Tværprofessionelt samarbejde mellem lærer og pædagog

Transkript

1 Tværprofessionelt samarbejde mellem lærer og pædagog Indholdsfortegnelse Indhold... 1 Indledning... 2 Problemstilling... 2 Metode... 3 Bestemmelser omkring samarbejdet mellem lærer og pædagog... 3 Voldum modellen... 4 Rollefordelingen... 5 Kommutation eller mangel på samme!!!... 6 Organisationen... 6 Samarbejdets fremtid... 7 Konklusion... 7 Litteraturliste... 8

2 Indledning På praktikstedet fylder det tværfaglige samarbejde en stor del af hverdagen. Skolen og SFO en har i dette skoleår implanteret aldersintegreret undervisning og dermed gjort brug af pædagoger som støtte i undervisningen. Formålet med at lade pædagogerne deltage i undervisningen har været at de f.eks. kunne bidrage med en anden form af læringsstil i forhold til den som lærerne bruger almindeligvis, men også at lærerne fornemmer at pædagogerne kender børnene på en anderledes måde. Samarbejdet skulle også inkludere møder vedrørende børn, som de havde en eller anden form for bekymring om. Inden skoleårets start blev der lagt en plan for hvordan samarbejdet mellem professionerne skulle være, hvordan de forskellige undervisnings forløb skulle planlægges og hvem er der havde ansvaret for hvad. De har brugt projektplan som planlægningsredskab. Undervejs skulle forløbet evalueres og eventuelt revideres. Ingen tvivl om at intentioner har været et klart ønske om at forbedre undervisningen for børnene, men blev det nu også sådan? Ud fra mine interviews af en lærer og en pædagog, samt dagligdags observationer er det ikke helt sådan det er blevet. Der er mange faktorer der spiller ind i forhold til hvad der har forhindret lærer/pædagogteamet i at udfører samarbejdet efter hensigten. Skolen er under lukning. Dette har betydning for medarbejdernes handlinger. Det har jeg dog valgt at se bort fra i denne opgave. Dette fører frem til følgende problemstilling: Hvorfor har lærer og pædagog oplevet at samarbejdet vedrørende den aldres integrerede undervisning har været problematisk og hvordan kan det tværprofessionelle samarbejde styrkes i fremtiden? 2

3 Metode Jeg har valgt gruppen af børn på klassetrinene 0-3 kl. De bliver i opgaven kaldt børn. Den lærer som er blevet interviewet vil blive kaldt for læreren og pædagogen for pædagogen. Jeg vil indlede opgaven med at forklare samarbejdet på stedet. Der vil jeg bruge mine interviews, samt materiale udarbejdet af skolen. Det ene interview er lavet med en lærer og det andet med pædagog. Jeg har brugt 2 forskellige modeller: et båndet og et spørgeskema. Et interview hvor, man sidder overfor personen der skal interviewes, giver ofte mulighed for at få et resultat med umiddelbare svar. Det giver også mulighed for at stille opklarende spørgsmål. Hvorimod et spørgeskema giver den interviewede mulighed for at tænke dybere over svaret og samtidig er svarene ofte mere teoretiske. Jeg vil også bruge Lone Buus til at forstå definitionen at tværfagligt samarbejde. Jeg vil bruge Lone Buus s teori om rollerne og vil via mine interviews og dagligdagsobservationer prøve at analysere hvor i forløbet det er gået galt. Organisationskulturperspektiverne hvordan skabe plads til pædagogerne i en traditionel lærerkultur? Dette vil jeg kigge på via sociale organisationer i en omstillingstid af Tina Bømler. Bestemmelser omkring samarbejdet mellem lærer og pædagog At arbejde tværprofessionelt vil sige at man skal indgå et samarbejde med en anden profession, for at løse et problem. Lone Buus definerer dette med ordene at flere personer eller grupper arbejder sammen om en opgave, og måden de gør det på 1. I dette her tilfælde bliver det samarbejdet mellem lærer og pædagog om at få en undervisningssituation til at fungere. Der er umiddelbart ingen bestemmelser for hvordan pædagogerne skal indgå i undervisningssammenhæng. Dog står der skrevet på Danmarks lærerforenings hjemmeside at: 1 individ, institution og samfund redigeret af Christian Aabro og Søren Gytz Olesen 2009 side 177 3

4 Pædagoger og lærer skal ikke overtage hinandens jobfunktioner, men samarbejde indbyrdes og koordinere deres indsats for at skabe bedst mulige vilkår for børnenes samlede udvikling 2 Dette kan skabe en barriere i forhold til et godt samarbejde i den alders integrerede undervisning. For umiddelbart ligger et sådan samarbejde jo op til at lærer og pædagog, trods deres forskellige kompetencer, skal træde ind på hinandens enemærker. I Voldum skoles tilfælde virker det til at man som udgangspunkt ikke har nogle betænkeligheder ved at pædagogen træder ind på læreres undervisnings felt. Men der er ingen tvivl om at der opstår udfordringer i forhold til forskellige tilgange til arbejdet. Det kan være forskellige syn på arbejdstider, forskellige kulturer i forhold til læringsstile, forskellige syn på brugerne og forskellige syn på løsning af problemer. Med hensyn til at samarbejde om børnenes samlede udvikling, er det klart en fordel at pædagogerne og lærerne oplever børnene både i undervisningen, men også i fritidsdelene. Voldum modellen Skoleleder Svend Bergland skoleleder, indleder med Mere undervisning og bedre uddannelse til endnu flere elever for uændrede eller begrænsede ressourcer Flere og flere børn henvises til specialundervisning øgede forventninger til skolen som både være- og lærested, da han skal præsentere forældrene for det nye undervisnings tiltag på Voldum Skole. I stedet for at skære ned på timerne har man valgt en model der via aldersintegreret undervisning giver børnene flere skematimer, men med samme udgift til personale. Man får endda mulighed for at benytte SFO ens personale til undervisningen og på den måde skaber man et dagligt tværprofessionelt samarbejde. Det skal ud over undervisning også inkludere et samarbejde om børnenes trivsel i det daglige og på den måde bliver de begrænsede ressourcer udnyttet bedst muligt. Samarbejdet indledes med en planlægning af et skoleår. Emner udvælgelse, perioder fastligges og børnene inddeles i grupper. En proces hvor 3 grupper er involveret: lærergruppen, en pædagog repræsentant og en leder/tovholder af projektet. Derudover har man forsøgt at ridse samarbejdet mellem pædagog og lærer op på forhånd 3. De er meget opmærksomme på at samarbejdet skal være ligeværdigt og at det er pædagogen der træder ind på lærernes arena. Man forsøger at ændre nogle ting såsom at kalde lærerværelset et personale rum og bruge SFO lokaler til undervisning Form, organisering, skema. Vedlagt som bilag nr. 3 4

5 Ifølge Lone Buus skal tværfagligt samarbejde forstås som: Arbejdsopgaver inden for det menneskebehandlende professioner, som kun kan løses i et samarbejde mellem forskellige sektorer, institutioner og professioner 4. Sådan skriver Lene Buus om grundlaget for samarbejdet. Ydermere kan man tale om at komme problemer i forkøbet, ved at et samarbejde på forhånd kan være defineret. F.eks. i Voldum skoles tilfælde hvor man samarbejder løbende og forsøger, ved at have løbende samtaler, at tage problemstillinger op inden det reelt bliver et problem. I dette tilfælde har den primære ide omkring et tværfagligt samarbejde været at give elverne større udbytte af undervisningen og støtte enkelte elever med særligt behov, i en indlæringsproces Rollefordelingen Roller kan ifølge Buus defineres som det sæt af forventninger, der er knyttet til en bestemt stilling eller funktion 5. På forhånd har man en forventning til hvordan forskellige professioner agerer professionelt. I det her tilfælde er rollerne defineret på denne måde: Lærernes overordnede opgave er at planlægge, tilrettelægge og udforme individuel undervisning mod det mål at kunne færdige gøre sin skolegang. Læren siger i interviewet at hun ofte kommer til at føle sig som en der udstikker ordre til pædagogen, da forberedelsen ofte foregår udenom pædagogen. Pædagogens rolle er at tage udgangspunkt i gruppen som helhed, samtidig med at det enkelte indvid s behov varetages. Pædagogen skal støtte læreren i undervisningen. Pædagogen siger i interviewet at de ofte bliver brugt som støtte eller ekstra hænder, hvor som læren siger at tanken var at begge parter skulle fungere som undervisere. Lederens rolle er at, uanset profession, at lede og fordele arbejdet. Lederen er også ansvarlig for opsamling på projekter, samt evalueringer og revideringer. Desuden har lederen også ansvaret for f.eks. økonomi, samt at medarbejderne trives i deres roller. 4 individ, institution og samfund redigeret af Christian Aabro og Søren Gytz Olesen 2009 side individ, institution og samfund redigeret af Christian Aabro og Søren Gytz Olesen 2009 side 189 5

6 Kommunikationen eller mangel på samme!! Lone Buus beskriver kommunikationen som et kendetegn ved et godt tværfagligt samarbejde 6. Kommunikationen defineres ved 2 hovedfunktioner. Den første er det daglige og arbejdsmæssige aspekt, dvs. det redskab som bruges til at virkeliggøre målene 7. I dette her tilfælde handler det om planlægningen af undervisningen og som Lone Buus beskriver, kan det lede tilbage på uklarhed omkring rollefordelingen. Kommunikationen mellem de 2 (eller flere!) faggrupper er altafgørende for et godt samarbejdsforløb. I disse interviews er pædagogen og læreren enige om at det er denne kommunikation der har gjort samarbejdet vanskeligt. Dels mener de begge at den løbende planlægning er blevet gjort uden hinandens viden, dels har planlægningsmøderne udviklet sig til møder om bekymringer om børnene. Om end dette også er en positivt nødvendighed, var det ikke hensigten. Der opstår en konflikt, da pædagog og lærer ser forskelligt på forberedelse af skolearbejdet. Læreren har f.eks. frihed i forhold til forberedelsestimer, hvorimod pædagogens forberedelse er skemalagt. Desuden forklarer læren at der ofte bliver planlagt i frikvartererne, hvor pædagogen oftest ikke er til stede. Pædagoger og lærer forventes at kunne arbejde sammen mod en fælles problemforståelse. Men i dette tilfælde går det skævt. Det forkerte eller manglende kommunikation gør at udbyttet af samarbejdet udvikler sig i den forkerte retning. Læren beskriver i interviewet at det kunne være rart at kommunikationen havde fungeret bedre, for ellers føler de sig lidt som nogen der bare udstikker ordre, Organisationen Lone Buus skriver Som pædagog, socialrådgiver, lærer etc. orienterer man sig primært indenfor rammen af den institution man er ansat i 8. Det vil sige man tager afsæt i de rammer man kender og indgår i en fastlagt kultur, som kan være svær at bryde. Når man som pædagog pludselig skal indgå i en anderledes kultur, kan det give barriere for et godt samarbejde. Begge parter skal omstille sig, men umiddelbart mest pædagogen, da samarbejdet primært foregår på lærens arena. 6 individ, institution og samfund redigeret af Christian Aabro og Søren Gytz Olesen 2009 side individ, institution og samfund redigeret af Christian Aabro og Søren Gytz Olesen 2009 side individ, institution og samfund redigeret af Christian Aabro og Søren Gytz Olesen 2009 side 184 6

7 Både pædagogen og læren snakker om at selvom man forsøger at komme det i forkøbet, er det svært at lave det helt om. De nævner begge to at de giver problemer at man tæller forberedelses timer på, og at det ofte er om eftermiddagen lærerne forbereder sig, hvor pædagogen jo er i SFO. Men som læren nævner, er det jo ikke bare noget man ændre. Det skal gøres højre oppe i systemet. Derudover har lærerne jo en daglig omgang med hinanden på lærerværelset og her er det klart at mange ting bliver drøftet. Denne del indgår pædagogen ikke i og dermed bliver de sat udenfor indflydelse. Samarbejdets fremtid Hvis samarbejdet skal overleve i fremtiden kræver det stor indsats fra mange forskellige parter. Dels skal man som deltager i samarbejdet lære at forstå den anden parts arbejdsgange. Man skal være villig til at træde ud af den kultur man på forhånd er en del af og have lyst til at ændre på sine arbejdsgange. Især tanken om forskellene i de to professioners arbejdstid er vigtigt at få klarlagt på forhånd. Kommunikationsformen skal være lagt fast fra starten og man skal være villig til at blive holdt op på aftaler deromkring. Samarbejdets form skal være nedfældet helt konkret, så der ikke opstår tvivl undervejs. Det er vigtigt den struktur man fastlægger, bliver overholdt og er man uenig i noget eller man ikke syntes det fungere, er det vigtigt man tager det op i fællesskab. Endvidere burde man fra højere instanser (ministerium, amt, kommune) udstikke instrukser om sådan et samarbejde, så man lokalt har nogle fælles retningslinjer. Samtidig må man tage med i de forskellige professioners uddannelser, at dette samarbejde er uundgåeligt. Man må forberede alle parter på at få dette samarbejde til at fungere fra starten, dette kunne man gøre ved at flette uddannelserne sammen og på den måde integrere i et samarbejde fra starten. Konklusion Ideerne om fremtidens skole er mange. Heldagsskolen er en af dem som allerede er sat i gang flere steder. En anden er alternative indlæringsmetoder, ideen om at lege læringen ind. Denne måde at optimere skolegangen på vil kræve et endnu større samarbejde mellem lærer og pædagoger. Samfundet udvikler sig hele tiden og behovene ændrer sig løbende. Vellykket og velfungerende samarbejde mellem professioner er ikke længere et spørgsmål om lyst eller nød, men derimod et krav som brugeren skal kunne stole på. 7

8 Litterarturliste Bøger individ, institution og samfund redigeret af Christian Aabro og Søren Gytz Olesen 2009 ISBN Netsider er Bilag 1. Interview med lærer 2. Interview med pædagog 3. Form, organisering, skema 8