarer det til 42% af slætmarkens N behov, hvilket er et niveau mellem eksempel B og C. Ved sammenligning mellem afgræsning og slæt vil disse to eksempel derfor være de realistiske alternativer til afgræsning. Ved høj andel af gylle til slætmarken vil der ikke være nogen reduktion i N overskuddet ved at gå fra afgræsning til slæt, mens overskuddet reduceres med 38 kg N pr ha når 1/3 af slætmarkens behov dækkes med gylle.

17 16 Opsummering vedr. effekt I Tabel 12 er der givet en opsummering af de ovenfor beskrevne undersøgelser, med angivelse af reduktion i markoverskud eller udvaskning fra rodzonen ved slæt i forhold til afgræsning. Tabel 12. Reduktion i markoverskud eller udvaskning fra rodzonen (kg N/ha) ved slæt i forhold til afgræsning. Kilde Metode Lerjord Sandjord Markoverskud: Søegaard et al. (2001) Estimat fra målt N balance ca. 250 Dette notat Estimat fra generel N balance Udvaskning fra rodzonen: Schou et al. (2007) Estimat beregnet med N LES Eriksen et al. (2004) Baseret på målinger 0 50 Eriksen et al. (2010) Baseret på målinger Skønnet realistisk interval for reduktion i udvaskning Resultaterne i de her refererede undersøgelser og den i notatet beregnede N balance er kendetegnet af en betydelig variation og usikkerhed. Det er derfor vanskeligt med rimelig sikkerhed at angive et interval for effekten af slæt kontra afgræsning. Der synes dog ikke at være tvivl om, at afgræsning i reglen resulterer i en højere udvaskning end slæt, til trods for at en norm markbalance kun viser forholdsvis små eller ingen forskelle. Dette skyldes, at gødningen ved afgræsning bliver afsat i gødnings og urinpletter på marken i meget høje koncentrationer, op til kg N/ha (Whitehead, 1995), hvorved afgræsning bidrager væsentlig mere til udvaskning end en markbalance giver udtryk for. Da der rent faktisk er foretaget målinger under praksisnære forhold, dvs. både ved slæt, ved afgræsning og ved kombinationen af ét slæt efterfulgt af afgræsning (Eriksen et al., 2010), vurderes disse at være et bedste bud på et interval for effekten af slæt kontra afgræsning. Disse undersøgelser er foretaget på sandjord. Effekten på lerjord vil sandsynligvis være lavere, og er her sat til 0 25 kg N/ha under hensyntagen til det oprindelige estimat i Schou et al. (2007) på 26 kg N/ha.

18 17 4. Samlet effekt i rodzonen og vandmiljøet Der gives her en samlet vurdering af, hvad strukturudviklingen i perioden betyder for størrelsen af græsarealet, der skifter fra afgræsning til slæt, og den deraf følgende effekt på udledning af kvælstof. Skal der beregnes et landsgennemsnit, bør der tages hensyn til, hvorledes græsarealet er fordelt på sand og lerjord. Til brug for normreduktionsberegningen foretager DJF årligt beregninger af afgrødefordeling på jordtyper, hvor de seneste års beregninger viser, at ca. 85% af græs i omdrift ligger på sandjord (JB1 4) og ca. 15% på lerjord (>JB4), hvilket er anvendt til fordeling på jordtyper. Dvs., reduktionen i afgræsset areal i perioden på ca ha er fordelt med ca ha på sandjord og ca ha på lerjord, hvorefter den samlede effekt kan beregnes: Tabel 13. Effekt af strukturudviklingen Sandjord Lerjord I alt Reduktion i areal med afgræsning, ha Reduktion i udvaskning fra rodzonen ved slæt i forhold til afgræsning, kg N/ha Samlet reduktion i udvaskning fra rodzonen, tons N Reduktion i udledning til vand eller havmiljøet, tons N: Retention 58% Retention 67% Det vurderes således, at strukturudviklingen i erhvervet i perioden medfører et skift fra afgræsning til slæt på ca ha af græsarealet og dermed en samlet reduktion i udvaskningen fra rodzonen og dermed en reduktion i udledningen til vand eller havmiljøet af størrelsesordener som vist i tabellen ovenfor.

