Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan
|
|
- Dorte Else Knudsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 G R E V E K O M M U N E Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan Revision : 1.3 Revisionsdato : Sagsnr. : Projektleder : JNKU Udarbejdet af : KDJO Godkendt af : Greve Kommune Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx
2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Den geologiske forståelse af Greve modelområde Datagrundlag Den geologiske og geofysiske tolkning Geologiske tolkningsprofiler i Geoscene3D Datatæthed for de kvartære aflejringer i Greve modelområde Datatæthed for de prækvartære aflejringer i Greve modelområde Præsentation af resultater fra opdatering af geologisk model De kvartære aflejringer De Prækvartære aflejringer Sammenfatning den geologiske modelopdatering Referencer Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 1 af 28
3 1 Indledning I forbindelse med revision af indsatsplanen for Greve Kommune har ALECTIA revideret den geologiske model for Greve indsatsområde. Fokus for opdateringen af den geologiske model har været at få implementeret de geofysiske datasæt i tolkningen af geologien i området. Den geologiske model opdateres i tolkningsprogrammet Geoscene3D. Den geologiske model skal danne grundlaget for efterfølgende opstilling af en fuldt integreret hydrologisk model for indsatsområdet. Delresultater i form af dæklag over grundvandsmagasiner skal anvendes til eventuel revision af sårbarhedsudpegningen inden for indsatsområdet. Det geologiske modelområde fremgår af Figur 1.1 og området har et omfang på ca. 110 km 2. Modelområdet for den geologiske model i Greve har nedenstående udstrækning: UTM32_Xmin_Euref89: UTM32_Xmax_Euref89: UTM32_Ymin_Euref89: UTM32_Ymax_Euref89: Figur 1.1. Geologisk modelområde for den geologiske model for Greve. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 2 af 28
4 2 Den geologiske forståelse af Greve modelområde Den geologiske forståelsesmodel for et område skal give et indblik i områdets stratigrafi og den generelle geologiske opbygning af området. Den geologiske forståelsesmodel er et vigtigt redskab i udarbejdelsen af den tredimensionelle geologiske- /hydrostratigrafiske model, og den er velegnet til at give et overblik over områdets geologi. Den geologiske forståelsesmodel for Greve bygger dels på den geologiske forståelse udarbejdet for Roskilde Amt /2/og /7/og fra DK modellen /6/. På basis af eksisterende geologiske forståelsesmodeller samt litteratur er der opstillet en geologisk forståelsesmodel for Greve, se Figur 2.1. Figur 2.1 Geologisk forståelsesmodel for Greve. Den prækvartære lagpakke består af Skrivekridt, Danienkalk (grøn), Grønsandskalk (blå) og Kerteminde Mergel (orange). Den prækvartære lagpakke overlejres af lerede kvartære aflejringer (brun), som indeholder sand- og grusmagasiner (rød). ALECTIA har valgt et relativt stort modelområde for den geologiske model ift. Greve indsatsområde, hvilket skyldes sikringen af sømløse overgange mellem DKmodellen for Sjælland (det eksisterende datagrundlag) og de nye geologiske tolkninger for den geologiske model i Greve. 3 Datagrundlag Datagrundlaget for opstilling af den lokale geologiske model for Greve består dels af udtræk fra Jupiter (boringer), forskellige geofysiske datasæt samt nogle strukturelle GIS data-sæt fra de eksisterende geologiske modeller fra området. Ved opstilling af den geologiske model for Greve er følgende digitale datasæt blevet benyttet for at forbedre/optimere tolkningsarbejdet. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 3 af 28
5 Højdemodel for Sjælland fra 2010 (5 meter koteintervaller) Udtræk fra PC Jupiter per 7. april Tolkningspunkter fra Sjællandsmodellen udtrukket 1. november 2014 (I teksten kan det evt. eksplicit nævnes at den opdaterede geologiske model fra Lejre- Osted kortlægningen i august 2014 er inkluderet i det setup vi har taget udgangspunkt i) PACES målinger fra Greve Landevej /5/ PACES målinger Greve-Solrød PACES målinger fra Havdrup /4/ Schlumberger målinger TEM_40 målinger /4/ og /5/ MEP målinger /4/ Geologisk model Roskilde Amt Geologisk model for Greve /1/ Jordartskortet (1:25.000) På Figur 3.1 ses den geologiske og geofysiske datadækning for den geologiske model i Greve. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 4 af 28
