Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Transkript

1 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

2 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING

3 HISTORIE 1850 erne Frankrig FOLIE CIRCULAIRE Den circulære galskab 1899 Emil Kraepelin, tysk professor i psykiatri DEN MANIODEPRESSIVE PSYKOSE Adskilles fra Dementia Præcox ( skizofreni) 1950 erne Leonard UNIPOLAR DEPRESSION Nu AFFEKTIVE LIDELSER ICD systemet, nu ICD-10 DSM - systemet, nu ICD-IV

4 DIAGNOSE I DAG I Europa ICD -10 Startet Bygger på tilstedeværende symptomer Kapitel V : Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser F Affektive sindslidelser Den bipolare lidelse er en undergruppe af de affektive lidelser

5 HVAD ER EN BIPOLAR LIDELSE Helt korrekt : Bipolar affektiv sindslidelse Navnet forklarer: Sindslidelse hvor grundstemningen / stemningslejet svinger i 2 poler Svinger ned : Depression Svinger op : Mani

6 MANI Symptomer : Stemningslejet løftet eller irritabelt, vredagtigt Andre: Rastløshed Talepres Tankeflugt Hæmningsløs adfærd Nedsat søvnbehov Øget selvfølelse, grandiositet Distraktibilitet eller usamlethed Hensynsløs, uansvarlig adfærd Øget sex-drift

7 SVÆR MANI +/- psykotiske symptomer ( testningen af virkeligheden skrider/ ændres) Vrangforestillinger ( urokkelige, svært fornuftstridende opfattelser) Hallucinationer ( sanseoplevelser uden stimuli) Uden behandling kan udvikles AKUT DELIR Livstruende forvirringstilstand Sjældent

8 SYMPTOMER SET FRA PATIENT-SIDE Har ofte en anderledes betydning Virker ( mere) naturlige Det er de andre, der er galt på den Indsigt betyder ikke altid mulighed for handling TANKERNE, SELVFORSTÅELSEN, ER ÆNDRET VED MANI

9 DEPRESSION Symptomer: DEPRESSIVE KERNESYMPTOMER Nedtrykthed Nedsat lyst eller interesse Nedsat energi eller øget trætbarhed

10 DEPRESSIVE LEDSAGESYMPTOMER Nedsat selvtillid eller selvfølelse Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Tænke- eller koncentrationsbesvær Agitation eller hæmning Søvnforstyrrelser Appetit eller vægtændring Fysiske symptomer

11 DEPRESSION DELES OP EFTER SVÆRHEDSGRAD Let depression Moderat depression Svær depression

12 SVÆR DEPRESSION +/- psykotiske symptomer ( testningen af virkeligheden skrider/ ændres) Vrangforestillinger (urokkelige, svært fornuftstridende opfattelser) Hallucinationer ( sanseoplevelser uden stimuli) Uden behandling kan udvikles AKUT DELIR Livstruende forvirringstilstand Sjældent

13 SYMPTOMER SET FRA PATIENT-SIDE Mere negativ bedømmelse af en selv Ser det negative, ikke det positive Det hele virker gråt Logisk forklaring fra andre overbeviser ikke TANKERNE, SELVFORSTÅELSEN, ÆNDRET VED DEPRESSION

14 ANDRE EPISODER HYPOMANI De maniske symptomer ikke så voldsomme BLANDINGSTILSTAND Både maniske og depressive symptomer

15 FORLØB Bipolar lidelse når To episoder Mindst en af de to er mani, hypomani eller blandingstilstand Stor variation Nogle har få episoder, andre mange Mani og depression ( type I) Hypomani og depression ( type II) Alt i alt fylder depressionerne mest

16 TAL Livstidsrisiko 1 3 % Lige mange mænd og kvinder ved type I Lidt flere kvinder end mænd ved type II Debut i de unge år hyppigst 10 års forsinkelse fra første symptom til korrekt diagnose Efter første episode 90 % risiko for at få en episode til Risiko for fornyet episode stiger med % for hver episode

17 FORLØB MELLEM EPISODER Efter aktiv episode måske restsymptomer længe NEUTRALE FASER mellem episoder med aktive symptomer Mange helt sig selv Nogle ( især efter mange aktive episoder) kognitive forstyrrelser Kan ligne begyndende demens RAPID CYCLING Svingninger næsten hele tiden Mere end 4 pr år Relativt sjældent

18 ÅRSAGSFORHOLD ARV VEJER TUNGT Enæggede tvillinger : hvis den ene har, 80 % risiko for den anden Første grads slægtninge ( forældre, børn, helsøskende): Hvis en har, 10 % risiko for de andre Arvegangen ikke simpel mange gener involveret OGSÅ MILJØFAKTORER Samspillet mellem gener og miljø kompliceret Miljøet påvirker også generne!

