NOTAT. Trivselsmålingen består af fire profilområder: støtte og inspiration, social trivsel, ro og orden samt faglig trivsel.

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Trivselsanalyse 2016/17 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: Sagsbeh.: Søren Dissing Jensen Sagsnr.: A Alle folkeskoler skal årligt gennemføre en trivselsmåling, der har til formål at give indblik i om eleverne trives, når de går i skole. I nærværende notat foretages en sammenligning af resultaterne for skoleåret 2015/16 og 2016/17 for at få overblik over udviklingen i elevernes trivsel. Trivselsmålingen foregår med et elektronisk spørgeskema. Eleverne på mellemtrinnet og udskolingen (4 9 kl.) skal besvare 40 spørgsmål og i indskolingen (0 3 kl.) skal eleverne besvare 20 forholdsvis enkle spørgsmål. Trivselsmålingen for skoleåret 2016/17 er gennemført i perioden 16. januar til 31. marts. Trivselsmålingen indgår desuden som en fast del af kvalitetsrapporten. Det er tredje gang, at målingen er blevet foretaget. Trivselsmålingen består af fire profilområder: støtte og inspiration, social trivsel, ro og orden samt faglig trivsel. Trivselsindikatoren fastsættes ud fra en gennemsnitlig beregning på elevernes besvarelser for indikatoren på en skallering fra repræsenterer den lavest mulige trivsel og 5 den bedst mulige trivsel. Dernæst kategoriseres elevernes gennemsnitlige besvarelsen i fire intervaller: 1: 0-2,0 (lavest mulige trivsel); 2: 1-3,0; 3: 1-4,0; 4: 1-5,0 (bedst mulige trivsel). Nedenfor følger trivselsmålingens resultater for 2016/17 præsenteret i form af figurer. Figurerne giver et billede af, hvilke indikatorer skolerne scorer henholdsvis højt og lavt på. C:\pdf\in\e998ee29-c1a b-2cb0aab35cbb.docx

2 Solrød Kommune har en samlet placering som nr. 21 på nationalt plan og med 94 % elever med høj trivsel, hvilket er et tilfredsstillende resultat. Til sammenligning er det nationale gennemsnit for trivsel på 93 %, hvilket betyder at mange kommuner heldigvis befinder sig i den høje kategori. Resultaterne nedenfor omfatter eleverne i 4-9 klasse og dækker de to sidste års trivselsmålinger. I tabellen ses, at skolerne klarer sig bedst i kategorien 'social trivsel'. Omvendt klarer skolerne sig mindre godt i kategorien 'støtte og inspiration'. I forhold til resultaterne fra sidste års trivselsmåling, er der kun sket forandringer i kategorien 'støtte og inspiration', som er faldet fra 3,3 til 3,2. Havdrup skole Nedenfor fremgår resultaterne for Havdrup skole. Her fremgår, at der i kategorien ro og orden har oplevet en fremgang fra 2015/16 til 2016/17. Intervallet 2,1-3 er således mindsket fra 14 % til 9 %, hvortil intervallet 4,1 5 har oplevet en forøgelse fra 30 % til 35 %. 2015/16 2

3 2016/17 Munkekærskolen Munkekærskolen ligger som Havdrup skole stabilt i forhold til det forgangne år. Her ses også en fremgang i kategorien ro og orden. Da intervallet 2,1-3 er mindsket fra 17 % til 12 %, hvilket betyder, at intervallet 3,1 4 oplever forøgelse fra 52 % til 60 %. 2015/ /17 Uglegårdsskolen Uglegårdskolen oplever som de to andre skoler at ligge stabilt i forhold til forgange år. Det skal bemærkes, at skolen oplever fremgang i kategorien faglig trivsel, hvor intervallet 2,1 3 er gået fra 9 % til 6 % og samtidig har intervallet 4,1 5 bevæget sig fra 35 % til 38 %. 3

4 2015/ /17 Som det fremgår af ovenstående ses en stabil udvikling i skolernes trivselsresultater, og en positiv udvikling i elevernes oplevelse af 'ro og orden' på to af skolerne og en positiv udvikling i 'faglig trivsel' på en skole. Til gengæld er der et fald i kategorien 'støtte og inspiration'. I Familie- og uddannelsesudvalget og skoleledernes arbejde med 'Retning og mål' for folkeskolerne i Solrød har de været optaget af betydningen af, at skolerne støtter og inspirerer eleverne i deres læring og trivsel. I udkastet til strategien ligger der således et forslag om et pejlemærke, der hedder 'en forankret feedback-kultur - en forudsætning for udvikling'. Dette pejlemærke kan ses i tæt relation til arbejdet med at udvikle støtten, inspirationen og motivationen for eleverne. Således, er det forventningen, at skolerne vil have fokus på dette indsatsfelt i årene frem. Det skal bemærkes, at der nationalt gøres status på den nuværende nationale trivselsmåling med henblik på at foretage eventuelle justeringer af spørgsmål og målemetoder. Som et supplement til de nationale trivselsmålinger skal fremhæves en netop udkommet rapport fra September 2017 fra DCUM (Dansk center for Undervisningsmiljø) om 'Elevernes fællesskab og trivsel i skolen'. Rapporten bygger på data fra de to gennemførte nationale trivselsmålinger. Rapporten har bl.a. undersøgt elevernes oplevelse af fællesskab mellem elever og mellem elever og lærere. Disse to typer af fællesskaber er helt afgørende for, at eleverne trives på alle trivselsparametre. 4

5 Sammenfattende siger rapporten, at der generelt er en høj skoletrivsel i den danske grundskole, idet 75 % af skolerne har en høj skoletrivsel, og at de fleste elever oplever et stærkt elevfællesskab i skolen. Til gengæld oplever færre et stærkt elev-lærer fællesskab. Rapporten viser ikke resultater for de enkelte kommuner og skoler, men opstiller en meget relevant liste over, hvilke indikatorer skolerne skal have en score på min. 80 % for at kunne være med i top 100 i Danmark (s.77). Disse indikatorer er hæftet op på konkrete spørgsmål i de nationale trivselsmålinger og administrationen og skoleledergruppen vil derfor undersøge muligheden for at analysere skolernes trivsel ud fra disse indikatorer. Familie- og uddannelsesudvalget vil i forbindelse med kommende kvalitetsrapport få en videre uddybning. 5