Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15

Transkript

1 Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15 Evaluering af faget Håndværk kl De fysiske forhold. Undervisningen i klasse dækker fagene billedkunst, håndarbejde og sløjd. Vi er de 2 lærere på undervisningen, så en stor del af året har vi delt klassen i i to hold. Det fungerer fint og giver en bedre mulighed for at komme rundt om alle eleverne. Undervisningen i billedkunst og håndarbejde er primært foregået i 5. klasses lokale, da det er her depotet findes. Der går meget tid med at slæbe ting frem og tilbage, da lokalet også bruges til almindelig undervisning. Sløjd er primært foregået udendørs i den periode vejret tillader det, her mangler vi i høj grad arbejdspladser med mulighed for fastspænding af emner. Fagets organisering kl. har på hver årgang 75 min ugentlig i skemaperioderne. Vi har organiseret det faglige indhold i de tre klasser således, at der har været de samme værkstedstilbud for de tre trin, men det faglige niveau er selvfølgelig forskelligt. Ofte har aktiviteterne naturligt indhold af mange tværfaglige færdigheder. Ex: Flisemosaik. Her har vi arbejdet med farver og billedkomposition, fliselim og fugemasse, skåret træplader ud og lavet trærammer. Vi har hele året været 2 lærere om en klasse. Vi har valgt at opdele børnene i to grupper, med to forskellige værkstedstilbud, dog ofte med en oplagt sammenhæng. Værkstederne har været organiseret således gennem året, at alle børnene kommer igennem alle forløb. Typisk varer et forløb 3-4 uger, tilpasset aktiviteten og skolens årsplan i øvrigt. Hvor arbejder vi hen? Det har været en stor gevinst for Håndværk, at vi er to lærere om forløbet. Især er det godt, når de fysiske forhold er så ringe. Man magter bedre at slå et stort brød op også selvom vi deler lokale med andre fag. Opdelingen af børnene har i perioder været vanskelig at tilpasse, så de blev færdige på samme tid. Vi håber på bedre fysiske forhold. Evaluering af faget Drama kl. 2014/15 I 0. kl lægger vi bunden for det videre forløb. Vi læser klassiske eventyr og tegner til. Vi leger simple dramalege, der træner eleverne i at turde stå frem foran andre og lige så vigtigt; at være et godt publikum for dem, der er på. Alle klassetrin fra laver små teaterstykker, som de viser for hinanden i klassen. I små grupper laver de på kort tid, deres egen version af et eventyr, som vises for de andre. Eller de vælger selv en rolle/karakter og skal ud fra de valgte roller i gruppen, lave deres egen historie. I den proces er samarbejde og det at sige ja til hinandens ideer et vigtigt element. Selve stykket kan fremføres som opera, tragedie, komedie eller endda uden rigtigt ord, altså det rene volapyk. Ved at sætte den slags kategorier på, opnår vi at fokus bliver flyttet fra det at kunne huske replikken ordret, til at udtrykke følelser og stemninger, med kropsholdning og stemme. 5. klasse laver, som afslutning på deres dramaundervisning, et større stykke, som de selv skriver manuskript til, der vises for Bikubens børn. Formålet med faget drama fra kl. er, at eleverne får lyst til at spille skuespil.

2 At eleverne får kendskab og metoder til at udvikle; improvisation, skuespilteknik, karakteropbygning, stemmeføring, samarbejde og fornemmelse for scenerummet. At eleverne lærer at ingen kan undværes i et teaterstykke og dermed er alle roller vigtige, stor som lille. Vi lærer at det at være til grin, kan være noget positivt. jeg kunne ønske mig et lokale, der kun er beregnet til dramaundervisning. Som det er nu - foregår dramaundervisningen dels i klasselokaler, hvor vi skal flytte borde og stole for at kunne være der, dels i musiklokalet, hvor vi skal passe på instrumenter og flytte borde og stole. Det er ikke optimalt. Drama er et fag som mange elever synes er en udvidet form for leg, det kan skabe en del uro, især i starten af en time. Jeg tror et dramalokale ville skabe mere fokus på faget fra starten af en time klasse er alle delt i 2 hold, så hvert hold får et halvt år med musik og et halvt år med drama. Bortset fra, at hvert hold kun får et halvt års undervisning i begge fag, synes jeg det er godt. Det betyder nemlig at hver elev får mere lærertid og mere tid på scenen. Den bedste evaluering er den, jeg får fra eleverne, når jeg spørger: Hvad er det I lærer i dramatimerne? Svar: At tale højt og tydeligt. At spille skuespil. At spille andre end sig selv. At overvinde sceneskræk. At bevæge sig i forhold til humør. At lave stemmen om. At sige ja til andre. At blive god til samarbejde. At spille følelser. At lære nye lege. At lære hinanden at kende på en anden måde. -Så synes jeg alt i alt at dramaåret er gået godt. Evaluering af faget musik 0.-2.kl. 2014/15 Hos de yngste elever er der fælles morgenmøde hver dag. Her synges der akkompagneret af klaver. Fællessangen knytter sig til deres hverdag, stimulerer deres forestillingsverden og fantasi og repræsenterer den kulturelle sangtradition. Man lærer at synge ved at synge. Vi bliver bedre til at synge, når vi synger sammen, og vi kan lære at synge af hinanden. Det er en unik følelse af fællesskab.

3 0.-2. kl. har der ud over ugentligt 75 min musikundervisning. Her tager undervisningen udgangspunkt i leg, eksperimenter, afprøvning, undersøgelse, improvisation, forundring og oplevelse. Børnenes læringsproces også de mere kundskabsmæssige, sker fortrinsvis gennem krop, stemme og rytmeinstrumenter. Det musikalske stof er generelt præget af enkelthed og overskuelighed. At få eleverne til at føle en musikglæde og udvikle musikaliteten. At få eleverne til at lytte, udføre, skabe og få en musikforståelse. Musik foregå i et fællesskab. Når man indgår i en gruppe, er det vigtigt at forholde sig til fællesskabet, og gennem sang og musik kan samhørigheden opleves og modsætningerne integreres blandt andet gennem fysisk involvering. Musiklege kan give noget særligt til gruppen, fordi der arbejdes i et fællesskab, der kan ses, høres og mærkes i kroppen. Musiktimerne afsluttes jævnligt med børnenes egne evalueringer. Det er væsentligt, at de lærer at forholde sig, både til, hvad de lærer og hvordan de lærer. Evalueringen kan blive befordrende for udvikling og skabe kvalitet. Hvilke tegn ser jeg som lærer på begejstring hvad er svært og hvilke vanskeligheder har de ved at deltage? Alt dette bliver videregivet til forældresamtalerne. Evaluering af musik i 3.kl I 3. kl er undervisningen meget lærerstyret. Arbejdsmetoder og former viser sig typisk gennem et kollektivt forløb i form af fællessange og lidt let sammenspil. Vi synger sange akkompagneret af guitar eller klaver. Mest børnesange og ikke så meget kunstsange.der undervises i rytmenoder og lidt simpel musikteori. Det vigtigste er ikke det rent faglige, men det sociale i og omkring musikken. Det er vigtigt at eleverne lærer, at vi er i samme båd, når vi spiller sammen og at vi tager hensyn og lytter til hinanden. Hvis 1 spiller fejl, går det ud over hele gruppen. På denne måde bruges musikken som et led i en generel socialisering, der forhåbentligt kan bruges konstruktivt på alle mulige andre måder i skoledagen. At gøre børnene glade for musik, og så vidt muligt gøre dem i stand til at fornøje sig gennem musikken, ved at kunne spille på et instrument eller ved at synge i kor. Hvis der i undervisningsforløbet er et eller andet at pointerer overfor en elev, tages kontakt til elevens forældre. Søndagskoncert 1 gang om året for ældre og andre interesserede Sommerkoncert 1 gang om året, til skolens sommerafslutning. Evaluering af musik i 4. kl. Undervisningen er ikke længere kun lærerstyret. Børnene begynder nu mere at arbejde sammen i små grupper, med henblik på selvstændigt at kunne bidrage til et samlet resultat i den store sammenspilsgruppe. Der lægges vægt på sammenspil. 4. kl. betragtes som et slags karrusel-stadie, forstået på den måde at eleverne må prøve alle de instrumenter man bruger i en rytmisk sammenspils-situation, sådan at de måske allerede på dette klassetrin bliver fortrolige med ét bestemt instrument uden dette dog er et mål i sig selv..

4 Vi synger, mest børnesange, men også klassiske danske sange/salmer. Der undervises i hvordan man opbygger akkorder, så vi kan få en fyldigere lyd i en sammenspilssituation. Det er vigtigt at børnene lærer, at vi er i samme båd, når vi spiller sammen og at vi tager hensyn og lytter til hinanden. Hvis 1 spiller fejl, går det ud over hele gruppen. På denne måde bruges musikken som et led i en generel socialisering, der forhåbentligt kan bruges konstruktivt på alle mulige andre måder i skoledagen. At gøre børnene glade for musik og så vidt muligt lære dem selv at kunne spille på et instrument. At lære dem glæden ved at synge solo eller i kor. Søndagskoncert 1 gang om året for ældre og andre interesserede Sommerkoncert 1 gang om året, til skolens sommerafslutning. Det er vigtigt, synes jeg, at børnene på dette klassetrin også lærer at lytte til musik, at de bliver i stand til at bruge musikken på en passiv måde. Opleve nydelsen ved at lytte til musik. Vi ved alle, at det at lytte, kan være en temmelig vanskelig proces. Så ved at de lærer at lytte til musik, altså at koncentrere sig om en bestemt ting, kan de måske overføre denne egenskab til andre situationer, til matematik timen, dansktimen Evaluering af faget musik i 5. kl. 2014/15 Der lægges fortsat vægt på undervisningen i sammenspil. Børnene arbejder forholdsvis tit i mindre grupper, med henblik på at bidrage til et samlet resultat i den store sammenspilsgruppe. Børnene opfordres så vidt muligt, til at finde sig til rette på et bestemt instrument, dette gøres af hensyn til sammenspil, der gerne skulle munde ud i en større koncert. Der bygges videre på den musikteori og musikhistorie eleverne allerede har fra 4. kl. forløbet afsluttes endvidere af med et besøg i Århus Musikhus, hvor vi skal høre symfoniorkestret spille. Det er vigtigt at børnene lærer, at vi er i samme båd, når vi spiller sammen og at vi tager hensyn og lytter til hinanden. Hvis én spiller fejl, går det ud over hele gruppen. På denne måde bruges musikken som et led i en generel socialisering, der forhåbentligt kan bruges på andre af skolens fagområder. Formålet med undervisningen er: At gøre børnene glade for musik, og så vidt muligt lære dem selv at kunne spille på et instrument. At lade dem at opleve glæden ved at synge solo eller i kor. På dette alderstrin måske også give de børn, hvis der måtte være nogle, der kunne tænke sig at beskæftige sig mere indgående med musik fremover, redskaber til, hvordan dette bedst lader sig gøre. På dette klassetrin er der 3 koncerter årligt: Søndagskoncert 1 gang om året for forældre og andre interesserede. Sommerkoncert 1 gang om året, til skolens sommerafslutning. En større afsluttende koncert, med fokus på sammenspil. Det er vigtigt, synes jeg, at børnene på dette klassetrin også lærer at lytte til musik, at de bliver i stand til at bruge musikken på en passiv måde. Opleve nydelsen ved at lytte til musik. Vi ved alle, at det at lytte, kan være en temmelig vanskelig proces. Så ved at eleverne lærer at lytte til musik, altså at koncentrere sig om en bestemt ting, kan de måske overføre denne egenskab til andre situationer, til matematik timen, dansktimen. Besøge Århus Musikhus efter et arbejde med klassisk musik, instrumenter og symfoniorkestrets opbygning.

5