19 ÅRSAGSFORHOLD IKKE GENETISKE FORHOLD Fejl under hjernens udvikling Early life time stress Misbrug Aktuelle belastende faktorer Visse medikamenter Fysiske sygdomme Søvnændringer Hormonelle ændringer

20 STRESS SÅRBARHEDS MODELLEN Stadig god forklaringsmodel i praksis Det arvelige element betinger en psykisk sårbarhed En sårbarhed / tærskel for hvor meget man kan klare Hvis tærsklen overskrides miljømæssige belastninger psykologiske belastninger fysiske belastninger Udvikles sygdommen

21 HVORDAN STILLES DIAGNOSEN GRUNDIGT INTERVIEW OG BEDØMMELSE Den aktuelle tilstand og funktion Symptomer tidligere i livet Fysiske sygdomme Findes bipolar sygdom i familien Misbrug Fysisk undersøgelse, blodprøver, evt scanning

22 BEHANDLING ET SAMLET HELE Patienten, familien, lægen, evt andre behandlere samarbejder DEL ELEMENTER Medicin Psykoeducation Evt psykoterapi Evt ECT ( elektro-konvulsiv behandling)

23 MEDICIN BEHANDLING AF De enkelte episoder Mellem episoderne Obs minimere bivirkninger Obs på andre sygdomme og misbrug

24 MEDICIN TILRETTELÆGGELSE Guidelines der beskriver behandlingsmåder på baggrund af evidens ( forskningsbaseret viden ) Tidligere erfaringer hos patienten af virkning af bivirkninger Patientens mening

25 MEDICIN BEHANDLING AF DE ENKELTE EPISODER MANI Antipsykotika ATYPISKE nyere Aripiprazol - Abilify Risperidon Risperdal Olanzapin Zyprexa TYPISKE de ældre Haloperidol Serenase Zuklopenthixol - Cisordinol

26 MEDICIN MANI Stemningsstabiliserende Litium Litarex Valproat Delepsine Carbamazepin tegretol Beroligende benzodiazepiner oxapax Ofte kombinationer

27 MEDICIN DEPRESSION Stemningsstabiliserende Litium Litarex Lamotrigin Lamictal Visse antipsykotika Quetiapin Seroquel Olanzapin Zyprexa Evt andidepressiva Oftest de milde, SSRI Citalopram Cipramil Sertralin Zoloft Beroligende benzodiazepiner - Oxapax

28 MEDICIN MELLEM DE AKTIVE EPISODER EFTERBEHANDLING 12 måneder Sikre mod tilbagefald af aktuelle episode LANGTIDSPROFYLAKSE Efter anden episode Måske efter første episode Hvor længe: intet sikkert

29 MEDICIN EFTERBEHANDLING OG LANGTIDSPROFYLAKSE Stemningsstabiliserende Litium - Litarex Valproat - Delepsine Lamotrigin - Lamictal Antipsykotika Quetiapin - Seroquel Olanzapin - zyprexa Ikke de typiske Evt antidepressiva SSRI Citalopram, Sertralin Ofte kombinationer

30 PSYKOEDUKATION FORMÅL Reducere symptombyrden Bedre langtidsprognosen Informationsbaseret adfærdstræning Del-elmenter Undervisning/ information om sygdom Personlig sygdomsprofil Handleplaner Indsigt i egen sygdomsprofil Øget opmærksomhed på sygdomstegn Forståelse for medicinens betydning Livstilsændringer I gruppe eller individuelt

31 PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING FORMÅL Skabe sammenhæng i sygdoms og livsforløb Fremme sygdomsaccept Bedre den psykologiske og sociale funktion Bedre behandlingskompliance Forebygge nye episoder

32 ECT Elektro-konvulsiv terapi VED TRUENDE DELIR VED BEHANDLINGSRESISTENS både ved depression og mani FOR AT AFVÆRGE SELVMORDSFORSØG