6 Figur 3.1. den geologiske og geofysiske datadækning for Greve modelområde. 4 Den geologiske og geofysiske tolkning Formålet med opdateringen af den geologiske model for Greve har været at forbedre datagrundlaget for tolkningen af især de kvartære aflejringer herunder udbredelsen af de kvartære sandlag og mægtigheden af kvartære lerlag over de prækvartære aflejringer. Den geologiske og geofysiske tolkning i området har endvidere bevirket at udbredelsen af de prækvartære aflejringer er blevet vurderet under tolkningsprocessen. Hovedtrækkene for tolkningsarbejdet har været: Klargøring af datasæt og oprettelse af et Geoscene3D projekt for modelområdet, hvor alle relevante datasæt indlæses: Boringer fra Jupiter Eksisterende tolkningspunkter fra den geologiske Sjællandsmodel og NIRAS opdatering af den geologiske model for GREVE, se Tabel 4.1 Geofysiske datasæt: borehulslogs, MEP, PACES, TEM_40 og Schlumberger sonderinger, se Tabel 4.1 Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 5 af 28
7 Optegning af profilnet med fokus på de geologiske strukturer, geologiske og geofysiske datasæt Kvalitetsmærkning af tolkningspunkter jf. nedenstående Tabel 4.2. Tabel 4.1. Kategorisering af tolkningspunkter Datagrundlag Omfang Kategorisering af data Boringer 3541 stk. 1 Borehulslogging (gammalog, 20 stk. 2 induktionslog, kaliber og flowlog) MEP ca. 49 km 3 PACES ca. 82 km 3 TEM_40 ca. 610 stk. 3 Støttepunkt - 4 Støttepunkt nultykkelse - 5 Eksisterende tolkningspunkter - - Tabel 4.2. Kvalitetstempel af nye tolkningspunkter Datagrundlag Kvalitetsstempel Bemærkninger Boringer og geofysiske datasæt 1 Boringer med velbeskrevet lithologi (dobbelt-symbol) og geofysiske datasæt med tydelige resistivitetskontraster som kan korreleres med aflejringsgrænser baseret med projicerede boringer Boringer og geofysiske datasæt 2 Boringer med beskrevet lithologi (enkeltsymbol) og geofysiske datasæt med resistivitetskontraster som kan korreleres med boringer Støttepunkter 3 Supplerende tolkningspunkter baseret på geologiske og geofysiske datasæt Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 6 af 28
8 I forbindelse med opdateringen af den geologiske model for Greve er Geovejledning 3 /8/ anvendt i tolkningsarbejdet og dokumentationen af den geologiske og geofysiske tolkning. 4.1 Geologiske tolkningsprofiler i Geoscene3D Til tolkning af de geofysiske datasæt og geologiske data for Greve modelområde er der optegnet et profilnet med faste tolkningsprofiler. Tolkningsprofilerne er placeret parallelt med de geofysiske datasæt (primært PACES, MEP og TEM) og vinkelret på eller parallelt med kendte geologiske strukturer (aflejringsgrænserne for de prækvartære enheder) således, at profilerne gennemskærer vigtige boringer, se Figur 4.1. Profilerne er endvidere udlagt således, at boringerne ligger maksimum 200 meter fra et tolkningsprofil. Tolkningsprofilerne er lagt gennem modelområdet med hhv. en Vest-Øst og Syd-Nord orientering. Der er i alt udlagt 23 tolkningsprofiler med en orientering Syd-Nord og 12 tolkningsprofiler med en orientering Vest-Øst orientering. Figur 4.1. Greve modelområde med datadækning og tolkningsprofiler Datamængden for Greve modelområde består af flere forskellige datasæt og alle datasæt har bidraget til forbedring af den geologiske opløselighed og til tolkning af de kvartære aflejringer i modelområdet. Datamængden i modelområdet er generelt meget høj. Det er dog især PACES og MEP data, som har været i stand til at opløse Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 7 af 28
9 de geologiske formationer i kortlægningsområdet pga. resistivitetskontrasten mellem kvartært sand og ler. Det har ligeledes været muligt at kortlægge de prækvartære aflejringer vha. de geofysiske datasæt i kortlægningsområdet (TEM_40 og Schlumberger sonderinger). Datatætheden er visualiseret på basis af kort med tolkningspunkter for de enkelte geologiske formationer og her er kvaliteten for de enkelte tolkningspunkter også præsenteret. I de nedenstående afsnit er datatætheden for de enkelte geologiske formationer præsenteret. 4.2 Datatæthed for de kvartære aflejringer i Greve modelområde Datatætheden for toppen af det lokale kvartære sandlag (KS1) er vist på Figur 4.2, og her fremgår det, at det kvartære sandmagasin (KS1) kun er tolket i nogle velafgrænsede områder i Greve. Det kvartære sandlag KS1 er især tolket i den nordlige del af områder og enkelte steder ved Karlstrup og centralt i Greve. Da hovedparten af de afsatte tolkningspunkter er baseret på konkrete geologiske data (boringer) vurderes kvaliteten at være god. På Figur 4.2 ses endvidere, at tolkningsgrundlaget for toppen af KS1 også består af gamle tolkningspunkter fra de eksisterende geologiske modeller. Figur 4.2. Datatæthed for toppen af det kvartære magasin KS1. Datatætheden for toppen af det lokale kvartære sandlag (KS2) er vist på Figur 4.3, og her fremgår det, at det kvartære sandmagasin (KS2) generelt er tolket i store Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 8 af 28
10 dele af modelområdet i Greve. Det kvartære sandlag KS2 er dog især tolket i den nordlige/nordvestlige og vestlige del af modelområdet (Hedelandsformationen) og enkelte andre steder. Hovedparten af de afsatte tolkningspunkter er baseret på konkrete geologiske data (boringer) og geofysiske datasæt (primært PACES og MEP). Kvaliteten af tolkningspunkterne vurderes generelt at være god. På Figur 4.3 ses endvidere, at tolkningsgrundlaget for KS2 også består af gamle tolkningspunkter fra de eksisterende geologiske modeller. Figur 4.3. Datatæthed for toppen af det kvartære sandlag KS2. Datatætheden for toppen af det lokale kvartære sandlag (KS3) er vist på Figur 4.4, og her fremgår det, at det kvartære sandmagasin (KS3) er tolket i nogle velafgrænsede områder i Greve. Det kvartære sandlag KS3 er dog især tolket i den nordlige del af modelområdet og enkelte andre steder i den østlige del af modelområdet. Hovedparten af de afsatte tolkningspunkter er baseret på konkrete geologiske data (boringer). Kvaliteten af tolkningspunkterne vurderes generelt at være god. På Figur 4.4 ses endvidere, at tolkningsgrundlaget for KS3 også består af gamle tolkningspunkter fra de eksisterende geologiske modeller. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 9 af 28
11 Figur 4.4. Datatæthed for toppen af det kvartære magasin KS3 4.3 Datatæthed for de prækvartære aflejringer i Greve modelområde Datatætheden for bunden af prækvartær ler (Kerteminde Mergel) er vist på Figur 4.5, og her fremgår det, at det prækvartære ler er tolket i den vestlige del af modelområdet. Hovedparten af de afsatte tolkningspunkter er baseret på konkrete geologiske data (boringer) samt geofysiske datasæt f.eks. borehulslogs og TEM_40 målinger. Korrelationen mellem de geologiske oplysninger fra boringerne og resistivitetskontrasterne fra nogle af TEM_40 sonderingerne i området, har bevirket en forbedring af tolkningsgrundlaget for tolkningen af prækvartært ler. Kvaliteten af tolkningspunkterne vurderes generelt at være god. På Figur 4.5 ses endvidere, at tolkningsgrundlaget for tolkning af det prækvartære ler også består af gamle tolkningspunkter fra eksisterende geologiske modeller. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 10 af 28
12 Figur 4.5. Datatæthed for Bunden af Prækvartær ler (Kerteminde Mergel) Datatætheden for bunden af Grønsandskalk (Top af Danien Kalk) er vist på Figur 4.6, og her fremgår det, at Grønsandskalk primært er tolket vest for Køge Bugt motorvejen i modelområdet. Hovedparten af de afsatte tolkningspunkter er baseret på konkrete geologiske data (boringer) samt ganske få geofysiske datasæt f.eks. borehulslogs og enkelte TEM_40 sonderinger, som er korreleret med geologiske oplysninger fra boringer. Kvaliteten af tolkningspunkterne vurderes generelt at være god. På Figur 4.6 ses endvidere, at tolkningsgrundlaget for tolkning af bunden af Grønsandskalk i den vestlige del af model primært består af gamle tolkningspunkter fra eksisterende geologiske modeller. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 11 af 28
13 Figur 4.6. Datatæthed for bunden af Grønsandskalk Datatætheden for bunden af Danien Kalk (Top Skrivekridt) er vist på Figur 4.7. Bunden af Danien Kalk er primært tolket i den østlige del af modelområdet, hvor aflejringsgrænsen mellem Bryozokalk og Skrivekridt er påvist. Hovedparten af de afsatte tolkningspunkter er baseret på konkrete geologiske data (boringer) samt ganske få geofysiske datasæt fra borehulslogs. Kvaliteten af tolkningspunkterne vurderes generelt at være god. Der er ikke tidligere afsat tolkningspunkter for Bunden af Danien Kalk eller Toppen af Skrivekridt i området, hvilket primært skyldes at Toppen af Skrivekridt udgør Prækvartæroverfladen i modelområdet. I /1/ er der afsat tolkningspunkter for top og bund af selandien i forholdsvis begrænset omfang, men der er ikke skelnet mellem prækvartært ler (kertemindemergel) og grønsandskalk. Tilsvarende gør sig gældende for Sjællandsmodellen. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 12 af 28
14 Figur 4.7. Datatæthed for Bund Danien Kalk 5 Præsentation af resultater fra opdatering af geologisk model Resultaterne fra tolkningen af de geofysiske datasæt i Greve modelområde har øget datatætheden og dermed datagrundlaget for tolkning af de kvartære sandmagasiner og de prækvartære aflejringer (Kerteminde Mergel, Grønsandskalk, Danien Kalk og Skrivekridt) i området. 5.1 De kvartære aflejringer Opdateringen af den geologiske model for Greve har ført til udarbejdelsen af hydrostratigrafiske lag for Greve indsatsområde. For at sikre sømløse overrgange mellem de nye geologiske tolkninger i modelområdet med de eksisterende tolkningspunkter fra den geologiske DK-model er de hydrostratigiske lag interpoleret ud over modelområdet. Med udgangspunkt i de hydrostratigrafiske lag er der udarbejdet mægtighedskort for de kvartære sandlag i modelområdet. Minimumstykkelse på de nedenstående figurer for de kvartære sandmagasiner er 0,5 meter. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 13 af 28
15 Figur 5.1 Udbredelse og mægtighed for det terrænnære kvartære magasin KS1. Mangler signatur for Mægtighed = 0 (ingen farve). Gælder også de andre figurer 5.2, 5.3 På Figur 5.1 ses udbredelsen og mægtigheden af det kvartære sandlag KS1. KS1 er primært tolket i den vestlige og nordlige del af modelområdet, hvor de kvartære aflejringer blandt andet udgøres af f.eks. Hedelandsformationen. I den nordvestlige og ved Tune udgør mægtigheden af det kvartære sandlag flere steder omkring meter, og KS1 har en maksimal mægtighed på ca. 25 meter i disse områder. Det fremgår også af Figur 5.1, at KS1 generelt ikke er tolket/påvist i Greve indsatsområde. Dog er KS 1 tolket i den centrale del af Greve indsatsområde, men udgør kun < 5 meter mægtighed. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 14 af 28
16 Figur 5.2. Udbredelse og mægtighed af det lokale kvartære sandlag KS2. På Figur 5.2 ses udbredelsen og mægtigheden af det kvartære sandlag KS2. KS2 er generelt tolket i hele modelområdet, men i den vestlige del af modelområdet udgør mægtigheden af KS2 over 20 meter. I den nordvestlige del af modelområdet består det lokale kvartære magasin af Hedelandsformationen. I indsatsområdet for Greve er mægtigheden af KS2 generelt < 5 meter og i enkelte områder er KS2 ikke påvist f.eks. i området mellem Karlslunde og Kildebrønde samt vest og nord for Hundige. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 15 af 28
17 Figur 5.3. Udbredelse og mægtighed for det regionale kvartære sandlag KS3 På Figur 5.3 ses udbredelsen og mægtigheden af det regionale kvartære sandlag KS3. KS3 er generelt tolket i hele modelområdet, og i den vestlige del af modelområdet udgør mægtigheden af KS3 mellem meter. I den nordvestlige del af modelområdet består kvartære magasin af Hedelandsformationen. I den vestlige del af indsatsområde for Greve (fra Tune til Greve) er det regionale kvartære magasin ikke tilstede, mens mægtigheden det kvartære magasin i den østlige del af modelområdet og Greve indsatsområde generelt udgør mellem 5-10 meter. I forbindelse med opdateringen af den geologiske model for Greve indsatsområde har et af de primære formål været at få opdateret det kvartære lerdæklag over Prækvartæroverfladen i modelområdet. På Figur 5.4 ses lerdæklaget over Prækvartæroverfladen for modelområdet, og der kan tydelig ses store variationer i lerdæklaget i modelområdet. I den nordvestlige og sydlige del af modelområdet udgør lerdæklaget ofte < 10 meter. I den østlige del af modelområdet og Greve indsatsområde er mægtigheden af det kvartære lerdæklag generelt > 15 meter. Flere steder nord (Kildebrønde) og syd (Karlstrup) for Greve er det kvartære lerdæklag > 10 meter. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 16 af 28
18 Figur 5.4. Kvartært lerdæklag over Prækvartæroverfladen 5.2 De Prækvartære aflejringer Opdateringen af den geologiske model for Greve har ført til udarbejdelsen af hydrostratigrafiske lag for Greve. For at sikre sømløse overgange mellem de nye geologiske tolkninger i modelområdet med de eksisterende tolkningspunkter fra den geologiske DK-model er de hydrostratigiske lag interpoleret ud over modelområdet. Med udgangspunkt i de hydrostratigrafiske lag er der udarbejdet mægtighedskort for de prækvartære aflejringer hhv. Prækvartært ler (Kerteminde Mergel), Grønsandskalk og Danien Kalk. På Figur 5.5 ses udbredelsen og mægtigheden af det prækvartære ler Kerteminde Mergel. Prækvartært ler er kun tolket i den vestlige del af modelområdet og her udgør det prækvartære ler mellem 5-10 meter. I den nordvestlige del af modelområdet udgør mægtigheden af det prækvartære ler mellem meter. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 17 af 28
19 Figur 5.5. Udbredelse og mægtighed for Kerteminde Mergel På Figur 5.6 ses udbredelsen og mægtigheden af Grønsandskalken. Grønsandskalken er kun tolket i den vestlige hele modelområdet. Aflejringsgrænsen mellem Grønsandskalk og Danien kalk er kun bestemt på basis af geologiske oplysninger fra boringer og disse geologiske oplysninger kan være usikre, da de to geologiske formationer kan være svære at adskille pga. relativ ens lithologisk sammensætning. Mægtigheden af Grønsandskalk i modelområde er generel 5-10 meter, men mægtigheden stiger i vestlig retning og ved Vindinge og Snoldelev udgør Grønsandskalken mellem meter. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 18 af 28
20 Figur 5.6. Udbredelse og mægtighed af Grønsandskalk På Figur 5.7 ses udbredelsen og mægtigheden af Danien Kalk (Bryozokalk). Danien Kalk er næsten tolket i hele modelområdet undtagen øst for Køgebugt Motorvejen. Aflejringsgrænsen mellem Danien Kalk (Bryozokalk) og Skrivekridt er generelt bestemt på basis af geologiske oplysninger fra boringer, og disse geologiske oplysninger er ofte meget sikre pga. forskellene i den lithologiske sammensætning mellem de to formationer. Mægtigheden af Danien Kalk i modelområdet er generel > 10 meter og mægtigheden stiger i vestlig retning til over 40 meter vest for Tune. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 19 af 28
21 Figur 5.7. Udbredelse og mægtighed af Danien kalk I forhold til tidligere vurderinger er der sket en justering af grænserne mellem prækvartært ler (kertemindemergel), grønsandskalken, danienkalken og skrivekridtet jævnfør figur 5.8. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 20 af 28
22 Figur 5.8. Tolkning af grænser mellem prækvartære enheder. Oprindelige øverst og nye nederst. 6 Sammenfatning den geologiske modelopdatering Den geologiske/hydrostratigrafiske model for Greve er i forbindelse med den revision af indsatsplanen for Greve indsatsområde, blevet opstillet på basis af geologiske og geofysiske data. Modelområdet for den geologiske/hydrostratigrafiske model udgør ca. 190 km 2. Modellen danner grundlag for dels en vurdering af sårbarhedsforhold (udbredelse af magasin og akkumulereret dæklag) samt modelinput til opstilling af den hydrologi- Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 21 af 28
23 ske model for Greve indsatsområde. Den geologiske og hydrostratigrafiske viden er formidlet videre til hydrologerne, som har opstillet den hydrologiske model for Greve. Den tidligere geologiske og hydrostratigrafiske model for Greve var udarbejdet på basis af geologiske oplysninger fra boringer mm /1/ og /2/. I forbindelse med opdateringen af den geologiske model for Greve er eksisterende geofysiske datasæt fra modelområdet benyttet til at tolke geologien og hydrostratigrafien i modelområdet. Det drejer sig primært om geofysiske datasæt såsom PACES, TEM_40, MEP og Schlumberger sonderinger. Tolkningen af de geologiske og især de geofysiske datasæt har dels bekræftet udbredelsen de 3 kvartære sandmagasiner (KS1 til KS3) i modelområdet, herunder især udbredelsen af de kvartære magasiner. De geofysiske datasæt fra området har især bidraget til afgrænsningen af det lokale kvartære magasin KS2 i modelområdet, hvilket især skyldes anvendelsen af de geofysiske datasæt og korrelationen med de geologiske oplysninger fra boringer. Tolkningen af de geologiske og geofysiske datasæt har endvidere været medvirkende årsag revision af aflejringsgrænserne mellem de prækvartære aflejringer i modelområdet herunder udbredelsen af prækvartlært ler (Kerteminde Mergel), Grønsandskalk og Danien Kalk. Den overordnede tolkningssikkerhed er stor for det regionale sandmagasin KS2. Tolkningen af det terrænnære magasin KS1 vurderes at være moderat sikker for tolkningen af toppen og bunden af laget. Tolkningen af KS3 vurderes ligeledes at være moderat sikker. Prækvartæroverfladen og toppen af Danien Kalk er i høj grad sammenfaldende i den østlige del af modelområdet, og det vurderes at tolkningerne her generelt er sikre. Der er en vis usikkerhed mht. det prækvartære ler (Kerteminde Mergel) og Grønsandskalken i den vestlige del af kortlægningsområdet pga. manglende lithologiske oplysninger fra boringer, som gennemskærer disse aflejringer. Det gælder naturligvis for hele tolkningsforløbet, at usikkerheden i tolkningerne er størst, hvor datadækningen er sparsom eller manglende. Den opdaterede geologiske model indbygges i Sjællandsmodellen. Processen er, at tolkningpunkter i en ACCESS database fremsendes til GEUS inklusiv shapefiler for udbredelse af lagene samt huller i lerlagene. Efter godkendelse hos GEUS indbygges de reviderede tolkningspunkter i Sjællandsmodellen og forbedrer GEUS s Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 22 af 28
24 grundlag og DK-modellen. Andre interessenter har derefter også adgang til de opdaterede data. Den opdaterede geologiske model er opbygget i et Geoscene projekt til Greve Kommune. Eksempler på geologiske tværsnit er vist i bilag 1. Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 23 af 28
25 7 Referencer /1/ Notat - Opstilling af geologisk model for Greve Kommune i Geoscene, Niras /2/ Opstiling af regional hydrostratigrafisk model for Roskilde Amt. Delrapport 2: Opstilling af hydrostratigrafisk model, Watertech. /3/ Geofysisk kortlægning ved Køge, Ejby og Vemmedrup, Roskilde Amt. /4/ Geofysisk kortlægning i et område ved Havdrup, Roskilde Amt. /5/ Slæbegeoelektrisk og TEM-kortlægning ved Greve Landevej, Roskilde Amt /6/ Kvalitetssikring af den geologiske Sjællandsmodel Hovedrapport. Rambøll, januar /7/ Konceptuel geologisk model for Roskilde Amt. Notat vedr. indledende geologiske vurdering, Watertech /8/ Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering. GeoVejledning 3. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland GEUS, pp. Jørgensen, F., Kristensen, M., Højberg, A. L., Klint, K. E., Hansen, C., Jordt, B. E., Richardt,N. og Sandersen, P. /9/ Fractured Aquifers Formation Evaluation by Well Testing. Nielsen, K. A., Groundwater. Volume 47, Issue 6, pages , November/December 2009 Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 24 af 28
26 BILAG 1 Geologiske tværsnit Geologisk forståelsesmodel for Greve. Den prækvartære lagpakke består af Skrivekridt, Danienkalk (grøn), Grønsandskalk (blå) og Kerteminde Mergel (orange). Den prækvartære lagpakke overlejres af lerede kvartære aflejringer (brun), som indeholder sand- og grusmagasiner (rød). Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 25 af 28
27 NV-SØ geologisk tværtsnit Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 26 af 28
28 SV-NØ geologisk tværsnit Dokumentationsnotat_Geologi_Greve.docx Side 27 af 28
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereHydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde
Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,
Læs merePraktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen
Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde
Læs mereNOTAT Dato 2011-03-22
NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen
Læs mereDK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012
DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereOPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
Læs mere» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen
» Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereLOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE
LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden
Læs mereSammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model
Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereGeologisk model. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Delrapport, 16. september 2008
M I L J Ø C E N T E R N Y K Ø B I N G F A L S T E R M I L J Ø M I N I S T E R I E T Geologisk model Oplandsmodel for landovervågningsopland 1 Delrapport, 16. september 2008 M I L J Ø C E N T E R N Y K
Læs mereGeofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereKONCEPT FOR HÅNDTERING AF ISTEKTONISKE FORSTYRRELSER I GEOLOGISKE OG HYDROGEOLOGISKE MODELLER
KONCEPT FOR HÅNDTERING AF ISTEKTONISKE FORSTYRRELSER I GEOLOGISKE OG HYDROGEOLOGISKE MODELLER Chefkonsulent, ph.d. Niels Richardt Rambøll ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereBrugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Læs mereSammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS
Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS Fokuspunkter i mit indlæg: 1. Baggrund: Lovgrundlag, Zoneringsvejledningen,
Læs mereRINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:
Læs mereDK-model2009. Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009. Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/80 DK-model2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009 Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER
Læs mereGreve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder
G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com
Læs mereElektriske modstande for forskellige jordtyper
Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate
Læs mereERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE
ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereRåstofscreening på Midt-, Syd- og Vestsjælland ud fra geofysikdata REGION SJÆLLAND
Råstofscreening på Midt-, Syd- og Vestsjælland ud fra geofysikdata REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Geofysikscreening 5 2.1 PACES 5 2.2 MEP 6 2.3 TEM 8 2.4 SkyTEM 8 3 Konklusion 10
Læs mere5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne
Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige
Læs mereKort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune
Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN Vindinge, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport
Læs mereGeologisk kortlægning ved Hammersholt
Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde
Læs mereDK-model2009 - Opdatering 2005-2009
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering: Teknisk løsningl Lars Troldborg, GEUS Disposition Geologisk opdatering
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER
Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af
Læs mereMiljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Slimminge
Miljøcenter Roskilde Notat til trin 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data: Geologisk model Kortlægningsområde Slimminge Ny Østergade 7 4000 Roskilde Tlf. 72546500
Læs mereGennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland
D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,
Læs mereGeologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereFRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereSSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS
SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den
Læs mereProjekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller
Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Slutrapport: Dokumentation af informationer om modeller sikring af fremtidig anvendelse (+ datablade) Dokumentation
Læs mereSaltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne
Læs mereThue Weel Jensen. Introduktion
Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen
Læs mereIndledning Temadag 16. dec Procedurer og anbefalinger ved udarbejdelse af potentialekort udarbejdelse af potentialekort - Ny Geovejledning
Indledning Temadag 16. dec. 2009 Procedurer og anbefalinger ved udarbejdelse af potentialekort udarbejdelse af potentialekort - Ny Geovejledning Indledende overvejelser - geologiske og hydrologiske forhold
Læs mereRåstofscreening. ved Tyvelse. på Sjælland REGION SJÆLLAND
Råstofscreening ved Tyvelse på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning Geofysik, boringer og modeller
Læs mereEksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE
Læs mereRåstofscreening. ved Herringløse. på Sjælland REGION SJÆLLAND
Råstofscreening ved Herringløse på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning Geofysik, boringer og modeller
Læs mereAppendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort)
Naturstyrelsen Appendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort) GEOLOGISK OG HYDROSTRATIGRAFISK MODEL SYDØSTFYN Udført af: Kvalitetssikring: Godkendt af: Anders Juhl Kallesøe, Mette
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereGeologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø
Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø Flemming Jørgensen, Anne-Sophie Høyer, Rasmus Rønde Møller og Anders Vest Christiansen Geological
Læs mereSuså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:
Læs mereVurdering af forhold ved grundvandssænkning
Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereNOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.
NOTAT Projekt NCC Henriksholm Vedbæk Projektnummer 3691500198 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder NCC Bolig A/S Vurdering af nedsivningsmuligheder Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S Orbicon A/S Maria Laugen
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs merePetrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Læs mereRåstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10
Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - SKALLEBJERG Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder
Læs mereINDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ 4. NOVEMBER 2011 GERDA-DATA OG GEOLOGISKE MODELLER
INDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ DISPOSITION Kort indledning til udfordringerne på Sydsamsø MRS-metoden MRS-sonderinger i den hydrostratigrafiske model Fremtidsmuligheder
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereSammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning
Læs mereOplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia
Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,
Læs mereOptimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller
Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller - strategier, detaljeringsgrad, skala og usikkerheder Geolog Peter Sandersen Møde om GERDA-data og geologiske modeller d. 23. september 2010 1
Læs mereFase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse kommuner KALUNDBORG OG SLAGELSE INTERESSEOMRÅDERNE I-100, I-271 OG I- 270 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand,
Læs mereFælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning
Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.
Læs mereForslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag
Læs mereErfaringer med brug af simple grundvandsmodeller
Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske
Læs mereResultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereSuså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk
Læs mereGEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING
GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen
Læs mereOPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING
OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereGeofysik og geologisk kortlægning.
Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder
Læs mereMetoden og KS af kortlægning af redoxgrænsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler
Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Metoden og KS af kortlægning af redoxgræsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: NALJE Dato: 01-02-2017
Læs mereFra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S
i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data
Læs mereBetydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse
Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse Hydrogeolog Claus Holst Iversen Viborg Kommune Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, e-mail: cli@viborg.dk,
Læs mereRÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Snoldelev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 6-2011 SAND, GRUS, STEN Snoldelev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Læs mereRegion Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE
Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent
Læs mereRåstofscreening. ved Glumsø. på Sjælland REGION SJÆLLAND
Råstofscreening ved Glumsø på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning 5 3 Databehandling og tolkning
Læs mereRegion Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374
Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode
Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Læs mereSeismisk tolkning i Lindved Indsatsområde. Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008
Seismisk tolkning i Lindved Indsatsområde Intern rapport udarbejdet af Lærke Therese Andersen, Miljøcenter Århus 2008 1 Indhold Indledning------------------------------------------------------------------------------------------------------------------3
Læs mereDer indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.
NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-137 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina
Læs mereGeologisk modellering
Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ
Læs mereCityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard
Cityringen Evalueringer og faglige resultater Jesper Damgaard COWI Foto: Roy William Gabrielsen 1 Geologisk model, Cityringen Formål med geologiske og hydrogeologiske undersøgelser Opdatere og udvide COWIs
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for GKO Odsherred Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Kort: Copyright
Læs mereHovedtemaerne fra sidste år
Hovedtemaerne fra sidste år Organisering af Den nationale grundvandskortlægning Centrale faglige emner Nitratsårbarhed Indvindingsoplande ERFA-samarbejdet Interessentinddragelse Administrationsgrundlag
Læs mereGeologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark
Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.
Læs mereDer indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.
NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-372 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina
Læs mereHYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 5
Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereGEOFYSIKSAMARBEJDET Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011
Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011 Udarbejdet af lektor Esben Auken Geologisk Institut, Aarhus Universitet Indhold 1. Indlening... 1 2. Arbejdsprogram for 2011... 2 1. INDLEDNING I 2011 arbejdsprogrammet
Læs mere