Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup

Transkript

1 Bipolar lidelse Psyk Info Skejby Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital i Risskov

2 Bipolar affektiv lidelse Psykiske lidelser, der er kendetegnet ved unaturlig forandring af stemningslejet (grundstemning) samt andre ændringer af tænkning, følelsesliv og adfærd Forsænket stemningsleje ved depression eller løf-tet/irritabelt stemningsleje ved mani. Ændringer i stemningslejet og på andre områder skal vurderes i forhold til, hvad der er normalt for personen, og hvad der er rimeligt og passende for en given situation Ifølge diagnosesystemet ICD-10 mindst 2 episoder i alt, hvoraf mindst en episode med hypomani, mani eller blandingstilstand

3 Depression (ICD-10) A. Følgende symptomer i mere end to uger (kropslig sygdom udelukkes) B. Mindst 2 ved let/moderat depression og 3 ved svær depression Nedtrykt og trist eller ude af stand til at føle noget Nedsat lyst og nedsat interesse Nedsat energi, bliver hurtigt træt C. Mindst 2 (4 ved moderat og 5 ved svær depression) af flg. symptomer: Tankeindhold: Nedsat selvtillid eller selvværdsfølelse Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om egen eller andres død Tanker om selvmord Informationsbearbejdning: Svært ved at koncentrere sig og tænke klart Basale kropsfunktioner: Urolig og rastløs/træge bevægelser Sover mindre/mere end man plejer Appetitten mindre/større end den plejer Taber i vægt/tager på i vægt Mindre interesseret i sex

4 Depression med psykotiske symptomer Ved svær depression kan der optræde: Vrangforestillinger, fx overbevisning om at verden er bedre tjent uden een Hallucinationer, fx selvnedvurderende stemmer, der opfordrer til selvmord Depressiv stivnen

5 Mani (ICD-10) A. Løftet stemningsleje, eksalteret eller irritabel i mere end 7 dage eller behov for indlæggelse B.3 eller flere af følgende: Tankeindhold: Øget selvfølelse, grandiøsitet Informationsbearbejdning: Indre pres til at tale uafbrudt Tankerne trænger sig på Usamlet tankegang eller bliver konstant distraheret Basale kropslige funktioner: Hyperaktiv, rastløs og urolig Nedsat behov for søvn Større seksualdrift end normalt Adfærd: Hæmningsløs adfærd Handler hensynsløst og uansvarligt

6 Mani med psykotiske symptomer Ved mani kan der optræde: Vrangforestillinger, fx overbevisning om, at man er særlig udvalgt, har særlige evner eller bliver forfulgt Hallucinationer fx stemmer, der taler til en i overdrevne positive vendinger Extrem agitation: svær uro og rastløshed, med stigende legemstemperatur og væsketab. Kan udvikle sig til en livstruende tilstand (akut delir)

7 Hypomani (ICD-10) A. Løftet/irritabelt stemningsleje i mere end 4 dage B. 3 eller flere af følgende: Informationsbearbejdning: Mere trang til at tale Svært ved at koncentrere sig eller lettere at aflede Basale kropslige funktioner: Rastløs eller mere aktiv end man plejer Mindre behov for søvn Mere interesseret i sex Adfærd: Større trang til at købe ting eller til at gøre overmodige ting Mere selskabelig end man plejer Symptomerne påvirker dagligdagen

8 Blandingstilstande Hyppige skift mellem maniske og depressive symptomer eller maniske og depressive symptomer samtidigt Mange forskellige fremtrædelsesformer Kan optræde som selvstændige episoder eller som overgang mellem mani og depression eller omvendt ICD-10 definition: Maniske og depressive symptomer samtidigt eller skiftevis gennem mindst 14 dage

9 Bipolar affektiv lidelse - forløb n Tidlig debut, ofte før 25-års alderen n Forsinket diagnostik: gennemsnitlig 8-9 år fra de første symptomer/sygdomsepisoder til korrekt diagnose, fordi sygdommen kan viser sig på mange måder og derved minde om andre sygdomme. n Ofte livslang sårbarhed: Efter første mani er der 90%, der får en ny episode. Efter en unipolar depression er der %. der udvikler en mani n Meget varierende fra person til person m.h.t. symptomernes sværhedsgrad, sygdomsepisodernes varighed og art

10 Bipolar affektiv lidelse - forløb Depression optræder tre gange hyppigere end manier hos mennesker med bipolar lidelse Selvmordsrisko ca. 15%, men behandling reducerer risikoen for selvmord Øget forekomst af misbrug, angsttilstande og somatisk sygdom

11 Bipolar affektiv lidelse forekomst Livstidsrisikoen 1-2 % for den almindelige befolkning - lige hyppig hos mænd og kvinder Dette tal øges med en faktor 10, hvis man er 1. grads slægtning til en med sygdommen (f.eks. hvis ens far har sygdommen), hvilket vidner om en stor arvelig faktor

12 Stress-sårbarhedsmodellen maximu m stress tærskel syg minimu m lav ras k sårbarhed høj UDVIKLET AF ZUBIN OG SPRING 1977

13 Sårbarhedsfaktorer Udløsende faktorer (årstid, døgnrytmeforstyrrelse, stress, positive og negative livsbegivenheder) Vedligeholdende/forværrende faktorer ( misbrug, ringe netværk, dårlige mestringsstrategier) Beskyttende faktorer (social støtte, gode mestringsstrategier, stabil livsførelse, medicin) 13

14 Psykosociale faktorer og konsekvenser En cirkulær og kompleks relation Biologiske symptomer Fx søvnproblemer Maniske og depressive symptomer Oplever stress Forandringer i adfærd, følelser og tanker Psykosociale problemer Ændringer i psykosocial funktion

15 Psykologiske og sociale konsekvenser Nedsat social og arbejdsmæssig funktion Økonomiske vanskeligheder Kognitive vanskeligheder Nedsat livskvalitet Stigmatisering Selvmord % Ændringer i identitet og selvopfattelse 15

16 En sygdom i hjernen Relæhypotese: Scanninger har vist ændringer i et bestemt område i den forreste del af hjernen. Under depression er aktiviteten nedsat og under mani er aktiviteten øget. Om det er årsag til sygdommen eller følgevirkninger vides ikke Dette område har sandsynligvis betydning for evnen til at: udtrykke følelser regulere følelser tage fornuftsmæssige beslutninger

17 Signalstofferne er forstyrrede ved bipolar sygdom Forstyrrelse i signalstofferne ved depression Nedsat mængde noradrenalin Nedsat mængde serotonin Forstyrrelse i signalstofferne ved mani/hypomani Øget mængde dopamin (kemisk struktur som kokain) Øget mængde noradrenalin

18 Medicinsk behandling - stofgrupper Stemningstabiliserende medicin Stabiliserer strømmen i nervecellerne Antidepressiv medicin Øger mængde af serotonin, noradrenalin og dopamin Antipsykotisk medicin Reducerer primært dopamin

19 Behandlingens øvrige elementer Medicinsk del Medicin (justering af signalstoffer) ECT og indlæggelse ved svære tilfælde Psykologisk del Psykoedukation (undervisning) Samtaler og psykoterapi Sociale støtteforanstaltninger Inddragelse af pårørende

20 Medicinsk behandling - formål Formål Dæmpe symptomer, forebygge nye episoder og mindske de psykologiske og sociale konsekvenser af sygdommen Undgå forværring af tilstanden på kort sigt og langt sigt = reducere sårbarheden

21 Medicinsk behandling Vores hjerner er lige så individuelle som som vores fingeraftryk, derfor bliver sygdommen og behandlingen individuel Man må finde frem til en behandling for den enkelte og dennes behov eks. graviditet Det kræver ofte flere forsøg efter trail and error princippet 1 eller flere præparater alt efter om der opnås tilfredsstillende virkning/bivirkningsprofil Hellere for meget medicin til at starte på pga risiko for hjerne-ar og så forsøgsvis aftrapning over tid Sygdommens behandles med forsk: Akut medicin Forbyggende medicin

22 Medicinsk behandling Sygdommen veksler mellem ro og bevægelse, og kan påvirkes af psykiske og fysiske faktorer Risiko for gennembrud på stabil medicinering ved udsættelse for risikofaktorer (psykoedukation vigtig) Behov for hurtig og specifik behandling af sygdomsgennembrud og justering af forebyggende medicin Overvågning af sygdommen (pt. el Læge)

23 ECT/Elektrochok n Står for "Electro Convulsive Therapy" "elektrisk udløst krampe-behandling" elektrochok. n Først bedøves patient, herefter sendes en meget svag strøm på 800 ma igennem dele af hjernen så der opstår et krampeanfald af sekunders varighed. Man behandler typpisk 2-3 gange ugentlig i 2-8 uger n Patienten mærker bedring allerede efter 1 uges behandling, hvorimod medicinsk behandling oftest har effekt efter 2-4 uger. ECT har effekt på 90 procent af de behandlede patienter n En del patienter har som bivirkning påvirket korttidshukommelse, men alle undersøgelser viser den klinger fuldstændigt af efter 6 mdr. n Hjernevævet tager ikke skade af ECT og dyreforsøg har vist der sker en ny dannelse af nerveceller i tindingelappen

24 Psykologisk behandling Generelle behandlingsprincipper individuel og faseafhængig psykoterapi og psykoedukation altid i kombination med medikamentel behandling og i tæt samarbejde med læge inddrage pårørende døgnrytme/social rytme, løbende regulering af aktivitet og stimuli fokus på negative og positive tankemønstre udvikling af bedre mestringstrategier 24

25

26 xxxxxxxx xxxxxx 26

27 Personlig forebyggelsesplan (mani) med brug af skriftlig kontrakt Tidlige tegn Uro, rastløshed bevæger mig hurtigere Nedsat søvnbehov fx to timer Overvurderer mig selv Taler mere, opsøger gamle kærester Udløsende faktorer Søvnmangel Forelskelse For megen alkohol Handleplan Kontakte behandler efter 2 dage, evt. sovemedicin Kæreste må ringe til behandlere i klinikken eller egen læge Andre skal lade være med at argumentere med mig for at undgå at jeg kører mere op Holde sig i ro Begrænse fest og alkohol 27

28 Vigtige temaer Acceptere sygdom og sårbarhed Fokus på ressourcer Sorg og tab forbundet med sygdommen Positive aspekter af sygdommen Selvopfattelse Justere forventninger Stigmatisering 28

29 Bipolar lidelse Pårørende 29

30 Pårørendes reaktioner SKYLD SKAM USIKKERHED BEKYMRING OMSORG TRISTHED SORG SAVN FORVIRRING ANGST DEPRESSION AFMAGT HÅBLØSHED VREDE IRRITATION 30

31 Pårørende positioner Forældre Søskende Partner Barn Ven Kollega 31

32 Det er normalt at have svært ved at tænke klart, bevare overblikket og reagere rationelt som pårørende Accept af negative/ positive følelser Hensyn til egne behov, herunder behov for pauser, afstand og begræsning af dit engagement Tal med andre, søg støtte og prøv at dele ansvaret. Kontakt behandlingssystemet ved behov 32