19 18 Litteratur Bligaard, H.B. & Nielsen, K.A. (2004) Afgræsningsundersøgelsen med malkekøer, 2003, KvægInfo 1304 DMU/DJF udredning (2007) Udredning for Udvalget vedr. Langsigtet indsats for bedre vandmiljø : Scenarieberegninger (DMU/DJF), 10. april 2007 (J. nr. DMU ). Eriksen, J., Vinther, F.P. & Søegaard, K. (2004) Nitrate leaching and N 2 fixation in grasslands of different composition, age and management. Journal of Agricultural Science 142, Eriksen, J., Søegaard, K., Askegaard, M., Lamande, M. & Krogh, P.H. (2010) Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker. Intern rapport Husdyrbrug nr. 27, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. FOI/DMU/DJF notat (2008) Supplerende notat omkring virkemidler og omkostninger ved udvalgte virkemidler i relation til Virkemiddeludvalg II (FOI/DMU/DJF), 22. maj Høgh Jensen, H., Loges, R., Jørgensen, F. V., Jensen, E. S. & Vinther, F. P. (2004) An empirical model for quantification of symbiotic nitrogen fixation in grass clover mixtures. Agricultural Systems 82, Kristensen, T Studier i kvægproduktionssystemer. Beretning nr. 722, Statens Husdyrbrugsforsøg. Kristensen, T Foderforbrug til opdræt af kælvekvier. Internt notat DJF, marts Kristensen, T. 2010a. Produktionssystemer i danske malkekvægsbedrifter. KvægInfo 2117, DLBR Kvæg Kristensen, T. 2010b. Valg af sommerfodringssystem til malkekvæg. KvægInfo 2116, DLBR Kvæg Mogensen, L., Kristensen, T. & Kristensen, I. S. (1999) Økologisk Kvægproduktion. Tekniskøkonomiske gårdresultater : Typetal for økologisk mælkeproduktion. DJFrapport nr 10, Statens Husdyrbrugsforsøg. RYK, Ydelseskontrollen Schou, J. S., Kronvang, B., Birr Pedersen, K., Jensen, P. L., Rubæk, G. H., Jørgensen, U. & Jacobsen, B. H. (2007) Virkemidler til realisering af målene i EU's Vandramme direktiv. Udredning for udvalg nedsat af Finansministeriet og Miljøministeriet: Langsigtet indsats for bedre vandmiljø. Faglig rapport fra DMU nr Søegaard, K., Lund, P., Vinther, F. P., Petersen, S. O. & Aaes, O. (2001) Afgræsning med malkekøer. Betydningen af kløveriblanding, PBV niveau, AAT niveau, slæt/afgræsning, ammoniakfordampning og N2 fiksering for udbytter og N balancer. DJF rapport nr. 51, pp Whitehead, D. C. (1995) Grassland Nitrogen. Wallingford, Oxon: CAB International.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse

Produktion og næringsstofudnyttelse Temadag om økologiske græsmarker 15. sept. 21 Produktion og næringsstofudnyttelse Jørgen Eriksen, Karen Søegaard, Margrethe Askegaard Mathieu Lamandé, Paul-Henning Krogh A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Tidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan.

Tidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan. KvægInfo nr.: 1352 Dato: 11-08-2004 Forfatter: Troels Kristensen Af seniorforsker Troels Kristensen Afd. for JordbrugsProduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle

Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle 1 af 6 15-01-2018 09:46 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Miljø > Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle Kvæginfo - 2532 Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent

Læs mere

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Notat vedr. fremskrivning af N-deposition.

Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Fødevareministeriet har d. 9. februar 2010 lavet en bestilling til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet vedr. nogle beregninger, som Videncenter

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 17. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1

PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper

Læs mere

FODRING OG FODERPRODUKTION

FODRING OG FODERPRODUKTION FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts. 2006. Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis

Læs mere

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion KvægInfo nr.: 1480 Dato: 18-05-2005 Forfatter: Lisbeth Mogensen,Troels Kristensen Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion - Kvaliteten af grovfoder bestemmer det optimale niveau af tilskudsfoder,

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863

Læs mere

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Fodringsteknologier og ny DE-

Fodringsteknologier og ny DE- Fodringsteknologier og ny DE- beregning på kvæg Miljøgodkendelse / Kvæg Tirsdag den 17. marts 2009 Borbjerg Mølle Kro Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Tiltag i miljøloven med relation til ernæring af

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om muligheder for udvikling af supplerende modul til Farm-N til beregning af udvaskning

Læs mere

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Fristelser ved afgræsning Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Høgsted Kvægbrug I/S 420 årskøer, 460 stk. hundyrsopdræt Ydelse på 10.000 kg EKM Kvægstald fra 2002 med 429 senge Ungdyrstald fra 2010 med

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING

BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt Tabel AM: Gennemsnitlige nitratkoncentrationer (mg/nitratn pr. l) i drænvand, samt udvaskning (kg nitratn pr. ha) ud fra afgrøde, vinterdække og klima (tørt, middel eller vådt). Tabel A Koncentration (mg

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont

Indhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont 1 Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont Finn Pilgaard Vinther, Peter Sørensen, Margit Styrbæk Jørgensen og Ib Sillebak Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Fødevareministeriet

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning

FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Finn P. Vinther, Ib S. Kristensen og Margit S. Jørgensen, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5 BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Udvikling i grovfoder

Udvikling i grovfoder Udvikling i grovfoder Ind med kløvergræs! Fokus på kvalitet og strategi Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? FNs verdensmål 12: Ansvarligt

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere