Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg
|
|
- Ingrid Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg
2 Indhold 1. Baggrund Formål Forudsætninger Konklusioner fra interviews af landmænd... 3 a. Styring af bedriften i dag... 3 b. Årsrapportens betydning... 4 c. Opstilling af målsætninger... 4 d. Opfølgning... 4 e. Benchmarking... 5 f. Forventninger til rådgiverne... 5 g. Ønsker til fremtidens værktøjer Konklusioner fra interviews med rådgivere... 6 a. Forventninger til fremtidens kortperiodiske opfølgning Konklusion
3 1. Baggrund Både Dansk Kvæg og Økonomi er i gang med udvikling af nye it-værktøjer, og begge har tanker om udvikling af en kort-periodisk opgørelse. Mellem Økonomi og Dansk Kvæg er det aftalt at undersøge mulighederne for at udvikle en fælles løsning. Derfor er der gennemført et fagligt udredningsarbejde, som skal belyse landmændenes fremtidige behov for hjælp til økonomisk styring. Dette udredningsarbejde er dokumenteret i nærværende rapport. Dansk Kvægs kommende it-løsning DMS (dairy, management system) forudsætter en tæt integrering med Økonomi. 2. Formål Formålet med rapporten er at belyse behovet for hjælp til økonomisk styring af en kvægbedrift med særlig fokus på behovet for: Kort periodisk opfølgning/resultatopgørelse Opfølgning på budget Hjælp til likviditetsstyring 3. Forudsætninger Rapporten er baseret på interview af 7 kvægbrugere og to rådgiverpar, som begge har bestået af en driftsøkonom og en kvægbrugskonsulent. Gruppen af kvægbrugere er varieret sammensat mht. besætningsstørrelse, anciennitet og brug af rådgivningsydelser. Interview af landmænd foregik hos landmanden, mens interview af rådgivere foregik på rådgivningscentret. Alle interviews blev foretaget efter en spørgeguide til hhv. landmænd og rådgiverne. Landmændene blev især spurgt ind til, hvordan de styrer deres bedrift i dag for derigennem at give os et billede af, hvilke behov de har for hjælp hertil. 4. Konklusioner fra interviews af landmænd a. Styring af bedriften i dag Det er et gennemgående træk, at når landmanden i det daglige skal vurdere tilstanden på sin bedrift og vurdere om han er på rette spor, sker det ud fra nogle få og enkle målepunkter. Det er typisk: Mælkekvalitet; flere via landmandsportalen Daglig mælkeydelse Dyrlægeregningens størrelse i forhold til en referenceperiode o Herunder ændring i antal behandlinger Foderudnyttelse via EFK Foderstofregningens størrelse Reproduktionsudskrifter fra Dyreregistrering Især de erfarne landmænd styrer dog også i høj grad ud fra mavefornemmelsen. Likviditeten styres generelt meget efter kassekreditten. En enkelt af de adspurgte havde en særskilt konto til investeringer således, at drift og investeringer ikke sammenblandes, hvormed kassekreditten blev et bedre styringsværktøj. 3
4 De af landmændene, der får lavet budget, opfatter budgettet som et styringsværktøj. Og de bruger det især til at følge med i, om det i løbet af året går, som de forventer. Når de får en budgetkontrol, bruger de en del tid på at forklare afvigelserne. Både overfor dem selv og kreditgivere. Det gælder både dem, der modtager budgetkontrollen med kommentarer fra økonomikonsulenten og dem, der selv skriver kommentarerne til budgetkontrollen. Nogle af de adspurgte landmænd får ikke lavet budget i dag, fordi de er af den opfattelse, at det er uaktuelt straks efter, at det er trykt, fordi forudsætningerne ændrer sig. b. Årsrapportens betydning Flere af især de erfarne landmænd gav udtryk for, at årsrapporten er det vigtigste dokument, som de modtager fra landbocentret, og den studeres nøje. Den bliver brugt til flere ting. Overordnet er naturligvis, at årsrapporten fortæller, hvordan det er gået i løbet af året. Den bruges også i forbindelse med forhandling med kreditgivere. Mange bruger årsrapporten til at sammenligne sig med andre via sammenligningstal. Endelig bruger nogle af landmændene den til at se, hvordan det er gået i forhold til tidligere år. Flere bruger også gennemgangen af årsrapporten som anledning til at sætte nye mål for det kommende år, mens de som anvender budgettet aktivt i deres styring, bruger budgetfasen som anledning til at sætte mål. c. Opstilling af målsætninger De, som tillægger budgettet størst værdi, sætter mål i forbindelse med budgetlægningen. Det er også vores oplevelse, at i jo højere grad landmanden selv er med til at sætte målene, desto større værdi tilegnes budgettet. De øvrige sætter sig mål for det kommende år i forbindelse med evaluering af årsrapporten, jf. ovenfor. Der er nogen variation i, hvor meget landmændene arbejder med konkrete målsætninger. Fælles for alle adspurgte er, at de i høj grad følger tendenser i forhold til referenceperioder. Det gælder som tidligere nævnt årsrapporten, men også på kort bane i form af nogle tekniske nøgletal, jf. pkt. 4a. Hovedparten laver målsætninger på nogle tekniske nøgletal, som f.eks. kg mælk pr. ko pr. dag, foderudnyttelse, antal insemineringer osv. Det er også disse nøgletal, de bruger til at vurdere om, det går, som det skal - også økonomisk. Flere, men ikke alle, sætter sig også nogle strategiske mål. 2 af de adspurgte har for nylig foretaget en swot-analyse. d. Opfølgning Med hensyn til opfølgning er det helt tydeligt, at det er de driftsmæssige afvigelser, der er de væsentligste. Det vil sige de afvigelser, landmanden i høj grad selv kan påvirke. Èn oplever, at banken fokuserer på det, han ikke kan gøre så meget ved. De fleste vil gerne have større fokus på mængdeafvigelser og de priser, de selv kan påvirke. Hovedparten interesserer sig stort set ikke for mælkeprisen i opfølgnings øjemed. 4
5 Flere giver udtryk for, at det er for sent at korrigere handlinger ved budgetopfølgningen. Budgetopfølgningen kommer de fleste steder tidligst 1½ måned efter kvartalsafslutning. Derfor er det især de produktionstekniske nøgletal, landmændene følger op på i forhold til deres målsætninger, fordi det fortæller dem om afvigelser på meget kort sigt. Der er stor spredning i interessen for kort-periodiske opgørelser. Dem, der får lavet budget, får deres behov opfyldt i budgetopfølgningen. Af dem, der ikke får lavet budget, kan nogle se en værdi i at få lavet f.eks. kvartals- eller halvårsregnskab. Men det skal være nemt. En udtrykker det som tryk på knap og så status til dato. Dem, der får lavet budget, kan se en værdi i løbende at kunne følge med i, hvordan det forventes, at årets resultat vil blive. De øvrige bruger i højere grad produktionstekniske nøgletal til at vurdere, om de er på rette spor. e. Benchmarking Alle adspurgte udtrykker behov for benchmarking, men der er stor forskel på, hvordan dette opfyldes i dag. Benchmarking bruges dog af mange til at udpege indsatsområder. Det er væsentligt for alle at sammenligne sig med bedrifter, som ligner ens egen. Der er nogen spredning på, hvilket niveau de adspurgte landdmænd ønsker sig benchmarket på. Enkelte finder sammenligningstallene fra årsrapporten tilstrækkelig, mens andre søger en mere dybdegående benchmarking med fokus på det driftsmæssige. Flere benytter erfagrupper til benchmarking med årsrapporten som grundlag, evt. suppleret med yderligere specifikation som f.eks. grovfoderprisen pr. ha på ejendommen. Fordelen ved erfa-gruppen er, at man kender forudsætningerne for dem, man sammenligner sig med og kan få en dialog om, hvordan de andre opnår deres resultater. Alle sigter efter at være blandt de bedste, men der er nogen forskel på, hvordan landmændene måler det at være bedst. Der er f.eks. én, der anvender KvægNøglen som målepunkt, og sigter mod at ligge blandt de 10 pct. bedste på dækningsbidrag. En anden vil være blandt bedste målt på driftsresultat pr. kg mælk, og måler dette ved at sammenholde sine egne tal med oversigter og opgørelser i diverse fagblade. Andre bruger sammenligningstallene i årsrapporten, når de skal benchmarke sig op mod andre. Endelig er der nogen, som udtrykker, at det gælder om hele tiden at være i top på de produktionstekniske nøgletal. Det er aldrig godt nok. Det er her, vi kan gøre noget. En enkelt siger, Vi ligger i den bedste femtedel sundhedsmæssigt, men det er ikke godt nok. f. Forventninger til rådgiverne Hovedparten udtrykker, at de ikke har behov for en rådgivers fortolkninger af de opnåede resultater. Hvis man ikke selv er i stand til det, kan ikke være landmand i dag, udtrykker flere. De fleste sætter dog pris på gennemgangen af årsrapporten sammen med økonomirådgiveren. Flere værdsætter at have rådgiveren som sparringspartner i den strategiske planlægning. Særligt omkring finansieringsstrategi og kommunikation med kreditgivere ser de stor værdi i at have især økonomirådgiveren som sparringspartner. 5
6 De fleste ønsker ikke at være afhængige af rådgiveren for at trække data om egen bedrift. De ønsker i højere selv kunne trække de nødvendige oplysninger. Det har været helt gennemgående, at landmændene gerne vil udfordres af deres rådgivere og have noget modstand. De vil ikke snakkes efter munden og blot have at vide at, det er godt nok, fordi de selv er meget bevidste om, at der altid er noget, der kan forbedres. For langt hovedparten gælder det, at de ikke føler sig tilstrækkelig udfordret af deres rådgivere i dag. g. Ønsker til fremtidens værktøjer Ved budgetopfølgning giver de fleste af landmændene udtryk for, at der skal være større fokus på de driftsmæssige afvigelser. Det er dem, landmændene kan gøre noget for at ændre. Samtidig er der en tæt sammenhæng mellem disse og de produktionstekniske nøgletal, som landmændene følger i det daglige. Nogle udtrykker behov for at have noget materiale, de kan anvende over for medarbejdere, som synliggør de økonomiske konsekvenser af handlinger eller tilstande i stalden. Materialet skal primært anvendes til at motivere medarbejderne. Én lægger vægt på at kunne følge variationen i nøgletallene over tid, så resultaterne ikke sovses ind i gennemsnitstal over en lang periode. Nogle ønsker selv i højere grad at finde relevante informationer, mens andre gerne vil have det meste information gennem rådgiverne. Alle giver udtryk for, at de gerne så informationerne samlet, så det er nemmere og hurtigere at finde de relevante informationer. Flere synes, at det skal være muligt på en nem måde at kunne finde tilbage til tidligere betalte regninger. Det er alt for energikrævende, hvis man først skal have fat i en assistent. Mange af de adspurgte giver udtryk for, at de gerne selv vil have mulighed for at arbejde med IT-værktøjerne. Det kan f.eks. være ved selv at lave dele af budgettet. Det kan være muligheden for selv at printe budgetkontrol og revisionsliste. Det kan også være selv at taste produktionstekniske oplysninger i kvægprogrammerne. Fælles for det hele er, at landmændene ønsker at se resultaterne, så snart oplysningerne er tastet ind i programmet. 5. Konklusioner fra interviews med rådgivere a. Forventninger til fremtidens kortperiodiske opfølgning Blandt de interviewede rådgivere er der enighed om, at dækningsbidrag i stalden er kvægkonsulentens domæne. Det er dennes opgave at budgettere og følge op her, fordi det er kvægkonsulenten, der kan hjælpe landmanden med at ændre noget. Det vil være godt, hvis KvægNøglen kan indeholde budgettallene. Fremover må der kun eksistere ét dækningsbidrag. Kvægkonsulentens kommentarer til dækningsbidraget skal nemt kunne integreres med driftsøkonomens kommentarer. Der skal fremover i højere grad være et samarbejde omkring opfølgning på kapacitetsomkostningerne. 6
7 Der skal følges op på både resultat og likviditet. Det skal være lettere at følge op på resultatet end det er i dag, og det skal være let at se forskellen mellem resultat og likviditet. Det må ikke blive for besværligt at opgøre forskydninger og periodiseringer. På ét af kontorerne opgør man forventet årsresultat i forbindelse med budgetopfølgningen i 3. kvartal for de landmænd, der ønsker det. Centret opfordrer alle til at få det gjort. Udover at give et billede af hvad, man kan forvente sig af året, bruges det også i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet for næste år. Både landmand og rådgiver skal også kunne følge op på det produktionstekniske. Der kan være nogle ting, som det vil være godt, at landmanden kunne følge dagligt. Det kan f.eks. være kg forbrugt fodermiddel eller mælkeydelse pr ko. Det gør det muligt at korrigere hurtigt, hvis den forbrugte mængde afviger fra det budgetterede. Dette kræver, at man ved budgetlægningen beregner f.eks. hvor meget af det enkelte fodermiddel, der skal anvendes dagligt. Et af kontorerne foreslog, at det fremadrettet skulle være muligt at følge op på linjeniveau, således at man kan lave en opfølgning lige efter månedsskiftet på de linjer, hvor data er til rådighed. Der er også behov for noget, der kan anvendes i kommunikationen mellem landmand og driftsleder eller fodermester. 6. Konklusion I det daglige opererer landmændene med nogle få enkle produktionstekniske målepunkter. Disse nøgletal vægtes højt. Rådgiverne mener også, at det er vigtigt for landmændene og til dels også kvægkonsulenterne at følge med i disse ting dagligt, fordi man derigennem kan korrigere adfærd og handlinger, inden det får store økonomiske konsekvenser. Alle de adspurgte landmænd ligger stor vægt på benchmarking. Nogle bruger sammenligningstal i årsrapporten, mens andre kigger dybere og fokuserer på de driftsmæssige nøgletal. Fælles er, at de fleste bruger benchmarkingen til at udpege indsatsområder. Nogle af de landmænd, der ikke får lavet budget i dag, kan se en værdi i at få lavet en kortperiodisk opgørelse, f.eks. kvartals- eller halvårsregnskab. De, der får lavet budget, ser ikke på samme måde et behov for den kort-periodiske opgørelse, da deres behov bliver opfyldt af opfølgningen på budgettet. Det er ganske tydeligt, at de landmænd, der er involveret i budgetlægningen, ser en stor værdi i budgettet og dermed i budgetopfølgningen. Der er mange, der giver udtryk for, at de i højere grad end i dag ønsker selv at arbejde med IT-værktøjerne. Det gælder både i forbindelse med budgetlægningen og registreringer i det daglige. Der er enighed blandt de to rådgivningscentre, at det er kvægkonsulentens opgave at budgettere og følge op på dækningsbidrag i stalden, fordi det er kvægkonsulenten, der kan hjælpe landmanden med at ændre noget her. Det spænder godt overens med landmændenes 7
8 ønsker, da de gerne vil have større fokus på de driftsmæssige ting, som de har direkte indflydelse på. Både landmænd og rådgivere ser et behov for at udvikle værktøjer eller udskrifter, der kan anvendes i forhold til kommunikation mellem ejer og medarbejdere. 8
Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger?
Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Jacob Krog Jens Vingborg VFL Kvæg Økonomikonferencen 2013 Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæriske Landbrugsfond
Læs mereEvaluering ved landmænd:
Slutevaluering af afprøvningen/demonstrationen af Norfor Foderkontrol til brug for udpegning af kritiske målepunkter og mere effektiv dataopsamling til KvægNøglen Evaluering ved landmænd: 1. Blev målet
Læs mereErfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring
Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i
Læs mereØKONOMI I KVÆGBRUG 2017 Mie Nøhr Andersen, rådgiver VKST
ØKONOMI I KVÆGBRUG 2017 Mie Nøhr Andersen, rådgiver VKST Dagsorden Økonomiske resultater 2017 Nulpunktsmælkepris Kvægnøglen+ 2 Driftsresultater 2016-2017 (29 kvægbedrifter) Uden privat indtægt 2016 2017
Læs mereFå budgettet ind under huden
Få budgettet ind under huden Dansk Kvæg Kongres 2010 Tirsdag den 2. marts 2010 Mogens Børsting 2272 4716 Anders Møller 9615 3069 Familien Børsting i Nordsalling Mogens 36 år. Kirsten sygeplejerske og farmsekretær.
Læs mereTæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Læs mereFarm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar
Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis
Læs mereØkonomiNyt nr. 16-2010
ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne
Læs mereKVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014
KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris
Læs mereHvordan kan en budgetproces forløbe?
Hvordan kan en budgetproces forløbe? Temadag om budgetlægning 2010 Mandag den 7. september 2009 Koldkærgård Anders Møller 9615 3069 Baggrund Koholdet har besluttet, at arbejdsprocesserne i forbindelse
Læs mereGrundlæggende oplysninger
Side 1 af 9 Formålet med denne undersøgelse er at få belyst anvendelse af økonomi-, ressource- og risikostyring i landbruget: Hvilke værktøjer og procedurer anvendes, og hvilket udbytte har du som landmand?
Læs mereCost4Milk Økonomikonference 7. februar v. Aage Nielsen, kvægrådgiver
Cost4Milk Økonomikonference 7. februar 2018 v. Aage Nielsen, kvægrådgiver Indtryk fra USA Alle farmere kendte på stående fod præcist deres Break Even (Nulpunkts-) pris. Alle var helt klar over hvor høj
Læs mereKvægkongres 2015. Økonom Jannik Toft Andersen, SEGES Antropolog Tenna Holdorff Christiansen, SEGES LÆR AF DE BEDSTE
Kvægkongres 2015 Økonom Jannik Toft Andersen, SEGES Antropolog Tenna Holdorff Christiansen, SEGES LÆR AF DE BEDSTE LÆS SELV RAPPORTEN PÅ www.arbejdsplan.kvaeg.dk BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET LÆR AF DE BEDSTE
Læs mereBudget et vigtigt styringsredskab
Svinekongres 2010 ved økonomirådgiver Martin Vestergaard Agrinord, Års Svinekongres 2010 Dagsorden Fremad hvordan? Hvorfor budget Hvor er de typiske afvigelser Ejendomseksempel med budgetopfølgning Rentabilitet,
Læs mereSæt mål for indsatsområder
Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,
Læs mereForstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det
Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Driftsøkonom Louise Rødkær Hermansen lbh@landbonord.dk Chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard ams@landbonord.dk KvægRådgivning DriftsØkonomi LandboNord En
Læs mereDansk Landbrugsrådgivning
AMS - en sund investering eller en ekstra omkostning? Martin Wegge Landscentret Dansk Kvæg Hans Fink Pedersen Landscentret Økonomi og Jura Er der penge i robotmalkning? JA! Og der er lige så stor forskel
Læs mereÅrets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends
Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden
Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende
Læs mereRESULTATOPFØLGNING OG FORVENTET RESULTAT
RESULTATOPFØLGNING OG FORVENTET RESULTAT RESULTATOPFØLGNING ERFARINGERNE FRA 2015 Kalkuler kan give problemer med ultimo og beregning af beholdningsforskydning Fjernes ved budgetlægning Tilpasset med kalkule
Læs mereBeskrivelse af produkter i ReproTjek
Beskrivelse af produkter i ReproTjek ReproTjek består af ReproTjek - Basis plus nogle tilvalg. Tilvalgene er produkter, kvægbrugeren skal betale ekstra for, mens alle produkter under ReproTjek - Basis
Læs mereLM FOKUSGRUPPE 2 DMS BUDGET MODUL
Mødereferat: LM FOKUSGRUPPE 2 DMS BUDGET MODUL Dato Torsdag 11.marts 2010 kl. 09:00-13:00 inkl. let frokost fra 12:15-13:00 Mødet blev holdt på Til stede Afbud - Comwell, Middelfart LM Henrik Kongsdal,
Læs mereØkonomistyring. Brug dit regnskab offensivt. V. driftsøkonomikonsulent Per Kristensen, KHL
Økonomistyring Brug dit regnskab offensivt V. driftsøkonomikonsulent Per Kristensen, KHL Hvem er vi? Hvad får I med herfra? Et overblik over de aktuelle muligheder, der er indenfor professionel økonomistyring
Læs mereBudget bemærkninger Landsniveau, november Lars Hansen Fru. Hansen Agro Food Park 15 Skejby 8200 Århus N
Budget bemærkninger Landsniveau, november 2011 01.01.2012 31.12.2012 Lars Hansen Fru. Hansen Agro Food Park 15 Skejby 8200 Århus N Forside Indholdsfortegnelse og indholdsfortegnelse side 2 Indhold Budgetbemærkninger
Læs mereLM FOKUSGRUPPE 1 DMS BUDGET MODUL
Mødereferat: LM FOKUSGRUPPE 1 DMS BUDGET MODUL Dato Torsdag 04.marts 2010 kl. 09:00-13:00 inkl. let frokost fra 12:15 til 13:00 Mødet blev holdt på Til stede Kongens Bro Kro, Ans LM Kurt Bjørnholm Johansen,
Læs mereØ90 Konference 08.12.2011
Konference 08.12.2011 Resultat fra workshop: Hvordan udnytter vi produkt-porteføljen optimalt overfor: Deltidslandmænd: Overblik over likviditet Skatteoptimering Overblik over samlet økonomi for bedriften
Læs mereKICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER
LMO, Søften 19. maj 2016 Arne Munk, SEGES Økologi KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden DAGSORDEN 1. Velkomst og
Læs mereFra bedriftsdata til beslutningsstøtte
Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte Workshop Kvægproduktion 2010 2. Marts 2004 v/ Peter Stamp Enemark, Dansk Kvæg Min disposition Hvordan opnår vi viden og hvad er viden? Nøgletal hvad er det? Registreringer
Læs mereRESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015
RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/
Læs mereØkonomistyring. Den individuelle tilgang
Økonomistyring Den individuelle tilgang Ude eller hjemme DLBR tilbyder en lang række produkter indenfor økonomistyring. Produkter, som enten tilbydes hos DLBR-rådgivningsvirksomheden eller som et onlineprodukt.
Læs meredinbundlinje.nu - sådan har vi gjort 10. Februar Nr. 1
Din bundlinje nu! - sådan har vi gjort 10. Februar 2010 Nr. 1 Agenda Indledende tanker Præsentation for ledergruppen Kick off. dag den 8. januar 2010 Arbejdsgruppe/styregruppe Produkter Kommunikation Nr.
Læs mereØkonomiNyt nr. 3,1-2007
ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et
Læs mereTJEN PENGE TRODS STOR GÆLD
TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD KVÆGKONGRES 2017 PRÆSENTATION Carsten Friis Fagchef Kvæg-økonomi Ansat på LandboSyd siden 2013 Ansat i DLBR siden 2009 Sidder bl.a. i udviklingsgruppe for virksomhedsledelse
Læs mereØkonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm
Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede
Læs mereNøgletal og analyse af driftsregnskab Driftsøkonomi for kvægrådgivere modul 1
Kvæg Nøgletal og analyse af driftsregnskab Driftsøkonomi for kvægrådgivere modul 1 Tid og sted 17.-21. marts og 3. juni 2003 på AgroForum Koldkærgård Modul 2: 1.-3. september og 2. oktober 2003 på AgroForum
Læs merePræsentation og analyse af Kvægnøgleresultater Rik Kool, Kvægkonsulent
Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater 2016 Rik Kool, Kvægkonsulent Forudsætninger Baseret på opgørelser for 2016 118 besætninger 46 Jersey 69 stor race 3 økologer Valgt ud fra dominerende race
Læs mereEtableringsaften. Søhøjlandets Regnskabskontor 29. marts Hvorfor blive selvstændig landmand? Kilde: University of Copenhagen
Etableringsaften Søhøjlandets Regnskabskontor 29. marts 2017 1 Hvorfor blive selvstændig landmand? Kilde: University of Copenhagen 2 1 Alle investeringer er forbundet med risiko Forventet afkast Risikopræmie
Læs mereBrugervejledning til udskriften ReproAnalyse
Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge
Læs mereØkonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får
Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften
Læs mereTEAM Kvæg. rådgivning, der rykker
TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereGÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N
BUDGETOVERSLAG Ekstern opstilling 01.01.2017 31.12.2017 GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK 15, 8200 AARHUS N AGRO FOOD PARK 15 8200 AARHUS N INDHOLD BUDGETBEMÆRKNINGER 3 Ledelsespåtegning...3 Revisors
Læs mereGÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N
BUDGETOVERSLAG Intern opstilling 01.01.2017 31.12.2017 GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK 15, 8200 AARHUS N AGRO FOOD PARK 15 8200 AARHUS N INDHOLD BUDGETBEMÆRKNINGER 3 Ledelsespåtegning...3 Revisors
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereMan flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015
Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 v/ gårdejer Niels-Henrik Hjerrild og driftsøkonom Poul Brandstrup Agenda 1. Hvad gik budgetmatchen ud på? V/ Poul Brandstrup 2. Min
Læs mereFREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II
Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014
Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under
Læs mereEvaluering af budgetter udarbejdet i Ø90-budget efter den 26/11 2010:
Projekt: Demonstration af dynamisk ledelse af landbrugsbedrifter Side 1 af 8 Anders Funch, KHL Budgetter er tastet direkte i resultat, likviditet og balance. Budget for andet erhverv (kontoplan 5). Vurdering
Læs mere24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING
24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING FORMÅL OG MÅL FOR KURSUSDAGEN Det primære formål med dagen er at blive fortrolig med brugen af programmet Kende overordnet
Læs mereKVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Læs mereRekonstruktion Opstartsmøde med landmand. Landbrugets FinansieringsBank
Rekonstruktion Opstartsmøde med landmand Landbrugets FinansieringsBank 1 Rekonstruktion Agenda: 1. Forventninger til landmanden 2. Samarbejdsoverenskomst 3. Samarbejdsmodel 4. Eksempel på rekonstruktion
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereREDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE
KvægKongres 2016 Herning, 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ERFARINGER FRA PROJEKTET STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION STØTTET AF mælkeafgiftsfonden
Læs mereKvægøkonomi. Claus Larsen, KvægXperten Betina Katholm, Agri Nord
Kvægøkonomi Claus Larsen, KvægXperten Betina Katholm, Agri Nord Dagsorden Året i tal Dækningsbidrag/ydelse Nøgletal Ledelse Arbejdsløn/Tidsforbrug Avl i marken Benchmarking 2 Året i hovedtal - konventionelle
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger
DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereKvægNøglemøde. 17. april 2018
KvægNøglemøde 17. april 2018 Program Velkomst v/ Niels Borello Lausen, afdelingschef Forretningsudvikling og Kvæg Kvægnøgleresultater 2017 v/ Inger-Marie Antonsen, kvægkonsulent Årets regnskabsresultater
Læs mereIdékatalog Work smart - og spar på Ø90 ressourcerne.. December 2011
Idékatalog Work smart - og spar på Ø90 ressourcerne.. December 2011 Idékatalog med MIPS-reducerende tiltag for kredsmedarbejdere 2011 Baggrund I foråret 2011 var der udfordringer med at optimere brugen
Læs mereHerning 29. februar 2016 Ulrik Toftegaard Jensen, SEGES Kvæg Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES Kvæg RÅDGIVNING I ET NYT PERSPEKTIV
Herning 29. februar 2016 Ulrik Toftegaard Jensen, SEGES Kvæg Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES Kvæg RÅDGIVNING I ET NYT PERSPEKTIV KVÆGKONGRES 2016 RÅDGIVERENS ROLLE I DAG (INTERVIEW KVÆGCHEFER) Vores nye
Læs mereØkonomistyring - Kundefokus og effektivitet hånd i hånd
Økonomistyring - Kundefokus og effektivitet hånd i hånd Økonomiens dag 14.06.2012 Merete Jensen Niels Bloch Økonomistyring Skal bidrage til at vi kommer Fra konjunkturledelse til virksomhedsledelse 1 Værdikæde
Læs mereGrovfoderskolen så meget giver det
Grovfoderskolen så meget giver det Kjeldgaard, stald og mark Hvad har vi lavet i Grovfoderskolen? Resultater Hvad har vi fået ud af det? Ole Stampe, Spjald Martin N Mikkelsen, Vestjysk Landboforening Overtaget
Læs mereVærd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat
Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Læs mereDIGITAL FODERSTYRING - MARKEN
DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN Mælkeproducent Per Vestergaard, Vildbjerg Seniorkonsulent Peter Hvid Laursen, HusdyrInnovation SEGES Kvæg Kvægkongres Februar 2017 AGENDA 1. Overblik Den digitale verden 2.
Læs mereKVÆG-spor. Strategi- og virksomhedskonsulent Mogens Larsen
KVÆG-spor Strategi- og virksomhedskonsulent Mogens Larsen Mælkeprisen, standard mælk 2017 385 365 345 325 305 285 265 245 225 276 341 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec - 2017 Konv. 377 263
Læs mereFå prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.
Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?
Læs mereDansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009
Dansk Kvæg kongres 2009 Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Er dansk landbrug konkurrencedygtigt? Det korte svar: JA - men det fordrer stærk og fremsynet ledelse Lys
Læs mereStyr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning
Læs mereInterviewguide. Projekt: God ledelse og gode produktionsresultater
Interviewguide Rammer for interviewet Rammen vil være generelle spørgsmål, som relaterer til god ledelse og gode produktionsresultater, suppleret med spørgsmål fra feltstudier. Selve interviewet skal være
Læs mereÅRSMØDE FOR MÆLKEPRODUCENTER. Kannikegården den 28. marts 2019
ÅRSMØDE FOR MÆLKEPRODUCENTER Kannikegården den 28. marts 2019 Program Velkomst og kaffe v. Jens-Axel Hjorth-Larsen og Marianne Dyreholt Opfølgning på strategi i dansk kvæg v. Thomas Bay & Jens-Axel Hjorth-Larsen
Læs mereHåndbog for Kunderelationer (customer relation management) Vejle Amts Familielandbrug
Håndbog for Kunderelationer (customer relation management) Vejle Amts Familielandbrug Formål: Vi lever i en konkurrencebetonet verden, og god service er en del af den vare vi sælger, -en del, der bliver
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj Juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Virksomhedsøkonomi
Læs mereØkonomistyring. Den individuelle tilgang
Økonomistyring Den individuelle tilgang Ude eller hjemme DLBR tilbyder en lang række produkter indenfor økonomistyring. Produkter, som enten tilbydes hos DLBR-rådgivningsvirksomheden eller som et onlineprodukt.
Læs mereRegnskabsresultater 2016
Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store
Læs mereKvægøkonomi aften efterår 2011
Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger
Læs mereUddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i
CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Tournaround Taktisk og strategisk planlægning
Læs mereOptimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015
Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser
Læs mereHaderup 20. maj 2015 Jens Vingborg, Kvæg DMS SOM STØTTE TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING
Haderup 20. maj 2015 Jens Vingborg, Kvæg DMS SOM STØTTE TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING PROGRAM Introduktion og forventningsafstemning Status på udviklingen og ibrugtagningen Den praktiske brug i dagligdagen
Læs mereGOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER
GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER TAVLEMØDE Tavlemøder kan bestå af enten weekplanner og/eller forbedringstavle. WEEKPLANNER FORBEDRINGSTAVLE Struktur ved det
Læs mereKend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug
Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi
Læs mereSVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug
SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret
Læs mereRegnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen
Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt
Læs mereSohold nr. 1 i DB-Tjek
Sohold nr. 1 i DB-Tjek.det kan du også gøre! Gdr. Ole Kjær Præsentation af livet omkring Østergaard 1 & 2 Præsentation af Inger og Ole Kjær.. 1 Præsentation af livet omkring Østergaard 1 & 2 Østergaard
Læs mereDynamisk Strategi Evaluering af demonstrationsprojektet Projektleder: William Schaar Andersen og Udviklingskonsulent: Jette Nissen
Dynamisk Strategi Evaluering af demonstrationsprojektet 2011 Projektleder: William Schaar Andersen og Udviklingskonsulent: Jette Nissen Formål og fakta Formål Undersøge hvad der til for at landmænd bliver
Læs mereAktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen
Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Kreditsituation I Generelt lidt bedre end for et år siden dog med undtagelse af svinebrug med lav selvforsyning
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereDEL 1 - Formiddag: Spørgsmål til gruppearbejde - med plancher og referat
14.03.2018 DEL 1 - Formiddag: Spørgsmål til gruppearbejde - med plancher og referat Erfaringsudveksling for budgetsæsonen 2017/ 2018 Tema: Hvilke krav stiller fremtidens landbrug til økonomistyringen -
Læs mereDet hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén.
SOPvideoer 1. Video: En landmand fortæller om sine erfaringer med SOP Tekst Udsagn (frivilligt om man vil bruge dem) Overskrift: SOP Standard Operating Procedures Brian introducerer sig selv: Mit navn
Læs mereFriske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver
Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15
Læs mereRådgivning til store kvægbedrifter
Kvæg Rådgivning til store kvægbedrifter Tid og sted 5.-7. februar 2003 på AgroForum Koldkærgård. Baggrund Der stilles forskellige krav til management og organisering alt efter, om der er én eller flere
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereWorkshop Helhedsorienteret risikostyring - 15. april 2009
Resume GRUPPE 1 Behovet er meget individuelt: o Din egen risiko tærskel o Dine værdier / mål o Følelsen af personligt ansvar i forhold til familie, ansatte, samarbejdspartnere Hvad betyder mest? de eksterne
Læs mereLandsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme
Resultater 2014, 2015 og budget 2016 Landsresultater og lokale resultater Begrænset antal ejendomme Landstallene generelt Landbrugets indkomst er faldet med 300.000 kr. fra 14 til 2015. Lavere produktpriser
Læs mereRegnskabsresultater 2017
Regnskabsresultater 2017 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 1 bedrift er udskiftet siden sidste år. Et bredt udsnit af både store og små, søer og slagtesvin.
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereProjekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier
Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Arbejdspakke 4 Udvikling af udskrifter og værktøjer i DMS Lars A. H. Nielsen, Redigeret d. 9. dec. 2015 Notat på områder som bør dækkes af DMS Dyreregistrering
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mere